PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 341
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 341)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

PØU, Alm. del - bilag 12 (Løbenr. 5069)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

27. november 2000

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 9. november 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 211, 212 og 213)

vedlægges Økonomiministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 30, 31 og 32.

Besvarelse af spørgsmål 30 (alm. del - bilag 211) stillet af Folketingets Europaudvalg

Spørgsmål:

"Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 3. november 2000 - oversende et notat med

eksempler på strukturelle indikatorer på det første lag på den generelle økonomiske udvikling."

Svar:

Det første lag af indikatorer omfatter blandt andet baggrundsindikatorer for den generelle økonomiske

udvikling. Det drejer sig om følgende:

1. BNP pr. indbygger og BNP-vækstrate

1. Energiintensitet

1. Arbejdsproduktivitet

1. Inflation

1. Enhedslønomkostninger (den reale vækstrate)

1. Den offentlige saldo

1. Offentlig gæld.

Der vedlægges grafer med eksempler på udviklingen i fire af disse indikatorer.

Besvarelse af spørgsmål 31 (Alm. del - bilag 212) stillet af Folketingets Europaudvalg d. 9. november

2000

Spørgsmål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 3. november 2000 - oversende et notat om forsøgerbyrden i

EU.

Svar

I de kommende årtier vil EU opleve en stigning i antallet af ældre relativt til antallet af erhvervsaktive. Dette skyldes dels

en forlænget levetid, og dels at fertiliteten er faldende. I EU som helhed vurderes det, at andelen af ældre vil stige fra ca.

17 pct. i 1999 til ca. 29 pct. i 2050, ifølge EUROSTAT. I samme periode vil andelen af befolkningen i alderen 15-64 år

falde fra 67 pct. til 58 pct. Der er altså tale om en væsentlig udv idelse i antallet af personer, som typisk forsørges af det

offentlige og en reduktion i antallet af folk, der typisk indgår i arbejdsstyrken.

ECOFIN har udarbejdet rapporten

"Impact of ageing population on public pension systems",

som belyser de

finanspolitiske omkostninger ved disse forskydninger i befolkningens aldersfordeling i EU. I sin nuværende form

inddrager analysen alene udgifter til offentlige pensioner, men det er meningen, at man på sigt vil inddrage flere faktorer,

eksempelvis udgifter til plejehjem, sygehuse, medicin mv. Det er dermed ikke muligt at tegne et samlet billede af den

demog rafisk betingede udvikling i de samlede offentlige udgifter baggrund af det foreliggende arbejde. Dog kan man

danne sig et indtryk af, hvorledes udgifterne til offentlige pensioner kan forventes at udvikle sig, samt hvilke faktorer der

påvirker denne udvikling. Figur 1.1. nedenfor viser de enkelte landes pensionsudgifter i pct. af BNP som de forventes i

år 2000, ifølge rapporten.

Figur 1. Sammenhæng mellem offentlige pensionsudgifter og ældre andele i år 2000.

Note: Luxemburg og Grækenland indgår i undersøgelsen men har endnu ikke leveret endelige skøn over pensionsudgifterne.

Kilde:

Impact of ageing populations on public pension systems.

Af figuren ses, at der er sammenhæng mellem antallet af ældre og de offentlige pensionsudgifters andel af

BNP. Specielt fremgår det, at Østrig, Italien og Frankrig har de største udgiftsandele på over 12 pct., men

at disse lande også har væsentligt større ældreandele. Kun Storbritannien og Sverige og til dels Belgien har

lave pensionsudgifter relativt til deres ældreandele. Af figuren fremgår det, at Danmark afhold er

pensionsudgifter for omkring 10,2 pct. af BNP.

I de næste 50 år forventes ovenstående billede at ændres væsentligt som følge af ændret

befolkningssammensætning. For at måle belastningen for de enkelte lande har man fokuseret på ændringer

i pensionsudgifterne som følge af ændringer i befolkningens aldersfordeling. Figur 2 på næste side angiver

de maksimale ændringer i pensionsudgifterne, som EU-landene vil opleve i de næste 50 å ;r. For de fleste

landes vedkommende er der tale om et toppunkt omkring år 2030-2040.

Figur 2. Maksimale ændringer i de offentlige pensionsudgifter.

Note: Luxemburg og Grækenland indgår i undersøgelsen men har endnu ikke leveret endelige skøn over pensionsudgifterne. I figuren er Danmark angivet med og uden ATP, der bør betragtes

som en funded pension, som ikke belaster de offentlige finanser.

Kilde:

Impact of ageing populations on public pension systems.

Her ses, at Italien, Storbritannien og Sverige vil opleve en relativ lille udvidelse i de offentlige

pensionsudgifter. For Italiens vedkommende sker dette på trods af, at ældreandelen vokser med næsten 40

pct. Dette skyldes, at Italien har gennemført en række reformer på pensionsområdet, som vil reducere

presset på de offentlige finanser. Sverige har ligeledes gennemført en række reformer på pensionsområdet,

hvilket sammen med deres relativt lille stigning i ældreandelen bevirker en lav stigning i de offentlige

pensionsudgifter.

Endvidere skiller Storbritannien sig ud ved ikke at have nogen vækst i de offentlige pensionsudgifter. Dette

skyldes, at de offentlige pensioner i Storbritannien reguleres med priserne i modsætning til Danmark, hvor

der reguleres med lønninger. Med lønstigninger på 4 pct., og priser på 2 pct. er der i danske offentlige

pensioner indlagt en real vækst på 2 pct., i modsætning til ingen for Storbritanniens vedkommende.

For langt størstedelen af landene vil de offentlige pensionsudgifter vokse med ca. 3-5 pct. af BNP.

Danmark tilhører denne middelgruppe af lande, idet de offentlige pensionsudgifter i Danmark ventes at

vokse med 4,5 pct. Hvis imidlertid man korrigerer for ATP, vil disse kun vokse med 3,1 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I foråret 2000 gennemførte Økonomiministeriet en lignende analyse for Danmark alene. Denne analyse

viste, at udgifter til offentlige pensioner kan forventes at stige med ca. 2 pct. af BNP frem mod 2035.

Afvigelsen mellem de to rapporters skøn over fremtidige offentlige pensionsudgifter skyldes forskellige

antagelser omkring udviklingen i vækst, dødelighed, fertilitet og indvandring, hvor Økonomiminsteriet

baserer sig på Danmarks statistiks befolkningsprognose, mens ECOFIN-rapporten er baseret på en generel

EU-prognose.

En prognose er naturligvis ikke bedre end sine forudsætninger. Derfor er der i ECOFIN rapporten også

foretaget en række analyser af betydningen af disse antagelser. Der er store variationer i hvilke faktorer,

der har en væsentlig indflydelse på udviklingen i landenes pensionsudgifter. Generelt har øget

befolkningstilvækst samt øget deltagelse i arbejdsstyrken en dæmpende effekt på stigningen i

pensionsudgifterne. For Belgien, S panien, Italien, Portugal, Finland og Sverige gælder, at højere

produktivitet vil mindske stigningen i pensionsudgifterne. Øget beskæftigelse vil kun for Danmark,

Frankrig og Tyskland have en dæmpende effekt.

Det er planen, at ECOFIN-rapporten skal udbygges, så den inddrager aldersbetingede offentlige udgifter,

herunder udgifter til plejehjem, medicin og sygehuse. Det er væsentligt, idet disse udgifter har et betydeligt

omfang. Af Økonomiministeriets rapport fremgår således, at stigningen i offentlige udgifter til ældre udgør

ca. 2,6 pct. af BNP i Danmark frem mod 2035.

Besvarelse af spørgsmål 32 (alm. del - bilag 213) stillet af Folketingets Europaudvalg den 9. november

2000

Spørgsmål

Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 3. november 2000 - oversende et notat om, hvilke

muligheder der er for socialt sikkerhedsnet for ældre EU-borgere og ældre borgere fra de nordiske lande, som ikke har en

arbejdsmarkedsrelateret pension.

Svar

Gifte ældre EU-borgere og ældre borgere

fra nordiske lande uden egen arbejdsmarkedsrelateret pension vil i

mange tilfælde være dækket ind forsørgelsesmæssigt af ægtefællens arbejdsmarkedsrelaterede pension. I

nogle lande - for eksempel Frankrig - modtager ægtefællen i sådanne tilfælde en højere offentlig pension

end den offentlige pension til en enlig. I tilfæld e af ægtefællen dør, kan der som oftest modtages en

efterlevelsespension, der også er afledt af ægtefællens arbejdsmarkedsrelaterede pension.

Mange i den nævnte gruppe af ældre gifte har i de erhvervsaktive aldre været hjemmearbejdende

ægtefæller. I realiteten er der i pensionsalderen blot tale om en fortsættelse af forsørgelsesmønstret fra

tidligere: Ægtefællen er forsørgeren - nu stammer indkomsten blot fra ægtefællens

arbejdsmarkedsrelaterede pension.

Den offentlige forsørgelse af

ældre EU-borgere og ældre borgere

fra nordiske lande, der hverken

selvstændigt eller via (tidligere) ægtefælle har ret til en arbejdsmarkedsrelateret pension, kan overordnet

antage tre former:

1. Grundliggende alderspension

Den grundliggende alderspension i landet er ikke afhængig af tidligere

arbejdstilknytning, og personen kan derfor modtage denne pension

• Kontanthjælpslignende ydelser

Personen modtager kontanthjælpslignende ydelser på lige fod med andre personer uden forsørgelsesgrundlag

1. Speciel kontanthjælpslignende ydelse/pension

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Personerne modtager en speciel kontanthjælpslignende ydelse/pension forbeholdt ældre

Det kan ved en grov inddeling af landene baseret på oplysningerne i boks 1 konkluderes, at i 2 af de undersøgte lande -

Danmark og Holland - er personer uden tidligere arbejdsmarkedstilknyning omfattet af den generelle offentlige

alderspensionsordning.

I 4 af de undersøgte lande - Finland, Island, Norge og Sverige - er sådanne personer også omfattet af den generelle

offentlige pensionsordning, men denne indeholder dog også eller suppleres med et væsentligt offentligt

arbejdsmarkedsrelateret pensionselement

I 7 af de undersøgte lande - Belgien, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spanien - er der

som et supplement til den generelle arbejdsmarkedsrelaterede pension en speciel kontanthjælp/pension til

personer uden tidligere arbejdsmarkedstilknytning.

I Storbritannien er der i den generelle arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordning tilføjet en pension uden

bidragspligt til 80-årige og ældre. Øvrige personer over pensionsalderen er omfattet af de generelle regler

for kontanthjælp.

I 3 af de undersøgte lande - Luxembourg, Tyskland og Østrig - er personer uden anden pensionsdækning

omfattet af de generelle regler for kontanthjælp.

Boks 1 Indkomstoverførsler til pensionister uden tidligere arbejdsmarkedstilknytning

Land

Belgien

Danmark

Finland

Frankrig

Type overførsel

Speciel kontanthjælpslignende ydelse, der sikrer personer

over pensionsalderen en mindste indkomst.

Generel alderspension.

Generel alderspension i form af minimumspension.

Speciel kontanthjælpslignende ydelse, der sikrer personer

over pensionsalderen en ydelse, hvis de ikke er omfattet af en

obligatorisk pensionsordning og deres økonomiske forhold er

dårlige. Herudover et yderligere indkomst-afhængigt

supplement til modtagere af ovennævnte.

Speciel pension til personer, hvor ingen i husholdningen

modtager en anden offentlig pension, og hvor husholdningens

indkomst er lav.

Generel alderspension.

Ikke-bidragsrelateret pension til 66-årige og ældre, der ikke er

omfattet af en bidragsfinansieret pensionsordning, og hvis

økonomiske forhold er dårlige.

Speciel kontanthjælp til personer over pensionsalderen, der

har en indkomst under et vist niveau.

Ingen speciel ordning for ældre. Ældre er omfattet af generel

mindste indkomstsikring (generelle kontanthjælpsregler).

Social pension til 65-årige og ældre, der ikke er omfattet af en

bidragsfinansieret pensionsordning, og hvis økonomiske

forhold er dårlige.

Ikke-bidragsrelateret pension til 65-årige og ældre, der ikke er

omfattet af en bidragsfinansieret pensionsordning, og hvis

økonomiske forhold er dårlige.

Grækenland

Holland

Irland

Italien

Luxembourg

Portugal

Spanien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Storbritannien Der eksisterer en speciel ikke-bidragsrelateret til pension til

visse 80-årige og ældre. Herudover kontanthjælp på lige

vilkår med andre aldersgrupper.

Sverige

Tyskland

Østrig

Generel pension. Erstattes fra 2001 af en garantipension.

Kontanthjælp på lige vilkår med andre aldersgrupper.

Kontanthjælp på lige vilkår med andre aldersgrupper - dog

har personer over pensionsalderen ikke forpligtigelse til at stå

til rådighed for arbejdsmarkedet.

Basis alderspension, der er fuldt indkomstafhængig.

Generel alderspension.

Island

Norge

Kilder: EU-landene (minus Grækenland):

Social proctection in the Member States of the Eurapean Union,

Europakommissionen,

1999.

Grækenland:

Social and Health Policies in OECD Countries: A Survey of Current Programmes and Recent Developments,

OECD

1998.

Norge og Island:

Retirement in the Nordic Countries,

Nordisk Råd, 2000.

Størrelsen af indkomstsikringen for personer uden arbejdsmarkedsrelateret pension i de forskellige lande

kan sammenlignes ved at sætte ydelsen efter skat i forhold til en gennemsnitlig industriarbejders indkomst

efter skat i landet, se tabel 1. Det foreliggende materiale gør det ikke muligt at inddrage alle landene i

denne del af analysen.

Tabel 1 Overførsel (efter skat) til person uden arbejdsmarkedsrelateret pension i forhold

til indkomst (efter skat) for en gennemsnitlig industriarbejder, 1998.

Land

Indkomst i forhold til

gns. industriarbejder

Danmark Sverige Finland Østrig Tyskland Holland Storbritannien

38,5

Anm.: Tallene i tabellen angiver indkomsten efter skat for pensionister i procent af indkomst efter skat for en gennemsnitlig

lønnet industriarbejder.

Kilde:

Elements of Social Security,

Hans Hansen, SFI, 2000.

I Danmark og Holland, hvor sikringen sker som led i den generelle pension til ældre, er dækningen relativ høj. I Sverige

og Finland er dækningen lidt lavere. I disse to lande sker dækningen også via den generelle pension til ældre, men her er

den generelle pension suppleret med et væsentligt offentligt arbejdsmarkedsrelateret element. I Tyskland og

Storbritannien, hvor forsørgelsen sker via de generelle kontanthjælpsydelser, e r dækningen noget lavere end i de øvrige

lande. Det er imidlertid ikke en generel tendens, at forsørgelse via generelle kontant-hjælpsydelser giver en lavere

dækning, idet Østrig har den højeste dækning af de undersøgte lande.