PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 346
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 346)

energiministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

27. november 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. december 2000 {{SPA}} dagsordenspunkt

rådsmøde (industri- og energiministre) {{SPA}} energidelen den 5. december 2000 {{SPA}} vedlægges Miljø-

og Energiministeriets aktuelle notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Den 22. november 2000

Rådsmøde (energi) den 5. december 2000.

Foreløbig dagsorden

• Oliemarkedet

• Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

side 3

1. Grønbog om de forskellige energikilders fremtidige rolle i relation til en forbedret forsyningssikkerhed.

• Præsentation ved Kommissionen

Grønbogen vil ikke blive fremsendt til rådet før rådsmødet.

side 4

1. Forslag til direktiv om adgang for el fra vedvarende energikilder til det indre elmarked

KOM(2000)279

• Politisk enighed

side 5

1. Fællesskabets handlingsplan med hensyn til energieffektivitet

KOM(200)247

• Vedtagelse af Rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

side 9

1. Meddelelse fra Kommissionen om middelhavsdimensionen af de europæiske politikker vedrørende energi og

transport

• Mundtlig orientering ved Kommissionen

Meddelelsen vil ikke blive fremsendt til rådet før rådsmødet.

side 11

1. Indre marked for el og gas {{SPA}} opfølgning på Lissabon-konklusionerne

• Mundtlig orientering ved Kommissionen

side 11

1. Den Europæiske Energicharter-traktat

• Status for arbejdet

side 12

1. Strategi for integration af miljø og bæredygtig udvikling i energipolitikken

• Information om resultaterne af COP6 (13.-24. november 2000) og om status for arbejdet

side 14

9. Ikrafttrædelse af SYNERGY-programmet

• Orientering ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

side 14

1. Oliemarkedet

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

• Baggrund

OPEC indledte i marts 1999 en produktionsbegrænsningspolitik, som gik ud på at holde de løbende olieforsyninger på et

niveau under det løbende forbrug. Det tvang forbrugerlandene til at reducere deres lagre og det har bevirket en tredobling af

råoliepriserne.

OPEC har i løbet af 2000 sat eksporten i vejret, så tilførslerne til markedet nu er i niveau med forbruget, men

forbrugerlandene går ind i vinteren med historisk små kommercielle olielagre. Dersom vinteren bliver kold, er der risiko for

forsyningsvanskeligheder, i hvert fald i visse områder.

I den forløbne sommer var benzin det kritiske produkt, nu er det fyringsgasolie.

IEA-landene (som omfatter samtlige EU-lande) har ikke vist interesse for at trække på kriselagrene i den nuværende

situation. Denne mulighed forbeholdes en egentlig krise forårsaget af tab af vigtige forsyningsstrømme.

Den 17.-19. november 2000 afholdtes der et møde mellem olieforbrugende og {{SPA}}producerende lande i Riyad, Saudi

Arabien. Formandskabet gentog på dette møde på EU{{PU2}}s vegne, at EU stod fast på sin forpligtelse til en fortsat dialog

med producentlandene, som bl.a. også måtte indebære en forstærket indsats med hensyn til investeringer og økonomisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikling. Formandskabet gav samtidig udtryk for EU-landenes alvorlige beky et nuværende olieprisniveau og

prisustabiliteten.

• Formål

Der foreligger ikke dokumenter til belysning af intentionerne bag dagsordenspunktet. Det forventes, at Kommissionen under

dette dagsordenspunkt vil orientere om den seneste udvikling på oliemarkedet, og at Formandskabet vil orientere om

forløbet af mødet i Riyad. Blandt de spørgsmål, der kan tænktes drøftet ved rådsmødet, vil være iværksættelse af træk på

kriselagrene, neds&a elig;ttelse af afgifterne på olieprodukter samt kontakter til OPEC-landene og dialog mellem de

olieproducerende og olieforbrugende lande.

• Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser.

Lagertræk:

Der er ingen lovgivningsmæsige konsekvenser. Lagertræk kan foretages med hjemmel i lov om forsyningsmæssige

foranstaltninger, der giver miljø- og energiministeren vidtgående beføjelser i tilfælde af, at han i forening med Folketingets

Energipolitiske Udvalg finder, at der foreligger mangel på vigtige (energi)varer eller udsigt til mangel på disse varer. Det vil

være nærliggende at koordinere eventu elle danske kriseforanstaltninger som f.eks. træk på de pligtige lagre med ikke alene

EU, men tillige det Internationale Energi Agentur (IEA), hvis medlemskreds udover samtlige EU-lande omfatter USA og

Japan foruden Australien, Canada, New Zealand, Tjekkiet og Ungarn.

Nedsættelse af afgifterne:

Sænkelse af afgiftsniveauet med hensyn til olieprodukter vil kræve ændring af afgiftslovene.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Lagertræk:

Der er ikke økonomiske virkninger for de offentlige myndigheder, men administration af kriseindgreb vil kræve

indsats fra Energistyrelsen, om end af mindre omfang i en kortere periode.

Olieselskaberne skal deltage i kriseindgrebene, men de kan opnå lettelser i forsyningssituationen, hvis der f.eks. sker træk på

de pligtige olielagre. Det øvrige erhvervsliv har udsigt til, at kriseindgreb umiddelbart fører til noget lavere priser. Det samme

gælder de almindelige forbrugere, ikke mindst forbrugere af fyringsolie.

Afgiftsnedsættelse:

Sænkelse af afgifterne på olieprodukter vil medføre provenuetab.

Beskyttelsesniveau: I det omfang, de høje oliepriser virker dæmpende på olieforbruget, vil der være gunstige miljømæssige

virkninger i form af reduceret emission af CO2 og andre skadelige stoffer forbundet med afbrænding af og motordrift

baseret på olieprodukter. Nedsættelse af afgiftsniveauet vil medføre svækkelse af disse virkninger. Det samme gælder

lagertræk, i det omfang det fører til prisf ald på olieprodukterne.

•

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. oktober i forbindelse med Rådsmødet (generelle anliggender)

den 9.-10. oktober 2000.

2. Grønbog om de forskellige energikilders fremtidige rolle i relation til en forbedret

forsyningssikkerhed

[ikke modtaget]

Præsentation ved Kommissionen

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har ved flere lejligheder signaleret, at den agtede at fremlægge en meddelelse om EU{{PU2}}s

forsyningssikkerhedssituation med hensyn til energi. Fra formandskabets side lægges der vægt på, at

forsyningssikkerhedsaspektet, som i en række år ikke har haft særlig vægt på den energipolitiske dagsorden i EU, nu kommer

i fokus igen. Kommissionens grønbog er imidlertid blevet forsinket og vil formentlig ikke blive fre til rådet førend i starten af

det nye år. På rådsmødet forventes der derfor alene at blive tale om en præsentation af linjen i grønbogen.

•

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det er p.t. uvist, om Kommissionen udtaler sig om nærheds- og proportionalitetsprincippet i grønbogen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Konsekvenser for Danmark

Grønbogen forventes ikke at få umiddelbare lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark, ejheller

forventes der umiddelbare konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

•

Høring

Høring om grønbogen vil blive iværksat når den er modtaget.

•

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

3. Forslag til direktiv om adgang for el fra vedvarende energikilder til det indre elmarked

KOM(2000) 279

• Politisk enighed

1. Status

EU-Kommissionen tog første skridt til en strategi for vedvarende energi (VE) ved hvidbogen for vedvarende energi

(KOM(97)599), som blev fremlagt den 26. november 1997. Hvidbogens mål er at fordoble andelen af VE til 12 pct. af

energiforbruget i år 2010. Rådet erklærede sig i sin resolution fra 8. juni 1998 enig i, at der var behov for denne

betydelige vækst i VE-produktionen.

Kommissionen sendte den 5. juni 2000 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF (tidligere

artikel 100A) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren med fælles beslutningstagen i

artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).

Sagen var på dagsordenen for rådsmødet den 30. maj 2000 med henblik på en første orienterende drøftelse. Europa-

Parlamentet vedtog sin udtalelse den 16. november 2000. Formandskabet lægger op til vedtagelse af politisk enighed.

1. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at formålet er at skabe en ramme som vil gøre det lettere på mellemlangt sigt at opnå en betydelig

vækst i VE-baseret elektricitet inden for EU. Direktivet er en væsentlig del af de instrumenter, der skal bidrage til at reducere

drivhusgasemissionerne og dermed indfri Kyoto-forpligtelserne. Desuden må direktivet ses i lyset af EU{{PU2}}s indikative

målsætning om en fordobling af VE{{PU2}}s andel fra de ende 6% til 12% af bruttoenergiforbruget i EU i 2010, fremlagt i

Hvidbogen om vedvarende energi fra december 1997 og godkendt af Rådet i maj 1998.

Den i direktivet omtalte fordobling af VE-andelen fra 6 til 12% er indikativ, og de 12% er således hverken en øvre eller nedre

grænse for den fremtidige andel af VE-baseret elproduktion i Fællesskabet. Direktivet kræver, at medlemslandene skal

udmelde nationale målsætninger for VE-andelen af elproduktionen, som skal være i overensstemmelse med deres

klimaforpligtelser og med Hvidbogen om vedvarende energi. Kommissionen vil efterfølge nde vurdere de udmeldte

målsætninger, og hvis Kommissionen konkluderer, at de ikke er i overensstemmelse med klimaforpligtelserne/VE-hvidbogen

vil Kommissionen fremlægge forslag om individuelle og bindende målsætninger, som så skal vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet.

Til forskel fra tidligere (lækkede) direktivudkast kræver forslaget ikke en harmonisering af medlemslandenes VE-

støttesystemer men udskyder stillingtagen hertil i 5 år fra ikrafttrædelsestidpunktet. Landene får med andre ord en "grace

period", hvor der vil kunne indhøstes erfaringer med de forskellige støttesystemer, som medlemslandene anvender. Navnlig

erfaringer med støttesystemer baseret på grønne certifik atmarkeder vil være i fokus.

Inden 5 år efter ikrafttrædelsestidspunktet skal Kommissionen fremlægge en rapport om erfaringerne med de forskellige

støttesystemer og heri om nødvendigt foreslå et harmoniseret regelsæt, baseret på en række principper, der allerede defineres

i direktivudkastet. Det hedder således, at et sådant eventuelt kommende regelsæt for VE-støtte skal:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• være i overensstemmelse med statsstøttereglerne

• være i overensstemmelse med principperne for det indre elmarked

• tage hensyn til de forskellige VE-teknologiers karakteristika

• være effektivt og enkelt

• rumme overgangsregler der sikrer investortillid og som forhindrer stranded costs

Rapporten skal {{SPA}} ud over virkningerne af støtte til VE - også vurdere virkningerne af støtten til konventionel

elproduktion (kul og kernekraft).

Direktivforslaget kræver, at medlemslandene skal etablere et certificeringssystem for oprindelsesgaranti (som ikke må

forveksles med det grønne certifikat-system). Oprindelsesgaranti-certifikaterne skal anerkendes gensidigt af

medlemslandene (men det indebærer ikke, at der hermed åbnes op for grænseoverskridende adgang til støtteordninger,

baseret på grønne certifikater i forbindelse med obligatoriske kvoter for grøn el).

El fra vandkraftværker over 10 MWe ("Large hydro") er inkluderet i certificeringssystemet for oprindelsesgaranti og kan

også indgå i beregningen af opfyldelsen af den national målsætning. Derimod vil large hydro ikke kunne deltage i

støttesystemer, baseret på grønne certifikater, hvilket fremgår af bemærkningerne til direktivforslaget.

Ud over disse nøglebestemmelser rummer forslaget en række bestemmelser om administrativ forenkling, strømlinede

procedurer for etableringstilladelser og om VE-strømmens prioriterede adgang til nettet mv. samt for netforstærkning.

1. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har tidligere peget på, at der er et klart behov for en ramme af regler på fællesskabsniveau om VE

{{PU2}}s adgang til elmarkedet, jf. Kommissionens første rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om

harmoniseringsbehovene, KOM(98)167 af 16.3.98.

1. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Området er reguleret af elforsyningsloven og Lov om tilskud til vedvarende energi. Forslaget forventes ikke at ville

kræve lovændringer.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for forbrugerne eller for offentlige myndigheder. Det kan give

anledning til en vækst i EU{{PU2}}s anvendelse af VE og dermed muligheder for øget dansk eksport af VE-

teknologi. Der forventes ingen administrative konsekvenser.

Beskyttelsesniveau

Forslaget forventes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, idet det ikke vil føre til øgede

krav til dansk VE-politik. Derimod kan det få en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU, idet det kan

medvirke til en øget udbredelse af VE i flere andre medlemslande.

2. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 27. juli 2000 til 68 høringsparter med svarfrist den 18. august 2000. Energistyrelsen

har modtaget 15 høringssvar, hvoraf de 11 indeholdte kommentarer.

Definition af VE

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE)

fremfører, at definitionen af VE udelukker animalsk affald fra eksempelvis

fødevareindustrien. Da fiskeolieaffald og lignende anvendes til fremstilling af biogas, bør definitionen af VE justeres.

Nationale målsætninger for VE-strøm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Vindmølleforening (DV), Danske Energiselskabers Forening (DEF), Energimiljørådet (EMR), Forbrugerrådet

(FR), Kommunernes Landsforening (KL), Det Økologiske Råd (DØR), Vindmølleindustrien (VI)

og OVE fremfører alle, at

de nationale målsætninger for andelen af VE-el skal være bindende. Indikative målsætninger er ikke tilstrækkeligt til at

sikre opnå elsen af EU{{PU2}}s samlede målsætning, eller at landenes aktører har samme økonomiske vilkår, anføres

det. Handelskammeret nævner, at omkostningerne skal fordeles ligeligt imellem landene, således at danske virksomheder

ikke stilles dårligere end andre landes virksomheder. Elkraft System (ES) fremfører, at der bør være en særlig ordning

for de lande, som overholder de nationale målsætninger.

VI, DV og DØR fremfører, at EU{{PU2}}s samlede målsætning for VE-el bør øges. DV og VI nævner, at EU{{PU2}}s

Hvidbog om VE forudsætter 23,5 % VE-el for at opnå en fordobling af VE-andelen i EU, men de indikative

målsætninger kan maksimalt sikre en VE-el andel på 22,1 %. DØR finder, at der skal stilles krav om øget anvendelse af

VE inden for også varme og trans

Oprindelsescertifikater for VE-el

VI, DV, DEF, OVE, EMR, KL, FR

og DØR fremfører, at certificering efter fælles standarder er nødvendigt og en

betingelse for generel forbrugertillid. DØR, OVE, DV og VI finder, at alle former for el bør certificeres, således at

forbrugerne også oplyses om el fra fossile brændsler og a-kraft m.v.

Nationale støtteordninger

OVE, DØR

og DV fremfører, at en harmonisering af nationale støtteordninger efter 5 år er en for kort tidshorisont. Der

kan ikke indhøstes reelle erfaringer med denne tidsfrist, anføres det, og DV foreslår en længde på 10 år. DEF og ES

finder, at der er behov for en hurtigere afklaring af, hvordan den fremtidige harmonisering kunne forventes at tage form.

ES næ ;vner, at enkelte lande bør kunne indlede et samarbejde inden for 5 års perioden, hvis enkelte landes

støttesystemer harmoniseres. ES ønsker i den forbindelse en afklaring af grønne certifikaters juridiske status, således at

handel med VE-beviser mellem enkeltlande kan finde sted inden 5 år.

VI, OVE og DØR fremfører, at der ved harmonisering af VE-støtte skal tages hensyn til, at støtten ikke er et subsidie,

men en kompensation til udligning af de fossile brændslers miljøomkostninger.

Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) finder, at hvis en kommende liberalisering og harmonisering udformes uden

sikring af den kombinerede el- og varmeproduktion og uden sikring af de små kraftvarmeproducenter vil det kunne få

uoverskuelige følger for varmeforbrugerne tilknyttet små biomassekraftvarmeværker.

Regler og administrative procedurer

DV, OVE, DØR,ES, DEF

og VI fremfører, at det er væsentligt at etablere fælles regler og administrative procedurer for

VE-strøm. VI, DV og OVE finder, at de danske regler for deling af omkostninger ved nettilslutning og netforstærkning

bør danne model for et EU-regelsæt på området. DEF og ES finder, at regler for udpegning af VE-områder og VE-

strøms gara nterede adgang til elnettet bør sikres og harmoniseres.

• Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været nævnt i Folketingets Europaudvalg, senest ved møde i udvalget den 26. maj 2000 vedrørende

Rådsmødet (energi) den 30. maj 2000. Udvalget blev orienteret med aktuelt notat af 23. maj 2000, sendt til udvalget den

23. maj 2000. Udvalget er senest blevet orienteret med grundnotat af 8. september 2000, sendt til udvalget den 13.

september 2000.

4. Fællesskabets handlingsplan med hensyn til energieffektivitet

KOM(200)247

• Vedtagelse af Rådskonklusioner

1. Status

Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab" blev fremsendt

til Rådet den 27. april 2000. Meddelelsen skal ses på baggrund af, at Rådet i sin resolution om energieffektivitet af 7.

december 1998 opfordrede Kommissionen til snarest at fremsætte forslag til en prioriteret handlingsplan for

energieffektivitet. Resolutionen indeholdt en række forslag til foranstaltninger, peged e på det bidrag, som andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fællesskabspolitikker kan yde til fremme af energieffektiviteten, og slog fast, at handlingsplanen skulle anvise

Fællesskabets og medlemsstaternes ansvarsområder og navnlig indeholde oplysninger om finansiering og tidsplaner.

Resolutionen var selv et svar på Kommissionens meddelelse om energieffektivitet , som indeholdt en EU-strategi for

energieffektivitet, herunder en vejledende målsætning om en årlig forbedring af energiintensiteten på et procentpoint,

ud over det resultat, der ville være opnået uden nogen særskilt indsats.

Ved det seneste rådsmøde (energi) den 30. maj 2000 vedtog rådet et sæt konklusioner om handlingsplanen.

Medlemslandene har i rådsregi i opfølgning heraf drøftet en fastlæggelse af de højest prioriterede områder og mål, og

formandskabet har på basis af resultatet af disse drøftelser fremlagt et nyt sæt rådskonklusioner som tjener som rådets

rekommendation til Kommissionen med hensyn til den konkrete gennemførelse af handlingsplanen.

1. Formål og indhold

Formålet med handlingsplanen er generelt at rette opmærksomheden på ny mod fremme af energieffektiviteten og at

aktivere de berørte parter.

Formålet er først og fremmest at pege på, at medlemslandene selv må levere hovedindsatsen for at fremme

energieffektiviteten. I handlingsplanen fremlægges dog endvidere forslag til fælles og samordnede politikker og

foranstaltninger, som skal iværksættes på baggrund af Kyoto-aftalen, og som bidrager til emissionsreduktioner for

drivhusgasser på 8% inden 2008-2012 og til at nå andre af EU's energi- og miljøpolitiske mål. Endelig er formålet at

realisere det økonomiske potentiale for forbedring af energieffektiviteten i overensstemmelse med den foreslåede

målsætning om at reducere energiintensiteten med 1 % pr. år sammenlignet med en "business-as-usual"-trend, som

anslås nu at være tæt på nul. Hvis denne målsætning opfyldes, kan man realisere to tredjedele af besparelsespotentialet

på 18% i 2010. Det ville betyde en reduktion af energiforbruget på over 100 mio. toe og en reduktion af

-emissionerne på 200 mio. t/år eller ca. 40% af EU's Kyoto-forpligtelser. Opfyldelse af EU-målsætningen om at

fordoble anvendelsen af kraftvarme til 18% af elproduktionen i 2010 forventes at føre til yderligere sparede

-emissioner på over 65 mio. t. CO

/år i 2010.

Handlingsplanen indeholder en meget bred vifte af forslag til en lang række initiativer inden for flere forskellige

sektorer. Initiativerne vil skulle gennemføres såvel på Fællesskabsplan som på medlemsstatsniveau, men landenes egen

indsats er imidlertid hovedomdrejningspunktet.

I formandskabets forslag til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til bruge en række generelle kriterier og

instrumenter i den konkrete gennemførelse af handlingsplanen. Særlig vigtig er konklusionernes præcisering af de

koordinerede og fælles aktioner og foranstaltninger på fællesskabsplan, som Rådet giver særlig prioritet til. Disse

prioriteter omfatter på kort sigt en udvidelse af den nuværende mærkningso rdning, nye initiativer på bygningsområdet,

fremme af kraftvarme, og informationsaktiviteter. På længere sigt giver Rådet prioritet til retningslinier for offentlige

indkøb, effektivitetsstandarder og aftaler med industrien.

2. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I rådskonklusionerne redegøres ikke for forholdet til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Principperne

må imidlertid i praksis siges at være fuldt ud respekteret, idet der skelnes mellem foranstaltninger, der bedst kan

gennemføres på fællesskabsniveau, og foranstaltninger, der bør overlades til medlemsstaterne.

3. Konsekvenser for Danmark

Rådskonklusionerne har ingen direkte lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser for Danmark.

4. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring

5. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

5. Meddelelse fra Kommissionen om middelhavsdimensionen af de europæiske politikker

vedrørende energi og transport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Orientering ved Kommissionen

Meddelelsen vil ikke blive fremsendt til rådet før rådsmødet.

Middelhavsdimensionen af energipolitikken har ved flere lejligheder været drøftet i rådsregi, således senest på rådsmødet

(energi) den 30. maj 2000, hvor der blev vedtaget rådskonklusioner, der støttede øget samarbejde mellem EU-landene og

øvrige lande omkring Middelhavet, herunder gennem udbygning af en fælles infrastruktur (el- og gasledninger).

Der foreligger ikke dokumenter til belysning af intentionerne bag dagsordenspunktet. Det forventes, at Kommissionen under

dette dagsordenspunkt vil orientere om status for arbejdet med en meddelelse, der også vil inkludere transportsektoren.

Indholdet af meddelelsen kendes ikke.

6. Indre marked for el og gas {{SPA}} opfølgning på Lissabon-konklusionerne

• Orientering ved Kommissionen

1. Baggrund og indhold

Under dette punkt forventes Kommissionen at orientere om arbejdet med opfølgning på konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i Lissabon, marts 2000, hvori Kommissionen opfordredes til at fremlægge forslag til hvordan

gennemførelsen af det indre marked for el- og gas kan fremskyndes.

Kommissionen har i den forbindelse annonceret, at den agter at fremlægge en meddelelse om energimarkederne, som

vil rumme et første forslag til et direktiv sigtende på en fremskyndelse af gennemførelsen af det indre energimarked.

Kommissionen vil endvidere fremlægge dels en rapport om beskæftigelsesvirkningerne af liberaliseringen af

energimarkederne, dels en rapport nr. 2 om harmoniseringsbehovene som følge af gennemførelsen af gasdirek tivet.

Endelig har Kommissionen tilkendegivet, at den har til hensigt at fremlægge en meddelelse om forpligtelserne til

offentlige tjenester inden for energi- og transportsektorerne.

Ingen af disse rapporter og meddelelser forventes forelagt inden rådsmødet.

1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det vides ikke, om Kommissionen udtaler sig om nærheds- og proportionalitetsprincippet, men da initiativerne navnlig

skyldes opfølgning på en beslutning, truffet af Det Europæiske Råd i Lissabon, marts 2000, synes kravene om nærhed

og proportionalitet at være tilgodeset. Kommissionen har i sit oplæg til mødet i Det Europæiske Råd peget på, at der er

behov for en fremskyndelse af liberaliseringen af energimarkede rne for at sikre, at der skabes ét sammenhængende

liberaliseret marked på fællesskabsplan og ikke blot 15 individuelle, nationale markeder, og Det Europæiske Råd har

tilsluttet sig denne vurdering.

1. Konsekvenser for Danmark

Et kommende direktiv om fremskyndelse af liberaliseringen af energimarkederne vil {{SPA}} naturligvis afhængigt af

forslagets udformning {{SPA}} kunne kræve ændringer af el- og gaslovgivningen. Der skønnes ikke at være

umiddelbare økonomiske konsekvenser af en fremskyndet liberalisering, og der vurderes heller ikke at være

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

2. Høring

Kommissionens meddelelse mv. vil blive sendt i høring efter modtagelsen.

3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. Den Europæiske Energicharter-traktat

•

Status for arbejdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Status

Energicharterets øverste myndighed, Charterkonferencen, gav på sit møde i december 1999 arbejdsgruppen for

transit til opgave at forhandle et udkast til protokol om transit af energi og at afslutte forhandlingerne inden

udgangen af indeværende år. Transitarbejdsgruppen har den tidligere leder af Det Internationale Energiagentur,

IEA, tyskeren Helga Steg, som formand. EU-medlemslandene, Norge, Island, Schweiz, Tyrkiet, alle

østeuropæiske EU -ansøgerlandene, Rusland og de tidligere nu selvstændige Sovjetrepublikker samt Japan

deltager. Tidligere næstformand for EU-Kommissionen, Henning Christophersen, er formand for

Charterkonferencen.

Der stiles efter at få afsluttet forhandlingerne i løbet af april 2001. Lykkes det, vil protokollen kunne lægges frem

til underskrivelse på en Charterkonference på ministerniveau i december 2001.

1. Formål og indhold

Formålet med en transitprotokol er at udfylde de rammer som energichartertraktaten (Chartertrak-tatens artikel 7)

angiver for transit af energi gennem 3. land. Klare bestemmelser om transit har afgørende betydning for en

pålidelig og sikker transport af først og fremmest olie og naturgas, men også el, fra Rusland og landene omkring

Det Kaspiske Hav til Vesteuropa.

2. Nærhed og proportionalitet

EU-medlemslandene koordinerer sine forhandlingspositioner indbyrdes og tilstræber bestemmelser i en fremtidig

transitprotokol i overensstemmelse med EU{{PU2}}s regelsæt.

3. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Bestemmelserne i en fremtidig transitprotokol forventes at ligge inden for rammerne af EU{{PU2}}s regelsæt og

forventes derfor ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Økonomisk og Administrative konsekvenser

En kommende transitprotokol forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark,

men vil øge EU-landenes energiforsyningssikkerhed. Derved vil protokollen indirekte have positive økonomiske

konsekvenser for Danmark.

4. Høring

Når der foreligger et endeligt udkast til protokoltekst, vil den blive sendt i høring.

5. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Orientering om Energicharteret er nærmest et fast punkt på rådsmøderne (energi) og var senest på Rådets dagsordenen i

forbindelse med Rådsmødet (energi) 30. maj 2000. Folketingets Europaudvalg blev orienteret med notat af 23. maj 2000,

sendt til udvalget den 23. maj 2000.

8. Integration af miljø og bæredygtig udvikling i energipolitikken

• Information om resultaterne af COP6 (13.-24. november 2000) og om status for arbejdet

Den 13. {{SPA}} 24. november 2000 afholdes i Haag den 6. partskonference for deltagerne i FN{{PU2}}s

rammekonvention om klimaforandring, den såkaldte COP6. Hovedformålet med COP6 er at udfylde en række "huller" i

Kyoto-protokollen, navnlig for så vidt angår de såkaldt fleksible mekanismer i protokollen og et efterlevelses-regime

("compliance mechanism").

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette formål gør COP6 til en vigtig begivenhed for Kyoto-processens fremtid. De beslutninger, der skal træffes, vil have

stor betydning for de industrialiserede landes parathed til at ratificere protokollen og for hvor hurtigt den vil kunne træde

i kraft.

På rådsmødet forventes Kommissionen også at orientere om status for arbejdet med at integrere miljøhensyn i alle

fællesskabets politikker, herunder energipolitikken, jf. beslutningen herom på Det Europæiske Råds møde i Cardiff i juni

1998, fulgt op på senere møder i Det Europæiske Råd, samt i forskellige rådsformationer. Sagen har været drøftet på en

række møder i rådet af energiministre og var senest på dagsordenen den 30. maj 2000.

9. Ikrafttrædelse af SYNERGY-programmet

•

Orientering ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

1. Baggrund

Som led i Kommissionens rationalisering og effektivisering har Kommissionen gennemført ændringer i

tilskudsordningerne på energiområdet, SYNERGY, SAVE og ALTERNER. Kommissionen har foretaget

ændringerne uden at rådføre sig med medlemslandene på trods af, at der dels er etableret en tværgående

rådgivende komite og rådgivende komiteer for hver af de tre tilskudsordninger, hvor medlemslandene er

repræsentered e.

Med henblik på at formindske det administrative arbejde har Kommissionen ændret kravet til de projekter, som

kan opnå støtte. Det er gjort ved at hæve minimumsstørrelsen for tilskudsberettigede projekter eller, som i SAVE-

programmet, at erstatte et tidligere maksimumsbeløb for tilskud med et højere minimumsbeløb. For SAVE og

ALTENER har ændringerne ikke så vidtgående konsekvenser, fordi Kommissionen accepterer, a t

projektansøgninger slås sammen, således at de tilsammen opfylder mindstekravet, men i SYNERGY-programmet,

som yder tilskud til samarbejde med tredjelande som f.eks. Rusland og de baltiske lande, accepterer

Kommissionen ikke en sådan gruppering. Desuden har Kommissionen besluttet at aflyse 1999-runden, hvor

projektansøgningerne var indsendt efter de gamle regler. Kommissionens forlanger, at ansøgerne i 1999-runden

skal indsende nye projektansøgninger efter de nye regler. Den væsentligste forskel på de gamle og nye regler er, at

mens man i 1999 og tidligere højst kunne opnå 200.000 euro i støtte og maksimalt 50% af de godkendte udgifter,

vil man efter de nye regler ikke acceptere projekter, som har et støttebehov under 400.000 euro ved et tilskud på

50%. Man er således gået fra et

loft

på 200.000 euro til et

gulv

på 400.000 euro.

Medlemslandene er utilfredse over Kommissionens handlemåde i denne sag og formandskabet har derfor på vegne

af medlemslandene fremlagt et forslag til udtalelse, hvori Kommissionen opfordres til at afstå fra en aflysning af

1999-ansøgningsrunden.

Nordisk Ministerråds embedsmandskomite for energi og Det Baltiske Ministerråds energikomite søgte i 1999 om

et tilskud på 200.000 euro (som den gang var det højest mulige støttebeløb) til drift af et energisekretariat mv.

tilknyttet Østersørådets sekretariat. Danmark støtter denne ansøgning. Kommissionen har endnu ikke behandlet

ansøgningen.

1. Konsekvenser for Danmark

Kommissionens ønskede ændringer i SYNERGY programmet får hverken økonomiske eller lovgivningsmæssige

konsekvenser for staten eller kommunerne, men kravet om større projekter vil alt andet lige være en fordel for større

virksomheder og organisationer, som bedre kan administrere den type projekter. Det kan indebære, at det bliver

sværere for danske virksomheder, at opnå støtte fra SYNERGY programmet.

1. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files