Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 382
Offentligt
1464152_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 382)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
1. december 2000
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 11. oktober 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 54) vedlægges
Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 5.
UDENRIGSMINISTERIET N.1, 400.A.2-6-1-4
Nordgruppen Den 30. november 2000
Spørgsmål 5 af 11. oktober 2000 (Alm.del {{SPA}} bilag 54)
Spørgsmål:
Ministeren bedes {{SPA}} som lovet på Europaudvalgets møde den 6. oktober 2000 {{SPA}} oversende et notat om
reglerne om aktindsigt i højt klassificerede ESDP-dokumenter i forhold til kravet om konkret bedømmelse.
Svar:
Som led i udviklingen af den europæiske forsvarsdimension (ESDP) er der i EU opstået et behov for en fortrolig
dokumentbehandling af højt klassificerede ESDP-dokumenter svarende til fortroligheden i NATO.
Rådets regler om aktindsigt fra 1993 (Beslutning 93/731) tog oprindelig ikke højde for behovet for beskyttelse af de højt
klassificerede ESDP-dokumenter. Derfor var det nødvendigt at supplere dem med nye bestemmelser om højt klassificerede
ESDP-dokumenter.
Med Rådets beslutning af 14. august 2000 blev reglerne fra 1993 ændret således, at højt klassificerede ESDP-
dokumenter generelt blev undtaget for aktindsigt. De nye regler indebærer, at begæringer om aktindsigt i
ESDP-dokumenter med klassifikationerne "TRÈS SECRET/TOP SECRET", "SECRET" eller
"CONFIDENTIEL" (svarende til hhv. "Yderst hemmelig", "Hemmelig" og "Fortrolig&quo t;) ikke
imødekommes. Det er klassifikationen alene, der er afgørende for spørgsmålet om aktindsigt. For øvrige
ESDP-dokumenter skal der foretages en konkret bedømmelse i henhold til de almindelige regler.
Efter dansk ret skal der normalt foretages en konkret bedømmelse af dokumentet. Det medfører, at en
begæring om aktindsigt først kan afslås, når retten til at blive gjort bekendt med oplysninger i en sag eller et
dokument efter et konkret skøn findes at burde vige for hensynet til bestemte offentlige og private interesser.
Fra dansk side havde man foretrukket at beskytte ESDP-dokumenterne ved en præcisering af
undtagelsesbestemmelserne i de gældende regler om aktindsigt, således at udgangspunktet for de nye regler
havde været konkret bedømmelse af dokumenterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464152_0002.png
På baggrund heraf og i forbindelse med vedtagelsen af den nye afgørelse valgte man fra dansk side med
Finland, Sverige og Holland at afgive en erklæring, hvori det blev tilkendegivet, at de klassificerede oplysninger
i ESDP-dokumenterne efter de fire landes opfattelse kunne beskyttes uden at visse dokumenter på forhånd
blev udelukket fra anvendelsesområdet for Rådets regler om aktindsigt.
Det fremgår endvidere af erklæringen, at reglerne fra august 2000 efter dansk og de øvrige landes opfattelse
ikke skal have indvirkning på de regler til gennemførelse artikel 255 i EF-traktaten om aktindsigt dokumenter
fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som er under forhandling nu. Danmark har og vil fortsat
arbejde for, at alle ESDP-dokumenterne bliver omfattet af reglerne om aktindsigt, og at spørgsmålet om
imødekommelse af aktindsig t afgøres efter en konkret vurdering.