Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 41
Offentligt
1464485_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 41)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
MPU, Alm. del - bilag 52 (Løbenr. 806)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
10. oktober 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2000, dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 17. oktober 2000, vedlægges Økonomiministeriets supplement til notat over punkter der forventes
optaget på dagsorden for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 17. oktober 2000.
Aktuelt notat til brug for for mødet i Folketingets Europaudvalg den 13. oktober
vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 17. oktober.
Dagsordenspunkt 3: Miljø- og vækst
- udkast til rapport fra ECOFIN til Det Europæiske Råd i Nice.
Nyt notat
Baggrund
Med Amsterdam-traktaten blev det vedtaget, at miljøbeskyttelse skal integreres i EU's øvrige politikker som et led i
arbejdet med at opnå en bæredygtig udvikling. Det var baggrunden for, at det på Det Europæiske Råd i Cardiff i juni
1998 blev besluttet, at transport-, energi- og landbrugsområdet skulle udarbejde strategier med henblik på at integrere en
bæredygtig udvikling på disse områder.
I juni 1999 blev det besluttet på Det Europæiske Råd i Køln, at der i løbet af 2000 skulle rapporteres om, hvordan
miljømæssige emner og en bæredygtig udvikling bedre kan integreres i den økonomiske politik.
Udkastet til ECOFIN-rapporten er en opfølgningen på Køln-topmødet. Rapporten skal ses som et første skridt i retning
af en fælles strategi for medlemsstaterne med hensyn til at integrere miljøet i den økonomiske politik.
På Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 blev Kommissionen endvidere anmodet om at udarbejde en
sammenhængende strategi for en bæredygtig udvikling til Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001.
Indhold
I overensstemmelse med konklusionerne fra Lissabon-topmødet i marts 2000 indeholder udkastet til rapport ikke forslag
om at indføre nye procedurer, men der lægges op til, at medlemslandene benytter sig af allerede eksisterende
politikinstrumenter med henblik på at opnå en gradvis integration af de miljømæssige og økonomiske politikker.
Rapportudkastet er opdelt i 3 afsnit:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464485_0002.png
" Økonomiske og miljømæssige mål
" Instrumenter til rådighed
" Principperne for fremtidige politikker
Økonomiske og miljømæssige mål
Et af Fællesskabets mål er at fremme en bæredygtig og ikke-inflationær vækst, som respekterer miljøet. Økonomisk
vækst og forbedringer i miljøet kan kombineres, idet et højt velstandsniveau øger landenes muligheder for og villighed
til at betale for et renere miljø.
En af udfordringerne ved at integrere miljøet i den økonomiske politik, som udkastet til rapporten nævner er, at der ikke
findes ejendomsrettigheder og markeder, der kan fungerer som et værn mod aktiviteter, der forårsager forurening af
naturressourcerne som f.eks. ren luft og vand. Priser og omkostninger for producenten eller forbrugerne giver ikke altid
det fulde billede af miljøpåvirkningen, idet støj og forurening ikke prisfasts&aeli g;ttes i tilstrækkeligt omfang. Det
indebærer, at forureneren-betaler-princippet ikke kan efterleves fuldt ud. Der gives dermed et indirekte subsidie til
forurenede aktiviteter. Dette problem forstærkes, når der er tale om grænseoverskridende forurening.
En korrekt fordeling af forureningsomkostningerne skal i følge udkastet til rapport sikre, at udgifterne hertil bliver
indregnet fuldt ud i priserne i forbindelse med produktion og ved forbrug.
Udkastet til rapporten understreger endvidere, at en politik, der sigter mod en bæredygtig udvikling ikke alene skal tage
rene miljømæssige hensyn. Økonomiske og sociale aspekter skal også indarbejdes, herunder hensyntagen til EUs
konkurrenceevne. Det ligger i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts i år.
Instrumenter til rådighed
Udkastet til rapporten nævner 4 forskellige instrumenter:
" Påbud og forbud, der bygger på tekniske standarder og grænseværdier
" Markedsbaserede instrumenter, der påvirker udbud og efterspørgsel gennem passende incitamenter
" Frivillige aftaler
" Tilvejebringelse af information om den miljømæssige påvirkning af forbruget og produktion
Påbud og forbud har været den traditionelle metode at regulere miljøet på. Forsigtighedsprincippet indgår i denne
reguleringsform.
Af de politikker, der står til rådighed for at bekæmpe forureningen, anbefaler udkastet til rapporten, at hovedvægten
lægges på markedsbaserede instrumenter. Det kan ske ved to metoder. Enten ved at myndighederne bestemmer, hvor stor
en mængde forurening, der kan accepteres, hvorefter der ved tildeling eller auktion udstedes omsættelige
forureningstilladelser. Derigennem vil markedet fastsætte prisen for forureningen. Den anden er br ug af grønne afgifter,
hvor der sættes en pris for forureningen. Derved får forbrugeren ret til at forurene, men der sættes ikke noget loft over
forureningens omfang.
Frivillige aftaler indebærer, at forureningens omfang fastsættes efter forhandling mellem den offentlige myndighed og
forureneren.
En bedre information af forbrugerne kan også medvirke til at gavne miljøet. I Danmark er det nordiske Svanemærke et
eksempel herpå.
I udkastet til rapporten bliver det understreget, at markedsbaserede instrumenter har en lang række fordele i forhold til de
traditionelle reguleringsinstrumenter på miljøområdet. De økonomiske instrumenter giver virksomhederne og
forbrugerne et incitament til, at opfinde optimale omkostningseffektive løsninger til at reducere forureningen på. Ved at
reducere omkostningerne i forbindelse med forureningsbekæmpelsen vil der kunne opnå s større forbedringer af miljøet
for pengene, end det ellers ville have været tilfældet.
Fra Kommissionens side er der i meddelelsen fra september 2000 om samme emne peget på, at det er en yderligere
fordel, at en forstærket integration af markedsbaserede økonomiske instrumenter i miljøpolitikken vil give gode
muligheder for at overføre disse løsninger til lande, der søger optagelse i EU. Kommissionen peger endvidere på den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464485_0003.png
fordel, at de markedsbaserede instrumenter som regel lægger beslag på langt færre a dministrative ressourcer, end de
mere traditionelle miljømæssige reguleringer.
Principperne for fremtidige politikker
I udkastet til rapport lægges op til nogle principper for fremtidige politikker:
" Afhængigt af omstændighederne vil der være behov for et mix af samtlige reguleringsmæssige instrumenter. De ikke
markedsbaserede reguleringsmidler vil fortsat spille en rolle især på områder, hvor der ikke findes noget marked i
økonomien eller hvor markedsmekanismen er svag. Der kan også være tilfælde, hvor der ikke kan accepteres forurening
af et bestemt stof (forsigtighedsprincippet),
" at beslutningen om hvilket politikinstrument, der skal benyttes, bør afgøres fra sag til sag,
" at der er behov for grundige analyser af omkostninger og fordele, når valget af instrumenter skal afgøres. Ofte kan flere
instrumenter med fordel tages i brug samtidig inden for et enkelt område,
I udkastet til rapport fremhæves, at de overordnede økonomisk-politiske retningslinier er en god ramme for integration af
miljøhensyn i den økonomiske politik. Som noget nyt er der i år i de økonomis politiske retningslinier indføjet et særligt
afsnit vedrørende bæredygtig udvikling. Det foreslås, at der i de kommende år sker en videreudvikling af
miljøhensynene, herunder anvendelsen af markedsbaserede & oslash;konomiske styringsmidler i større omfang ende
hidtil. Indfasningen af de økonomiske styringsmidler skal være gradvis efter en klar tidstabel. Retningslinier tænkes også
at være mere udspecificeret i de landespecifikke retningslinier, ligesom det er tilfældet for andre politikområder. I den
forbindelse peger udkastet til rapport på:
" at der er behov for udvikling af bedre statistikker og indikatorer, hvis miljøet og den økonomiske politik på længere
sigt skal integreres,
" at Kommissionen opfordres til, at være opmærksom på miljømæssige og bæredygtige emner i den kommende rapport
om opfølgningen på de overordnede økonomisk politiske retningslinier, der er et vigtigt led i overvågningsprocessen,
" at Den Økonomisk Politiske Komite (EPC), der regelmæssigt eksaminere medlemslandenes arbejde med at
gennemføre strukturreformer, anmodes også om, at sætte særligt fokus på miljømæssige effekter af de gennemførte
politikker og markedsstrukturer i medlemslandene. Landeeksaminationerne omfatter også erfaringsudvkesling og
identifikation af gode metoder inden for dette område.
Med henblik på at forbedre overvågningen er en arbejdsgruppe under Den Økonomiske Politiske Komite (EPC) i øvrigt i
færd med at udarbejde en række indikatorer, der kan tilknyttes de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og
som relaterer sig til markedsbaserede instrumenter og til miljøtilstanden.
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon vil ECOFIN fremsende en særlig rapport
om strukturelle indikatorer til Det Europæiske Råds møde i Nice. Indikatorer vedrørende miljøet, den sociale og
økonomiske dimension af bæredygtighedsbegrebet vil være vigtige elementer i den omfattende liste af indikatorer, som
ECOFIN vil bruge til at overvåge implementeringen af de overordnede ø konomiske og politiske retningslinier.
Endvidere fremgår det af udkastet til rapport, at de makroøkonomiske konsekvenser af nye og betydningsfulde
miljømæssige politiker som fx Kyoto-initiativerne overvejes nøje. Inden for disse rammer opfordres Kommissionen til at
gennemgå de potentielle fordele og ulemper ved at indføre et system med omsættelige forureningstilladelser for
klimagasser, der skal omfatte hele EU-området.
Udkastet til rapport nævner også, at ECOFIN bør styrke bestræbelserne på at opnå enighed om fælles rammer for
energibeskatningen i EU under hensyntagen til EU-landenes konkurrenceevne. Udviklingen af passende rammer for
energibeskatningen på europæisk niveau kan fremskynde reformer af de nationale skattesystemer,
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Udkastet til rapporten har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapporten om miljø og bæredygtig udvikling er en del af EU's strategi vedrørende styrket integration af miljøhensyn i
den økonomiske politik, der i lyset af miljøforholds grænseoverskridende natur bedst kan varetages på fællesskabsplan.
Det afspejles også i, at miljøhensyn har fået en styrket position i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464485_0004.png
er det centrale instrument for samordning af den økonomiske politik, som inden for rammerne af traktaten og stabilitets-
og vækstpagten er medlemslandenes eget ansvar.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.