Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 417
Offentligt
1464118_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 417)
Det Europæiske Råd
(Offentligt)
_____________________________________________
FKU, Alm. del - bilag 94 (Løbenr. 6300)
Medlemmerne af Folketingets
Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
5. december 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med det ordinære møde i Det
Europæiske Råd i Nice den 7.-9. december 2000 Kommissionens rapport vedr. iværksættelse af
e-handlingsplanen.
DA
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Opdatering af
Udarbejdet af Europa-Kommissionen til Det Europæiske
Råds møde i Nice,
7.-8. december 2000
1. Indledning
I december 1999 iværksatte Europa-Kommissionen initiativet
eEurope
med følgende hovedmålsætninger:
• At hjælpe alle europæere ind i den digitale alder og få dem online
• At sikre, at borgerne i Europa behersker den digitale teknologi og at iværksætterkulturen trives
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464118_0002.png
• At sikre, at processen virker socialt integrerende og giver forbrugerne tillid til udviklingen.
I juni 2000 vedtog Det Europæiske Råd på sit møde i Feira handlingsplanen
eEurope
2002. Heri gennemgås de politiske
tiltag, som er nødvendige for at opfylde målsætningerne inden 2002. Det Europæiske Råd anmodede også om, at der til
rådsmødet i Nice blev udarbejdet en rapport om, hvordan det står til på området. Denne rapport indeholder som reaktion på
denne anmo dning en opdatering af
eEurope.
Rapporten omfatter de områder, som Europa-Kommissionen og andre aktører
på europæisk plan (f.eks.
Rådet,
Europa-Parlamentet og EIB) er ansvarlige for. De nærmere enkeltheder om, hvilke
fremskridt der sker inden for de enkelte aktionslinjer, kan ses i arbejdsdokumentet 'Progress on
eEurope
actions', som er
tilgængeligt på webstedet om
eEurope.
Det fra nske formandsskab udarbejder et parallelt dokument om fremskridtene i de
enkelte medlemsstater, som også lægges ud på webstedet om
eEurope.
2. Oversigt over de vigtigste udviklingstendenser
2.1. Politiske konsekvenser
Siden
eEurope
blev iværksat, har den haft en bred politisk gennemslagskraft, som styrker eksisterende initiativer og sætter
skub i udviklingen af nye. Den er blevet et politisk koncept, ikke blot på europæisk plan, men også i medlemsstaterne på
nationalt og regionalt plan. 'eInitiativer' af den ene eller den anden art er nu almindeligt udbredt i EU, hvor
enkeltmedlemsstater og -regioner iværksætter nye tiltag og ledsageprogrammer. Andre eu ropæiske lande og ansøgerlande er
også fulgt i EU{{PU2}}s fodspor, f.eks. med programmet
eNorge.
Denne udvikling er ikke begrænset til den offentlige sektor - mange private initiativer har fundet inspiration i
eEurope.
Det er
yderst positivt, at private virksomheder er villige til at afsætte ressourcer til støtte for
eEurope
inden for f.eks. uddannelse,
eDeltagelse
i den politiske proces og smartkort. Desuden er de europæiske standardiseringsorganisationer netop ved at lægge
sidste hånd på et omfattende svar på
eEurope.
Det kan konkluderes, at
eEurope
er begyndt at have mærkbar virkning
ud over den offentlige sektor i EU.
2.2 Hurtigere lovgivning
Et af de områder, som
eEurope
har indvirket kraftigst på, er lovgivningsprocessen. Regeringer og myndigheder, herunder
også Kommissionen, har gjort sig klart, at den 'nye økonomi' og især internettet kan volde problemer for lovgrundlaget.
Internettet blander forskellige medier, så der opstår nye måder at drive handel på. Det ændrer markedssammenhængen og de
reelle ' spilleregler' med stor hast, hvilket giver problemer f.eks. i forbindelse med data- og informationssikkerhed, beskatning
og forbrugerbeskyttelse, og disse problemer skal gribes an med det samme. Den nuværende udfærdigelsesproces for
lovgivning skal fremskyndes.
eEurope,
og navnlig Det Europæiske Råds godkendelse af initiativet i Lissabon og Feira, har
medvirket til at skabe øget opmærksomhed, og
Rådet
og Europa-Parlamentet har truffet omfattende foranstaltninger for at
sætte skub i processen.
Det mærkes inden for forskellige områder af EU{{PU2}}s lovgivningsaktiviteter, hvor
eEurope
har været med til at slå bro
mellem udfærdigelsen og vedtagelsen af de nærmere bestemmelser, og den bredere politiske sammenhæng:
• Der sker fremskridt med den nye lovpakke for kommunikationsområdet takket være et tæt samarbejde mellem
Rådet
og Europa-Parlamentet. Det mest synlige resultat er i denne forbindelse, at man for nylig kom til enighed om EU
{{PU2}}s regler for fri adgang til abonnentkredsløb, men resten af pakken kan forhåbentlig gøres til genstand for et lige så
hurtigt samarbejde.
• Direktivet om e-handel blev tilmed vedtaget inden Det Europæiske Råds møde i Feira. Heri opstilles lovprincipper for
udbud af e-handelstjenester i Europa. Af yderligere tiltag på området kan nævnes direktivet om e-penge, som også blev
vedtaget for kort tid siden, og de store fremskridt, der er sket med direktivet om ophavsret, hvor der er gode udsigter til en
snarlig vedtagelse.
• Den reviderede forordning om varer og teknologi med dobbelt anvendelse trådte i kraft den 27. September 2000. Den vil
medføre en betydelig reduktion i bureaukratiet vedrørende eksporttilladelser til den tiltrængte
informationssikkerhedsteknologi og medvirke til etableringen af et indre marked for denne type teknologi.
2.3 Særlige tiltag
eEurope-aktiviteterne
er allerede begyndt at give positive resultater inden for sektoren. Det gælder især brugen af
ekspertviden og finansiering fra strukturfondene, forskningsprogrammet for informationssamfundets teknologi (IST) og
programmet for transeuropæiske net (TEN-Telecom) til støtte for bredere politiske initiativer. De centrale områder, hvor der
sideløbende har været aktiviteter både på det politiske plan og på programplan, er:
• Smartkort
. De eksisterende løsningsmodeller kan ikke udnyttes fuldt ud på grund af mangelen på fælles standarder og systemer.
Industrien har taget de udfordringer op, der blev lagt op til ved
topmødet om smartkort
i Lissabon i april 2000. Ved et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464118_0003.png
opfølgningsmøde i Athen den 18.-19. september 2000 blev der oprettet tolv industriadministrerede arbejdsgrupper,
som skal gennemgå de forskellige målsætninger inden for sektoren, og en taskforce, som skal koordinere arbejdet.
• e
Indhold.
Kommissionen har foreslået et nyt program til {{X80}}150 mio., som skal stimulere etableringen og brugen
af europæisk indhold på internettet og fremme den sproglige mangfoldighed på europæiske websteder. Det er målet af
afhjælpe de hindringer, som forhindrer europæiske indholdsproducenter i at udnytte deres muligheder fuldt ud på det
globale internet. Programmet ventes vedtaget af Telekommunikationsrådet i december 2000.
• Uddannelse
. Initiativet
eLearning
og den sideløbende styrkelse af IST-programmets aktioner skal medvirke til at tilpasse
uddannelsessystemet til den nye økonomi. Medlemsstaternes ressourcer bakkes op via alle relevante
fællesskabsinstrumenter og ved oprettelse af partnerskaber mellem offentlige myndigheder og industrien.
Kommissionen fremlægger et detaljeret forslag til, hvordan
eLearning
skal gennemføres, for Uddannelsesrådet den 15.
November 2000.
• Forskningsnet
. Med iværksættelsen af Geant-projektet er de første skridt taget i en omfattende plan, som skal styrke Europas rolle
som global netpartner. Projektet skal sikre, at samtrafiklinjerne mellem Europas forskningsnet opgraderes til en
kapacitet på op til 10 Gigabytes inden udgangen af 2001, så europæiske forskere har de fornødne værktøjer til at
samarbejde interaktivt inden for en bred vifte af forskningsområder.
• Regionalfonde
. Samtlige medlemsstater har inddraget informationssamfundet som et prioriteret område i den nye
programmeringsperiode 2000-2006, som Kommissionen opfordrede til i sine retningslinjer. Desuden bliver
definitionen af
eEurope-regioner
et af de tre temaer i den næste generation af EFRU{{PU2}}s nyskabende aktioner
(som i alt repræsenterer {{X80}}400 mio. i perioden 2000-2006).
• Indførelsen af domænet .eu
. ICANN har principielt godkendt, at Den Europæiske Union tildeles domænet .eu. Inden udgangen af 2000
fremlægger Kommissionen et formelt forslag om oprettelse af topdomænet .eu. Registraturen for .eu etableres så snart
der er truffet aftale herom med Europa-Parlamentet og
Rådet.
3. Benchmarking
Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i Lissabon Kommissionen til at gennemføre
eEurope
via
'en åben
koordinationsmetode baseret på benchmarking af nationale initiativer'.
Siden Lissabon har Kommissionen sammen med
medlemsstaterne og andre interesserede organisationer arbejdet på at fastlægge, hvad benchmarkingen præcist skal bestå i og
hvad den skal omfatte. Denne benchmarking som led i
eEurope
skal samordnes f uldt ud med de strukturindikatorer, der
udvikles som led i opfølgningen af Rådets møde i Lissabon, og den skal også levere tilbagemeldinger, som indgår i dette
arbejde. Målsætningen med
eEurope-benchmarking
skal være:
- at give medlemsstaterne mulighed for at sammenligne deres resultater
- at etablere optimal praksis
- at give indsigt i de faktorer, som er af betydning for udbredelsen af digitalteknologi
- at åbne mulighed for afhjælpning af problemer og mangler.
eEurope-benchmarking
skal bestå i en kombination af to hovedelementer:
kvantitativ benchmarking,
hvor man analyserer
indikatorer inden for relevante områder, og
kvalitativ benchmarking,
hvor man angiver optimal praksis i operationel
sammenhæng. Yderligere undersøgelser og dataindhentning, som er nødvendige til støtte for processen, finansieres via
Promise-programmet,
som er blevet omlagt for at fokusere på støtte til
e
Europe-tiltag.
Der foregår allerede dataindhentning og benchmarking med fokus på informationssamfundet hos medlemsstaterne og
Eurostat. For at sikre, at der tages højde for eksisterende initiativer, organiserede det franske formandsskab og
Kommissionen et møde med nationale eksperter den 27. Oktober 2000 i Bruxelles. Resultatet var et udkast til en liste over
eEurope-indikatorer,
som skal videreudvikles i de kommende måneder.
På grundlag af disse fremskridt har Kommissionen tænkt sig at samle eksisterende data og sætte det nødvendige arbejde i
gang for at skaffe nye data. De præsenteres så på et websted om
eEurope-benchmarking,
hvor man skal kunne finde en
samlet oversigt over Europas stilling i den nye økonomi. Med tiden skal oplysningerne ajourføres for at sikre dækningen,
følge med i fremskridtet og belyse stærke og svage punkter.
4. Spørgsmål, som skal tages op
Siden handlingsplanen
eEurope
2002 blev iværksat, har den sat gang i en del aktiviteter vedrørende de forskellige foreslåede
målsætninger. Men der er stadig områder, hvor der er brug for en hurtig afklaring:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464118_0004.png
En af de centrale udfordringer bliver samspillet mellem benchmarking / optimal praksis og politisk
gennemførelse.
Den
'åbne koordination',
som man enedes om i Lissabon, skal defineres nærmere. Et vigtigt element i en sådan
koordination bliver udvekslingen af erfaringer om, hvordan målsætningerne for
eEurope
mere præcist bliver gennemført.
Hvilke løsningsmodeller og indsatsniveauer har vist sig at fungere bedst?
eEurope-b
enchmarking skal i sidste ende give
medlemsstaterne og andre aktører en række politiske løsninger, som med god virkning har afhjulpet de hindringer, det var
tanken at gribe an.
Et af de områder, hvor der er brug for mere omfattende fremskridt, navnlig hvad angår effektiv samordning, er
informationssystemers sikkerhed.
Skal
eEurope-målene
nås, er en mere omfattende samordning mellem medlemsstaterne
nødvendig. På området netkriminalitet er Kommissionen ved at vedtage en meddelelse om netkriminalitet og netsikkerhed
sideløbende med denne opdatering af
eEurope.
Der skal foretages yderligere arbejde for at sikre en sammenhængende og
effektiv europæisk tilgang til dette vigtige spørgsmål.
Digitalteknologiens potentiale for betydelige produktivitetsstigninger inden for f.eks. transport, uddannelse og
sundhedsvæsen udnyttes ikke fuldt ud af flere årsager:
• opsplittede markeder
• private investorers vanskeligheder med at få adgang til offentligt ejet infrastruktur
• de bredere sociale fordele ved investeringerne er ofte større end det direkte markedsmæssige incitament.
Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen skal lægge sig mere i selen for at føre målsætningerne i
eEurope
ud i livet i disse
sektorer, navnlig ved en mere effektiv kobling mellem forskningsprogrammerne og behovene og ved strategisk anvendelse af
offentlig finansiering for derved at skabe større opbakning fra den private sektor.
Det er nødvendigt at skabe et gunstigt miljø for e-handel i Europa.
Små og mellemstore virksomheder må kunne
betragte EU som deres hjemmemarked for e-handel. Derfor må medlemsstaterne sikre en hurtig gennemførelse af
direktiverne om e-handel og e-signaturer, så der opstår et indre marked med lige vilkår for alle virksomheder.
Endelig er der stor politisk interesse for at udnytte den nye økonomis potentiale til fordel for ansøgerlandene og i
en bredere sammenhæng støtte den økonomiske vækst i udviklingslandene.
Ansøgerlandene traf på en konference i
Warszawa i maj 2000 enighed om at opstille planer efter samme mønster som handlingsplanen om
eEurope.
Der er behov for
yderligere arbejde for at virkeliggøre
eEurope+
(dvs. udvide
eEurope
til ansøgerlandene). Ved G8-topmødet i Okinawa blev
der truffet enighed om en række foranstaltninger, som skal afhjælpe den voksende "digitale kløft" mellem i- og u-landene.
Der blev f.eks. oprettet en G8-taskforce vedrørende digitale muligheder (den såkaldte "dot force"), som skal komme med
'anbefalinger
til globale tiltag, som kan slå bro over den internationale informations- og videnskløft',
der skal drøftes p&a ring; det
kommende G8-topmøde i Genoa i 2001. Der er brug for yderligere tiltag for at udbygge dette engagement og sikre konkrete
fremskridt.
5. Fremtidige tiltag
Som afslutning kan det fastslås, at
eEurope
2002 inden for de næste to år forudsætter, at en række ambitiøse målsætninger
føres ud i livet. Det fremgår af detaljerne i det arbejdsdokument, der er blevet offentliggjort samtidig med nærværende
dokument, at der fortsat er brug for tiltag inden for mange områder for at sikre, at
eEurope
virkeliggøres inden 2002.
Medlemsstaterne har gjort en stor indsats for at gennemføre de målsætninger, der fastlægges i handlingsplanen - som det også
fremgår af den parallelle rapport fra det franske formandskab.
Der skal skabes en mere effektiv sammenhæng mellem
disse tiltag,
både ved at sikre gennemsigtigheden og via den nævnte koordination og benchmarking. Et centralt element i
denne proces bliver webstedet om
eEurope,
som skal udbygges i de kommende må ;neder, og som skal samordnes bredt med
relaterede nationale initiativer for at sikre størst mulig opmærksomhed om det igangværende arbejde i EU.
De fremskridt, der er opnået ved disse aktiviteter, forudsætter et fortsat engagement på højeste plan. Det kommende
forårstopmøde i Stockholm bliver en lejlighed til at gøre op, hvad man har nået siden Lissabon, og om nødvendigt give
mulighed for at udbygge
eEurope-strategien.
Desuden bliver indsatsen fra de kommende formandskaber - Belgien, Spanien
og Danmark - afgørende for, om det skal lykkes at gennemføre
eEurope-ha
ndlingsplanen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464118_0005.png