Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 434
Offentligt
1464101_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 434)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
MPU, Alm. del - bilag 418 (Løbenr. 6344)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
5. december 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges økonomiministerens talepapir i forbindelse med
samrådsspørgsmål E den 1. december 2000 i Folketingets Europaudvalg.
Samrådsspørgsmål E i Folketingets Europaudvalg den 1. december 2000
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for regeringens vurdering af, i hvilket omfang krav og forudsætninger for EBRD-støtte til
færdiggørelsen af de to ukrainske atomkraftværker (K2R4) er opfyldt, i hvilket omfang de øvrige EU-lande støtter
færdiggørelsen af de to værker, samt om regeringen vil genoverveje sin hidtidige støtte til atomkraftværkerne?
Svar
• Der er tale om en velkendt sag. Den blev også diskuteret i Folketinget den 4. marts 1999 i forbindelse med
forespørgselsdebat F28.
1. Fra starten af sagen tilbage i 1994 har det stået klart, at det for Ukraine var et spørgsmål om, at de næsten fuldførte
reaktorer, K2 og R4, enten skulle færdigbygges med vestlig eller russisk teknologi og støtte.
1. En hovedprioritet for regeringen og det internationale samfund har været og er stadig at få lukket Tjernobyl og
derved få fjernet en stor sikkerhedsrisiko. G7-landene indgik i 1995 en forståelse - et Memorandum of
Understanding med Ukraine, hvor Ukraine forpligter sig til at lukke Tjernobyl mod at modtage bl.a. bistand til at
færdiggøre de to nævnte reaktorer. Der er tale om en helt anden type værker end Tjernobyl og de kan bringes op p
å vestlig sikkerhedsstandard.
1. Denne aftale står nu foran sin gennemførelse. Ukraine overholder sin del af aftalen ved at lukke Tjernobyl inden
for den fastsatte frist december 2000. Det foreslåede lån fra EBRD er et led i udmøntningen
1. af den støtte som Ukraine i henhold til Memorandum of Understanding skal modtage.
1.
1. I forbindelse med F28 redegjorde regeringen for en række forudsætninger for i givet fald at kunne stemme for, at
EBRD bidrager til finansiering af K2R4. De danske forudsætninger var
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464101_0002.png
1. en bred international opbakning til projektet
1. et behov for to nye reaktorer i lyset af Ukraines energipolitik
1. at projektet lever op til EBRDs bankmæssige kriterier
1. at projektet opfylder de nødvendige sikkerhedsmæssige standarder
• I de foreslåede betingelser for EBRD lånet stilles krav om en acceptabel plan for den kort og mellemsigtede
håndtering af det nukleare affald. Det vil sige efter vestlige standarder. Om den langsigtede løsning anføres, at der heller
ikke i den vestlige verden endnu findes fuldt ud hensigtsmæssige løsninger på dette problem. For at stemme for projektet
havde regeringen imidlertid gerne set , at der havde været et krav om e n mere langsigtet løsning på affaldsproblemet
eller et krav om at følge den vestlige udvikling på dette område.
• Vi har haft underhåndskontakter til de øvrige EU-lande. Det vil først være ved selve afstemningen i EBRDs
bestyrelse, at der kommer en endelig afklaring af de andre EU-landes holdning. Der tegner sig dog et billede, hvor flere
EU-lande, herunder G7-landene Tyskland og Italien, vil undlade at stemme. Samlet set synes EU at dele sig i to dele,
hvor den ene del stemmer for og den anden undlader at stemme. Gennem hele forløbet har det stået kl art at Østrig
stemmer imod. Regeringen ser derfor heller ikke for nærværende den forudsatte brede internationale tilslutning til at
stemme for.
• Regeringen må på den ene side lægge til grund, ligesom en række af de andre EU-lande, at det er vanskeligt at støtte
andre landes opførelse af A-kraftværker, når man ikke selv ønsker A-kraft. I dette tilfælde er der dog ikke tale om en
nyopførelse, men en færdiggørelse.
• På den anden side lægger Regeringen og de fleste andre EU-lande også stor vægt på, at det internationale samfund
står ved sine aftaler. Det gælder specielt, når Ukraine har vist, at de lever op til deres del af aftalen, herunder den længe
ventede nedlukning af Tjernobyl den 15. december 2000.
• På det foreliggende grundlag fører en samlet afvejning af de forskellige hensyn til, at regeringen vil instruere den
danske repræsentant om at undlade at stemme på Danmarks vegne, når sagen kommer til afstemning i EBRDs bestyrelse.
• Derved kan Danmark bidrage til, at vi kan få en anden atomkraftpolitik internationalt. Vi vil ikke forhindre
beslutningen i EBRD, men vi kan bruge den nye situation i EU til at få andre løsninger i fremtiden.
• Regeringen ser i øvrigt ingen grund til at betvivle EBRD direktionens tekniske og økonomiske vurderinger, der ligger
til grund for beslutningsforslaget.
• Der tegner sig i øvrigt en situation i EBRDs bestyrelse, hvor der vil være det nødvendige flertal af de afgivne
stemmer for at projektet er godkendt.
• Forudsætningen for at projektet effektueres er, at Ukraine lever op til de krav, som EBRD har stillet for sin
långivning til projektet. Disse krav inkluderer
• at Ukraine permanent lukker alle 4 reaktorer i Tjernobyl. Ukraine har planlagt dette til den 15. december 2000
• at Ukraine forbedrer de nukleare sikkerhedstandarder, herunder at Ukraine etablerer et uafhængigt
atomsikkerhedsorgan med tilstrækkelige bevillinger til at udføre sine opgaver og lever op til, hvad der er god praksis,
vurderet af en uafhængig international atomkraftinstitution.
• at Ukraine har et IMF program (Extended Fund Facility agreement)
• at de andre deltagere i finansieringen bidrager med deres del
• I senere dele af projektet kommer en lang række andre betingelser, herunder til energipolitik (priser og privatisering),
og at K2R4 skal leve op til vestlige sikkerhedsnormer
• Endvidere er der grund til at notere, at EBRD har vist maksimal åbenhed i sagen. Beslutningsforslaget er således
offentliggjort. Der er gjort brug af uafhængige eksperter til vurderinger af teknik, økonomi mv., herunder en uafhængig
eksperts vurdering af, om der er sket en tilfredsstillende offentlig høring i Ukraine.
• Danmark vil i øvrigt i EBRD anføre, at vi over de kommende år fortsat vil støtte Ukraine på
energiområdet. Der er fra dansk side ydet bistand til flere dele af den ukrainske energisektor. Den danske
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464101_0003.png
bistand omfatter projekter inden for renere brændsler, herunder vedvarende energikilder,
effektivitetsforbedrende tiltag inden for energiproduktion og energiforsyning, energibesparelser hos
slutforbrugerne og udd annelse.
1. Bistanden har været indrettet på at mindske Ukraines afhængighed af a-kraft og fossile brændsler. I
en række projekter samarbejdes der med andre donorer og de internationale udviklingsbanker.
Udover den ovennævnte støtte til alternativer til a-kraft og fossile brændsler er der via EBRD lovet
betydelig dansk bistand til sikring af den sarkofag, der i al hast blev opført omkring den forulykkede
reaktor på Tjernobyl-værk et.
1. Den danske bistand til Ukraine på energiområdet vil blive udbygget i de kommende år til en samlet
ramme på 25-35 mill. kr. pr år med fortsat fokus på alternativer til a-kraft og fossile brændsler,
herunder energispare foranstaltninger.
1. For at summere op:
1. 1) Værkerne bygges færdig under alle omstændigheder.
1. 2) Ved at bevilge lånet vælges vestlig indsigt og standard for sikkerheden svarende til finske værker
1. 3) Hvis ikke EBRD og andre bidrager til finansieringen har vi ingen sikkerhed for en endelig lukning
af Tjernobyl. Ukraine har en stor mangel på energi og er nettoimportør af energi. Manglende
energiforsyning har store sociale omkostninger.
1. 4) Hvis ikke det internationale samfund står ved sin aftale fra første halvdel af 1990'erne sendes et
negativt sikkerhedspolitisk signal om at EU og G7 svigter sine aftaler med Ukraine, der derved
"kastes" i armene på andre.
1. 5) Ved at følge indstillingen om at undlade at stemme er vi med til at skabe mulighed for en ændring
i den internationale politik over for atomkraftværker i det hele taget og i Øst- og Centraleuropa i
særdeleshed.