Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 547
Offentligt
1463998_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 547)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm. del - bilag 114 (Løbenr. 7488)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Udvikling den 10. november 2000
Dette rådsmøde 2304 (12929/00 presse 421) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 3. november 2000. Dansk
delegationsleder: Minister for udviklingsbistand Jan Trøjborg
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS UDVIKLINGSPOLITIK
*
- ERKLÆRING FRA RÅDET OG KOMMISSIONEN: Se 44-punkts erklæring i teksten
- HANDLINGSPLAN: Noterede sig Kommissionens handlingsplan, hvor formålet er at omsætte erklæringen om den
generelle politik i praksis
- EVALUERING AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABSUDVIKLINGSINSTRUMENTER OG -PROGRAMMER :
OPFØLGNING AF RÅDETS KONKLUSIONER AF 21. MAJ 1999: Opfordrede Kommissionen til at udarbejde en
handlingsplan med henblik på at fremme den konkrete gennemførelse af en række reformer
STANDARDRAMMEN FOR LANDESTRATEGIPAPIRER: RÅDETS KONKLUSIONER
OVERFØRBARE SYGDOMME OG FATTIGDOM
*
- RÅDETS RESOLUTION: Se 20-punkts resolution
AKTION MOD PERSONELMINER
*
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING: Noterede sig, hvor langt man er nået med forslaget til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktion mod personelminer
FORBINDELSEN MELLEM NØDHJÆLP, REHABILITERING OG UDVIKLING
*
- ORIENTERENDE DRØFTELSE PÅ GRUNDLAG AF ET DEBATOPLÆG FRA KOMMISSIONEN: Efter
introduktion fra Kommissionen havde Rådet en orienterende drøftelse om forbindelsen mellem nødhjælp, rehabilitering
og udvikling. Rådet opfordrede Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde sin meddelelse herom endeligt, så
drøftelserne kan fortsættes på den kommende samling
FÆLLES UDVIKLING: Under hensyn til en note fra formandskabet udvekslede Rådet synspunkter om fælles udvikling
og migration
*
SJETTE PARTSKONFERENCE OM KLIMAÆNDRINGER (DEN 13.-24. NOVEMBER 2000 I HAAG)
*
- RÅDETS KONKLUSIONER: Se 6-punkts konklusion
TREDJE FN-KONFERENCE OM DE MINDST UDVIKLEDE LANDE (MAJ 2001 I BRUXELLES)
*
- INFORMATION: Gjorde status over forberedelsen af tredje FN-konference om de mindst udviklede lande, som vil
blive afholdt i Europa-Parlamentet bygning fra 14. til 20. maj 2001 i Bruxelles
EVENTUELT
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0002.png
- BÆREDYGTIG TRANSPORT I UDVIKLINGSSAMARBEJDET: Kommissionen forelagde
sin meddelelse herom
- FISKERI OG BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM: Kommissionen orienterede Rådet om sin meddelelse om fiskeri og
bekæmpelse af fattigdom
- MANGEL PÅ IT-FÆRDIGHEDER ("IT-KLØFT"): Omtalte følgerne af den ny informations- og
kommunikationsteknologi samt den risiko for marginalisering, den kan forårsage for udviklingslandene
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
*
- Gennemførelse af det finansielle instrument "European Communities Investment Partners" til fordel for lande i Asien,
Latinamerika, Middelhavsområdet samt Sydafrika - fælles holdning: Vedtog fælles holdning med henblik på vedtagelse
af forordning om afslutning og afvikling af projekter, der tidligere er godkendt af Kommissionen i medfør af Rådets
forordning (EF) nr. 213/96
- Euro-Middelhavs-partnerskab: Godkendte retningslinjerne for EU's holdning med henblik på 4. euro-
middelhavskonference
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
*
- FRJ - ophævelse af sanktionerne - opretholdelse af restriktive foranstaltninger over for Slobodan Milosevic og
personer, der er knyttet til ham: Rådet vedtog dette
EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK (ESFP){{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}
{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
{{SPA}} Inddragelse i Unionen af visse af WEU's funktioner: Givet sin principielle tilslutning hertil
{{SPA}} Den transatlantiske dialog: besluttede at styrke den transatlantiske dialog
{{SPA}} Rådets konklusioner: Se teksten
LANDBRUG
*
- Videreførelse af den internationale overenskomst af 1986 om olivenolie og spiseoliven - Rådets afgørelse: vedtog en
afgørelse herom
- FAO - Revision af den internationale overenskomst om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet:
Godkendte en orienterende note om EU's forhandlingsposition
SKATTER OG AFGIFTER: Vedtog
en beslutning om bemyndigelse af Frankrig til fritagelse for punktafgifter på visse
gasser
*
LANDTRANSPORT
*
- Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog: Vedtaget sin fælles holdning med
henblik på vedtagelse af direktivet herom
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. udvikling behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
udviklingsministerrådsmøde den 2000:
Rådsmøde almindelige anliggender d. 13. juni 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 1375)
-
Konventionen om fødevarehjælp, vedtagelse af afgørelse om indgåelse af konvention på Fællesskabets vegne
Rådsmøde sundhed d. 29. juni 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 1550)
- Bistand til hjemstedsfordrevne*: Godkendte EP{{PU2}}s ændring til fælles forordning om forlængelse af forordning
443/97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0003.png
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:
Forslag til Rådets forordning om opstilling af liste over tekstil- og beklædningsgenstande, der skal integreres i GATT pr.
1. januar 2002 {{SPA}} jf. EUU-dagsorden pk. 9
(FO)
(vedtaget som A-punkt på Uddannelsesministermødet d. 9.
november 2000).
Bruxelles, den 19. december 2000
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (10-11-2000) - Press: 421 - Nr: 12929/00
12929/00 (Presse 421)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2304. samling i Rådet
- UDVIKLINGSSAMARBEJDE -
den 10. november 2000 i Bruxelles
Formand:
Charles JOSSELIN
statssekretær under udenrigsministeren, med
ansvar for Den Franske Republiks udviklings-
samarbejde og frankofone spørgsmål
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS UDVIKLINGSPOLITIK
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0004.png
- ERKLÆRING FRA RÅDET OG KOMMISSIONEN
- HANDLINGSPLAN
- EVALUERING AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABSUDVIKLINGSINSTRUMENTER OG -PROGRAMMER :
OPFØLGNING AF RÅDETS KONKLUSIONER AF 21. MAJ 1999
- STANDARDRAMMEN FOR LANDESTRATEGIPAPIRER: RÅDETS KONKLUSIONER
OVERFØRBARE SYGDOMME OG FATTIGDOM
*
- RÅDETS RESOLUTION
AKTION MOD PERSONELMINER
*
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
FORBINDELSEN MELLEM NØDHJÆLP, REHABILITERING OG UDVIKLING
*
- ORIENTERENDE DRØFTELSE PÅ GRUNDLAG AF ET DEBATOPLÆG FRA KOMMISSIONEN
FÆLLES UDVIKLING
*
SJETTE PARTSKONFERENCE OM KLIMAÆNDRINGER (DEN 13.-24. NOVEMBER 2000 I HAAG)
*
- RÅDETS KONKLUSIONER
TREDJE FN-KONFERENCE OM DE MINDST UDVIKLEDE LANDE (MAJ 2001 I BRUXELLES)
*
- INFORMATION
EVENTUELT
*
- BÆREDYGTIG TRANSPORT I UDVIKLINGSSAMARBEJDET
- FISKERI OG BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM
- MANGEL PÅ IT-FÆRDIGHEDER ("IT-KLØFT")
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
*
- Gennemførelse af det finansielle instrument "European Communities Investment Partners" til fordel for lande i Asien,
Latinamerika, Middelhavsområdet samt Sydafrika - fælles holdning
- Euro-Middelhavs-partnerskab
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
*
- FRJ - ophævelse af sanktionerne - opretholdelse af restriktive foranstaltninger over for Slobodan Milosevic og
personer, der er knyttet til ham
EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK (ESFP){{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}
{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
{{SPA}} Inddragelse i Unionen af visse af WEU's funktioner
{{SPA}} Den transatlantiske dialog
{{SPA}} Rådets konklusioner
LANDBRUG
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0005.png
- Videreførelse af den internationale overenskomst af 1986 om olivenolie og spiseoliven - Rådets afgørelse
- FAO - Revision af den internationale overenskomst om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet
SKATTER OG AFGIFTER
*
LANDTRANSPORT
*
- Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 87 04 eller 02/285 63 19.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Eddy BOUTMANS
Danmark:
Jan TRØJBORG
Tyskland:
Heidemarie WIECZOREK-ZEUL
Grækenland:
Ilias PLASKOVITIS
Spanien:
Miguel Angel CORTÉS MARTÍN
Frankrig:
Charles JOSSELIN
Statssekretær for udviklingssamarbejde
Minister for udviklingsbistand
Forbundsminister for Økonomisk Samarbejde og
Udvikling
Generalsekretær for aspekter ved Den
Europæiske Union, under udenrigsministeriet
Statssekretær for internationalt samarbejde og for
Latinamerika
Statssekretær under udenrigsministeren, med
ansvar for udviklingssamarbejde og frankofone
spørgsmål
Generaldirektør for udviklingsspørgsmål
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Minister for Udviklingssamarbejde, Humanitær
Bistand og Forsvar samt miljøminister
Minister for udviklingssamarbejde
Forbundsudenrigsminister
Statssekretær for udenrigsspørgsmål og
udviklingssamarbejde
Vicestatssekretær med ansvar for
udviklingssamarbejde
Irland:
Martin GREENE
Italien:
Rino SERRI
Luxembourg:
Charles GOERENS
Nederlandene:
Eveline HERFKENS
Østrig:
Benita-Maria FERRERO-WALDNER
Portugal:
Luís AMADO
Finland:
Pertti MAJANEN
Sverige:
Maj-Inger KLINGVALL
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0006.png
Gun-Britt ANDERSSON
Minister, udenrigsministeriet, med ansvar for
bistand og migration
Statssekretær i udenrigsministeriet med ansvar
for bistand og immigration
Det Forenede Kongerige:
Clare SHORT
***
Kommissionen:
Poul NIELSON
Minister for international udvikling
Medlem
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS UDVIKLINGSPOLITIK
-
ERKLÆRING FRA RÅDET OG KOMMISSIONEN
1. Udviklingsspørgsmålet har aldrig været et så centralt spørgsmål, som det er i dag. Over 40% af befolkningen i Afrika
syd for Sahara og i det sydlige Asien lever stadig under fattigdomsgrænsen. På verdensplan lider 800 mio. mennesker,
heraf 200 mio. børn, af kronisk fejlernæring. I de 48 mindst udviklede lande går kun 36% af børnene i skole. De fattige
befolkninger i udviklingslandene rammes i uforholdsm&ae lig;ssig høj grad af de alvorlige overførbare sygdomme som
f.eks. HIV/AIDS, malaria og tuberkulose. Globaliseringen, som især kommer til udtryk i stadigt stigende samhandel og
private investeringer, byder på muligheder, men indebærer også fare for marginalisering. Gældsbyrden fratager ofte
udviklingslandene enhver manøvremargen. De voksende uligheder viser, at den økonomiske vækst og visse former for
hjælp ikke altid er tilstrækkeli gt til at afhjælpe denne situation. Fattigdom og den deraf følgende udstødelse er de
vigtigste årsager til konflikter og udgør en fare for stabiliteten og sikkerheden i alt for mange lande og regioner.
2. Den Europæiske Union står for halvdelen af den statslige udviklingsbistand til udviklingslandene og er mange af
disses største handelspartner. Den yder bistand overalt i verden. Denne indsats er en del af den nødvendige solidaritet,
som er en vigtig dimension i dens aktioner på internationalt plan. Udøvelse af denne solidaritet skal betragtes som en
vigtig politisk indsats. I henhold til de principper, som EU selv bygger på, ønsker den at udbrede dette budskab i alle fora
og sikre, at det fremmes, navnlig i de øvrige industrialiserede lande.
3. Fællesskabet er blevet en vigtig aktør inden for udviklingssamarbejde. Mangedoblingen af dets udenlandske partnere,
iværksættelsen af nye instrumenter og forhøjelsen af dets finansielle midler betyder, at det er nødvendigt at opstille en
klar og sammenhængende strategi. Grundlaget herfor er de internationale udviklingsmål, som de bl.a. er defineret i DAC
under OECD, resultatet af de store internationale konferencer og principperne i traktaten om op rettelse af Fællesskabet.
Strategien skal omfatte alle udviklingslande, som har samarbejds- og partnerskabsforbindelser med Fællesskabet. Dette
er en af de centrale henstillinger i Rådets konklusioner fra maj 1999 om evalueringen af Fællesskabets støtte. Denne
opgave indgår i den bredere drøftelse om styrkelse af effektiviteten af EU's optræden udadtil og af den reformproces,
som Kommissionen har indledt for at forbedre forvaltningen af de pågæld ende programmer.
4. I sin meddelelse af 26. april 2000 foreslog Kommissionen nye retningslinjer for Fællesskabets politik for
udviklingssamarbejde. Rådet ser dette bidrag som indledningen til en fornyelsesproces, som det gerne vil fortsætte i tæt
samråd med Europa-Parlamentet, og som led i en dialog med udviklingslandene samt med repræsentanterne for det civile
samfund. Resultaterne af denne proces vil afhænge af, hvor stort engagement de pågældende aktører udviser. Et
vellykket udfald vil være afgørende for Den Europæiske Unions troværdighed på den internationale scene.
5. I lyset heraf er det vigtigt, at der drages størst mulig fordel af den nye strategi, der er en følge af partnerskabsaftalen
med AVS-landene, som blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou. Med aftalens iværksættelse får Fællesskabet et
privilegeret anvendelsesområde for en politik baseret på et nyt grundlag takket være stærke forbindelser, hvori der indgår
en politisk dialog, en handelsmæssig dimension og ud viklingsstøtte. En sådan global strategi er et stort aktiv for
Fællesskabet, som det bør bestræbe sig for at videreudvikle.
I. Principper og mål for Fællesskabets udviklingspolitik
6. Grundlaget for Fællesskabets udviklingspolitik er princippet om en bæredygtig menneskelig og social udvikling, som
er retfærdig og har folkelig deltagelse. Fremme af menneskerettighederne, demokratiet, retsstatsprincippet og god
regeringsførelse er en integrerende del heraf.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0007.png
Mål for Fællesskabets politik
7. Det vigtigste mål for Fællesskabets udviklingspolitik bør være fattigdomsbekæmpelse med henblik på helt at afskaffe
denne. Dette mål indebærer støtte til en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling, fremme af
udviklingslandenes gradvise integration i verdensøkonomien og vilje til at tage kampen op mod ulighederne.
Retningslinjer for fattigdomsbekæmpelse
8. Fænomenet fattigdom defineres ikke kun som manglende indtægt og finansielle midler, men omfatter også begrebet
sårbarhed og andre faktorer så som manglende adgang til tilstrækkelig ernæring, uddannelse og sundhed, til
naturressourcer og drikkevand, jord, beskæftigelse og kredit, til oplysninger og deltagelse i politik, tjenesteydelser og
infrastrukturer. Alle disse elementer er nødvendige forudsætninger for, at de ugunstigt stillede b efolkningsgrupper kan
få kontrol over deres udvikling, drage fordel af lige muligheder og leve i et sikrere miljø. Fællesskabets udviklingspolitik
skal derfor støtte strategier til fattigdomsbekæmpelse, hvori disse forskellige dimensioner indgår, og som tager sigte på
konsolidering af de demokratiske processer, fred og konfliktforebyggelse, udvikling af socialpolitikkerne, integrering af
sociale og miljømæssige mål i de makroøkonomiske re formprogrammer, hensyntagen til ligestilling mellem kvinder og
mænd, reform eller gennemførelse af en hensigtsmæssig institutionel ramme, styrkelse af de offentlige og private
aktørers kapaciteter og katastrofeberedskab.
9. Vedvarende økonomisk vækst er imidlertid en væsentlig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at reducere
fattigdommen. Udviklingslandenes, herunder især de mindst udviklede landes, integration i verdensøkonomien er en
nødvendig forudsætning for vækst og bæredygtig økonomisk og social udvikling i disse. Det er ligeledes vigtigt at
undgå, at udviklingslandene marginaliseres yderligere, fordi de ikke deltager i udvikli ngen af et globalt
informationssamfund. Derfor bør der være sammenhæng i iværksættelsen af de forskellige aktionsmidler, som EU råder
over med henblik på fattigdomsbekæmpelse, og som omfatter de økonomiske og kommercielle, politiske og
institutionelle, sociale, kulturelle og miljømæssige dimensioner af udviklingen.
10. Uden dermed at glemme, at udviklingspolitikken er en del af EU's optræden udadtil, skal denne politik udmøntes i
en fordeling af ressourcerne, som tager hensyn til deres indvirkning på fattigdomsbekæmpelsen. I konsekvens heraf skal
situationen i de mindst udviklede lande og i de øvrige lavindkomstlande prioriteres højt i et tiltag, som ligeledes omfatter
den fattigdomsbekæmpende indsats, som partnerlandenes regeringer gør, deres ydeevne og deres absorptionskapacitet.
Når det drejer sig om mellemindkomstlande, er der grund til at opmuntre og koncentrere sig om lande, hvor en stor del af
befolkningen fortsat er fattig, og som er fuldt engageret i at iværksætte sammenhængende strategier til
fattigdomsbekæmpelse.
Udviklingslandenes centrale rolle
11. Partnerlandenes ejerskab ("ownership") af deres strategier er nøglen til udviklingspolitikkernes succes. På den
baggrund bør der tilskyndes til, at alle samfundssegmenterne i videst muligt omfang inddrages for at skabe betingelserne
for større lighed og for, at de fattige befolknings-grupper kan være med til at høste frugterne af væksten, og for et
stærkere demokrati. De tilsagn, som udviklingslandene og de industrialiserede lande har givet p å De Forenede Nationers
store konferencer, er en fælles referenceramme for en udvikling, der sætter fokus på de sociale og menneskelige aspekter
og på bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og miljøet. På dette grundlag lægger Den Europæiske Union
afgørende vægt på kvaliteten af dialogen med partnerlandene. Det er denne dialog, der skal sikre sammenhæng mellem
den politik, landet fører, og Fællesskabets s tøtte. Den skal ligeledes komme ind på forudsætningerne for et effektivt
samarbejde, som navnlig tager sigte på at styrke kapaciteten i partnerlandet og god regeringsførelse for at sikre en
gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af alle de ressourcer, der er øremærket til udviklingen. Disse parametre skal tages
i betragtning i forbindelse med fordelingen af udviklingsstøtten, så den gives dér, hvor den har størst chance for at
bibringe e n effektiv og varig mindskelse af fattigdommen.
II. Omlægning af Fællesskabets aktiviteter i retning af færre områder
12. I forfølgelsen af disse mål og principper skal man forsøge at finde frem til de midler, der kan give Fællesskabets
udviklingspolitik størst mulig gennemslagskraft. Til dette formål er det nødvendigt at opstille prioriterede aktioner og
udarbejde mere præcise sektorstrategier. Under hensyn til de menneskelige ressourcer, Kommissionen har til sin
rådighed, er det endvidere klart nødvendigt, at Fællesskabets aktiviteter koncen treres om et begrænset antal områder, der
skal udvælges på grund af deres bidrag til fattigdomsbekæmpelsen, og fordi fællesskabsindsatsen kan tilføre disse
aktiviteter en merværdi.
13. Kommissionens meddelelse til Rådet indeholder en liste over seks områder, som helt klart opfylder disse kriterier:
forbindelse mellem handel og udvikling, støtte til regional integration og regionalt samarbejde, støtte til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0008.png
makroøkonomisk politik, transport, fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling af landdistrikterne, styrkelse af den
institutionelle kapacitet, navnlig med hensyn til god regeringsførelse og retsstatsprincippet.
Rådet godkender disse valg og præciserer følgende:
Forbindelse mellem handel og udvikling
14. Som en af de vigtige aktører inden for handel og udviklingsstøtte har Fællesskabet en rolle at spille, når disse to
områder skal forbindes. Det skal sikre, at udviklings-, handels- og investeringspolitikkerne supplerer og styrker hinanden
gensidigt. Den reform af handelspolitikkerne, som udviklingslandene iværksætter, skal være i overensstemmelse med
deres egne udviklingsmål og -strategier. Der skal gives større og mere sammenh&ael ig;ngende international støtte til
reformen. Samhandelen og investeringerne i udviklingslandene skal liberaliseres i et tempo, der respekterer deres
skrøbelige økonomier, og tilstræbe en optimering af de dynamiske langsigtede virkninger på samfundet samtidig med, at
tilpasningsomkostningerne holdes på et minimum. Præferenceadgangen til i-landenes markeder bidrager ligeledes til
udviklingslandenes økonomiske udvikling og integration i verdensøkonomie n, herunder i første række de mindst
udviklede lande. Fællesskabet har forpligtet sig til at forbedre disse landes markedsadgang. Forbedret markedsadgang er
imidlertid ikke nok. Også andre faktorer skal tages i betragtning: begrænset udbud og konkurrenceevne,
udviklingslandenes mulighed for at drage fordel af markedsåbningen, styrket samarbejde på de områder, der er forbundet
med handel, teknologioverførsel, adgang til oplysninger og globale net, inves teringsfremmende strategier og udvikling
af den private sektor. Hensyntagen til alle disse dimensioner nødvendiggør passende støtte. Den finansielle støtte skal
naturligvis ledsages af øget sikkerhed for investeringer og handelstransaktioner. Alt i alt er der tale om at hjælpe vore
partnere med at drage fordel af globaliseringen, styre følgerne af denne proces og holde de negative virkninger på et
minimum.
Regional integration og regionalt samarbejde
15. Regional integration og regionalt samarbejde bidrager til udviklingslandenes indpasning i verdensøkonomien og
fremmer på afgørende vis konsolidering af freden og konfliktforebyggelse. Kun regional integration og regionalt
samarbejde kan give de berørte lande mulighed for at tage de grænseoverskridende udfordringer op, navnlig inden for
miljø samt udnyttelse og forvaltning af naturressourcerne. Fællesskabet kan som følge af sine erfaringer og de
instrumenter, det har til sin rådighed, støtte udviklingslandenes bestræbelser i denne henseende.
Støtte til den makroøkonomiske politik og fremme af en rimelig adgang til de sociale ydelser
16. EU's politiske og finansielle vægt er af en sådan størrelse, at den i samråd med Bretton Woods-institutionerne kan
deltage i forbedringen af partnerlandenes makroøkonomiske ramme. Politikken i så henseende er afgørende for, at der
som led i en effektiv og stram forvaltning af de offentlige finanser kan sikres en rimelig fordeling af vækstgoderne og
adgang til de sociale basisydelser så som uddannelse og sundhed samt skabes et investering sgunstigt klima. De
makroøkonomiske reformer kan kun få varig virkning, hvis målene for den sociale og menneskelige udvikling i fuldt
omfang er integreret heri. Denne samarbejdsakse indgår desuden i gennemførelsen af initiativet vedrørende højt
forgældede fattige lande (HIPC), som Fællesskabet parallelt med medlemsstaterne har ydet et stort bidrag til som
kreditor, men især som donor.
Den vægt, der tillægges de sociale sektorer, er i overensstemmelse med det tiltag, der er udviklet i strategioplæggene til
nedbringelse af fattigdommen (PRSP), som er en integrerende del af dette initiativ. I forbindelse med den
makroøkonomiske ramme skal Fællesskabet desuden fortsat yde støtte inden for de sociale sektorer (sundhed,
uddannelse) navnlig med henblik på at sikre rimelig adgang til de sociale ydelser. Denne bistand skal have form af
sektorprogramm er og bygge på en dialog med alle partnerne.
Transport
17. Fællesskabet har indhøstet værdifulde erfaringer hvad angår bygning og vedligeholdelse af transportinfrastrukturer,
hvortil det råder over det finansielle grundlag, der kan mobilisere de store investeringer, der kræves. Effektive
transportsystemer er nemlig nødvendige for den økonomiske og sociale udvikling og adgangen til sociale basisydelser.
Partnerlandenes deltagelse må betragtes som en betingelse for indsatsens bæredygtighed.<>
Fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling af landdistrikterne
18. Bæredygtig udvikling af landdistrikterne og fødevaresikkerhed er centrale punkter i Fællesskabets strategi til
fattigdomsbekæmpelse, og Fællesskabet har tilsluttet sig forpligtelserne fra verdensfødevaretopmødet. Det er fortsat en
vigtig partner i London-konventionen om fødevarehjælp. Fællesskabets aktioner bør udvikles i lyset af de igangværende
overvejelser om forbindelsen mellem fødevaresikkerhed som et m&ar ing;l, der bidrager til bekæmpelse af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0009.png
fattigdommen, og fødevarehjælp som et instrument for humanitær bistand. Som led i forbindelsen mellem nødhjælp og
udvikling bør man ligeledes søge at opnå en bedre sammenhæng mellem fødevaresikkerhedspolitikken og den
humanitære bistand. Hvad udviklingen af landdistrikterne angår vil effektiviteten og bæredygtigheden kun kunne sikres
gennem langsigtede strategier, som udformes og iv ærksættes med folkelig deltagelse, og som gør det muligt at omsætte
landdistrikternes prioriteter til overordnede og sektorrelaterede politikker. Fællesskabet har store erfaringer på disse
områder.
Styrkelse af den institutionelle kapacitet
19. Demokratiske institutioner, der fungerer, er en forudsætning for en bæredygtig udvikling. God regeringsførelse, som
omfatter bekæmpelse af korruption, og retsstatsprincippet er afgørende faktorer i strategierne til fattigdomsbekæmpelse.
Fællesskabet er i denne henseende særdeles godt placeret for at støtte en styrkelse af partnerlandenes institutionelle
kapacitet. Dets aktion er mere neutral end medlemsstaternes, fordi disse har deres eg en historie og er bundet til et
bestemt retssystem. Vægten af dets solidaritet og dets integrerede holdning til samarbejdet er to ubestridelige aktiver.
Der bør sættes ind på alle de områder for at koncentrere dets støtte, navnlig handel, økonomiske politikker, de sociale
sektorer og regional integration.
Horisontale aspekter
20. På alle stadier af gennemførelsen af de aktiviteter, der er omtalt ovenfor, skal Fællesskabet desuden sørge for at
integrere ("mainstream") horisontale interesser, som går ud på fremme af de personlige rettigheder, ligestillingen mellem
mænd og kvinder, børns rettigheder og miljødimensionen. Miljøbeskyttelse skal indføjes i definitionen og
gennemførelsen af alle fællesskabspolitikkerne, navnlig for at fremme e n bæredygtig udvikling. Med henblik herpå bør
miljøspørgsmål systematisk medtages i Fællesskabets udviklingsinstrumenter.
Disse horisontale temaer er mål i sig selv samt uundværlige elementer til styrkelse af samarbejdets effekt og
bæredygtighed. Med henblik herpå råder Fællesskabet over referencetekster, der er vedtaget inden for rammerne af De
Forenede Nationer eller i Fællesskabets fora. Som følge af de alvorlige konsekvenser for de udviklingslande, som
konfronteres hermed, skal der lægges systematisk vægt på konflikt-forebyggelse og krisestyring.
Andre aspekter
21. I betragtning af problemets globale dimension og situationens alvor, når det drejer sig om overførbare sygdomme og
deres indvirkning på fattigdommen, bør det anses for at være absolut nødvendigt, at Fællesskabet og medlemsstaterne
fremskynder indsatsen på dette område og tager fat på problemets forskellige dimensioner.
22. Udviklingen af informations- og kommunikationsteknologierne giver udviklingslandene talrige muligheder, navnlig
hvad angår opsvinget i den private sektor. Det bør derfor undgås, at disse teknologier bliver en ny
marginaliseringsfaktor. Fællesskabet og medlemsstaterne skal bidrage hertil ved hurtigt at udarbejde den strategi, de vil
anvende i den forbindelse. Endelig bør Fællesskabet fortsat fremme forskningen i udviklingslandene.
III. Hvorledes kan samarbejdets effektivitet styrkes?
23. I anerkendelse af nødvendigheden af at præcisere de strategiske akser i Fællesskabets udviklingspolitik var Rådets
første målsætning at styrke fællesskabsstøttens indvirkning og effektivitet. Med henblik herpå er en bedre sammenhæng
med de øvrige fælles politikker og med medlemstaternes aktiviteter nødvendig.
Reform af bistanden til tredjelande
24. Kommissionen er ved at omstrukturere sin forvaltning af bistanden til tredjelande, som først og fremmest er
Kommissionens ansvar. Den er gået i gang med at styrke programmeringsprocessen, nedsætte en kvalitetsstøttegruppe,
som skal sikre sammenhæng i de strategier, der er opstillet for alle udviklingslandene, samt fremme en decentraliserings-
og dekoncentrationsbevægelse, som skal bringe afgørelserne nærmere på partnerlandene. Endvidere skal
finansforordningen forenkles, og de menneskelige ressourcer øges, navnlig i delegationerne. Rådet ser med tilfredshed
på denne reformvilje og støtter Kommissionens hurtige gennemførelse af dens forslag, som skal sikre Fællesskabets
nuværende operationelle kapacitet og på længere sigt øge den.
25. Denne tilgang må have følgevirkninger for Fællesskabets bistandsinstrumenter. Indførelsen af glidende
programmering, som tilgodeser modtagerlandenes behov og indsats samt deres udvikling i tid, og en øget anvendelse af
sektorstøtte og direkte budgetbistand, når forholdene tillader det og en efterfølgende kontrol kan bringes i stand, vil
kunne bidrage til en mere effektiv ressourceforvaltning og -tildeling. I den forbindelse kan de nye retningsli njer for
partnerskabet mellem AVS og EF betragtes som mønstergyldige.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0010.png
26. Herudover skal Fællesskabet tage større hensyn til tidligere erfaringer og udvikle en resultatsbaseret tilgang. Det er
nødvendigt at styrke evalueringsfunktionen og basere den på princippet om uafhængighed. Der bør tages hensyn til
erfaringerne fra evalueringsresultaterne, når nye programmer og projekter udformes.
27. Sammenkoblingen af udviklingssamarbejdet og den humanitære bistand er et vigtigt spørgsmål. Den er afgørende for
EU's evne til at tilpasse sit samarbejde til behovsudviklingen i lande, hvor der opstår konflikter eller indtræder
naturkatastrofer. Der skal tilstræbes et kontinuum mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling.
28. For at lette procedurerne er forvaltningsudvalgenes opgaver ved at blive omlagt, så de omfatter de strategiske
aspekter af samarbejdet. Medlemsstaterne vil, når dette er sket, kunne koncentrere opmærksomheden om politikkerne,
landeprogrammeringen, sektorstrategierne og de temaer, der skal samordnes på europæisk plan forud for internationale
drøftelser. Der skal naturligvis fortsat være størst mulig gennemsigtighed, ligesom der skal sikres tæt samråd om hvert
enkelt projekt, navnlig via operationel samordning.
Samordning
29. Det fastslås i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at Fællesskabet og medlemsstaterne samordner
deres politik med hensyn til udviklingssamarbejde og fører samråd om deres bistandsprogrammer, herunder i
internationale organisationer og på internationale konferencer. Der åbnes endvidere mulighed for at iværksætte fælles
aktioner og for, at medlemsstaterne kan bidrage til iværksættelsen af Fælle sskabets bistandsprogrammer.
30. Større samordning i EU vil i høj grad kunne effektivisere bistanden. Bedre kendskab til Fællesskabets og
medlemsstaternes aktioner er en forudsætning for en optimal udnyttelse. Med henblik herpå skal de gensidige
udvekslinger af oplysninger fremmes, så EU kan få adgang til de redskaber, der giver den mulighed for at få en samlet
oversigt over sin indsats uden hensyn til de anvendte instrumenter.
31. Der skal også lægges særlig vægt på en intensivering af samordningen mellem medlemsstaternes repræsentationer og
Kommissionen på stedet, nærmere partnerlandet og på alle stadier af udformningen, gennemførelsen og evalueringen af
fællesskabsprogrammerne, idet der skal drages fordel af landestrategipapirerne. Dette går hånd i hånd med den
decentralisering og dekoncentration, Fællesskabet ønsker at iv&ae lig;rksætte.
32. Endvidere skal dialogen med de andre bidragydere, navnlig Bretton Woods-institutionerne og De Forenede Nationers
organer, forbedres. EU skal ligeledes respektere den hovedrolle, partnerlandet spiller med hensyn til samordning af de
udviklingsstrategier, det har defineret. Med dette for øje skal procedurerne harmoniseres. Fællesskabet skal ligeledes
fremme partnerlandets hovedrolle i koordineringen af den fælles indsats, der ydes af alle bidragyderne fra initiativer som
den integ rerede udviklingsramme (Comprehensive Development Framework).
33. Endelig skal EU optræde sammenhængende og om muligt tale med en stemme i de internationale fora for bedre at
gøre sin udviklingspolitik gældende og få større indflydelse på, at der opnås international konsensus på dette område.
Det er et spørgsmål om dens troværdighed og om sammenhæng i dens aktioner.
34. Alt i alt vil større samordning i EU gøre fællesskabsbistanden mere synlig, hvilket vil være til fordel for
partnerlandene. Det er ikke så meget et spørgsmål om at tiltrække sig opmærksomheden, som om at styrke EU's evne til
at øve indflydelse, så dens indsats kan få tilstrækkelig løftestangseffekt til, at den kan nå sine mål. Forbedret effektivitet
og indvirkning er afgørende elementer i en øget synlighed.
Komplementaritet
35. Styrkelse af komplementariteten imødekommer behovet for bedre arbejdsdeling mellem Fællesskabet og
medlemsstaterne. Ingen bidragyder kan foregive at have ekspertise i alle lande og i alle samarbejdssektorer. Derfor er det
vigtigt at udnytte Fællesskabets og medlemsstaternes erfaringer og i hvert enkelt tilfælde aftale, hvorledes opgaverne
skal fordeles under hensyntagen til den centrale rolle, partnerlandet skal spille, og til de komparative fordele for den
enkelte.
36. Også forbindelserne med Bretton Woods-institutionerne, De Forenede Nationers organer og de øvrige donorer spiller
en stor rolle. Bidragyderne skal i stadig større grad kunne dele deres erfaringer og deres analyser med hinanden, navnlig
når de iværksætter sektorstrategier.
37. Koncentrationen af Fællesskabets aktiviteter om færre sektorer går netop i denne retning. Muligheden for at
overdrage forvaltningen af fællesskabsbevillingerne til medlemsstaterne eller deres gennemførende myndigheder i
tilfælde af samfinansiering, som der åbnes mulighed for i den interne aftale om 9. EUF, kan bidrage hertil.
Udarbejdelsen af landestrategipapirer er en fortrinlig lejlighed til at fremme komplementariteten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0011.png
38. I det nye partnerskab med AVS-landene anerkendes det allerede, at en lang række aktører fra det civile samfund skal
inddrages i Fællesskabets politik. Som led i EU's forbindelser med resten af verden bør der tilskyndes til større deltagelse
fra de ikke-statslige organisationers, de økonomiske og sociale aktørers og den private sektors side. Specielt er det vigtigt
at styrke partnerskabet med ngo'erne både i Europa og i udviklingslandene og st&os lash;tte udviklingen af de ikke-
statslige aktørers muligheder i partnerlandene for at lette deres deltagelse i dialogen om strategierne og gennemførelsen
af samarbejdsprogrammerne.
Sammenhæng
39. Større sammenhæng er en nødvendighed mellem de forskellige fællesskabspolitikker for bæredygtig udvikling. Der
skal gøres en indsats for, at der ved udarbejdelsen og gennemførelsen af andre politikker med indvirkning på
udviklingslandene tages hensyn til målene for Fællesskabets udviklingspolitik. Dette kan ske ved en systematisk og
uddybende analyse af foranstaltningernes eventuelle indirekte virkninger på de særligt følsomme områder og
hensyntagen til udviklingsproblematikken i Kommissionens beslutningsproces.
IV. Gennemførelse og opfølgning
40. Det har kun mening at præcisere Fællesskabets udviklingspolitik i en erklæring, hvis den hurtigt udmøntes i praksis.
Det er derfor vigtigt at klarlægge det operationelle indhold af ovennævnte mål, principper og metoder.
41. Det er således nødvendigt, at Kommissionen udarbejder et resultatorienteret handlingsprogram.
42. Gennemførelsen af de nye retningslinjer skal fremstå som en langsigtet ændringsproces, som kræver stor politisk
vilje og en tillidsfuld atmosfære. En regelmæssig opfølgning vil give Fællesskabet mulighed for at kontrollere
resultaterne og i givet fald foretage de tilpasninger, som en dynamisk proces kræver.
43. Der skal regelmæssigt gøres status over gennemførelsen af erklæringen om den overordnede politik og
handlingsprogrammet. Med henblik herpå opfordres Kommissionen til at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en
årlig beretning om Fællesskabets udviklingspolitik, hvori der navnlig redegøres for de kvalitative elementer. Denne
politik bør til sin tid tages op til evaluering.
44. For at bevidstgøre offentligheden om, hvad den europæiske solidaritet over for udviklingslandene drejer sig om og
dens mål, er det vigtigt, at denne erklæring når ud til et så bredt publikum som muligt. Rådet og Kommissionen vil
bestræbe sig herfor, idet de især vil satse på undervisning i udvikling.
Sammenfatning
Den Europæiske Union er en af de virkelig store aktører inden for udviklingssamarbejde. Den står for omkring halvdelen
af den samlede statslige udviklingsbistand og er en lang række udviklingslandes største samhandelspartner. Gennem
denne erklæring ønsker Rådet og Kommissionen, inden for rammerne af et partnerskab, hvori menneskerettighederne, de
demokratiske principper, retsstatsprincippet og princippet om god regeringsførelse respekteres
,
at bekræfte
Fællesskabets solidaritet med udviklingslandene og indlede en fornyelse af dettes udviklingspolitik baseret på en stadig
stræben efter større effektivitet, og det sammen med de andre aktører inden for udviklingssamarbejde på den
internationale scene og med opbakning fra Fællesskabets borgere.
Hovedmålet med Fællesskabets udviklingspolitik er at mindske fattigdommen for i sidste ende helt at komme den til livs.
Fattigdom, hvori begrebet sårbarhed indgår, har sin rod i flere faktorer. Fællesskabet er derfor fast besluttet på at støtte
strategier til fattigdomsbekæmpelse, som integrerer disse forskellige aspekter og bygger på en analyse af det enkelte
udviklingslands begrænsninger og muligheder. Disse strategier skal bidrage til en styrkelse af demokratiet, konsolidering
af fred samt konfliktforebyggelse, gradvis integration i verdensøkonomien, større hensyntagen til sociale og
miljømæssige aspekter med henblik på en bæredygtig udvikling, ligestilling mellem mænd og kvinder samt styrkelse af
offentlige og private aktørers kompetencer. Det bør sikres, at partnerlandene gør disse strategier til deres egne, og at de
integreres i en dialog mellem staten og det civile samfund.
Fællesskabet vil koncentrere sin indsats om seks områder, der er udvalgt på grund af den merværdi, fællesskabsindsatsen
og bidraget til fattigdomsbekæmpelsen kan tilføre: sammenknytning af handel og udvikling, integration og regionalt
samarbejde, støtte til den makroøkonomiske politik og fremme af en rimelig adgang til de sociale ydelser, transport ,
fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling af landdistrikterne samt styrkelse af den in stitutionelle kapacitet. Der vil
systematisk blive lagt vægt på menneskerettighederne, miljødimensionen, ligestilling mellem mænd og kvinder samt god
regeringsførelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0012.png
Fællesskabets udviklingspolitik henvender sig til alle udviklingslande. Når det drejer sig om fordeling af midlerne, er det
de mindst udviklede lande og de andre lavindkomstlande, der vil stå i første række i en indsats, der tager hensyn til
landenes bestræbelser for at reducere fattigdommen, deres behov, deres præstationer og absorberingsevne. I
mellemindkomstlande, hvor en stor del af befolkningen fortsat lever på fattigdomsgrænsen, vil stra tegier til
fattigdomsbekæmpelse ligeledes nyde fremme.
Fællesskabet og dets medlemsstater vil koordinere deres politik på forskellige områder samt deres programmer med
henblik på at give dem størst mulig gennemslagskraft. Der vil blive tilstræbt større komplementaritet i EU og med de
øvrige donorer, navnlig inden for rammerne af landestrategier. Ud fra et ønske om bedre sammenhæng i politikken vil
der i den fælles politik på de øvrige områder i højere grad blive t aget hensyn til Fællesskabets mål for
udviklingspolitikken.
Rådet støtter Kommissionen i dennes bestræbelser for at effektivisere forvaltningen af Fællesskabets bistand til
tredjelande. Hertil bidrager navnlig den igangværende omstrukturering af Kommissionens tjenestegrene, den stigende
anvendelse af programmering, resultatorienterede programmer, udviklingen af en evalueringskultur, den begyndende
dekoncentration og decentralisering samt
forvaltningsudvalgenes fokusering på samarbejdets strategiske aspekter. Den forenkling af finansforordningen og de
øgede menneskelige ressourcer, som Kommissionen har anmodet om, bør nyde fremme.
Denne erklæring om Fællesskabets udviklingspolitik bør følges op af en handlingsplan fra Kommissionen med de
nærmere operative bestemmelser. Erklæringen vil løbende blive fulgt op, navnlig i form af en årsberetning.
-
HANDLINGSPLAN
Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af sin handlingsplan, hvor formålet er at omsætte erklæringen om den
generelle politik for Fællesskabets indsats i de kommende år i praksis.
-
EVALUERING AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABSUDVIKLINGSINSTRUMENTER OG
-PROGRAMMER : OPFØLGNING AF RÅDETS KONKLUSIONER AF 21. MAJ 1999
1. I maj 1999 vedtog Rådet en række konklusioner om evalueringen af Det Europæiske Fællesskabs
udviklingsinstrumenter og -programmer på grundlag af en uafhængig undersøgelse af EF-bistanden til landene i Afrika,
Vestindien og Stillehavet, Middelhavslandene og landene i Asien og Latinamerika samt EF's humanitære bistand. På
grundlag af henstillingerne i denne evaluering erkendte Rådet, at der navnlig er behov for forbedringer med henb lik på
at gøre Fællesskabets udviklingssamarbejde mere relevant, effektivt og synligt, og henstillede:
{{SPA}} at der fastlægges en generel politisk erklæring om udviklingsbistand
{{SPA}} at denne erklæring gennemføres
{{SPA}} at koordinering og komplementaritet styrkes
{{SPA}} at den organisatoriske ramme harmoniseres og forenkles
{{SPA}} at bistandsforvaltning og -procedurer effektiviseres
{{SPA}} at overvågning, evaluering og gennemsigtighed styrkes.
Rådet opfordrede Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan med henblik på at fremme den konkrete
gennemførelse af de forskellige reformer. Det blev besluttet, at Rådets konklusioner fra maj 1999 skal udgøre et
referencedokument, som skal danne grundlag for en opfølgning på hver samling i Rådet (udviklingssamarbejde) med
henblik på fortsat forbedring af Fællesskabets samarbejde med sine udviklingspartnerlande.
2. Der er siden gjort fremskridt på alle disse områder. Rådet kan navnlig nævne:
{{SPA}} den vigtige etape, som vedtagelsen af erklæringen om Fællesskabets udviklingspolitik er
{{SPA}} Kommissionens igangværende forberedelse af en handlingsplan, der skal gennemgås nøje af Rådet
{{SPA}} vedtagelsen af en standardramme for landestrategipapirerne, hvilket vil styrke EF-bistandens effektivitet,
komplementaritet, virkning og relevans
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0013.png
{{SPA}} opfølgningen i maj 2000 af retningslinjerne for styrkelse af den operative koordinering
{{SPA}} Kommissionens tilsagn om en helt ny proces til reform af forvaltningen af de eksterne programmer, hvori
henstillingerne i Rådets konklusioner fra maj 1999 integreres
- Kommissionens forelæggelse den 18. maj 2000 af en interimsrapport om de foranstaltninger, der er gennemført til
forbedring af Fællesskabets udviklingssamarbejde, på baggrund af Rådets konklusioner af 21. maj 1999
{{SPA}} undertegnelsen i juni 2000 af Cotonou-aftalen, som betyder en dybtgående fornyelse af vilkårene for
partnerskabet mellem Den Europæiske Union og AVS-landene ud fra et effektivitetshensyn
{{SPA}} viljen til omlægning af forvaltningsudvalgenes opgaver, så de fokuserer på samarbejdets strategiske aspekter.
Rådet bør være opmærksom på, at disse bestræbelser fortsættes, og at det sker som led i den opfølgning, der skal finde
sted i henhold til dets konklusioner fra maj 1999, og gennemførelsen af erklæringen om Fællesskabets udviklingspolitik.
3. På Det Europæiske Råds anmodning har Rådet i øvrigt truffet en lang række foranstaltninger, der er nødvendige for en
optimal udnyttelse af de forskellige midler, der står til EU's rådighed, med henblik på at gøre EU's virke udadtil mere
effektivt og omfattende. Disse foranstaltninger er opført i konklusionerne om effektiviteten i EU's optræden udadtil, som
Rådet (almindelige anliggender) vedtog på samlinge n den 9. oktober 2000, og indgår i den allerede indledte
reformproces.
Disse konklusioner fremhæver navnlig nødvendigheden af at øge koordineringen mellem Kommissionen og
medlemsstaterne, at sørge for at EU's samlede indsats udnyttes bedre, at øge effektiviteten af denne indsats og evaluere
virkningen af det vigtige instrument, som de fælles strategier udgør. Desuden blev det besluttet, at en orienterende debat
om EU's samlede optræden udadtil skal finde sted i begyndelsen af hvert år på grundlag af bidrag fra
generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Kommissionen, formandskabet og medlemsstaterne. Det blev
fremhævet, at der skal tages hensyn til de igangværende drøftelser i Rådet (udviklingssamarbejde).
Vedtagelsen og gennemførelsen af erklæringen om Fællesskabets udviklingspolitik falder i tråd med de mål, Rådet har
sat sig. Det gælder også standardrammen for landestrategipapirerne, som skal anvendes på alle de lande, der modtager
EF-bistand.
De førnævnte aktioner vil bidrage væsentligt til effektivisering af EU's bistand til tredjelande, som ønsket af Rådet i sine
konklusioner af 21. maj 1999 og 9. oktober 2000. For at maksimere dette bidrag opfordrer Rådet Kommissionen til i sin
årsberetning om gennemførelsen af Fællesskabets udviklingspolitik, der første gang skal forelægges i andet halvår 2001,
at medtage en evaluering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til:
- effektivisering af Fællesskabets tredjelandsprogrammer, navnlig på baggrund af resultaterne af evalueringen;
- styrkelse af koordineringen, komplementariteten og sammenhængen.
Der bør fuldt ud tages hensyn til denne årsberetning og Rådets gennemgang af denne i forbindelse med den årlige
orienterende debat om EU's optræden udadtil.
-
STANDARDRAMMEN FOR LANDESTRATEGIPAPIRER: RÅDETS KONKLUSIONER
I. Rådet bekræfter betydningen af større komplementaritet inden for udviklingssamarbejde mellem Fællesskabet og
medlemsstaterne i medfør af EF-traktatens artikel 177 og 180. Det henviser i den forbindelse til sin resolution om
komplementaritet fra maj 1999, sine konklusioner om operationel koordinering fra maj 2000 og sine konklusioner om
effektiviteten af EU's optræden udadtil fra oktober 2000. Rådet ønsker også at h envise til betydningen af sine
konklusioner om den samlede evaluering af EF's bistand, der blev vedtaget i maj 1999. I den forbindelse understreger det
betydningen af den generelle politiske erklæring om EF's udviklingssamarbejde.
Rådet betragter landeprogrammering som et væsentligt styringsinstrument til at øge effektiviteten af EF's bistand,
fremme dets strategi, fortsætte en sammenhængende tilgang og styrke koordinering og komplementaritet inden for Den
Europæiske Union og med alle andre donor- og partnerlande.
Rådet hilser derfor med interesse de initiativer, Kommissionen har taget i sit udkast til reform af forvaltningen af
bistanden til tredjelande med henblik på styrkelse af programmeringen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0014.png
Det finder især, at arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med forslag om en standardramme for
landestrategipapirer er et meget værdifuldt bidrag. Det hilser med tilfredshed, at forberedelsen af dette dokument har
resulteret i tæt samarbejde mellem de berørte afdelinger i Kommissionen og eksperterne fra medlemsstaterne.
Rådet noterer, at Kommissionen allerede er begyndt at anvende de procedurer, der er baseret på denne standardramme.
II. Rådet understreger betydningen af landestrategiprocessen, der skal tjene som et instrument til vejledning, styring og
revision af EF's bistandsprogrammer, specielt:
{{SPA}} på partnerlandsniveau, idet partnerlandet skal virke som en drivende kraft i forsøget på at opnå
komplementaritet på grundlag af den udviklingsstrategi, som det selv har defineret, og som danner udgangspunkt for
landestrategipapirerne. I denne sammenhæng skal landestrategipapirerne betragtes som et instrument til politisk dialog
mellem Fællesskabet og dets partnerlande og skal så vidt muligt ses inden for en bredere ramme, specielt strategiopl&a
get til nedbringelse af fattigdommen (CSLP/PRSP), den integrerede udviklingsramme (CDF) og FN's ramme for
udviklingsbistand (UNDAF). De skal også have operationel opfølgning i form af nationale vejledende programmer eller
arbejdsprogrammer, som regelmæssigt skal revideres, herunder feed-back og relevante foranstaltninger. Ved
anvendelsen af dette instrument er det vigtigt at maksimere den ekstra gevinst for partneren og at sikre, at denne har
ejerskabet til den samarbejdsproces, der genne mføres på grundlag af disse programmer;
{{SPA}} på EU-plan, hvor samordningen mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt mellem medlemsstaterne
indbyrdes skal forstærkes på stedet, i Bruxelles inden for de kompetente geografiske udvalg og i hovedstæderne. Med
dette i erindring anmodes Kommissionen og medlemsstaterne om at udveksle al foreliggende information på området
"landeanalyse" samt om interventionssektorer og deres programmering. I den forbindelse skal Kommissionens og de
interesserede medlemsstat lighed for at udvikle fælles analytiske redskaber og udveksle information, undersøges og
eventuelt testes på pilotbasis. Kommissionen og medlemsstaterne skal samarbejde, hver gang et landestrategipapir
forberedes eller revideres.
III. Rådet anmoder Kommissionen om straks at anvende denne standardramme til bistandsprogrammering for alle
udviklingslande, der modtager bistand fra Den Europæiske Udviklingsfond og i henhold til ALA- og MED-
programmerne. Denne ramme skal også anvendes gradvis på andre lande, som modtager finansiel bistand fra
Fællesskabet. I den forbindelse anmodes Kommissionen om:
{{SPA}} at sikre, at medlemsstaterne deltager helt og systematisk i forberedelsen, i godkendelsen i henhold til de
procedurer, der er fastlagt i de respektive forordninger, og i revisionen af strategipapirer og nationale vejledende
programmer, navnlig ved hjælp af operationel koordinering. Et sådant samarbejde skal ses som en fortløbende proces,
som både vedrører den indledende fase af programmeringen og dens gennemførelse samt den regelmæssige revision af
ledende programmer, som de resulterer i;
{{SPA}} at tage hensyn til de erfaringer, andre donorer har indhøstet, specielt Bretton Wood-institutionerne, FN-
organerne og de øvrige berørte organisationer, når landestrategipapirerne udarbejdes;
{{SPA}} om nødvendigt at sikre, at landestrategiprocessen tager hensyn til humanitær bistand og overgangen mellem
hjælp, genopbygning og langfristet udvikling. Der bør med henblik herpå foretages en analyse af den foreslåede strategis
indvirkning på alle disse aspekter;
{{SPA}} at sikre, at de forskellige EF-politikkers virkning vurderes i de enkelte landestrategipapirers bestemmelser om
sammenhæng, og at sørge for, at alle disse politikker kan fremme udviklingslandenes integration i verdensøkonomien;
{{SPA}} at udforme landestrategipapirerne således, at de gennemfører Fællesskabets vedtagne politik som fastlagt i den
generelle politiske erklæring om EF's udviklingssamarbejde.
Rådet opfordrer også medlemsstaterne til at udnytte den tilgang, der er skitseret i standardrammen for strategipapirer, når
de udarbejder deres egne programmer, bl.a. for at begrænse den administrative byrde for partnerlandet.
IV. Landestrategipapirerne vil også blive gennemgået af de kompetente geografiske udvalg og godkendt i henhold til de
procedurer, der er fastlagt i de respektive forordninger. Rådet vil med jævne mellemrum overvåge de fremskridt, der er
gjort i udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategipapirerne.
Rådet opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2002 at forelægge Rådet en vurdering af brugen af
standardrammen og strategipapirerne. Der bør i denne vurdering tages hensyn til alle aspekter af udarbejdelsen og
gennemførelsen af landestrategierne, både på stedet og i hovedstæderne, idet der samtidig tages hensyn til spørgsmål, der
har forbindelse med koordinering og komplementaritet mellem Fællesskabet, medlemsstaterne og de ø ;vrige donorer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0015.png
OVERFØRBARE SYGDOMME OG FATTIGDOM
-
RÅDETS RESOLUTION
Rådet -
1. som ser med stor alvor på det store antal ofre for HIV/AIDS, malaria og tuberkulose, sygdomme, som hvert år koster
over fem mio. mennesker livet, og som rammer udviklingslandenes befolkninger, samfund og økonomier hårdt,
2. som anerkender, at sundhed er et verdensomspændende offentligt gode, og som er klar over den tætte sammenhæng
mellem fattigdom og sundhed samt de beskedne resultater af den effektive og storstilede bekæmpelse af de tre vigtigste
overførbare sygdomme,
3. som tager hensyn til betydningen af EU's indsats inden for offentlig udviklingsbistand, EU's intervention i alle verdens
regioner og EU's privilegerede forbindelser med udviklingslandene,
4. som anerkender, at det er nødvendigt at iværksætte en samlet, sammenhængende og fremskyndet indsats, der bygger
på EU's og alle involverede parters erfaringer inden for bekæmpelse af overførbare sygdomme, navnlig WHO og
UNAIDS, med henblik på bekæmpelse af fattigdom og nedbringelse af uligheder,
5. som med tilfredshed noterer sig Kommissionens samlede og sammenhængende perspektiv i forbindelse med dens nye
tilgang, der er beskrevet i meddelelsen om "hurtigt indgreb mod overførbare sygdomme inden for rammerne af
fattigdomslempelse",
6. som opfordrer til en uddybet dialog mellem Fællesskabet, dets medlemsstater og udviklingslandene samt til fortsat
samarbejde mellem alle partnere, de internationale fora, herunder G8, FN's særorganisationer, den private sektor og det
civile samfund i såvel udviklingslandene som i industrilandene,
7. som henviser til det samarbejde om bekæmpelse af HIV/AIDS, tuberkulose og malaria, der er indledt af EU og EU's
partnere i udviklingslandene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, landene i ASEM, middelhavslandene og landene i
Mercosur samt dens øvrige bilaterale partnere,
8. som er klar over det positive udfald og de gode resultater, der blev opnået i forbindelse med "rundbordskonferencen
om HIV/AIDS, malaria, tuberkulose og fattigdom", der blev afholdt den 28. september 2000 i Bruxelles af
Kommissionen i samarbejde med WHO og UNAIDS med deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne,
udviklingslandene, det civile samfund og medicinalindustrien,
9. som ønsker hurtigt at gribe ind over for den presserende situation og de problemer, der blev givet udtryk for på denne
"rundbordskonference",
10. henstiller, at den tilgang, der er defineret i Kommissionens meddelelse, og som omfatter resultaterne af
rundbordskonferencen, hurtigt udnyttes med henblik på iværksættelse af en sammenhængende og samlet politik,
11. bekræfter vigtigheden af at opfatte spørgsmålet om overførbare sygdomme som et problem, der angår flere sektorer
og kræver en reaktion i alle de berørte sektorer, navnlig inden for sundheds- og udviklingssamarbejdspolitikken,
fremstilling af og handel med farmaceutiske produkter samt forskning. Denne flersektorielle tilgang kræver en væsentlig
forebyggende indsats, navnlig i uddannelsessektoren,
12. bekræfter derfor relevansen af de valgte tre hovedområder:
{{SPA}} optimering af sundheds- og udviklingssamarbejdspolitikken, navnlig med hensyn til forebyggelse og
uddannelse og i forbindelse med strategier for fattigdomslempelse,
{{SPA}} nedsættelse af omkostningerne i forbindelse med lægebehandling, bl.a. ved at priserne på farmaceutiske
produkter og behandlinger nedsættes,
{{SPA}} øget indsats inden for forskning i nye farmaceutiske produkter og de sociale aspekter, der er knyttet til sådanne
overførbare sygdomme,
13. anmoder for at forbedre effekten af sundheds- og udviklingssamarbejdspolitikken om, at følgende fremmes:
{{SPA}} øget erkendelse i udviklingslandene ved hjælp af en forøget
og
vedvarende støtte til indsatsen inden for
forebyggelse og sundhedssystemer,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0016.png
{{SPA}} forøgelse og fremskyndelse af de eksisterende interventioner inden for sundhed og udviklingssamarbejde,
{{SPA}} indførelse af innoverende strategier, der indebærer et partnerskab mellem de offentlige myndigheder, det civile
samfund og den private sektor med henblik på en hurtig forbedring af adgangen til tjenester og farmaceutiske produkter
samt deres dækning og deres kvalitet,
{{SPA}} udvidelse af den sociale beskyttelse, med særlig fokus på børns, unges og kvinders situation,
14. anbefaler, for at opnå en mere overkommelig pris for farmaceutiske produkter til forebyggelse og behandling af de
nævnte tre overførbare sygdomme, at de identificerede aktioner navnlig omfatter:
{{SPA}} fremskyndet støtte til de berørte landes lægemiddelpolitik og tekniske kapacitet,
{{SPA}} indførelse af en ordning med differentierede priser efter samme model som den, der gælder for vacciner,
{{SPA}} øget produktionskapacitet og kvalitetskontrol,
{{SPA}} forbedret pris- og omkostningsgennemsigtighed for lægemidler,
{{SPA}} undersøgelser af virkningen af importtariffer og -told,
{{SPA}} iværksættelse af et system med nedsatte priser og undersøgelse af foranstaltninger, herunder
lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at udarbejde et sådant system, som skal forebygge parallel
reeksport af lægemidler til betalingsdygtige markeder, navnlig i industrilandene,
15. minder om, at det er muligt at gøre brug af frivillige licensordninger, og at der i henhold til TRIPs-reglerne
(handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder) er fleksibilitet med hensyn til at anvende obligatoriske licenser,
navnlig med henblik på at beskytte folkesundheden,
16. støtter en øget teknisk bistand, navnlig for at fremme gennemførelsen af TRIPs-reglerne,
17. anmoder om, at der som led i forsøget på at finde og udvikle nye farmaceutiske produkter og behandlingsformer mod
de tre nævnte overførbare sygdomme (f.eks. vacciner) samt deres anvendelse i de relevante sundhedssystemer fastsættes:
{{SPA}} en forbedret samordning og udveksling af oplysninger på verdensplan,
{{SPA}} iværksættelse af en omfattende indsats inden for den europæiske forskning med henblik på øget støtte fra
Fællesskabet til forskningsinstitutioner og -personale i de mest ramte udviklingslande,
{{SPA}} udarbejdelse i Kommissionen af en meddelelse om forskning i de vigtigste overførbare sygdomme,
{{SPA}} fremskyndelse af processen til udvikling af vacciner,
{{SPA}} indførelse af foranstaltninger til fremme af private investeringer i lighed med dem, der er truffet for sjældne
sygdomme og lægemidler mod disse,
{{SPA}} indførelse og styrkelse af mekanismer til finansiering, fremstilling og distribution af nye forebyggende og
helbredende behandlingsformer, specielt vacciner, til de mindst begunstigede befolkninger,
18. opfordrer Kommissionen til under hensyn til ovennævnte henstillinger og til eksisterende internationale aktiviteter at
udarbejde en handlingsplan i snævert samarbejde med Rådets kompetente instanser, henstiller, at den får bevilget de
midler, der er nødvendige for dens iværksættelse, og at der tilvejebringes passende ressourcer i snævert samarbejde med
medlemsstaterne, udviklingslandene og de berørte internationale organer,
19. foreslår, at Fællesskabet deltager mere aktivt i et samlet partnerskab for at imødegå de tre nævnte overførbare
sygdomme, henstiller, at forbindelserne med WHO og UNAIDS forstærkes, og opfordrer Kommissionen til at følge
disse henstillinger med henblik på et øget samarbejde på verdens- og landeplan, navnlig i forbindelse med opfølgningen
af G8-topmødet i Okinawa,
20. finder, at udviklingslandene navnlig i deres strategier for fattigdomslempelse, især inden for rammerne af PRSP, bør
tage hensyn til bekæmpelsen af de tre nævnte overførbare sygdomme.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0017.png
Rådet agter til stadighed og regelmæssigt at følge gennemførelsen af alle disse henstillinger. Det vil drage omsorg for, at
de indgår i Fællesskabets generelle udviklingssamarbejdspolitik. Det vil foretage en indgående gennemgang af
Kommissionens handlingsplan, så snart den foreligger.
AKTION MOD PERSONELMINER
-
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
Rådet noterede sig, hvor langt man er nået med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktion mod
personelminer.
Det understregede den politiske betydning, det tillægger en styrkelse af Fællesskabets kapacitet til at bidrage til den
internationale indsats til aktion mod personelminer.
Det opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at fortsætte arbejdet med henblik på at nå frem til en fælles
holdning hurtigst muligt.
FORBINDELSEN MELLEM NØDHJÆLP, REHABILITERING OG UDVIKLING
-
ORIENTERENDE DRØFTELSE PÅ GRUNDLAG AF ET DEBATOPLÆG FRA KOMMISSIONEN
Efter en introduktion fra Kommissionen havde Rådet en orienterende drøftelse om forbindelsen mellem nødhjælp,
rehabilitering og udvikling. Det opfordrede Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde sin meddelelse herom
endeligt, så drøftelserne kan fortsættes på den kommende samling i Rådet (udviklingssamarbejde).
FÆLLES UDVIKLING
Under hensyn til en note fra formandskabet udvekslede Rådet synspunkter om fælles udvikling og migration. I noten
erindres om, at grundlaget for "fælles udvikling" blev lagt på det Europæiske Råds møde i oktober 1999 i Tammerfors.
Ved den lejlighed indtog stats- og regeringscheferne en fælles holdning i spørgsmålet om migranter ud fra et samlet og
sammenhængende perspektiv. Det Europæiske Råd erklærede, at det s om en logisk følge af fælles udvikling er
nødvendigt at indføre et partnerskab med hjemlandene.
Rådet pålagde sine kompetente instanser at fortsætte overvejelserne og opfordrede Kommissionen til at bidrage hertil.
SJETTE PARTSKONFERENCE OM KLIMAÆNDRINGER (DEN 13.-24. NOVEMBER 2000 I HAAG)
-
RÅDETS KONKLUSIONER
1. Rådet understreger, at truslen om klimaændringer er en af de største globale udfordringer, som alle lande står over for.
Rådet fremhæver derfor betydningen af den sjette partskonference (COP6) under De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer, som afholdes senere på måneden i Haag. COP6 er en lejlighed for det
internationale samfund til virkelig at gøre en indsats i forbindelse med bekymringerne for klimaændring er. Rådet
anerkender, at et positivt resultat af COP6 har afgørende betydning for ratifikation og snarlig gennem{{SPA}}førelse af
Kyoto-protokollen. Denne protokol er et vigtigt skridt på vejen mod iværksættelse af målene i FN's rammekonvention
om klimaændringer. Derfor er et positivt resultat af COP6 til fordel for alle parter, ikke mindst udviklingslandene, som i
mange tilfælde er blandt de lande, der er mest sårbare over for klimaændring negative virkninger.
2. Rådet erindrer om sine konklusioner af 11. november 1999 og fremhæver navnlig følgende punkter.
- Klimaændringer bør være en integrerende del af EU's dagsorden for udviklingssamarbejde.
- EU tilskynder sine partnerlande til at sætte klimahensyn højt på deres nationale dagsordener med udgangspunkt i deres
specifikke prioriteter og behov.
- Kommissionen og medlemsstaterne bør som led i en bæredygtig udvikling prioritere en indsats for at finde løsninger på
de behov, der opstår som følge af klimaændringerne. I den forbindelse bør de maksimere samordning af og
komplementaritet mellem Fællesskabets, medlemsstaternes, andre udviklingsagenturers og lokale aktørers
klimarelevante udviklingssamarbejde under hensyntagen til disses komparative fordele.
3. Rådet noterer sig, at klimaændringernes negative virkninger er særligt alvorlige for de mindst udviklede lande. Der
bør derfor tages fuldt hensyn til disse landes specifikke behov.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0018.png
4. Rådet noterer sig, at udviklingssamarbejde allerede spiller en vigtig rolle i forbindelse med behandlingen af
klimaændringsrelaterede spørgsmål. Fra et udviklingssamarbejdsmæssigt synspunkt er det vigtigste mål at skabe så
mange synergier som muligt mellem aktiviteter til fattigdomsbekæmpelse og aktiviteter i forbindelse med
klimaændringer ved at støtte foranstaltninger, som fører til win-win-situationer. Rådet anerkender i den forbindelse den
vigtige rolle, GEF spiller som konventionens finansieringsmekanisme. De nye opgaver og mål, som COP6 træffer
beslutning om, bør på passende vis afspejles i de drøftelser, der for nylig er indledt om 3. genopfyldning af GEF.
5. Rådet opfordrer på ny Kommissionen til i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 11. november 1999 at
forelægge en rapport til overvejelse i Rådet så hurtigt som muligt efter COP6.
TREDJE FN-KONFERENCE OM DE MINDST UDVIKLEDE LANDE
(MAJ 2001 I BRUXELLES)
-
INFORMATION
Rådet gjorde status over forberedelsen af tredje FN-konference om de mindst udviklede lande, som vil blive afholdt i
Europa-Parlamentet bygning fra 14. til 20. maj 2001 i Bruxelles. Det understregede, at EU agter at gøre en indsats for at
sikre, at konferencen får et positivt udfald.
FN's Generalforsamling besluttede i 1997 at indkalde til tredje konference om de mindst udviklede lande (de første to
konferencer fandt sted i Paris i begyndelsen af 80'erne og i september 1990) og overdrog UNCTAD tilrettelæggelse og
koordination i alle de berørte organer og institutioner under FN .
EVENTUELT
-
BÆREDYGTIG TRANSPORT I UDVIKLINGSSAMARBEJDET
Kommissionen forelagde sin meddelelse for Rådet, hvori det anføres, hvordan de støtteforanstalt-ninger, Fællesskabet og
medlemsstaterne gennemfører til fordel for transportsektorerne i udviklingslandene, bør indgå som led i virkeliggørelsen
af de generelle mål for udviklingssamarbejde, som er nævnt i traktaten.
-
FISKERI OG BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM
Kommissionen orienterede Rådet om sin meddelelse af 8. november 2000 om fiskeri og bekæmpelse af fattigdom.
-
MANGEL PÅ IT-FÆRDIGHEDER ("IT-KLØFT")
Rådet omtalte følgerne af den ny informations- og kommunikationsteknologi samt den risiko for marginalisering, den
kan forårsage for udviklingslandene ("IT-kløft").
Dets konklusioner var som følger:
{{SPA}} medlemsstaternes eksperter bør opfordres til sammen med Kommissionen at overveje spørgsmålet, så der kan
forelægges en rapport under det svenske formandskab;
{{SPA}} disse overvejelser skal især lægge vægt på udveksling af erfaringer og navnlig belyse to aspekter, som
Kommissionen har foreslået: Internet-adgang for udviklingslandenes befolkninger og disse teknologiers bidrag til det
institutionelle samarbejde.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
(Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.)
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Gennemførelse af det finansielle instrument "European Communities Investment Partners" til fordel for lande i
Asien, Latinamerika, Middelhavsområdet samt Sydafrika - fælles holdning
Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om afslutning
og afvikling af projekter, der tidligere er godkendt af Kommissionen i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 213/96 om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0019.png
det finansielle instrument "European Communities Investment Partners" til fordel for lande i Asien, Latinamerika,
Middelhavsområdet samt Sydafrika. Der erindres om, at Rådets forordning (EF) nr. 213/96 af 29. januar 1996 u dløb den
31. december 1999.
Kommissionen besluttede på basis af denne forordning at finansiere en række projekter, der til dato endnu ikke er helt
fuldført, og som eventuelt kræver, at der disponeres for nye udgifter i forbindelse med deres afslutning.
Den foreslåede forordning er overgangsforanstaltning, som ikke kun skal tjene til at sikre overholdelsen af de
forpligtelser, Kommissionen har indgået før den 31. december 1999, men også til at lægge grundlaget for et fremtidigt
integreret program til fremme af investeringer i alle udviklingslande.
Euro-Middelhavs-partnerskab
Rådet godkendte retningslinjerne for EU's holdning med henblik på 4. euro-middelhavskonference mellem
udenrigsministrene (den 15.- og 16. november 2000 i Marseille).
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
FRJ - ophævelse af sanktionerne - opretholdelse af restriktive foranstaltninger over for Slobodan Milosevic og
personer, der er knyttet til ham
Rådet vedtog
{{SPA}} den fælles holdning med henblik på opretholdelse af særlige restriktive foranstaltninger rettet mod Slobodan
Milosevic og personer, der er knyttet til ham
samt
{{SPA}} afgørelse om gennemførelse af ovennævnte fælles holdning om opretholdelse af særlige restriktive
foranstaltninger rettet mod Slobodan Milosevic og personer, der er knyttet til ham.
{{SPA}} forordning om fortsat indefrysning af midler i forbindelse med Slobodan Milosevic og personer, der er knyttet
til ham, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1294/1999 og 607/2000 samt artikel 2 i forordning (EF) nr. 926/98.
I medfør af den fælles holdning begrænses det forbud mod udstedelse af visa, der er nævnt i artikel 4 i fælles holdning
1998/240/FUSP, i artikel 1 i fælles holdning 1998/725/FUSP og i artikel 1 i fælles holdning 1999/318/FUSP, til kun at
omfatte Forbundsrepublikken Jugoslaviens tidligere præsident Slobodan Milosevic og de fysiske personer, der er knyttet
til ham.
Listen over de personer, der er knyttet til Slobodan Milosevic som omfattet af anvendelsesområdet for stk. 1, fastlægges
og ajourføres ved ovennævnte gennemførelsesbeslutning truffet af Rådet (beslutningen vil blive offentliggjort i EF-
Tidende).
Ligeledes i medfør af ovennævnte fælles holdning begrænses den indefrysning af midler i udlandet, der er nævnt i artikel
1 i fælles holdning 1998/326/FUSP og i artikel 2 i fælles holdning 1999/318/FUSP, til kun at omfatte Slobodan
Milosevic og de fysiske personer, der er knyttet til ham.
Det fremgår af ovennævnte forordning (som vil blive offentliggjort i EF-Tidende), hvordan denne foranstaltning
gennemføres i praksis. Forordningen omfatter bl.a. særlige forbud samt de definitioner , der kræves til gennemførelse
heraf, listen over personer, hvis kapital indefryses, og for hvem det er forbudt at stille kapital til rådighed.
Fælles holdning 1998/374/FUSP, artikel 3 i fælles holdning 1998/240/FUSP samt artikel 3 og 5 i fælles holdning
1999/318/FUSP ophæves i øvrigt i medfør af den fælles holdning.
Der erindres om, at Rådet i den erklæring, det vedtog den 9. oktober 2000 i Luxembourg, anførte, at Den Europæiske
Union har besluttet at hæve samtlige sanktioner iværksat mod Forbundsrepublikken Jugoslavien siden 1998 bortset fra
de bestemmelser, der er rettet mod Forbundsrepublikken Jugoslaviens tidligere præsident, Slobodan Milosevic, og
personer, der er knyttet til ham, da de fortsat udgør en trussel mod konsolideringen af demokratiet i Forbundsrepubl
ikken Jugoslavien.
Til gennemførelse af denne erklæring vil samtlige sanktioner, undtagen dem, der er rettet mod Slobodan Milosevic og de
fysiske personer, der er knyttet til ham, blive taget op til revision, hvilket er formålet med de retsakter, Rådet har
vedtaget i dag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0020.png
Af hensyn til gennemsigtigheden og tydeligheden bør de bestemmelser, der er rettet mod Slobodan Milosevic og de
fysiske personer, der er knyttet til ham, samles i en enkelt tekst.
EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK (ESFP)
{{SPA}} Inddragelse i Unionen af visse af WEU's funktioner
{{SPA}} Den transatlantiske dialog
{{SPA}} Rådets konklusioner
Rådet gav - med forbehold af en løsning på de juridiske, tekniske og finansielle spørgsmål - sin principielle tilslutning
til, at der i form af agenturer under Den Europæiske Union oprettes et satellitcenter, der skal udnytte satellit- og luftfotos,
herunder også kommercielt, og et institut for sikkerhedsstudier, som skal omfatte de relevante dele af de tilsvarende
eksisterende strukturer i WEU.
Rådet har endvidere:
{{SPA}} givet sin principielle tilslutning til, at EU på sigt varetager den direkte styring af det multinationale rådgivende
politikorps i Albanien, som den havde overdraget til WEU med hjemmel i artikel 17 i TEU, og at de kompetente organer
pålægges at udarbejde udkast til afgørelser, som skal sikre, at dette arbejde ikke afbrydes i overgangsperioden, og siden
at fastlægge betingelserne for denne styring i EU;
{{SPA}} taget til efterretning, at målene med minerydningen i Kroatien i sin aktuelle form under WEU vil være nået
ved udløbet af mandatet;
{{SPA}} besluttet at styrke den transatlantiske dialog ved at give ISS mandat til at udvikle aktiviteter i lighed med dem,
som nu foregår i Det Transatlantiske Forum, efter nærmere regler, som skal fastsættes, og som gør det muligt for alle
berørte stater at deltage.
LANDBRUG
Videreførelse af den internationale overenskomst af 1986 om olivenolie og spiseoliven - Rådets afgørelse
Rådet vedtog en afgørelse om videreførelse af den internationale overenskomst af 1986 om olivenolie og spiseoliven.
FAO - Revision af den internationale overenskomst om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og
landbrugsområdet
Med henblik på fortsættelse af forhandlingerne i FAO om revisionen af den internationale overenskomst om
plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet, godkendte Rådet en orienterende note om EU's
forhandlingsposition vedrørende de retlige spørgsmål, et multilaterale systems anvendelsesområde og adgang til
ressourcerne og deling af fordele i relation til ovennævnte overenskomst.
SKATTER OG AFGIFTER
Bemyndigelse af Frankrig til at indføre en fritagelse for punktafgifter på mineralolier, der anvendes til særlige formål -
Rådets beslutning
Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Frankrig til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv
92/81/EØF at indføre en fritagelse for punktafgifter på gasser, der anvendes som motorbrændstof i gasdrevne
renovationskøretøjer fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2002.
LANDTRANSPORT
Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog
Som følge af den enighed, der fremkom på samlingen i Rådet (transport) den 26. juni 2000, har Rådet vedtaget sin fælles
holdning med henblik på vedtagelse af direktivet om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for
konventionelle tog. Denne fælles holdning vil blive meddelt Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandlingen, jf.
traktatens bestemmelser om den fælles beslutningsprocedure (jf. pressemeddelelse af 26. juni 200 0, dok. 9547/00
(Presse 224-G)).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463998_0021.png