Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 6
Offentligt
1464518_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 6)
traktatændringer
(Offentligt)
Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
3. oktober 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med regeringskonferencen en note fra formandskabet om
reform af Domstolen og Retten i Første Instans, SN 4304/00.
KONFERENCENMELLEM
REPRÆSENTANTERNE
FORMEDLEMSSTATERNES
REGERINGER
Bruxelles, den 25. september 2000 (28.09)
SN 4304/00
NOTE FRA FORMANDSKABET
til:
Gruppen af
Formandskabets
Venner
(Domstolen og
Retten i Første
Instans)
Vedr.:
RK 2000:
Arbejdet med
de ændringer,
der skal
foretages i
traktaterne, for
så vidt angår
Domstolen og
Retten i Første
Instans. -
Udkast til
fusion af de
gældende
protokoller til
EF- og
Euratom-
traktaterne
vedrørende
Domstolen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464518_0002.png
Hermed følger til delegationerne et udkast til fusion af de gældende protokoller til EF- og Euratom-traktaterne vedrørende
Domstolen med henblik på næste møde i Gruppen af Formandskabets Venner (Domstolen og Retten i Første Instans).
Der mindes om, at gruppen ikke har fundet det nødvendigt at medtage EKSF-statutten, som udløber kort tid efter, at den ændrede
traktat sandsynligvis træder i kraft.
Grundlaget for denne udgave af statutten er EF-statutten, som i forbindelse med den forenkling, Amsterdam-traktaten medførte (jf.
artikel 7 og 8 heri), har dannet udgangspunkt for Euratom-statutten især for så vidt angår afsnit I og II. Ændringerne i forhold til EF-
statuttens gældende tekst er anført med fede typer.
BILAG
UDKAST
TIL
PROTOKOL
VEDRØRENDE DOMSTOLENS STATUT
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
SOM ØNSKER at fastsætte den statut for Domstolen, der omhandles i denne traktats artikel 245
i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab (EF) og artikel 160 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom),
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der skal knyttes som bilag til
traktaten om Den Europæiske Union (EU),
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:
Bemærkninger
I første afsnit er det ikke nødvendigt at henvise til traktaterne. Der er tale om en overflødig henvisning.
I andet afsnit er det derimod nødvendigt at henvise til de forskellige artikler, der omhandler Domstolens statut.
Statutten bør knyttes som bilag til EU-, EF- og Euratom-traktaterne, idet Domstolen er omhandlet i de tre traktater (jf. især artikel 5 i
EU-traktaten, artikel 7 i EF-traktaten og artikel 3 i Euratom-traktaten).
Artikel 1
Den i medfør af traktatens artikel 7 oprettede Domstolen træder sammen og udøver sin virksomhed i overensstemmelse med
bestemmelserne i
EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten
og i denne statut.
Bemærkninger
Fra et retligt synspunkt er det ikke nødvendigt at henvise til den bestemmelse, der opretter Domstolen, i hver af traktaterne. Uden en
sådan henvisning forenkles læsningen af teksten.
Som følge af, at statutten er blevet knyttet som bilag til EU-, EF- og Euratom-traktaterne, bør artiklen indeholde en henvisning til
disse.
AFSNIT I
DOMMERNE
OG GENERALADVOKATERNE
Artikel 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464518_0003.png
Enhver dommer skal, inden han påbegynder sin embedsvirksomhed, i et offentligt retsmøde aflægge ed på at ville udføre sit hverv
med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Artikel 3
Dommerne er fritaget for retsforfølgning. For så vidt angår deres embedshandlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, nyder
de denne immunitet også efter ophøret af deres embedsvirksomhed.
Domstolen kan i et plenarmøde ophæve immuniteten.
Indledes der efter immunitetens ophævelse strafferetlig forfølgning mod en dommer, kan denne i enhver af medlemsstaterne kun
stilles for den ret, der er kompetent til at behandle sager mod medlemmerne af landets øverste domstol.
Artikel 12-15 og 18 i protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse på Domstolens
dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i foregående afsnit
vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.
Artikel 4
Dommerne må ikke varetage noget politisk eller administrativt hverv.
De må ikke udøve nogen lønnet eller ulønnet erhvervsmæssig virksomhed, medmindre Rådet undtagelsesvis giver tilladelse hertil.
Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de under deres embedsvirksomhed og efter dennes ophør vil
overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til, efter at deres embedsvirksomhed er ophørt, at udvise
hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.
I tvivlstilfælde træffer Domstolen afgørelse.
Artikel 5
Bortset fra ordinære nybesættelser samt dødsfald ophører en dommers embedsvirksomhed ved fratræden.
Ved en dommers fratræden indgives afskedsansøgningen til Domstolens præsident, der videresender den til Rådets formand. Ved
sidstnævnte meddelelse bliver embedet ledigt.
Bortset fra tilfælde, hvor artikel 6 finder anvendelse, fungerer enhver dommer i embedet, indtil hans efterfølger er tiltrådt.
Artikel 6
En dommer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller til andre fordele, der træder i stedet herfor, medmindre han
efter Domstolens dommeres og generaladvokaters enstemmige opfattelse ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger eller
efterkommer de forpligtelser, der følger med embedet. Den pågældende dommer medvirker ikke ved sådanne afgørelser.
Justitssekretæren underretter Europa-Parlamentets formand og Kommissionens formand om Domstolens afgørelse og oversender
den til Rådets formand.
Såfremt en dommer ved en sådan afgørelse afskediges fra sit embede, bliver embedet ledigt ved meddelelsen til Rådets formand.
Artikel 7
Ophører en dommer med at udøve sit hverv inden embedsperiodens udløb, udnævnes en efterfølger for resten af perioden.
Artikel 8
Bestemmelserne i artikel 2-7 finder anvendelse på generaladvokaterne.
AFSNIT II
ORGANISATION
Artikel 9
Justitssekretæren aflægger for Domstolen ed på at ville udøve sin virksomhed med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed
og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Artikel 10
Domstolen udfærdiger bestemmelser om afløsning af justitssekretæren for tilfælde, hvor denne får forfald.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464518_0004.png
Artikel 11
Til Domstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal kunne udøve sin virksomhed. De er undergivet
justitssekretæren under præsidentens tilsyn.
Artikel 12
På forslag af Domstolen kan Rådet med enstemmighed tillade udnævnelsen af assisterende referenter og træffe bestemmelse om
deres stilling. De assisterende referenter kan på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, kaldes til at deltage i forberedelsen af sager,
der er indbragt for Domstolen, og til at samarbejde med den refererende dommer.
Til assisterende referenter vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som kan dokumentere den nødvendige juridiske
egnethed; de udnævnes af Rådet. De aflægger for Domstolen ed på at ville udføre deres hverv med fuldstændig upartiskhed og
samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Artikel 13
Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren er forpligtet til at have bopæl ved Domstolens sæde.
Artikel 14
Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende. Retsferiernes længde fastsættes af Domstolen under hensyn til tjenestens krav.
Artikel 15
Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige antal dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige,
når ni dommere er til stede. Afgørelser truffet af afdelinger, der beklædes af tre eller fem dommere, er kun gyldige, hvis de træffes af
tre dommere. Afgørelser truffet af afdelinger, der beklædes af syv dommere, er kun gyldige, hvis de træffes af fem dommere. Får en
dommer i en afd eling forfald, kan en dommer fra en anden afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i procesreglementet.
Artikel 16
Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af nogen sag, hvori de tidligere har optrådt som befuldmægtiget,
rådgiver eller advokat for en af parterne, eller hvorom de har måttet udtale sig som medlem af en ret eller en
undersøgelseskommission eller i anden egenskab.
Mener en dommer eller en generaladvokat, at han af særlige grunde ikke kan deltage i afgørelsen eller i undersøgelsen af en bestemt
sag, underetter han præsidenten herom. Finder præsidenten, at en dommer eller en generaladvokat af særlige grunde i en bestemt sag
ikke bør beklæde retten eller fremkomme med forslag til afgørelser, gør han den pågældende bekendt hermed.
Opstår der vanskeligheder angående anvendelsen af denne artikel, træffer Domstolen afgørelse.
En part kan ikke begære sammensætningen af Domstolen eller af en af dens afdelinger ændret under påberåbelse det være sig af en
dommers nationalitet eller af, at der ikke til Domstolen eller en af dens afdelinger er knyttet nogen dommer af partens nationalitet.
AFSNIT III
RETTERGANGSMÅDEN
Artikel 17
Stater såvel som Fællesskabets institutioner repræsenteres for Domstolen af en befuldmægtiget, der udpeges for hver enkelt sag; den
befuldmægtigede kan bistås af en rådgiver eller af en advokat.
De stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bortset fra medlemsstaterne, samt den i
aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed repræsenteres på samme måde.
Andre parter skal repræsenteres af en advokat.
Kun en advokat, som har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, kan repræsentere eller bistå en part for Domstolen.
De befuldmægtigede, rådgivere og advokater, der møder for Domstolen, nyder på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, de
rettigheder og garantier, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv uafhængigt.
Domstolen skal i henhold til procesreglementets bestemmelser over for de rådgivere og advokater, der møder for den, have de
beføjelser, der normalt tilkommer domstole.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464518_0005.png
Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i medlemsstater, hvis lovgivning tillader dem at være rettergangsfuldmægtige,
nyder for Domstolen samme rettigheder, som i denne artikel indrømmes advokater.
Artikel 18
Retsforhandlingerne for Domstolen opdeles i to stadier: et skriftligt og et mundtligt.
Den skriftlige forhandling omfatter overgivelsen til parterne og til de institutioner i Fællesskabet, hvis beslutninger omtvistes, af
stævninger, indlæg, svarskrifter og erklæringer tillige med eventuelle replikker og duplikker samt af alle påberåbte bilag og aktstykker
eller af bekræftede genparter deraf.
Overgivelsen varetages af justitssekretæren i den rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat i procesreglementet.
Den mundtlige forhandling omfatter oplæsningen af den rapport, der forelægges af den refererende dommer, Domstolens påhør af
de befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne samt af generaladvokatens forslag til afgørelser og, i påkommende tilfælde,
afhøringen af vidner og sagkyndige.
Artikel 19
Sag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning til justitssekretæren. Stævningen skal angive sagsøgerens navn og bopæl,
underskriverens stilling, den part eller de parter, mod hvem stævningen udtages, søgsmålets genstand, påstandene og en kort
fremstilling af søgsmålsgrundene.
Stævningen ledsages i påkommende tilfælde af det aktstykke, der begæres kendt ugyldigt, eller i det tilfælde, der er omhandlet i artikel
232 i
EF-traktaten og artikel 148 i Euratom-traktaten, af
dokumentation vedrørende tidspunktet for
den
opfordring, der
omhandles i nævnte artikler. Er disse dokumenter ikke vedlagt stævningen, opfordrer justitssekretæren vedkommende part til at
fremskaffe dem inden en pass ende frist; søgsmålet kan ikke afvises, fordi forholdet først bringes i orden efter klagefristens udløb.
Artikel 20
I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 234 i
EF-traktaten og artikel 150 i Euratom-traktaten,
påhviler det den nationale ret, der
beslutter at udsætte en sag og retter henvendelse til Domstolen, at oversende denne beslutning til Domstolen. Domstolens
justitssekretær giver herefter meddelelse om beslutningen til sagens parter, medlemsstaterne og Kommissionen og tillige til Rådet eller
Den Europæiske Centralbank, hvis den retsakt, hvis gy ldighed eller fortolkning omtvistes, hidrører fra disse, og til Europa-
Parlamentet og Rådet, hvis den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning omtvistes, er vedtaget af disse to institutioner i fællesskab.
Parterne, medlemsstaterne, Kommissionen og i påkommende tilfælde Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Centralbank
kan inden to måneder fra sidstnævnte meddelelse indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen.
I de tilfælde, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 234,
giver Domstolens justitssekretær endvidere meddelelse om den
nationale rets beslutning til de stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bortset fra
medlemsstaterne, samt til den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed, som alle inden to måneder efter meddelelsen kan
indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen, såfremt sagen hører under aftalens anvendelsesområde.
Bemærkninger
Rådets afgørelse 94/993/EF har kun ændret EF-statutten, derfor tilføjelsen i begyndelsen af stk. 3.
Artikel 21
Domstolen kan forlange, at parterne fremlægger ethvert dokument og meddeler enhver oplysning, som den finder ønskelig. I tilfælde
af vægring fastslår Domstolen dette udtrykkeligt.
Domstolen kan ligeledes afkræve medlemsstaterne og de institutioner, der ikke er parter i retssagen, enhver oplysning, som den finder
nødvendig for sagens behandling.
Artikel 22
Domstolen kan til enhver tid efter eget valg betro enkeltpersoner, grupper, bureauer, kommissioner eller organer den opgave at
foretage en sagkyndig undersøgelse.
Artikel 23
Der kan afhøres vidner i overensstemmelse med procesreglementets bestemmelser.
Artikel 24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464518_0006.png
Domstolen kan på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, over for udeblevne vidner udøve de beføjelser, der sædvanligt tilkommer
domstole, og kan ikende bøder.
Artikel 25
Vidner og sagkyndige kan afhøres under ed ved benyttelse af den edsformular, der er foreskrevet i procesreglementet, eller på den
måde, der er fastsat i vidnets eller den sagkyndiges nationale lovgivning.
Artikel 26
Domstolen kan beslutte, at et vidne eller en sagkyndig skal afhøres for den ret, i hvis område vidnet eller den sagkyndige har bopæl.
Denne beslutning tilstilles i overensstemmelse med procesreglementets bestemmelser vedkommende ret til udførelse. De
dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med udførelsen af denne retsanmodning, skal i henhold til samme bestemmelser sendes
tilbage til Domstolen.
Domstolen påtager sig de hermed forbundne udgifter, men kan i påkommende tilfælde pålægge sagens parter disse omkostninger.
Artikel 27
Hver medlemsstat anser vidners eller sagkyndiges edsbrud som den tilsvarende lovovertrædelse begået for en national ret i et civilt
søgsmål. Efter Domstolens anmeldelse indleder vedkommende medlemsstat retsforfølgning mod gerningsmanden for den
kompetente nationale ret.
Artikel 28
Retsmøderne er offentlige, medmindre Domstolen af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden
bestemmelse.
Artikel 29
Under retsforhandlingerne kan Domstolen afhøre de sagkyndige, vidnerne samt parterne selv. De sidstnævnte kan dog kun forhandle
mundtligt gennem deres rettergangsfuldmægtige.
Artikel 30
Om hvert retsmøde føres en retsbog, der underskrives af præsidenten og justitssekretæren.
Artikel 31
Retslisten fastlægges af præsidenten.
Artikel 32
Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.
Artikel 33
Dommene skal begrundes. De skal angive navnene på de dommere, der har medvirket ved afgørelsen.
Artikel 34
Dommene underskrives af præsidenten og justitssekretæren. De afsiges i et offentligt retsmøde.
Artikel 35
Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne.
Artikel 36
Under anvendelse af en summarisk fremgangsmåde, der fastlægges i procesreglementet, og som i fornødent omfang kan afvige fra
visse af bestemmelserne i denne statut, kan Domstolens præsident på begæring træffe afgørelse enten om udsættelse som nævnt i
artikel 242 i
EF-traktaten og artikel 157 i Euratom-traktaten
eller om anvendelse af foreløbige forholdsregler som nævnt i artikel
243
i EF-traktaten eller artikel 158 i Euratom-traktaten,
eller om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med artikel
256, sidste stykke,
i EF-traktaten eller artikel 164, sidste stykke, i Euratom-traktaten.
I tilfælde af præsidentens forfald træder en anden dommer i hans sted i overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464518_0007.png
Afgørelser, der træffes af præsidenten eller af dennes stedfortræder, er kun foreløbige og foregriber på ingen måde Domstolens
afgørelse i hovedsagen.
Artikel 37
Medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner kan indtræde i retstvister, der er indbragt for Domstolen.
Samme ret tilkommer alle andre personer, der godtgør at have en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt
retstvist med undtagelse af retstvister mellem medlemsstater, mellem Fællesskabets institutioner eller mellem medlemsstater på den
ene side og Fællesskabets institutioner på den anden side.
Med forbehold af det foregående stykke kan de stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
bortset fra medlemsstaterne, samt den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed indtræde i retstvister, der er indbragt for
Domstolen, når disse tvister vedrører et af aftalens anvendelsesområder.
Påstande, der fremsættes i en begæring om intervention, kan kun gå ud på at understøtte en af parternes påstande.
Artikel 38
Undlader den, der behørigt er indstævnet, at indgive svarskrift, afsiges der en udeblivelsesdom over ham. Inden en måned efter
forkyndelsen af dom i sagen kan der fremsendes indsigelse imod den. Medmindre Domstolen træffer anden bestemmelse, har en
sådan fremsendelse af indsigelse ikke opsættende virkning på fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen.
Artikel 39
Medlemsstaterne, Fællesskabets institutioner og alle andre fysiske eller juridiske personer kan i tilfælde og på vilkår, der fastsættes i
procesreglementet, rejse tredjemandsindsigelse mod dommen i en sag, i hvilken de ikke er blevet tilvarslet, hvis dommen gør indgreb
i deres rettigheder.
Artikel 40
Opstår der vanskeligheder vedrørende betydningen og rækkevidden af en dom, tilkommer det Domstolen at fortolke denne på
begæring af en part eller en af Fællesskabets institutioner, der godtgør at have en berettiget interesse heri.
Artikel 41
En pådømt sag kan kun begæres genoptaget af Domstolen, hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende betydning,
der inden dommens afsigelse var ukendt for Domstolen og for den part, der begærer sagen genoptaget.
Genoptagelsessagen indledes med en kendelse, hvorved Domstolen udtrykkeligt fastslår tilstedeværelsen af en ny faktisk
omstændighed, anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrunde genoptagelse af sagen, og erklærer, at begæringen derfor
kan imødekommes.
Begæringen om genoptagelse kan ikke fremsættes senere end ti år efter dommens afsigelse.
Artikel 42
Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i procesreglementet.
Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den pågældende part godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne
forudses, eller force majeure.
Bemærkninger
Da de ændringer af procesreglementerne for Domstolen og Retten i Første Instans, der er til behandling, tager sigte på reelt at
afskaffe frister, der tager hensyn til afstandene, bør man overveje at udelade denne artikels stk. 1.
Artikel 43
Krav mod Fællesskabet, der støttes på ansvar uden for kontraktforhold, forældes fem år efter, at den omstændighed, der ligger til
grund for kravet, er indtrådt. Forældelsen afbrydes enten ved indgivelse af stævning til Domstolen, eller ved, at den skadelidte forud
gør sit krav gældende over for vedkommende institution i Fællesskabet. I sidstnævnte tilfælde skal sag anlægges inden den frist på to
måneder, der omhandles i artikel 230
i EF-traktaten og artikel 146 i Euratom-traktaten;
i påkommende tilfælde finder
bestemmelserne i
henholdsvis
artikel 232, stk. 2,
i EF-traktaten og artikel 148, stk. 2, i Euratom-traktaten
anvendelse.
AFSNIT IV
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464518_0008.png
RET I FØRSTE INSTANS
Artikel 44
Artikel 2-8 og 13-16 i denne statut finder anvendelse på Retten og dens medlemmer. Ed som omhandlet i artikel 2 aflægges for
Domstolen, som også træffer de i artikel 3, 4 og 6 omhandlede afgørelser, efter at Retten er blevet hørt.
Artikel 45
Retten udnævner en justitssekretær og træffer bestemmelser om hans stilling. Artikel 9, 10 og 13 i denne statut finder tilsvarende
anvendelse på Rettens justitssekretær.
Domstolens præsident og Rettens præsident fastsætter efter fælles aftale regler, hvorefter tjenestemænd og andre ansatte ved
Domstolen skal kunne gøre tjeneste ved Retten med henblik på udøvelsen af dennes virksomhed. Visse tjenestemænd eller andre
ansatte skal undergives Rettens justitssekretær under tilsyn af Rettens præsident.
Artikel 46
Afsnit III i denne statut, bortset fra artikel 20, finder tilsvarende anvendelse på rettergangsmåden ved Retten.
I nødvendigt omfang præciseres og udfyldes disse regler i det i traktatens artikel 225 A, stk. 4, nævnte Rettens procesreglement.
Procesreglementet kan fravige artikel 37, stk. 4, og artikel 38 i denne statut for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig
gældende for sager om intellektuel ejendomsret.
Uanset artikel 18, stk. 4, i denne statut kan generaladvokaten fremsætte sine begrundede forslag til afgørelse skriftligt.
Bemærkninger
For at gøre teksten enklere og mere læservenlig bør man her udelade henvisningen til de forskellige retsgrundlag i de to traktater med
hensyn til procesreglementet for Retten i Første Instans.
Artikel 47
Indgives en stævning eller processkrift, der er stilet til Retten, fejlagtigt til Domstolens justitssekretær, fremsender denne straks
dokumentet til Rettens justitssekretær; på samme måde når en stævning eller andet processkrift, der er stilet til Domstolen, fejlagtigt
indgives til Rettens justitssekretær, fremsender denne straks dokumentet til Domstolens justitssekretær.
Finder Retten, at den ikke er kompetent til at påkende en sag, der er omfattet af Domstolens kompetence, henviser den sagen til
Domstolen; når Domstolen finder, at en sag henhører under Rettens kompetence, henviser den på samme måde sagen til Retten, der
i så fald ikke kan erklære sig inkompetent.
Såfremt der indbringes sager for Domstolen og Retten, som har samme genstand, som rejser det samme fortolkningsspørgsmål, eller
hvori gyldigheden af den samme retsakt anfægtes, kan Retten efter at have hørt parterne udsætte sin behandling af den pågældende
sag, indtil Domstolen har afsagt dom. Er der tale om sager, hvori der påstås annullation af samme retsakt, kan Retten ligeledes
erklære sig inkompetent, således a t Domstolen kan træffe afgørelse. I de i dette stykke omhandlede tilfælde kan Domstolen ligeledes
beslutte at udsætte sin behandling af sagen; i så fald fortsætter behandlingen ved Retten.
Artikel 48
Afgørelser, hvorved en sags behandling ved Retten afsluttes, samt afgørelser, der afgør en del af en sags realitet, eller hvorved der
tages stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende Rettens kompetence eller en påstand om afvisning af sagen, skal af Rettens
justitssekretær forkyndes for alle sagens parter samt alle medlemsstater og fællesskabsinstitutioner, selv om disse ikke har interveneret
i sagen for Retten.
Artikel 49
Der kan iværksættes appel til Domstolen, senest to måneder efter forkyndelsen af den pågældende anfægtede afgørelse, af afgørelser,
hvorved den pågældende sags behandling ved Retten er blevet afsluttet, samt af afgørelser, der afgør en del af en sags realitet, eller
hvorved der tages stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende Rettens kompetence eller en påstand om afvisning af sagen.
Appel kan iværksættes af enhver part, som helt eller delvis ikke har fået medhold. Andre intervenienter end medlemsstaterne og
fællesskabsinstitutionerne kan dog kun iværksætte appel, såfremt den af Retten trufne afgørelse berører dem umiddelbart.
Undtagen i sager imellem Fællesskaberne og disses ansatte kan appel ligeledes iværksættes af medlemsstater og
fællesskabsinstitutioner, der ikke har interveneret i den pågældende sag for Retten. I sådanne tilfælde har de pågældende
medlemsstater eller institutioner den samme retsstilling som medlemsstater eller institutioner, der har interveneret i første instans.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464518_0009.png
Artikel 50
Den, hvis begæring om intervention ikke er blevet taget til følge af Retten, kan appellere afgørelsen til Domstolen senest to uger efter
forkyndelsen af afgørelsen om, at begæringen ikke tages til følge.
Afgørelser truffet af Retten i henhold til artikel 242, artikel 243 og artikel 256, stk. 4, i
EF-traktaten eller artikel 157, artikel 158 og
artikel 164, stk. 3, i Euratom-traktaten
kan appelleres af parterne i sagen inden to måneder efter, at afgørelsen er forkyndt for dem.
Appel efter stk. 1 og 2 i nærværende artikel påkendes efter fremgangsmåden i artikel 36 i denne statut.
Artikel 51
Appel til Domstolen er begrænset til retsspørgsmål. Den kan kun støttes på, at Retten savner kompetence, at der er begået
rettergangsfejl, som krænker appellantens interesser, eller at Retten har overtrådt fællesskabsretten.
Appel kan ikke iværksættes alene til forandring af afgørelser om sagsomkostningerne eller om disses størrelse.
Artikel 52
Når en afgørelse fra Retten appelleres, består retsforhandlingerne ved Domstolen af en skriftveksling og en mundtlig forhandling. På
vilkår, som fastsættes i procesreglementet, kan Domstolen efter at have hørt generaladvokaten og parterne træffe afgørelse uden
mundtlig forhandling.
Artikel 53
Appel har ikke opsættende virkning, jf. dog artikel 242 og 243 i
EF-traktaten og artikel 157 og 158 i Euratom-traktaten.
Uanset artikel 244 i
EF-traktaten og artikel 159 i Euratom-traktaten
har en afgørelse fra Retten om annullation af en forordning
først retsvirkning fra udløbet af den frist, der omhandles i artikel 49, stk. 1, i denne statut, eller, såfremt appel er iværksat inden for
denne frist, fra stadfæstelsen eller fra afvisningen af appellen, dog med forbehold af muligheden for en part til at fremsætte begæring
til Domstolen om m idlertidig ophævelse af retsvirkningerne af den annullerede forordning eller om andre foreløbige forholdsregler i
medfør af artikel 242 og 243 i
EF-traktaten eller artikel 157 og 158 i Euratom-traktaten.
Artikel 54
Giver Domstolen appellanten medhold, ophæver den den af Retten trufne afgørelse. Domstolen kan i denne forbindelse enten selv
træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til påkendelse, eller hjemvise den til Retten til afgørelse.
I tilfælde af hjemvisning er Retten bundet af de afgørelser om retsspørgsmål, der er indeholdt i Domstolens afgørelse.
Når der under en appel, der iværksættes af en medlemsstat eller en fællesskabsinstitution, der ikke har interveneret i den pågældende
sag for Retten, gives appellanten medhold, kan Domstolen, dersom den skønner det nødvendigt, angive, hvilke af virkningerne af den
af Retten trufne afgørelse, som er blevet ophævet, der skal betragtes som endelige for parterne i sagen.
Artikel 55
Det i traktatens artikel 245 nævnte Procesreglementet for Domstolen skal foruden de i denne statut indeholdte bestemmelser
indeholde alle forskrifter, der er nødvendige for at anvende og om fornødent udfylde denne statut.
Bemærkninger
I denne forbindelse er det fra et juridisk synspunkt ikke nødvendigt at henvise til de forskellige retsgrundlag for vedtagelsen af
Domstolens procesreglement.
Med hensyn til forslaget om at udelade anden del af punktummet, er der tale om en følge af anvendelsen af principperne for god
kvalitet i affattelsen af retsakter, idet det strider imod disse principper i afledte retsakter som dette procesreglement at gentage
bestemmelser, der allerede findes på traktatniveau; de gentagne bestemmelser findes i dette tilfælde i protokollen vedrørende
statutten, som har traktatstatus.
Artikel 56
Rådet kan ved en med enstemmighed truffet afgørelse foretage de udfyldende tillempninger af bestemmelserne i denne statut, der
viser sig nødvendige som følge af foranstaltninger, som Rådet måtte have truffet i henhold til artikel 221, sidste stykke, i
EF-traktaten
og artikel 137, sidste stykke, i Euratom-traktaten.
Artikel 57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464518_0010.png
Afsluttende bemærkninger:
Artikel 20 i Euratom-statutten er ikke taget med, idet stk. 1 heri praktisk taget ikke tilføjer noget nyt i forhold til ovennævnte artikel
19, stk. 1. Den eneste forskel synes at være, at stævningen i henhold til artikel 19 skal angive den part, mod hvem stævningen udtages,
og i henhold til artikel 20 i Euratom-statutten, at stævningen skal angive modparterne samt foruden tvistens genstand, den afgørelse
der påklages. I artikel 101, stk. 1, i Domstolens procesreglement præciseres det, hvad en stævning, der udtages i henhold til Euratom-
traktatens artikel 18, stk. 2, skal indeholde. Artikel 20, stk. 1, i Euratom-statutten forekommer derfor at være overflødigt.
I artikel 20, stk. 2, i Euratom-statutten gentages indholdet af artikel 19, stk. 2, ovenfor.
Stk. 3 synes ikke at tilføre noget nyt, idet det i forvejen i artikel 18, stk. 2, i Euratom-traktaten er fastsat, at klagen har opsættende
virkning.
Stk. 4 synes heller ikke at tilføre noget nyt. I henhold til artikel 18, stk. 2, i Euratom-traktaten, kan Domstolen kun prøve afgørelsens
formelle rigtighed samt den fortolkning af traktatens bestemmelser, som ligger til grund for den. Domstolen skal således forelægge
sagen for Voldgiftsudvalget og kan ikke træffe afgørelse på dettes vegne. Stykkets andet punktum synes at tale for sig selv.
________________________