Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 614)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
5. januar 2001
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 20. november 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 281) vedlægges
Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 38.
Udenrigsministeriet Den 3. januar 2001
N.2, j.nr. 500.A.10
Besvarelse af spørgsmål 38 af 20. november 2000 fra Folketingets Europaudvalg (Alm. Del {{SPA}}
bilag 281)
Spørgsmål 38:
Ministeren bedes {{SPA}} som lovet på Europaudvalgets møde fredag den 17. november 2000 {{SPA}} sende et notat
om oplægget om den udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité i relation til traktatbestemmelserne vedrørende Rådets
beslutningskompetence.
Svar:
I henhold til traktaten om Den Europæiske Union, TEU, ligger beslutningskompetencen vedrørende den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik i Rådet og Det Europæiske Råd.
Den politiske og sikkerhedspolitiske komités rolle er nu beskrevet i Nice-traktatens art. 25, som lyder:
"Med forbehold af art. 207 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab følger en politisk og sikkerhedspolitisk
komité den internationale situation på de områder, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og bidrager
til at fastlægge politikken ved at afgive udtalelser til Rådet på dettes foranledning eller på eget initiativ. Komitéen følger
ligeledes iværks&a elig;ttelsen af den vedtagne politik med forbehold af formandskabets og Kommissionens beføjelser.
Inden for dette traktatafsnits område varetager denne komité under Rådets ansvar den politiske kontrol med og den
strategiske ledelse af krisestyringsoperationer.
Med henblik på en krisestyringsoperation og hele dennes varighed som fastlagt af Rådet kan Rådet bemyndige denne komité
til at træffe relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af operationen, dog med
forbehold af art. 47."