Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 628)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 392 (Løbenr. 8613)
UPN, FT del - bilag FT 201 (Løbenr. 22217)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
12. januar 2001
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 30. november 2000 (Alm. del – bilag 373) vedlægges
Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 45.
Udenrigsministeriet N.5, j.nr. 400.E.9/CE/1
Nordgruppen Den 11. januar 2001
Spørgsmål i Folketingets Europaudvalg nr. 45 af 30. november 2000 til skriftlig besvarelse (Alm. del – bilag
373):
Spørgsmål 45:
"Der ønskes en oversigt over, hvilke overgangsordninger de 9 lande, EF og senere EU er blevet udvidet med siden 1973,
fik i forbindelse med deres indtræden. Åremålet for overgangsordningerne bedes oplyst."
Svar:
Overgangsordningerne for de 9 lande, som EF og senere EU er blevet udvidet med siden 1973, fremgår af de
4 tiltrædelsestraktater (1973 Danmark, Storbritannien og Irland; 1979 Grækenland; 1985 Spanien og Portugal;
1995 Sverige, Østrig og Finland). Overgangsordningerne er inddelt i en række hovedområder, som afspejles i
nedenstående oversigt over de væsentligste overgangsordninger.
Overgangsordninger for Danmark, Storbritannien og Irland
Under kapitlet
Fri bevægelighed varer
indføres en overgangsordning for de tre lande, hvormed importtold på varer fra
medlemslande, og andre afgifter med samme virkning, gradvis afskaffes i løbet af 4�½ år. Over for tredjelande tilpasses
toldtariffer ligeledes over en 4�½-årig periode. Visse foranstaltninger med tilsvarende virkninger som kvantitative import- og