Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 659
Offentligt
1463894_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 659)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Beskæftigelse og sociale anliggender den 28. november 2000
Dette rådsmøde 2313 (13862/00 presse 454) blev behandlet af Europaudvalget på
mødet den 24. november 2000. Dansk delegationsleder: Arbejdsminister Ove Hygum
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
BESKÆFTIGELSESPAKKEN 2000/2001
(FO):
Nåede til enighed om retningslinjerne for beskæftigelsen for år 2001,
vedtog den fælles rapport om beskæftigelsen for år 2000 og gav sin tilslutning til henstillingerne for 2000 om
gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik
*
FÆLLESSKABETS TILSKYNDELSESFORANSTALTNINGER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET: I afventning af
udtalelserne fra de øvrige institutioner pålagde Rådet COREPER at intensivere arbejdet, så afgørelsen kan vedtages så
hurtigt som muligt
*
SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITISK DAGSORDEN: Nåede til fuld enighed herom
*
MEDARBEJDERINDFLYDELSE I DET EUROPÆISKE SELSKAB: Formanden har til hensigt at gøre alt for at nå til
enighed inden eller under Topmødet i Nice - se konklusioner i teksten
*
INFORMATION OG HØRING AF ARBEJDSTAGERNE: Se konklusioner i teksten
*
REVISION AF KOORDINERINGEN AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER: Noterede sig formandskabets
situationsrapport herom
*
DIVERSE ÆNDRINGER AF FORORDNING (EØF) NR. 1408/71 OM ANVENDELSE AF DE SOCIALE
SIKRINGSORDNINGER: I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse, som forventes i begyndelsen af 2001, noterede
Rådet sig formandskabets orientering om, hvor langt man er kommet med ændringsarbejdet
*
INTERIMSRAPPORT VEDRØRENDE FREMTIDENS SOCIALE BESKYTTELSE: Rådet lykønskede Gruppen på
Højt Plan med det udførte arbejdes kvalitet og besluttede at forelægge interimsrapporten for Det Europæiske Råd i Nice i
december
*
FÆLLESSKABETS PROGRAM FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER (2001-2005)
(FO):
Nåede
til politisk enighed om forslaget til beslutning om støtteprogrammet til Fællesskabets rammeprogram for ligestilling
mellem mænd og kvinder
*
OPFØLGNING AF BEIJING-HANDLINGSPLANEN: SAMMENHÆNGEN MELLEM FAMILIELIV OG
ARBEJDSLIV: Efter fremlæggelsen af rapporten vedtog Rådet følgende konklusioner - se teksten
*
EF-HANDLINGSPROGRAM OM BEKÆMPELSE AF SOCIAL UDSTØDELSE
(FO):
Nåede med enstemmighed til
politisk enighed om en fælles holdning vedrørende forslaget til afgørelse herom
*
MINIMUMSFORSKRIFTER FOR SIKKERHED OG SUNDHED: ARBEJDSTAGERNES EKSPONERING FOR
RISICI PÅ GRUND AF MEKANISK VIBRATION
(FO):
Nåede med enstemmighed til politisk enighed om et udkast
til fælles holdning vedrørende det ændrede forslag til direktiv herom
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
*
- Direktiv om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv: Vedtog formelt direktivet herom
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0002.png
- Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling*: Vedtog Rådet formelt afgørelsen herom
- Tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere i civil luftfart uden fast arbejdssted*: Vedtog formelt direktivet herom
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
- Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling*
- Tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere i civil luftfart uden fast arbejdssted*
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. beskæftigelse og sociale anliggender behandlet på andre rådsmøder
siden det foregående social- og arbejdsministerrådsmøde den 17. oktober 2000:
Ingen
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 17. januar 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
13862/00 (Presse 454)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2313. samling i Rådet
- BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK -
den 27. og 28. november 2000 i Bruxelles
Formand:
Elisabeth GUIGOU
Den Franske Republiks minister for
Beskæftigelse og solidaritet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0003.png
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
BESKÆFTIGELSESPAKKEN 2000/2001
*
FÆLLESSKABETS TILSKYNDELSESFORANSTALTNINGER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
*
SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITISK DAGSORDEN
*
MEDARBEJDERINDFLYDELSE I DET EUROPÆISKE SELSKAB
*
INFORMATION OG HØRING AF ARBEJDSTAGERNE
*
REVISION AF KOORDINERINGEN AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
*
DIVERSE ÆNDRINGER AF FORORDNING (EØF) NR. 1408/71 OM ANVENDELSE AF DE SOCIALE
SIKRINGSORDNINGER
*
INTERIMSRAPPORT VEDRØRENDE FREMTIDENS SOCIALE BESKYTTELSE
*
FÆLLESSKABETS PROGRAM FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER (2001-2005)
*
OPFØLGNING AF BEIJING-HANDLINGSPLANEN: SAMMENHÆNGEN MELLEM FAMILIELIV OG
ARBEJDSLIV
*
EF-HANDLINGSPROGRAM OM BEKÆMPELSE AF SOCIAL UDSTØDELSE
*
MINIMUMSFORSKRIFTER FOR SIKKERHED OG SUNDHED: ARBEJDSTAGERNES EKSPONERING FOR
RISICI PÅ GRUND AF MEKANISK VIBRATION
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
*
Direktiv om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
*
Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling*
*
Tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere i civil luftfart uden fast arbejdssted*
*
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19, 02/285 62 31 eller 02/285 81 11.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Laurette ONKELINX
Frank VANDENBROUCKE
Danmark:
Ove HYGUM
Tyskland:
Gerd ANDRES
Vicepremierminister og arbejdsminister
Minister for sociale spørgsmål og pensioner
Arbejdsminister
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0004.png
Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under
forbundsministeren for arbejds- og
socialspørgsmål
Grækenland:
Anastasios GIANNITSIS
Spanien:
Juan Carlos APARICIO PÉREZ
Juan CHOZAS
Concepción DANCAUSA
Frankrig:
Elisabeth GUIGOU
Guy HASCOËT
Irland:
Tom KITT
Arbejds- og socialminister
Arbejds- og socialminister
Vicearbejdsminister
Vicesocialminister
Minister for beskæftigelse og solidaritet
Statssekretær under ministeren for beskæftigelse
og solidaritet, med ansvar for solidarisk økonomi
Viceminister, Ministeriet for Erhvervspolitik,
Handel og Beskæftigelse, med særligt ansvar for
arbejdsspørgsmål, forbrugerrettigheder og
international samhandel
Arbejds- og socialminister
Arbejdsminister, minister for forbindelserne med
Parlamentet, minister for trossamfund, minister
med ansvar for kommunikation
Minister for familiespørgsmål, social solidaritet
og ungdomsspørgsmål, minister for fremme af
kvinders vilkår
Arbejds- og socialminister
Forbundsminister for social sikkerhed og
generationsspørgsmål
Statssekretær for arbejde og uddannelse
Social- og sundhedsminister
Arbejdsminister
Minister, Erhvervsministeriet
Minister, Socialministeriet, med ansvar for social
sikring
Landbrugsminister og minister med ansvar for
ligestilling
Statssekretær, Erhvervsministeriet
Italien:
Cesare SALVI
Luxembourg:
François BILTGEN
Marie-Josée JACOBS
Nederlandene:
Willem VERMEEND
Østrig:
Herbert HAUPT
Portugal:
Paulo PEDROSO
Finland:
Maija PERHO
Tarja FILATOV
Sverige:
Mona SAHLIN
Ingela THALÉN
Margareta WINBERG
Anna EKSTRÖM
Det Forenede Kongerige:
Tessa JOWELL
Alan JOHNSON
***
Kommissionen:
Anna DIAMANTOPOULOU
***
Viceminister, Undervisnings- og
Arbejdsministeriet, minister for New Deal
Statssekretær, Handels- og Industriministeriet
Medlem
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0005.png
Endvidere deltog:
Séamus O'MÓRÁIN
Raoul BRIET
Formand for Beskæftigelses- og
Arbejdsmarkedsudvalget
Formand for Gruppen på Højt Plan vedrørende
Social Beskyttelse
BESKÆFTIGELSESPAKKEN 2000/2001
Takket være den frugtbare drøftelse på Rådets samling den 17. oktober 2000 og det store arbejde, der er udført
efterfølgende, især i Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Økonomisk Politik, nåede Rådet til fuld enighed om
beskæftigelsespakken 2000/2001, idet det:
– nåede til enighed om retningslinjerne for beskæftigelsen for år 2001,
– vedtog den fælles rapport om beskæftigelsen for år 2000, og
– gav sin tilslutning til henstillingerne for 2000 om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik.
"Efterår 2000-pakken" vil nu blive forelagt for Det Europæiske Råd i Nice til orientering. Retningslinjerne og
henstillingerne vil blive vedtaget formelt på en kommende samling i Rådet efter den endelige juridiske og sproglige
udformning af teksten.
Det er fjerde gang Rådet anvender artikel 128-processen, også kaldet Luxembourg-processen, der er baseret på
gennemførelsen af den koordinerede europæiske beskæftigelsesstrategi, som blev iværksat på Det Europæiske Råds
ekstraordinære møde om beskæftigelse i november 1997 i Luxembourg. Formanden for Rådet glædede sig navnlig over
den vellykkede gennemførelse af den åbne koordination og takkede al le, som har bidraget til, at det er lykkedes at
vedtage beskæftigelsespakken. I den forbindelse udtrykte hun især anerkendelse af det gode samarbejde mellem
Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Økonomisk Politik, som har udarbejdet fælles udtalelser om de forskellige dele
af pakken.
Retningslinjer for beskæftigelsen i 2001
Der er i år foretaget betydelige tilpasninger af retningslinjerne, for at der kan tages hensyn dels til konklusionerne fra
Det Europæiske Råd i Lissabon og Feira, hvori der blev fastlagt nye prioriteter (en ny strategisk målsætning for EU,
modernisering af den sociale beskyttelse og fremme af social integration, tilpasning af uddannelsessystemerne, en mere
fremtrædende rolle til
arbejdsmarkedets parter), dels til resultaterne af midtvejsevalueringen. Dog bevares strukturen med de fire søjler
(forbedring af arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed, udvikling af iværksætterlysten og jobskabelsen, forøgelse af
virksomhedernes og deres ansattes tilpasningsevne og styrkelse af ligestillingspolitikken), indtil resultaterne af den
fuldstændige evaluering af beskæftigelsesstrategiens virkning foreligger ved afslutningen af femårscyklusen i 2002.
De nye horisontale mål, der blev tilføjet i teksten om retningslinjerne efter Det Europæiske Råd i Lissabon, omfatter
navnlig:
– en stigning i beskæftigelsesfrekvensen til 70% inden 2010 (og over 60% for kvinder)
– en indsats til fordel for livslang uddannelse
– en styrkelse af arbejdsmarkedets parters rolle.
Andre nyheder vedrører især indsatsen for at løse problemet med mangel på arbejdskraft, fjernelse af fattigdom,
afskaffelse af analfabetisme, forøgelse af investeringerne i menneskelige ressourcer, bekæmpelse af diskrimination og
udvikling af politikker for lige muligheder.
Der mindes om, at medlemsstaterne skal tage hensyn til retningslinjerne ved udarbejdelsen af deres
beskæftigelsespolitik, som på nationalt plan udmøntes i handlingsplaner, og at de skal gøre status over gennemførelsen
heraf i foråret 2001 med henblik på at forberede den næste årlige cyklus i Luxembourg-processen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0006.png
Fælles rapport om beskæftigelsen 2000
Den fælles rapport (Kommissionen og Rådet) indeholder en status over beskæftigelsessituationen og en evaluering af de
foranstaltninger, som medlemsstaterne har iværksat i forlængelse af retningslinjerne og henstillingerne for år 2000.
Rapporten består af to dele. I første del er der en overordnet analyse af beskæftigelsessituationen i Den Europæiske
Union. Anden del indeholder en detaljeret analyse af beskæftigelsessituationen i de en kelte medlemsstater.
Henstillinger om gennemførelsen af beskæftigelsespolitikken
Henstillingerne er rettet til hver enkelt af medlemsstaterne. Det drejer sig om anden udgave siden Amsterdamtraktatens
ikrafttræden, og navnlig af det særlige afsnit om beskæftigelsen.
Nøgleområderne for henstillingerne vedrører:
– bekæmpelse af ungdoms- og langtidsarbejdsløshed
– reformer af skatter og ydelser
– færdigheder og livslang uddannelse
– ældre arbejdstagere og aktiv aldring
– mainstreaming og lige muligheder for mænd og kvinder
– fremme af servicesektoren
– arbejdsmarkedets parter og modernisering af arbejdets tilrettelæggelse.
FÆLLESSKABETS TILSKYNDELSESFORANSTALTNINGER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
Rådet fik en mundtlig orientering fra formandskabet med en status over, hvor langt man er kommet med hensyn til
Kommissionens forslag til afgørelse af 20. juli 2000 om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på
beskæftigelsesområdet. I afventning af især udtalelserne fra de øvrige institutioner pålagde Rådet De Faste
Repræsentanters Komité at intensivere arbejdet, således at afgørelsen kan vedtages så hurtig t som muligt for at sikre
kontinuiteten med hensyn til finansiering af de aktioner, der er omhandlet af afgørelsen.
Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger består i aktioner, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og
støtte deres indsats på beskæftigelsesområdet. Forslaget er baseret på EF-traktatens artikel 129 og udgør det sidste
manglende element for at fuldføre gennemførelsen af traktatens afsnit om beskæftigelse. Det tager sigte på at fremme
fællesskabsaktiviteter til fordel for beskæftigelsen, især ve d at sikre finansieringen heraf. Anvendelsesområdet omfatter
ikke aktioner, som hører ind under allerede eksisterende instrumenter.
SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITISK DAGSORDEN
Rådet nåede til fuld enighed om den "Social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden" på grundlag af formandskabets
tekst, som alle delegationerne kunne tilslutte sig. I den sociale dagsorden fastlægges indholdet af og tidsplanen for de
vigtigste af de aktioner, der skal iværksættes på mellemlang sigt (fem år) på det social- og arbejdsmarkedspolitiske
område. Formanden fastslog, at den tekst, der blev godkendt af Rådet, sikrer en god s ammenhæng med Kommissionens
meddelelse, ligger i forlængelse af konklusionerne fra Lissabon og er udtryk for en god ligevægt med hensyn til valget af
de instrumenter, der skal anvendes ved gennemførelsen af den sociale dagsorden.
Dokumentet vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Nice i december med henblik på godkendelse i overensstemmelse
med konklusionerne fra Lissabon, hvori Rådet blev opfordret til at udarbejde en sådan dagsorden på grundlag af en
meddelelse fra Kommissionen.
Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er et handlingsprogram for social- og arbejdsmarkedspolitikken for de
kommende fem år, og formålet er at løse de identificerede fælles udfordringer som f.eks. fuld beskæftigelse, den tekniske
udvikling, mobiliteten, den økonomiske og monetære integration, befolkningens aldring, den sociale samhørighed,
udvidelsen og globaliseringen. For at vi kan tage disse udfordringer op, vil dagsordenen sikre, at der sk er en
modernisering og en forbedring af den europæiske sociale model, og at der lægges vægt på fremme af kvaliteten på alle
social- og arbejdsmarkedspolitikkens områder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0007.png
Samtlige aktører - EU-institutionerne, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter,
det civile samfund og virksomhederne - har en rolle at spille i forbindelse med gennemførelsen af dagsordenen. Den
sociale dagsorden gør brug hele spektret af eksisterende fællesskabsinstrumenter: den åbne koordinationsmetode,
lovgivningen, den sociale dialog, strukturfondene, støtteprogrammerne, en integreret strategi for de forskellige
politikker, analyse og forskning.
I dagsordenen foreslås nedenstående retningslinjer for social- og arbejdsmarkedspolitikken:
– flere og bedre jobs
– foregribning af ændringerne i beskæftigelsesvilkårene med henblik på at drage fuldt udbytte heraf gennem en ny
ligevægt mellem fleksibilitet og sikkerhed
– bekæmpelse af alle former for udstødelse og forskelsbehandling for at fremme social integration
– modernisering af social beskyttelse
– fremme af ligebehandling af mænd og kvinder
– styrkelse af det sociale aspekt af udvidelsen og Den Europæiske Unions forbindelser udadtil.
MEDARBEJDERINDFLYDELSE I DET EUROPÆISKE SELSKAB
Rådet noterede sig de seneste oplysninger fra formandskabet om de drøftelser, det har ført på politisk niveau for at nå til
politisk enighed om forslaget til direktiv om medarbejderindflydelse i det europæiske selskab, idet dette er et nødvendigt
supplement til forordningen om statutten for det europæiske selskab, som er under behandling i Rådet (det indre
marked).
Formanden gav udtryk for anerkendelse af de foregående formandskabers bestræbelser på at nå til en aftale, som kan
accepteres af alle medlemsstaterne. Hun fastslog, at formandskabet med direktivet om medarbejderindflydelse i det
europæiske selskab og udkastet til direktiv om indførelse af en generel ramme for information og høring af
arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab, som behandles under næste punkt mener, at fællesskabskonstruk tionen
med hensyn til information og høring af arbejdstagerne er færdig. Formanden meddelte, at hun har til hensigt at gøre alt
for at nå til enighed inden eller under Det Europæiske Råd i Nice.
Efter denne præsentation og efter delegationernes indlæg drog formanden følgende konklusioner:
"I overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd gennemgik Rådet forslaget vedrørende
medarbejderindflydelse i det europæiske selskab med henblik på at undersøge mulighederne for at nå frem til en aftale,
som kan accepteres af de 15 medlemsstater.
Under debatten viste der sig en fælles vilje til hurtigt at finde en løsning i denne sag, der er et væsentligt element i
fuldendelsen af det indre marked og et bidrag til mere globale bestræbelser på at styrke medarbejdernes indflydelse.
Medlemsstaterne understregede, at der i forbindelse med spørgsmålet om medarbejderindflydelse i det europæiske
selskab:
* bør tages hensyn til medlemsstaternes kulturelle forskellighed med hensyn til forbindelserne på arbejdsmarkedet
* på denne baggrund bør satses på frie forhandlinger mellem de deltagende selskaber og medarbejderne.
De konstaterede, at der således er bred enighed om størstedelen af de bestemmelser, der foreslås vedrørende
medarbejderindflydelse i det europæiske selskab.
De konstaterede, at det eneste udestående spørgsmål på nuværende tidspunkt er, hvilke bestemmelser der skal gælde i de
tilfælde, hvor der ikke er enighed mellem medarbejdernes repræsentanter og ledelsen, når blot et mindretal af de berørte
medarbejdere nyder godt af sådanne rettigheder.
De fandt, at en af de mulige løsninger på dette problem er at give medlemsstaterne mulighed for at vælge, om de vil
gennemføre de pågældende bestemmelser om medindflydelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0008.png
De besluttede at fortsætte deres bestræbelser på at fastlægge de nærmere vilkår for udmøntningen af denne løsning,
således at Det Europæiske Råd i Nice i givet fald kan fastlægge et kompromisgrundlag, der kan accepteres af de 15
medlemsstater."
INFORMATION OG HØRING AF ARBEJDSTAGERNE
Efter at Rådet havde gennemgået status for arbejdet vedrørende direktivforslaget om indførelse af en generel ramme for
information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab drog formandskabet følgende konklusioner:
"Rådet har gennemgået det forslag til direktiv, som Kommissionen forelagde i november 1998, om indførelse af en
generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab samt Europa-Parlamentets
udtalelse afgivet ved førstebehandling.
Drøftelserne drejede sig navnlig om:
– det hensigtsmæssige i at etablere en ramme på fællesskabsplan for på en effektiv måde at sikre information og høring
af arbejdstagerne i virksomheder i Den Europæiske Union;
– rækkevidden og betingelserne for udøvelsen af arbejdstagernes ret til information og høring;
– arbejdsmarkedets parters og det offentliges rolle i forbindelse med fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for denne
rets gennemførelse på alle niveauer.
Efter drøftelserne fastslog formandskabet, at selv om visse delegationer havde vanskeligheder med forslaget, gjorde de
betydelige fremskridt, som var opnået, det muligt for et flertal af medlemsstaterne at erklære sig principielt enige
vedrørende de centrale punkter i direktivforslaget, herunder:
1. Direktivets formål: at opstille en generel ramme med minimumskrav vedrørende retten til information og høring af
arbejdstagerne i virksomheder beliggende i Det Europæiske Fællesskab (artikel 1, stk. 1);
2. Direktivets anvendelsesområde, idet medlemsstaterne kan vælge mellem enten virksomheder, der beskæftiger mindst
50 arbejdstagere, eller forretningssteder, der beskæftiger mindst 20 arbejdstagere.
3. Denne rammes generelle udformning, herunder navnlig med hensyn til
– bekræftelse af to principper, som skal overholdes i alle tilfælde ved fastlæggelse og gennemførelse af de nærmere
bestemmelser for information og høring: nyttevirkning og samarbejdsånd mellem arbejdsmarkedets parter;
– den generelle fastsættelse af de nærmere bestemmelser for udøvelsen af denne ret, idet det overlades til
medlemsstaterne at vedtage mere detaljerede bestemmelser om de praktiske procedurer og om indholdet af information
og høring (artikel 3);
– behovet for på nationalt plan at fastsætte bestemmelser til beskyttelse af følsomme oplysningers fortrolighed, således at
retten til information og høring kan udøves, uden at virksomhedens fortsatte drift bringes i fare, ved hjælp af passende
ankeprocedurer med udgangspunkt i bestemmelserne i direktivet om europæiske samarbejdsudvalg (artikel 5);
– bekræftelse af princippet om tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanterne samt om hensigtsmæssige
foranstaltninger og passende sanktioner, hvis retten til information og høring misbruges; dette skal ske på nationalt plan
(artikel 6 og 7).
4. Betydningen af kollektive forhandlinger og anerkendelse af arbejdsmarkedets parters rolle med respekt for nationale
traditioner og national praksis, ved
– at give mulighed for omskrivning til national ret ved hjælp af overenskomster (artikel 9);
– at give arbejdsmarkedets parter mulighed for frit ved aftale at fastsætte nærmere bestemmelser for information og
høring på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne (artikel 4).
Formandskabet har opfordret Coreper til at fortsætte gennemgangen af teksten for at udarbejde kompromisforslag
vedrørende de uafklarede punkter."
REVISION AF KOORDINERINGEN AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0009.png
Rådet noterede sig formandskabets situationsrapport om forslaget til forordning om koordineringen af de sociale
sikringsordninger. Forordningen skal modernisere og forenkle den gældende forordning 1408/71 om koordineringen af
de sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere og andre kategorier af migranter for at gøre den frie
bevægelighed mulig for dem.
Efter utallige ændringer er denne forordning blev så kompliceret, at den er vanskelig at forstå både for borgerne og for de
myndigheder, som skal administrere anvendelsen af den. I de 29 år, den har eksisteret, er den gennemsnitligt blevet
ændret mere end én gang om året. Det er derfor hensigten at intensivere arbejdet med forslaget til denne forordning, som
skal træde i stedet for den gamle forordning.
Efter de to rapporter, som er blevet fremlagt af hhv. det finske og det portugisiske formandskab, er den rapport, som det
franske formandskab har præsenteret i dag den tredje i rækken af situationsrapporter. Den beskæftiger sig særligt med
kapitel 2 "Invaliditet" og 3 "Alderdom og dødsfald (pensioner)" i afsnit III "Særlige bestemmelser om de enkelte arter af
ydelser". På nuværende tidspunkt har de 47 første artikler i forordningen (ud af 73) allere de været gennem en første
behandling i Rådets forberedende organer. Det var derfor formandens opfattelse, at behandlingen af denne omfattende
sag skrider frem på tilfredsstillende måde, og Rådet er klar over, at revisionen kræver en langvarig indsats.
Kommissionens forslag stammer fra 1998. Rådets arbejde begyndte under det finske formandskab i juli 1999. Den første
rapport blev forelagt Rådet den 29. november 1999 og vedrørte afsnit I "Almindelige bestemmelser" og II "Bestemmelse
af, hvilken lovgivning, der skal anvendes". Under det portugisiske formandskab blev der taget fat på behandlingen af
afsnit III "Særlige bestemmelser om de enkelte arter af ydelser" og navnlig kapitel 1 "Sygdom og moderskab" og 4 "Arb
ejdsulykker og erhvervssygdomme". Den anden rapport blev forelagt Rådet den 6. juni 2000.
DIVERSE ÆNDRINGER AF FORORDNING (EØF) NR. 1408/71 OM ANVENDELSE AF DE SOCIALE
SIKRINGSORDNINGER
I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse, som forventes i begyndelsen af 2001, noterede Rådet sig formandskabets
orientering om, hvor langt man er kommet med arbejdet vedrørende diverse ændringer for 1999/2000 af forordning nr.
1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
Det drejer sig om at indføre ændringerne for 1999/2000 i forordning nr. 1408/71. Forordningen skal jævnligt ajourføres,
når der foretages ændringer i de nationale lovgivninger vedrørende social sikkerhed. Kommissionens forslag af 4. maj
2000 tager sigte på at medtage de seneste ændringer.
INTERIMSRAPPORT VEDRØRENDE FREMTIDENS SOCIALE BESKYTTELSE
Rådet noterede sig interimsrapporten vedrørende fremtidens sociale beskyttelse fra Gruppen på Højt Plan vedrørende
Social Beskyttelse. Rapporten er i overensstemmelse med mandaterne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Feira om at
foretage en undersøgelse af fremtiden på lang sigt for den sociale beskyttelse og herunder lægge særlig vægt på
pensionssystemernes holdbarhed.
Rådet lykønskede Gruppen på Højt Plan med det udførte arbejdes kvalitet og besluttede at forelægge interimsrapporten
for Det Europæiske Råd i Nice i december.
Rapporten afspejler en styrkelse af det ønskede samarbejde om social beskyttelse i Den Europæiske Union. Den
indeholder de første resultater af arbejdet i Gruppen på Højt Plan med de strategier, der skal imødekomme udfordringen i
forbindelse med befolkningsaldringen. Rapporten støtter sig til Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2000 om "Den
fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse på langt sigt" og tager hensyn til de foreløbige resu ltater af analysen af
befolkningsaldringens betydning for de offentlige finanser, som foretages af Udvalget for Økonomisk politik.
Interimsrapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse vurderer ikke kun pensionssystemernes
holdbarhed på baggrund af de finansielle aspekter, men også ud fra deres evne til at opfylde deres sociale formål, uden at
dette bringer de offentlige udgifter ud af ligevægt eller fører til, at kommende generati oner pålægges en urimelig byrde.
De vigtigste budskaber i rapporten er følgende:
fortsættelse af den påbegyndte analyse af de demografiske og økonomiske hypoteser, navnlig på grundlag af rapporten
fra Udvalget for Økonomisk politik
beskæftigelsens betydning i den strategi, der skal sikre pensionernes holdbarhed
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0010.png
undersøgelse af supplerende midler.
Den foreløbige rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse er en del af en proces, som indtil videre
omfatter følgende fire hovedtrin:
1. Kommissionens meddelelse fra juli 1999 med titlen: "En samordnet strategi til modernisering af den sociale
beskyttelse"
2. Rådets konklusioner fra december 1999 vedrørende modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse, hvori det
blev besluttet at oprette Gruppen på Højt Plan som en midlertidig foranstaltning (Gruppen på Højt Plan begyndte sit
arbejde i januar i år og bliver erstattet af det nye Udvalg for Social Beskyttelse fra og med december 2000)
3. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000, ifølge hvilke gruppen fik mandat til at "udarbejde en
undersøgelse af, hvordan den sociale beskyttelse vil udvikle sig på lang sigt med særlig vægt på holdbarheden af
pensionsordningerne inden for forskellige tidsrammer i årene indtil 2020 og eventuelt derefter", og
4. Kommissionens meddelelse fra oktober 2000 om "Den fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse på langt sigt:
sikre og bæredygtige pensioner".
FÆLLESSKABETS PROGRAM FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER (2001-2005)
Rådet nåede til politisk enighed om forslaget til beslutning om støtteprogrammet til Fællesskabets rammeprogram for
ligestilling mellem mænd og kvinder. Den formelle vedtagelse af beslutningen finder sted på en kommende rådssamling,
efter at teksten er blevet endeligt udformet.
Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon og den 19. og 20. juni 2000 i Santa Maria de Feira opfordrede
Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme alle aspekter af lige muligheder i beskæftigelsespolitikken, navnlig ved
at mindske kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og ved at skabe bedre muligheder for at forene arbejds- og familieliv.
Det nye program skal efterfølge det nuværende fjerde handlingsprogram for ligestilling mellem mænd og kvinder, som
udløber den 31. december 2000. Det strækker sig over fem år og dækker perioden fra 1. januar 2001 til 31. december
2005. Det supplerer ligeledes Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling - som blev
vedtaget uden drøftelse på denne samling i Rådet - som udtrykkeligt udelukker forskelsbehandlin g på grundlag af køn.
Der er afsat et beløb på 50 mio. EUR til gennemførelse af programmet.
Handlingsprogrammet er et af instrumenterne til gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers samlede strategi for
ligestilling mellem kvinder og mænd, der omfatter alle fællesskabspolitikker og aktioner, som indgår i bestræbelserne på
at virkeliggøre ligestillingsmålsætningen.
Gennem programmet koordineres, støttes og finansieres gennemførelsen af tværgående aktiviteter på de indsatsområder,
der indgår i Fællesskabets rammestrategi på ligestillingsområdet. Det drejer sig navnlig om følgende områder:
Det økonomiske liv:
Der fokuseres her på de resterende forskelle mellem mænds og kvinders vilkår på arbejdsmarkedet
og på, hvad der kan gøres for at rette op på situationen. Målene består i at øge kvindernes erhvervsfrekvens og nedbringe
arbejdsløsheden blandt kvinder samt at fremme en bedre sammenhæng mellem arbejds- og familielivet.
Deltagelse og repræsentation:
Der er ikke tilstrækkelig mange kvinder i beslutningstagende organer. Der er derfor
behov for strategier og instrumenter, som kan sikre kvinderne større indflydelse og repræsentation i sammenhænge på
alle niveauer, hvor der træffes beslutninger om politiske, økonomiske og sociale anliggender, bl.a. i forbindelserne med
tredjelande og i udviklingssamarbejdet (f.eks. kvinders rolle og deltagelse i internationale opgaver) .
Sociale rettigheder:
Aktionerne tager sigte på at forbedre forvaltningen af fællesskabsbestemmelserne, navnlig
vedrørende social sikring, forældreorlov, barselsorlov og arbejdstid, og finde frem til, hvordan det er muligt at skabe
større sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv (forbedring af børnepasnings- og ældreplejestrukturerne).
Borgerlige rettigheder:
Indsatsen på dette område gælder håndhævelsen af kvindernes menneskerettigheder.
Aktionerne tjener til at fremme håndhævelsen af retten til lige muligheder og styrke indsatsen mod vold mod kvinder og
handel med kvinder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0011.png
Kønsrollemønstre og fordomme:
Indsatsen her angår de stereotype roller, som mænd og kvinder tillægges, og behovet
for at ændre adfærdsmønstre, holdninger, normer og værdier under hensyn til ændringen af kønsrollemønstrene i
samfundet.
Programmet er åbent for alle de offentlige og private organisationer og institutioner, der beskæftiger sig med ligestilling
mellem mænd og kvinder. EFTA- og EØS-landene, ansøgerlandene fra Central- og Østeuropa samt Cypern, Malta og
Tyrkiet kan ligeledes deltage i programmet.
OPFØLGNING AF BEIJING-HANDLINGSPLANEN: SAMMENHÆNGEN MELLEM FAMILIELIV OG
ARBEJDSLIV
Inden for rammerne af gennemførelsen af Beijing-handlingsplanen noterede Rådet sig en rapport fra formandskabet om
situationen i medlemsstaterne med hensyn til sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv, som er det tema,
formandskabet har valgt i år.
Sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv er en vigtig bestanddel i både retningslinjerne for beskæftigelsen og den
sociale dagsorden. For at erhvervsfrekvensen skal stige signifikant i medlemsstaterne er det nødvendigt at sørge for, at
flere kvinder er i stand til at gennemføre en fuldstændig erhvervskarriere, og at de derfor frigøres for en del af det
familiemæssige ansvar, som alt for ofte hviler på dem alene. Dette vil endvidere g&osl ash;re det muligt at styrke den
sociale samhørighed ved at bekæmpe den sociale udstødelse, som kvinder og familier med én forsørger i stort tal lider
under, og ved at sikre kvinderne en større deltagelse i det økonomiske og sociale liv i medlemsstaterne.
Rapporten, som er udarbejdet af formandskabet på grundlag af medlemsstaternes svar på et spørgeskema, har allerede
været præsenteret for ministrene for ligestilling på deres uformelle møde i Paris den 27. oktober 2000. Denne rapport er
opdelt i to dele: i den første del forelægges der socioøkonomiske oplysninger om mænds og kvinders situation i forhold
til arbejde og familie, og den giver således en generel oversigt over besk&ael ig;ftigelses- og familieforholdene. Anden
del indeholder mere kvalitative oplysninger om visse ordninger til fremme af sammenhængen mellem familieliv og
arbejdsliv og om forelæggelsen af de valgte indikatorer.
Efter fremlæggelsen af rapporten vedtog Rådet følgende konklusioner vedrørende gennemgangen af medlemsstaternes
og de europæiske institutioners gennemførelse af Beijing-handlingsplanen:
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som tager følgende i betragtning:
1) Efter FN's fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995 anmodede Det Europæiske Råd i Madrid (15.-16.
december 1995) om en årlig gennemgang af medlemsstaternes gennemførelse af Beijing-handlingsplanen;
2) opfølgningsprocessen i 1996 og 1997 viste, at der er behov for en mere sammenhængende og systematisk EU-
overvågning og -vurdering af gennemførelsen af handlingsplanen;
3) Rådet besluttede den 2. december 1998, at den årlige vurdering af gennemførelsen af handlingsplanen skulle
indeholde et forslag til et simpelt sæt kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarking;
4) Rådet vedtog derfor den 22. oktober 1999 nogle konklusioner, hvori det noterede sig de foreslåede indikatorer
vedrørende kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i beslutningsprocessen, og bemærkede, at "forenelighed
mellem arbejde og familie" vil være et af emnerne, næste gang Rådet for Den Europæiske Union gennemgår
gennemførelsen af Beijing-planen;
5) fremme af ligestilling mellem kønnene er blevet en central opgave for Fællesskabet efter Amsterdam-traktatens
ikrafttræden;
6) Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 anerkendte, at det er vigtigt at fremme alle aspekter af lige
muligheder, herunder at mindske kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og tilvejebringe bedre muligheder for at forene
arbejde og familie navnlig ved at fastsætte en ny benchmark for bedre muligheder for børnepasning. Det tilføjede, at
disse foranstaltninger sammen med andre skulle bidrage til at øge antallet af kvinder i beskæfti gelse fra gennemsnitligt
51% til over 60% senest i 2010;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0012.png
7) i de retningslinjer for beskæftigelsen i 2000, som Det Europæiske Råd godkendte den 10.-11. december 1999 i
Helsingfors, understreges betydningen af, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter med henblik på at styrke lige
muligheder udformer, gennemfører og fremmer en familievenlig politik, herunder adgang til gode pasningsordninger til
rimelige priser for børn og andre med pasningsbehov samt diverse orlovsordninger, f.eks. forældreorlov;
8) Rådet vedtog den 29. juni 2000 en resolution om afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd i arbejds- og familieliv;
9) På grundlag af medlemsstaternes og de europæiske institutioners besvarelse af et spørgeskema har det franske
formandskab fremlagt en rapport med oplysninger om sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv og har foreslået
følgende 9 kvantitative og kvalitative indikatorer:
1. Andel af mænd og kvinder, der er lønmodtagere på forældreorlov (med eller uden løn), jf. direktiv 96/34 om
rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter om forældreorlov, i forhold til samtlige berørte forældre.
2. Fordeling mellem mænd og kvinder, der er lønmodtagere på forældreorlov, blandt alle former for forældreorlov.
3. Andel af passede børn (på anden måde end af familien) i forhold til alle børn i samme aldersgruppe:
– inden de begynder i den ikke-obligatoriske undervisning uden for den egentlige skole (i løbet af dagen);
– i et ikke-obligatorisk eller tilsvarende undervisningssystem uden for den egentlige skole (uden for den tid, der
anvendes til aktiviteter uden for skolen);
– i den obligatoriske grundskoleundervisning (uden for skoletiden).
4. De samlede og integrerede politikker, navnlig beskæftigelsespolitikkerne, der skal fremme sammenhængen mellem
arbejdsliv og familieliv.
5. Andel af ældre afhængige mænd og kvinder over 75 år (der ikke kan klare sig selv i det daglige)
– der bor på institution
– som har hjemmehjælp (der ikke tilhører familien)
– som familien tager sig af
i forhold til alle personer over 75 år.
6. De offentlige tjenesters almindelige åbningstider (som f.eks. kommunekontorer, posthuse, vuggestuer...) i løbet af
ugen og om lørdagen.
7. Forretningernes almindelige åbningstider i løbet af ugen og i weekenden.
8. Den samlede "tvungne" tid pr. dag for hver erhvervsaktiv forælder i parforhold med et eller flere børn under 12 år eller
en afhængig voksen med pasningsbehov:
– lønnet arbejdstid
– transporttid,
– grundlæggende tid i hjemmet,
– anden tid til familien (lektiehjælp og pasning af børn og afhængige voksne).
9. Den samlede "tvungne" tid pr. dag for hver erhvervsaktiv enlig forælder med et eller flere børn under 12 år eller en
afhængig voksen med pasningsbehov:
– lønnet arbejdstid
– transporttid,
– grundlæggende tid i hjemmet,
– anden tid til familien (lektiehjælp og pasning af børn og afhængige voksne).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0013.png
1. NOTERER SIG det franske formandskabs rapport og de foreslåede 9 indikatorer med henblik på den fremtidige
opfølgning af Beijing-handlingsplanen;
2. MINDER OM, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at "gøre det muligt for mænd og kvinder at forene deres
erhvervsmæssige og familiemæssige forpligtelser" som anført i Beijing-handlingsplanen, og tilskynder medlemsstaterne
til at træffe de nødvendige foranstaltninger;
3. OPFORDRER indtrængende regeringerne og tilskynder arbejdsmarkedets parter til at vedtage yderligere aktive
foranstaltninger og strategier for at nå målet om lige deltagelse af mænd og kvinder i arbejdsliv og familieliv;
4. TILSKYNDER medlemsstaterne til at overveje at ændre deres nationale dataindsamlingssystemer og til gradvis at
ajourføre dem, så der hvert år kan foreligge statistikker om de foreslåede 9 indikatorer eller, for så vidt angår de
kvalitative indikatorer, så der kan foretages regelmæssige undersøgelser;
5. VIL under de kommende formandskaber i forbindelse med aktiviteter inden for rammerne af programmet om
ligestilling mellem mænd og kvinder eller andre fællesskabsaktiviteter FORTSÆTTE med at udvikle indikatorer og
benchmarking på andre af de kritiske områder, der er nævnt i Beijing-handlingsplanen;
6. VIL OVERVEJE emnerne "kvinder og økonomi" og specielt ligeløn mellem mænd og kvinder for lige arbejde eller
arbejde af samme værdi eller "vold over for kvinder" i forbindelse med Rådets næste gennemgang af gennemførelsen af
Beijing-handlingsplanen;
7. TILSKYNDER de kommende formandskaber til i fællesskab at foretage den årlige gennemgang, herunder
udviklingen af indikatorer og benchmarking, og til at fordele byrden med indsamling og analyse af dataene mellem flere
medlemsstater;
8. PÅTAGER SIG med jævne mellemrum at gennemgå de fremskridt, der opnås med hensyn til de drøftede emner.
EF-HANDLINGSPROGRAM OM BEKÆMPELSE AF SOCIAL UDSTØDELSE
Rådet nåede med enstemmighed til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende forslaget til afgørelse om et EF-
handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse. Programmet tager
sigte på at opnå en bedre indsigt i social udstødelse og fattigdom med det formål at arbejde på at udrydde begge dele, og
det dækker perioden 2001-2005. Den foreslåede finansieringsramme er af størrelsesordenen 70 mio. EUR.
Programmet ligger i forlængelse af mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon, som havde prioriteret social
inddragelse, og som havde valgt en åben koordinationsmetode mellem medlemsstaterne for dette aktionsområde. Den
europæiske strategi for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, således som den blev udformet af Det Europæiske
Råd i Lissabon, tilsigter, at der gøres en markant indsats for at få udryddet fattigdommen og udstødelsen, ved at der
fastsættes passende mål på fællesskabsplan, og ved at der gennemføres nationale handlingsplaner (i denne forbindelse
mindes der om, at Rådet allerede gav sin tilslutning til passende mål for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse på
samlingen den 17. oktober 2000). Hensigten med denne europæiske strategi er desuden at bidrage til en bedre indsigt i
den sociale udstødelse, til at bekæmpel sen af udstødelsen medtages i medlemsstaternes og Fællesskabets politikker og
foranstaltninger og til, at der fastlægges prioriterede foranstaltninger, som vælges af medlemsstaterne ud fra deres egne
særlige forhold.
Formålene med handlingsplanen til bekæmpelse af den sociale udstødelse er navnlig:
- forbedring af indsigten i social udstødelse og fattigdom
- tilrettelæggelse af drøftelser om de førte politikker og udveksling af erfaringer
- opbygning af aktørernes evne til effektivt at gøre noget ved social udstødelse og fattigdom ved arbejde i netværk på
EU-plan og ved fremme af en dialog med samtlige aktører.
MINIMUMSFORSKRIFTER FOR SIKKERHED OG SUNDHED: ARBEJDSTAGERNES EKSPONERING FOR
RISICI PÅ GRUND AF MEKANISK VIBRATION
Rådet nåede med enstemmighed til politisk enighed om et udkast til fælles holdning vedrørende det ændrede forslag til
direktiv om fastsættelse af minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering
for risici på grund af mekanisk vibration. Det drejer sig om mere specifikke regler, jf. rammedirektiv 89/391/EØF af 12.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0014.png
juni 1989, hvori der blev fastsat generelle principper for beskyttelse af sundhed og sikkerhed p&arin g; arbejdspladsen.
Teksten vil nu blive fremsendt til Europa-Parlamentet til orientering med henblik på formel vedtagelse af en fælles
holdning på et senere tidspunkt.
Direktivet har til formål at bekæmpe virkningerne af vibration, som medfører skader på muskler og knogler, som i dag
udgør den vigtigste årsag til erhvervssygdomme. Det gælder i tilfælde af vibration, som overføres til hånd og arm og
navnlig medfører skader på kar, knogler, led, nerver eller muskler. Det gælder ligeledes for vibration, der overføres til
hele kroppen og navnlig medfører risiko for sygdomme i de n nedre del af ryggen og skader på rygsøjlen.
I direktivforslaget fastsættes der aktionsniveauer, over hvilke der skal iværksættes særlige forebyggende foranstaltninger
som f.eks. valg af arbejdsudstyr, som under hensyn til det arbejde, der skal udføres, giver det lavest mulige
vibrationsniveau, eller foranstaltninger, som giver de berørte arbejdstagere ret til passende helbredskontrol.
Direktivforslaget fastlægger følgende grænseværdier for den daglige eksponering, i en referenceperiode på otte timer,
som ikke må overskrides:
- en grænseværdi på 5 m/s
2
for hånd-arm-vibrationer
- en grænseværdi på 1,15m/s
2
for helkropsvibrationer.
Følgende grænseværdier for eksponering medfører, at der skal iværksættes foranstaltninger:
- 2,5 m/s
2
for hånd-arm-vibrationer
- 0,6 m/s
2
for helkropsvibrationer.
For at tage hensyn til tekniske anvendelsesvanskeligheder, navnlig i små og mellemstore virksomheder, fastlægges der i
direktivet en overgangsperiode på 6 år for gennemførelsen af grænseværdierne. Denne periode nedsættes til 3 år, hvis der
tages nyt materiel i anvendelse, og den kan forlænges til 9 år for udstyr i landbrugs- og skovbrugssektoren.
Medlemsstaterne har alene for søfart og luftfart mulighed for at fravige anvendelsen a f grænseværdierne.
Der mindes om, at Kommissionen forelagde sit første forslag i 1993. I dette forslag indgik der i samme instrument fire
typer fysiske agenser (støj, mekanisk vibration, optisk stråling og elektromagnetiske felter og bølger). På grund af
forskellene mellem de pågældende fysiske agenser og den videnskabelige videns forskellige stadier besluttede Rådet i
1999 under det tyske formandskab at koncentrere sig om et enkelt element, nemlig mekanisk vibration, f or hvilket den
videnskabelige viden blev betragtet som værende tilstrækkeligt langt fremme, og for hvilket det har været muligt at
fastslå en forbindelse mellem vibrationen og visse erhvervssygdomme.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
(Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).
BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
Direktiv om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
Som følge af enigheden den 17. oktober 2000 vedtog Rådet formelt direktivet om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Formålet med direktivet er at bekæmpe forskelsbehandling på
beskæftigelses- og erhvervsområdet på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Dette direktiv er en del af en pakke med tre foranstaltninger - to direktiver og et EF-handlingsprogram - til iværksættelse
af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 13 vedrørende ligebehandling (for flere detaljer, se pressemeddelelse, dok.
12125/00 Presse 378).
Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling*
Som følge af den enighed, der blev opnået på Rådets samling den 17. oktober 2000, vedtog Rådet formelt afgørelsen om
Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling for perioden 2001-2006. Programmet udgør den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0015.png
tredje og sidste del af den pakke med tre foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået til iværksættelse af traktatens
bestemmelser vedrørende ligebehandling. Det tager sigte på alle de f ormer for forskelsbehandling, som er omhandlet i
artikel 13, med undtagelse af kønsdiskriminering, som er behandlet i en række særbestemmelser (jf. også s. 18-19 i
nærværende pressemeddelelse).
Det tager sigte på at fremme foranstaltningerne til bekæmpelse af forskelsbehandling og skal støtte og supplere
Fællesskabets og medlemsstaternes lovgivningsmæssige foranstaltninger. Målet er at ændre praksis og holdninger ved at
mobilisere de berørte aktører og ved at fremme udveksling af oplysninger og god praksis. Programmet skal stå åbent for
alle offentlige og private organisationer og institutioner, der beskæftiger sig med b ekæmpelse af forskelsbehandling. Det
dækker perioden 1. januar 2001 til 31. december 2006. Der er afsat 98,4 mio. EUR til finansieringen heraf.
Tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere i civil luftfart uden fast arbejdssted*
Som følge af den enighed, der blev opnået på Rådets samling den 17. oktober 2000, vedtog Rådet formelt direktivet
vedrørende den europæiske aftale om tilrettelæggelsen af arbejdstiden for arbejdstagere i civil luftfart uden fast
arbejdssted.
Der er tale om omskrivningen til EF-ret af den aftale, der blev indgået den 22. marts 2000 mellem de europæiske
repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
Direktivet, som den europæiske aftale er et bilag til, færdiggør Fællesskabets retlige ramme for tilrettelæggelsen af
arbejdstiden. Civil luftfart er nemlig en af de sektorer, der ikke er omfattet af direktiv 93/104/EF om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden, som for nyligt er blevet ændret ved direktiv 2000/34/EF. Teksten til
direktivet, som den nu er vedtaget af Rådet, indeholder mere specifikke bestemmelser, som skal erstat te den generelle
ordning for tilrettelæggelse af arbejdstiden på dette område.
Aftalen omfatter flyvende besætningsmedlemmer, dvs. piloter og kabinepersonale. Arbejdstiden begrænses til 2000
timer, herunder standby-perioder, og nedsætter flyvetiden til 900 timer. Den fastsætter mindst fire ugers ferie med løn og
mindst 7 månedlige og 96 årlige fridage.
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 13. november 2000 (14.11)
(OR. fr)
13229/00
Interinstitutionel sag:
99/0251 (CNS)
SOC 426
JAI 133
FIN 452
ADD 1
LIMITE
ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE
fra:
Socialgruppen
til:
De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/RÅDET
Tidl. dok. nr.:
12264/00 SOC 343 JAI 111 FIN 390 + ADD 1
Komm. forsl. nr.:
13537/99 SOC 432 JAI 109 FIN 450 - KOM(1999) 567 endelig udg.
Vedr.:
Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse
af forskelsbehandling (2001-2006)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0016.png
– Vedtagelse
Vedlagt følger til delegationerne udkastene til erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol.
BILAG
UDKAST TIL ERKLÆRINGER
TIL OPTAGELSE I RÅDETS MØDEPROTOKOL
1. Ad artikel 5, stk. 1, litra e), og bilag III, afsnit 2.2
"Rådet og Kommissionen erklærer, at udvalget ved udarbejdelsen af kriterierne for årlig støtte til de ikke-statslige
organisationer (NGO), der er involveret i bekæmpelsen af forskelsbehandling, i sin udtalelse skal sørge for at sikre den
bedst mulige omkostningseffektivitet af fællesskabsstøtten."
1
2. Ad artikel 10
"Kommissionen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at optage en artikel vedrørende finansiering i denne afgørelse,
som vedtages efter høring af Europa-Parlamentet, og erindrer om punkt 34 i den interinstitutionelle aftale mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren,
hvori det hedder, at retsakter om flerårige programmer, som ikke vedtages efter den fælles beslutningsproced ure, ikke
skal indeholde et "beløb, som skønnes nødvendigt". Kommissionen beklager derfor, at Rådet agter at indføje en sådan
finansiel henvisning i en ny artikel, og erindrer om, at den vil være et udtryk for den lovgivende myndigheds ønske og
ikke berører budgetmyndighedens beføjelser i henhold til traktaten."
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 13. november 2000 (14.11)
(OR. fr)
13228/00
Interinstitutionel sag:
2000/0164 (CNS)
SOC 425
AVIATION 47
ADD 1
LIMITE
ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE
fra:
Socialgruppen
til:
De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/Rådet
Tidl. dok. nr.:
12042/00 SOC 320 AVIATION 40 + ADD 1
Komm. forsl. nr.:
9844/00 SOC 238 AVIATION 30 KOM(2000) 382 endelig
Vedr.:
Forslag til Rådets direktiv vedrørende den europæiske aftale om tilrettelæggelse af
arbejdstiden for arbejdstagere i civil luftfart uden fast arbejdssted, som er indgået af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463894_0017.png
Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport
Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske
Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale
Charterflysammenslutning (IACA)
– Vedtagelse
Vedlagt følger de udkast til erklæringer, der skal optages i Rådets mødeprotokol.
BILAG
Udkast til erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol
Ad den udgåede artikel om sanktioner
1.
"Kommissionen og den spanske delegation ønsker at påpege, at selv om det påhviler medlemsstaterne at vedtage de
sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der fastsættes i medfør af dette
direktiv, skal disse sanktioner i overensstemmelse med Domstolens retspraksis være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning."
Ad Kommissionens oplysninger
2.
"Rådet tager Kommissionens oplysninger til efterretning i denne mødeprotokol."
1
3.
"Kommissionen har udelukkende stillet disse oplysninger, der bygger på oplysninger fra arbejdsmarkedets parter, til
rådighed for at lette drøftelserne. Disse oplysninger udgør på ingen måde en fortolkning af aftalen."
1