Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 686)
sundhedsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
23. januar 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Sundhedsministeriets notat samt grundnotat om
forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markeds-føringstilladelse for lægemidlet "FASTURTEC -
rasburicase".
Forslaget behandles i skriftlig procedure i forskriftskomitéen med udløb den 3. februar 2001.
Notat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning
om udstedelse af markeds-føringstilladelse for lægemidlet "FASTURTEC -
rasburicase".
Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.
Forslaget behandles i skriftlig procedure, og Kommissionen har oplyst, at medlemsstaternes stillingtagen skal
være formanden for forskriftskomitéen i hænde senest den 3. februar 2001.
FASTURTEC er et enzym, der er fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i gærceller. Enzymet
omdanner det tungt opløselige nedbrydningsprodukt urinsyre til det vandopløselige produkt allantoin, som
let kan udskilles gennem nyrerne.
FASTURTEC skal anvendes til patienter med lymfeknudekræft og akut leukæmi for at forebygge beskadigelse
af nyrefunktionen på grund af udfældning af urinsyre, som kan udløses af cancerkemoterapi. FASTURTEC
kan nedbryde urinsyre hurtigere end noget hidtil kendt lægemiddel.
FASTURTEC må kun udleveres efter begrænset recept. I Danmark kun til sygehuse.
Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at det pågældende lægemiddel fuldt ud lever op til de krav, der stilles til
lægemidlers effekt, sikkerhed og kvalitet. Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at markedsføringen af det
pågældende lægemiddel vil indebære behandlingsmæssige fordele.
Regeringen kan på den baggrund støtte Kommissionens forslag.