PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 712
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 712)

landbrugsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

30. januar 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning, om

oprettelse af Myndigheden og om procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender, KOM (2000) 716 endelig.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle principper og krav i

fødevarelovgivning,

oprettelse

Myndigheden

procedurer

fødevaresikkerhedsanliggender

KOM (2000) 716 endelig

Resumé

Forslagets del om "EU-fødevarelov" indeholder en række grundlæggende bestemmelser i form af definitioner,

bestemmelser om at forsigtighedsprincippet gøres gældende, sporbarhed skal muliggøres og primæransvaret for

fødevaresikkerhed ligger hos producenter/leverandører af fødevarer. Et bærende princip er jord til bord tankegangen,

som indebærer, at der i fødevarelovgivning kan inddrages aspekter vedr ørende foder, miljø, arbejdsmiljø, dyresundhed

og velfærd m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dernæst indeholdes et forslag om at etablere en EU-fødevaremyndighed, som primært skal beskæftige sig med

videnskabelig risikovurdering af fødevarer m.v. Denne myndighed foreslås etableret som en uafhængig institution, der

skal fungere som sekretariat for et videnskabeligt komitésystem, sammensat af eksperter fra medlemsstaterne. Dette

komitésystem skal være ansvarligt for afgivelse af autoritative videnskabelige udtalelser.<>

Myndigheden skal endvidere være ansvarlig for administration af systemerne for hurtig udveksling af informationer om

risikobehæftede fødevarer ("Rapid Alert"-systemer).

Endelig indeholder forslaget bestemmelser af proceduremæssig art for håndtering af fødevaresager på EU-niveau.

Forslaget skønnes ikke umiddelbart at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 716 endelig af 8. november 2000 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning, om oprettelse af Myndigheden og om

procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender. Forslaget er oversendt til Rådet den 30. november 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95, 133 samt 152 og skal behandles efter proceduren for fælles

beslutningstagen i TEF artikel 251.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen betragter det som en prioriteret opgave at sikre, at EU's borgere er beskyttet af de højeste normer for

fødevaresikkerhed. Hvidbogen afspejler denne holdning, hvoraf det fremgår, at fællesskabets fødevarelovgivning skal

opdateres, således at der tages højde for de øgede krav vedrørende forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og

fødevarekvalitet.

For så vidt angår oprettelse af en fødevaremyndighed i fællesskabet, er dette primært begrundet i et ønske om at skabe

rammerne for en kapacitetsforøgelse og styrkelse af arbejdet med at fremlægge videnskabelige vurderinger og råd om

fødevaresikkerhed, ernæring, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed, som vedrører sundhedsbeskyttelsen af

forbrugerne.

Dernæst foreslås, at fødevaremyndigheden skal have det daglige ansvar for opretholdelse af notifikationssystemer

vedrørende fødevarer og foder, som bruges til at advare om risikable produkter på markedet ("Rapid Alert" - systemer).

Formål og indhold

Kommissionens forslag til en generel EU-fødevarelov omfatter hele fødevarekæden, herunder foderfremstilling.

Forslaget har til formål at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau samtidig med sikring af en tilfredsstillende funktion

af det indre marked.

Der fastlægges en række definitioner vedrørende såvel fødevarer som foderstof-lovgivningen, herunder for første gang

på fælleskabsniveau en definition af fødevare-begrebet.

Den overordnede målsætning er at beskytte menneskers liv, sundhed eller sikkerhed og forbrugerinterresser samt andre

relevante målsætninger som beskyttelse af miljøet, dyrs og planters liv, sundhed og velfærd. Lovgivningen skal indrettes

med henblik på at sikre markedets funktion, og der skal tages hensyn til relevante internationale standarder.

Lovgivningen skal baseres på "risikoanalysen", som indebærer, at man skal tage udgangspunkt i videnskabelige

vurderinger af sikkerheden ved fødevarer, foderanvendelse med videre, når der udarbejdes lovgivning og træffes

administrative beslutninger i den daglige håndtering af risici ved fødevarer. Disse beslutninger skal endvidere være

baseret på forsigtighedsprincippet, hvor videnskaben ikke kan fremlægge klare konklu sioner om eventuelle risici.

Dernæst fastlægges regler om sporbarhed fra jord til bord, som indebærer, at virksomheder altid skal kunne gøre rede

for, hvorfra de har modtaget leverancer, og hvortil de har leveret identificerbare partier af fødevarer, ingredienser, foder

m.v. Det slås endvidere fast, at det primære ansvar for sikker fødevareproduktion er placeret hos landbruget og

producenterne samt i grossist- og detail-leddet, og ikke hos den kontrollerende myndighe d. Tilsvarende

ansvarsplacering gælder i fodersektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det slås fast, at fødevarer kun må markedsføres, hvis de - anvendt i overensstemmelse med sædvanlig brug - er sikre for

forbrugeren. Der skal herved også tages hensyn til særligt følsomme kategorier af forbrugere samt til de oplysninger,

som er givet til forbrugeren i forbindelse med salget af varen, f.eks. i form af mærkningsoplysninger om varens korrekte

håndtering. Foder må kun markedsføres, hvis det er sikkert , hvilket indebærer, at det ikke må have en negativ

indvirkning på menneskes eller dyrs sundhed

Vedrørende tredjelandsrelationer slås fast, at fødevarer og foder importeret fra tredjelande skal overholde fællesskabets

regler, og ved eksport skal disse regler også være overholdt, med mindre importlandet har fastlagt anden lovgivning, som

i givet fald skal overholdes af eksportører fra fællesskabet. Fødevarer eller foder, som i fællesskabet er bedømt til at

udgøre en risiko, må ikke eksporteres, med mi ndre importlandets myndigheder eksplicit har godkendt dette.

Herudover skal fællesskabet deltage aktivt i udformningen af internationale standarder og aftaler, herunder være specielt

opmærksom på udviklingslandes behov.

I næsten al fødevarelovgivning i fællesskabet, som vedrører forbrugerens sundhedsbeskyttelse, er det en forudsætning

for udformningen, at der foreligger en videnskabelig vurdering som grundlag for fastlæggelsen af beskyttelsesniveauet.

Sådanne vurderinger gennemføres generelt af de videnskabelige komitéer etableret af Kommissionen, hvoraf Den

Videnskabelige Komité for Levnedsmidler spiller den afgørende rolle på ; fødevaresikkerhedsområdet. Det

videnskabelige komitésystem er efter Kommissionens opfattelse overbelastet, hvilket forsinker lovgivningsarbejdet til

skade for varetagelsen af fællesskabets aktiviteter på området.

Forslaget om oprettelse af en EU-fødevaremyndighed vil have som det primære mål at styrke disse funktioner på

fællesskabsplan. Grundlæggende elementer er etablering af en videnskabelig ekspertise i fødevaremyndigheden, som kan

indsamle og bearbejde data og organisere den videnskabelige behandling af disse med henblik på at afgive

videnskabelige udtalelser og råd om fødevaresikkerhed.

Der lægges vægt på at se fødevaresikkerhed i et bredt perspektiv, hvor såvel plante- og dyresundhed som forurening af

foder og miljøforureninger er vigtige faktorer, ligesom der peges på, at også arbejdsmiljøproblemer skal kunne

inddrages.

Fødevaremyndigheden skal oprettes som en uafhængig myndighed med egne styrende organer, og vil således ikke være

underlagt tjenestebefalinger fra Kommissionen.

Der skal etableres en bestyrelse sammensat af fire personer udpeget af Europa-Parlamentet, fire udpeget af Rådet, fire af

Kommissionen, og fire af Kommissionen som repræsentanter for forbrugerne og erhvervslivet. Bestyrelsen skal vedtage

regler for budgetlægning, godkende budget, udstikke generelle retningslinier til den ansvarlige direktør, vedtage det

årlige arbejdsprogram og lignende.

Direktøren, som udpeges af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen og høring af Europa-Parlamentet, skal stå for

driften, stå til ansvar for bestyrelsen, rapportere om aktiviteterne til Europa-Parlamentet m.v.

Et rådgivende forum, sammensat af en repræsentant fra hver medlemsstats organer med kompetence svarende til

fødevaremyndigheden, skal bistå direktøren i udøvelsen af dennes opgaver og sikre tæt samarbejde med de kompetente

organer i medlemsstaterne.

Det er hensigten, at fødevaremyndigheden skal arbejde tæt sammen med den eksisterende nationale ekspertise på

området ved at sikre det hertil fornødne netværk. De videnskabelige udtalelser, som lægges til grund for lovgivningen,

skal således stadig udstedes af en videnskabelig komité eller paneler, sammensat af uafhængige eksperter fra

medlemsstaterne, udpeget for tre år ad gangen. Det foreslås, at den videnskabeli ge komité skal koordinere panelernes

aktiviteter og selvstændigt afgive udtalelser på tværsektorielle områder. Der foreslås oprettet otte paneler - opdelt efter

ekspertiseområder. Disse vedrører tilsætningsstoffer m.v. i fødevarer, tilsvarende vedrørende foder,

plantebeskyttelsesmidler, GMO'er, ernæring og allergi, biologiske farer, forureninger i fødevarekæden samt dyresundhed

og velfærd.

Foruden Kommissionen er det foreslået, at Europa-Parlamentet og den enkelte medlemsstat kan anmode

fødevaremyndigheden om en videnskabelig udtalelse på områder, som ikke er omfattet af harmoniseringsdirektiver m.v.

Derimod kan alene Kommissionen anmode om en udtalelse på områder, hvor høring af fødevaremyndigheden er

obligatorisk i henhold til fællesskabslovgivningen.

Fødevaremyndigheden skal - udover afgivelse af de videnskabelige udtalelser på vegne af komitésystemet - selvstændigt

kunne bistå Kommissionen med teknisk assistance, f.eks. ved udarbejdelse af tekniske bestemmelser, og den skal

indsamle data i bred forstand med henblik på at styrke det videnskabelige arbejde og på at kunne identificere kommende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kriser vedrørende fødevaresikkerhed, som kan bruges til at advare medlemsstaterne, Eur opa-Parlamentet og

Kommissionen.

Der lægges vægt på, at de videnskabelige eksperter er uafhængige, at der sikres stor offentlig indsigt i

fødevaremyndighedens og komitéernes arbejde, og at den tilvejebragte viden kommunikeres ud til offentligheden på

effektiv vis.

Det er hensigten, at fødevaremyndigheden skal administrere "Rapid Alert" -systemer vedrørende både fødevarer og

foder. I forlængelse heraf foreslås, at Kommissionen i samarbejde med myndigheden opretter en kriseenhed, når

alvorlige problemer rapporteres. Denne kriseenhed skal indsamle oplysninger om karakter og omfang af problemerne,

informere offentligheden om problemets karakter samt træffe foranstaltninger til at imødegå p roblemerne. Det er

foreslået, at Kommissionen på egen hånd kan træffe foranstaltninger, og disse skal i givet fald forelægges en stående

komité inden ti dage med henblik på bekræftelse, ændring eller forlængelse. Disse bestemmelser hindrer ikke den

enkelte medlemsstat i at foretage hasteindgreb, hvis det anses for nødvendigt på nationalt territorium.

Ovennævnte stående komité nedsættes ifølge forslaget under betegnelsen "Komitéen for Fødevaresikkerhed og

Dyresundhed", og den skal varetage opgaver, som hidtil er varetaget af Den Stående Levnedsmiddelkomité, Den Stående

Komité for Foderstoffer, Den Stående Veterinærkomité og Den Stående Fytosanitære Komite.

Der foreslås endvidere etablering af en mæglingsprocedure hvorefter en medlemsstat, som finder, at en anden

medlemsstat har foretaget en handling i strid med bestemmelser i den generelle fødevarelov eller andre bestemmelser i

fællesskabslovgivningen, kan forelægge dette for Kommissionen. Disse tre parter skal herefter forsøge at forlige

uoverensstemmelserne, og hvis det ikke lykkes, kan Kommissionen forelægge videnskabelige uenigheder for f&osla

sh;devaremyndigheden til udtalelse.

Finansieringen af fødevaremyndigheden sker over det ordinære EF-budget, og vil senere eventuelt kunne suppleres af

gebyrer fra virksomheder, som får vurderet produkter til markedsføring.

Placering af fødevaremyndigheden er ikke fastlagt i forslaget, men nødvendigheden af let adgang til IT-faciliteter,

transport m.v. er fremhævet. Tredjelande kan efter aftale medvirke i fødevaremyndighedens aktiviteter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om forslaget.

Den 25. oktober 2000 vedtog Europa-Parlamentet imidlertid en beslutning om Kommissionens hvidbog om

fødevaresikkerhed.

I denne udtalelse støtter Europa-Parlamentet oprettelsen af en europæisk fødevaremyndighed, som et videnskabeligt

referencepunkt for Den Europæiske Union og dens medlemsstater baseret på princippet om videnskabelig integritet,

akademisk dygtighed, uafhængighed, ansvarlighed, gennemsigtighed og forståelighed. For så vidt angår uafhængighed,

fremhæver Europa-Parlamentet, at fødevaremyndighedens uafhængighed og høje akademiske kvalitet kun kan sikres,

hvis Kommissionen og EU's øvrige institutioner udstyrer myndigheden med tilstrækkelige finansielle og

personalemæssige ressourcer. Endvidere opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at betragte blandt andet

gennemførelse af et rammedirektiv om generel fødevaresikkerhed som et prioriteret målområde, som bør

viderebehandles samtidig med og med samme frister som lovgivningen om oprettelse af en europæ isk

fødevaremyndighed.

Gældende dansk ret

Fødevareloven er den primære ramme for de fødevaresikkerhedsaspekter, som skal behandles af myndigheden, men også

lovgivningen om dyresygdomme, foder m.v. indeholder sådanne aspekter.

Konsekvenser

Vedtagelse af en EU-fødevarelov og oprettelse af en fødevaremyndighed af den skitserede karakter vil medføre

ændringer i forhold til gældende lovgivning, men en vedtagelse vil ikke i sig selv nødvendiggøre

gennemførelsesforanstaltninger i Danmark, eftersom forslaget er stillet i form af en forordning, som er direkte

anvendelig i forhold til den nationale lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår fødevaremyndigheden, skal denne finansieres over fællesskabets budget og vil således ikke have

særskilte statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke umiddelbart at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har i overensstemmelse med fødevarelovens § 6 været sendt i høring hos relevante, landsdækkende

interesseorganisationer. Endvidere har forslaget været forelagt for Det Rådgivende Fødevareudvalg, § 2-udvalget

(landbrug) og § 5-udvalget.

Alle høringssvar giver udtryk for støtte til forslaget og generel tilfredshed med, at der foreslås en overordnet ramme for

al lovgivning relateret til fødevarer ud fra en jord-til-bord- betragtning.

Samtlige besvarelser er endvidere positive overfor oprettelsen af "Myndigheden" med det hovedformål at opprioritere

fødevarepolitikken. Det pointeres dog fra de fleste, at det er af stor væsentlighed at sikre, at Myndigheden alene foretager

videnskabeligt arbejde, og at dette foregår så uafhængigt som muligt.

Nedenfor gengives de mere principelle betragtninger.

Forbrugerrådet

er som udgangspunkt enig i Kommissionens betragtning om at formålet med fødevarelovgivningen er

at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, og at den skal være baseret på risikoanalyser. Forslaget indeholder dog en

række uklarheder i teksten, og der anvendes en række udtryk, der ikke er definerede. Disse bør defineres for at opnå en

klar anvendelse af forordningen. Det gælder specielt "andre legiti me faktorer", hvor Forbrugerrådet gerne ser en

udvikling, der svarer til udviklingen i Codex Alimentarius. Derudover peger Forbrugerrådet på en række definitioner, der

i forbindelse med forslagets videre behandling bør uddybes for at undgå forskellige fortolkninger.

For så vidt angår forsigtighedsprincippet, mener Forbrugerrådet, at anvendelsen bør omfatte tilfælde, hvor der

vurderes

at være en risiko, og ikke når en særlig sundhedsrisiko er

konstateret.

Angående kravet om sporbarhed understreger Forbrugerrådet behovet for overensstemmelse mellem definition og

anvendelse inden for anden fødevare- og foderrelateret lovgivning.

For så vidt angår Myndighedens hovedfunktion er Forbrugerrådet enig i, at denne skal afgive uafhængige videnskabelige

vurderinger på foranledning af Kommissionen, medlemslandenes nationale fødevaremyndigheder eller Europa-

Parlamentet. Forbrugerrådet finder det imidlertid nødvendigt, at Myndigheden selv skal have mulighed for at igangsætte

videnskabelige vurderinger {{SPA}} ikke kun fordi Myndigheden skal foretage risikovurdering, men ring; fordi den vil

have en kommunikationsmæssig rolle og vil bedømme kontrol- og overvågningsresultater. Forbrugerrådet mener tillige,

at Myndigheden bør være i stand til at afgive anbefalinger til risikostyring, herunder lovgivning, på baggrund af den

opnåede viden om beskyttelsen af forbrugernes sundhed og interesser. Dette er foreneligt med målsætningen om, at det

endelige ansvar for at udføre risikostyring og lovgivning fortsat vil li gge hos Kommissionen, ligesom ansvaret for den

demokratiske proces fortsat vil ligge hos Parlamentet og medlemslandene.

Opgaven kan imidlertid ikke løses uden et tæt samspil og samarbejde med nationalstaternes myndigheder, hvorfor der

bør lægges vægt på at etablere fora, der stimulerer et sådan samarbejde og koordinering, på de enkelte delområder inden

for Myndighedens kommissorium (og ikke kun formelt i Det Rådgivende Forum).

Forbrugerrådet mener, at det er nødvendigt at understrege Myndighedens rolle på ernæringsområdet. Forbrugerrådet

anerkender, at Myndigheden ikke skal være en sundhedsfremmende institution som sådan, men at der er brug for en

større anerkendelse af ernæringsområdet i en sundhedsmæssig sammenhæng. Forbrugerrådet mener derfor, at

Myndigheden også bør beskæftige sig med videnskabelige vurd eringer på kost- og ernæringsområdet, og at

Kommissionen bør gøre brug af Myndighedens kapaciteter på dette område. Dette fordi de ernæringsmæssige

overvejelser bør spille en mere fremtrædende rolle, f.eks. ved diskussionen af ny lovgivning, som fødevaretilskud og

næringsstoftilsætning, godkendelsen af visse typer novel food eller i forbindelse med fødevaremærkning, da der er en

latent mulighed for vildledni ng af forbrugerne, hvis den anvendes forkert.

Forbrugerrådet støtter endvidere, at Myndigheden skal lede den daglige drift af "Rapid Alert"-systemer, der dækker både

fødevarer og foder. Men der er behov for et tæt samarbejde med Kommissionen, som "risikohåndterer" for at undgå

eventuelle fejltolkninger.

Endelig nævner Forbrugerrådet, at forbrugerne forventer som minimum at få to af de fire pladser i bestyrelsen, som er

forbeholdt repræsentanter for forbrugerne og industrien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet

mener, at det er uheldigt, at der inddrages hensyn til dyrs og planters sundhed direkte i

fødevarelovgivningen, idet der eksisterer selvstændig lovgivning på området vedrørende dyr og planter.

Landbrugsraadet finder derimod, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at

sikre producenterne rimelige og lige konkurrencevilkår, også i forhold til tredjelande.

Endvidere udtrykkes der ønske om tilbageholdenhed i brugen af forsigtighedsprincippet, blandt andet savner

Landbrugsraadet en definition af "andre legitime aspekter" og mener, at den eksisterende formulering giver for vide

muligheder for at anvende forsigtighedsprincippet med deraf følgende risiko for opbygning af handelsbarrierer.

Landbrugsraadet støtter kravet om sporbarhed, men finder det væsentligt, at reglerne bliver så lette at administrere som

muligt og ikke mere indgribende end nødvendigt.

For så vidt angår Myndigheden fremgår det af forslaget, at EU{{PU2}}s Fødevaremyndighed skal behandle

"fødevaresikkerhed" meget bredt. Således inddrages blandt andet dyrevelfærd og arbejdsmiljø, som arbejdsområder for den

nye myndighed. Landbrugsraadet finder det ikke umiddelbart klart, hvordan dyrevelfærd kan have indflydelse på

sundhedsbeskyttelse af forbrugerne. Endelig fremgår det af forslaget, at der prettelsen af Myndigheden vil ske en

sammenlægning af de eksisterende stående komitéer. Landbrugsraadet er tvivlende overfor det hensigtsmæssige i denne

ændring.

FødevareIndustrien

kan generelt fuldt ud støtte, at der tages hensyn til dyr og planters sundhed samt miljøet, men finder

som Landbrugsraadet, at disse hensyn ikke bør indgå i en generel lov om fødevarer. De bør varetages i andre regelsæt.

FI finder ligeledes, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at sikre

producenterne rimelige og lige konkurrencevilkår, også i forhold til tredjelande.

Angående anvendelsen af forsigtighedsprincippet lægger FI vægt på, at alene videnskabelige begrundelser er berettigede til at

hindre den frie bevægelighed for varer. FI ønsker derfor også tilbageholdenhed i brugen af forsigtighedsprincippet.

FI støtter kravet om sporbarhed men finder, at de dokumentationskrav, der pålægges fødevarevirksomhederne i den

forbindelse, skal stå et i rimeligt forhold til målet om hurtig og sikker tilbagetrækning af (risikobehæftede) varer.

FI ønsker, at Myndigheden tillægges kompetence til at afklare, hvorvidt nationale krav og initiativer er behørigt sundheds- og

sikkerhedsmæssigt begrundet, og at Myndigheden kan træffe den endelige afgørelse i tilfælde, hvor der er videnskabelig

uenighed, og der derfor indledes en mæglingsprocedure. FI finder, at Kommissionen i forslaget har fået for stor indflydelse

på Myndighedens drift og opbygning i forhold til, at der ska l være tale om en uafhængig institution.

Mejeriforeningen

finder, at forslaget indebærer en uigennemskuelig sammenblanding af forskellige formål, der kan lægges til

grund for foranstaltninger, der klassificeres som relateret til fødevaresikkerhed. Principper for, hvornår og hvordan andre

legitime faktorer (herunder samfundsmæssige, økonomiske, etiske og miljømæssige forhold samt dyrevelfærd) kan indgå i

risikostyringen, bør nærmere præ ciseres.

Endvidere finder foreningen, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at sikre

producenterne rimelige og lige konkurrencevilkår, også i forhold til tredjelande. Endelig er foreningen grundlæggende uenig i,

at fødevarer, der eksporteres ud af EU, skal overholde samtlige de krav, der er gældende i EU, med mindre importlandet

kræver noget andet.

Foreningen advarer mod misbrug af forsigtighedsprincippet, og det bør præciseres i forslaget, at anvendelsen forudsætter en

signifikant videnskabelige usikkerhed. Foreningen foreslår desuden, at Myndigheden forpligtes til straks at igangsætte

afklaring af den videnskabelige usikkerhed.

Foreningen bemærker endvidere, at teksten vedrørende internationale forpligtelser, jf. artikel 18, kan give anledning til den

fortolkning, at det er Kommissionen, der har kompetencen i internationale fora. En sådan udvikling vil være yderst uheldig

ikke blot for de enkelte medlemsstater, men for EU's indflydelse på den internationale regulering i det hele taget.

For så vidt angår Myndigheden påpeges, at placeringen af varslingssystemet ikke harmonerer med Myndighedens funktion

(foretager risikovurdering), idet varslingssystemet er en udpræget risikostyringsaktivitet, som ikke bør håndteres af

videnskabelige eksperter.

Danske Slagterier

finder det uheldigt at indrage hensyn til dyrs sundhed og sikkerhed, planters sundhed, miljø og

arbejdsmiljø direkte i fødevarelovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere finder DS, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at sikre

producenterne rimelige og lige konkurrencevilkår, også i forhold til tredjelande. DS anfører, at en fødevare bør anses for

sikker, når den overholder specifikke bestemmelser i den medlemsstat, hvor den er produceret.

DS udtrykker ønske om tilbageholdenhed i brugen af forsigtighedsprincippet og støtter kravet om sporbarhed, men finder

det væsentligt, at reglerne bliver så lette at administrere som muligt og ikke mere indgribende end nødvendigt.

DS er tvivlende overfor det hensigtsmæssige i at sammenlægge de stående komitéer.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

fremhæver generelt vigtigheden af, at arbejdsmiljøet,

arbejdstagerhensyn og arbejderrepræsentation indarbejdes i forslaget. I den forbindelse udtrykker NNF tilfredshed med, at

der ifølge forslaget kan lægges hensyn til arbejdsmiljøet til grund i fødevarelovgivningen.

Endelig ønsker NNF, at forsigtighedsprincippet bør være gældende i tilfælde af modstridende ekspertudtalelser.

Specialarbejderforbundet i Danmark

konstaterer, at de sociale aspekters vigtighed ikke er medtaget i forslaget. Især tænkes her på,

hvilken rolle arbejdsvilkårene, herunder både godt arbejdsmiljø og kompetent uddannelse af de ansatte, spiller for sikring

af konkrete forarbejdningsmetoder. Herefter påpeger SiD, at hensynet til arbejdstageren, arbejdsmiljøet samt

arbejderrepræsentation b&oslas h;r indarbejdes konsekvent i forslaget.

For så vidt angår anvendelsen af forsigtighedsprincippet, mener SiD, at dette bør anvendes i tilfælde af modstridende

ekspertudtalelser, så enhver rimelig tvivl kommer forbrugerne til gode.

HORESTA

anfører, at det ikke fremgår ikke af forslaget, hvilke kriterier der skal ligge til grund for valget af

repræsentanter for forbrugerne og erhvervslivet i Myndighedens bestyrelse, men med det omfattende antal måltider, som

dagligt produceres i branchen, udgør hotel og restauranter en vigtig del af fødevarekæden. Derfor bør Hotel- og

restaurantsektoren indgå med repræsentation i Myndi ghedens bestyrelse.

Endvidere finder HORESTA det betænkeligt, at medlemsstaterne, de nationale kompetente organer og EU-Parlamentet i

forhold til Kommissionen har en begrænset mulighed for at anmode Myndigheden om en ekspertudtalelse.

Bryggeriforeningen

støtter kravet om sporbarhed, men finder det væsentligt, at reglerne bliver så lette at administrere

som muligt og ikke mere indgribende end nødvendigt.

Endvidere finder foreningen, at det er nødvendigt med en gennemgribende omstrukturering af de videnskabelige

komiteer, således at disse overtages af Myndigheden, og finder det positivt, at der oprettes en tværfaglig komité.

Den Danske Dyrlægeforening

udtrykker tilfredshed med, at forslaget dækker bredt og inkluderer foder, drikkevand,

fødevarer og dyresundhed m.v. Endvidere er det tilfredsstillende, at der med forslaget er taget initiativ til adskillelse

mellem ansvaret for risikoanalyse og risikostyring.

NOAH

udtrykker ligeledes tilfredshed med, at der i fødevarelovgivningen tages hensyn til miljøet.

Med hensyn til eksport finder NOAH af etiske grunde, at eksport og reeksport til tredjelande af fødevarer, der ikke

opfylder EU-lovgivningen, bør være forbudt i alle tilfælde.

NOAH anfører endvidere, at for så vidt angår anvendelsen af forsigtighedsprincippet må økonomiske aspekter være

underordnede, hvor der konstateres en mulighed for sundhedsrisiko.

Endelig efterlyser NOAH fuld offentlighed og adgang til data på fødevareområdet i tråd med principperne i

Århuskonventionen (vedrører adgang til oplysninger på miljøområdet). Desuden efterlyses, at repræsentanter for

forbrugerorganisationer og andre non-profit organisationer sikres finansiel mulighed for at indgå i vurderingen af

Myndighedens arbejde.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 24. november 2000 i forbindelse med

forelæggelsen af rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 30. november 2000, jf. aktuelt notat af 17.

november 2000, samt den 8. december 2000 (orientering) i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug) den

19.- 20. december 2000, jf. aktuelt notat af 30. november 2000.