PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 720
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 720)

landbrugsministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

FLF, Alm. del - bilag 581 (Løbenr. 11180)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

1. februar 2001

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde

(landbrugsministre) den 19.-20. februar 2001 {{SPA}} vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter,

der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Folketingets Europaudvalg

2. afdeling, 1. kontor

Den 1. februar 2001

LFM 0483

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug) den 19. {{SPA}} 20. februar 2001

_________________________________________________________________

1. BSE

KOM dok. foreligger ikke.

- Drøftelse Side 2

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning, om

oprettelse af Myndigheden og om procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (2000) 716 endelig

- Drøftelse Side 6

• Status for WTO-forhandlingerne

- Drøftelse Side 16

4. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 1259/1999/EF om fastlæggelse af fælles regler for

den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte

KOM (2000) 841

- Drøftelse Side 18

5. Humle

- Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles

markedsordning for humle

- Rapport fra Kommissionen til Rådet om humlesektoren

KOM (2000) 834 endelig og KOM(2000) 838 endelig

- Præsentation og drøftelse Side 20

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) 19. {{SPA}} 20. FEBRUAR 2001

____________________________________________________________________________

1. BSE

KOM dok. foreligger ikke.

___________________________________________________________________________________________

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 18. januar 2001. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Rådet forventes at gøre status over de trufne BSE foranstaltninger samt vurdere nationale foranstaltninger,

markedssituationen og forslag til nye markedsforanstaltninger.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Rådet forventes at foretage opfølgning af konklusionen fra rådsmødet (landbrug) den 29. januar 2001. Konklusionerne

omfatter fremadrettede beslutninger vedrørende nye tiltag til imødekommelse af forbrugernes behov for sikkerhed ved

oksekød, Kommissionens overvågning af landenes gennemførelse af BSE foranstaltninger, nationale støtteordninger og

Kommissionens overvågning af udviklingen på oksekødsmar kedet og forslag til markedsforanstaltninger.

Vedrørende veterinære foranstaltninger vil Kommissionen skulle sikre, at landene gennemfører BSE foranstaltningerne,

og landene vil skulle rapportere månedlig til Kommissionen herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil desuden skulle fremlægge forslag i Den Stående Veterinærkomité om et totalforbud mod

maskinsepareret kød fra drøvtyggere uanset alder og forslag med krav til behandling af fedt for forskellige anvendelser,

således fedt til foder, fedt til mælkeerstatninger til kalve og fedt til human konsum.

Rådet har bekræftet sin støtte til fastholdelsen af en alder på 30 måneder for den hurtige BSE-test, idet Kommissionen

dog har til hensigt om nødvendigt at stille forslag om at revidere aldersgrænsen på grundlag af resultaterne af

testprogrammerne og nye videnskabelige vurderinger.

Herudover har Rådet understreget behovet for løbende at vurdere det nuværende midlertidige forbud mod kød- og

benmel for at åbne mulighed for en samlet vurdering af situationen inden udgangen af juni.

Endelig vil Kommissionen skulle fremlægge forslag i Den Stående Veterinærkomité til opfyldelse af Rådets beslutning

om, at rygsøjlen skal fjernes fra kvæg. I komitéen vil de nærmere bestemmelse skulle fastsættes, herunder

bestemmelserne til den tekniske gennemførelse.

For så vidt angår de nationale foranstaltninger, fremgår det af konklusionerne fra rådsmødet (landbrug) den 29. januar

2001, at Kommissionen erindrer medlemslandene om, at de i henhold til Traktatens artikel 88, stk. 3, og Rådsforordning

(EF) nr. 659/1999 er forpligtet til at underrrette Kommissionen om alle nye statsstøtteordninger og alle nye former for

individuel statsstøtte til Kommissionen, inden de iværksættes. Råd et opfordrer derfor medlemslandene til at indberettte

national støtte til finansiering af BSE-foranstaltninger i overensstemmelse med fællesskabsretten, således at

Kommissionen kan forelægge en beretning på næste samling i Rådet (landbrug) med henblik på at sikre et velfungerende

indre marked.

Rådet noterer sig, at Kommissionen har anmodet medlemssstaterne om effektivt at iværksætte ordningen med opkøb

med henblik på destruktion i overensstemmelse med de målsætninger, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF)

nr. 2777/2000. Kommissionen vil tage ordningen op til nærmere overvejelse.

Endelig ser Rådet med tilfredshed på, at Kommissionen har til hensigt inden for rammerne af de finansielle overslag fra

Berlin og inden næste rådsmøde (landbrug) at fremlægge en pakke af foranstaltninger, der tager sigte på at løse

balanceproblemerne på EU-markedet for oksekød på såvel kort som lang sigt og på at sikre kvaliteten. Rådet vil

behandle disse foranstaltninger som et hastespørgsm&arin g;l.

Rådet udstak ingen retningslinier for disse foranstaltninger, men Kommissionen har fremhævet, at der kan blive tale om

en pakke, der kan bestå af en eller flere af følgende foranstaltninger:

• Offentlig intervention af en begrænset mængde oksekød

• Udvidelse af opkøbsordningen m.h.p. destruktion

• Kalveforarbejdningspræmie (finansieret af nationale budgetter)

• Præmie for tidlig markedsføring af kalve

• Ændring af loftet for handyrpræmie til individuelle kvoter

• Midlertidig suspension af ammekopræmierettigheder

• Reduktion af belægningsgradskrav, knyttet til præmieudbetalinger.

Ifølge oplysninger fra Kommissionen om markedssituationen for oksekød, er der ved sammenligning af priser i uge 42 i

2000 (før BSE-krisen) med de seneste prisoplysninger (uge 3) i 2001 tale om et prisfald for EU som helhed på 19,3 pct.

for unge tyre, 3 pct. for stude, 23,8 pct. for køer og 10,7 pct. for kalve. Størst prisfald findes i Tyskland, efterfulgt af

Spanien, Frankrig og Italien. Forbruget i EU af oksekød er faldet med ca. 27 pct. med store variationer medlemslandene

imellem (Tyskland 50 pct., Grækenland, Italien og Spanien 40 pct., mens forbruget er gået lidt op i Sverige, Finland og

UK.

De tidligere vedtagne BSE foranstaltninger er følgende:

BSE risikomateriale:

• Fjernelse af BSE risikomateriale, i kraft fra 1. oktober 2000. Danmark har iværksat dette 1. marts 2000.

• Listen over BSE risikomateriale udvides med tarmen hos alt kvæg, i kraft 1. januar 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Anvendelsen af rygmarvsstøder forbydes, i kraft 1. januar 2001.

• Forbud mod maskinsepareret kød fra rygsøjle og hoved, i kraft 1. oktober 2000. Danmark har iværksat 1. marts 2000.

• Import af oksekød fra tredjelande skal opfylde kravet om fjernelse af BSE risikomateriale, med mindre landet er BSE

frit, i kraft 1. april 2001.

BSE overvågningsprogram:

• Iværksættelse af nationale BSE overvågningsprogrammer for grupper af risikodyr over 24 mdr., i kraft 1. januar

2001. Danmark har iværksat 1. oktober 2000.

• Ændring af overvågningsprogrammet til test af risikogruppe dyr over 30 måneder, omfattende alle nødslagtede og

stikprøver af selvdøde, i kraft 1. januar 2001. Test af alle slagtedyr over 30 måneder, i kraft 1. juli 2001.

• Test af alle selvdøde dyr i etårig periode, i kraft 1. juli 2001

Seneste foranstaltninger af hensyn til forbrugerne i EU:

• Forbud i seks måneder mod anvendelse af kød- og benmel (undt. fiskemel) i foderet til fødevareproducerede dyr, i

kraft 1. januar 2001.

• BSE test af slagtekvæg over 30 måneder før markedsføring, i kraft 1. januar 2001.

Danmark har sat testprogrammet i værk pr. 1. januar 2001 og er af Kommissionen blevet fritaget for de alternative

ordninger med opkøb til destruktion.

Udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusredegørelsen, men vil skulle udtale sig om eventuelle nye forslag til

Rådet om nye markedsforanstaltninger.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 1172 af 15. december 2000 om ydelse af præmier til husdyr.

Konsekvenser

Dersom Kommissionen modtager oplysninger fra medlemslandene, som giver grundlag for frygt for, at de trufne

foranstaltninger ikke fungerer efter hensigten eller ikke er tilstrækkelige, forventes det, at Kommissionen vil lægge op til

justeringer og stramninger af BSE foranstaltningerne.

Såfremt Rådet beslutter, at et eller flere af de ovennævnte mulige markedstiltag skal gennemføres, vil det kunne få såvel

lovgivningsmæssige som statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har indtil videre ikke haft bemærkninger til sagen. Udvalget vil blive hørt igen den 7. februar

2001.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 1. december 2000 og den 26. januar

2001, jf. aktuelt notat af 30. november 2000 og 18. januar 2001. Orienterende notat om udfaldet af mødet i

Forvaltningskomitéen for Oksekød den 12. december 2000 er fremsendt den 15. december 2000.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle principper og krav i

fødevarelovgivning og om oprettelse af Myndigheden og om procedurer i

fødevaresikkerhedsanliggender

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (2000) 716 endelig

Uændret genoptryk af grundnotat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 716 endelig af 8. november 2000 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning, om oprettelse af Myndigheden og om

procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender. Forslaget er oversendt til Rådet den 30. november 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95, 133 samt 152 og skal behandles efter proceduren for fælles

beslutningstagen i TEF artikel 251.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen betragter det som en prioriteret opgave at sikre, at EU's borgere er beskyttet af de højeste normer for

fødevaresikkerhed. Hvidbogen afspejler denne holdning, hvoraf det fremgår, at fællesskabets fødevarelovgivning skal

opdateres, således at der tages højde for de øgede krav vedrørende forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og

fødevarekvalitet.

For så vidt angår oprettelse af en fødevaremyndighed i fællesskabet, er dette primært begrundet i et ønske om at skabe

rammerne for en kapacitetsforøgelse og styrkelse af arbejdet med at fremlægge videnskabelige vurderinger og råd om

fødevaresikkerhed, ernæring, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed, som vedrører sundhedsbeskyttelsen af

forbrugerne.

Dernæst foreslås, at fødevaremyndigheden skal have det daglige ansvar for opretholdelse af notifikationssystemer

vedrørende fødevarer og foder, som bruges til at advare om risikable produkter på markedet ("Rapid Alert" - systemer).

Formål og indhold

Kommissionens forslag til en generel EU-fødevarelov omfatter hele fødevarekæden, herunder foderfremstilling.

Forslaget har til formål at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau samtidig med sikring af en tilfredsstillende funktion

af det indre marked.

Der fastlægges en række definitioner vedrørende såvel fødevarer som foderstof-lovgivningen, herunder for første gang

på fælleskabsniveau en definition af fødevare-begrebet.

Den overordnede målsætning er at beskytte menneskers liv, sundhed eller sikkerhed og forbrugerinterresser samt andre

relevante målsætninger som beskyttelse af miljøet, dyrs og planters liv, sundhed og velfærd. Lovgivningen skal indrettes

med henblik på at sikre markedets funktion, og der skal tages hensyn til relevante internationale standarder.

Lovgivningen skal baseres på "risikoanalysen", som indebærer, at man skal tage udgangspunkt i videnskabelige

vurderinger af sikkerheden ved fødevarer, foderanvendelse med videre, når der udarbejdes lovgivning og træffes

administrative beslutninger i den daglige håndtering af risici ved fødevarer. Disse beslutninger skal endvidere være

baseret på forsigtighedsprincippet, hvor videnskaben ikke kan fremlægge klare konklu sioner om eventuelle risici.

Dernæst fastlægges regler om sporbarhed fra jord til bord, som indebærer, at virksomheder altid skal kunne gøre rede

for, hvorfra de har modtaget leverancer, og hvortil de har leveret identificerbare partier af fødevarer, ingredienser, foder

m.v. Det slås endvidere fast, at det primære ansvar for sikker fødevareproduktion er placeret hos landbruget og

producenterne samt i grossist- og detail-leddet, og ikke hos den kontrollerende myndighe d. Tilsvarende

ansvarsplacering gælder i fodersektoren.

Det slås fast, at fødevarer kun må markedsføres, hvis de - anvendt i overensstemmelse med sædvanlig brug - er sikre for

forbrugeren. Der skal herved også tages hensyn til særligt følsomme kategorier af forbrugere samt til de oplysninger,

som er givet til forbrugeren i forbindelse med salget af varen, f.eks. i form af mærkningsoplysninger om varens korrekte

håndtering. Foder må kun markedsføres, hvis det er sikkert , hvilket indebærer, at det ikke må have en negativ

indvirkning på menneskes eller dyrs sundhed

Vedrørende tredjelandsrelationer slås fast, at fødevarer og foder importeret fra tredjelande skal overholde fællesskabets

regler, og ved eksport skal disse regler også være overholdt, med mindre importlandet har fastlagt anden lovgivning, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i givet fald skal overholdes af eksportører fra fællesskabet. Fødevarer eller foder, som i fællesskabet er bedømt til at

udgøre en risiko, må ikke eksporteres, med mi ndre importlandets myndigheder eksplicit har godkendt dette.

Herudover skal fællesskabet deltage aktivt i udformningen af internationale standarder og aftaler, herunder være specielt

opmærksom på udviklingslandes behov.

I næsten al fødevarelovgivning i fællesskabet, som vedrører forbrugerens sundhedsbeskyttelse, er det en forudsætning

for udformningen, at der foreligger en videnskabelig vurdering som grundlag for fastlæggelsen af beskyttelsesniveauet.

Sådanne vurderinger gennemføres generelt af de videnskabelige komitéer etableret af Kommissionen, hvoraf Den

Videnskabelige Komité for Levnedsmidler spiller den afgørende rolle på ; fødevaresikkerhedsområdet. Det

videnskabelige komitésystem er efter Kommissionens opfattelse overbelastet, hvilket forsinker lovgivningsarbejdet til

skade for varetagelsen af fællesskabets aktiviteter på området.

Forslaget om oprettelse af en EU-fødevaremyndighed vil have som det primære mål at styrke disse funktioner på

fællesskabsplan. Grundlæggende elementer er etablering af en videnskabelig ekspertise i fødevaremyndigheden, som kan

indsamle og bearbejde data og organisere den videnskabelige behandling af disse med henblik på at afgive

videnskabelige udtalelser og råd om fødevaresikkerhed.

Der lægges vægt på at se fødevaresikkerhed i et bredt perspektiv, hvor såvel plante- og dyresundhed som forurening af

foder og miljøforureninger er vigtige faktorer, ligesom der peges på, at også arbejdsmiljøproblemer skal kunne

inddrages.

Fødevaremyndigheden skal oprettes som en uafhængig myndighed med egne styrende organer, og vil således ikke være

underlagt tjenestebefalinger fra Kommissionen.

Der skal etableres en bestyrelse sammensat af fire personer udpeget af Europa-Parlamentet, fire udpeget af Rådet, fire af

Kommissionen, og fire af Kommissionen som repræsentanter for forbrugerne og erhvervslivet. Bestyrelsen skal vedtage

regler for budgetlægning, godkende budget, udstikke generelle retningslinier til den ansvarlige direktør, vedtage det

årlige arbejdsprogram og lignende.

Direktøren, som udpeges af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen og høring af Europa-Parlamentet, skal stå for

driften, stå til ansvar for bestyrelsen, rapportere om aktiviteterne til Europa-Parlamentet m.v.

Et rådgivende forum, sammensat af en repræsentant fra hver medlemsstats organer med kompetence svarende til

fødevaremyndigheden, skal bistå direktøren i udøvelsen af dennes opgaver og sikre tæt samarbejde med de kompetente

organer i medlemsstaterne.

Det er hensigten, at fødevaremyndigheden skal arbejde tæt sammen med den eksisterende nationale ekspertise på

området ved at sikre det hertil fornødne netværk. De videnskabelige udtalelser, som lægges til grund for lovgivningen,

skal således stadig udstedes af en videnskabelig komité eller paneler, sammensat af uafhængige eksperter fra

medlemsstaterne, udpeget for tre år ad gangen. Det foreslås, at den videnskabeli ge komité skal koordinere panelernes

aktiviteter og selvstændigt afgive udtalelser på tværsektorielle områder. Der foreslås oprettet otte paneler - opdelt efter

ekspertiseområder. Disse vedrører tilsætningsstoffer m.v. i fødevarer, tilsvarende vedrørende foder,

plantebeskyttelsesmidler, GMO'er, ernæring og allergi, biologiske farer, forureninger i fødevarekæden samt dyresundhed

og velfærd.

Foruden Kommissionen er det foreslået, at Europa-Parlamentet og den enkelte medlemsstat kan anmode

fødevaremyndigheden om en videnskabelig udtalelse på områder, som ikke er omfattet af harmoniseringsdirektiver m.v.

Derimod kan alene Kommissionen anmode om en udtalelse på områder, hvor høring af fødevaremyndigheden er

obligatorisk i henhold til fællesskabslovgivningen.

Fødevaremyndigheden skal - udover afgivelse af de videnskabelige udtalelser på vegne af komitésystemet - selvstændigt

kunne bistå Kommissionen med teknisk assistance, f.eks. ved udarbejdelse af tekniske bestemmelser, og den skal

indsamle data i bred forstand med henblik på at styrke det videnskabelige arbejde og på at kunne identificere kommende

kriser vedrørende fødevaresikkerhed, som kan bruges til at advare medlemsstaterne, Eur opa-Parlamentet og

Kommissionen.

Der lægges vægt på, at de videnskabelige eksperter er uafhængige, at der sikres stor offentlig indsigt i

fødevaremyndighedens og komitéernes arbejde, og at den tilvejebragte viden kommunikeres ud til offentligheden på

effektiv vis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er hensigten, at fødevaremyndigheden skal administrere "Rapid Alert" -systemer vedrørende både fødevarer og

foder. I forlængelse heraf foreslås, at Kommissionen i samarbejde med myndigheden opretter en kriseenhed, når

alvorlige problemer rapporteres. Denne kriseenhed skal indsamle oplysninger om karakter og omfang af problemerne,

informere offentligheden om problemets karakter samt træffe foranstaltninger til at imødegå p roblemerne. Det er

foreslået, at Kommissionen på egen hånd kan træffe foranstaltninger, og disse skal i givet fald forelægges en stående

komité inden ti dage med henblik på bekræftelse, ændring eller forlængelse. Disse bestemmelser hindrer ikke den

enkelte medlemsstat i at foretage hasteindgreb, hvis det anses for nødvendigt på nationalt territorium.

Ovennævnte stående komité nedsættes ifølge forslaget under betegnelsen "Komitéen for Fødevaresikkerhed og

Dyresundhed", og den skal varetage opgaver, som hidtil er varetaget af Den Stående Levnedsmiddelkomité, Den Stående

Komité for Foderstoffer, Den Stående Veterinærkomité og Den Stående Fytosanitære Komite.

Der foreslås endvidere etablering af en mæglingsprocedure hvorefter en medlemsstat, som finder, at en anden

medlemsstat har foretaget en handling i strid med bestemmelser i den generelle fødevarelov eller andre bestemmelser i

fællesskabslovgivningen, kan forelægge dette for Kommissionen. Disse tre parter skal herefter forsøge at forlige

uoverensstemmelserne, og hvis det ikke lykkes, kan Kommissionen forelægge videnskabelige uenigheder for f&osla

sh;devaremyndigheden til udtalelse.

Finansieringen af fødevaremyndigheden sker over det ordinære EF-budget, og vil senere eventuelt kunne suppleres af

gebyrer fra virksomheder, som får vurderet produkter til markedsføring.

Placering af fødevaremyndigheden er ikke fastlagt i forslaget, men nødvendigheden af let adgang til IT-faciliteter,

transport m.v. er fremhævet. Tredjelande kan efter aftale medvirke i fødevaremyndighedens aktiviteter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om forslaget.

Den 25. oktober 2000 vedtog Europa-Parlamentet imidlertid en beslutning om Kommissionens hvidbog om

fødevaresikkerhed. I denne udtalelse støtter Europa-Parlamentet oprettelsen af en europæisk fødevaremyndighed, som et

videnskabeligt referencepunkt for Den Europæiske Union og dens medlemsstater baseret på princippet om videnskabelig

integritet, akademisk dygtighed, uafhængighed, ansvarlighed, gennemsigtighed og forståelighed. For så vidt angår

uafhængighed, fremhæver Europa-Parlamentet, at fødevaremyndighedens uafhængighed og høje akademiske kvalitet

kun kan sikres, hvis Kommissionen og EU's øvrige institutioner udstyrer myndigheden med tilstrækkelige finansielle og

personalemæssige ressourcer. Endvidere opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at betragte blandt andet

gennemførelse af et rammedirektiv om generel fødevaresikkerhed som et prioriteret målom råde, som bør

viderebehandles samtidig med og med samme frister som lovgivningen om oprettelse af en europæisk

fødevaremyndighed.

Gældende dansk ret

Fødevareloven er den primære ramme for de fødevaresikkerhedsaspekter, som skal behandles af myndigheden, men også

lovgivningen om dyresygdomme, foder m.v. indeholder sådanne aspekter.

Konsekvenser

Vedtagelse af en EU-fødevarelov og oprettelse af en fødevaremyndighed af den skitserede karakter vil medføre

ændringer i forhold til gældende lovgivning, men en vedtagelse vil ikke i sig selv nødvendiggøre

gennemførelsesforanstaltninger i Danmark, eftersom forslaget er stillet i form af en forordning, som er direkte

anvendelig i forhold til den nationale lovgivning.

For så vidt angår fødevaremyndigheden, skal denne finansieres over fællesskabets budget og vil således ikke have

særskilte statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke umiddelbart at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har i overensstemmelse med fødevarelovens § 6 været sendt i høring hos relevante, landsdækkende

interesseorganisationer. Endvidere har forslaget været forelagt for Det Rådgivende Fødevareudvalg, § 2-udvalget

(landbrug) og § 5-udvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle høringssvar giver udtryk for støtte til forslaget og generel tilfredshed med, at der foreslås en overordnet ramme for

al lovgivning relateret til fødevarer ud fra en jord-til-bord- betragtning.

Samtlige besvarelser er endvidere positive overfor oprettelsen af "Myndigheden" med det hovedformål at opprioritere

fødevarepolitikken. Det pointeres dog fra de fleste, at det er af stor væsentlighed at sikre, at Myndigheden alene foretager

videnskabeligt arbejde, og at dette foregår så uafhængigt som muligt.

Nedenfor gengives de mere principelle betragtninger.

Forbrugerrådet

er som udgangspunkt enig i Kommissionens betragtning om at formålet med fødevarelovgivningen er

at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, og at den skal være baseret på risikoanalyser. Forslaget indeholder dog en

række uklarheder i teksten, og der anvendes en række udtryk, der ikke er definerede. Disse bør defineres for at opnå en

klar anvendelse af forordningen. Det gælder specielt "andre legiti me faktorer", hvor Forbrugerrådet gerne ser en

udvikling, der svarer til udviklingen i Codex Alimentarius. Derudover peger Forbrugerrådet på en række definitioner, der

i forbindelse med forslagets videre behandling bør uddybes for at undgå forskellige fortolkninger.

For så vidt angår forsigtighedsprincippet, mener Forbrugerrådet, at anvendelsen bør omfatte tilfælde, hvor der

vurderes

at være en risiko, og ikke når en særlig sundhedsrisiko er

konstateret.

Angående kravet om sporbarhed understreger Forbrugerrådet behovet for overensstemmelse mellem definition og

anvendelse inden for anden fødevare- og foderrelateret lovgivning.

For så vidt angår Myndighedens hovedfunktion er Forbrugerrådet enig i, at denne skal afgive uafhængige videnskabelige

vurderinger på foranledning af Kommissionen, medlemslandenes nationale fødevaremyndigheder eller Europa-

Parlamentet. Forbrugerrådet finder det imidlertid nødvendigt, at Myndigheden selv skal have mulighed for at igangsætte

videnskabelige vurderinger {{SPA}} ikke kun fordi Myndigheden skal foretage risikovurdering, men ring; fordi den vil

have en kommunikationsmæssig rolle og vil bedømme kontrol- og overvågningsresultater. Forbrugerrådet mener tillige,

at Myndigheden bør være i stand til at afgive anbefalinger til risikostyring, herunder lovgivning, på baggrund af den

opnåede viden om beskyttelsen af forbrugernes sundhed og interesser. Dette er foreneligt med målsætningen om, at det

endelige ansvar for at udføre risikostyring og lovgivning fortsat vil li gge hos Kommissionen, ligesom ansvaret for den

demokratiske proces fortsat vil ligge hos Parlamentet og medlemslandene.

Opgaven kan imidlertid ikke løses uden et tæt samspil og samarbejde med nationalstaternes myndigheder, hvorfor der

bør lægges vægt på at etablere fora, der stimulerer et sådan samarbejde og koordinering, på de enkelte delområder inden

for Myndighedens kommissorium (og ikke kun formelt i Det Rådgivende Forum).

Forbrugerrådet mener, at det er nødvendigt at understrege Myndighedens rolle på ernæringsområdet. Forbrugerrådet

anerkender, at Myndigheden ikke skal være en sundhedsfremmende institution som sådan, men at der er brug for en

større anerkendelse af ernæringsområdet i en sundhedsmæssig sammenhæng. Forbrugerrådet mener derfor, at

Myndigheden også bør beskæftige sig med videnskabelige vurd eringer på kost- og ernæringsområdet, og at

Kommissionen bør gøre brug af Myndighedens kapaciteter på dette område. Dette fordi de ernæringsmæssige

overvejelser bør spille en mere fremtrædende rolle, f.eks. ved diskussionen af ny lovgivning, som fødevaretilskud og

næringsstoftilsætning, godkendelsen af visse typer novel food eller i forbindelse med fødevaremærkning, da der er en

latent mulighed for vildledni ng af forbrugerne, hvis den anvendes forkert.

Forbrugerrådet støtter endvidere, at Myndigheden skal lede den daglige drift af "Rapid Alert"-systemer, der dækker både

fødevarer og foder. Men der er behov for et tæt samarbejde med Kommissionen, som "risikohåndterer" for at undgå

eventuelle fejltolkninger.

Endelig nævner Forbrugerrådet, at forbrugerne forventer som minimum at få to af de fire pladser i bestyrelsen, som er

forbeholdt repræsentanter for forbrugerne og industrien.

Landbrugsraadet

mener, at det er uheldigt, at der inddrages hensyn til dyrs og planters sundhed direkte i

fødevarelovgivningen, idet der eksisterer selvstændig lovgivning på området vedrørende dyr og planter.

Landbrugsraadet finder derimod, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at

sikre producenterne rimelige og lige konkurrencevilkår, også i forhold til tredjelande.

Endvidere udtrykkes der ønske om tilbageholdenhed i brugen af forsigtighedsprincippet, blandt andet savner

Landbrugsraadet en definition af "andre legitime aspekter" og mener, at den eksisterende formulering giver for vide

muligheder for at anvende forsigtighedsprincippet med deraf følgende risiko for opbygning af handelsbarrierer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet støtter kravet om sporbarhed, men finder det væsentligt, at reglerne bliver så lette at administrere som

muligt og ikke mere indgribende end nødvendigt.

For så vidt angår Myndigheden fremgår det af forslaget, at EU{{PU2}}s Fødevaremyndighed skal behandle

"fødevaresikkerhed" meget bredt. Således inddrages blandt andet dyrevelfærd og arbejdsmiljø, som arbejdsområder for

den nye myndighed. Landbrugsraadet finder det ikke umiddelbart klart, hvordan dyrevelfærd kan have indflydelse på

sundhedsbeskyttelse af forbrugerne. Endelig fremgår det af forslaget, at der ved oprettelsen ndigheden vil ske en

sammenlægning af de eksisterende stående komitéer. Landbrugsraadet er tvivlende overfor det hensigtsmæssige i denne

ændring.

FødevareIndustrien

kan generelt fuldt ud støtte, at der tages hensyn til dyr og planters sundhed samt miljøet, men

finder som Landbrugsraadet, at disse hensyn ikke bør indgå i en generel lov om fødevarer. De bør varetages i andre

regelsæt.

FI finder ligeledes, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at sikre

producenterne rimelige og lige konkurrencevilkår, også i forhold til tredjelande.

Angående anvendelsen af forsigtighedsprincippet lægger FI vægt på, at alene videnskabelige begrundelser er berettigede

til at hindre den frie bevægelighed for varer. FI ønsker derfor også tilbageholdenhed i brugen af forsigtighedsprincippet.

FI støtter kravet om sporbarhed men finder, at de dokumentationskrav, der pålægges fødevarevirksomhederne i den

forbindelse, skal stå et i rimeligt forhold til målet om hurtig og sikker tilbagetrækning af (risikobehæftede) varer.

FI ønsker, at Myndigheden tillægges kompetence til at afklare, hvorvidt nationale krav og initiativer er behørigt

sundheds- og sikkerhedsmæssigt begrundet, og at Myndigheden kan træffe den endelige afgørelse i tilfælde, hvor der er

videnskabelig uenighed, og der derfor indledes en mæglingsprocedure. FI finder, at Kommissionen i forslaget har fået

for stor indflydelse på Myndighedens drift og opbygning i forhold til, at der skal være tal e om en uafhængig institution.

Mejeriforeningen

finder, at forslaget indebærer en uigennemskuelig sammenblanding af forskellige formål, der kan

lægges til grund for foranstaltninger, der klassificeres som relateret til fødevaresikkerhed. Principper for, hvornår og

hvordan andre legitime faktorer (herunder samfundsmæssige, økonomiske, etiske og miljømæssige forhold samt

dyrevelfærd) kan indgå i risikostyringen, bør nærmere præcis eres.

Endvidere finder foreningen, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at

sikre producenterne rimelige og lige konkurrencevilkår, også i forhold til tredjelande. Endelig er foreningen

grundlæggende uenig i, at fødevarer, der eksporteres ud af EU, skal overholde samtlige de krav, der er gældende i EU,

med mindre importlandet kræver noget andet.

Foreningen advarer mod misbrug af forsigtighedsprincippet, og det bør præciseres i forslaget, at anvendelsen forudsætter

en signifikant videnskabelige usikkerhed. Foreningen foreslår desuden, at Myndigheden forpligtes til straks at igangsætte

afklaring af den videnskabelige usikkerhed.

Foreningen bemærker endvidere, at teksten vedrørende internationale forpligtelser, jf. artikel 18, kan give anledning til

den fortolkning, at det er Kommissionen, der har kompetencen i internationale fora. En sådan udvikling vil være yderst

uheldig ikke blot for de enkelte medlemsstater, men for EU's indflydelse på den internationale regulering i det hele taget.

For så vidt angår Myndigheden påpeges, at placeringen af varslingssystemet ikke harmonerer med Myndighedens

funktion (foretager risikovurdering), idet varslingssystemet er en udpræget risikostyringsaktivitet, som ikke bør

håndteres af videnskabelige eksperter.

Danske Slagterier

finder det uheldigt at indrage hensyn til dyrs sundhed og sikkerhed, planters sundhed, miljø og

arbejdsmiljø direkte i fødevarelovgivningen.

Endvidere finder DS, at formålet med fødevarelovgivningen også bør omfatte at fremme eksport fra EU og at sikre

producenterne rimelige og lige konkurrencevilkår, også i forhold til tredjelande. DS anfører, at en fødevare bør anses for

sikker, når den overholder specifikke bestemmelser i den medlemsstat, hvor den er produceret.

DS udtrykker ønske om tilbageholdenhed i brugen af forsigtighedsprincippet og støtter kravet om sporbarhed, men

finder det væsentligt, at reglerne bliver så lette at administrere som muligt og ikke mere indgribende end nødvendigt.

DS er tvivlende overfor det hensigtsmæssige i at sammenlægge de stående komitéer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

fremhæver generelt vigtigheden af, at arbejdsmiljøet,

arbejdstagerhensyn og arbejderrepræsentation indarbejdes i forslaget. I den forbindelse udtrykker NNF tilfredshed med,

at der ifølge forslaget kan lægges hensyn til arbejdsmiljøet til grund i fødevarelovgivningen.

Endelig ønsker NNF, at forsigtighedsprincippet bør være gældende i tilfælde af modstridende ekspertudtalelser.

Specialarbejderforbundet i Danmark

konstaterer, at de sociale aspekters vigtighed ikke er medtaget i forslaget. Især

tænkes her på, hvilken rolle arbejdsvilkårene, herunder både godt arbejdsmiljø og kompetent uddannelse af de ansatte,

spiller for sikring af konkrete forarbejdningsmetoder. Herefter påpeger SiD, at hensynet til arbejdstageren, arbejdsmiljøet

samt arbejderrepræsentation bør indarbejdes konsekvent i forslaget.

For så vidt angår anvendelsen af forsigtighedsprincippet, mener SiD, at dette bør anvendes i tilfælde af modstridende

ekspertudtalelser, så enhver rimelig tvivl kommer forbrugerne til gode.

HORESTA

anfører, at det ikke fremgår ikke af forslaget, hvilke kriterier der skal ligge til grund for valget af

repræsentanter for forbrugerne og erhvervslivet i Myndighedens bestyrelse, men med det omfattende antal måltider, som

dagligt produceres i branchen, udgør hotel og restauranter en vigtig del af fødevarekæden. Derfor bør Hotel- og

restaurantsektoren indgå med repræsentation i Myndighedens bestyrelse.

Endvidere finder HORESTA det betænkeligt, at medlemsstaterne, de nationale kompetente organer og EU-Parlamentet i

forhold til Kommissionen har en begrænset mulighed for at anmode Myndigheden om en ekspertudtalelse.

Bryggeriforeningen

støtter kravet om sporbarhed, men finder det væsentligt, at reglerne bliver så lette at administrere

som muligt og ikke mere indgribende end nødvendigt.

Endvidere finder foreningen, at det er nødvendigt med en gennemgribende omstrukturering af de videnskabelige

komiteer, således at disse overtages af Myndigheden, og finder det positivt, at der oprettes en tværfaglig komité.

Den Danske Dyrlægeforening

udtrykker tilfredshed med, at forslaget dækker bredt og inkluderer foder, drikkevand,

fødevarer og dyresundhed m.v. Endvidere er det tilfredsstillende, at der med forslaget er taget initiativ til adskillelse

mellem ansvaret for risikoanalyse og risikostyring.

NOAH

udtrykker ligeledes tilfredshed med, at der i fødevarelovgivningen tages hensyn til miljøet.

Med hensyn til eksport finder NOAH af etiske grunde, at eksport og reeksport til tredjelande af fødevarer, der ikke

opfylder EU-lovgivningen, bør være forbudt i alle tilfælde.

NOAH anfører endvidere, at for så vidt angår anvendelsen af forsigtighedsprincippet må økonomiske aspekter være

underordnede, hvor der konstateres en mulighed for sundhedsrisiko.

Endelig efterlyser NOAH fuld offentlighed og adgang til data på fødevareområdet i tråd med principperne i

Århuskonventionen (vedrører adgang til oplysninger på miljøområdet). Desuden efterlyses, at repræsentanter for

forbrugerorganisationer og andre non-profit organisationer sikres finansiel mulighed for at indgå i vurderingen af

Myndighedens arbejde.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat den 30. januar 2001.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 24. november 2000 i forbindelse med

forelæggelsen af rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 30. november 2000, jf. aktuelt notat af 17.

november 2000, samt den 8. december 2000 (orientering) i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug) den

19.- 20. december 2000, jf. aktuelt notat af 30. november 2000.

3. Status for WTO-forhandlingerne

Nyt notat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet (landbrug) vedtog på rådsmødet den 20.-21. november 2000 et sæt konklusioner om et bredt forhandlingsmandat

for en ny WTO landbrugsaftale. Disse konklusioner blev efterfølgende sendt til WTO som grundlaget for EU{{PU2}}s

forhandlingsposition i de kommende forhandlinger.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Kommissionen forventes at ville give en redegørelse for den aktuelle forhandlingssituation. Redegørelsen vil tage

udgangspunkt i konklusionerne fra Rådsmødet den 20. {{SPA}} 21. november 2000. Disse bygger på artikel 20 i

WTO´s landbrugsaftale, der fastslår, at nye forhandlinger skal finde sted fra 1. januar 2000. Den langsigtede målsætning

på landbrugsområdet er ifølge artikel 20, "at væsentlige, gradvis ættelser af støtte og beskyttelsesniveauer skal føre til en

grundlæggende reform".

Hovedtemaerne for de kommende forhandlinger på landbrugsområdet er fortsat ønsket om yderligere liberaliseringer

gennem forstærkning af eksisterende forpligtelser, stramning af reglerne på baggrund af de opnåede erfaringer samt

begrænsning af landbrugsaftalens undtagelsesbestemmelser.

Fællesskabet har i sit forhandlingsoplæg medtaget tidligere ønsker om at inddrage alle former for eksportstøtte i

forhandlingerne, herunder eksportkreditter, anvendelse af fødevarehjælp samt statshandelsselskaber. Det er EU´s

opfattelse, at alle elementer af eksportkonkurrencen, der forvrider handelen med landbrugsprodukter, skal underlægges

en disciplinering.

Det fremgår ydermere af EU{{PU2}}s forhandlingsoplæg, at de ikke-handelsmæssige hensyn skal anerkendes i

forhandlingerne om en ny landbrugsaftale. I denne forbindelse lægger Kommissionen særlig vægt på elementer som

landbrugets multifunktionelle rolle, beskyttelsen af miljøet, fremme af landdistiktsudviklingen, fattigdomsbekæmpelse

samt fødevaresikkerhed.

Derudover gives i forhandlingsoplægget udtryk for nødvendigheden af en særlig og præferentiel behandling af

udviklingslandene. Der henvises til, at EU har forpligtet sig til at give toldfri adgang for så godt som alle produkter fra de

mindst udviklede lande inklusive landbrugsprodukter. Det foreslås, at der tages hensyn til udviklingslandenes særlige

bekymringer vedrørende fødevaresikkerhed, bl.a. ved at sikre, at foranstaltninger, der vedrører fattigdomsbekæmpelse og

landdistriktsudvikling i udviklingslandene bliver undtaget fra enhver form for reduktionsforpligtelse.

Endelig anføres ønsket om at fastholde fredsklausulen og den særlige beskyttelsesklausul i landbrugsaftalen. Den særlige

beskyttelsesklausul beskytter importerende lande imod pludselige stigninger i import eller fald i importpriser, og

fredsklausulen medvirker til håndhævelse af reduktionsforpligtelserne i aftalen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Der foreligger ingen vurdering af de statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser af de supplerende

konklusioner.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har tidligere understreget behovet for at se reformpolitikken på landbrugsområdet,

udvidelsesforhandlingerne og WTO forhandlingerne i sammenhæng.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har i forbindelse med vedtagelsen af de ovennævnte konklusioner været forelagt Folketingets Europaudvalg

(orientering) den 20. oktober 2000 og den 10. november 2000, jf. aktuelt notat af 12. oktober 2000 og 6. november 2000.

_________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 1259/1999/EF om fastlæggelse af fælles

regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte

KOM (2000) 841

_________________________________________________________________

Uændret genoptryk af aktuelt notat af 18. januar 2001

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 841 af 15. december 2000 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af

forordning 1259/1999/EF om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for fælles støtte.

Forslaget er oversendt til Rådet den 18. december 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af

Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen

af EU's fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Forslaget indebærer, at der i en fire-årig prøveperiode fra 2002 til 2005 etableres en forenklet støtteordning for små

producenter, som samlet modtager op til 1.000 EURO i arealstøtte og dyrepræmier.

Ordningen skal være frivillig for såvel de enkelte medlemslande som landbrugerne.

Den enkelte støtteordning vil for de deltagende jordbrugere være et alternativ til arealstøtten og dyrepræmierne.

De øvrige betingelser for den forenklede støtteordning skal fastlægges i en gennemførelsesforordning.

Forslaget skal ses som et led i arbejdet med at forenkle EU{{PU2}}s landbrugslovgivning.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Da ordningen er fakultativ, og da Danmark ikke forudses at anvende ordningen, er der ingen konsekvenser, hverken

statsfinansielle eller andre.

Ordningen forudses at være budgetneutral i forhold til EU{{PU2}}s budget.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Dansk Familielandbrug anført, at principielt set bør man fra dansk side forholde sig positivt

til forenklingstiltag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 26. januar 2001, jf. aktuelt notat af 18.

januar 2001.

_________________________________________________________________

5. Humle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles

markedsordning for humle

• Rapport fra Kommissionen til Rådet om humlesektoren

KOM (2000) 834 endelig og KOM (2000) 838 endelig

_________________________________________________________________

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 834 af 14. december 2000 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af

forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle og ved KOM (2000) 838 af 14. december 2000

fremsendt rapport fra Kommissionen til Rådet om situationen i humlesektoren.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af

Europa-Parlamentet.

Rapporten er afgivet i medfør af artikel 18 i forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen

af EU's fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Kommissionen har fremlagt en beretning for Rådet om den økonomiske udvikling i Den Europæiske Unions

humlesektor.

I rapporten er det bl.a. anført, at verdensproduktionen af humle for 1999 er skønnet at udgøre 93.750 tons, hvoraf EU's

produktion udgjorde 34.600 tons (37 pct.). Arealet med humle på verdensplan udgør 58.000 hektar, hvoraf EU's areal

udgør 22.700 hektar (39 pct.), og arealet er på verdensplan reduceret med 30 pct. siden 1995.

Otte medlemsstater i EU producerer humle - Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Østrig, Portugal og

Storbritannien - af det samlede humleareal i EU i 1999 på 22.700 hektar, er 18.300 hektar (80 pct.) i Tyskland. Fra 1995

til 1999 er såvel arealet som produktionen af humle i EU reduceret med 18 pct. Denne formindskelse i kvantitet er blevet

kompenseret kvalitativt gennem et højere indhold af alphasyre. I 1999 blev der dyrket humle på 3.556 bedrifter - med et

gennemsnitsareal med humle på 6,38 hektar pr. bedrift.

Handlen med humle sker både på kontrakt og ved afsætning på det frie marked. Omfanget af handlen på kontrakt er

faldet fra 82 pct. i 1995 til 75 pct. i 1999. Priserne ved handel på kontrakt har været ret stabile i perioden 1995-1999 -

højst i 1997 med en pris på 202 EUR/50 kg og lavest i 1999 med en pris på 191 EUR/50 kg. Derimod har der været stort

udsving i priserne på det frie marked i samme periode med den lavest e pris i 1997 på 64 EUR/50 kg og højest i 1999 på

156 EUR/50 kg. Det konstateres, at udviklingen i prisen ikke reflekterer stigningen i alphasyreindhold i humlen (en

stigning på 37 pct. fra 1995 til 1999).

Rådet vedtog i maj 1998 en forordning om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger for humle (Rådets

forordning (EF) nr. 1098/98) på baggrund af konjunkturbestemt, men også strukturbetinget overskudsproduktion på

humlemarkedet i EU. De foranstaltninger, der gælder for en femårig periode fra 1998-høsten, vedrører midlertidigt ophør

med humledyrkning og/eller endelig rydning af humlearealer. De to ordninge r er frivillige, og det gælder såvel for

medlemsstaten som for producentsammenslutningerne og de individuelle producenter.

Det konkluderes i rapporten, at der er sket en gradvis tilpasning af produktionen til efterspørgslen, både hvad angår

kvantitet, nemlig via en reduktion af dyrkede arealer og producerede mængder, og hvad angår kvalitet gennem

sortsomstilling, især til de sorter, der er mest efterspurgt blandt bryggerierne. Det understreges samtidig, at problemerne

vedrørende en markedstilpasning fortsat er relevante.

På den baggrund har Kommissionen fremlagt et forslag til forlængelse af gældende støttebeløb i to år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 12, stk. 5, i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 er det gældende støttebeløb for humle produceret i

Fællesskabet fastsat i en femårig periode fra 1996-høsten til og med 2000-høsten. Støttebeløbet er fastsat til 480 EUR pr.

hektar.

Med den nuværende udvikling inden for sektoren, som beskrevet i rapporten, og da gennemførelsesperioden for

særforanstaltningerne udløber i 2002 samt af hensyn til visse vigtige producentlandes kommende tiltrædelse af Den

Europæiske Union, finder Kommissionen det hensigtsmæssigt i en toårs periode at forlænge gyldigheden af det

nuværende støttebeløb. Det foreslås samtidig, at Kommissionen inden den 31. decem ber 2002 foretager en undersøgelse

af, hvordan den fælles markedsordning fungerer som helhed.

En forlængelse på to år af den nuværende ordning åbner således mulighed for en samlet vurdering i 2002 af

bestemmelserne om producentstøtte og særforanstaltningerne vedrørende midlertidig braklægning og/eller definitiv

rydning.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Ingen.

Konsekvenser

Rapporten og forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til rapporten og forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.