Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 727
Offentligt
1463831_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 727)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
6. februar 2001
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse 18. januar 2001 (Alm. del - bilag 658) vedlægges
Justitsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 103.
Besvarelse af spørgsmål nr. 103 af 18. januar 2001 fra Folketingets Europaudvalg
(Alm. del {{SPA}} bilag 658).
Spørgsmål nr. 103:
"Vil ministeren inden Folketingets forespørgselsdebat om gennemførelse af Schengenreglerne i Norden (F 19)
som forventes foretaget den 6. februar 2001, tilsende udvalget en opdateret redegørelse vedrørende det
forberedende arbejde med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, herunder især
vedrørende visumsamarbejdet, grænsekontrol, ydre Schengen-grænser, den interne kontrol, herunder ko
ntrollen i de grænsenære områder,
politisamarbejde, og Schengen-informationssystemet ?"
Svar:
Der henvises til vedlagte reviderede redegørelse af 31. januar 2001 vedrørende det forberedende arbejde med
henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.
<DOCUMENT_START>
REVIDERETREDEGØRELSE
<DOCUMENT_START>
vedrørende det forberedende arbejde med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-
samarbejde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0002.png
1. Baggrund.
Den 19. december 1996 undertegnede Danmark, Finland og Sverige tiltrædelsesaftaler i forhold til Schengen-
konventionen. Samtidig undertegnede Norge og Island en samarbejdsaftale i forhold til Schengen-landene.
Folketinget bemyndigede ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 regeringen til at ratificere tiltrædelsesaftalen på
Danmarks vegne, og ratifikationen fandt herefter sted den 23. september 1997.
Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, er Schengen-samarbejdet blevet integreret i Den
Europæiske Union. Dette er sket i form af en protokol knyttet som bilag til Traktaten om Den Europæiske
Union og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Det fremgår af Schengen-protokollens artikel 6, at Island og Norge, der ikke er medlemmer af Den
Europæiske Union, deltager som associerede i gennemførelsen af Schengen-reglerne og den videre udvikling
heraf på baggrund af samarbejdsaftalen af 19. december 1996. Island og Norge har den 18. maj 1999 indgået
en aftale med Rådet om relevante procedurer i den forbindelse. Island og Norge har endvidere den 30. juni
1999 indgået en aftale med Råd et vedrørende de områder af Schengen-reglerne, der gælder for Irland og
Storbritannien. De nævnte aftaler er ratificeret af Island den 26. maj 2000 og af Norge den 17. maj 2000 og
trådte i kraft den 26. juni 2000.
Af protokollens artikel 2 fremgår det, at Schengen-reglerne, der er nærmere defineret i et bilag til protokollen,
fra datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttræden er gældende for EU-landene, bortset fra Storbritannien og
Irland. For Danmarks og de øvrige nordiske landes vedkommende følger det dog af artikel 2, stk. 2, at
Schengen-reglerne først er gældende fra den dato, som Rådet beslutter med enstemmighed blandt EU-landene,
bortset fra Storbritannien og Irland. Rådet (Schengen-landene) træffer afgørelsen, når det har konstateret, at
forudsætningerne for gennemførelsen af Schengen-reglerne er opfyldt i de nordiske lande, og at kontrollen ved
de ydre grænser er effektiv.
Med henblik på denne afgørelse har Schengen-landene i løbet af 2000 gennemført en evaluering af de nordiske
lande. De nordiske lande har som led i evalueringen besvaret et omfattende spørgeskema vedrørende de retlige
og praktiske spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af Schengen-reglerne i de nordiske lande. Endvidere
har de øvrige Schengen-lande gennemført evalueringsbesøg i de nordiske lande inden fo r områderne
databeskyttelse, politisamarbejde, det konsulære visumsamarbejde samt kontrollen ved de ydre grænser,
herunder lufthavne og havne.
Den 1. december 2000 traf Rådet (Schengen-landene) afgørelse om en fuldstændig gennemførelse af
Schengen-reglerne i forhold til Danmark og de øvrige nordiske lande med virkning fra den 25. marts 2001, dog
således at reglerne vedrørende Schengen-informationssystemet skulle bringes i anvendelse i forhold til de
nordiske lande med virkning fra den 1. januar 2001.
Det er i rådsafgørelsen forudsat, at det inden den 25. marts 2001 sikres, at Schengen-informationssystemet
fungerer tilfredsstillende i de nordiske lande, og at de nordiske lande fuldt ud lever op til Schengen-reglernes
krav vedrørende kontrollen ved de ydre Schengen-grænser.
Udkastet til rådsafgørelsen blev forud for rådsmødet forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på
forhandlingsoplæg, ligesom Folketingets Retsudvalg blev orienteret om udkastet.
I overensstemmelse med rådsafgørelsen og i medfør af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-
konventionen traf justitsministeren ved bekendtgørelse nr. 1366 af 20. december 2000 bestemmelse om, at
lovens regler om Schengen-informationssystemet trådte i kraft den 1. januar 2001, og at lovens øvrige
bestemmelser træder i kraft den 25. marts 2001.
Danmark og de øvrige nordiske lande har i tæt samarbejde truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik
på landenes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde samt den forudgående evaluering af de nordiske
lande. Der er i den forbindelse nedsat en nordisk styregruppe. Styregruppen, der består af repræsentanter for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0003.png
de myndigheder, der er ansvarlige for det forberedende arbejde i de respektive lande, afholder regelmæssige
m&osl ash;der med henblik på koordinering og udveksling af oplysninger.
På nationalt plan sikres den overordnede koordinering gennem afholdelse af regelmæssige møder med henblik
på udveksling af oplysninger og erfaringer i den nationale Schengen-gruppe med deltagelse af alle relevante
myndigheder og repræsentanter for Københavns Lufthavne A/S og SAS.
Herudover er der nedsat en koordinationsgruppe med deltagelse af Justitsministeriet, Rigspolitichefen,
Indenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen, Udenrigsministeriet og Datatilsynet. Koordinationsgruppen
afholder regelmæssige møder blandt andet med henblik på forberedelse af møderne i den nordiske styregruppe
og møderne i den arbejdsgruppe i rådsregi, der er ansvarlig for gennemførelsen af evalueringen af de nordiske
lande.
Endelig er der blevet nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter for Justitsministeriet,
Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen, Udenrigsministeriet og Datatilsynet med henblik på koordinering af
udarbejdelsen af informationsmateriale i forbindelse med Schengen-reglernes iværksættelse.
Denne redegørelse reviderer Justitsministeriets redegørelse af 12. juli 2000 vedrørende det forberedende
arbejde med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, som blev oversendt til
Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 18. og 20. juli 2000. Formålet med redegørelsen er
at give et samlet overblik over de initiativer og foranstaltninger, der er iværksat med henblik på gennemførelsen
af Schengen-reglerne i Danmark. Redegørelsen er udarbejdet i samarbejde med Indenrigsministeriet.
•
Status for det forberedende arbejde.
Det retlige grundlag.
Folketinget har med henblik på Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet vedtaget lov nr. 418 af 10. juni
1997, der - udover at bemyndige regeringen til at ratificere tiltrædelsesaftalen - indeholder bestemmelser, der
angår opfyldelsen af konventionen, herunder bestemmelserne om Schengen-informationssystemet og
bestemmelserne om polititjenestemænd fra et andet Schengen-land m.v., der udfører opgaver i Danmark efter
konventionens artikel 40 og 41.
Efter lovens § 1, der trådte i kraft den 12. juni 1997, bemyndiges regeringen til på Danmarks vegne at ratificere
henholdsvis den danske tiltrædelsesaftale med tilhørende tiltrædelsesprotokoller og samarbejdsaftalen
vedrørende Norge og Island.
Efter lovens § 4 fastsætter justitsministeren ikrafttrædelsestidspunktet for lovens øvrige bestemmelser.
På baggrund af rådsafgørelsen af 1. december 2000 og i medfør af lovens § 4 traf justitsministeren ved
bekendtgørelse nr. 1366 af 20. december 2000 bestemmelse om, at lovens regler om Schengen-
informationssystemet trådte i kraft den 1. januar 2001, og at lovens øvrige bestemmelser træder i kraft den 25.
marts 2001.
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men forventes for så vidt angår bestemmelserne vedrørende
Schengen-informationssystemet sat i kraft ved kongelig anordning også for disse landsdele, jf. lovens § 5.
Justitsministeriet har på denne baggrund anmodet Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på
Færøerne om at forelægge Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Hjemmestyre et udkast til en anordning om
ikrafttræden for henholdsvis Grønland og Færøerne af lovens bestemmelser om Schengen-
informationssystemet.
Ændringer af udlændingeloven med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde er
gennemført ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengen-konventionen m.v.),
lov nr. 473 af 1. juli 1998, lov nr. 140 af 17. marts 1999 og lov nr. 425 af 31. maj 2000.
Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af indenrigsministeren ved bekendtgørelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0004.png
Lovgivningen gælder ikke for Færøerne og Grønland, men vil blive sat i kraft ved kongelig anordning også for
disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger, jf. § 5.
Grønlands Landsting tilsluttede sig den 9. november 2000 et udkast til en anordning om ikrafttræden for
Grønland af udlændingeloven. Anordningen indeholder en række af de ændringer, som vil blive sat i kraft ved
Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet, jf. lov nr. 410 af 10. juni 1997, lov nr. 473 af 1. juli 1998, lov nr.
140 af 17. marts 1999 og lov nr. 425 af 31. maj 2000, med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold ti
lsiger.
Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 26. juni 1999, blev den 1. oktober 2000 sat i kraft for
Færøerne. Efterfølgende har Indenrigsministeriet anmodet Rigsombudsmanden på Færøerne om at forelægge
Færøernes Hjemmestyre et udkast til en anordning om ikrafttræden for Færøerne af en række af de ændringer i
den danske udlændingelov, som vil blive sat i kraft ved Danmarks indt ræden i Schengen-samarbejde, jf. lov nr.
410 af 10. juni 1997, lov nr. 473 af 1. juli 1998, lov nr. 140 af 17. marts 1999 og lov nr. 425 af 31. maj 2000
med senere ændringer, med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Indenrigsministeriet er endvidere i færd med at foretage de ændringer i udlændingebekendtgørelsen, der er
nødvendige som følge af Schengen-reglerne.
Det bemærkes i øvrigt, at de nordiske lande den 18. september 2000 undertegnede en tillægsprotokol til Den
Nordiske Paskontroloverenskomst med henblik på at bringe denne i overensstemmelse med Schengen-
reglerne.
For så vidt angår beskyttelse af personoplysninger er der ved lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af
personoplysninger fastsat de fornødne bestemmelser. Loven trådte i kraft den 1. juli 2000. Loven gælder ikke
for Færøerne, men forventes sat i kraft ved kongelig anordning for rigsmyndighedernes behandling af
oplysninger med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Loven gælder heller ikke for Gr&osla
sh;nland, men forventes sat i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Justitsministeriet har på denne baggrund anmodet Rigsombudsmanden i Grønland om at forelægge Grønlands
Hjemmestyre et udkast til en anordning om ikrafttræden for Grønland af loven med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Justitsministeriet har endvidere anmodet Rigsombudsmanden på Færøerne om at forelægge Færøernes
Hjemmestyre et udkast til en anordning om ikrafttræden for rigsmyndighedernes behandling af oplysninger
med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Visumsamarbejdet.
Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet indebærer en række nye lovgivningsmæssige og administrative
ændringer på visumområdet.
Ændringer af udlændingeloven med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde er
gennemført ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengen-konventionen m.v.),
som ændret ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, lov nr. 140 af 17. marts 1999 og lov nr. 425 af 31. maj 2000.
Lovgivningen vil blive sat i kraft ved bekendtgørelse i forbindelse med Danmarks indtræden i det praktiske
Schengen-sam arbejde.
Herefter vil der som udgangspunkt ikke længere skulle udstedes nationalt gældende visum, men et fælles
Schengen-visum, der vil gælde for samtlige Schengen-lande. Der vil dog være mulighed for under ganske
særlige betingelser at udstede et visum med begrænset geografisk gyldighed gældende f.eks. for Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0005.png
Ved udstedelse af visum skal der tages hensyn til de øvrige Schengen-landes interesser. Det er blandt andet
ensbetydende med, at det skal undersøges, om en visumansøger er registreret i Schengen-informationssystemet
som uønsket udlænding, ligesom der i nogle tilfælde skal foretages konsultation af andre Schengen-landes
myndigheder/repræsentationer. I den forbindelse er Udlændingestyrelsen i færd med at etablere den centrale
del af et fælles visumsystem, hvor både de danske repræsentationer, Udlændingestyrelsen, Udenrigsministeriet,
Indenrigsministeriet og politiet vil blive tilsluttet. Det centrale system forventes at kunne tages i anvendelse den
25. marts 2001. På det tidspunkt vil en del af repræsentationerne være direkte tilkoblet. De øvrige
repræsentationer vil på anden vis være i stand til at udstede visum under overholdelse af Schengen-reglerne.
En revideret udgave af Schengen-landenes fælles konsulære instruks om visum, der blandt andet indeholder en
redegørelse for dansk visumpraksis, vil blive sendt til Udenrigsministeriets repræsentationer i forbindelse med
Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.
Efter Schengen-reglerne kan et Schengen-land, der ikke har en ambassade eller et konsulat i et konkret
tredjeland, lade sig repræsentere af et andet Schengen-land med henblik på visumudstedelse i det pågældende
tredjeland. De nordiske lande forventer inden den 25. marts 2001 at indgå aftaler om etablering af et
samarbejde herom.
Endvidere vil der blive indgået en aftale mellem Danmark og Island, hvorefter Danmark repræsenterer Island
med henblik på visumudstedelse i alle tredjelande, hvor Danmark har en repræsentation.
I tredjelande, hvor ingen nordiske lande har repræsentationer, er Tyskland, Frankrig, Holland og Italien blevet
anmodet om at repræsentere de nordiske lande med henblik på visumudstedelse.
Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet har iværksat uddannelsesprogrammer for personale med ansvar
for visumspørgsmål.
Grænsekontrol.
Rigspolitichefen iværksatte i februar 1999 et projektarbejde (Schengen-kontrolprojektet) med henblik på at
overveje og fremkomme med anbefalinger vedrørende gennemførelsen af Schengen-regelsættets
kontrolordninger for dansk politis vedkommende. Projektarbejdet blev koordineret af en styregruppe
bestående af repræsentanter for Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i
Danmark, Politiforbundet i Dan mark, Politimesteren i Gråsten og Politimesteren i Nakskov. Styregruppen har
på baggrund af projektarbejdet udarbejdet en rapport af 28. februar 2000, som Rigspolitichefen den 6. marts
2000 har sendt til Justitsministeriet.
Rapporten indeholder en række overvejelser og anbefalinger vedrørende tekniske og organisatoriske forhold i
forbindelse med tilrettelæggelsen dels af personkontrollen ved de ydre Schengen-grænser, herunder vedrørende
kontrol af f.eks. fly, færger, krydstogtskibe, fragtskibe, fiskefartøjer og lystfartøjer med destination til eller fra
lande uden for Schengen-området, dels af den omlægning af den interne kontrol, der vil f&osla sh;lge af
ophævelsen af den systematiske personkontrol ved Danmarks indre Schengen-grænser.
Rigspolitiet har på baggrund af styregruppens rapport udarbejdet forslag til koncepter for den praktiske
gennemførelse af grænsekontrollen i forhold til henholdsvis fly- og skibstrafik. Disse koncepter indgår i
Indenrigsministeriets arbejde med henblik på en ændring af udlændingebekendtgørelsen.
2.3.1 Ydre Schengen-grænser.
Ved de ændringer i udlændingelovgivningen, der er gennemført med henblik på Danmarks deltagelse i
Schengen-samarbejdet, skal ind- og udrejsekontrol ved de ydre Schengen-grænser finde sted i
overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 6, ligesom afvisning af tredjelandsstatsborgere skal ske
i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 5.
I dag er 300 polititjenestemænd beskæftiget med grænsekontrol, heraf 150 i Grænsepolitiafdelingen i Tønder
og Gråsten politikredse, 75 ved havne og søgrænser og 75 ved lufthavnene. I forbindelse med Danmarks
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0006.png
indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde vil dette tal blive forøget med 150 polititjenestemænd med
henblik på kontrollen i Københavns Lufthavn i Kastrup og i Billund Lufthavn. Pr. 1. marts 2001 vil der i den
anledning blive oprettet 140 nye stillinger i Københavns Lufthavn i Kastrup og 10 nye stillinger i Billund
Lufthavn.
Rigspolitichefens styregruppe har påpeget, at det efter Schengen-reglerne påhviler de respektive lande på
baggrund af polititaktiske overvejelser med tilstrækkeligt mandskab at overvåge de ydre grænser mellem de
godkendte grænseovergangssteder med mobile enheder med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende
kriminalitet og at undgå uautoriseret indvandring.
Styregruppen har på den baggrund anbefalet, at der indgås aftaler mellem politiet og relevante myndigheder
som Forsvarsministeriet (Forsvarskommandoen), Skatteministeriet (Told & Skat), Miljøministeriet
(Miljøstyrelsen) og Fødevareministeriet (Fiskeriinspektionen) om etablering af et samarbejde med henblik på
overvågning af luftrummet og søgrænsen samt gennemførelse af politimæssige indsatser til søs.
Rigspolitichefen har oplyst, at der i forhold til den aktuelle situation ikke herudover er behov for at iværksætte
særlige foranstaltninger. Det bemærkes i den forbindelse, at der bortset fra nogle enkeltstående tilfælde i 1993
og 1994 ikke kendes eksempler på illegal indvandring i Danmark fra søsiden. Dette skyldes formentlig dels
Danmarks geografiske placering, dels det tætte samarbejde, der inden for Østersø-regionen finder sted mellem
Danmark og potentielle transitlande som f.eks. de baltiske lande og Polen.
Justitsministeriet har over for Rigspolitichefen tiltrådt, at det forberedende arbejde fortsættes i
overensstemmelse med styregruppens anbefalinger. Endvidere har Justitsministeriet anmodet Rigspolitichefen
om at tage kontakt til Told & Skat, Forsvarskommandoen, Miljøstyrelsen og Fiskeriinspektionen med henblik
på at indgå de nødvendige aftaler mv.
Rigspolitichefen, Forsvarskommandoen og Told & Skat er i efteråret 2000 blevet enige om principperne for
overvågning af luftrummet og søterritoriet i tiden efter dansk indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde,
herunder om udveksling af oplysninger, der gør det muligt at målrette overvågningen.
Det bemærkes, at de overvågningsopgaver, der tidligere henhørte under Miljøstyrelsen og Fiskeriinspektionen,
nu er overført til forsvaret.
Rigspolitichefen har herudover til hensigt at anskaffe en del nyt teknisk udstyr i forbindelse med Danmarks
indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde. Udstyret vil blive anskaffet dels med henblik på
gennemførelsen af kontrollen ved Danmarks ydre Schengen-grænser, dels med henblik på gennemførelsen af
de omlægninger i den interne kontrol, der vil følge af ophævelsen af den systematiske personkontrol ved
Danmarks indre Schengen-g rænser. Rigspolitichefen har således til brug for kontrollen i Københavns
Lufthavn i Kastrup, Billund Lufthavn, Københavns Havn og Esbjerg Havn rekvireret passcannere, udstyr til
afsløring af falske pas, udstyr til elektronisk søgning af fingeraftryk og digitale kameraer med henblik på
optagelse og elektronisk overførsel af billeder.
Indenrigsministeriet er endvidere i et samarbejde med Rigspolitichefen i færd med at fastlægge de lufthavne og
havne, som efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde skal være godkendte
grænseovergangssteder ved passage af Danmarks ydre Schengen-grænser, samt vilkårene for en sådan
godkendelse.
2.3.2 Den interne kontrol, herunder kontrollen i de grænsenære områder.
Ved de ændringer i udlændingelovgivningen, der er gennemført som følge af Danmarks deltagelse i Schengen-
samarbejdet, må ind- og udrejsekontrol ved de indre Schengen-grænser ikke finde sted.
Rigspolitichefens styregruppe har peget på, at afskaffelsen af personkontrollen ved de indre Schengen-grænser
medfører et behov for at intensivere anvendelsen af interne kontroller, herunder i de grænsenære områder.
Dette synspunkt gælder principielt i forhold til samtlige politikredse. Styregruppen har imidlertid lagt vægt på,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0007.png
at de interne kontroller bør målrettes og tilpasses de konkrete behov. Styregruppen har i den f orbindelse lagt
afgørende vægt på, at politiets personaleressourcer anvendes på den mest hensigtsmæssige måde.
På den baggrund har styregruppen i rapporten anbefalet at udvide indsatsområdet for Grænsepolitiafdelingen,
der er etableret i fortsættelse af regeringens handlingsplan fra maj måned 1998 for den fremtidige kontrol i
grænseområdet (ved den dansk-tyske landegrænse), til at omfatte målrettede indsatser i forhold til alle former
for grænseoverskridende kriminalitet i Jylland og på Fyn.
Styregruppen har endvidere anbefalet, at der etableres en tilsvarende fleksibel politienhed med udgangspunkt i
Nykøbing Falster og Nakskov politikredse. Denne politienheds indsatsområde vil i givet fald være Lolland,
Falster og Sjælland, herunder København. Politienheden vil kunne etableres ved anvendelse af de ressourcer,
der frigøres ved afskaffelsen af personkontrollen ved færgeruterne mellem Tyskland og Danmark.
Justitsministeriet har tiltrådt, at Rigspolitichefen arbejder videre i overensstemmelse med styregruppens
anbefalinger vedrørende tilrettelæggelsen af den interne kontrol, herunder i grænsenære områder.
Justitsministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at kompetence og ansvar ved gennemførelsen af de af
styregruppen anbefalede målrettede indsatser i relation til overtrædelser af udlændingeloven og
grænseoverskridende kriminalitet påhviler politimesteren i den politikreds, hvor indsatsen gennemføres.
Deltagende politi fra politienhederne, der organisatorisk vil høre under Tønder, Gråsten, Nakskov eller
Nykøbing Falster politikredse, vil således i forbindelse med gennemførelsen af målrettede indsatser være under
ledelse af politimesteren i den politikreds, hvor indsatsen gennemføres. Justitsministeriet har endvidere lagt til
grund, at personale fra de to politienheder vil kunne supplere Rigspolitichefens Task Force i forbindelse med
bistand til efterforskning af sager vedrørende organiseret menneskesmugling.
På den baggrund oprettes pr. 25. marts 2001 en grænsepolitiafdeling i Nykøbing Falster og Nakskov
politikredse med 41 polititjenestemænd, der frigøres ved afskaffelsen af personkontrollen ved færgeruterne
mellem Tyskland og Danmark. Grænsepolitiafdelingen Lolland/Falster vil få udgangspunkt i Maribo, og
indsatsområdet vil være Lolland, Falster og Sjælland, herunder København.
Rigspolitichefen har med henblik på den målrettede interne kontrol, herunder kontrollen i de grænsenære
områder, blandt andet indkøbt CO2- måleudstyr, ligesom der er rekvireret specialindrettede køretøjer, som er
forsynet med kontroludstyr og adgang til politiets registre.
Det er endvidere på et møde den 11. - 12. januar 2001 mellem Rigspolitichefen, de 7 regions-politiledere og
Foreningen af Politimestre i Danmark aftalt at iværksætte et arbejde med henblik på en modernisering af
politiets interne varslingssystemer.
Det bemærkes, at politiet ved de ændringer i udlændingelovgivningen, der er gennemført som følge af
Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet, kan standse et køretøj inde i landet med henblik på at
kontrollere, om køretøjet transporterer en eller flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet. Ransagning af
køretøjer inde i landet vil alene kunne ske efter retsplejelovens almindelige regler.
2.3.3 Midlertidig grænsekontrol.
Efter Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2, kan de respektive Schengen-lande i et begrænset tidsrum
iværksætte national grænsekontrol ved de indre Schengen-grænser, når den offentlige orden eller den nationale
sikkerhed kræver det.
Justitsministeriet har på den baggrund anmodet Rigspolitichefen om at overveje, hvorledes en
beslutningsprocedure for midlertidig genindførelse af grænsekontrol efter Schengen-konven-tionens artikel 2,
stk. 2, kan tilrettelægges, og hvorledes midlertidig personkontrol i givet fald kan gennemføres ved Danmarks
indre Schengen-grænser, herunder havne, lufthavne og landegrænser henholdsvis til Tyskland og ved
Øresundsforbindelsen til Sverige.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0008.png
Beslutningsproceduren vil være fastlagt inden Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde den
25. marts 2001.
Politisamarbejdet.
Der har i mange år eksisteret et tæt samarbejde mellem de nordiske landes politi og anklagemyndigheder. Dette
samarbejde vil fortsætte efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.
Herudover har Danmark og Sverige den 6. oktober 1999 indgået en aftale om politimæssigt samarbejde i
Øresundsregionen. Baggrunden for aftalen er etableringen af Øresundsforbindelsen, der medfører, at Danmark
og Sverige får fælles landgrænse. Aftalen indeholder blandt andet bestem-melser med henblik på udmøntning
af Schengen-konventionens regler om politimæssigt samarbejde, herunder bestemmelsen i Schengen-
konventionens artikel 41 om grænseoverskridende forfølgelse. Folketinget vedtog den 4. maj 2000 lov nr. 318
om gennemførelsen af aftalen, og aftalen er trådt i kraft den 1. juli 2000.
I tilknytning til aftalen har Danmark og Sverige afgivet erklæringer om anvendelsen af bestemmelserne om
grænseoverskridende forfølgelse i Schengen-konventionens artikel 41. Det fremgår blandt andet heraf, at
svensk politi får mulighed for at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk territorium op til 25 km fra
Øresundsforbindelsens afslutning. Svensk politi vil ikke kunne pågribe personer uden for Øresundsf
orbindelsens område. Der gælder ingen tilsvarende begræns-ning for dansk politis forfølgelse af personer fra
Øresundsforbindelsen og ind på svensk territorium. Svenske politifolk vil kunne medbringe deres
tjenestevåben, men disse må alene benyttes i nødværge. Svensk politi vil i øvrigt skulle overholde dansk
lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser under udførelsen af opgaver i Danmark.
Med henblik på en styrkelse af det politimæssige samarbejde i den dansk-tyske grænseregion er der indledt
forhandlinger mellem Danmark og Tyskland om en bilateral samarbejdsaftale. Aftalen skal supplere og
konkretisere reglerne i Schengen-konventionen om det politimæssige samarbejde mellem Schengen-landene.
Forhandlingerne forventes afsluttet inden den 25. marts 2001.
Allerede i forbindelse med undertegnelsen af tiltrædelsesaftalen har Danmark i forhold til Tyskland fastsat en
geografisk begrænsning for grænseoverskridende forfølgelse. Tyske politifolk vil således kun kunne fortsætte
en forfølgelse 25 kilometer ind i Danmark. Tyske politifolk må ikke pågribe personer på dansk grund. Tyske
politifolk vil kunne medbringe deres tjenestevåben, men disse må alene benyttes i nød værge. Tysk politi vil
skulle overholde dansk lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser under udførelsen af opgaver i
Danmark.
Uddannelse af dansk politi.
Rigspolitichefen har iværksat et meget omfattende informations- og uddannelsesprogram, der omfatter
samtlige ansatte i politiet, med henblik at sikre, at de ansatte i politiet får kendskab til Schengen-reglerne,
herunder til de specifikke regler vedrørende udførelse af kontrol og reglerne om politimæssigt samarbejde.
Rigspolitichefen vil herudover udarbejde en række vejledninger og manualer, der fastlægger de overordnede
retningslinier for den k ontrol, som personalet skal udføre, dels ved de ydre grænser, dels inde i landet,
herunder i de grænsenære områder.
Rigspolitichefen har i den forbindelse uddannet 160 instruktører til varetagelse af den teoretiske undervisning i
Schengen-reglerne og 240 instruktører til varetagelse af undervisningen i Schengen-informationssystemet.
Disse instruktører har herefter påbegyndt gennemførelsen af Schengen-uddannelsesprogrammet i forhold til de
øvrige ansatte i politiet.
Rigspolitichefen har endvidere iværksat særlige kurser for de ansatte ved Rigsadvokaten og statsadvokaterne.
Bekæmpelse af narkotikakriminalitet.
Der pågår et tæt samarbejde mellem politi og Told & Skat om bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika.
Det kan i den forbindelse nævnes, at de nævnte myndigheder har etableret et samarbejde med henblik på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0009.png
målrettede undersøgelser efter narkotika ved flyafgange og flyankomster ved toldcentret i Københavns
Lufthavn i Kastrup. Politiet og Told & Skat planlægger herudover en øget indsats i forhold til Danmarks ydre
Schengen-grænser.
Endvidere har Rigspolitichefen oprettet en særlig koordinerings-, moniterings- og analyseenhed, der benævnes
Nationalt Efterforskningsstøttecenter (NEC), blandt andet med henblik på at koordinere indsatsen mod
narkotikakriminalitet. Enheden samarbejder med andre myndigheder, såvel nationale som internationale,
ligesom enheden blandt andet driver et nationalt efterforskningsregister vedrørende narkotikakriminalitet.
Enheden vil i forbindelse med Danmar ks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde blive inddraget i
implementeringen af Schengen-reglerne om bekæmpelse af narkotikakriminalitet.
Schengen-informationssystemet.
Det følger af § 2, stk. 1, i lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen, at
bestemmelserne i Schengen-konventionens afsnit IV (Schengen-informations-systemet) gælder her i landet.
Efter § 2, stk. 2, er Rigspolitichefen ansvarlig for den centrale del af Schengen-informationssystemet, mens
Registertilsynet (nu Datatilsynet) er udpeget som tilsynsmyndighed, jf. lovens § 2, stk. 3.
Lovens § 2 trådte i henhold til bekendtgørelse nr. 1366 af 20. december 2000 i kraft den 1. januar 2001.
Udviklingen af Danmarks nationale del af Schengen-informationssystemet (N.SIS) er sket i samarbejde mellem
de nordiske lande. Driften af den nationale del af Schengen-informations-systemet i Danmark forestås af
Rigspolitichefens driftsleverandør CSC Danmark A/S, der tillige forestår driften af politiets centrale edb-
systemer mv.
Danmarks nationale del af Schengen-informationssystemet (N.SIS) er et edb-register og dermed omfattet af
lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger. I overensstemmelse med loven har
Rigspolitichefen i juli måned 2000 anmeldt systemet til Datatilsynet, der den 30. oktober 2000 har meddelt
tilladelse til systemet.
Danmark blev tilsluttet Schengen-informationssystemet i december måned 2000, og fra 1. januar 2001 har
dansk politi haft mulighed for at søge direkte blandt de oplysninger, der er indberettet til Schengen-
informationssystemet. Politiet påbegyndte ligeledes på dette tidspunkt indberetningen af danske oplysninger til
Schengen-informationssystemet.
Autoriseret personale i politiet har i dag adgang til at søge direkte blandt oplysninger i Schengen-
informationssystemet fra ca. 8.400 pc-arbejdspladser, der er tilsluttet politiets landsdækkende netværk. Inden
den 25. marts 2001 etablerer Rigspolitichefen endvidere et mindre antal pc-arbejdspladser i danske lufthavne
og havne med adgang til at søge direkte blandt oplysninger i Schengen-informationssystemet som led i
gennemførelsen af ind- og udrejsekontro l .
For så vidt angår danske myndigheders indberetning af oplysninger i Schengen-informations-systemet,
forventes det, at der på årsbasis vil blive indlagt ca. 50 indberetninger om eftersøgte personer, der begæres
anholdt med henblik på udlevering, jf. Schengen-konventionens artikel 95. Det forventes endvidere, at der vil
blive indlagt ca. 400 indberetninger vedrørende uønskede udlændinge, der nægtes indrejse, jf. Schengen-k
onventionens artikel 96, og ca. 140.000 indberetninger vedrørende genstande (motorkøretøjer, påhængsvogne
og campingvogne, skydevåben, blankodokumenter, identitetsdokumenter og pengesedler), jf. Schengen-
konventionens artikel 100.
Danmark har pr. 31. januar 2001 indlagt i alt 4478 indberetninger i Schengen-informations-systemet
vedrørende genstande, jf. Schengen-konventionens artikel 100, herunder en efterlyst pengeseddel, to
skydevåben, 3751 id-dokumenter og 724 køretøjer. Danmark har endvidere indlagt 45 indberetninger i
Schengen-informationssystemet vedrørende personer, herunder 21 efterlysninger med henblik på udlevering,
jf. Schengen-konventionens artikel 95, 12 indberet ninger om forsvundne voksne eller voksne, der af hensyn til
deres egen sikkerhed midlertidigt bør tages i varetægt, og seks indberetninger vedrørende mindreårige, jf.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0010.png
Schengen-konventionens artikel 97, samt seks indberetninger vedrørende forkyndelser, jf. Schengen-
konventionens artikel 98.
Sirene-kontoret, der blandt andet er ansvarlig for videregivelse af supplerende oplysninger i tilknytning til
indberetninger i Schengen-informationssystemet, er organisatorisk placeret i en sektion hos Rigspolitichefen.
Det er hensigten, at sektionen den 25.marts 2001 skal have 39 ansatte, hvoraf ca. 20 vil være beskæftiget med
Sirene-funktioner.
Retligt samarbejde.
Schengen-konventionen indeholder en række bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager, herunder om
direkte fremsendelse mellem de retlige myndigheder. Justitsministeriet vil på den baggrund udarbejde en ny
vejledning om behandlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager.
Vejledningen vil indeholde retningslinier for de danske myndigheders behandling af anmodninger om retshjælp
og vil blandt andet indeholde en redegørelse om Schengen-konventionens bestemmelser om gensidig retshjælp
i straffesager. Det vil i den forbindelse blive præciseret, at retsanmodninger vil kunne sendes direkte mellem de
retlige myndigheder i Danmark og de retlige myndigheder i de andre Schengen-lande. Vejledningen forventes
færdiggjort inden den 25. ma rts 2001.
• Grønland og Færøerne.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen, at bestemmelserne i
aftalen ikke finder anvendelse på Færøerne og i Grønland.
I aftalens artikel 5, stk. 2, er det imidlertid bestemt, at der ikke udføres kontrol af personer, der rejser mellem
på den ene side Grønland og Færøerne og på den anden side de stater, der har tilsluttet sig Schengen-
konventionen og Samarbejdsaftalen med Norge og Island.
Disse bestemmelser er indsat, fordi Grønland og Færøerne på den ene side ikke er medlemmer af Den
Europæiske Union, men på den anden side er omfattet af den rejseordning, der er fastlagt inden for rammerne
af Den Nordiske Pasunion. Efter denne ordning kan nordiske statsborgere frit rejse mellem de nordiske lande
over godkendte grænseovergangssteder uden at medbringe pas og uden at gennemgå paskontrol. Andre
statsborgere end nordiske kan li geledes rejse mellem de nordiske lande over godkendte grænseovergangssteder
uden at skulle gennemgå paskontrol, men sådanne statsborgere skal medbringe pas eller anden godkendt
rejselegitimation.
Det fremgår af den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, at bestemmelserne i aftalen
bringes i anvendelse, når forudsætningerne herfor er opfyldt i forhold til de andre Schengen-lande, og når
kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv, samt når Eksekutivkomitéen har konstateret, at de regler, den
finder nødvendige for gennemførelsen af effektive kontrol- og overvågningsforanst altninger ved de ydre
grænser på Færøerne og i Grønland samt de nødvendige kompenserende foranstaltninger, herunder benyttelse
af Schengen-informationssystemet, er trådt i kraft og er blevet effektive.
Rådet traf den 1. december 2000 afgørelse om en fuldstændig gennemførelse af Schengen-reglerne i forhold til
Danmark og de øvrige nordiske lande med virkning fra den 25. marts 2001, dog således at reglerne vedrørende
Schengen-informationssystemet skulle bringes i anvendelse i forhold til de nordiske lande med virkning fra den
1. januar 2001.
Dette betyder, at de nødvendige kompenserende foranstaltninger, der efter slutakten skal gennemføres på
Færøerne og i Grønland, skal være gennemført inden den 25. marts 2001.
Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen har i samarbejde med de grønlandske og
færøske myndigheder udarbejdet to notater om gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks
tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen i forhold til henholdsvis Grønland og Færøerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0011.png
Notaterne indeholder en oversigt over de Schengen-regler, som efter Danmarks, Grønlands og Færøernes
opfattelse er relevante i forhold til Grønland og Færøerne.
Det understreges i notaterne, at man fra dansk, grønlandsk og færøsk side er enig i, at kontrollen ved de ydre
grænser i Grønland og på Færøerne skal gennemføres i overensstemmelse med Schengen-reglerne. I
forbindelse med tilrettelæggelsen af kontrollen bør man imidlertid tage hensyn til de grønlandske og færøske
ønsker om at videreudvikle turismeerhvervet og råstofsektoren. Gennemf&os lash;relsen af kontrollen bør
derfor ikke hindre den eksisterende persontrafik med tilknytning til disse områder eller hindre yderligere
udvikling heraf. For Grønlands vedkommende bør man endvidere tage hensyn til den fastboende befolknings
passage af grænsen mellem Canada og Grønland.
Notaterne er udarbejdet med henblik på evalueringen af de nordiske lande og er forelagt for den arbejdsgruppe
i rådsregi, der er ansvarlig for at gennemføre evalueringen af de nordiske lande forud for de nordiske landes
indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.
Notaterne er oversendt til Folketingets Retsudvalg den 28. september 1999.
Justitsministeriet gennemførte endvidere i september måned 1999 to besøg henholdsvis i Grønland og på
Færøerne med deltagelse af centralt placerede embedsmænd fra EU-landene, Rådssekretariatet, Norge og
Island.
Besøgene havde til formål at give deltagerne indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende i Grønland og på
Færøerne. Deltagerne fik i den forbindelse mulighed for at møde repræsentanter for
hjemmestyremyndighederne, politiet, lufthavnsmyndighederne og de to rigsombud, ligesom deltagerne fik
mulighed for at danne sig et indtryk af de geografiske og demografiske forhold.
• Evalueringen af de nordiske lande.
De nordiske lande har i tæt samarbejde truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på landenes
indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.
Schengen-landenes evaluering af de nordiske lande blev indledt i begyndelsen af år 2000, hvor de nordiske
lande besvarede et omfattende spørgeskema vedrørende iværksatte og forberedte foranstaltninger med henblik
på landenes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.
I løbet af foråret 2000 gennemførte Schengen-landene evalueringsbesøg i de nordiske lande vedrørende
databeskyttelse og politisamarbejde. I forbindelse med evalueringsbesøgene fik de deltagende repræsentanter
fra Schengen-landene mulighed for at møde repræsentanter for relevante myndigheder, herunder
registermyndigheder, i de respektive nordiske lande, ligesom de f.eks. i Danmark fik mulighed for at besigtige
lokaliteterne for bl.a. Sirene-kontoret, virksomheden CSC, der skal drive den danske nationale del af Schengen-
informationssystemet (N.SIS), samt Øresundsforbindelsen.
Der er udarbejdet to rapporter om resultaterne af evalueringsbesøgene. Rapporterne er generelt positive i
bedømmelsen af de nordiske lande. Rapporterne indeholder tillige enkelte anbefalinger i forhold til de nordiske
lande, bl.a. med henblik på indsamling af oplysninger til brug for det politimæssige samarbejde, ligesom der
anmodes om yderligere oplysninger vedrørende bl.a. den organisatoriske tilrettelæggelse af Sirene-kontorerne i
de nordiske lan de og om anvendelsen af de såkaldte "nordic alerts" (nordiske efterlysninger).
På et møde den 29. maj 2000 i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island tog
ministrene de foreløbige evalueringsresultater vedrørende databeskyttelse og politisamarbejde til efterretning. I
tilknytning til mødet vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) et udkast til rådskonklusioner vedrørende
evalueringen af de nordiske lande.
I konklusionerne noterede Rådet sig med tilfredshed de betydelige fremskridt i det forberedende arbejde med
henblik på Schengen-reglernes iværksættelse i forhold til de nordiske lande.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0012.png
Samtidig fastslog Rådet, at der ikke vil være grund til på ny at vurdere det forberedende arbejde på de
evaluerede områder, hvis forudsætningerne i de foreløbige evalueringsrapporter opfyldes rettidigt.
Endelig henstillede Rådet, at det forberedende arbejde fortsættes med henblik på forelæggelsen af en
fuldstændig evalueringsrapport.
De nordiske lande har efterfølgende orienteret de øvrige Schengen-lande om de iværksatte foranstaltninger
med henblik på opfølgning af anbefalingerne i rapporterne.
I juni 2000 gennemførte Schengen-landene evalueringsbesøg vedrørende det konsulære visumsamarbejde. For
Danmarks vedkommende fandt besøget sted den 19. juni 2000 på den danske ambassade i Moskva. I
forbindelse med besøget blev de deltagende repræsentanter fra Schengen-landene orienteret om de nuværende
sagsgange på ambassaden og om planlagte tiltag med henblik på opfyldelse af Schengen-reglerne vedrørende
visum- samarbejdet.
Der er udarbejdet en rapport om evalueringsbesøgene. Rapporten er generelt positiv i bedømmelsen af de
nordiske lande.
I efteråret 2000 gennemførte Schengen-landene evalueringsbesøg vedrørende kontrollen ved de ydre
Schengen-grænser. For Danmarks vedkommende blev der gennemført besøg vedrørende sø- og luftgrænser i
september måned. Deltagerne i besøget fik mulighed for at møde repræsentanter for de relevante
myndigheder, herunder Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Politimestrene i Esbjer g og Varde,
Told&Skat, Forsvarskommandoen, ligesom de fik mulighed for at besigtige Københavns Havn, Esbjerg Havn,
Københavns Lufthavn i Kastrup og Billund Lufthavn. Under evalueringsbesøget blev deltagerne orienteret om
det forberedende arbejde med henblik på gennemførelsen af kontrollen ved de ydre grænser i forbindelse med
Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, herunder kontrolkoncepter, organisatorisk
tilrettelæggelse, uddannelse a f politiets personale, planlagte anskaffelser for så vidt angår udstyr samt planlagte
bygningsmæssige foranstaltninger.
Der er udarbejdet en samlet rapport om disse evalueringsbesøg. Rapporten er generelt positiv i bedømmelsen
af de nordiske lande, idet rapporten dog indeholder enkelte anbefalinger for så vidt angår bygningsmæssige
foranstaltninger, udstyr og uddannelse i de nordiske lande. Rapporten konkluderer, at de nordiske lande har
tilvejebragt et tilfredsstillende retligt grundlag for en gennemførelse af Schengen-reglerne, og at
evalueringskomitéen er ov erbevist om, at de nordiske lande vil opfylde betingelserne for Schengen-reglernes
iværksættelse, hvis landene tager højde for komitéens anbefalinger. Samtidig peger evalueringskomitéen på, at
der inden marts måned 2001 bør gennemføres besøg i større internationale lufthavne i de nordiske lande
(herunder Københavns Lufthavn i Kastrup og Billund Lufthavn) samt i større havne med internationale anløb
(herunder K&osla sh;benhavns Havn og Esbjerg Havn) med henblik på at sikre, at det forberedende arbejde,
herunder de bygningsmæssige og andre nødvendige foranstaltninger med henblik på Schengen-reglernes
anvendelse, er gennemført.
De nordiske lande har tilkendegivet, at de vil efterkomme anbefalingerne i rapporten og har fremlagt
detaljerede oversigter over, hvordan og hvornår den resterende del af det forberedende arbejde vil blive
gennemført.
Schengen-landene vil på den baggrund og i overensstemmelse med rådsafgørelsen af 1. december 2000
gennemføre supplerende besøg i løbet af februar måned 2001 i de nordiske lande med henblik på at
kontrollere, at det forberedende arbejde, herunder de bygningsmæssige og andre nødvendige foranstaltninger
med henblik på Schengen-reglernes anvendelse, er gennemført.
Endvidere har Schengen-landene i januar måned 2001 gennemført evalueringsbesøg vedrørende Schengen-
informationssystemet, der blev bragt i anvendelse i forhold til de nordiske lande med virkning fra den 1. januar
2001. Besøget i Danmark fandt sted den 10. {{SPA}} 13. januar 2001, hvor deltagerne i evalueringsbesøget fik
mulighed for at møde repræsentanter fra de relevante myndigheder, herunder Rigspolitichefen, Københavns
Politi, imestrene i Glostrup og Helsingør samt Datatilsynet, ligesom de fik mulighed for at besigtige Sirene-
kontoret, virksomheden CSC, der driver den danske del af Schengen-informationssystemet (N.SIS), og at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463831_0013.png
aflægge besøg i Glostrup og Helsingør politikredse samt på Station 1 og 6 under Københavns Politi.
Rapporten om besøget foreligger endnu ikke.
Rapporterne vedrørende evalueringsbesøgene i januar og februar 2001vil blive drøftet i den relevante
arbejdsgruppe i rådsregi med henblik på, at Rådet i slutningen af februar 2001 kan bekræfte beslutningen om
den fulde gennemførelse af Schengen-reglerne i de nordiske lande med virkning fra den 25. marts 2001.