Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 736
Offentligt
1462820_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 736)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
6. februar 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde
(økonomi- og finansministre) den 12. februar 2001 {{SPA}} vedlægges Økonomiministeriets notat om de
punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt notat vedrørende forelæggelserne af Rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 12. februar
2001 i Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001
Hermed vedlægges aktuelle notater til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg:
1. Mineralolieafgifter (s. 1-4)
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Stockholm
1. Rapport fra Kommissionen om produkt og kapitalmarkedernes funktion (s. 5-7)
1. Orienterende debat om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (s. 8-11)
3. ØMU
1. Forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (s. 12-14)
1. Information om euroen for særligt udsatte grupper (s. 15-16)
4. Tillægs- og ændringsbudget 2001 vedr. BSE relaterede foranstaltninger (s. 17-18)
5. Finansielle tjenesteydelser
1. Kommissionens kommunike om e-handel (s. 19-20)
1. Direktiv vedr. investeringsforeninger (UCITS) (s. 21-26)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0002.png
6. Implementering af stabilitets- og vækstpagten: Opdaterede konvergensprogrammer for Danmark og
Storbritannien og opdaterede stabilitetsprogrammer for Grækenland, Frankrig, Irland, Italien og Østrig
(s. 27-48)
6. kontor J. nr. 6.97-240-1
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001 vedrørende ECOFIN den 12. februar
2001.
Dagsordenspunkt 1: Mineralolieafgift
1. Baggrund.
Medlemslandene kan efter art. 8(4) i EU{{PU2}}s mineralolieafgiftsdirektiv anmode om tilladelse til at
anvende særlige afgiftssatser. Sådanne tilladelser opnås typisk for en tidsbegrænset periode.
Kommissionens forslag (KOM(2000)678) omfattede en forlængelse af de tilladelser, som løb indtil den 31.
december 2000. Endvidere ville Kommissionen af praktiske grunde samle alle ordninger, som er gennemført
siden harmoniseringen af afgifterne i 1992. En del af disse ordninger stammer fra 1992 og er tidsubegrænsede.
En vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed, som der ikke kunne opnås inden udgangen af 2000.
2. Indhold.
På grundlag af en anmodning fra et medlemsland beslutter Kommissionen om den vil fremsætte forslag om
tilladelse til at anvende en ordning, hvor en særlig afgiftssats benyttes på et bestemt område. Kun i enkelte
tilfælde, hvor der har været tale om konkurrenceforvridende statsstøtte, har Kommissionen hidtil undladt at
fremsætte forslag. Forslaget skal i givet fald godkendes i Rådet. Det er normalt, at Rådet godkender de or
dninger, som Kommissionen fremsætter forslag om.
Mange af ordningerne vedrører afgiftslempelse eller differentiering af afgiften, som er begrundet i
miljømæssige forhold. Andre lempelser kan være begrundet i hensynet til en bestemt erhvervsgren eller
anvendelse eller skyldes regionale forhold. En tilladelse vil næsten altid forudsætte, at de gældende
minimumssatser respekteres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0003.png
Danmark har i dag følgende (tilladte) ordninger:
1.
1.
1.
1.
1.
1.
1.
privat flyvning
godtgørelse af afgifter til erhvervslivet
offentlig transport (busser)
differentiering af dieselafgiften af hensyn til miljøvenlige kvaliteter
differentieret afgift vedrørende dampretur
differentierede satser på benzin (benzen)
differentierede satser på dieselolie (svovl)
De fire første ordninger blev gennemført tilbage i 1992 og er ikke tidsbegrænsede. De tre sidste ordninger er
gennemført siden 1992 og har ligesom alle andre sådanne ordninger været tidsbegrænsede. De er tidligere
blevet forlænget og udløb den 31. december 2000.
2.1. Kommissionens forslag
Kommissionen har i efteråret 2000 foreslået en midlertidig forlængelse af de gældende tilladelser, som
forlænges fra gang til gang. Det er Kommissionens principielle opfattelse, at alle tilladelser skal være
tidsbegrænsede. Dette gælder også dem, som oprindeligt blev indført uden tidsbegrænsning. Dette skyldes et
ønske fra Kommissionen om, at der ikke inden for rammerne af Rådets tilladelser gennemfø ;res ordninger,
som strider imod Fællesskabets overordnede politik, herunder navnlig statsstøttereglerne.
Kommissionen foreslog, at alle ordningerne inddeles i forskellige kategorier. Ordningerne om privat flyvning
forlænges 2 år. De fleste medlemslande fritager for afgiften på dette område, og Kommissionen vil i løbet af
denne periode overveje, om området kan/bør beskattes ud fra miljømæssige grunde.
Den anden danske ordning om godtgørelse af mineralolieafgifter til erhvervslivet var placeret i en kategori med
lempelser for erhvervslivet og forlænges 2 år.
Formentlig er ikke alle ordninger i de andre medlemslande i fornødent omfang godkendt efter
statsstøttereglerne og Kommissionen vil i løbet af perioden undersøge, om der er problemer i relation til disse
regler. Forslaget skønnes dog ikke at have praktisk betydning for de danske ordninger. Endelig blev det
foreslået at forlænge de øvrige danske ordninger sammen med tilsvarende ordninger i andre medlemslande
med 5 år. Dette er gen erelt set en forbedring i forhold til de nuværende tidsfrister.
De øvrige medlemslande har som nævnt også en række tilladelser til at anvende ordninger med særligt lave
afgiftssatser. Nogle af disse ordninger har karakter af statsstøtte, og vil derfor også være undergivet
statsstøttereglerne. Dette vil f.eks. gælde de lempelser i dieselafgiften, som visse medlemslande har gennemført
af hensyn til vognmandserhvervet. Kommissionen foreslog, at disse ordninger godkendes i en periode p&
aring; 2 år, men under forbehold for en særlig undersøgelse i henhold til statsstøttereglerne, samt at de ikke vil
blive forlænget.
Det drejer sig om ordninger i Holland, Frankrig og Italien. Kommissionen anfører, at sådanne ordninger kun
kan retfærdiggøres for en kort periode og generelt strider mod EU{{PU2}}s overordnede politik på området.
Også i disse tilfælde skal minimumsafgifterne dog overholdes.
2.2. Kompromisforslagene
Det afgåede franske formandskab fremlagde i november 2000 et kompromisforslag til en rådsbeslutning. Efter
dette forslag kunne de danske ordninger 3)-7) ovenfor og tilsvarende ordninger i andre lande forlænges til og
med 31. december 2006. Øvrige ordninger - herunder de danske ordninger 1)-2) og de hollandske, franske og
italienske ordninger for vognmændene - forlænges til og med 31. december 2002.
Det har været fremme, at de gældende ordninger kunne forlænges med 6 måneder til 30. juni 2001 for at undgå
en periode uden et retsgrundlag for visse af de gældende ordninger, hvis et mere varigt kompromisforslaget
ikke kan vedtages. Denne løsning er ikke aktuel pt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0004.png
Efterfølgende er et nyt kompromisforslag fremlagt, hvorefter alle ordninger undtagen ordningerne for
vognmændene forlænges til og med 2006, mens ordningerne for vognmændene alene forlænges til og med
2002.
På møderne i december i COREPER og i Rådets arbejdsgruppe var det forsat ikke muligt at opnå enighed.
Sagen var derfor på ECOFIN den 19. januar 2001, hvor et nyt kompromisforslag fra det svenske formandskab
blev diskuteret. Et af hovedproblemerne er, at et flertal af medlemslandene ønsker at begrænse de særlige
ordninger for vognmændene, mens de lande, der har indført disse ordninger, er und er pres fra vognmændene,
og i givet fald ville skulle ændre lovgivningen.
Ideen bag det svenske forslag er for vognmændenes vedkommende dels at ordningerne ikke skulle kunne
forlænges ud over de 2 år, dels at man skulle anerkende vanskelighederne ved at ændre lovgivningen. Derfor
skulle der ikke ske ændringer i 2001, mens behovet for ændringer skulle anerkendes ved, at der i 2002 skulle
gennemføres væsentlige stramninger i de tilladte støttebeløb. Andre ordninger end ordningerne for
vognmænden e foreslås fortsat at få tilladelse til og med 2006.
3. Gældende dansk ret.
Den berørte danske lovgivning på området er
lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.
4. Lovgivning, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Hvis et forslag ikke vedtages, vil en række ordninger, herunder også danske ordninger, mangle hjemmel i EU-
retten. Formelt har Danmark således ikke Kommissionens tilladelse til at anvende ordningerne 5)-7) ovenfor. I
alt 36 ordninger i et flertal af medlemslandene er pt. omfattet af dette juridiske tomrum.
5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Kommissionen redegør ikke direkte herfor i sit forslag. Mineraloliedirektivet, hvoraf 8(4) tilladelserne
udspringer, har imidlertid sin hjemmel i TEF artikel 93, hvorefter der kan indføres harmoniserede
punktafgifter af hensyn til det indre markeds oprettelse og funktion. Hensynet til at undgå
konkurrenceforvridning, forrykke balancen i det indre marked samt hensynet til Fællesskabets
miljøbeskyttelsespolitik og energi- og transportpolitik tilsiger a t særregler på mineralolieafgiftsområdet
underkastes en samlet vurdering på fællesskabsplan før de kan finde anvendelse.
6. Tidligere forelæggelser.
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000 til forhandlingsoplæg og har senest
været forelagt til orientering for udvalget den 17. januar 2001.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001 vedrørende
ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2001
Dagsordenspunkt 2a: Forberedelse af DER i Stockholm den
22.-23. marts - rapport fra Kommissionen om
produkt- og kapitalmarkedernes funktion
Baggrund
Medlemslandene og Kommissionen har siden december 1998 udarbejdet årlige rapporter indenfor deres
kompetenceområder om reformer af produkt- og kapitalmarkederne. Rapporterne indgår som et vigtigt
baggrundsmateriale for strukturpolitiske afsnit i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer i EU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0005.png
Dette års produkt- og kapitalmarkedsrapporter har bl.a. taget udgangspunkt i konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000.
De nationale rapporter har i januar måned 2001 dannet udgangspunkt for en eksamination i en ad hoc-gruppe
under EPC (Economic Policy Comittee). På baggrund af eksaminationen og de nationale rapporter udarbejder
EPC en såkaldt synteserapport.
På ECOFIN den 12. februar 2001 ventes en drøftelse af Kommissionens rapport om produkt- og
kapitalmarkedernes funktion.
Indhold
Kommissionens rapport peger på, at strukturelle forbedringer er nødvendige, hvis målene fra Det Europæiske
Råd i Lissabon om, at EU inden for de næste ti år skal være den mest konkurrencedygtige, dynamiske og
videnbaserede
økonomi i verden skal nås.
Det påpeges, at forbrugerne i medlemsstaterne allerede har opnået økonomiske fordele gennem de hidtidige
reformer på produkt- og kapitalmarkederne. I nogle medlemslande er der i forbindelse med ydelser fra
netværksindustrier som el- og telefonselskaber samlet set opnået besparelser på op til 25 pct. af de hidtidige
udgifter.
Det er vurderingen, at der ikke ud fra forbrugerhensyn er grund til at forsinke liberaliseringen af en række
områder, hvor der endnu er begrænset konkurrence. Det drejer sig bl.a. om postservice, energi, transport og
kommunikation.
Rapporten lægger derfor op til en fortsat trinvis liberalisering inden for disse områder baseret på konsultation
med de involverede parter.
Kommissionen nævner, at der på nogle områder vil være behov for bedre regulering, hvis forbrugerne skal
have mulighed for at høste fordelene af en øget konkurrence på markederne. Det gælder inden for områder
som fødevaresikkerhed og ved handel i detailforretninger på tværs landegrænserne.
Rapporten peger også på, at det er vigtigt at skabe sammenhængende markeder for tjenesteydelser i EU. En
række firmaer, der er involveret i grænseoverskridende aktiviteter inden for servicesektoren har således peget
på, at der stadig er barrierer for deres aktiviteter i andre medlemslande. Kommissionen vil arbejde på at fjerne
disse, således at vækstpotentialet og beskæftigelsesmulighederne inden for servicesektoren bliver udnyttet fuldt
ud. Det er også centralt, at der sker fremskridt vedrørende finansielle tjenester.
Handlingsplanen vedrørende finansielle tjenesteydelser, der skal være fuldt implementeret i 2005, forventes at
skabe mere integrerede og effektivt fungerende markeder i Europa.
Der peges ligeledes på, at det er vigtigt at skabe gode rammer for iværksættere i Europa. Det skal ske gennem
forbedrede finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder, gennem lettelser i de administrative
byrder og ved at fremme nye teknologier, herunder e-handel. Kommissionen vil næste år iværksætte initiativer,
der skal koordinere reduktionen i de nationale og EU's administrative byrder for erhvervslivet.
Kommissionen påpeger, at udfordringerne i forbindelse med Ny Økonomi skal løses. EU har i den forbindelse
iværksat en række initiativer bl.a. handlingsplanen e-Europa 2002.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Rapporten har ikke umiddelbart statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0006.png
Rapporten er en del af EU's langsigtede strategi for at sikre en holdbar vækst og flere og bedre jobs.
Strukturelle reformer er et vigtigt element i at sikre velfungerende markeder og indgår som et af elementerne i
forbindelse med den årlige udarbejdelse af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der er det
centrale instrument for samordning af den økonomiske politik og som inden for rammerne af traktaten er
medlemslandenes eget ansvar.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001 vedrørende
ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2001
Dagsordenspunkt 2.b: Orienterende debat om de overordnede
økonomisk-politiske retningslinjer
Nyt notat
Baggrund
ECOFIN har årligt en orienterende debat om den økonomiske situation, herunder en drøftelse af den
økonomiske politik med henblik på den kommende udformning af de overordnede økonomisk-politiske
retningslinier.
Den orienterende debat danner i år grundlag for ECOFIN's udarbejdelse af et papir med hovedemner for de
overordnede økonomisk-politiske retningslinjer ("key issues paper"), som forelægges for Det Europæiske Råd
på forårstopmødet i Stockholm. I lyset af drøftelsen på Det Europæiske Råd og bidrag fra andre
rådssammensætninger udarbejder Kommissionen et udkast til de overordnede økonomisk-politiske
retningslinjer for 2001, som herefter behandles af ECOFIN inden forelæggelsen for Det Europæiske Råd i
Gøteborg i juni 2001.
Den orienterende debat i ECOFIN den 12. februar 2001 ventes at tage udgangspunkt i et oplæg fra Den
Økonomiske og Finansielle Komité (EFC).
Indhold
ECOFIN's orienterende debat vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer ventes at tage
udgangspunkt i, hvilken indsats der er nødvendig for at videreføre den gode økonomiske udvikling i Europa
og implementere Lissabon-konklusionerne.
Den orienterende debat ventes i lyset heraf at lægge vægt på tre hovedområder, idet dog alle politikområder i
reformstrategien fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon vil blive behandlet i de kommende overordnede
økonomisk-politiske retningslinjer:
1. en vurdering af den makroøkonomiske situation og udsigterne for den økonomiske udvikling i Europa
1. en drøftelse af den økonomiske politik, der i medlemslandene og på EU-niveau kan bidrage til
gennemførelsen af medlemslandenes fælles mål, herunder Lissabon-konklusionerne
1. en drøftelse af tidshorisonten for de kommende overordnede økonomisk-politiske retningslinjer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0007.png
For så vidt angår
den makroøkonomiske situation og udsigterne
ventes det, at det generelle synspunkt vil være, at de
seneste års positive udvikling i vækst og beskæftigelse i eurolandene og de øvrige EU-lande ser ud til at
fortsætte i de kommende år. Da den økonomiske vækst imidlertid tegner til at blive lidt mere moderat i 2001
og 2002 end i 2000, ventes drøftelsen at koncentrere sig om de risici og usikkerhedsmomenter, der kan trække i
retning af en opbremsning i væksten i EU, herunder vendingen i den amerikanske økonomi.
Drøftelsen af
den økonomiske politik
i medlemslandene ventes at fokusere på udfordringerne for finans- og
strukturpolitikken på kort og lang sigt.
ECOFIN ventes derfor at lægge vægt
vigtigheden af, at medlemslandene lever
offentlig budgetsaldo, der i gennemsnit
forlængelse heraf en anbefaling om, at
destabilis erende på økonomierne.
på, at de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer betoner
op til stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning om en
over et konjunkturforløb er i balance eller overskud. Der ventes i
medlemslandene ikke fører en procyklisk finanspolitik, der virker
Der ventes endvidere en drøftelse af medlemslandenes skattereformer og de lempelser af blandt andet
indkomst- og erhversbeskatningen, som en række medlemslande har gennemført.
Derudover ventes drøftelsen at lægge vægt på, at den finanspolitiske strategi i medlemslandene tilrettelægges
for at kunne håndtere udviklingen med et stigende antal ældre. I den forbindelse må bæredygtigheden af
medlemslandenes pensionssystemer sikres og et højere arbejdsudbud på sigt må tilstræbes.
Drøftelsen ventes endvidere at påpege udfordringerne for det enkelte land i at sikre et velfungerende
arbejdsmarked, som øger økonomiernes tilpasningsdygtighed og evne til at sikre en stabil fremgang i
beskæftigelsen.
Drøftelsen vedrørende de større udfordringer på
EU-plan
ventes blandt andet omfatte effektiv gennemførelse
af det indre marked for finansielle tjenesteydelser og den fulde gennemførelse af det indre marked bl.a. på
infrastrukturområderne.
Der ventes endvidere lagt vægt på, at EU er et åbent, udadvendt og internationalt aktivt samarbejde, der har et
stort ansvar for den globale udvikling. EU skal således arbejde aktivt for en mere effektiv liberalisering af
verdenshandelen inden for rammerne af en ny forhandlingsrunde i WTO. Udviklingen af verdenshandelen skal
bidrage til fortsat økonomisk fremgang, herunder ikke mindst i de kandidatlande, der har ansøgt om
medlemskab af EU, samt de nye re industrilande og udviklingslande, der har åbnet deres økonomier.
For så vidt angår
tidshorisonten
for dette års overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, ventes en drøftelse
af, hvorvidt de også skal gælde for 2002 indtil udarbejdelsen og vedtagelsen af de næste overordnede
økonomisk-politiske retningslinjer.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser:
Den orienterende drøftelse har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Den orienterende drøftelse sigter mod at forberede Kommissionen i dens arbejde vedrørende udarbejdelse af
udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Denne drøftelse er central for samordningen af
den økonomiske politik i EU.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den orienterende debat om de overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2001 har ikke været forelagt
Folketingets Europaudvalg tidligere.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0008.png
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001, vedrørende
ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2001.
Dagsordenspunkt 3a: Vedtagelse af forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Revideret udgave
af Kommissionens forslag KOM(2000) 492 endelig)
supplerende notat
(tidligere notat fremsendt forud for mødet den 17. januar 2001)
1. Baggrund
Det seneste forslag indebærer to indholdsmæssigt ens forordninger:
i. "Forslag til Rådets forordning No. X/01 om fastlæggelse af de foranstaltninger der er nødvendige for at
beskytte euroen mod falskmøntneri". (Med hjemmel i artikel 123, stk.4)
i. "Udvidelse af omfattelsen af Rådets forordning No. X/01 om fastlæggelse af de foranstaltninger der
nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til de medlemslande der ikke har indført euroen
som deres eneste valuta". (Med hjemmel i artikel 308)
Forslaget indebærer som nævnt i det tidligere notat forpligtelser for nationale myndigheder til at indsamle og
videresende information om falskmøntneri til de relevante fællesskabsmyndigheder, samt pålægger
kreditinstitutter forpligtelser til at inddrage falsknerier med mulighed for sanktioner, der fastsættes af de enkelte
medlemsstater, hvis dette ikke sker.
2. Indhold af formandskabets forslag
Der er kun sket mindre ændringer i forhold til det tidligere fremsendte notat forud for mødet den 17. januar
2001. De artikler, hvor der er ændringer, er angivet neden for. Vigtigste ændring er, at forordningen ikke
længere vil indebærer lovgivningsændringer i Danmark. Det skyldes, at den praksis, der er i dag i Danmark,
svarer til de forpligtelser og sanktioner, der nu er indeholdt i artikel 6.
Artikel 4 - Forpligtelse til videresendelse af falske sedler
Hver medlemsstat udpeger et nationalt analysecenter (NAC)
De kompetente nationale myndigheder fremsender eksemplarer af hver ny type falsk euroseddel samt tekniske
og statistiske oplysninger til det bemyndigede NAC (dvs. de nationale centralbanker eller evt. en anden
organisme, der gives bemyndigelse).
NAC videresender de nødvendige eksemplarer af alle nye typer falske eurosedler til ECB. Dette forhindrer
ikke den videre strafferetlige anvendelse af de falske eurosedler. ECB giver de berørte myndigheder og
Europol meddelelse om resultatet af analysen.
Artikel 5 - Forpligtelse til videresendelse af falske mønter
Hvert land udpeger et nationalt møntanalysecenter (Coin National Analysis Centre - CNAC). De kompetente
nationale myndigheder fremsender hver type falsk euromønt samt tekniske og statistiske oplysninger til
CNAC.
CNAC videresender de nødvendige eksemplarer af alle nye typer falske euromønter til Det Europæiske
Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC). Dette forhindrer ikke den videre strafferetlige anvendelse af de
falske euromønter. ETSC giver de berørte myndigheder og Europol meddelelse om resultatet af analysen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0009.png
Kapitel 3 - Forpligtelser og sanktioner
Artikel 6 - Kreditinstitutternes forpligtelser
Kreditinstitutter og andre institutter, der erhvervsmæssigt beskæftiger sig med håndtering og udlevering af
sedler og mønter til offentligheden, herunder vekselkontorer, har forpligtelse til at tage eurosedler og -mønter,
som de har formodning om er falske, ud af omløb og videregive dem til kompetente nationale myndigheder.
Kreditinstitutter er defineret som foretagender hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån
og udlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.
Medlemslandene tager de nødvendige forholdsregler for at sikre, at kreditinstitutter m.fl., der ikke opfylder
deres forpligtelser kan pålægges sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning. Disse sanktioner fastsættes af de enkelte medlemslande inden 1. januar 2002 og
meddeles til Kommissionen og ECB.
3. Europa-Parlamentet
Kommissionens forslag til Rådets forordning om beskyttelse af euroen har været forelagt Europa-Parlamentet,
som endnu ikke har svaret. Grundet de omfattende revisioner skal det reviderede forslag forelægges Europa-
Parlamentet på ny.
1. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende økonomisk politik, samt med Justitsministeriet.
1. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
1. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget notat vedrørende sagen forud for ECOFIN-rådsmødet 27. november
2000, og forud for mødet 17. januar 2001.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001 vedr. ECOFIN-
rådsmødet den 12. februar
Dagsordenspunkt 3b: Information om euroen for særligt udsatte
grupper
Nyt notat
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremsat forslag til rådskonklusion vedr. information om euroen til særligt udsatte grupper i
de lande, der har indført euroen, og som derfor påtænker at cirkulere euro-sedler og euro-mønter fra den 1.
januar 2002.
Konklusionens formål er at fremme kendskabet til euro-mønter og -sedler for en række specielt udsatte
grupper (blinde, døve og mentalt handicappede) i euro-landene med henblik på at gøre dem trygge ved
anvendelsen af de nye mønter og sedler.
For at fremme disse gruppers kendskab til de nye mønter og sedler skal der produceres efterligninger af de
rigtige euro-mønter og -sedler (de såkaldte tokens), og der skal afholdes kurser/træning i anvendelse af dem.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0010.png
Ud over disse tiltag kan de specielt udsatte grupper evt. gives mulighed for at få et tæt kendskab til de ægte
mønter og sedler i specielle træningscentre.
Det skal bemærkes, at tokens nemt kan skelnes fra de ægte mønter og sedler.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Konklusionen formål er at fremme kendskabet til de nye euro-mønter og euro-sedler i eurolandene. Det er et
naturligt led i indførelsen af euroen, at der informeres omkring de initiativer, der tages i EU i forhold til
borgernes kendskab til euroen.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
UDENRIGSMINISTERIET 1. februar 2001
Nordgruppen N.1, j.nr. 400.D.9-0-2001
Bidrag til aktuelt notat forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 12. februar 2001: Tillægs- og
ændringsbudget vedr. BSE ("kogalskab").
Baggrund og indhold
Det ventes, at Kommissionen på rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 12. februar vil præsentere sit
forslag til tillægs- og ændringsbudget (TÆB) udarbejdet for at kunne finansiere fællesskabsinitiativerne i
forbindelse med BSE-problemerne. Rådet ventes at drøfte forslaget med henblik på en vedtagelse.
Kommissionens forslag er udarbejdet på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet (landbrugsministre) den 4.
december 2000, der lægger op til:
• EU-medfinansiering af BSE-test (anslået udgift på 33 mio. euro),
• destruktion af dyr over 30 mdr. (anslået udgift på 700 mio. euro),
• markedsinterventioner for at sikre mindstepriser på oksekød (anslået udgift på
238 mio. euro).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0011.png
Der lægges således op til, at dyr over 30 mdr. skal testes eller, såfremt dette ikke er muligt, destrueres. EU
bidrager med et tilskud på 15 euro per test. Medlemsstaterne skal opkøbe de dyr over 30 måneder, der ikke er
kapacitet til at teste. Danmark og Holland er dog blevet friholdt for denne forpligtelse, da det er dokumenteret,
at der er tilstrækkelig testkapacitet. Medlemsstaterne skal betale omkostningerne til slagtning og destruktion,
men Komissionen bidrager med 70% af opkøbsprisen på dyrene. Endelig er der åbnet for en lempelse på
interventionsområdet, således at Fællesskabet opkøber kød til lagring af såvel stude som ungtyre for at holde
en mindstepris på markedet.
I alt beløber udgifterne til undersøgelse, forebyggelse og markedsinterventioner sig til 971 mio. euro svarende
til ca. 7,2 mia. kr.
Kommissionen foreslår samtidig i sit TÆB at revidere budgettet på baggrund af den seneste udvikling i dollar-
kursen (jfr. Rådsforordning af 26. september 2000 vedr. budgetdisciplin). Budgetforslaget for 2001 blev
vedtaget på baggrund af en dollar-kurs på 0,91. Den gennemsnitlige dollar-kurs de sidste tre måneder af 2000
var 0,87. Dette giver en forventet budgetbesparelse på 245 mio. euro henset til et mindre spænd mellem EU og
verdensm arkedspriserne (d.v.s. mindre behov for markedsinterventioner).
Merudgifterne til BSE sammenholdt med besparelserne som følge af udviklingen i dollar-kursen betyder alt i
alt et behov for yderligere 726 mio. euro til EU{{PU2}}s landbrugsbudget i 2001, svarende til ca. 5,4 mia. kr.
Landbrugsbudgettet (udgiftskategori 1a og 1b) beløber sig herefter til 44.024 mia. euro, hvilket er 506 mio.
euro under udgiftsloftet for landbrugsbudgettet fastlagt i henhold til de finansielle overslag for EU{{PU2}}s
budget aftalt i Berlin i mar rbindelse med Dagsorden 2000.
Foruden bevillingerne til landbrugsbudgettet indeholder TÆB{{PU2}}et en teknisk justering i forbindelse
med bemærkningerne på to budgetlinier i forhold til finansieringen af genopbygningsbistanden på det vestlige
Balkan. Ændringen vil gøre det muligt, at Genopbygningsagenturets indsatser foruden Serbien og Kosovo kan
omfatte indsatser i Montenegro (således at budgettets anmærkninger bringes på linie med forordningen for EU
{{PU2}}s ind ).
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Tillægs- og ændringsbudgettet har ikke lovmæssige konsekvenser.
Finansieringen af de øgede udgifter på landbrugsbudgettet vil betyde et dansk merbidrag til finansiering af EU
{{PU2}}s budget i 2001 på ca. 108 mio. kr.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet forslaget i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat vedrørende Kommissionens forslag til TÆB
vedrørende BSE. Europaudvalget modtog notat om de planlagte fællesskabstiltag i forhold til BSE forud for
rådsmødet (landbrugsministre) den 4. december 2000.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2001 vedrørende
ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2001
Dagsordenspunkt 5a: Finansielle tjenesteydelser - meddelelse fra
Kommissionen om en politik for elektronisk handel med
finansielle tjenesteydelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0012.png
1. Baggrund
I Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder bebuder Kommissionen, at den vil fremlægge en
meddelelse om en politik for elektronisk handel med finansielle tjenesteydelser. Baggrunden for meddelelsen
er, at der i de direk-tiver, der regulerer udbyderne af finansielle tjenesteydelser, findes en række bestemmelser,
som ikke tager stilling til elektronisk handel med denne type tjenesteydelser.
2. Formål og indhold
Meddelelsen forventes først at blive fremlagt den 7. februar 2001. Kommissionen forventes at lægge vægt på
anvendelse af afsenderlandsprincippet ved alle former for elektroniske tjenesteydelser for at virkeliggøre det
indre marked. Afsenderlandsprincippet går ud på, at det ved grænseoverskridende tjenesteydelser er
lovgivningen i udbyderens land, der regulerer indholdet af en aftale. Afsenderlandsprincippet er det bærende
princi p i direktivet om elektronisk handel, som dog kun i en vis udstrækning gælder for levering af finansielle
tjenesteydelser elektronisk. Kommissionen forventes i meddelelsen bla. at uddybe forholdet mellem de
forskellige regler.
1. Nærhedsprincippet og proportionalitet
Meddelelsen forventes særligt at beskrive grænseoverskridende levering af
finansielle tjenesteydelser elektronisk. Eventuelle initiativer på dette område kan bedst ske på fællesskabsplan.
1. Gældende ret
Meddelelsen forventes at beskrive Kommissionens fortolkning af fælleskabslovgivning om elektronisk handel
med finansielle tjenesteydelser.
1. Høring
Der forventes at være tale om en fortolkningsmeddelelse. Høring er derfor ikke aktuel.
1. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen som sådan har ikke sådanne konsekvenser.
1. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen som sådan har ikke sådanne konsekvenser.
1. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg til brug for møde den 9. februar 2001 vedrørende
ECOFIN-møde den 12. februar 2001.
Dagsordenpunkt: Revision af UCITS-direktivet.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 17. juli 1998 to forslag til ændring af direktiv 85/611/EØS om
investeringsinstitutter (UCITS-direktivet).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0013.png
Det ene (direktivforslag nr. 1) fokuserer først og fremmest på typer af investeringsinstitutter og produkter,
mens det andet (direktivforslag nr. 2) fokuserer på tjenesteyderen (administrationsselskabet) og på prospekter
for investeringsinstitutter.
Kommissionen fremlagde den 30. maj 2000 to reviderede forslag (KOM(2000)329 og KOM(2000)331), hvori
de væsentligste af Europa-Parlamentets ændringsforslag er indarbejdet, ligesom en række af Det Økonomiske
og Sociale Udvalgs bemærkninger er blev taget i betragtning.
Formålet med forslagene er at fjerne de eksisterende barrierer for gennemførelsen af det indre marked for
udstedelse og omsætning af andele i investeringsinstitutter. Institutter, som er omfattet af direktivet, er i
Danmark organiseret som investeringsforeninger.
Direktivforslagene indgår i Kommissionens handlingsplan for den finansielle sektor, senest dokument KOM
(2000)336. Direktivforslagene har hjemmel i Traktatens artikel 47 og vedtages i henhold til fremgangsmåden i
Traktatens artikel 251.
Der blev på ECOFIN-møde den 17. oktober 2000 opnået politisk enighed om Direktivforslag nr. 1 dog
således, at det blev besluttet, at direktivforslaget skal tages op igen til marts 2001 i forbindelse med den
forventede vedtagelse af Direktivforslag 2, idet forslagene skal have samtidig ikrafttrædelsesdato.
2. Direktivforslag 2 - Administrationsselskaber.
2.1. Formål.
Formålet med dette direktivforslag er at styrke det indre marked på investeringsinstitutområdet ved at indføre
bestemmelser om administrationsselskaber, så de bringes på linie med gældende bestemmelser for andre
finansielle tjenesteydere (banker, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber).
Administrationsselskaber skal således have det europæiske pas, som giver mulighed for at drive virksomhed i
andre medlemslande ved etablering eller som fri udveksling af tjenesteydelser.
De gældende begrænsninger, for hvilken virksomhed administrationsselskaber må udføre, skal lempes, så de
får mulighed for at udføre individuel porteføljeforvaltning og anden accessorisk virksomhed.
De opgaver, der indgår i kollektiv porteføljeforvaltning, samt de betingelser, hvorunder opgaver kan overlades
til tredjemand, fastlægges.
Endelig indføres forenklede prospekter. Det forenklede prospekt er et informationsdokument, som investor
skal have tilbudt, inden der indgås en kontrakt.
Den nyeste samlede kompromistekst findes i Formandsskabets dokument nr. 14543/00 REV 3 af 24. januar
2001.
2.2. Indhold.
Kommissionens oprindelige direktivforslag 2 er ændret væsentligt under behandlingen i Rådets arbejdsgruppe.
Formandsskabets nyeste samlede kompromistekst fremgår af Rådssekretartiatets dokument nr. 14543/00 REV
3.
Blandt de væsentligste ændringer er:
? Artikel 5a - Kapitalkravet til administrationsselskaberne.
? Artikel 5g - Administrationsselskabers out sourcing af funktioner til 3. mand.
? Artikel 12 og 13a -c - Ligestillingen af administrationsselskaber og investeringsselskaber
(investeringsforeninger).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0014.png
Ad artikel 5a:
Ifølge forslaget skal der fastlægges en godkendelsesprocedure for administrationsselskaber, som bygger på
principperne i investeringsservicedirektivets godkendelsesbestemmelser.
Dette indebærer blandt andet, at et administrationsselskab skal have en startkapital på 125.000 euro. Derudover
skal selskabet have en løbende kapital på 0,05% af den administrerede portefølje, som overstiger 250.000.000
euro. Der kan dog ikke stilles krav om, at selskabets startkapital og den løbende kapital sammenlagt skal
overstige 10.000.000 euro.
Herudover skal bestemmelsen fra bilag IV til kapitalkravsdirektivet ( 96/6/EØF) om, at kapitalen altid skal
udgøre 25% af de foregående 4 kvartalers faste omkostninger, overholdes.
Formandskabet foreslår, at opfyldelsen af det løbende kapitalkrav delvist kan ske ved garantistillelse fra et
kreditinstitut eller et forsikringselskab.
Ad artikel 5g:
Det foreslås, at medlemsstaterne kan bestemme, at et administrationsselskab skal have mulighed for at indgå
aftaler med tredjemand om at overlade opgaver til denne.
Det medlemsstaternes regler skal er, at sådanne aftaler ikke må vanskeliggøre tilsynet. Såfremt porteføljeplejen
out sourcing, kan dette kun ske til selskaber, der har godkendelse til at udføre porteføljepleje og er under tilsyn.
Porteføljeplejen må ikke out sourcing til depotselskabet eller andre selskaber, hvis interesser kan være i
modstrid med administrationsselskabets eller investorernes interesser. En out sourcing af o pgaver må ikke
indebære en uddelegering af administrationsselskabets eller depotselskabets forpligtelser eller ansvar.
Ad artikel 13a:
Det foreslås, at investeringsforeninger for at få Finanstilsynets godkendelse skal have en minimumskapital på
300.000 euro og, at de skal opfylde de samme betingelser som et administrationsselskab, herunder og kravene
til direktionens egnethed og hæderlighed m.v.
Øvrige ændringer i formandsskabets tekst i forhold til Kommissionens oprindelige forslag:
For så vidt angår de øvrige ændringer i formandsskabets forslag er disse af mindre betydning for Danmark.
3. Nærheds- og Proportionalitetsprincippet.
Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af forslagene anført, at de ønskede mål kun kan opnås ved
hjælp af EU-direktiver, der fastsætter fælles minimumsstandarder.
Bortset fra de fælles minimumsstandarder kan medlemsstaterne frit fastlægge den nærmere regulering af
investeringsinstitutter og administrationsselskaber.
Fra dansk side er man enig i, at et direktiv er nødvendig for at udvide Det Indre Marked for
investeringsinstitutter og gennemføre det for administrationsselskaber.
4. Gældende dansk ret.
Grundlaget for udøvelse af investeringsforeningsvirksomhed i Danmark er lov nr. 476 af 10. juni 1997, jf.
lovbekendtgørelse nr. 703 af 17. juli 2000.
Ved loven med tilhørende bekendtgørelser er direktiv 85/611/EØF med senere ændringer (1988)
implementeret i dansk ret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0015.png
Danske investeringsforeninger skal i henhold til gældende lovgivning investere formuen i værdipapirer og kan
derfor ikke etableres som pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, bankindskudsforeninger
eller derivatforeninger. Placeringsbestemmelserne giver heller ikke mulighed for passiv porteføljepleje efter et
indeks.
For at imødekomme behovet for andre placeringsmuligheder blev det i 1997 muligt at oprette
specialforeninger.
En
specialforening
kan
etablere
sig
som
pengemarkedsforeninger,
investeringsinstitutforeninger og bankindskudsforeninger. Disse specialforeninger er rent nationale, dvs. at de i
modsætning til investeringsforeningerne ikke har et fælles europæisk pas og ikke kan markedsføres over
grænserne.
Efter loven kan investerings- og specialforeninger overlade den daglige ledelse og drift til et
administrationsselskab. Administrationsselskaber må alene beskæftige sig med administration af investerings-
og specialforeninger. Administrationsselskaber har ikke fælles europæisk pas, og de er ikke undergivet et tilsyn,
ligesom de bortset fra visse regler om ledelse og forbud mod spekulation ikke er nærmere reguleret i loven.
5. Høring.
Forslagene er behandlet i EF- Specialudvalget for den finansielle sektor den 8. november 1999 og den 24.
januar 2001. Der var generel tilslutning til indstillingerne vedrørende direktivforslagene.
6. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Implementeringen af de foreliggende direktivforslag vil kræve flere ændringer i lov om investeringsforeninger
og specialforeninger samt de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.
7. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Vedtagelsen af de foreliggende direktivforslag forventes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser, idet
Finanstilsynets virksomhed på området er indtægtsdækket.
En vedtagelse forventes at medføre en øget konkurrence fra udenlandske institutter på det danske marked til
gavn for investorerne. Tilsvarende forventes en lettere adgang for danske institutter til udenlandske markeder.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Folketingets Europaudvalg har den 16. september 1998, 6. juli 2000 og 6. oktober 2000 modtaget notater om
forslagene.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. februar vedr. ECOFIN-
rådsmødet den 12. februar 2001
Dagsordenspunkt
vækstpagten:
6:
Implementering
af
stabilitets-
og
Opdaterede konvergensprogrammer for Danmark og Storbritannien og opdaterede stabilitetsprogrammer for
Frankrig, Grækenland, Irland, Italien og Østrig
Baggrund
Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og
budgetter fremlægger eurolandene og EU-landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0016.png
konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og
konvergensprogrammerne opdateres årligt.
Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en
udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om programmet.
På ECOFIN den 12. februar 2001 behandles de opdaterede konvergensprogrammer for Danmark og
Storbritannien og de opdaterede stabilitetsprogrammer for Frankrig, Grækenland, Irland, Italien og Østrig
Opdateret konvergensprogram for Danmark
Konvergensprogrammet er sendt til Folketinget den 21. december 2000.
Det vurderes i konvergensprogrammet, at det offentlige budgetoverskud udgjorde 2,7 pct. af BNP i 2000. I de
følgende år ventes overskuddet at udgøre mellem 2�½ og 3 pct. af BNP, hvilket opfylder regeringens
målsætning om, at overskuddet skal fastholdes på 2-3 pct. af BNP. Tabel 1 viser nøgletal for de offentlige
finanser og andre makroøkonomiske nøgletal.
Tabel 1. Makroøkonomiske nøgletal for Danmark
1999
Offentlige finanser (pct. af BNP)
Skattetryk
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter/udgiftstryk
Budgetsaldo
Strukturel saldo
Offentlig gæld
2000
2001
2002
2005
49,3
50,6
57,8
55,0
2,8
2,2
52,6
56,2
53,5
2,7
1,9
48,3
49,5
56,4
53,5
2,8
2,4
44,7
49,2
55,8
53,2
2,6
2,6
41,8
48,0
54,3
51,4
2,9
2,9
33,7
Andre nøgletal (pct.)
BNP-vækst
Ledighed
1)
Inflation
2)
2,4
1,7
5,2
2,5
4,7
2,9
1,8
4,7
2,5
1,7
4,6
1,8
1,7
4,4
2,0
1) EU-definition.
2) Forbrugerprisindekset. Fra januar 2000 er beregningsmetoden ændret, hvilket har bragt stigningen i
forbrugerprisindekset i bedre overensstemmelse med det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).
Den offentlige gæld ventes nedbragt fra 48 pct. af BNP i 2000 til knap 34 pct. i 2005, hvilket giver en solid
afstand til konvergenskriteriet på 60 pct. Det understreges i konvergensprogrammet, at gældsnedbringelsen er
nødvendig for at sikre, at de økonomiske udfordringer fra et voksende antal ældre kan håndteres. Endvidere vil
den fortsatte konsolidering af de offentlige finanser give en stødpude i tilfælde af en ugunstig konjunktu
rudvikling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0017.png
Den økonomisk-politisk stramningsgrad vil i 2001 være stort set neutral som følge af de langsigtede
strukturvirkninger fra Pinsepakken, mens selve finanspolitikken er lempelig, svarende til en finanseffekt på ca.
�½ pct. af BNP. For 2002 er forudsat en nogenlunde neutral finanspolitik.
Det er målsætningen, at væksten i det offentlige forbrug skal modereres i de kommende år af hensyn til presset
på arbejdsmarkedet, skattetrykket og nedbringelsen af den offentlige gæld. Der er et stigende strukturelt
budgetoverskud i programperioden.
I konvergensprogrammet indgår for første gang et afsnit om finanspolitikkens holdbarhed. En holdbar
gældsudvikling kræver, at det offentlige overskud fastholdes på 2-3 pct. af BNP helt frem til 2010. Herved
opnås at de lavere renteudgifter kan opveje stigningen i udgifter til pension og pleje af ældre. Dermed sikres, at
finanspolitikken i Danmark er holdbar.
I sin vurdering af det danske konvergensprogram nævner Kommissionen, at de offentlige finanser er
fundamentalt sunde, og at Danmark fortsat klart vil opfylde kravene til den offentlige saldo i stabilitets- og
vækstpagten. Endvidere noterer
Kommissionen med tilfredshed den forudsatte betydelige reduktion af gælden, som vil medvirke til, at
udfordringerne fra det øgede antal ældre kan imødekommes.
Kommissionen finder, at produktivitetsvæksten i vækstscenariet er forsigtig, og at en så moderat vækst i
produktiviteten kan føre til en forringelse af konkurrenceevnen.
Kommissionen konstaterer, at både udgifts- og skattetrykket falder moderat i konvergensprogrammet og
mener, at et stærkere fald i skattetrykket i de kommende år kunne være hensigtsmæssigt for at styrke de
økonomiske incitamenter.
Kommissionen mener også, at de vedvarende overskridelser af kommuneaftalerne, der fører til større
stigninger i det offentlige forbrug og de kommunale skatter end tilsigtet, gør det ønskeligt at stramme op på det
kommunale aftalesystem.
Kommissionen påpeger, at strukturreformer har været centrale på den danske politiske dagsorden. De
kommende år er hovedudfordringen at øge arbejdsstyrken. Udviklingen i arbejdsstyrken skal følges nøje og der
bør iværksættes yderligere strukturforbedringer, hvis nødvendigt. Kommissionen peger på, at
indkomstskattesænkninger kan benyttes til at stimulere arbejdsudbuddet. Dog skal sådanne skattelettelser være
finansierede for at undgå overophedning af økonomien.
Endelig anfører Kommissionen, at den danske regering nøje bør overvåge inflationen og træffe yderligere
foranstaltninger, hvis nødvendigt.
Opdateret stabilitetsprogram for Grækenland
Grækenland vurderer i sit stabilitetsprogram, at de offentlige finanser vil blive forbedret fra et underskud på
1,8 pct. af BNP i 1999 til et underskud på 0,8 pct. af BNP i 2000 og et overskud på 0,5 pct. af BNP i 2001.
Derefter ventes overskuddet at vokse til 2 pct. af BNP i 2003 og 2004. Tabel 4.a og 4.b viser tal for hhv. de
offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Grækenland i perioden 1999 til 2004.
Tabel 4.a: Makroøkonomiske nøgletal for Grækenland
Offentlige finanser
, pct. af BNP
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter, inkl. renter
Primære driftsudgifter
1999
45,2
47,0
32,6
2000
45,6
46,4
32,3
2001
45,7
45,2
32,0
2002
45,5
44,0
31,3
2003
44,9
42,8
30,7
2004
44,2
42,2
30,3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0018.png
Primær budgetsaldo
Renteudgifter
Budgetsaldo
Offentlig bruttogæld
Tabel 4.b: Makroøkonomiske nøgletal for Grækenland
Øvrige nøgletal
BNP-vækst, pct.
Beskæftigelsesvækst, pct.
Ledighed, pct. af arb.styrke
Betalingsbalance, pct. af BNP
Inflation, pct.
Output gap
1)
Konjunkturrenset primær saldo
1)
Konjunkturrenset budgetsaldo
1)
1) EU-Kommissionens beregning.
5,8
7,6
-1,8
6,5
7,2
-0,8
7,0
6,5
0,5
98,9
7,3
5,8
1,5
7,3
5,3
2,0
6,8
4,9
2,0
84,0
104,6 103,9
96,0 905,0
1999 2000 2001 2002 2003 2004
3,4
-0,7
12,0
-3,2
2,4
-1,5
6,4
-1,2
4,1
1,2
11,3
-3,7
2,7
-1,3
7,0
-0,2
5,0
1,5
10,4
-3,8
2,3
-0,6
7,2
0,7
5,2
1,6
9,5
-3,6
2,2
0,2
7,2
1,4
5,5
1,9
8,4
-3,6
2,3
1,1
6,9
1,6
5,5
2,0
7,5
-3,4
2,4
1,9
6,1
1,2
Den græske strategi for finanspolitikken bygger på at fastholde store primære overskud og opnå lavere
renteudgifter og dermed forbedringer af budgetsaldoen efterhånden som gælden i forhold til BNP reduceres.
Den offentlige bruttogæld i forhold til BNP ventes at falde med 20 pct.point frem til 2004, men med det meste
af faldet koncentreret i 2003 og 2004. Således ventes gælden at falde fra 103,9 pct. af BNP i 2000 til 96 pct. af
BNP i 2002 og 84 pct. af BNP i 2004.
De offentlige indtægter ventes at holde sig på omtrent 45�½ pct. af BNP frem til 2002 og derefter falde til 44,2
pct. af BNP. Dette skal blandt andet ses i lyset af skattelettelser (jf. nedenstående) men samtidig en mere
effektiv skatteopkrævning. De primære driftsudgifter ventes blandt andet som følge af aftagende ledighed
gradvist at aftage fra 32,3 pct. af BNP i 2000 til 30,3 pct. af BNP i 2004. Renteudgifterne ventes at falde fra 7,2
pct. af BNP i 2 000 til 4,9 pct. af BNP i 2004. Alt i alt ventes de offentlige udgifter at aftage fra 46,4 pct. af
BNP i 2000 til 42,2 pct. af BNP i 2004.
I november 2000 vedtog det græske parlament en skattepakke, der blandt andet medfører en reduktion af den
øvre skatteprocent fra 45 pct. til 42,5 pct. i 2001 og 40 pct. i 2002. Desuden fjernes en række mindre afgifter,
og der gives en skattelettelse for familier med 3 eller flere børn. Omkostningerne ved skattepakken vurderes til
0,4 pct. af BNP i 2001 og 0,25 pct. af BNP i 2002.
Den reale BNP-vækst skønnes i konvergensprogrammet at stige fra 4,1 pct. i 2000 til 5 pct. i 2000 og derefter
stige yderligere en smule til 5,5 pct. i 2003 og 2004. Væksten i beskæftigelsen skønnes at tiltage en smule, og på
denne baggrund ventes ledigheden nedbragt fra 11,3 pct. i 2000 til 7,5 pct. i 2004.
Stabilitetsprogrammet annoncerer, at der vil ske en reform af pensionssystemet i løbet af 2001, men der gives
ingen informationer om indholdet af reformen. Der annonceres desuden fortsatte privatiseringer, herunder af
det nationale flyselskab og teleselskab samt elforsyningen. Desuden sker der en styrkelse af
Konkurrencetilsynet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0019.png
Kommissionen vurderer, at det græske stabilitetsprogram er i overensstemmelse med vækst- og
stabilitetspagten.
Kommissionen vurderer, at vækstudsigterne for græsk økonomi er gode, men finder, at vækstforudsætningerne
i stabilitetsprogrammet er optimistiske og ligger i den øvre ende af, hvad der er opnåeligt. Kommissionen
skønner, at BNP i de kommende år vil bevæge sig et stykke over det potentielle produktions-niveau, og advarer
mod risikoen for en overophedning. På den baggrund ser Kommissionen kritisk på stramhedsgraden a f
finanspolitikken. Kommissionen bemærker endvidere, at der er behov for at holde de primære udgifter under
kontrol, og som også nævnt i de overordnede økonomisk-politiske retningslinier 2000 er der en stærk
anbefaling af klare og bindende normer til at sikre udgiftskontrol.
Den konjunkturrensede budgetsaldo vurderes, at blive forbedret fra et underskud på 0,2 pct. af BNP i 2000 til
et overskud på omtrent 1,4 pct. af BNP i årene 2002 til 2004, men dette afspejler først og fremmest faldende
renteudgifter, og den konjunkturrensede primære budgetsaldo skønnes at være stort set uændret på omtrent 7
pct. af BNP i hele perioden frem til 2004.
Kommissionen noterer, at flere strukturelle reformer er blevet implementeret i Grækenland de senere år, men
at der stadig er behov for reformer, herunder på arbejdsmarkedet, hvor høj ledighed vidner om strukturelle
problemer.
Kommissionen beklager, at stabilitetsprogrammet ikke indeholder informationer om den forestående reform af
pensionssystemet, men bemærker, at denne reform er nødt til at forholde sig til den langsigtede holdbarhed af
de offentlige finanser. Det skal ses i lyset af, at Grækenland er et af de EU-lande, der står overfor de største
udfordringer som følge af aldringen af befolkningen.
Opdateret stabilitetsprogram for Frankrig
Frankrig venter i sit opdaterede stabilitetsprogram, at der vil ske en forbedring af den offentlige budgetsaldo
fra et underskud på 1,8 pct. af BNP i 1999 og 1,4 pct. af BNP i 2000 til en situation med et underskud på 0,4
pct. af BNP i 2003 og et overskud på 0,2 pct. af BNP i 2004. Tabel 3.a og 3.b viser hhv. tal for de offentlige
finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Frankrig.
Tabel 3.a: Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig
Offentlige finanser
, pct. af BNP
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter
Primær budgetsaldo
Budgetsaldo
Vækst i offentligt forbrug, pct.
Offentlig bruttogæld
1999 2000 2001 2002 2003 2004
52,1
53,9
1,6
-1,8
2,5
58,9
51,6
53,0
1,9
-1,4
1,0
58,4
51,1
52,1
2,2
-1,0
1,8
56,9
50,8
51,4
2,6
-0,6
1,6
55,2
50,2
50,7
2,7
-0,4
1,5
54,0
50,1
49,8
3,2
0,2
1,3
52,3
1) Tallene for bruttogælden inkluderer effekten fra salg af UMTS-licenser.
Tabel 3.b: Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig
Øvrige nøgletal
BNP-vækst, pct.
Vækst i privat beskæftigelse, pct.
1999 2000 2001 2002 2003 2004
2,9
2,2
3,4
3,2
3,3
2,5
3,0
1,5
3,0
1,5
3,0
1,5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0020.png
Inflation, pct.
Output gap
1)
Konjunkturrenset budgetsaldo
1)
1) EU-Kommissionens beregning.
0,5
-0,8
-1,5
1,7
-0,2
-1,3
1,4
0,1
-1,0
1,4
0,3
-0,7
1,4
0,4
-0,6
1,4
0,5
0,0
Den overordnede strategi for finanspolitikken i Frankrig er fortsat at sætte normer for den reale vækst i de
offentlige udgifter med henblik på at holde en vækst i de offentlige udgifter, der ligger under BNP-væksten.
Den margin, der skabes med en vækst i de offentlige udgifter, der er lavere end BNP-væksten, benyttes fifty-
fifty til at reducere budgetunderskuddet og til skattelettelser.
Som et resultat af denne strategi ventes de offentlige udgifter at falde fra 52,1 pct. af BNP i 2001 til 49,8 pct. af
BNP i 2004. Set i lyset af skattelettelser, jf. nedenstående, ventes de offentlige indtægter at aftage fra 51,6 pct.
af BNP i 2000 og 51,1 pct. af BNP i 2001 til 50,1 pct. af BNP i 2004.
Den offentlige bruttogæld i forhold til BNP skønnes at falde omtrent jævnt fra 58,4 pct. af BNP i 2000 til 52,3
pct. af BNP i 2004. Dette fald er primært et resultat af en vækst i BNP, der overstiger den vækst i gælden, som
følger af de ventede budgetunderskud frem til og med 2003. Provenu fra salg af UMTS-licenser bidrager også
til lavere offentlig gæld.
Den reale BNP-vækst ventes at falde svagt fra en vækst på 3,4 pct. i 2000 til en vækst på gennemsnitligt 3 pct.
for perioden 2002 til 2004. Ledigheden ventes fortsat at falde og nå et niveau på lidt over 7 pct. i 2004.
Grundet stigningen i oliepriserne blev inflationen på 1,7 pct. i 2000, og for perioden frem til 2004 ventes
inflationen at ligge på 1,4 pct.
En skattepakken præsenteret i efteråret 2000 indeholder blandt andet lettelser i personskatterne, beskatningen
af virksomheder samt skatten på biler ("vægtafgifter"). Skattepakken svarer til 1,2 pct. af BNP over perioden
2001 til 2003, og sammen med skattelettelser gennemført i 2000 er der tale om skattelettelser svarende til 2 pct.
af BNP i perioden 2000 til 2003.
Kommissionen vurderer, at det franske stabilitetsprogram er i overensstemmelse med vækst- og
stabilitetspagten. I 2000 vurderes Frankrig at have nået den mindste sikkerhedsmargin, der er nødvendig for at
tillade, at de automatiske stabilisatorer kan fungere uden at nå budgetunderskud på over 3 pct., og i perioden
frem til 2004 bør denne sikkerhedsmargin udvides. Det er Kommissionens vurdering, at Frankrig i 2000 burde
have gennemført en st&osla sh;rre reduktion af underskuddet, og at Frankrig i de kommende år bør være mere
ambitiøs og udnytte alle muligheder for at øge hastigheden af budgetkonsolideringen i overensstemmelse med
Rådets udtalelse fra 1999 vedrørende det franske stabilitetsprogram og de overordnede økonomiske-politiske
retningslinier for 2000.
Vækstforudsætningerne vurderes som opnåelige. Kommissionen bemærker dog, at der er en vis usikkerhed
omkring potentielle negative effekter fra den vedtagne reduktion af arbejdstiden, som kan sænke
arbejdsudbuddet og dermed forværre situationen med et gradvist strammere arbejdsmarked.
Mht. budgetsaldoen for 2000 bemærker Kommissionen, at et bedre resultat havde været muligt i lyset af en
favorabel økonomisk udvikling, og Kommissionen beklager, at man ikke i overensstemmelse med
anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinier har benyttet uventede høje indtægter til
hastigere nedbringelse af underskuddet. Mht. perioden frem til 2004 betegnes den forbedring af budgetsaldoen,
der er indeholdt i stabilitetsprogramme t, som skuffende, og Kommissionen anbefaler en hastigere
nedbringelse af underskuddet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0021.png
Overholdelse af de i stabilitetsprogrammet fastsatte lofter for udgifterne vurderes som ganske væsentligt, og i
den forbindelse finder Kommissionen det bekymrende, at der sker en gradvis forøgelse af disse lofter ved hver
opdatering af stabilitetsprogrammet.
Kommissionen finder, at strategien i forhold til den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser er
utilstrækkelig og i alt for høj grad beror på at drage fordel af en gunstig vækstsituation til at nedbringe offentlig
gæld. Indbetalinger til en pensionsfond oprettet i 1999 vil hjælpe, men Kommissionen vurderer, at det er på tid
at tage skridt til en gennemgribende reform af pensionssystemet, der allerede er blevet forsinket flere gange i
lys et af presset på de offentlige udgifter i forbindelse med en aldrende befolkning.
Opdateret stabilitetsprogram for Irland
I det opdaterede irske stabilitetsprogram fra december 2000 ventes overskuddet på det offentlige budget at
blive 4,7 pct. af BNP i år 2000. Budgetoverskuddet vurderes herefter at være på gennemsnitligt 4,2 pct. af BNP
for perioden 2001 til 2003. Den offentlige gæld ventes at falde fra 50,1 pct. af BNP i 1999 til 39 pct. i 2000, for
derefter at falde jævnt til 24 pct. af BNP i 2003.
Tabel 7.a og 7.b viser hhv. tal for de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Irland i
perioden 1999-2003.
Tabel 7.a: Makroøkonomiske nøgletal for Irland
Offentlige finanser
(pct. af BNP)
Offentlige indtægter
Offentlig forbrug og transfereringer
Offentlige rente udgifter
Offentlige investeringer
1999 2000 2001 2002 2003
...
...
...
...
33,3
23,9
2,0
5,1
-2,4
4,7
39
32,5
23,6
1,8
5,4
-2,6
4,3
33
32,5
23,1
1,4
5,5
-1,3
3,8
28
32,7
22,3
1,2
4,9
-0,3
4,6
24
Underskud på andre kapitalposter ...
m.v.
Offentlige budgetsaldo
Offentlig gæld
3,9
50,1
Tabel 7.b: Makroøkonomiske nøgletal for Irland
Øvrige nøgletal
BNP-vækst
Ledighed
Inflation
1999 2000 2001 2002 2003
9,8
5,5
1,6
10,7
4,1
5,5
8,8
3,2
4,5
6,3
3,2
3,5
5,1
3,2
2,5
Irland har i løbet af 1990'erne oplevet en høj og accelererende vækst i BNP, en faldende ledighed,
budgetbalance og en til og med starten af 1998 lavere inflation end i EU generelt.
Denne udvikling har medført, at Irland fra år 2000 har det næsthøjeste BNP per indbygger i EU (Luxembourg
er højest). Dette vil fortsætte i 2001, hvor Irlands BNP per indbygger vil ligge klart højere end f.eks. Danmarks.
Med det skønnede budgetoverskud vurderer Kommissionen, at Irland til fulde lever op til kravene i stabilitets-
og vækstpagten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0022.png
Udover den økonomiske politik i Irland i 1990'erne har de store strukturfondsmidler, der er tilført fra EU,
bidraget til den positive udvikling.
Kommissionen påpeger dog, at den irske økonomi med en inflation på 5,5 pct. i 2000 (den højeste i EU) og
deraf følgende risici for konkurrenceevnen er overophedet.
F.s.v.a. ledigheden forventes den at være 5,5 pct. for 2000. For 2001 til 2003 forventes ledigheden at komme
helt ned på 3,2 pct. Irland forsøger at forebygge flaskehalsproblemerne ved at fremme indvandringen, men det
er vurderingen, at de foregående års store indvandring ikke vil fortsætte. Dette indebærer betydelig risiko for
flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.
Siden begyndelsen af 1998 er den irske inflation støt vokset længere og længere over det gennemsnitlige niveau
i EU, og var i november oppe på 7 pct.
Ved starten af 2001 er den økonomiske situation i Irland således præget af høj inflation, lav og faldende
ledighed og høje lønstigninger (i visse sektorer over 10 pct.). Der er tale om en klar overophedning af den irske
økonomi, hvor inflations- og lønudviklingen truer konkurrenceevnen og dermed beskæftigelsen.
Som deltager i euroen, hvor pengepolitikken fastlægges ud fra situationen i hele euro-området, må
finanspolitikken i Irland spille en mere aktiv rolle. I den foreliggende økonomiske situation med klar
overophedning havde der været behov for en stramning af finanspolitikken og ikke, som tilfældet er, en
lempelse.
Hovedpunkterne i budgettet for 2001 er en skattepakke med reduktion af de direkte skatter på ca. 1,5 pct. af
BNP og af de indirekte skatter på ca. 0,4 pct. af BNP, en stigning på 18 pct. i det offentlige forbrug i forhold til
det fra sidste år planlagte og en stigning på 29 pct. i kapitaludgifter i forhold til det fra sidste år planlagte. Dvs.
budgettet for 2001 vil give et yderligere stød til efterspørgslen i Irland. Den faktiske væ kstrate i BNP ventes at
ligge 5,4 pct.point over den konjunkturrensede normale vækstrate i BNP. Derved ventes der en yderligere
overophedning af økonomien og dermed et øget inflationært pres.
For 2001 vurderer Kommissionen derfor, at budgettet er ekspansivt og pro-cyklisk (konjunkturmedløbende)
og derfor at være inkonsistent med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer fra 2000, hvor det blev
sagt, at den irske regering skulle være klar - allerede i 2000 - til at anvende finanspolitik til at sikre økonomisk
stabilitet ved at dæmpe aktiviteten og dermed den potentielle overophedning, og at den irske regering skulle
tilpasse budget tet for 2001 efter dette mål.
Opdateret stabilitetsprogram for Italien
I det opdaterede italienske stabilitetsprogram fra december 2000 ventes underskuddet på den offentlige
budgetsaldo at blive 1,3 pct. af BNP. I de efterfølgende år ventes underskuddet at være faldende for i 2003 at
være i balance og i 2004 at give et overskud på 0,3 pct. af BNP.
Den offentlige gæld ventes fra 1999 til 2004 at falde jævnt fra 115,1 pct. af BNP til 94,9 pct. af BNP primært
som følge af salg af rettigheder til bredbåndsnettet til telekommunikation og salg af offentligt ejede
virksomheder.
Tabel 5.a og 5.b viser tal for hhv. de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for Italien for
perioden 1999-2004.
Tabel 5.a: Makroøkonomiske nøgletal for Italien
Offentlige finanser
(pct. af
1999
BNP)
2000
46,8
41,6
2001
46,4
41,0
2002 2003 2004
45,6
40,4
45,0
39,3
44,7
38,1
Offentlige indtægter
Primære udgifter
46,9
42,0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0023.png
Rente udgifter
Offentlige udgifter
Planlagte korrigerende tiltag
1)
6,8
48,8
...
-1,9
6,5
48,1
...
-1,3
6,2
47,2
...
-0,8
6,0
46,3
0,2
-0.5
5,6
44,9
-0,1
0,0
5,2
43,3
-1,0
0,3
94,9
Offentlige budgetsaldo
2)
Offentlig gæld
115,1 112,1 106,6 103,5 99,6
Anm.: Den italienske stat sælger i 2000-2001 rettighederne til bredbåndsnet til telekommunikation
yderligere sælges holdings i banker, forsikringsselskaber og Telecom Italia og aktier i ENI og
ENEL. Dette forventes at generere en indtjening på 65.000 mia. lira (33,6 mia. euro).
1. De planlagte korrigerende tiltag består af rationalisering af den offentlige sektor og salg af fast ejendom.
1. For 2001 er tallene målsætningen mens tallene for 2002-2004 er estimater.
Tabel 5.b: Makroøkonomiske nøgletal for Italien
Øvrige nøgletal
(pct.)
BNP-vækst
Ledighed
Inflation
1999 2000 2001 2002 2003 2004
1,4
11,4
2,2
2,8
10,7
2,8
2,9
9,9
2,3
3,1
9,0
1,5
3,1
8,3
1,5
3,1
7,6
1,5
På indtægtssiden er der i de seneste år gennemført en skattereform, som skulle sikre overskud på de offentlige
finanser i 2001. Skattereformen har primært handlet om bekæmpelse af skattesvig og en generel rationalisering
af skattesystemet.
Den italienske regering har valgt at bruge overskuddet fra skattereformen på yderligere skattenedsættelser.
Skattelettelserne for husholdningerne sker i form af lavere personbeskatning især for lavindkomstgrupperne
der yderligere lettes for udgifterne til arbejdsløshedskasserne. Skattelettelserne for virksomhederne sker
gennem en sænkning af virksomhedsskatten med 1 pct.point i 2001 og yderligere 1 pct.point i 2003.
På udgiftssiden er formålet med budgettet for 2001 fire områder. For det første at øge husholdningernes
købekraft, for det andet at øge beskæftigelsen og uddanne arbejdsstyrken, for det tredje at effektivisere den
offentlige sektor og for det fjerde at accelerere væksten i det sydlige Italien.
Italien forventer for 2000 at have en vækst i BNP på 2,8 pct., og vækstraten forventes at stige for at være 3,1
pct. i perioden 2002-2004. Ledigheden forventes at være støt faldende fra 11,4 pct. i 1999 til 7,6 pct. i 2003.
Inflationen forventes i 2000 at være 2,8 pct. mens den forventes at falde for i 2002-2004 at være 1,5 pct.
Kommissionen vurderer, at Italien lever op til kravet i stabilitets- og vækstpagten om et underskud på de
offentlige budgetter på max. 3 pct. af BNP under "normale" cykliske fluktuationer. Men det påpeges, at da
gælden i forhold til BNP er så høj, som den er, ville det være ønskeligt, om Italien havde sat et mere ambitiøst
mål for den offentlige budgetsaldo (så gælden kommer hurtigere ned).
Kommissionen påpeger, at det italienske stabilitetsprogram kun giver en gennemgang af den forventede
udvikling i relation til den aldrende befolkning, men ikke angiver nogle konkrete politiske tiltag, hvilket er
påkrævet, hvis Italien skal kunne håndtere denne - ikke mindst for Italien - store udfordring.
Opdateret stabilitetsprogram for Østrig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0024.png
Østrig vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at den offentlige budgetsaldo vil blive forbedret fra et
underskud på 2,1 pct. af BNP i 1999 og 1,4 pct. af BNP i 2000 til en situation med budgetbalance i alle årene
2002 til 2004. Tabel 6.1 og 6.b viser hhv. tal for de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske nøgletal for
Østrig.
Tabel 6.a: Makroøkonomiske nøgletal for Østrig
Offentlige finanser
, pct. af BNP
Offentlige indtægter
heraf skatter og afgifter
Offentlige udgifter
Primærbudgetsaldo
Budgetsaldo
1)
Vækst i offentligt forbrug, pct.
Offentlig bruttogæld
1999 2000 2001 2002 2003 2004
51,5
45,6
53,7
1,4
-2,1
3,2
64,6
50,4
44,5
51,8
2,1
50,2
45,0
50,9
2,7
50,0
45,0
50,0
3,4
0,0
0,4
59,1
49,6
44,8
49,6
3,3
0,0
0,4
57,2
49,4
44,7
49,4
3,2
0,0
0,4
55,3
-1,4 -0,75
0,0
63,1
0,0
61,4
1) Budgetsaldoen for 2000 inkluderer provenu fra salg af UMTS-licenser svarende til 0,3 pct. af BNP, dvs.
ekskl. dette provenu er budgetunderskuddet i 2000 på 1,7 pct. af BNP.
Tabel 6.b: Makroøkonomiske nøgletal for Østrig
Øvrige nøgletal
BNP-vækst, pct.
Beskæftigelsesvækst, pct.
Ledighed, pct. af arb.styrke
Betalingsbalance, pct. af BNP
Inflation, pct.
Output gap
1)
Konjunkturrenset primær saldo
1)
Konjunkturrenset budgetsaldo
1)
1) EU-Kommissionens beregning.
I forhold til stabilitetsprogrammet fra marts 2000, der forudså budgetunderskud på 1,5 pct. af BNP i 2001, 1,4
pct. BNP i 2002, og 1,3 pct. af BNP i 2003, er der med det nye stabilitetsprogram tale om en acceleration af
nedbringelsen af underskuddet. Specielt i 2001 er øgede skatteindtægter, der skyldes en udvidelse af
skattebasen, en del af forklaring på den ventede forbedring af de offentlige finanser. På udgiftssiden betyder
først og fremmest lavere pensionsudgifter, jf. nedenstående, og en reduktion af antallet af offentlig ansatte, at
der vil ske en reduktion af de offentlige udgifter. De offentlige udgifter i forhold til BNP skønnes at aftage
med 2,4 pct.point fra 2000 til 2004.
Den offentlige bruttogæld ventes at aftage forholdsvis jævnt fra 63,1 pct. af BNP i 2000 til 55,3 pct. af BNP i
2004. Baggrunden er væksten i BNP samt i mindre omfang provenu fra privatiseringer.
1999 2000 2001 2002 2003 2004
2,8
1,2
3,7
-2,8
0,6
-0,7
1,9
-1,9
3,5
1,0
3,2
-3,1
2,0
0,3
1,6
-1,9
2,8
0,9
3,0
-2,5
1,6
0,5
2,6
-0,9
2,7
0,6
3,0
-2,5
1,2
0,6
3,3
-0,1
2,3
0,2
3,0
-2,4
1,1
0,3
3,2
-0,1
2,5
0,4
3,0
-2,3
1,2
0,3
3,1
-0,1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0025.png
Efter en høj vækst på 3,5 pct. i 2000 ventes BNP-væksten at aftage til 2,3 pct. i 2003 og derefter i 2004 stige til
2,5 pct., hvilket vurderes at være trend-væksten. Væksten i beskæftigelsen ventes at fortsætte omend i et lavere
tempo end i de seneste år. Med en vis vækst i arbejdsstyrken skønnes ledigheden at falde fra 3,2 pct. i 2000 til 3
pct. i 2001 og derefter forblive på dette niveau.
I juni 2000 vedtoges en reform af pensionssystemet, der blandt andet indebærer, at minimumsalderen for tidlig
tilbagetrækning hæves med 1�½ år, og at aftrapningen af pensionen ved tidlig tilbagetrækning hæves. Disse
ændringer skønnes at medføre besparelser på 0,6 pct. af BNP.
Nedsættelse af marginalskatterne i 2000 betød skattelettelser svarende til 0,6 pct. af BNP. En udvidelse af
skattebasen og afgiftsforøgelser betyder imidlertid nye skattestigninger i 2001.
Der vil ske en liberalisering af el-markedet i 2001 og af gas-markedet i 2002. Endvidere kommer der en vis
liberalisering af lukkeloven (længere åbningstider) og en række privatiseringer (blandt andet det nationale
telefonselskab og Wien lufthavn).
Kommissionen vurderer, at Østrig med den hastigere nedbringelse af underskuddet, der er indeholdt i det
opdaterede stabilitetsprogram, vil overholde vækst- og stabilitetspagten fra og med 2001. Den offentlige
bruttogæld ventes nu at komme under referenceværdien på 60 pct. af BNP i 2002.
Vækstforudsætningerne vurderes endvidere af Kommissionen som realistiske.
De øgede bestræbelser på at nedbringe underskuddet og herunder de planlagte besparelsestiltag vurderes
ganske positivt af Kommissionen. Kommissionen bemærker dog, at de planlagte besparelsestiltag er ambitiøse,
og at der kan være flere risici i forhold til at opnå de planlagte besparelser. Besparelserne skal finde sted på
såvel føderalt plan som i de enkelte Bundesländer og kommuner. Her vurderes en ny aftale med bindende
budgetmål og sanktionsmuligheder, der skal sikre, at de forskellige niveauer overholder deres respektive
budgetmål, som et positivt element. Kommissionen bemærker dog, at der fortsat er en skævhed mellem
fordelingen af ansvar for indtægter og ansvar for udgifter. Desuden advarer Kommissionen blandt andet om et
stigende udgiftspres indenfor sundhedssektoren.
Kommissionen minder om behovet for at nedbringe skattetrykket og siger, at når målet om budgetbalance er
nået, vil fortsat tilpasning af budgettet for at kunne nedbringe skattetrykket være væsentligt.
Reformen af pensionssystemet i 2000 vurderes positivt, men Kommissionen bemærker dog, at
tilbagetrækkelsesalderen i Østrig er en af de laveste i EU, og at Østrig fortsat vil bruge en højere andel end
andre EU-lande på pensioner. Det vurderes, at reformen i sig selv ikke er tilstrækkelig til at sikre den
langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Kommissionen påpeger behovet for større fokus på den
langsigtede holdbarhe d i de offentlige finanser i de fremtidige stabilitetsprogrammer for Østrig.
Opdateret konvergensprogram for Storbritannien
Storbritannien vurderer i sit konvergensprogram, at den offentlige budgetsaldo vil falde gradvist fra et
overskud på 1,1 pct. af BNP i finansåret 2000/01 til balance i 2002/03 og underskud på omkring 1 pct. af
BNP de tre følgende år. Den offentlige gæld ventes at falde fra 43,6 pct. af BNP i 1999/2000 til 35,5 pct. af
BNP i 2004/2005. Tabel 2.a og 2.b viser hhv. nøgletal for de offentlige finanser og øvrige makroøkonomiske
n&os lash;gletal for Storbritannien i perioden 1999/2000-2004/05.
Tabel 2.a: Makroøkonomiske nøgletal for Storbritannien
Offentlige finanser
(pct. af BNP)
19992000 20002001 2001- 2002- 2003- 2004-
2002 2003 2004 2005
39,4
35,7
40,0
36,8
40,2
37,1
40,0
37,2
39,6
37,4
39,6
37,4
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (excl. renter)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0026.png
Budgetsaldo
Strukturel
saldo
(konjunkturrenset)
1,8
1,7
43,6
1,1
0,7
40,1
0,6
0,3
37,7
-0,1
-0,3
36,1
-0,9
-1,0
35,6
-1,0
-1,0
35,5
Offentlig bruttogæld
Tabel 2.b: Makroøkonomiske nøgletal for Storbritannien
Øvrige nøgletal
BNP-vækst
Beskæftigelsesvækst
Ledighed, pct. af arb.styrke
Inflation (RPIX)
Inflation (HICP)
1999 2000
2,25
1,30
6,10
2,25
1,3
2001
2002
2003
3,00 2,25-2,75 2,25-2,75 2,25-2,75
0,90
5,60
2,25
1,0
0,70
5,30
2,50
1,3
0,70
5,10
2,50
1,4
2,50
De offentlige indtægter er nogenlunde konstante i perioden, mens de offentlige udgifter stiger gradvist med
godt 1,5 procentpoint, hvilket primært skyldes større offentlige investeringer samt større udgifter til sundhed
og uddannelse. Udviklingen er på linje med den britiske regerings primære mål for finanspolitikken, der er at
fastholde sunde offentlige finanser i form af balance eller overskud på den offentlige budgetsaldo på melle
mlang sigt og en faldende offentlig gæld. Finanspolitikken skal støtte pengepolitikken og lade de automatiske
stabilisatorer udjævne de økonomiske konjunkturer, så der opnås en stabil økonomisk udvikling.
Den reale vækst i BNP skønnes at være steget fra 2,25 pct i 1999 til 3 pct i 2000. I årene fra 2001 til 2003
ventes væksten at udgøre mellem 2,25 og 2,75 pct., således at væksten er tæt på sit langsigtede niveau, der
vurderes at være omkring 2,5 pct. Det mindre fald i væksten skyldes en mere moderat privat forbrugsvækst,
der delvist opvejes af de større offentlige udgifter.
Den britiske centralbanks pengepolitik tilrettelægges ud fra en målsætning om en inflation på 2,5 pct. målt på
detailprisindekset RPIX, hvilket ventes opfyldt i de kommende år. Inflationen målt efter EU's definition
(stigningstakten i forbrugerprisindekset HICP) er for tiden omkring 1 procentpoint lavere end RPIX-
inflationen og blandt de laveste i EU.
Storbritannien har ikke en egentlig målsætning for kursudviklingen i det britiske pund, da pengepolitikken er
rettet mod prisstabilitet. Storbritannien forsøger imidlertid at leve op til sin forpligtelse til valutakursstabilitet
gennem den stabilitetsorienterede sammensætning af penge- og finanspolitik, der giver et anker for stabile
valutakurser på mellemlang sigt. Den britiske økonomi har tidligere været præget af store udsving og ustabi le
valutakurser, men udsvingene i økonomien og valutakursen synes at være blevet mindre de seneste år.
Konvergensprogrammet slår fast, at det er befolkningen, der ved en folkeafstemning bestemmer, om
Storbritannien skal deltage i ØMU'ens tredje fase med den fælles valuta. Den britiske regering går i princippet
ind for britisk deltagelse i eurosamarbejdet, såfremt de økonomiske forhold taler for deltagelse i euroen.
Kommissionens overordnede vurdering er, at konvergensprogrammet overholder stabilitets- og vækstpagten
og dens mellemfristede målsætning om en budgetsaldo, der i gennemsnit er i balance eller overskud i årene
2000-03, samt at de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer generelt overholdes på kort sigt.
Vurderingen er endvidere, at Storbritannien klart overholder konvergenskriterierne vedrørende lav inflation og
lav rente samt sunde offent lige finanser.
Kommissionen vurderer dog samtidig, at udviklingen i de offentlige finanser er bedre i perioden frem til 2003
end i perioden derefter og at budgetudviklingen på dette punkt afviger klart fra det forrige konvergensprogram,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0027.png
da der nu ventes større budgetunderskud i de sidste 3 år af programmet. Der er i programmet forudsat en
forringelse af budgetsituationen (konjunkturrenset) fra et overskud i 2000-01 på 0,7 pct. af BNP til et
underskud i 2003-06 på 1 pct. af BNP. Kommissionens finder imidlertid, at konvergensprogrammets
forudsætninger med hensyn til vækst m.v. er forsigtige, og at det er sandsynligt, at Storbritannien vil få en mere
gunstig udvikling i de offentlige finanser end skønnet. Endvidere ses der positivt på, at udviklingen i
budgetsaldoen i høj grad skyldes en stigning i de offentlige investeringer.
Kommissionen vurderer, at pundets kursudvikling er blevet mere stabil de seneste år. Pundet har i 2000 således
været relativt stabilt over for euroen. Der er dog usikkerhed omkring den fremtidige valutakursudvikling på
mellemlang sigt, og der er risiko for et fald i pundet, hvilket i givet fald kan resultere i en mindre stabil
makroøkonomisk udvikling.
Kommissionen giver en positiv vurdering af konvergensprogrammets redegørelse for de offentlige finansers
langsigtede holdbarhed i lyset af det stigende antal ældre og den britiske regeringens indsats for blandt andet at
øge de økonomiske fordele ved at blive længere på arbejdsmarkedet. Pensionssystemet vurderes at være
bæredygtigt, og aldringens konsekvenser for de offentlige finanser synes at være mindre end i de fleste andre
EU-la nde.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der
indeholder en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede økonomisk-
politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten.
Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres
økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN-rådet. Eurolandene
fremlægger stabi litetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger konvergensprogrammer som et led i den
multilaterale overvågning og koordination, der gennemføres på fællesskabsplan.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdaterede
konvergensprogrammer for Danmark og Storbritannien og stabilitetsprogrammer for Frankrig, Grækenland,
Italien og Østrig. Folketingets Europaudvalg modtog forud for mødet i Europaudvalget den 17. januar 2001 et
notat om Irlands stabilitetsprogram, men punktet blev efterfølgende taget af dagsordenen.
Folketingets Europaudvalg har modtaget notater vedrørende tidligere opdaterede stabilitetsprogrammer for
Irland og Grækenland forud for mødet i Europaudvalget den 28. januar 2000, stabilitets- og
konvergensprogrammer for Danmark, Italien og Storbritannien forud for mødet den 25. februar 2000 og
stabilitetsprogram for Østrig forud for mødet den 5. maj 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462820_0028.png