Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 763
Offentligt
1463797_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 763)
industriministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
13. februar 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets nyhedsbrev vedrørende det
svenske formandskabs prioriteringer.
Erhvervsministeren
repræsenterer
Danmark i rådet (Indre marked,
Forbruger og Turisme), rådet (Industri og
Energi),
dagsordenspunkterne
om
industri og i rådet (transport), søtransport
punkterne.
Dette nyhedsbrev redegør for det svenske
formandskabs prioriteringer.
Af
det
svenske
formandskabs
arbejdsprogram
fremgår
det,
at
udvidelsen, beskæftigelsen og miljøet er
hovedprioriteter.
I arbejdsprogrammet nævnes bl.a.
behovet for fortsat at forbedre
erhvervslivets rammevilkår, modernisere
konkurrencereglerne,
afskaffe
handelshindringerne og integrere holdbar
udvikling i erhvervspolitikken.
Det Europæiske Råd har møde i
Stockholm 23. - 24. marts 2001. Der skal
her foretages en status for de
konklusioner, som Det Europæiske Råd i
Lissabon i marts 2000 besluttede. De
såkaldte Lissabon-konklusioner fastlægger
Januar 2001
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0002.png
strategiske mål for EU for at styrke
innovation, beskæftigelse, økonomiske
reformer og social samhørighed som led i
en videnbaseret økonomi.
Konklusionerne fra Lissabon fastlægger
derudover
pejlemærker
for
bl.a.
innovation,
kompetenceudvikling,
konkurrenceevne, et effektivt indre
marked og holdbar udvikling (socialt,
økonomisk, miljømæssigt). Nye temaer på
Stockholm
topmødet
vil
være
forbrugerkrav
med
hensyn
til
bioteknologi,
fødevarer
og
det
elektroniske marked.
Et andet prioriteret område er holdbar
udvikling og integration af miljø i
fællesskabets politikker. Det Europæiske
Råd i Göteborg skal fastlægge en strategi
herfor.
Formandskabets arbejdsprogram sætter også fokus på at få videreført de økonomiske strukturreformer for at
fremme det indre markeds bidrag til vækst, velstand og beskæftigelse.
Forbrugernes interesser i det indre marked prioriteres højt. Målet er at det indre marked skal give konkrete
fordele i form af større udbud af sikre produkter og serviceydelser til konkurrencedygtige priser. Indsatsen
mod sundhedsfarlige produkter skal forbedres. Sverige vil medvirke til bedre markedsføringsregler.
Sverige vil også give særlig opmærksomhed til immaterielret-området, bl.a. EF-patentet, mønsterbeskyttelse og
ophavsret. En vigtig svensk mærkesag er desuden spørgsmålet om parallelimport af varemærker.
Andre emner bliver strukturreformer på markederne for varer, service og kapital og at forenkle og sikre mere
klare regler for det indre marked. Det indre marked for tjenesteydelser (services) vil få øget opmærksomhed.
Også en række sager på søfartsområdet skal afklares i det kommende halve år. Det gælder bl.a. sager om
maritim sikkerhed som opfølgning på olietanskibet ERIKA's ulykke ud for den franske kyst i december 1999.
Nyhedsbrevet indeholder også en kort præsentation af EU-mærkesager, hvor Erhvervsministeriet vil fremme
særlige forslag og initiativer på EU's dagsorden. Det drejer sig om: erhvervslivets konkurrenceevne i
vidensamfundet herunder innovation, styrket forbrugerpolitik, genteknologi og etik, patentområdet,
økonomiske strukturreformer i Europa, grøn erhvervspolitik, statsstøtte, bedre regulering og SLIM samt
effektivisering af det europ æiske standardiseringsarbejde.
I nyhedsbrevet gennemgås de sager, der aktuelt drøftes i EU på områderne indre marked, forbruger, turisme,
industri og søtransport.
Efter omtalen af de enkelte punker er der anført, hvor man kan henvende sig, hvis man vil vide mere. Skulle
dette ikke være nok, kan man kontakte Euro-Center, Erhvervsfremme Styrelsen, på tlf. 33 32 72 78 eller
Erhvervslivets Hotline på tlf.: 35 46 66 66. Erhvervsministeriets EU-Sekretariat er desuden stadig behjælpelig
på tlf. 33 92 33 50.
Nyhedsbrevet kan også findes på Internettet - www.em.dk under "facts".
Med venlig hilsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0003.png
Erhvervsministeriets EU-Sekretariat
Indholdsfortegnelse
1. Erhvervs- og industripolitik
*
2. Selskabs- og virksomhedslovgivning
*
3. Forsikring og pension
*
4. Standardisering, tekniske handelshindringer
*
5. Andre sager om Det Indre Marked
*
6. Industriel ejendomsret
*
7. Levnedsmidler
*
8. Forbrugerpolitik
*
9. Skibsfart
*
10. Erhvervsministeriets EU-mærkesager
*
1. Erhvervs- og industripolitik
Uformelt ministermøde (industri) i Manchester 19.-20. februar 2001 - oplæg til Det Europæiske Råds møde i
Stockholm
Der afholdes uformelt ministermøde (industri) i Manchester i februar 2001. Overskriften for mødet er "Velstand gennem
iværksætterånd og foretagsomhed: opbygning af den vidensbaserede økonomi". Formålet er at komme med bidrag til Det
Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts, hvor der for første gang skal foretages en status over resultaterne
af Lissabon Topmødet.
Det svenske formandskab har forud for mødet fremlagt et oplæg til brug for diskussionen der bl.a. sætter fokus på
behovet for at styrke innovation og sikre risikovillig kapital. På at styrke viden om og fremme af iværksætterånd fra en
ung alder. På behovet for bedre regulering og behovet for at skabe en retlig ramme omkring informationssamfundet og
e-handel og på at sikre en bæredygtig udvikling.
Yderligere oplysninger: EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 30 69
Konkurrenceevne og virksomhedspolitik i EU (Innovation)
Som et fast dagsordenspunkt på rådsmøderne (Industri) drøftes det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne. På
rådsmødet den 14. og 15. maj 2001 vil der blive sat fokus på opfølgningen på Lissabon-konklusionerne, som fastlægger
en række strategiske mål rettet mod at udvikle EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede
økonomi i verden.
Styrkelse af erhvervslivets innovationsevne og fremme af iværksætterånden er fremhævet som væsentlige elementer i at
nå dette mål.
Lissabon-konklusionerne peger først og fremmest på behovet for at:
• få maksimalt innovations-udbytte af EU's og medlemsstaternes forsknings- og udviklings aktiviteter (EU ligger på
dette punkt langt bagefter USA og Japan),
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0004.png
• skabe rammebetingelser, der fremmer opstart og udvikling af innovative virksomheder.
Det svenske formandskab vil følge effektivt og ambitiøst op på Lissabon topmødets intentioner bl.a. ved at konkretisere
og operationalisere de pejlemærker, der blev sat for EU{{PU2}}s udvikling. Det drejer sig bl.a. om, at få opstillet
kvantitative indikatorer for innovation, således at innovationskapaciteten kan sammenlignes på tværs af EU-landene.
Andre elementer vil blive iværksætterånd, kompetenceudvikling, e-h og risikovillig kapital.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00.
Forslag til Rådets Forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om
ændring af forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr. 2988/74, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr. 3975/87
(gennemførelsesforordning til traktatens artikel 81 og 82). KOM(2000)582
Kommissionen har den 27. september 2000 vedtaget et forslag til en modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til
EF-traktatens artikel 81 og 82. Artikel 81 indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v., mens artikel
82 indeholder et forbud mod misbrug af en dominerende stilling.
Kommissionens forslag lægger op til en reform af en 38 år gamle rådsforordning fra 1962. Reformen begrundes navnlig
med, at Kommissionen ikke længere er i stand til at håndhæve konkurrencereglerne tilstrækkeligt effektivt.
Hidtil har kun Kommissionen i medfør af art. 81, stk. 3, kunnet fritage anmeldte aftaler fra EU's forbud mod
konkurrencebegrænsende aftaler. Dette system var nødvendigt for at opbygge en effektiv ensartet konkurrencepolitik i
hele fællesmarkedet.
Men samtidig har Kommissionens enekompetence til at fritage konkurrencebegrænsende aftaler indebåret en strøm af
anmeldelser til Kommissionen. Dette har skadet en effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne.
De centrale elementer i Kommissionens forslag er:
• At afskaffe Kommissionens system med anmeldelser og fritagelser. En aftale skal vurderes efter
hele
art. 81, dvs.
såvel forbudet i stk. 1 som fritagelsesmuligheden i stk. 3 men uden, at der er krav om, at en aftale skal være
anmeldt. Der vil således være tale om en efterfølgende kontrol. Hvis Kommissionen behandler en aftale -
eksempelvis på baggrund af en klage - kan den herefter bl.a. forbyde aftalen, afvise klagen eller træffe en po sitiv
afgørelse om, at aftalen ikke er forbudt.
• Også at give de nationale konkurrencemyndigheder og domstole mulighed for at anvende fritagelsesmuligheden i
art. 81, stk. 3. Det vil indebære, at også de nationale konkurrencemyndigheder og domstole skal kunne træffe
beslutning om forbud eller positive beslutninger, der kun har virkning for det pågældende lands territorium.
Samtidig skal der udvikles et nært samarbejde mellem konkurrencemyndighederne, når aftaler berører flere la nde,
for at undgå modstridende beslutninger.
• En styrket efterfølgende kontrol med konkurrencebegrænsende aftaler. Kommissionen vil fremover tage flere
sager op af egen drift. Herudover skal der foretages visse justeringer, der især drejer sig om Kommissionens
beføjelser til at gennemføre kontrolundersøgelser og indhente oplysninger. Endelig styrkes klagernes retsstilling.
Samtidig vil man forhøje bøderne for overtrædelser af procedurebestemmelserne. Endelig foreslås der indført
solidarisk ansvar for medlemmerne af en sammenslutning af virksomheder for betaling af en bøde.
Kommissionen vil kun træffe afgørelser i særligt vigtige sager og især for at fastlægge praksis.
Kommissionens forslag forudsætter implicit, at alle medlemsstater giver de nationale konkurrencemyndigheder hjemmel
til at anvende EU-konkurrencereglerne direkte.
Reformforslaget blev behandlet på rådsmødet (industri) den 5. december 2000. På rådsmødet (industri) den 14.-15. maj
2001 forventes Kommissionen at redegøre for status i forhandlingerne. Europa-Parlamentets høringssvar forventes at
foreligge i løbet af foråret 2001.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00.
Skibsværftspolitik
Overvågning af støtte til visse skibsværfter, der er under omstrukturering i Tyskland og Spanien
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0005.png
Kommissionen fremlagde på rådsmødet (industri) i november 1999 sin fjerde og sidste beretning om overvågning af
omstruktureringen på MTW-skibsværft, Volkswerft i Stralsund og Kværner Warnow værftet i Warnemünde,
Meckelenburg-Vorpommern i Tyskland samt visse skibsværfter i Spanien.
Statsstøtten til disse værfter blev godkendt af Rådet i juni 1997 på en række betingelser, herunder krav om
produktionsbegrænsning og levedygtighed.
På rådsmødet i november orienterede Kommissionen vedrørende de tyske værfter om, at de fastlagte betingelser i
forbindelse med omstruktureringen blev overholdt, men at Kværner Warnow værftet havde overskredet den fastsatte
kapacitetsgrænse i 1998. Kommissionen har derfor i juli 1999 besluttet, at værftet skal tilbagebetale 83 mio. DM (ca. 330
mio. kr.) for overskridelser i 1998. Vedrørende de spanske værfter unders&oslas h;ger Kommissionen fortsat, hvorvidt
værfterne vil blive levedygtige.
På Rådsmødet (industri) den 14.-15. maj 2001 forventes Kommissionen eventuelt at orientere om status for
omstruktureringen på de spanske og tyske værfter.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Situationen inden for verdens værftsindustri {{SPA}} Sydkorea
I forbindelse med vedtagelse af EU-forordning nr. 1540/98 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien pålagde
Rådet (Industri) Kommissionen at fremlægge en rapport om situationen inden for verdens værftsindustri inden udgangen
af 1999.
Kommissionen fremlagde i forbindelse med rådsmøder (Industri) den 9. november 1999, 18. maj og 5. december 2000
de første tre rapporter. Rådet delte Kommissionens bekymring over situationen og vedtog konklusioner, der opfordrer
Kommissionen til at fortsætte presset over for Korea. Kommissionen har siden november 1999 haft bilaterale
konsultationer med Korea og underskrev på vegne af EU den 10. april 2000 en aftale om skibsbygningsmarkedet på ver
densplan, der skal medvirke til at genoprette fair markedsvilkår. Den 24. oktober 2000 meddelte de koreanske
myndigheder imidlertid, at de ikke kunne medvirke til aftalens opfyldelse. Kommissionen undersøger derfor nu
mulighederne for at indklage Korea for WTO. Undersøgelsen forventes af være afsluttet i begyndelsen af april 2001, og
forventes at vise, at Korea subsidierer værftsindustrien ulovligt. På basis af undersøgelsen vil EU formentlig indgive sin
klage un der WTO{{PU2}}s tvistbilæggelsessystem omkring 1. maj 2001.
Kommissionen tilkendegav i forbindelse med rådsmødet (industri) den 5. december 2000, at den i forbindelse med
indgivelsen af klagen eventuelt vil foreslå Rådet, at der vedtages nye støttemuligheder til skibsbygningsindustrien, der
kan imødegå den påståede ulovlige konkurrence fra Korea. Denne støtte skal kunne ydes, indtil sagen i WTO er afsluttet
- formentlig i løbet af 1�½ til 2 år. Kommissionen overvej er for tiden, hvilken form for støtte, den i givet fald vil foreslå.
På Rådsmøde (Industri) den 14.-15. maj 2001 vil Rådet drøfte situationen vedrørende Korea, herunder en eventuel
WTO-sag, samt drøfte Kommissionens mulige forslag til nye støttemuligheder til skibsbygningsindustrien til udligning
af konkurrencen fra Korea.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Overvågning af statsstøttesager inden for stålindustrien
Den 17. december 1993 besluttede Rådet (Industri) at tillade statsstøtte i forbindelse med kapacitetsreduktioner til en
række offentligt ejede stålvirksomheder i Tyskland, Irland, Italien, Spanien og Portugal. Det blev samtidig besluttet at
gennemføre en skærpet overvågning af de pågældende værker. Kommissionen rapporterer derfor to gange årligt til Rådet
om de betingelser, der var knyttet til tilladelsen til statss tøtte, overholdes.
På rådsmødet (Industri og Energi) den 5. december 2000 præsenterede Kommissionen den 14. overvågningsrapport. Det
fremgår af rapporten, at betingelserne for statsstøtte fortsat overholdes.
På Rådsmøde (Industri) den 14. og 15. Maj 2001 vil Kommissionen præsenterer den 15. overvågningsrapport.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 36 60 00.
EKSF-traktatens udløb
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0006.png
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten) udløber den 23. juli 2002. Derefter
skal kul- og stålsektorerne integreres i traktaten om oprettelse af Det europæiske Fællesskab. EKSF-traktatens udløb har
bl.a. nødvendiggjort en stillingtagen til den fremtidige juridiske status for de midler, der er opsparet under traktaten (ca.
11,9 mia. DKK). Det Europæiske Råd opfordrede i Amsterdam den 16.-17. juni 1997 Kommissionen til at "fremsætte
passende forslag for at sikre, at provenuet fra resterende reserver ved udløbet af EKSF-traktaten i 2002 anvendes til en
forskningsfond til sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien". Denne tilgang blev senere bekræftet i
Rådsresolutionerne af 20. juli 1998 og 21. juni 1999.
Kommissionen har under det franske formandskab fremlagt en meddelelse om finansielle aktiviteter efter 2002 (KOM
(2000) 518) og 3 forslag med detaljerede finansielle og tekniske retningslinjer for hhv. forvaltningen af aktiverne og
administrationen af forskningsfonden.
I meddelelsen præsenterer Kommissionen de tidligere overvejelser og retningslinjer i forbindelse med EKSF-traktatens
udløb og fremsætter forslag til, hvorledes retningslinjerne kan omsættes til retsakter og operationelle begreber og
procedurer.
På baggrund af de tidligere fremsatte forslag fremlægger Kommissionen nedennævnte tre forslag:
Udkast til Rådets afgørelse om de finansielle konsekvenser af udløbet af traktaten om oprettelse af EKSF. Kom
(2000) 519.
Forslaget er den afgørelse, hvorved medlemsstaterne, som overtager EKSF{{PU2}}s aktiver og passiver ved traktatens
udløb i henhold til principperne i den internationale offentlige ret, beslutter at overføre denne formue til Det Europæiske
Fællesskab repræsenteret ved Kommissionen. Afgørelsen regulerer spørgsmålet om ejendomsret, forvaltning og
anvendelse af de midler, der hidrører fra EKSF.
Kommissionen får til opgave at sikre en adskilt budgetmæssig opfølgning, garantere gennemførelsen af transaktioner,
der ikke er afsluttet i 2002, forvalte EKSF's aktiver sikkert og rentabelt og anvende indtægterne til finansiering af
forskningsaktiviteter.
I afgørelsen foreslås det, at Rådet fastsætter flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne samt
flerårige tekniske retningslinjer for forskningsprogrammerne ved afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af midlerne i
"EKSF under afvikling". Kom(2000) 520.
Forslaget indeholder Kommissionens arbejdshypoteser vedrørende forvaltningen og placeringen af EKSF-aktiverne.
Kommissionens forvaltning skal sikre en langsigtet rentabilitet af aktiverne med henblik på at opfylde forpligtelserne og
finansiere forskningsaktiviteter. Der fastlægges tillige budget- og regnskabsprocedurer.
Forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og
stålforskningsfondens forskningsprogram. Kom(2000) 521.
Forslaget beskriver, hvorledes Kommissionen ved hjælp af afkastet fra EKSF{{PU2}}s aktiver skal finansiere og
iværksætte forskningsaktiviteter, der støtter kul- og stålindustriens konkurrenceevne. Retningslinjerne fastsætter
forskningsprogrammets generelle mål og principper, forvaltning, kriterier for deltagelse i programmet og kriterier for, at
projekterne kan opnå støtte.
Meddelelsen og de tre forslag har været forelagt til orientering på rådsmødet (Industri) den 5. december 2000. På
rådsmødet (Industri) den 14. og 15. maj 2001 vil rådet få forelagt en statusrapport for forberedelsen af EKSF-traktatens
udløb. Forslagene vil evt. blive forelagt rådet med henblik på fastlæggelse af fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00.
Energipolitik
Det Indre Marked for elektricitet og gas.
a. Meddelelse om gennemførelse af direktiverne for elektricitet (96/92/EC) og gas (98/30/EC).
(evt.) Meddelelse om offentlige forpligtigelser i transport- og energisektorerne.
Rapport om harmoniserings kravene i henhold til gasdirektivet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0007.png
b. Forslag til ændring af direktiverne for gas (98/30/EC) og elektricitet (96/92/EC).
c. Forslag til regler for et fælles tarifsystem.
Kommissionen forventes til dette dagsordenspunkt at fremlægge dels en række meddelelser med tilknytning til
gennemførelsen af det indre marked for el og gas, dels et forslag til ændring af direktiverne om det indre marked for el
og gas. Med direktivet ønsker Kommissionen at fremskynde og fokusere indsatsen for gennemførelsen af et indre
marked for energi. Kommissionens initiativ må ses som opfølgning på Det Europæiske Rå ;ds konklusioner fra Lissabon,
marts 2000, hvori Kommissionen opfordredes til at fremlægge forslag med henblik på intensivering af arbejdet med at
gennemføre det indre marked.
Det ventes, at direktivforslaget bl.a. vil indeholde bestemmelser om følgende:
• tidsplan for fremskyndet fuld åbning af markederne (2005)
• effektiv separation mellem systemoperatøren og handelen med hhv. el og gas (unbundling)
• standardiserede og publicerede tariffer
• uafhængige regulatorer i alle lande
• sikring af høje service-standarder på nettene.
Yderligere oplysninger: Energistyrelsen, tel.: 3395 4277
Grønbog om en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed.
Kommissionens Grønbog, som endnu ikke er blevet fremlagt formelt for Rådet, er en omfattende analyse af EU{{PU2}}
s forsyningssikkerhed i meget bred forstand, det vil sige ikke blot i forhold til den rent fysiske forsyningssikkerhed. Der
inddrages i realiteten de fleste af de grundlæggende elementer der indgår i opstillingen af en sammenhængende
energipolitik, herunder bl.a. valget af energiforsyningskilder, udbygning af egne energiressourcer, energibespa og
-effektivisering, miljøbeskyttelseshensyn, konkurrencedygtighed og dialog med eksterne producentlande. Grønbogens
analysedel munder ud i en konstatering af tre forhold:
• EU bliver mere og mere afhængig af forsyninger udefra og udvidelsen ændrer ikke ved dette forhold. Det forventes,
at afhængigheden stiger til 70% i 2030, hvilket udsætter EU{{PU2}}s økonomi for en risiko for destabilisering.
• EU har kun små manøvremuligheder med hensyn til at ændre på vilkårene for udbuddet af energi. Det er
hovedsageligt på efterspørgselssiden {{SPA}} og her især med hensyn til transport- og boligsektorerne {{SPA}} at EU
kan ændre på vilkårene.
• EU er for tiden ikke i stand til at tackle udfordringen fra klimaforandringen og at respektere Kyoto-forpligtelserne.
Grønbogen lægger op til en omfattende debat om EU{{PU2}}s energiforsyningssikkerhed og om spørgsmålet om en
mere fællesskabsorienteret energipolitik, herunder øget fællesskabskompetence på flere områder, i takt med
gennemførelsen af det indre energimarked og den deraf følgende øgede gensidige afhængighed, medlemslandene
imellem.
På grundlag af grønbogen forventes rådet (energi) at vedtage et sæt rådskonklusioner.
Yderligere oplysninger: Energistyrelsen, tel.: 3392 7556
Meddelelse om integration af miljøaspekter og bæredygtig udvikling i energipolitikken.
Sagen er led i opfølgningen på konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Cardiff, juni 1998, hvor stats- og
regeringscheferne opfordrede rådene af energi-, landbrugs- og transportministre til at integrere miljøhensyn i
sektorpolitikkerne. På baggrund heraf fremsendte rådet af energiministre en omfattende strategi for integration af
miljøaspekter og bæredygtighed i energipolitikken til mødet i Det Europæ iske Råd i Helsinki den 10. december 1999.
Kommissionens meddelelse, som ikke er modtaget endnu, forventes at indeholde en status for arbejdet med
miljøintegrationen.
Yderligere oplysninger: Energistyrelsen, tel.: 3395 4277
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0008.png
Energieffektivitet.
Energispareplan og plan for diversificering af energikilderne.
Der er endnu ikke fremlagt noget oplæg, men formandskabet har annonceret, at dette punkt skal behandles af rådet
(energi) med henblik på at bidrage til en generel debat om bæredygtighed på Gøteborg-topmødet. Kommissionen har
oplyst, at et direktivforslag om energibesparelser i bygninger kan forventes fremlagt i februar måned.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning
af kontorudstyr. KOM(2000) 18
Dette punkt, som vedrører et program for mærkning af energieffektivt kontorudstyr ("Energy Star"), vil muligvis blive
vedtaget som et A-punkt inden rådsmødet.
Yderligere oplysninger: Energistyrelsen, tel.: 3395 4277
Nordlig dimension {{SPA}} energisektoren.
Under det finske formandskab i 2. halvår 1999 blev der på rådsmødet (energi) den 2. december 1999 med udgangspunkt
i en meddelelse fra Kommissionen vedtaget rådskonklusioner om styrkelse af en nordlig dimension i EU{{PU2}}s
energipolitik. I rådskonklusionerne lægges der op til øget energisamarbejde i Østersø- og Barentsregionen, forbedring af
energiinfrastrukturen, udvikling og styrkelse af miljødimensionen og b&ae dygtig udvikling samt lukning af mindre
sikre kernekraftværker. Kommissionen forventes nu at følge op på disse rådskonklusioner og fremlægge en
statusrapport, og der vil eventuelt blive vedtaget et nyt sæt rådskonklusioner.
Yderligere oplysninger: Energistyrelsen, tel.: 3395 4277
Den europæiske energichartertraktat.
Under dette punkt vil Kommissionen orientere om status for arbejdet under Den Europæiske Energichartertraktat.
Aktuelt drøftes oprettelsen af en protokol, som skal etablere mere detaljerede internationale rammebestemmelser for
transit af ledningsbunden energi, dvs. el, gas og olie.
Den Europæiske Energichartertraktat er en aftale blandt 51 lande, der har som sit primære sigte at øge samarbejdet
mellem EU og de energiproducerende tidligere østbloklande, herunder navnlig Rusland. Groft fortalt er
samarbejdsrelationen den, at Rusland har energiråvarerne, men mangler teknologi og investeringer, EU har et
købedygtigt marked, teknologien og investeringsevnen. Traktaten med tilhørende protokoller etablerer et detaljeret sæ ;t
af retsprincipper for handel og investeringsbeskyttelse mv. som de tidligere østbloklande forpligter sig til at
implementere i deres energilovgivning. Rådet vil eventuelt vedtage rådskonklusioner om transitprotokollen.
Yderligere oplysninger: Energistyrelsen, tel.: 3392 7556
Meddelelse om en nyorientering vedr. Barcelona processen og Euro-Middelhavssamarbejdet i transport- og
energisektorerne.
Kommissionen forventes at præsentere en meddelelse om en omstrukturering af samarbejdet mellem EU og landene
omkring Middelhavet, som bl.a. formodes at indebære en tættere koordinering mellem initiativerne i henholdsvis
transport- og energisektorerne, og rådet vil muligvis på den baggrund vedtage et sæt rådskonklusioner.
Yderligere oplysninger: Energistyrelsen, tel.: 3395 4277
2. Selskabs- og virksomhedslovgivning
Statut for Det Europæiske Selskab (SE) samt direktiv om supplerende bestemmelser til SE-statutten med hensyn
til arbejdstagernes stilling, KOM(91)174.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0009.png
Forslaget består af forordning om Statut for det Europæiske Selskab (SE) samt et tilhørende forslag til direktiv om
supplerende bestemmelser til SE-statutten med hensyn til arbejdstagernes stilling. Forslagene udgør en helhed.
Efter forordningsforslaget om Statut for Det Europæiske Selskab skal aktieselskaber og andre erhvervsdrivende juridiske
personer kunne stifte et europæisk selskab (Societas Europaea eller SE), hvis stifterne kommer fra mindst to
medlemsstater, eller hvis det stiftende selskab har et datterselskab eller et forretningssted i en anden medlemsstat. SE-
selskabet kan stiftes både ved fusion, ved at oprette et holdingselskab, ved omdannelse af et nationalt selskab og ved at
eta blere et fælles datterselskab. Mindstekapitalen foreslås til 120.000 EURO. Kapitalen skal angives i EURO.
SE-selskabers regnskaber skal aflægges i henhold til bestemmelserne i de vedtagne regnskabsdirektiver (4. og 7.
selskabsdirektiv). Det betyder som hovedregel, at regnskaber aflægges i overensstemmelse med hvad der er gældende for
aktieselskaber, i det medlemsland, hvor selskabet har sit hjemsted. Forordningen omfatter ikke skatteretlige aspekter,
hvilket betyder at et SE-selskab ligeledes skal svare skat i overensstemmelse med hvad der gælder for aktieselskaber i d
en medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted.
Statutten skal ses som et tilbud til europæiske virksomheder, som har aktiviteter i flere medlemsstater. Foretrækker
virksomhederne en national organisationsform, vil de fortsat have mulighed for at vælge denne løsning.
Forslaget bygger i vidt omfang på de allerede vedtagne selskabsdirektiver og henviser på en række områder til
lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted.
Statutten for Det Europæiske Selskab har i de senere år primært været drøftet i forbindelse med bestræbelserne på at
opnå et kompromis om medarbejderindflydelsesspørgsmålet. På Rådsmødet (Beskæftigelse og Socialpolitik) den 20.
december 2000 blev der opnået politisk enighed om direktivet om supplerende bestemmelser til SE-statutten med hensyn
til arbejdstagernes stilling. Den politiske enighed byg ger på den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råd i Nice
den 7. {{SPA}} 9. december 2000 om den sociale dimension af Det Europæiske Selskab.
Europa-Parlamentet skal høres igen inden endelig vedtagelse. Det svenske formandskab har sat forordningsforslaget på
den foreløbige dagsorden (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 12. marts med henblik på vedtagelse. Direktivet er
sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Beskæftigelse og Socialpolitik) den 6. marts 2001 med henblik på
vedtagelse/fremskridtsrapport og som eventualpunkt den 7. maj 2001 med henblik p&ar ing; vedtagelse (hvis ikke
allerede vedtaget den 6. marts 2001).
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00.
Ændret forslag til Rådets 10. selskabsdirektiv vedrørende grænseoverskridende fusion mellem selskaber med
begrænset ansvar, KOM(84)727
Direktivforslaget blev forelagt Rådet den 14. januar 1985. Forslaget blev ikke færdigbehandlet i Europa-Parlamentet og
er dermed aldrig blevet drøftet i Rådet.
Forslaget indeholder bestemmelser om fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater. Det
bygger i vidt omfang på det allerede vedtagne selskabsdirektiv om fusioner og supplerer disse bestemmelser, hvor
grænseoverskridende fusioner adskiller sig fra interne fusioner.
Forhandlingerne om forslaget har hidtil vist sig vanskelige på grund af bestemmelserne om medarbejderrepræsentation.
Det indeholder en ret for medlemsstaterne til at forbyde gennemførelsen af en fusion i de tilfælde, hvor en medlemsstat
er af den opfattelse, at en fusion gennemføres for at omgå nationale bestemmelser om medarbejderrepræsentation.
Det videre arbejde med forslaget afventer en afklaring af problematikken om medarbejderrepræsentation, som efter alt at
dømme er blevet løst i forbindelse med statutten for Det Europæiske Selskab (SE).
Direktivforslaget er ikke sat på den foreløbige dagsorden (Indre Marked, Forbruger og Turisme) under det svenske
formandskab.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Foreløbigt udkast til 14. selskabsdirektiv om international flytning af hjemsted
Kommissionen vil eventuelt fremsætte forslag til nyt direktiv - 14. selskabsdirektiv om international flytning af hjemsted
- om muligheden for at flytte hjemsted fra en nationalstat til en anden. Forslaget omfatter alle former for selskaber med
begrænset hæftelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0010.png
Forslaget er ikke sat på den foreløbige dagsorden for rådsmøder i 1. halvår af 2001.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Overtagelsestilbud - 13. selskabsdirektiv, KOM(97)565
Formålet med forslaget er at beskytte selskabsdeltagerne, herunder minoritetsaktionærer i børsnoterede selskaber, når
disse selskaber er genstand for overtagelsestilbud, eller kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder.
Der blev opnået politisk enighed om forslaget på Indre Markedsrådsmødet den 25. maj 2000. Den fælles holdning blev
vedtaget den 19. juni 2000.
Europa-Parlamentets 2. behandling forventes afsluttet under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
Forslag til direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter, EFT 1985 C365/55
Formålet med direktivet er at sikre, at saneringsforanstaltninger og saneringsprocedurer iværksat af myndighederne i et
kreditinstituts hjemland kan gennemføres over for kreditinstituttets filialer i andre EU-lande.
Forslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og enhed. Det betyder, at medlemslandene har pligt til
gensidigt at anerkende saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer iværksat af myndighederne i kreditinstituttets
hjemland. Herved sker afviklingen efter ens regler i hele den del af kreditinstituttet, der ligger i EU.
Rådet vedtog en fælles holdning i maj 2000. Europa-Parlamentets 2. behandling forventes afsluttet under det svenske
formandskab.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
Forslag til forordning om statut for henholdsvis Det Europæiske Andelsselskab, Det Europæiske Gensidige
Selskab og Den Europæiske Forening samt supplerende bestemmelser til statutten med hensyn til
medarbejdernes stilling, KOM(93)252
Formålet med statutterne er at give de pågældende selskaber mulighed for at få en europæisk ramme for
grænseoverskridende aktiviteter.
Forslagene henviser i vidt omfang til national lovgivning, og opbygning følger tæt opbygningen i Det Europæiske
Selskab. I modsætning til aktieselskabslovgivningen er der ikke inden for disse områder sket harmonisering af de
nationale lovgivninger.
I tilknytning til forordningsforslagene har Kommissionen fremsat tre forskellige forslag til direktiver om supplerende
bestemmelser med hensyn til medarbejdernes stilling.
Direktiverne henviser til nationale bestemmelser om medarbejderindflydelse og fastsætter minimumsbestemmelser om
information og høring.
Forhandlingerne om forslaget til Statut for Det Europæiske Andelsselskab har vist sig vanskelige, bl.a. på grund af
spørgsmålet om medarbejderindflydelse. Forhandlingerne ligger for tiden stille. Det samme gælder forslaget om Statut
for Den Europæiske Forening samt Statut for Det Europæiske Gensidige Selskab.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Forslag til ændring af Rådets 4. selskabsdirektiv (78/660/EØF) og Rådets 7. selskabsdirektiv (83/349/EØF) for så
vidt angår reglerne om værdiansættelse for års- og konsoliderede regnskabers regnskaber for visse former for
selskaber. Kom (2000)80
Direktivforslaget blev først behandlet på et rådsmøde i det portugisiske formandsskab (30. maj 2000), hvor en række
tekniske detaljer blev behandlet. Det drøftedes endvidere, hvorvidt anvendelsesområdet kunne udvides til også at omfatte
de finansielle virksomheder (pengeinstitutter og forsikringsselskaber). Der var delte meninger på dette område.
Kommissionen lovede at udarbejde et nyt udkast på grundlag af forhandli ngerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0011.png
Siden har Kommissionen forhandlet med Parlamentets Komité for juridiske spørgsmål og det indre marked. Her er man
meget positivt indstillet og synes at gå stærkt ind for, at de finansielle virksomheder inddrages i anvendelsesområdet.
Et nyt forslag - hvor Europa Parlamentets foreløbige input var indarbejdet - har været drøftet under det franske
formandskab. Forhandlingerne fortsætter under det svenske formandskab. Forhandlingerne kan dog trække ud på grund
af spørgsmålet om anvendelsesområdet.
10. januar fremsattes forslaget til en ny årsregnskabslov i Folketinget. Forslagets bestemmelser om værdiansættelse
forudsætter direktivændringens gennemførelse. Forslagets bestemmelser er dog suspenderet på denne gennemførelse ved
særlige ikrafttrædelsesbestemmelser (bemyndigelse til at sætte i kraft).
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00.
Meddelelse fra Kommissionen om lovpligtig revision i EU {{SPA}} vejen frem, KOM(96)338
Kommissionen udsendte den 24. juli 1996 grønbogen om den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar i Den
Europæiske Union (KOM(96)338). Initiativet skal ses på baggrund af, at revisors rolle har været genstand for livlig
debat på verdensplan, og at EU ikke har nogen fælles opfattelse af den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar.
Denne mangel på en fælles opfattelse påvirker kvaliteten af revisionen i negativ retning og skader dermed tilliden til
reviderede regnskaber og begrænser samtidig den frie etableringsret og friheden til at tilbyde revisionstjenesteydelser.
Formålet er at forbedre kvaliteten af den lovpligtige revision, at styrke den frie etableringsret samt frihed til at tilbyde
grænseoverskridende ydelser for derved at styrke Det Indre Marked.
Den 15. januar 1998 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, der gav bred opbakning til grønbogen.
På baggrund af grønbogen samt Europa-Parlamentets beslutning udsendte Kommissionen en meddelelse om lovpligtig
revision i EU - vejen frem, hvor Kommissionen foreslår en fremgangsmåde for det videre arbejde. Der er i den
forbindelse bl.a. nedsat et Revisionsudvalg, der har fået et særligt ansvar for revisionsspørgsmål. Danmark er i udvalget
repræsenteret af en repræsentant fra henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Foreni ngen af Statsautoriserede
Revisorer.
Meddelelsen om lovpligtig revision i EU - vejen frem blev forelagt på rådsmødet (Indre Marked) den 24. september
1998 til orientering.
Kommissionen har den 15. november 2000 udfærdiget en minimums henstilling om kvalitetssikring i forbindelse med
lovpligtig revision i EU.
Kommissionen har den 15. december 2000 offentliggjort udkast til en henstilling om revisors uafhængighed, hvor der er
kommenteringsfrist den 2. marts 2001. Henstillingen forventes i endelig form i foråret/sommeren 2001.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tlf. 33 30 77 00
Kommissionens meddelelse af 13. juni 2000 om EU's regnskabsstrategi, kaldet "Vejen frem"
Denne meddelelse er også omtalt i sidste EU-Nyhedsbrev. Den må ikke forveksles med Kommissionens meddelelse med
samme betegnelse vedrørende Revisorer.
Kommissionen har fremlagt en meddelelse om en regnskabsstrategi, der indebærer at alle børsnoterede selskaber
indenfor EU inden 2005 skal udarbejde koncernregnskaber efter regnskabsstandarder udstedt af International Accounting
Standards Committee (IASC). Medlemsstaterne skal kunne kræve eller tillade, at børsnoterede selskaber udarbejder
individuelle årsregnskaber efter regnskabsstandarderne. Det samme kan gøres med hensyn til ikke-noterede virksom
heder. Der skal oprettes et standardgodkendelsesorgan indenfor EU, som navnlig skal overvåge anvendelsen af IAS-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0012.png
standarderne i EU. Der skal endvidere skabes en koordineret håndhævelsesstruktur. Kommissionen vil desuden i løbet af
2001 fremsætte forslag til modernisering af de europæiske regnskabsdirektiver.
Strategien er godkendt af Rådet på ECOFIN-mødet den 17. juli 2000.
Kommissionen har endnu ikke kunnet fremlægge det bebudede forslag vedrørende anvendelse de internationale
regnskabsstandarder. Efter underhåndsoplysninger vil forslaget blive fremlagt medio februar 2001. Kommissionen
ønsker at lade forslaget fremstå som en forordning, hvilket har givet anledning til vanskeligheder med forslagets
juridiske udformning mv. Kommissionen regner meget snart med at kunne offentliggøre navnene på de tekniske
eksperter i det ovenfor nævnte standardgodkendelsesorgan, der forventes at blive kaldt Accounting Regulation
Committee (ARC). Komitéproceduren er endnu ikke blevet fastlagt.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 29
3. Forsikring og pension
Direktiv om tilsyn med arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, KOM(2000)507
Forslaget kommer i fortsættelse af Kommissionens grønbog fra 1997 om supplerende pensionsordninger i EU og
Kommissionens meddelelse af 26. maj 1999 om: "Indre Marked for supplerende pensioner". Formålet med direktivet er
at sikre en beskyttelse af medlemmerne af ordningerne, at sikre at fordelene ved anvendelsen af den fælles valuta opnås,
at udbyderne af pensionsordninger ligestilles konkurrencemæssigt, og at der kan ske gensidig anerkendels e af ordninger
og udbydere.
Gennemførelse af direktivet vil ikke få væsentlig betydning her i landet, da der allerede i lov om tilsyn med
firmapensionskasser er indeholdt et krav om afdækning af virksomhedernes pensionsforpligtelser.
Det svenske formandskab vil muligvis forelægge forslaget for ECOFIN-ministrene den 7. maj 2001 for at drøfte det
videre arbejde med forslaget.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.
Direktivforslag vedrørende solvens for liv- og skadesforsikring
Direktivforslagene indeholder forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiv om ændring af Rådet direktiv
73/239/EØF for så vidt angår krav til solvensmargenen for skadesforsikringsselskaber, KOM(2000) 634, samt forslag til
Europa-Parlamentets og rådets direktiv om ændring af Rådet direktiv 79/267/EØF for så vidt angår krav til
solvensmargenen for livsforsikringsselskaber, KOM(2000) 617.
Ændringen af direktiverne skal sikre, at solvensreglerne nu udtrykkeligt bliver minimumsregler. Der foreslås tillige:
1) regler, som giver tilsynsmyndighederne mulighed for at gribe ind tidligt, hvis der konstateres økonomiske
vanskeligheder - også selv om basiskapitalen er tilstrækkelig,
2) en forøgelse af solvenskravet for skadesforsikring vedrørende almindelig ansvarsforsikring m.m,
3) at minimumsgrænser for solvensmargenen opreguleres svarende til inflationen m.v.,
4) særlige regler for de små gensidige selskaber, der får svært ved at leve op til de øgede krav, samt
5) en række mindre ændringer, hvorved bl.a. solvenskravet til visse særlige Unit-Linked forsikringer (livs-
og pensionsforsikringer, hvor afkastet er knyttet til fx et bestemt index) forøges.
Det svenske formandskab forventer, at der kan opnås politisk enighed eller vedtages en fælles holdning til forslaget på
Indre Markedsrådsmødet den 5. juni 2001.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf: 33 55 82 82.
Forslag til direktiv om likvidation af forsikringsselskaber, KOM(89)394
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0013.png
Formålet er ved en fælles procedure at sikre ligebehandling af forsikringskreditorerne ved likvidation af
forsikringsselskaber.
Formålet sikres ved indførelse af registre over de aktiver, som kun må benyttes til opfyldelse af forsikringstagernes krav
og gennem princippet om gensidig anerkendelse af medlemslandenes foranstaltninger. Direktivet sikrer således, at
foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i forsikringsselskabets hjemland får fuld virkning inden for hele
Fællesskabet.
Der er på indre markeds-rådsmødet den 25. maj 2000 opnået politisk enighed om forslaget.
Europa Parlamentets 2. behandling af forslaget forventes afsluttet under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
Forslag til direktiv om forsikringsmæglernes muligheder for grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed
samt fremme forbrugerbeskyttelsen.
Forslaget skal sikre dette ved at stille krav til forsikringsmæglernes erhvervsmæssige og faglige kvalifikationer, at stille
krav om at forsikringsmæglere skal være forsikret mod erstatningskrav, der følger af deres virksomhed, at betroede
midler er sikret mod uretmæssig råden fra forsikringsmæglerens side, at forsikringsmægleren skal have et godt
omdømme, og at forsikringsmæglere underg ives en udvidet informations- og oplysningspligt over for den potentielle
forsikringstager.
Det svenske formandskab forventer, at der kan opnås politisk enighed eller vedtages en fælles holdning til forslaget på
Indre Markedsrådsmødet den 5. juni 2001
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf: 33 55 82 82.
4. Standardisering, tekniske handelshindringer
Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning og administrative bestemmelser om gennemførelse af god klinisk praksis (GCP) ved gennemførelse af
kliniske afprøvninger af lægemidler til human brug, KOM(1999)193.
Forslaget KOM(97)369 blev oversendt til Rådet den 4. september 1997. På baggrund af Europa-Parlamentets første
udtalelse af 17. november 1998 har Kommissionen med skrivelse af 29. april 1999 fremsendt ændret forslag til det
omhandlede direktivforslag KOM(1999)193.
Direktivforslaget har til formål dels at beskytte sikkerheden for personer, der deltager i et klinisk forsøg med lægemidler,
dels at harmonisere medlemsstaternes regler om påbegyndelse og gennemførelse af kliniske forsøg, herunder fastsættelse
af regler for multicenterforsøg.
Direktivet fastsætter således regler, der skal tilgodese patientsikkerheden, regler om en etisk komites godkendelse af
påbegyndelse af et forsøg og om den kompetente myndigheds adgang til at forbyde påbegyndelsen af forsøg samt at
standse et igangværende forsøg. Desuden indeholder forslaget regler om indberetning af uønskede hændelser og
bivirkninger til henholdsvis den etiske komite og den kompetente myndighed, regler om myn dighedernes udveksling af
oplysninger om kliniske forsøg samt regler om fremstilling af lægemidler, der benyttes i et forsøg.
Rådet vedtog den 20. juli 2000 fælles holdning. Den 12. december 2000 vedtog Europa-Parlamentet en række
ændringsforslag til den fælles holdning. Det forventes, at Rådet indenfor kort tid vil vedtage forslaget, idet såvel Rådet
som Kommissionen på forhånd har accepteret Parlamentets ændringsforslag.
Kommissionen har i november 2000 offentliggjort en rapport indeholdende en evaluering af de gældende
fællesskabsprocedurer for godkendelse af lægemidler. Kommissionen overvejer i øjeblikket, om der på baggrund af
rapporten bør gennemføres eventuelle ændringer i de eksisterende godkendelsesprocedurer.
Spørgsmålet er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 5. juni 2001.
Yderligere oplysninger: Sundhedsministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0014.png
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om måleinstrumenter, KOM(2000)566.
Direktivets formål er at harmonisere medlemslandenes lovgivning for måleinstrumenter underkastet lovpligtig kontrol.
Direktivet er et af elementerne i gennemførelsen af Det Indre Marked for industriprodukter.
Tekniske bestemmelser for måleinstrumenter er nødvendige for at opnå lige konkurrencevilkår på markedet og for at
sikre forbrugerbeskyttelse.
Direktivforslaget omfatter 11 kategorier af måleinstrumenter (vandmålere, gasmålere, elmålere, varmeenergimålere,
målere til andre væsker end vand (fx olieprodukter), automatiske vægte, taxametre, længde- og dimensionsmåleudstyr,
alkometre og målere til udstødningsgas). Det er planen på et senere tidspunkt at udvide direktivet med flere kategorier.
Forhandlingerne om forslaget påbegyndes under det svenske formandskab. Eftersom de mange tekniske bilag skal
forhandles færdig i en Rådsarbejdsgruppe med bistand fra det internationale samarbejde om metrologi, f.eks. WELMEC
og OIML, forventes forhandlingerne ikke afsluttet foreløbigt.
Yderligere oplysninger:
Erhvervsfremme Styrelsen, Center for internationale erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00, vedrørende: vandmålere,
gasmålere, elmålere, varmeenergimålere, målere til andre væsker end vand (fx olieprodukter), automatiske vægte,
længde- og dimensionsmåleudstyr.
Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00, vedrørende: taxametre og målere til udstødningsgas.
Rigspolitiet, tlf. 33 14 88 88, vedrørende: alkometre.
Aftale mellem Japan og Det Europæiske Fællesskab om gensidig anerkendelse
Kommissionen forhandler på grundlag af et mandat fra 1992 med lande uden for fællesskabet om gensidig anerkendelse
af prøvningsresultater og certifikater. Aftalerne går ud på, at eksportlandets laboratorier m.v. kan attestere, at et produkt
er i overensstemmelse med importlandets forskrifter og standarder og dermed frit kan forhandles i importlandet. For EU
som importområde betyder det, at varerne kan forsynes med CE-mærkning.
En aftale med Japan, der omfatter sektorerne:
• teleterminaludstyr og radioudstyr,
• elektriske artikler,
• god laboratoriepraksis (GLP) for kemiske stoffer og
• god fremstillingspraksis (GMP) for lægemidler
er færdigforhandlet på embedsmandsniveau og ventes underskrevet på et topmøde i Tokyo den 14. februar 2001.
Herefter skal den forelægges for Rådet til ratifikation.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til
personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads (busser), og om ændring af direktiv
70/156/EØF, KOM (97) 276.
Formålet med forslaget er at udvide ordningen med EF-typegodkendelse af motorkøretøjer til også at omfatte busser.
Fælles holdning blev vedtaget 28. september 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0015.png
Europa Parlamentets fornyede udtalelse afventes.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer til transport af dyr, KOM (97)336
Kommissionen fremsatte den 7. juli 1997 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om motorkøretøjer og
påhængskøretøjer til transport af visse dyr og om ændring af direktiv 70/156/EØF for så vidt angår typegodkendelse af
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Forslaget indeholder tekniske forskrifter for konstruktion af køretøjer til transport af dyr, herunder krav til ventilation,
gulvareal, på- og aflæsningsfaciliteter og materialevalg. Formålet er at sikre fri bevægelighed for typegodkendte
motorkøretøjer til transport af dyr via en harmonisering af reglerne og på en måde, der tager hensyn til dyrenes velfærd
under transporten. Kravene differentieres efter hvilken dyreart , vægt og aldersklasse, der skal transporteres med
køretøjet.
Hvis alle direktivets tekniske forskrifter er opfyldt, garanteres der fri bevægelighed for de pågældende køretøjer i hele
EU{{PU2}}s indre marked. Hvis et køretøj typegodkendes i henhold til direktivet, kan medlemsstaterne hverken
forbyde fabrikanter at udbyde det til salg eller nægte registrering eller ibrugtagning af det på grund af dets konstruktion.
Imidlertid er der tale om optionel harmonisering, idet medlemsstaterne samtidig ælge at bibeholde den nationale
lovgivning på området, og i så fald kan fabrikanterne vælge mellem den og de harmoniserede krav.
Direktivet berører ikke nationale regler eller EU-regler om brug af de pågældende køretøjer, men Kommissionen har
tilkendegivet, at man umiddelbart efter forslagets vedtagelse har til hensigt at følge det op med et forslag om, at
medlemsstaterne kun har pligt til at registrere fabriksnye køretøjer til transport af husdyr, hvis de opfylder de tekniske
krav i forslaget.
Europa-Parlamentet afgav betænkning den 25. juni 1998 og vedtog i juli 1998 24 ændringsforslag, hvoraf
Kommissionen har accepteret 9.
Under forhandlingerne på arbejdsgruppeniveau har der vist sig stor uenighed om visse af forslagets elementer. Forslaget
har endnu ikke været drøftet på rådmøder, men er sat på dagsordenen for rådsmødet den 5. juni 2001.
Yderligere oplysninger: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/671/EØF om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer på
under 3,5 tons, KOM (2000)815
Direktivforslaget vedrører obligatorisk anvendelse af barnefastholdelsesanordninger for børn under 12 år samt en
udvidelse af selepligten i forhold til direktiv 91/671/EØF.
Direktivforslaget er sat på dagsordenen for Rådsmøde (transport) den 4.-5. april 2001 til politisk drøftelse eventuelt
fælles holdning/vedtagelse. Direktivforslaget er endvidere sat på dagsordenen for Rådsmøde (transport) den 27.-28. juni
2001 med henblik på vedtagelse/fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/23/EØF om dæk til
motorkøretøjer og påhængskøretøjer, samt om montering heraf, KOM(97)680
Formålet med forslaget er at mindske støj fra køretøjers dæk.
Fælles holdning blev vedtaget 13. april 2000.
Europa Parlamentets udtalelse foreligger, og sagen er nu i forligsprocedure.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0016.png
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/548/EØF om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende opvarmning af bilers kabiner, KOM(98)526
Formålet med direktivforslaget er, dels at indføre nye og strengere krav til opvarmningsanlæg i køretøjer, således, at der
sikres en høj tekniske standard, dels at give mulighed for typegodkendelse af opvarmningsanlæg af forbrændingstypen,
både som selvstændig komponent til montering i et køretøj, samt som en monteret del af et køretøj.
Fælles holdning blev vedtaget 17. november 2000. Europa Parlamentets udtalelse afventes.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/61/EØF om
standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer, KOM(99)276
Formålet med direktivforslaget er at optimere den igangværende ordning med typegodkendelse af to- og trehjulede
motordrevne køretøjer.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN{{PU2}}s Økonomiske Kommission
for Europas regulativ nr. 13-H vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser, KOM
(99)660
Forslaget sigter mod at give Fællesskabet mulighed for at tiltræde FN/ECE{{PU2}}s regulativ nr. 13-H vedrørende
typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN{{PU2}}s Økonomiske Kommission
for Europas regulativ nr. 108 vedrørende godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til motorkøretøjer
og påhængskøretøjer dertil, KOM(99)728
Forslaget sigter mod at give Fællesskabet mulighed for at tiltræde FN/ECE{{PU2}}s regulativ nr. 108 vedrørende
godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Direktivforslaget er ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN{{PU2}}s Økonomiske Kommission
for Europas regulativ nr. 109 vedrørende godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til erhvervs-
køretøjer og påhængskøretøjer dertil, KOM(99)727
Forslaget sigter mod at give Fællesskabet mulighed for at tiltræde FN/ECE{{PU2}}s regulativ nr. 109 vedrørende
godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til erhvervskøretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
5. Andre sager om Det Indre Marked
Strategien for Det Indre Marked, KOM(99)624
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0017.png
Rådet (Indre Marked) tilsluttede sig den 7. december 1999 Strategien for Det Indre Marked. Strategien har til formål at
sikre fortsat fokus på gennemførelsen af Det Indre Marked. Strategien dækker en periode på fem år. Den indeholder
langsigtede strategiske mål samt en lang række konkrete forslag til initiativer.
Strategien skal jævnligt evalueres. På rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000 fandt den første evaluering sted bl.a.
på baggrund af en undersøgelse af hvilke fremskridt, der var nået. Derudover blev der opstillet en del nye forslag til
initiativer.
Den næste evaluering af strategien vil finde sted ved rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 5. juni 2001.
Der foreligger endnu ikke et udspil hertil fra Kommissionen.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Integration af miljø og bæredygtig udvikling i Det Indre Marked og i industripolitikken
Amsterdam-traktaten fastslår, at miljøbeskyttelseskrav og bæredygtig udvikling skal integreres i Fællesskabets øvrige
politikker. På den baggrund opfordrede Det Europæiske Råd på mødet i Cardiff i juni 1998 Rådet i alle dets
sammensætninger til at lægge sin egen strategi for integrationen. Denne opfordring har der været fulgt op på ved de
efterfølgende topmøder.
Kommissionen har den 8. juni 1999 vedtaget en meddelelse om Det Indre Marked og miljøet (KOM(1999)263). Rådet
for Det Indre Marked og Rådet for Industri har derfor arbejdet med udvikling af strategier for integration af miljøhensyn
på disse områder og rapporteret herom til topmødet i Helsinki i december 1999.
Rapporten fra Rådet (Indre Marked) beskrives som et første skridt i udviklingen af en egentlig strategi for
miljøintegration. Det overordnede formål med Det Indre Marked understreges, og det angives, at beskæftigelse,
konkurrenceevne og forbrugerbeskyttelse også er elementer i en bæredygtig udvikling. Der lægges op til en række
konkrete initiativer, hvor Kommissionen skal fremlægge meddelelser og forslag bl.a. om integration af miljøhensyn i
offentlige indkøb, om anvendelsen af artikel 28-30 og om statsstøtte til miljøbeskyttelse.
Kommissionen er blevet opfordret til at undersøge områder, hvor separate indikatorer kan overvåge udviklingen i
miljøpåvirkningen og aflægge rapport herom til Rådet. Oplysningerne skal tages med i Resultattavlen for Det Indre
Marked og danne grundlag for en årlig evalueringsdebat i Rådet. Målsætningen om at bryde sammenhængen mellem
økonomisk vækst og øget miljøbelastning fremgår ikk e klart af rapporten. Det fremgår endvidere ikke, hvornår man
forventer at vedtage/behandle et egentligt bud på en strategi.
Rapporten fra Rådet (Industri) beskrives også som et første skridt og betoner ligesom Indre Markedsrapporten
betydningen af bl.a. økonomisk sund produktion og øget beskæftigelse i en bæredygtig udvikling. Ændring af
produktions- og forbrugsmønster fremhæves som vigtigt og i den forbindelse omtales navnlig udvikling af en integreret
produktpolitik og anvendelsen af frivillige foranstaltninger. Der lægges op til, at Kommi ssionen inden udgangen af 2000
udarbejder forslag til indikatorer.
Målsætningen om at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og øget miljøbelastning omtales i forbindelse med
en gennemgang af målsætningen om "ecoefficiency", og der lægges op til en konkret udmøntning af operationelle
forslag inden udgangen af 2004.
På topmødet i Helsinki blev der fastsat en frist til juni 2001 for fremsendelse af egentlige strategier til Det Europæiske
Råd. På dette tidspunkt skal strategierne være klar til øjeblikkelig iværksættelse.
Opfølgning på topmødet i Helsinki blev drøftet på rådsmødet (Industri) den 18. maj 2000, mens emnet ikke har været på
dagsorden for rådsmøder (Indre Marked) og (Industri) under det franske formandskab.
Det forventes, at det svenske formandskab vil sætte arbejdet med udarbejdelse af strategier for integration af miljø og
bæredygtig udvikling på dagsordenen for begge råd op til topmødet i Göteborg i juni 2001.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, Politisk Center, tlf. 33 92 33 50
Økonomiske strukturreformer i Europa - Indre Markedsvinklen
På topmødet i Cardiff i juni 1997 blev det besluttet, at medlemsstaterne og Kommissionen årligt skulle udarbejde
rapporter om de økonomiske strukturreformer, der er blevet gennemført i de seneste år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0018.png
I forbindelse med dette års Cardiff-rapporter er der udvalgt en række emner, som medlemsstaterne bør beskrive
nærmere. For så vidt angår Rådet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) sættes der særligt fokus på forbrugerne og
borgerne i EU. Med udgangspunkt i Cardiff-konklusionerne besluttet i Rådet (Indre Marked) den 16. marts 2000, om at
forbrugerne skal have adgang til et bredt udvalg af sikre og høj-kvalitetsproduk ter til konkurrencedygtige priser, har
medlemsstaterne analyseret følgende emner:
• Prisudviklingen, forbrugernes efterspørgsel efter etisk korrekt producerede varer m.v.
• Udviklingen i udvalget af produkter, herunder også en vurdering af hvad der gøres for sikre et stort udvalg fx ved
hjælp af konkurrencepolitikken.
• Medlemsstaternes forbrugerinformation samt hvilke rettigheder forbrugerne har. Desuden en beskrivelse af
klagesystemer og sikring af elektroniske betalinger.
Rådet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) skal analysere Kommissionens og medlemsstaternes rapporter for at give et
fokuseret indspil til de brede økonomiske retningslinier. Samtidig udarbejder rådet konklusioner til brug for revisionen af
Strategien for Det Indre Marked og forårets topmøde i Stockholm.
Sagen er på dagsorden for rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 12. marts 2001.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Resultattavlen for Det Indre Marked
Kommissionen udarbejder to gange årligt en Resultattavle for Det Indre Marked. Resultattavlen gør status over
effektiviteten og implementeringen af Det Indre Marked.
Den 7. udgave af Resultattavlen udkom i november 2000. Den indeholder bl.a.:
• Status for gennemførelsen af Strategien for Det Indre Marked
• Status for gennemførelsen af Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser
• Oversigt over indre markeds-reguleringen, herunder for implementering af direktiver
• Fremskridt i gennemførelsen af europæiske standarder
• Tilbagemeldinger fra medlemsstaterne og fra virksomheder og borgere om gennemførelsen af Det Indre Marked
Siden offentliggørelsen af den første resultattavle i 1997 er der sket fremskridt i gennemførelsen af indre markeds-
direktiverne i national ret. Kommissionen peger dog på, at kun fire medlemsstater, Danmark, Sverige, Finland og
Spanien har acceptable forsinkelser på under 2 procent af direktiverne.
Den 8. udgave af Resultattavlen - der endnu ikke foreligger - forventes drøftet på rådsmødet (Indre Marked, Forbruger
og Turisme) den 5. juni 2001.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Fællesskabets kemikaliestrategi
Med baggrund i konklusioner vedtaget på miljørådsmøder i 1998 og 1999 har Kommissionen påtaget sig inden udgangen
af 2000, at udarbejde en integreret og sammenhængende strategi for Fællesskabets kommende kemikaliepolitik, hvori
forskellige reguleringsmetoder vil blive skitseret.
Rådet har påpeget en række mangler i udformningen og gennemførelsen af den nuværende EF-metode til vurdering og
regulering af kemikalier, herunder risikovurderingen af stoffer. Rådet har endvidere opfordret Kommissionen til at
basere sin strategi på forsigtighedsprincippet, målsætningen om bæredygtighed og Det Indre Markeds effektive
gennemførelse.
Strategien er endnu ikke fremlagt af Kommissionen. Ifølge de seneste oplysninger planlægges strategien offentliggjort i
februar 2001 m.h.p. på drøftelse på miljøråds- og industrirådsmøderne i marts og maj 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0019.png
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00
Kommissionens meddelelse om en handlingsplan om eEurope 2002 - et informationssamfund for alle, KOM(2000)
330
Kommissionen fremkom den 8. december 1999 med en meddelelse om eEurope {{SPA}} et informationssamfund for
alle. Initiativets formål er, at få Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at sætte tempoet op med hensyn til, at få
alle europæere "på Internettet" og dermed sikre EU en bedre konkurrenceevne og mulighed for at høste fordele af
informationssamfundets udvikling.
Kommissionen godkendte den 24. maj 2000 en meddelelse, der indeholder et forslag til en handlingsplan som
opfølgning på Kommissionens eEurope initiativ. Handlingsplanen er centreret om tre hovedmålsætninger:
1. Billigere, hurtigere og sikrere Internet
2. Investering i mennesker og kvalifikationer
3. Stimulering af brugen af Internet.
For hvert hovedmål er der fastlagt 11 delmål, der skal opfyldes ved hjælp af 64 konkrete initiativer. Disse er f.eks.
forslag om hurtigere og billigere adgang til Internet for forskere og studerende, sikre net- og chipkort, fremskyndelse af
e-handel, elektronisk adgang til offentlige tjenesteydelser, sundhed on-line m.m. Der er fastlagt tidsfrister for alle mål,
der skal være gennemført inden udgangen af 2002.
Ved topmødet i Feira 19.{{SPA}}20. juni 2000 tilsluttede Det Europæiske Råd sig handlingsplanen eEurope 2002 og
henstillede til alle aktører at sørge for en fuldstændig og rettidig gennemførelse af planen.
EU{{PU2}}s enkelte medlemsstater er de hovedansvarlige for gennemførelsen. For at følge medlemsstaternes
gennemførelse vil Kommissionen stå for en benchmarking af landenes tiltag.
Der blev fremlagt en fremskridtsrapport ved topmødet i Nice den 7.-9. december 2000. Ligeledes forventes en
fremskridtsrapport udarbejdet under det svenske formandskab præsenteret ved Stockholmtopmødet den 23. {{SPA}} 24.
marts 2001. Endvidere forventes handlingsplanen at blive behandlet på Rådsmådet (Indre marked, forbruger og turisme)
den 12. marts 2001, Rådsmødet (Transport og Tele) den 4. og 5. april 2001 og Rådsmødet (Tr t og Tele) den 27. og 28.
juni 2001.
Yderligere oplysninger: Forskningsministeriet, Internationalt Kontor - IT og tele, tlf. 33 92 98 67
Bæredygtig turisme og beskæftigelse
Rådskonklusioner om turisme og beskæftigelse vedtaget på Rådsmøde (Indre Marked) den 21. juni 1999 udgør
grundlaget for arbejdet i fem arbejdsgrupper nedsat i regi af Kommissionens Rådgivende Udvalg for Turisme.
De fem arbejdsgrupper består af eksperter udpeget af medlemslandene, og arbejdet skal lede frem til konkrete forslag til
anbefalinger om turisme og beskæftigelse vedrørende: a) styrkelse af informationsopbygning og -udveksling, b)
forbedring af uddannelses- og kompetenceniveauet, c) udvikling af kvaliteten, d) fremme af en bæredygtig udvikling
samt f) bedre udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier i europæisk turisme.
Arbejdsgruppernes afrapporteringer vil danne grundlag for, at Kommissionen ultimo 2001 kan præsentere en komplet
analyse af nationale politikker, god praksis og fællesskabsforanstaltninger med en positiv indvirkning på europæisk
turisme.
Der er ikke lagt op til ekstraordinært at bringe turisme på EU{{PU2}}s dagsorden i første halvår af 2001. Som
opfølgning på et uformelt ministerseminar om turisme og bæredygtig udvikling den 22. november 2000 i Lille, har
Italien dog inviteret til en kongres om "Turisme: En ressource for Europa" i Rimini den 4.-5. februar 2001.
Yderligere oplysninger: Danmarks Turistråds Styrelsesafdeling, tlf. 33 11 14 15.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0020.png
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om strategi for et Indre Marked for serviceydelser,
KOM(2000)888.
På topmødet i Lissabon i juni 2000 blev det besluttet, at Kommissionen udarbejder en strategi for udviklingen af det
Indre Marked for handel med serviceydelser. Meddelelsen KOM(2000)888 blev oversendt til Rådet og Europa-
Parlamentet 29. december 2000.
Produktion af og handel med serviceydelser giver grundlag for økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst.
Forudsætningen for at udnytte dette potentiale er fri bevægelighed for servicevirksomhederne på tværs af
landegrænserne. I dag eksisterer der imidlertid en række lovmæssige og administrative barrierer, som bl.a. gør det
vanskeligt for servicevirksomheder at etablere sig og udbyde deres ydelser i et andet EU-land. D ermed hæmmes
udviklingen af det Indre Marked, når det gælder handel med serviceydelser.
Kommissionens meddelelse indeholder en gennemgang af de aktiviteter, der i perioden 2001-2002 vil blive iværksat
med henblik på at fjerne hindringerne for grænseoverskridende handel med serviceydelser i EU.
I 2001 vil Kommissionen fremskynde vedtagelsen af en række allerede forberedte direktivforslag, der berører
grænseoverskridende handel med serviceydelser. Samtidigt vil Kommissionen foretage en revurdering af alle
eksisterende direktiver, der vedrører fri bevægelighed for serviceydelser. Ligeledes vil der blive taget initiativ til at
forbedre de statistiske oplysninger om serviceproduktion inden for EU. Endeligt vil der blive gennemført en analyse af
de eksisterende hindringer for fri bevægelighed af serviceydelser på tværs af de nationale grænser. Analysen vil blive
forelagt Rådet og Europa-Parlamentet i starten af 2002.
I 2002 vil Kommissionen på grundlag af analysen iværksætte en række initiativer. Der vil være tale om forskellige typer
initiativer: 1) tiltag mod hindringer, der kan fjernes via en direkte anvendelse af traktatens principper, 2) tiltag af ikke
lovgivningsmæssig art, samt 3) tiltag, der har til formål at harmonisere regelsæt, der hindrer udviklingen af et Indre
Marked for serviceydelser.
Kommissionens meddelelse er sat på den foreløbige dagsorden til Rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den
12. marts til en indledende orientering.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Uformelt rådsmøde (Indre Marked og Forbruger) i Lund den 27. og 28. april - "Forbrugerinteresser i det indre
marked"
Det svenske formandskab afholder et uformelt møde i Lund, hvor EU's forbruger- og indre markeds ministre inviteres til
at diskutere forbrugerinteresser i det indre marked. Indfaldsvinklen til mødet er, at forbrugernes tillid er afgørende for det
indre markeds succes. Det svenske formandskab anfører, at der med sammenlægningen af Rådet (Indre Marked) og
Rådet (Forbruger) sidste efterår er skabt et fælles forum, der kan bidrage t il at styrke forbrugernes interesser i det indre
marked.
Som temaer for diskussionen på det uformelle møde ønsker formandskabet at sætte fokus på, hvordan forbrugerne opnår
det fulde udbytte af mulighederne i det indre marked. Hvordan politiske målsætninger kan omsættes til praksis. Samt
praktiske eksempler på hvordan forbrugerne gives mulighed for at træffe informerede valg i det indre marked.
I tilknytning til det uformelle møde vil der blive afholdt et seminar for europæiske forbrugerorganisationer den 26. og
27. april med titlen "Voice of the European Consumer 2001". De europæiske forbrugerorganisationer vil diskutere et
eller flere af de emner, der står på ministrenes dagsorden, og det er tanken, at konklusionerne fra seminaret vil blive
præsenteret for ministrene.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 30 69
Offentlige indkøb: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og
anlægskontrakter, KOM(2000)275 og Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport, KOM(2000)276.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0021.png
Kommissionen fremlagde den 10. maj 2000 forslag om revision af udbudsdirektiverne. Det drejer sig
dels
om forslag til
direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, der samler udbudsreglerne om den offentlige sektors
indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder i ét direktiv.
Dels
om forslag til direktiv om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport, der skal afløse
udbudsreglerne om forsyningsvirksomheders indkøb.
Sammenskrivningen af udbudsreglerne for den offentlige sektors indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og
anlægsarbejder i ét direktiv skal forenkle og ensarte de tre områder. For begge forslag er de væsentligste
indholdsmæssige ændringer derudover følgende:
• Indførelse af elektroniske indkøbsmekanismer og i konsekvens heraf en reduktion i tidsfristerne i en
udbudsprocedure,
• Indførelse af "konkurrencepræget dialog", der giver det offentlige mulighed for i forbindelse med særligt
komplekse kontrakter at føre en dialog med egnede leverandører,
• Indførelse af mulighed for det offentlige for at indgå rammeaftaler,
• Ændring af anvendelsesområdet for forsyningssektoren,
• Tydeliggørelse af bestemmelserne vedrørende tekniske specifikationer,
• Styrkelse af bestemmelserne vedrørende udvælgelseskriterier og tildelingskriterier,
• Forenkling af tærskelværdierne,
• Indførelse af et fælles glossar for kontrakter.
På rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 30. november 2000 lykkedes det ikke at opnå politisk enighed
om direktivforslaget om den offentlige sektor, som har været forhandlet under det franske formandskab. Under det
svenske formandskab vil dette direktivforslag derfor blive forhandlet sideløbende med direktivforslaget for
forsyningssektoren, som hidtil kun har været genstand for en generel drøftelse.
Begge forslag behandles på rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 12. marts 2001, hvor forslagene er sat
til orienteringsdebat, og på rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 5. juni 2001, hvor formandskabet
sigter mod at opnå politisk enighed. Europa-Parlamentet forventes tidligst at afgive betænkning i juni måned 2001.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00.
Forenkling af reglerne for Det Indre Marked - SLIM-projektet, KOM(2000)104
Formålet med SLIM-projektet (Simpler Legislation in the Internal Market) er at forenkle den eksisterende EU-
lovgivning. I 1996 nedsatte Kommissionen tre arbejdsgrupper, der bestod af eksperter fra medlemsstaterne og
repræsentanter for "brugerne". På baggrund af arbejdsgruppernes anbefalinger blev der gennemført en række
forenklinger i EU{{PU2}}s direktiver. I Danmark har det fx betydet, at flere tusinde virksomheder blev fritaget for at
foretage indberetning Intrastat.
Efter afslutningen af den første runde fandt Rådet, at SLIM-projektet havde været en succes. Derfor har der været
gennemført en 2., 3. og 4. SLIM-runde. Arbejdsformen er stadig den samme: I hver runde udvælges tre eller fire
områder, der skal undersøges for forenklingsmuligheder. Derefter nedsættes små, hurtigtarbejdende arbejdsgrupper.
Hvert land kan deltage i én af arbejdsgrupperne.
I foråret og sommeren 2000 har Kommissionen og Rådet evalueret hele SLIM-projektet. På baggrund af evalueringen er
det besluttet at styrke SLIM-initiativet på flere måder, blandt andet ved at være mere omhyggelig med udvælgelsen af
emner til SLIM-arbejdsgrupperne og ved at gennemføre de anbefalede forenklinger hurtigere. Der bliver desuden dannet
en ny koordinationsgruppe, som skal følge og koordinere arbejdsgruppernes arbejde. For a t skabe større åbenhed om
SLIM-arbejdet vil Kommissionen løbende offentliggøre statusrapporter på Internettet.
Femte SLIM-runde vil blive sat i gang i løbet af foråret 2001. Første skridt vil være at udvælge 3 eller 4 områder, hvor
EU-lovgivningen kan forenkles. Erhvervsministeriet vil indhente forslag fra erhvervslivet og myndigheder til områder,
hvor enklere EU-regler kan bidrage til at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0022.png
Emnet er på dagsordenen for rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 12. marts 2001.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00.
SLIM initiativer vedrørende forenkling af 1. og 2. selskabsdirektiv
Ad hoc arbejdsgruppen vedrørende forenklinger af 1. og 2. selskabsretsdirektiv har fremlagt oplæg på disse to
direktivområder, der dækker offentlighed om selskabers forhold og kapitalforholdene i selskaber.
Blandt arbejdsgruppens forslag er øget anvendelse af de elektroniske medier i forbindelse med registreringer og
offentlighed om selskabers forhold. Gruppen lægger desuden op til større udveksling af oplysninger mellem
registreringsmyndighederne i EU og imødekommer hensynet til den stigende internationalisering for så vidt angår
adgang til fremmedsproget materiale hos de nationale registreringsmyndigheder. Endelig foreslår arbejdsgruppen visse f
orenklinger i forbindelse med erhvervelse af egne aktier, vurdering af indskud af værdier i selskaber, og visse andre
ændringer i selskabet kapitalforhold.
Kommissionen har endnu ikke taget stilling til den videre opfølgning på arbejdsgruppens oplæg, herunder tidspunkt og
form for forelæggelse for Rådet.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Forslag til SLIM-direktiv om ordningerne for anerkendelse af erhvervskvalifikationer, KOM(97)638
Forslaget udspringer af SLIM-initiativet (Simpler Legislation in the Internal Market) og indebærer ændringer i både de
to generelle direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser (89/48/EØF og 92/51/EØF) og i en række
sektordirektiver om gensidig anerkendelse af sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje,
tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger.
Inden for de generelle direktiver indfører forslaget en definition af lovreguleret uddannelse, således at ansøgere med en
lovreguleret uddannelse ligestilles med personer, som udfører et lovreguleret erhverv. Definitionen har til formål at
forpligte værtslande til at tage hensyn til en uddannelse, der sigter mod udøvelse af et ganske bestemt erhverv, når
uddannelsen er erhvervet i hjemlandet eller seneste opholdsland, hvor erhvervet ikke er lovreguleret.
Samtidig direktivfæstes den i retspraksis fastslåede forpligtelse til under behandlingen af en ansøgning om anerkendelse
at tage hensyn til erhvervserfaring, der er opnået efter endt uddannelse. Det vil sige, at en efterfølgende erhvervserfaring
af relevant karakter efter omstændighederne kan opveje de eventuelle forskelle i uddannelsen, der ellers ville have
kunnet bevirke krav om kompensationsmekanisme. Desuden styrkes koordinatorernes rolle med hen blik på at opnå en
mere ensartet anvendelse af direktiverne.
For så vidt angår sektordirektiverne foreslås en forenklet ajourføring af fortegnelserne over eksamensbeviser. Endvidere
indeholder forslaget bestemmelser, der har til formål at styrke retssikkerheden for så vidt angår anerkendelse af
uddannelser, EU-borgere har opnået i tredjelande.
Efter forhandlinger i forligsudvalget i efteråret 2000 blev der i december indgået et kompromis, således der kan vedtages
et endeligt direktiv i begyndelsen af 2001.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 75 14.
Fremme af iværksætterånden & konkurrenceevnen {{SPA}} BEST KOM(98)550
I 1997 nedsatte Kommissionen en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at forbedre rammerne for
erhvervslivet i Europa. Gruppen, der fik navnet Business Environment Simplification Taskforce (BEST), bestod af
erhvervsledere fra hele EU. BEST-gruppen afgav i april 1998 en rapport om mulighederne for at skabe forenklinger i
erhvervsklimaet. I april 1999 vedtog ministerrådet en handlingsplan, som samler de politikområder, der påvirker iværksæ
tterkulturen og virksomhedernes konkurrenceevne. Handlingsplanen giver anbefalinger til medlemsstaterne og
Kommissionen på områder som uddannelse, adgang til finansiering, adgang til forskning og innovation og forbedret
offentlig administration.
Kommissionen vil udarbejde årlige rapporter om gennemførelsen af foranstaltningerne under handlingsplanen. Den
første rapport (SEC(2000)1825) blev forelagt Rådet for Industri og Energi i december 2000". Den næste rapport vil blive
drøftet i Rådet i december 2001.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0023.png
Forslag til Rådets afgørelse om ophævelse af afgørelse 75/364/EØF, 77/454/EØF, 78/688/EØF, 78/1028/EØF,
80/156/EØF og 85/434/EØF om nedsættelse af rådgivende udvalg for uddannelsen af sygeplejersker med ansvar
for den almene
sundheds-
og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og l&ael ig;ger,
KOM(1999)177
Forslaget ligger i forlængelse af SLIM-initiativet og har til formål at rationalisere virkemåden for de rådgivende udvalg,
som er nedsat af Rådet med vedtagelsen af sektordirektiverne.
Hvert udvalg består af 90 medlemmer (45 faste medlemmer og 45 stedfortrædere), d.v.s. seks sagkyndige fra hver
medlemsstat, nemlig to sagkyndige fra erhvervet, to sagkyndige fra læreanstalterne og to sagkyndige fra de behørige
myndigheder. Et udvalgsmedlems mandat er på tre år.
Kommissionen har på baggrund af udviklingen i Fællesskabet og med tanke på eventuelle nye medlemsslande, foreslået
at reformere de rådgivende udvalg inden for sundhedssektoren, således at de nuværende rådgivende udvalg ophæves.
Kommissionen vil i stedet selv nedsætte nye rådgivende udvalg med kun én sagkyndig pr. medlemsstat, som er fra
erhvervet, d.v.s. 15 mødeberettigede og ingen stedfortrædere. Desude n foreslås en ændring af mandatets varighed til 6
år.
Forslaget vil medføre, at de nationale myndigheder ikke længere vil være repræsenteret i de rådgivende udvalg.
Punktet er ikke sat på dagsordenen under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 75 14.
Udkast til Rådets resolution om en strategi for toldunionen (UD 162 ENFOCUSTOMS 53)
I forlængelse af et bebudet papir fra Kommissionen om en strategi for toldunionen (den endelige version er endnu ikke
modtaget) agter Rådet at vedtage en resolution indeholdende en række hensigtserklæringer for den videre udvikling
indenfor toldområdet med hensyn til forenklinger, anvendelse af ny teknologi, samarbejde mellem såvel myndigheder
indbyrdes som mellem myndigheder og virksomheder, bekæmpelse af svig m.v.
Udkastet til resolution er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 12.
marts 2001.
Yderligere oplysninger: Skatteministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 92
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for udstationering af arbejdstagere fra
tredjelande som led i udveksling af tjenesteydelser indenfor EU, KOM (1999) 3 (99/0012 (COD)) og forslag til
Rådets direktiv om udvidelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser over grænserne til også at omfatte
tredjelandsstatsborgere, som er etableret inden for EU, KOM (1999) 3 (99/0013 (CNS)).
Direktivforslagene blev forelagt af Kommissionen den 12. februar 1999. Begge forslag er fremsat med hjemmel i TEF
afsnit III om den fri bevægelighed for tjenesteydelser og indebærer, at tredjelandsstatsborgeres muligheder for at kunne
udføre en tjenesteydelse i en medlemsstat forbedres. Direktivforslagene omfatter alene tredjelandsstatsborgere, som
allerede er lovligt bosat og etableret i en medlemsstat. Forslagene fremsættes med henblik på at harmoniser e
medlemsstaternes forskellige regler på området.
Forslagene omhandler 2 forskellige situationer:
1. En virksomhed, der er etableret i en medlemsstat, og som ønsker at udstationere en ansat, der er
tredjelandsstatsborger, til en anden medlemsstat for at udføre en tjenesteydelse.
2. En tredjelandsstatsborger, som har etableret en selvstændig erhvervsvirksomhed i en medlemsstat og som led i
denne erhvervsvirksomhed ønsker at udføre en tjenesteydelse i en anden medlemsstat
Der lægges i forslagene op til, at en tredjelandsstatsborger frit skal kunne rejse til en anden medlemsstat med henblik på
at udføre en tjenesteydelse under betingelse af, at den pågældende samtidig er i besiddelse af et såkaldt "EF-
tjenesteydelseskort". Kortet vil skulle udstedes af den stat, hvor den pågældende er bosat, og kan maksimalt udstedes for
en periode af 12 måneder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0024.png
Den medlemsstat, hvori tjenesteydelsen skal udføres, vil herefter ikke kunne stille krav om, at den pågældende
tredjelandsstatsborger skal være i besiddelse af eventuelt visum, opholds- og/eller arbejdstilladelse for at udføre
tjenesteydelsen.
Medlemsstaterne har dels drøftet direktivforslagenes indhold dels en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste af 22. juli
1999 om hjemmelsgrundlaget for direktivforslaget om udstationering af arbejdstagere fra tredjelande. Rådets Juridiske
Tjeneste når i sin udtalelse frem til, at forslagets bestemmelser om adgangen til indrejse, ophold og tilbagetagelse har
hjemmel i TEF afsnit IV om visum, asyl og indvandring. Forslagets øvrige bestemmelser, herunder vedr. udstedelse af et
"EF-tjenesteydelseskort", har som foreslået af Kommissionen hjemmel i TEF afsnit III.
Kommissionens Juridiske Tjeneste afgav den 10. november 1999 et skriftligt juridisk modspil, hvor hjemmelsgrundlaget
i TEF afsnit III fastholdes for alle direktivforslagets bestemmelser.
Der er ikke endnu opnået en fælles holdning blandt medlemsstaterne for så vidt angår direktivforslagenes indhold og
hjemmelsgrundlag.
Det bemærkes, at Danmark som følge af den særlige danske stilling på området for retlige og indre anliggende ikke vil
kunne deltage i vedtagelsen af retsakter med hjemmel i TEF afsnit IV.
Direktivforslagene blev præsenteret på Rådsmødet (Indre Marked) den 25. februar 1999.
Europa-Parlamentet afgav et ændringsforslag til direktivforslagene den 3. februar 2000. På baggrund heraf forelagde
Kommissionen den 12. maj 2000 ændrede direktivforslag, der endnu ikke har været drøftet blandt medlemsstaterne.
Det franske formandskab fremlagde på arbejdsgruppens eneste møde under fransk formandskab den 21. september 2000
et diskussionsoplæg med henblik på at opnå et resultat vedrørende tre vejledende principper for teksternes affattelse. Der
blev ikke opnået enighed om disse principper på arbejdsgruppens møde, og det blev besluttet at bringe sagen videre til
Coreper II. Dette er endnu ikke sket.
Yderligere oplysninger: Indenrigsministeriet, tlf. 33 92 33 80.
6. Industriel ejendomsret
Forslag til forordning om EF-patenter
Kommissionen fremsatte i august 2000 forslag til forordning om EF-patenter KOM(2000)412.
Formålet med forordningsforslaget er at indføre en ensartet beskyttelse i EU af patenter. EF-patentet vil have
enhedskarakter, d.v.s. at et meddelt EF-patent vil have virkning for hele EU.
Ifølge forslaget skal Den Europæiske Patentorganisation (EPO) administrere forordningen om EF-patenter. EPO
meddeler allerede europæiske patenter i henhold til Den Europæiske Patentkonvention (EPK) med virkning for
medlemslandene af konventionen, herunder Danmark.
Som behandlingssprog foreslås fransk, tysk og engelsk, hvilket er de samme behandlingssprog som ved EPO. Bliver et
patent meddelt, skal kun patentkravene oversættes til de to andre behandlingssprog. Der skal således ikke ske
oversættelse til samtlige nationale sprog. Hermed vil omkostningerne i forbindelse med opnåelse af patent i EU
umiddelbart blive bragt væsentligt ned.
Kommissionen foreslår ligeledes at oprette et centraliseret og specialiseret domstolssystem inden for EU med
jurisdiktion over EF-patenterne. EF-patenterne vil således kun inden for dette system kunne kendes ugyldigt.
Der er indledt forhandlinger om forordningsforslaget, men der er endnu ikke opnået nogen fælles holdning.
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Forslaget er på dagsorden for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 12. marts 2001.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0025.png
Patenterbarhed af software
Kommissionen arbejder for øjeblikket med et forslag til et direktiv vedrørende patentering af software.
I oktober 2000 lancerede Kommissionen en bred høring blandt medlemslandene, med henblik på at få et overblik over de
forskellige holdninger. Høringen havde frist den 15. december 2000, hvor Danmark var blandt de få medlemsstater, der
afgav et høringssvar. Høringssvaret er tilgængeligt på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.
Kommissionen bearbejder nu høringssvarene og regner med at fremsætte et direktivforslag i april 2001. Det svenske
formandsskab har planlagt to møder om emnet og sat det på dagsordenen til rådsmødet den 5. juni 2001, hvor
Kommissionen vil give en orientering om status.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00
Forslag til direktiv om følgeret til fordel for ophavsmanden til et originalkunstværk, KOM(98)79
Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemslandenes ophavsretslovgivninger om erhvervsmæssigt videresalg
af originalkunstværker, den såkaldte følgeret eller
droit de suite.
Bestemmelser om følgeret findes i den danske
ophavsretslovs § 38. Kommissionen forelagde den 13. marts 1998 et ændret forslag.
Rådets fælles holdning blev vedtaget den 19. juni 2000. Europa-Parlamentet har den 13. december 2000 som led i 2.
behandlingen fremsat en række ændringsforslag, som Rådet skal tage stilling til.
Yderligere oplysninger: Kulturministeriet, 5. kontor, tlf. 33 92 35 70.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og
beslægtede rettigheder i informationssamfundet, KOM(97)628.
Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes lovgivninger om ophavsret og ophavsretsbeslægtede
rettigheder med særlig sigte på de nye digitale udnyttelsesmuligheder i informationssamfundet. Endvidere stilles der
forslag om implementering af to nye traktater, der blev vedtaget inden for WIPO (World Intellectual Property
Organization) i december 1996.
Forslaget indebærer en harmonisering af de ophavsretlige grundbeføjelser samt tilladte undtagelser fra disse beføjelser.
Herudover stilles der forslag om indførelse af nye regler om beskyttelse af tekniske foranstaltninger og om beskyttelse af
elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning.
Direktivforslaget blev forelagt for Rådet den 23. januar 1998, og Europa-Parlamentet har afgivet sin 1. udtalelse den 10.
februar 1999. Kommissionen har den 25. maj 1999 forelagt et ændret forslag KOM(1999) 250.
Den 28. september 2000 vedtog Rådet en fælles holdning. Direktivforslaget er p.t. til 2. behandling i Europa-
Parlamentet.
Yderligere oplysninger: Kulturministeriet, 5. kontor, tlf. 33 92 35 70.
Grønbog om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked, KOM (98)569
Kommissionen fremlagde den 15. oktober 1998 grønbogen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering.
Grønbogen lægger op til en vurdering af behovet for yderligere initiativer til forbedring af bekæmpelsen af
varemærkeforfalskning og piratkopiering.
Grønbogen omhandler fire områder, hvor Kommissionen foreslår en styrket indsats: den private sektors overvågning,
anvendelsen af tekniske identifikationssystemer, sanktioner og retsmidler for at sikre overholdelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder, samt administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder.
Kommissionen og det tyske formandskab afholdt høring om grønbogen den 2. og 3. marts 1999. Danmark har afgivet
høringssvar. Europa Parlamentets udtalelse afventes stadig.
Kommissionen præsenterede et oplæg til opfølgning på grønbogen på rådsmødet (Indre Marked) den 25. februar 1999.
Kommissionen har herefter fremlagt en meddelelse om opfølgningen på grønbogen (KOM(2000)789.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt forslag til EU-retsakter fra Kommissionens side.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0026.png
Det svenske formandskab afholder konference den 23.-24. april om emnet.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
Parallelimport. Konsumption af varemærkerettigheder
EF-domstolen fastlog i sin dom i Silhouette-sagen (sag C-355/96) fra juli 1998, at varemærkedirektivets artikel 7 skal
forstås således, at parallelimport af mærkevarer fra lande uden for EØS-området kan forhindres af mærkeindehaveren.
Dette er en væsentlig ændring af den hidtidige retstilstand i en række lande, bl.a. Danmark og Sverige.
Dommen er blevet debatteret i Rådet (Indre Marked) på rådsmøder den 24. september 1998, 25. februar 1999, 21. juni
1999, 7. december 1999 og 25. maj 2000. Kommissionen og flere medlemsstater, herunder Danmark, har på baggrund af
dommen gennemført analyser af de økonomiske konsekvenser af parallelimport.
Hensigtsmæssigheden af den nugældende retstilstand undersøges i øjeblikket, herunder en eventuel ændring af
varemærkedirektivet og varemærkeforordningen.
Sagen prioriteres højt af det svenske formandskab og er sat på de foreløbige dagsordener for rådsmøderne (indre marked,
forbruger og turisme) i marts og juni og vil sandsynligvis også blive drøftet på det uformelle rådsmøde (indre marked og
forbruger) den 26.-28. april 2001 i Lund.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
Forslag til rådsafgørelse om godkendelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-
arrangementet om den internationale registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989, KOM(96)
367 og
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-
varemærker med henblik på Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet
om international registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989, KOM(96)372
Der findes i dag to internationale systemer til registrering af varemærker, som kan benyttes af danske erhvervsdrivende.
Det ene er EF-varemærkesystemet, hvorefter en ansøger med en enkelt ansøgning til Harmoniseringskontoret (OHIM i
Alicante i Spanien) kan få registreret sit varemærke i hele EU.
Det andet internationale varemærkesystem er Madrid-protokolsystemet, hvorefter en ansøger på basis af en national
ansøgning eller registrering kan indgive en ansøgning til the World Intellectual Property Organisation (WIPO) med en
angivelse af (designering), i hvilke medlemslande ansøgeren ønsker, at varemærket skal have virkning.
Formålet med de to forslag er at kæde de to nævnte varemærkesystemer sammen. Fordelen ved den foreslåede
sammenkædning er, at EU-området kan søges samlet igennem Madrid-protokollen, samt at et EF-varemærke vil kunne
bruges som basis for en Madrid-protokol ansøgning.
Forslagene hører sammen og har begge hjemmel i traktatens artikel 308.
For at kunne gennemføre sammenkædningen mellem de to varemærkesystemer er det nødvendigt med ændringer i EF-
varemærkeforordningen, samt at EU som sådan tiltræder Madrid-protokollen.
Sagerne har ikke været sat på dagsordenen for rådsmøder under de seneste fem formandskaber. Sverige har heller ikke
sat sagen på dagsordenen for rådsmøder under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
Ændret forslag til Rådets forordning om EF-mønstre, KOM(99)660
Formålet med forordningsforslaget er at indføre en ensartet beskyttelse i EU af mønstre (design). På grundlag af en
enkelt ansøgning til Harmoniseringskontoret i Alicante (OHIM) vil det være muligt at opnå et EF-mønster med samme
retlige virkning i alle medlemslande.
Forslaget bygger på direktivet om mønsterbeskyttelse, som blev vedtaget i 1998, samt på forordningen om et EF-
varemærke. Forslaget til forordningen om EF-mønstre indeholder bestemmelser vedrørende definitioner, betingelser for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0027.png
beskyttelse af mønstre, krav til ansøgninger, ugyldighedsgrunde, retsvirkninger, klageadgang, beskyttelsens varighed
m.v.
Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse vedrørende mønsterbeskyttelse af reservedele. Ifølge forordningen kan
reservedele således foreløbigt ikke beskyttes. Kommissionen vil fremsætte et endeligt forslag, når spørgsmålet er afklaret
som led i de undersøgelser, Kommissionen skal gennemføre som opfølgning på direktivet. Ifølge direktivet skal et
forslag foreligge senest i 2005.
Forordningsforslaget blev fremsat i juni 1999. Det ændrede forslag fra 2000 er grundlæggende i overensstemmelse med
forslaget fra 1999. Ændringerne er hovedsagligt af teknisk karakter. På rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme)
den 30. november 2000 blev der opnået politisk enighed om forslaget, bortset fra spørgsmålet om behandlingssprog ved
OHIM.
Forslaget er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet den 12. marts 2001 med henblik på vedtagelse.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
Ændret forslag til direktiv om tilnærmelse af retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser KOM
(99)309
Forslaget blev fremsat den 25. juni 1999. Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes nationale
ordninger for beskyttelse af tekniske opfindelser, herunder indføre brugsmodelbeskyttelse i de medlemsstater, som endnu
ikke har en sådan ordning.
Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om betingelserne for at opnå beskyttelse, beskyttelsens rækkevidde og varighed
samt årsager til ophør.
Direktivforslaget har været drøftet på rådsmødet (Indre Marked) den 24. september 1998. På baggrund af Europa-
Parlamentets 1. udtalelse har Kommissionen den 25. juni 1999 fremsat et ændringsforslag, der i det væsentlige
indeholder præciseringer af det oprindelige forslag.
Arbejdet er herefter sat i bero indtil videre, da flere medlemslande mener, at tiden ikke er moden til en harmonisering af
medlemslandenes regler på området. Danmark er blandt de lande, der ønsker en harmonisering af reglerne, og som også i
fremtiden vil arbejde for dette på europæisk plan.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
7. Levnedsmidler
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle
kontrol af animalske produkter til konsum
Forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter
til konsum
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og
sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv
89/662/EØF og 91/67/EØF
Forslagene findes alle i KOM(2000)438
Kommissionen har hermed foreslået en omarbejdning af 17 direktiver om fødevarehygiejne.
Forslagene skal erstatte den eksisterende EU-lovgivning vedrørende fødevarehygiejne og er resultatet af en
omarbejdning af EF-retsforskrifter for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0028.png
- fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne og i en række
rådsdirektiver om folkesundhedsproblemer og om produktion og afsætning af animalske produkter,
- dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i en række rådsdirektiver, der
delvis overlapper direktiverne om fødevarehygiejne,
- officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke direktiver.
Forslagene vil overordnet føre til opfyldelse af følgende tre målsætninger:
- At fremhæve, at virksomhederne bærer det fulde ansvar for, at de markedsførte fødevarer er sikre.
Gennemførelse af risikoanalyser og kontrolprincipper og overholdelsen af hygiejnebestemmelser skal give
den sikkerhed.
- At der skal ske en håndtering af fødevarerisici fra "jord til bord".
- At der sikres sporbarhed af alle fødevarer og fødevareingredienser.
Forslagene er samlet meget omfattende og detaljerede og indeholder en række centrale punkter, som skal føre til
opfyldelse af målsætningerne
- Hygiejnebestemmelserne skal anvendes i alle led i fødevarekæden, lige fra primærproduktionen til
leveringen til den endelige forbruger.
- HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) skal anvendes i alle led i
distributionskæden efter primærproduktionen og sikre identifikationen og styringen af risici i
fødevareproduktionen.
- Forslaget introducerer muligheden for at opstille mål og/eller præstationsstandarder, som
fødevareindustrien skal opfylde.
- Der fastsættes nye bestemmelser, som skal føre til bedre sporbarhed af fødevarer og fødevareingredienser.
For at opnå dette introduceres et generelt krav om, at alle fødevarevirksomheder skal registreres hos
myndigheden, og dette registreringsnummer skal følge varen.
- Systemet med at levnedsmiddelsektorer kan udvikle retningslinier for god hygiejnepraksis (branchekoder),
som det kendes fra det generelle hygiejnedirektiv, udvides til at gælde for alle sektorer og til også at omfatte
retningslinier for anvendelsen af HACCP.
Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (Landbrug) den 17. juli 2000 og på rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og
Turisme) den 28. september 2000.
En fremskridtsrapport over forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (Landbrug) den 19.-20. marts 2001.
Yderligere oplysninger: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om de generelle principper og krav i fødevarelovgivning,
om oprettelse af en Europæisk Fødevaremyndighed og om procedurer i fødevaresikkerhedsanliggender, KOM
(2000) 716.
Forslaget har til formål at fastlægge rammer og procedurer på fødevarelovgivningsområdet samt at oprette en institution
for videnskabeligt arbejde med spørgsmål om fødevarer, foder m.v.
Forslagets del om "EU-fødevarelov" indeholder en række grundlæggende bestemmelser i form af definitioner,
bestemmelser om, at forsigtighedsprincippet gøres gældende, sporbarhed skal muliggøres, primæransvaret for
fødevaresikkerhed ligger hos producenter/leverandører af fødevarer m.v. Et bærende princip er "jord til bord"
tankegangen, som indebærer, at der i fødevarelovgivningen kan inddrages aspekter vedr . foder, miljø, arbejdsmiljø,
dyresundhed og velfærd m.v.
Dernæst indeholdes et forslag om at etablere en EU-fødevaremyndighed, som primært skal beskæftige sig med
videnskabelig risikovurdering af fødevarer m.v. Denne myndighed foreslås etableret som en uafhængig institution, der
skal fungere som sekretariat for et videnskabeligt komitésystem, sammensat af eksperter fra medlemsstaterne. Dette
komitésystem skal være ansvarlig for afgivelse af autoritative videnskabelige udtalelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0029.png
Myndigheden skal endvidere være ansvarlig for administration af systemerne for hurtig udveksling af informationer om
risikobehæftede fødevarer.
Endelig indeholder forslaget bestemmelser af proceduremæssig art for håndtering af fødevaresager på EU-niveau.
Forslaget er oversendt til udtalelse i Europa-Parlamentet og er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre
Marked, Forbruger og Turisme) 12. marts og 5. juni 2001.
Yderligere oplysninger: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Mærkning, præsentation og markedsføring af levnedsmidler
Punktet er optaget på den foreløbige dagsorden for Rådsmøde (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 5. juni 2001.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvilket forslag formandskabet påtænker behandlet af Rådet.
Yderligere oplysninger: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om kosttilskud KOM (2000) 222.
Kommissionen har foreslået en harmonisering af lovgivningen om kosttilskud med henvisning til, at der er stor forskel i
medlemslandenes regler. Dette kan føre til handelshindringer inden for Fællesskabet. Direktivet omfatter kosttilskud
tilsat vitaminer og mineraler.
Forslaget indeholder bilag med lister over de tilladte vitaminer og mineraler. Der skal fastsættes en øvre og nedre grænse
for tilsætningen af de enkelte vitaminer og mineraler i kosttilskud. Kommissionen har anmodet Den Videnskabelige
Komité for Levnedsmidler om en udtalelse om øvre sikkerhedsgrænser for de udvalgte næringsstoffer.
Kommissionen vil med direktivet sikre, at forbrugeren frit kan vælge kosttilskud, som kan indtages uden sundhedsrisiko.
Udtalelse om forslaget fra Europa-Parlamentet foreligger endnu ikke.
Ekspertdrøftelser om forslaget er fremskredne, og forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Indre
Marked) den 12.marts 2001.
Yderligere oplysninger: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
tilsætning af næringsstoffer til fødevarer
Forslaget er endnu ikke fremsat. Det vides endnu ikke, om forslaget vil kunne drøftes under det svenske EU-
formandskab.
Yderligere oplysninger: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer
til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer, KOM (1999) 329
Ifølge forslaget tillades enkelte nye tilsætningsstoffer til afgrænsede formål, og anvendelsesområdet udvides for to
allerede tilladte stoffer. Forslaget er fremsat af Kommissionen nu, fordi fire af de nye stoffer er tilladt i to medlemstater i
henhold til udviklingsklausulen i tilsætningsstof-rammedirektiv 89/107, som giver medlemstaterne mulighed for i en
periode på højst to år at tillade nye stoffer markedsført på eget territorium. Hvis ikke stofferne herefter optages på den
fælles Positivliste, bliver anvendelsen ulovlig.
De nye stoffer er vurderet og accepteret til levnedsmiddelbrug af Den Videnskabelige Komite for Levnedsmidler.
Europa-Parlamentet har afgivet anden udtalelse om forslaget, og der er på den baggrund udarbejdet et kompromisforslag,
som forventes endeligt vedtaget i nær fremtid.
Yderligere oplysninger: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0030.png
8. Forbrugerpolitik
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om 22. ændring af direktiv 76/769/EØF om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af
markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (phtalater) og ændring af Rådets direktiv 88/378/EØF
om indbyrdes tilnærmelse om medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til leget&os lash;j, KOM(99)577.
Der gælder i dag et midlertidigt forbud mod legetøj og småbørnsartikler fremstillet helt eller delvist med blød PVC, der
indeholder mere end 0,1 vægtprocent af en eller flere pthalater. Formålet med forslaget er at erstatte det midlertidige
forbud med bindelse regler. Forslaget omfatter 6 navngivne phtalater og indeholder et forbud mod phtalater
beregnet
til
at komme i munden. Endvidere indeholder forslaget regler om mærkning a f legetøj og andre småbørnsartikler til børn
under tre år som
kan
puttes i munden.
Forslaget har været drøftet på rådsmøde (Indre Marked) den 25. maj 2000 og rådsmødet (Indre Marked og Forbruger)
den 28. september 2000.
Europa-Parlamentet behandlede forslaget den 6. juli 2000, hvor det vedtog en række ændringsforslag, hvoraf flere
lægger op til et skrappere beskyttelsesniveau end Kommissionens forslag.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) i juni 2001med henblik på
vedtagelse af politisk enighed/fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00
Direktivforslag om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser,
KOM(98)468.
Kommissionen har den 14. oktober 1998 fremsat et direktivforslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det er
hensigten, at forslaget skal supplere det "generelle" direktiv om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg, som ikke gælder
finansielle tjenesteydelser.
Kommissionen har fremlagt et ændret forslag (KOM(99)385 endelig udgave), som har været drøftet på en række møder i
Rådets arbejdsgruppe.
I modsætning til det "generelle" fjernsalgsdirektiv indeholder Kommissionens ændrede forslag ikke en generel
minimumsklausul, hvorefter medlemslandene kan gennemføre eller opretholde strengere bestemmelser med henblik på
beskyttelse af forbrugerne.
Direktivforslaget om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser har senest været på Rådets dagsorden den 30. november
2000 (Indre Marked), hvor det franske formandskab kom med en statusrapport. Formandskabet henviste bl.a. til
Kommissionens kommende grønbog om elektronisk handel og finansielle tjenesteydelser. På rådsmødet noterede Rådet
sig formandskabets statusrapport.
Det svenske formandskab har januar 2001 fremsat et kompromisforslag, hvor forbrugerbeskyttelsesniveauet foreslås
styrket på en lang række områder. Kompromisforslaget lægger som udgangspunkt op til totalharmonisering pånær
oplysningsforpligtelserne.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 12. marts 2001
med henblik på opnåelse af politisk enighed/fastlæggelse af fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
Aftaler indgået uden for fast forretningssted
Kommissionen arbejder i øjeblikket på et ændringsforslag til direktivet om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler
indgået uden for fast forretningssted (fx dørsalg) 85/577/EØF.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0031.png
Der er endnu ikke fremsat noget ændringsforslag. Det svenske formandskab har sat punktet på den foreløbige dagsorden
(Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 5. juni 2001 med henblik på en statusredegørelse fra Kommissionen.
Yderligere oplysninger: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
Forbrugerkredit
Kommissionen er ved at udarbejde et ændringsforslag til forbrugerkreditdirektivet (87/102/EØF). Forslaget er endnu
ikke fremsat. Direktivet forventes at indeholde regler, der kan gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne
kreditomkostninger.
Det svenske formandskab har sat punktet på den foreløbige dagsorden (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 5. juni
2001 med henblik på præsentation/orienterende debat.
Yderligere oplysninger: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om syvende ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, KOM(2000)189
Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at indføre et permanent forbud mod prøvning af færdige kosmetiske midler
på dyr indenfor EU-landenes områder, at bringe EU reglerne i overensstemmelse med WTO og at sikre bedre
oplysninger til forbrugerne ved at gøre det tilladt at anvende det som salgsargument, at der ikke har været foretaget
dyreforsøg.
Erhvervsministeren har sammen med miljøministeren den 26. oktober 2000 skrevet til alle erhvervsministre og
miljøministre og argumenteret for, at afskaffelse af dyreforsøg i forbindelse med test af kosmetiske produkter fortsat bør
være det politiske mål.
Forslaget blev oversendt til Rådet og Europa-Parlamentet den 5. april 2000.
Formandskabet har angivet, at sagen vil blive behandlet på rådsmødet i juni 2001 med henblik på en fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed KOM(2000)139
Kommissionen har i foråret 2000 fremsat ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
produktsikkerhed i almindelighed (92/59/EØF).
Direktivforslaget har til formål at præcisere indholdet af det eksisterende produktsikkerhedsdirektiv. Direktivforslaget
præciserer forholdet mellem det generelle produktsikkerhedsdirektiv og særdirektiver om produktsikkerhed. Produkter,
der anvendes til at levere en tjenesteydelse foreslås omfattet, ligesom gør-det-selv-produkter vil falde ind under
anvendelsesområdet.
Producenter og distributører forpligtes efter forslaget til at underrette produktsikkerhedsmyndighederne, hvis de
konstaterer, at et produkt, som de har markedsført, er farligt, samt at samarbejde med myndighederne med henblik på at
imødegå disse risici. Endvidere giver forslaget Kommissionen mulighed for at give de europæiske
standardiseringsorganer mandat til at udarbejde europæiske standarder. Medlemsstaternes forpligtelse til
markedsoverv&a ring;gning samt gennemførelse af håndhævelsesbeføjelser præciseres og bestemmelserne om
notifikation og informationsudveksling strammes op. Betingelserne for at Kommissionen kan foretage et hurtigt
fællesskabsindgreb for at imødegå en fare forenkles. Der indføres endelig et forbud mod eksport af farlige produkter til
tredjelande på baggrund af en fællesskabsbeslutning.
Europa-Parlamentet har vedtaget sin udtalelse om direktivforslaget den 15. november 2000. Der blev opnået fælles
holdning om direktivforslaget på rådsmøde (Indre Marked/Forbruger/Turisme) den 30. november 2000.
Direktivforslaget forventes endeligt vedtaget under det svenske formandsskab.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0032.png
Forbrugerbeskyttelse og forsyningstjenester
På rådsmøde (Forbruger) den 8. november 1999 drøftede medlemslandene i en åben debat behovet for at styrke
forbrugerbeskyttelsen som følge af den stigende liberalisering og globalisering indenfor området af forsyningstjenester.
Medlemslandene erklærede sig enige i, at omfanget af dette behov burde undersøges nærmere. Det blev endvidere
diskuteret, hvilken form for regulering, der i givet fald skal anvendes til dette, o g hvilke hovedprincipper, der bør indgå i
overvejelserne af en sådan regulering.
Spørgsmålet blev diskuteret på rådsmødet (Forbruger) 13. april 2000 og var genstand for en åben debat på rådsmødet
(Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 30. november 2000. Sagen er ikke sat på dagsordenen under det svenske
formandskab.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Forbrugernes gældsbyrder
På rådsmøde (Forbruger) den 13. april 2000 blev forbrugernes stigende gældsbyrder debatteret, og de fleste lande
udtrykte ønske om en nærmere analyse af problemets omfang i EU. Kommissionen har derfor iværksat en undersøgelse
af situationen i medlemslandene og har indhentet oplysninger om både lovgivning samt fakta om den overdrevne
gældsætning nationalt og på tværs af grænserne.
Emnet er ikke sat på dagsordenen under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
God markedsadfærd
Det svenske formandskab har til rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 5. juni 2001 sat punktet "god
markedsadfærd" på den foreløbige dagsorden med henblik på udveksling af synspunkter om at udarbejde
fællesskabsregler for god markedsadfærd. Det forventes endvidere at formandskabet vil rejse spørgsmålet under det
uformelle rådsmøde i Lund den 27.-28. april. Formandskabet ønsker en deb at om løsning af centrale
grænseoverskridende problemer i markedsføringsretten
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Forslag til rådsresolution om administrativt samarbejde
Formandskabet har på rådsmøde (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 5. juni 2001 sat ovenstående emne på den
foreløbige dagsorden med henblik på udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådsresolution.
Det må forventes at forslaget til rådsresolution vil indeholde en opfordring til medlemsstaterne om vedtagelse af
retningslinier for nye former for samarbejde mellem medlemsstaterne gennem bl.a. nationale forbrugerpolitiske
handlingsprogrammer.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Handlingsplan vedrørende forbrugertvister, KOM(96)13, Kommissionens meddelelse om udenretlig bilæggelse af
tvister på forbrugerområdet, KOM(1998). Rådsresolution om fællesskabsdækkende netværk af nationale organer
med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet
Handlingsplanen har som mål at forbedre forbrugernes adgang til at få løst grænseoverskridende tvister.
Handlingsplanen blev præsenteret på rådsmødet den 23. april 1996, og den 25. november 1996 vedtog Rådet en række
konklusioner, der iværksætter den del af planen, der omhandler udenretlig tvistløsning.
Kommissionen fremlagde på rådsmødet den 24. april 1998 en meddelelse om udenretlig bilæggelse af tvister på
forbrugerområdet og en henstilling (98/257/EF) om de principper, der bør finde anvendelse på de relevante organer. I
forhold til handlingsplanen er der alene tale om et begrænset udspil, da man ikke berører forenkling af adgangen til
domstolene i den erhvervsdrivendes hjemland.
Som opfølgning på Kommissionens handlingsplan om løsning af grænseoverskridende tvister har Rådet i maj 2000
vedtaget en rådsresolution om etablering af kontaktpunkter og netværk vedrørende klageadgang m.v. Der fokuseres i
rådsresolutionen især på to punkter - etablering af et netværk myndighederne imellem og etablering af kontaktpunkter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0033.png
(clearinghouses), hvor forbrugerne kan orientere sig og få hjælp o m klagemuligheder i de øvrige medlemsstater. Disse
er nu ved at blive etableret.
I Danmark prioriteres området højt, og udenretlig tvistløsning indgår som en af mærkesagerne i regeringens
forbrugerpolitiske strategi, jf. punktet "Regeringens oplæg om en styrket forbrugerpolitik i EU".
Området vil ikke blive særskilt behandlet i rådsregi under det svenske formandskab, men bedre klageadgang indgår som
et centralt led i diskussionen om at sikre større forbrugertillid i forbindelse med e-handel, som er et mål i eEurope
handlingsplanen.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Opfølgning af grønbogen om kommerciel kommunikation i Det Indre Marked, KOM(98)121
Kommissionen fremlagde den 8. maj 1996 grønbogen, der indeholder en sammenlignende analyse af reglerne for
kommerciel kommunikation i de enkelte medlemsstater. Ved kommerciel kommunikation forstås annoncering, direkte
markedsføring, sponsorering, andre salgsfremmende foranstaltninger og PR-virksomhed.
De væsentligste initiativer i Kommissionens opfølgning er nedsættelse af en ekspertgruppe, bestående af repræsentanter
fra medlemslandene med henblik på samarbejde mellem medlemslande, Kommissionen og interesserede tredjeparter.
Endvidere påtænker man etablering af dels en hjemmeside dels en database med relevante nationale og
fællesskabsretlige regler.
Ekspertgruppen gennemgik i løbet af år 2000 forskellene i medlemslandenes lovgivning på udvalgte områder.
Ekspertgruppen er blevet enig om en anbefaling om lovgivningen vedrørende rabatter. Kommende anbefalinger
forventes at være om tilgift, gaver og konkurrencer.
Spørgsmålet om kommerciel kommunikation må forventes at indgå i drøftelserne om "god markedsadfærd" som er på
dagsordenen får rådsmødet 5. juni.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
9. Skibsfart
Kommissionens meddelelse om sikkerhed til søs og olietransport, KOM(2000) 142
I december 1999 forliste tankskibet ERIKA ud for Frankrigs kyst med en større olieforurening til følge. Som opfølgning
på ulykken fremlagde Kommissionen på rådsmødet (Transport) den 28. marts 2000 en meddelelse om sikkerhed til søs
og olietransport {{SPA}} den såkaldte ERIKA I pakke. Meddelelsen indeholder forslag til ændring af direktivet om
havnestatskontrol, forslag om ændring af direktivet om klassifikationsselskab t et forslag til forordning om fremskyndet
indfasning af dobbeltskrogede olietankskibe.
a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse
overfor skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af
internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse og for leve- og arbejdsvilkår om bord
(havnestatskontrol)
Forslaget er det første element i Kommissionens meddelelse om sikkerhed til søs og olietransport. Formålet er at
stramme det gældende direktiv om medlemsstaternes havnestatskontrol af fremmede skibe. Forslaget indeholder blandt
andet bestemmelser om obligatorisk kontrol af skibe samt om anløbsforbud under særlige omstændigheder. Forslaget vil
i givet fald også indebære en forøget indsamling og udveksling af information.
Der blev vedtaget fælles holdning på rådsmødet (Transport) den 20.-21. december 2000. Forslaget forventes at være på
dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 4.-5. april 2001 med henblik på vedtagelse.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0034.png
b. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 94/57/EF om fælles regler
og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter
i forbindelse hermed, ("klassifikationsselskabsdirektivet")
Forslaget, som er det andet element i ERIKA I pakken, indeholder en stramning af det gældende direktiv om
klassifikationsselskaber. Kommissionen ønsker med forslaget at højne kvaliteten af den synsvirksomhed, som
klassifikationsselskaberne udfører på medlemsstaternes vegne. Dette skal ske ved at skærpe de organisatoriske samt de
kvalitets- og ansvarsmæssige krav til selskaberne. For at sikre at klassifikationsselskaberne lever op til de sk&aeli
g;rpede krav, foreslår Kommissionen ligeledes at centralisere og stramme procedurerne i forbindelse med anerkendelse
og overvågning af selskaberne.
Der blev vedtaget fælles holdning på rådsmødet (Transport) den 20.-21. december 2000. Europa-Parlamentet har
behandlet forslaget og vedtaget en beslutning den 30. november 2000, som i store træk er indarbejdet i det forslag, der
blev præsenteret på rådsmødet. Forslaget forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 4.-5. april
2001 med henblik på vedtagelse.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
c. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs-
eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog
Forslaget, som udgør det sidste element i ERIKA I pakken, har til formål at fremskynde udfasningen af enkeltskrogede
tankskibe til fordel for indfasning af dobbeltskrogede, der anses for miljømæssigt mere sikre i tilfælde af kollision eller
grundstødning. Forslaget indeholder for det første en stramning af MARPOL-konventionens aldersmæssige grænser for
enkeltskrogede tankskibe samt en udfasningsordning også for mindre tan kskibe. For det andet indeholder forslaget en
ordning, hvorefter dobbeltskrogede tankskibe tilgodeses økonomisk i forbindelse med havne- og lodsafgifter.
På blandt andet dansk initiativ har FN{{PU2}}s internationale søfartsorganisation (IMO) i oktober 2000 godkendt
stramninger i MARPOL-konventionen, der fremskynder indfasningen af dobbeltskrogede tankskibe. Resultatet af disse
forhandlinger anses af EU landene for meget tilfredsstillende. Såfremt ændringerne endeligt vedtages i IMO i april 2001,
vil EU landene derfor indskrænke sig til at overføre IMO reglerne til EU{{PU2}}s lovgivning. I modsat fald m
elvstændig EU regulering forventes.
Forslaget forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 27.-28. juni 2001 med henblik på
vedtagelse/fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Kommissionens meddelelse om den anden pakke af fællesskabsforanstaltninger vedrørende søfartssikkerhed
foranlediget af tankskibet ERIKA{{PU2}}s forlis, KOM(2000) 802
Kommissionen vedtog den 6. december 2000 en meddelelse om den anden pakke af fællesskabsforanstaltninger
vedrørende søfartssikkerhed {{SPA}} den såkaldte ERIKA II pakke.
Meddelelsen indeholder dels et forslag om oprettelse af et overvågnings-, kontrol- og informationssystem for skibsfarten,
dels et forslag om oprettelse af en fond for erstatning for olieforurening i europæiske farvende og dertil knyttede
foranstaltninger, dels endelig et forslag om oprettelse af et europæisk søfartssikkerhedsagentur.
a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af et overvågnings-, kontrol- og
informationssystem for skibsfarten
Forslaget er det første element i ERIKA II pakken. Kommissionen ønsker med forslaget at reducere de mulige
miljøkonsekvenser af ulykker til søs.
Forslagets sigte er at etablere et overvågnings-, kontrol- og informationssystem for maritim trafik med henblik på at
forbedre sikkerheden for og effektiviteten af sådan trafik samt at forebygge forurening fra skibe.
Forslaget var genstand for en orienterende drøftelse på rådsmødet (Transport) den 20.-21. december 2000.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 4.-5. april 2001 med henblik på en orienterende debat
samt på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 27.-28. juni 2001 med henblik på fornyet debat eller eventuelt
vedtagelse/fælles holdning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0035.png
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
b. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fond for erstatning for
olieforurening i europæiske farvende og dertil knyttede foranstaltninger
Forslaget er det andet element i ERIKA II pakken. Kommissionen ønsker med forslaget at supplere den eksisterende
olieforureningsfond (IOPC-Fond), der er etableret i FN{{PU2}}s internationale søfartsorganisation (IMO). Efter
forslaget skal der etableres en Europæisk Fond (COPE-Fonden), som påtænkes finansieret af olieimportørerne. COPE-
Fonden dækker olieforureningsskader, der overstiger erstatningsgrænserne i IOPC-Fonden. Den samlede ersta udbetaling
er på 1 mia. EURO svarende til ca. 7,5 mia. kr. i tilfælde af olieforureningsuheld i europæiske farvande.
Forslaget var genstand for en orienterende drøftelse på rådsmødet (Transport) den 20.-21. december 2000.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 4.-5. april 2001 med henblik på en orienterende debat
samt på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 27.-28. juni 2001 med henblik på fornyet debat eller eventuelt
vedtagelse/fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
c. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk søfartssikkerhedsagentur
Forslaget er det sidste element i ERIKA II pakken. Formålet er at oprette et europæisk søsikkerhedsagentur. Agenturet
skal bistå Kommissionen med teknisk ekspertise og kontrol. Herudover skal agenturet bistå medlemsstaterne i
forbindelse med uddannelse af inspektører og opklaring af søulykker.
Forslaget var genstand for en orienterende drøftelse på rådsmødet (Transport) den 20.-21. december 2000, men har
endnu ikke været drøftet i rådets transportarbejdsgruppe.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 4.-5. april 2001 med henblik på en orienterende debat
samt på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 27.-28. juni 2001 med henblik på fornyet debat eller eventuelt
vedtagelse/fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om krav til og harmoniserede procedurer for sikker lastning
og losning af bulkskibe, KOM(2000) 179
Forslaget, der blev fremsat i maj 2000, har til formål at forbedre sikkerheden for bulkskibe {{SPA}} hvilket vil sige
skibe, der sejler med tør last (eksempelvis kul eller jernmalm) {{SPA}} når disse anløber havneterminaler i EU med
henblik på lastning og losning. Forslaget tager sigte på at mindske risikoen for overbelastning og fysisk beskadigelse af
skibenes konstruktion under håndteringen af ladningen. Forslaget indebærer harmoniseret EU-landene af de relevante
bestemmelser i den anbefaling for sikker lastning og losning af bulkskibe, som FN{{PU2}}s internationale
søfartsorganisation (IMO) vedtog i december 1997 (den såkaldte BLU-kode).
På rådsmødet (Transport) den 20.-21. december 2000 blev der opnået politisk enighed om forslaget.
Forslaget forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 4.-5. april 2001 med henblik på
vedtagelse/fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0036.png
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et udvalg for sikkerhed til søs og om ændring af
forordningerne om sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening hidhørende fra skibe, KOM(2000) 489
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiverne om sikkerhed til søs og
forebyggelse af forurening forårsaget af skibe, KOM(2000) 489
Formålet med Kommissionens to forslag er at samle en række forskriftsudvalg oprettet i henhold til forordninger og
direktiver om sikkerhed til søs og forureningsforebyggelse under ét forskriftsudvalg (Udvalget for sikkerhed til søs).
Endvidere skal forslaget give medlemsstaterne mulighed for at anvende ændringer i internationale instrumenter straks de
træder i kraft internationalt, uden at skulle afvente ændringer i EU-regler. S&arin g;fremt en ændring til et internationalt
instrument betyder en lavere standard end hidtil, lægger Kommissionen dog op til, at spørgsmålet om dens anvendelse i
EU skal kunne forelægges for Udvalget for sikkerhed til søs.
Forslaget skulle have været behandlet på rådsmødet (Transport) den 20.-21. december 2000. På et sent tidspunkt valgte
formandskabet imidlertid at udskyde behandlingen af forslaget til senere.
Forslaget forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 4.-5. april 2001 med henblik på
vedtagelse/fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Forslag til direktiv om harmonisering af visse skibes anløbs- og afgangsdokumenter baseret på IMO FAL
blanketter og brugt i Short Sea Shipping i Europa
Forslaget skal ses som led i Kommissionens arbejde med at fremme nærskibsfarten i Europa, herunder arbejdet med
identifikation af og afhjælpning af flaskehalse. Som led i arbejdet med flaskehalse har det vist sig, at der er store
forskelle i de krav, som de enkelte lande stiller i forbindelse med havneanløb. Hertil kommer, at der er en IMO
konvention (FAL) på området.
Harmoniseringen omfatter FAL dokumenterne 1. General Declaration, 3. Ships Stores, 4. Crew{{PU2}}s Effects og 5.
Crew List. Derimod omfattes dokument 2. Cargo og 6. Passanger List ikke, da der ikke er behov for harmonisering her.
Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (transport) den 27.-28. juni.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. nr. 39 17 44 00
Kommissionens meddelelse om en fælles politik for bemanding af fast passager- og færgesejlads i og mellem
medlemsstaterne, KOM(98) 251
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 3577/92/EØF om anvendelse af princippet om
fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads), KOM(98) 251
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af fartøjer i fast
passager- og færgefart mellem medlemsstaterne, KOM(98) 251 og KOM(2000) 437
De nævnte forslag skal ifølge Kommissionens opfattelse fremme beskæftigelsen af EU-søfolk inden for cabotagesejlads
og fast passagersejlads i Fællesskabet.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal have lov til at kræve, at hele eller en del af besætningen om bord på
skibe, der sejler cabotagesejlads, skal være EF-statsborgere. Endvidere stilles der krav om, at søfolk fra tredjelande om
bord på skibe i fast international passagersejlads mellem havne i Fællesskabet skal sidestilles med søfolk bosiddende i en
EF-medlemsstat for så vidt angår aflønning og andre arbe jdsvilkår. Kravene skal også gælde for tredjelandes skibe.
På rådsmødet (Transport) den 1. december 1998 anmodede Rådet Kommissionen om at udarbejde en analyse af de
økonomiske og sociale konsekvenser af direktivforslaget. Denne analyse redegjorde Kommissionen for på rådsmødet
den 9. december 1999. Som følge af Europa-Parlamentets udtalelse har Kommissionen den 13. juli 2000 fremlagt et
ændret forslag til direktivet (KOM(2000) 437).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0037.png
På rådsmødet den 20.-21. december 2000 tog Rådet Kommissionens præsentation af det reviderede forslag til
efterretning. Hverken ændringen af cabotageforordningen eller direktivforslaget blev drøftet.
Forslaget er ikke sat på Rådets dagsorden under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om
indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje, KOM(97) 335 og KOM(2000) 419
Formålet med forslaget er at forbedre sikkerheden og fremme transport ad indre vandveje ved at tilpasse det oprindelige
direktiv fra 1982 til den tekniske udvikling, der siden er sket.
I henhold til direktivet kan et medlemsland beslutte, at direktivets krav ikke skal gælde i bestemte områder eller for
bestemte vandveje. Danmark har truffet en sådan beslutning og meddelt, at der ikke findes indre vandveje i Danmark.
Eventuelle danske skibe, der mere permanent ønsker at operere på de indre vandveje, som er omfattet af direktivet, skal
dog opfylde direktivets krav.
Kommissionen fremsatte det første forslag til ændring af direktivet den 7. december 1997 (KOM(97) 335). Forslaget var
genstand for en orienterende drøftelse på rådsmødet (Transport) den 1. december 1998. Forslaget har ikke siden været
behandlet i rådsregi. Europa-Parlamentet vedtog den 20. oktober 1998 forslag til et antal ændringer af direktivforslaget.
Kommissionen kunne ikke fuldt ud acceptere disse ændringsforslag, og da d e generelle beslutningsprocedurer samtidigt
blev ændret i forbindelse med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten, valgte Kommissionen at indkalde til et
ekspertgruppemøde den 29. juni 2000 med henblik på at tilpasse og opdatere ændringsforslaget fra 1997. Kommissionen
har den 19. juli 2000 fremlagt et revideret forslag (KOM(2000) 419) til ændring af det oprindelige direktiv fra 1982.
Forslaget er ikke sat på Rådets dagsorden under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
bådtransport af farligt gods på indre vandveje, KOM(97) 367 og KOM(99) 563
Forslaget søger at harmonisere vilkårene for bådtransport af farligt gods på indre vandveje i Fællesskabet. Det skal i
praksis ske ved at gøre Rekommandationen om international transport af farligt gods ad indre vandveje (ADN) samt
Overenskomsten om transport af farlige stoffer på Rhinen (ADNR) til en del af direktivet.
Der findes ikke indre vandveje i Danmark, og der er ikke udviklet danske regler for transporter ad indre vandveje. De
generelle danske regler om transport af farligt gods kræver, at man benytter den internationale IMDG-kode (International
Maritime Dangerous Goods - code) eller Østersøaftalen (Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i
Østersøområdet). Disse regler kan fortsat anvendes ved enkeltstående sejladser på eller t il indre vandveje i EU.
Direktivforslaget er endnu ikke færdigbehandlet. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 18. december 1998.
Herefter har Kommissionen fremlagt et ændret forslag til direktivet den 24. november 1999.
Forslaget er ikke sat på Rådets dagsorden under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
(kodificeret udgave), KOM(2000) 313
Forslaget er fremsat den 7. juni 2000 og indebærer ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere vedtagne
direktiver om minimumsuddannelsesniveauet for søfarende. Der er alene tale om en redaktionel sammenskrivning af det
oprindelige direktiv 94/58/EF og ændringsdirektivet 98/35/EF.
Europa-Parlamentet har den 12. december 2000 godkendt forslaget uden bemærkninger.
Punktet er ikke sat på Rådets dagsorden under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0038.png
Implementering af Rådets og Medlemsstaternes regeringsrepræsentanters beslutning af 12. februar 1998, der
bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om søtransport
mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og
- Folkerepublikken Kina, SEK(96) 2392
- Republikken Indien, SEK(97) 113
Kommissionen og medlemsstaterne har rettet henvendelse til Indien og Kina med invitation til at indlede forhandlinger
om en søfartsaftale. Efter de første forsigtige forespørgsler er der aftalt et uformelt møde mellem Kommissionen og de
kinesiske søfartsmyndigheder til nærmere afklaring af hensigten med forhandlingerne.
Punktet er ikke sat på Rådets dagsorden under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
10. Erhvervsministeriets EU-mærkesager
Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 besluttede, at der hvert år ved et forårstopmøde skal gøres status over
opfølgningen på mødets konklusioner {{SPA}} de såkaldte Lissabon-konklusioner, som fastlægger en række strategiske
mål for EU med henblik på at styrke innovation, beskæftigelsen, de økonomiske reformer og den sociale samhørighed
som led i en videnbaseret ø i.
Det overordnede strategiske mål fra Lissabon er, at EU indenfor det næste tiår "bliver
den mest konkurrencedygtige og
dynamiske vidensbaserede økonomi i verden, en økonomi , der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og
bedre job og større social samhørighed".
Konklusionerne fra Lissabon fastlægger derudover pejlemærker for bl.a. innovation, kompetenceudvikling,
konkurrenceevne, et effektivt indre marked og holdbar udvikling (socialt, økonomisk, miljømæssigt). Der skal skabes
økonomisk udvikling uden at konkurrere på lavere løn og skatter således, at der skabes et samfund med livslang læring,
arbejde til alle, et godt sundhedsvæsen, social retfærdighed og et godt milj&o slash;.
Det Europæiske Råds møde i Stockholm 23. - 24. marts 2001 vil være det første topmøde, hvor der skal foretages en
status for Lissabon-konklusionerne. Det svenske formandskab kalder selv Det Europæiske Råds møde i Stockholm for
"et nyt afsæt".
Sverige vil ved Stockholm-mødet ikke tage alle punkter i Lissabon-konklusionerne op. Man har valgt at fokusere på
udvalgte områder, hvor man kan nå konkrete resultater. Sverige vil bl.a. prioritere en drøftelse af den
befolkningsmæssige udvikling, herunder aldringen. Herudover forventes Sverige at tage initiativ til nogle nye
aktionsområder {{SPA}} benchmarking af miljømæssig vækst, bioteknologi, IT, holdbar udvikling, forbrug
tik/forbrugertillid (fødevaresikkerhed, elektronisk handel, genteknologi) og handelspolitik.
De svenske prioriteringer ligger meget tæt på de politiske temaer, den danske regering giver høj prioritet, og på
regeringens erhvervspolitiske/strukturøkonomiske strategi .dk21.
Neden for følger en række af Erhvervsministeriets EU-mærkesager, som alle er væsentlige for Danmarks og
fællesskabets økonomiske og politiske udvikling. Mærkesagerne er de områder Erhvervsministeriet vil sætte særligt ind
på for at påvirke EU's erhvervspolitik.
En europæisk forsknings- og udviklingspolitik, der stimulerer innovation
Den europæiske forskning i EU er af høj kvalitet men fører for sjældent til erhvervsmæssig innovation og udvikling af
nye produkter. Derfor har Erhvervsministeriet sat fokus på udformningen af den fremtidige europæiske forsknings- og
udviklingspolitik.
Målet er at bidrage til en europæisk forsknings- og udviklingspolitik, som giver virksomheder og forskningsinstitutioner
flere incitamenter til at omsætte forskningsbaseret viden til erhvervsmæssige resultater. Støttekulturen skal nedbrydes, og
i stedet skal forsknings- og udviklingspolitikken bidrage til at skabe rammebetingelser for innovation, som kan bringe
europæiske virksomheder i front internationalt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0039.png
Der arbejdes i første omgang for at præsentere konkrete forslag til udformningen af EU's fremtidige forsknings- og
udviklingspolitik (6. rammeprogram for forskning og udvikling). Det drejer sig om udviklingen af de såkaldte
kompetencecentre/Centres of Excellence, der minder om de danske centre uden mure og øget anvendelse af
innovationskontrakter, der har lighed med centerkontrakterne.
Det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne, at de formår at omsætte ny viden i kommercielt øjemed. Derfor er
det vigtigt at skabe et dynamisk samspil mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og videnformidlingsinstitutioner.
EU{{PU2}}s rammeprogrammer for forskning og udvikling er et vigtigt instrument hertil.
Regeringen forelagde på rådsmøde (industri) den 18. maj 2000 en erklæring om, hvordan EU{{PU2}}s program for
forskning og udvikling kunne bidrage mere effektivt til at styrke innovationen. Der blev bl.a. peget på:
• at der skulle igangsættes initiativer, der sikrer en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af forskningsresultater,
• at der skulle arbejdes videre med en konkretisering af forslaget vedrørende "Centres of Excellence", og
• at der skulle igangsættes initiativer, der fremmer videnoverførsel (fx internationalt samarbejde mellem
vidensformidlingsinstitutioner).
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 30 69 eller Forskningsministeriet,
Forskningspolitisk kontor, tlf. 33 92 97 00
Regeringens oplæg om en styrket forbrugerpolitik i EU
Som omtalt i Erhvervsministeriets Nyhedsbrev for 2. halvår 2000 fremlagde erhvervsministeren det danske
regeringsoplæg "En styrket forbrugerpolitik i EU". på rådsmøde (Forbruger) den 13. april 2000, hvor det danske initiativ
fik en positiv modtagelse.
Formålet med oplægget er at pege på, hvordan EU-landene i fællesskab kan forbedre forbrugernes vilkår på tværs af
grænserne i det indre marked.
Forbrugerpolitikken berører de fleste europæiske borgere direkte i hverdagen, og et velfungerende og forbrugervenligt
indre marked er efter regeringens oplæg en forudsætning for skabelsen af det Borgernes Europa, som er en erklæret
målsætning for samtlige medlemslande.
I oplægget fremsættes en række konkrete initiativforslag, der skal medvirke til at understøtte den fælles målsætning om
et højt forbrugerpolitisk niveau i EU. Bl.a. foreslår regeringen, at der vedtages fælles regler for god markedsføringsskik i
EU, fælles regler for elektroniske betalingsmidler, styrkelse af forbrugernes retsstilling ved grænseoverskridende handel
ved etablering af et fælles og sammenh ængende klage- og tvistbilæggelsessystem i EU, samt en mere effektiv
implementering og håndhævelse af forbrugerpolitikken.
Disse og de øvrige forslag skal medvirke til at skabe et indre marked, hvor forbrugere og virksomheder kan handle frit
og trygt over grænserne i et indre marked præget af effektiv konkurrence, høj forbrugerbeskyttelse, god
markedsinformation og klare rettigheder.
Arbejdet med de konkrete forslag og initiativer i regeringsoplægget vil fortsætte under det svenske formandskab bl.a.
også i forbindelse med rådsmøderne (Indre Marked/Forbruger/Turisme) den 12. marts og 5. juni 2001 og på et uformelt
rådsmøde i Lund den 27. og 28. april 2001.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet, tlf. 33 92 30 69 eller Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00
Etik og genteknologi
Erhvervsministeren forelagde i april 2000 en redegørelse om etik og genteknologi for Folketinget.
Målet er at blive i stand til at håndtere problemstillingen med, at genteknologi på den ene side er en af de nye
teknologier, der kan få størst betydning for samfundsudviklingen i de kommende år. Økonomisk set er der tale om en
meget betydelig potentiel vækstfaktor. Genteknologien giver også helt nye muligheder for højere sundhed, bedre
ernæring og øget miljøbeskyttelse.
På den anden side er EU-borgerne meget skeptiske over for den moderne bioteknologi og gensplejsning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0040.png
Dette er en væsentlig politisk udfordring - med en klar EU-dimension. Den genteknologiske udvikling respekterer ikke
landegrænser. Udviklingen berører så fundamentale spørgsmål, at den også er et globalt politisk spørgsmål.
Det er målet, at det fremover bliver muligt at inddrage etiske hensyn i grundlaget for de tilladelser til fx udsætning og
markedsføring af genmodificerede produkter, som er reguleret af EU. Det vil sikre en samfundsmæssig accept af den
måde, genteknologien anvendes på, og bør samtidig føre til, at
• forbrugerne sikres information og valgfrihed,
• industri og landbrug sikres mere stabile og forudsigelige rammer for deres investeringer i bioteknologi,
• der er generel opbakning til beslutningsprocesserne på området,
• genteknologien fremover kan udnyttes på områder, hvor det ud fra en samlet etisk vurdering er positivt for
samfundet,
• der etableres et nyt bredere grundlag for EU's indspil i internationale forhandlinger om genteknologi.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00 eller Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Initiativer på patentområdet
Retshjælpsforsikring for patenttagere.
Fra dansk side er målet, at der etableres en forsikringsordning, der skal give - specielt små og mellemstore -
virksomheder økonomisk mulighed for at forsvare sig mod patentkrænkelser, typisk ved gennemførelse af en retssag.
På dansk initiativ afholdt Kommissionen den 25. april 2000 en konference i Bruxelles med deltagelse af
regeringsmedlemmer og organisationer fra medlemslandene for at få afklaret behovet for en sådan forsikring.
På konferencen blev det besluttet, at Kommissionen ville nedsætte en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra
medlemslandene og eksperter i forsikringsspørgsmål. Arbejdsgruppens opgave er at udarbejde en rapport til
Kommissionen om mulighederne for etablering af en forsikringsordning for patenter i Europa.
Erhvervsministeriet har udarbejdet en rapport om de samfundsøkonomiske konsekvenser af en retshjælpsforsikring for
patenter. Rapporten vil blive præsenteret i løbet af marts måned 2001, og rapporten vil danne grundlag for
arbejdsgruppens videre arbejde. Det første arbejdsgruppemøde vil blive afholdt i København i april måned 2001.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.
Udlægning af sagsbehandlingsopgaver (subcontracting) fra den europæiske patentorganisation (EPO) til
nationale patentmyndigheder
Formålet med subcontracting er at skabe de bedst mulige rammebetingelser for innovation i Europa gennem en effektiv
udnyttelse og udvikling af den kompetence, som nationale patentmyndigheder besidder. Subcontracting vil kunne
bidrage til at bevare nationale kompetencer på patentområdet, som ellers ville risikere at forsvinde fra især små EPO-
lande i kraft af centraliseringen af patentsagsbehandlingen i EPO.
Danmark arbejder derfor for, at det europæiske patentsamarbejde tilrettelægges på en måde, der inddrager de nationale
patentmyndigheders kompetencer på patentområdet. Arbejdet med projektet sker på to fronter:
• En ændring af den Europæiske Patentkonvention (EPK) der vil muliggøre indførelsen af subcontracting,
• Anvendelse af subcontracting ved forvaltningen af et kommende EF-patent.
I et samarbejde mellem de interesserede EPO-lande skal der gennemføres en baggrundsanalyse af de nationale
patentmyndigheders rolle i innovationspolitikken samt af de sproglige, kulturelle, geografiske og lign. behov for
nationale kompetencer på patentområdet.
Fra dansk side er der taget selvstændigt initiativ til en analyse af Patent- og Varemærkestyrelsen rolle for
innovationspolitikken i Danmark samt til udarbejdelsen af et konkret forslag til en model for subcontracting. Det er
tanken, at de danske analyser i givet fald vil kunne indgå i den overordnede europæiske baggrundsanalyse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0041.png
Derudover er der fra dansk side taget initiativ til, at der i forordningen for det kommende EF-patent eksplicit peges på, at
subcontracting skal kunne anvendes i EPO{{PU2}}s forvaltning af EF-patentet. På denne måde sikres det, at
forordningen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og bygger på de nationale kompetencer, der allerede
eksisterer på patentområdet, og som bedst understøtter innovationen i hele EU.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf.: 43 50 80 00.
Økonomiske strukturreformer i Europa - Indre Markedsvinklen
På topmødet i Cardiff i juni 1997 blev det besluttet, at medlemsstaterne og Kommissionen årligt skulle udarbejde
rapporter om de økonomiske strukturreformer, der er blevet gennemført i de seneste år.
I forbindelse med dette års Cardiff-rapporter er der udvalgt en række emner som medlemsstaterne bør beskrive nærmere.
For så vidt angår Rådet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) sættes der særligt fokus på forbrugerne og borgerne i EU.
Med udgangspunkt i Cardiff-konklusionerne besluttet i Rådet (Indre Marked) den 16. marts 2000, om at forbrugerne skal
have adgang til et bredt udvalg af sikre og høj-kvalitetsprodukt er til konkurrencedygtige priser, har medlemsstaterne
analyseret følgende emner:
• Prisudviklingen, forbrugernes efterspørgsel efter etisk korrekt producerede varer m.v.
• Udviklingen i udvalget af produkter, herunder også en vurdering af hvad der gøres for at fremme et mere varieret
udbud af kvalitet til gennemskuelige priser fx ved hjælp af konkurrencepolitikken.
• Medlemsstaternes forbrugerinformation samt hvilke rettigheder forbrugerne har. Desuden en beskrivelse af
klagesystemer og sikring af elektroniske betalinger.
Rådet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) skal analysere Kommissionens og medlemsstaternes rapporter for at give et
fokuseret indspil til de brede økonomiske retningslinier. Samtidig udarbejder rådet konklusioner til brug for revisionen af
Strategien for Det Indre Marked og forårets topmøde i Stockholm.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Grøn erhvervsstrategi
Regeringen har sat velstand, social balance og miljø som ligestillede mål for den fortsatte udvikling af
velfærdssamfundet. Som følge heraf har Erhvervsministeriet i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet siden januar
2000 påbegyndt arbejdet med at udarbejde en grøn erhvervsstrategi. Visionen er, at der kan opnås mere miljø, når
miljøhensyn integreres i virksomhedernes forretningsgange, og at miljøet samtid igt kan blive en vigtig
konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til formål at udarbejde et oplæg til en grøn erhvervsstrategi. Arbejdsgruppen
består af 16 personer, der kommer fra organisationer og virksomheder samt forskere med erfaring på området. Endvidere
deltager Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Oplægget skal belyse udviklingen, udfordringen og mulighederne i det
grønne marked for dansk erhvervsliv, og således udvikle et godt vidensgrundlag og sigtelinjer for udformning af
erhvervspolitik på miljøområdet.
Set i det lidt længere perspektiv indgår arbejdet i udfoldelsen af tankerne om det holdbare samfund. Opgaven er at
integrere erhvervsmæssige og miljømæssige hensyn for derved at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og
miljøbelastningen.
De politiske mål med arbejdet er:
• At følge op på dk21{{PU2}}s afsnit om virksomhedernes samfundsmæssige ansvar, udviklingen af indikatorer og
opfyldelsen af pejlemærker på miljøområdet.
• At være grundlaget for Erhvervsministeriets indspil til det netop påbegyndte arbejde med den nationale
bæredygtighedsstrategi frem til FN's Rio+10 konference i 2002.
• At skabe bred konsensus mellem Erhvervsministeriet og en række andre interessenter, først og fremmest Miljø- og
Energiministeriet, erhvervsliv og erhvervsorganisationer om sigtelinjer for en grøn erhvervsstrategi.
I den sammenhæng er det vigtigt, at vi fra dansk side koordinerer med det arbejde, der foregår i EU, så de danske
virksomheder kan opnå en styrket position på det europæiske plan.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0042.png
I EU-sammenhæng vil arbejdet i det kommende halve år blive koncentreret om at integrere miljøhensyn i andre
politikområder. Området prioriteres fra højt svensk side. Det Europæiske Råd besluttede i Helsinki i december 1999, at
DER i Göteborg skal vedtage en samlet strategi for integration af miljøhensyn i fællesskabets politikker. Der skal leveres
bidrag hertil fra ni rådsformationer (bl.a. indre marked og indus tri). Emnet er på dagsordenen for rådsmøderne (indre
marked, forbruger og turisme) den 5. juni og (industri & energi) den 14.-15. maj 2001.
Den grønne erhvervsstrategi skal være færdig til juli 2001.
Yderligere oplysninger, Erhvervsministeriet, Erhvervspolitisk Center, tlf. 33 92 33 50
Effektivisering af det europæiske standardiseringsarbejde
Den 28. oktober 1998 vedtog Rådet (Indre Marked) en resolution om standardiseringens rolle i Europa.
I resolutionen opfordredes Kommissionen til at gennemføre en række initiativer. Herunder at indlede undersøgelser af
standardiseringens indvirkning på samfundet og at bidrage til udvikling af et system til benchmarking af de europæiske
standardiseringsorganisationer og udarbejde retningslinier for den europæiske standardiseringspolitik i international
sammenhæng. Kommissionen skal senest 30. juni 2001 afgive rapport til Rådet
Der arbejdes fra dansk side på at den gennemsnitlige produktionstid bliver nedbragt til 4 år ved udgangen af år 2003. I
1997 var den gennemsnitlige produktionstid 6,5 år og i 1999 var den forbedret til 5,5 år. Sagen er ikke sat på
dagsordenen for et rådsmøde under det svenske formandskab.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
En fremadrettet statsstøttepolitik, der ikke forvrider konkurrencen
Både i EU-regi og fra dansk side har der gennem de senere år været en stadigt stigende fokus på statsstøttepolitikken.
Som led heri fremlagde Erhvervsministeren en dansk note på Industrirådsmødet i november 1999 om en fremadrettet
statsstøttepolitik, der ikke forvrider konkurrencen. I noten opfordrede man Kommissionen til at styrke kontrollen med
statsstøtte gennem større åbenhed, anvendelse af konkurrenceana lyser og forbedret statistisk materiale.
I den danske note, der blev positivt modtaget på Rådsmødet, peges der på flere områder, hvor der kan være behov for en
særlig indsats. Det drejer sig blandt andet om:
• øget fokus på statsstøttens konkurrenceforvridende effekter, og
• forbedret gennemsigtighed om, hvad der gives i støtte.
Der arbejdes videre med overvejelserne i den danske note med henblik på at fremme konkrete resultater. Det
overordnede slutmål er en nedbringelse af det samlede statsstøtteniveau samt en afskaffelse/nedbringelse af de mest
konkurrenceforvridende former for støtte.
Under det svenske formandskab forventes emnet bl.a. drøftet på Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.
{{SPA}} 24. marts 2001.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00.
Bedre regulering/SLIM
I EU er der flere initiativer, der sigter på at forbedre reguleringen af erhvervslivet. De mest fremtrædende er SLIM-
initiativet (Simpler Legislation in the Internal Market), der sigter på at forenkle eksisterende EU-regulering og BEST,
der ser på rammebetingelserne for virksomheder i Unionen. EU-Kommissionen har desuden efter dansk forbillede
etableret et virksomhedstestpanel, der vurderer forslag til ny regulering.
Arbejdet med at skabe bedre regulering er forankret i rådet for Det Indre Marked, men har også været på dagsordenen
ved flere EU-topmøder. På Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 blev det besluttet, at der skal gøres en
styrket indsats for at forbedre reguleringen i Den europæiske Union. Det Europæiske Råd pålagde Kommissionen, Rådet
og medlemsstaterne at udarbejde en strategi for en s tyrket og koordineret indsats for at forenkle virksomhedernes
rammebetingelser {{SPA}} herunder kvaliteten af den offentlige regulering {{SPA}} på såvel nationalt som på
fællesskabsniveau. Der skal altså udarbejdes en ny samlet strategi for bedre regulering, der sigter på en klar organisering
og en bedre sammenhæng mellem de forskellige initiativer på området. Arbejdsdelingen mellem EU-institutionerne og
medlemsstaterne vil også blive vurderet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463797_0043.png
Med henblik på at fremme denne proces er der i november 2000 nedsat en særlig arbejdsgruppe, der skal komme med
forslag til, hvordan der kan skabes bedre regulering, såvel nationalt som i EU. Arbejdsgruppen skal afgive rapport inden
topmødet i Stockholm i marts 2001.
Arbejdsgruppen har besluttet at fokusere på fem områder, der alle vil indgå i en endelig rapport:
• Konsekvensvurderinger (vurdering af reguleringens økonomiske og administrative effekter for erhvervslivet)
• Konsultation (herunder høring og brugen af fx Test- og fokuspaneler)
• Forenkling (regelforenkling og regelforbedring, herunder SLIM)
• Kodificering (omsættelse af EU-regulering til national lovgivning)
• Strukturer (rollefordelingen EU-institutionerne imellem og mellem EU og medlemsstaterne)
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00.