Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 776
Offentligt
1463784_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 776)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm. del - bilag 198 (Løbenr. 11482)
UPN, FT del - bilag FT 103 (Løbenr. 11483)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
15. februar 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt
rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001 {{SPA}} vedlægges Udenrigsministeriets notat om de
punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
UDENRIGSMINISTERIET
EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen
Den 15. februar 2001
Rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001
Aktuelt notat
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Det vestlige Balkan.
(side 3)
Fredsprocessen i Mellemøsten.
(side 3)
Fælles strategier.
(side 4)
Den Demokratiske Republik Congo.
(side 5)
Moldova.
(side 5)
Det sydlige Kaukasus.
(side 6)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0002.png
7. (Evt.) WTO - 4. Ministerkonference.
(side 6)
8. GSP: Udvidelse af toldfri adgang til produkter, som stammer fra mindstudviklede
lande.
(side 7)
9. (Evt.) Udvidelsen - Tiltrædelsesforhandlinger.
(side 8)
Udg. 10. (Evt.) Offentlig adgang til dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen.
(side 8)
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
(Evt.) Finansiering af NGO-forbindelseskomiteen (CLONG).
(side 8)
Fastlæggelse af EU-holdning til associeringsrådet med Estland.
(side 9)
Fastlæggelse af EU-holdning til associeringsrådet med Litauen.
(side 9)
Fastlæggelse af EU-holdning til associeringsrådet med Letland.
(side 10)
Fastlæggelse af EU-holdning i.f.m. det fælles EU/Mexico-møde.
(side 10)
Rådets sikkerhedsplan.
(side 11)
Forbindelserne med Rusland: Meddelelse fra Kommissionen vedr. EU og
Kaliningrad.
(side 12)
18.
19.
20.
21.
22.
Implementering af Schengen-acquis i de nordiske lande fra den 25. marts 2001.
(side 13)
De oversøiske lande og territorier (OLT).
(side 13)
Rapid Reaction Mechanism (RRM).
(side 14)
Revisionsrettens Rapport om Menneskerettigheder.
(side 15)
Udkast til rådsbeslutning om underskrift af tillægsprotokol til den europæiske aftale
om etablering af forbindelse mellem de europæiske fællesskaber og deres medlems-
stater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side vedr. vurdering
af overensstemmelse og godkendelse af industriprodukter.
(side 16)
23. Udkast til rådsbeslutning om underskrift af tillægsprotokol til den europæiske aftale
om etablering af forbindelse mellem de europæiske fællesskaber og deres medlems-
stater på den ene side og Republikken Ungarn på den anden side vedr. vurdering af overensstemmelse og
godkendelse af industriprodukter.
(side 16)
24. Tillægs- og ændringsbudget 2001 vedr. personale til Rådet.
(side 17)
25. Eventuelt.
1. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Trojkabesøget i Beograd
Der kan forventes en drøftelse af situationen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) med udgangspunkt i
afrapporteringen fra det netop gennemførte Trojkabesøg i regionen.
Hovedemnet for Trojkabesøget var forholdet mellem Serbien og Montenegro, hvor der fra EU-side blev sendt
en opfordring til Podgorica (Montenegro) om at afholde sig fra unilaterale skridt i spørgsmålet om
selvstændighed og indgå i konstruktive forhandlinger med Beograd.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0003.png
Trojkaen gjorde endvidere klart, at EU fastholder en regional tilgang uden særbehandling for nogen lande. Det
er EU's holdning, at landene skal leve op til en række betingelser, før de kan deltage i Stabiliserings- og
associeringsprocessen samt få del i den bistand, der ydes gennem CARDS-programmet.
Disse betingelser er gennemførelse af nødvendige økonomiske, institutionelle og politiske reformer, samt
opfyldelse af de internationale forpligtelser, der følger af Dayton-aftalen og FN-sikkerhedsrådsresolution 1244,
herunder ikke mindst samarbejde med Krigsforbrydertribunalet i Haag.
Kosovo
Hans Hækkerup vil deltage i rådsmødet i sin egenskab af chef for FN's overgangsadministra-tion i Kosovo
(UNMIK) og forventes i den forbindelse at orientere om situationen i Kosovo.
Det oplyses, at Bodo Hombach, EU's særlige repræsentant for Stabilitetspagten, vil deltage i drøftelsen.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.
2. Fredsprocessen i Mellemøsten
Nyt notat.
I lyset af valget til premierministerposten i Israel den 6. februar 2001 ventes en generel drøftelse af
fredsprocessen i Mellemøsten.
Efter at Likuds leder, Ariel Sharon, vandt en overvældende sejr ved valget til premierminister-posten i Israel, er
der indledt forhandlinger om dannelsen af en ny regering. Arbejderpartiet er blevet inviteret til at deltage i en
samlingsregering. En første prøve for en ny regering i Israel vil blive vedtagelsen af en finanslov for 2001. Kan
der ikke samles flertal for finansloven inden udgangen af marts i år, vil der automatisk blive udskrevet valg til
det israel ske parlament og til premierministerposten.
Fra palæstinensisk side har man i sin reaktion på Sharons valgsejr valgt at holde døren åben for nye
fredsforhandlinger med den ny israelske regeringsleder. Samtidig er det fra palæstinensisk side blevet fastslået,
at en fortsættelse af fredsprocessen ikke er realistisk, hvis Sharon fastholder sin afvisning af at acceptere de
resultater, som Barak-regeringen var nået frem til ved forhand-lingerne med palæstinenserne.
Der er fortsat sammenstød mellem israelere og palæstinensere, hvorfor Israel opretholder kontrollen med de
palæstinensiske selvstyreområder. Kontrollen har blandt andet indebåret grænselukninger af
selvstyreområderne, hvorved op mod 130.000 palæstinensere er blevet afskåret fra at tage på arbejde i Israel.
De økonomiske følger heraf har været store. Det palæsti-nensiske selvstyre har således vansk eligt ved at dække
sine driftsomkostninger. Der er en bekymring for, at selvstyret kan bryde sammen med katastrofale følger for
videre forhandlinger. For at imødekomme den kritiske situation i Gaza og på Vestbredden har EU under
urolig-hederne frigjort midler til de palæstinensiske selvstyreområder. I Revisionsrettens særberetning nr.
19/2000 er Kommissionens forvaltning af det generelle program for bistand til det palæsti-nensiske samfund
blevet gennemg&ari ng;et. Revisionsretten finder, at Kommissionens bistands-program har opnået positive
resultater. Med programmet er der ydet et vigtigt bidrag til fredsprocessen, ligesom der har været en positiv
effekt på den økonomiske og sociale udvikling i selvstyreområderne. Imidlertid har programmet ikke haft så
stor effekt som forventet på grund af strukturelle mangler i Kommissionens planlægnings- og
forvaltningsprocedurer. Af Kommissionens svar fremgår, at man i vidt omfang kan tilslutte sig kritikken i
Revisionsrettens særberetning. Det fremgår endvidere, at der for en række områder allerede er udarbejdet
planer for ændringer i bistandsprogrammet.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0004.png
3. Fælles strategier
Nyt notat.
Som led i drøftelsen om effektivisering af EU{{PU2}}s eksterne relationer havde man på rådsmødet den 24.
januar 2001 på grundlag af et oplæg fra den Højtstående Repræsentant, Javier Solana en drøftelse af
mulighederne for øget anvendelse af de fælles strategier som middel til styrkelse af EU{{PU2}}s eksterne
relationer. Drøftelsen fortsættes på rådsmødet den 26. februar 2001 og ventes at munde ud n af
rådskonklusioner.
Det var den Højtstående Repræsentants opfattelse, at de hidtil vedtagne strategier ikke har bidraget til den
ønskede styrkelse af EU{{PU2}}s udenrigspolitiske indsats. Som hovedårsag peges på, at de hidtil vedtagne
geografiske strategier har haft for brede målsætninger, og i det væsentligste har bestået af en sammenskrivning
af de eksisterende politikker.
Med henblik på at gøre strategierne mere effektive anbefalede den Højtstående Repræsentant, at de fremover
bliver mere målrettede og fokuseres om snævre politikområder. Der pegedes også på behovet for at skabe
større sammenhæng mellem medlemslandenes bilaterale indsats og den fælles politik. Endelig blev det
foreslået, at der løbende foretages vurderinger af fremskridtene med gennemførelse af de enkelte s trategier.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om effektivisering af EU{{PU2}}s eksterne
relationer, herunder overvejelserne om fælles strategier forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23.
januar 2001.
4. (Evt.) Den Demokratiske Republik Congo
Nyt notat.
På rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001 fordømte Rådet mordet på præsident Kabila og
udtrykte på ny sin støtte til Lusaka-aftalen. På rådsmødet den 26.-27. februar 2001 forventes situationen i Den
Demokratiske Republik Congo (DRC) vurderet i lyset af de seneste begivenheder.
Rådet forventes, på baggrund af bl.a. rapporter fra EU{{PU2}}s særlig udsending for de Store Søers område
Aldo Ajello, at drøfte hvilke indsatser EU eventuelt kunne bidrage med for at fremme en fredelig løsning på
konflikten. Herunder vil det vurderes, om en eventuel embargo kan dæmme op for den strøm af våben, der
forlænger konflikten i DRC. Der er ikke for inde-værende modtaget konkrete udspil til dr&oslas se på
Rådsmødet.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om konflikten i de Store Søers område forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 22.-23. maj 2000.
5. Moldova
Nyt notat.
Rådet ventes at tage formandskabets redegørelse for besøget af EU's ministertrojka i Moldova den 14. februar
2001 til efterretning.
Besøget er et led i EU{{PU2}}s bestræbelser på at styrke forbindelserne til Moldova. Ministertrojkaen ventes
at understrege EU{{PU2}}s budskab om, at Unionen har en klar interesse i at bidrage til et politisk og
økonomisk stabilt Moldova og at bekræfte EU{{PU2}}s tilbud om, at Moldova under visse betingelser kan
deltage i Stabilitetspagten for Sydøsteuropa.
Dagsordenen for besøget vil tage udgangspunkt i de fælles udenrigspolitiske retningslinjer over for Moldova,
som blev godkendt på rådsmødet (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000. Retningslinjerne, der har til
hensigt at fremme Moldovas integration i Europa baseret på demokrati og markedsøkonomiske principper,
omfatter initiativer inden for den politiske dialog, det økonomiske område og det tekniske bistandssamarbejde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0005.png
Besøget kommer på et tidspunkt, hvor Moldova lider af store fattigdomsproblemer, indenrigspolitisk uro samt
fortsat usikkerhed omkring landets suverænitet på grund af udbryderregionen Transnistrien. Der afholdes
parlamentsvalg den 25. februar 2001 som følge af, at det ikke lykkedes det hidtidige parlament at vælge en ny
præsident med det nødvendige flertal efter tre afstemninger. Mandatet for den nuværende præsident udlø ;b
formelt den 15. januar 2001.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 4.-5. december 2000.
6. Det sydlige Kaukasus
Nyt notat.
Formandskabet ventes at redegøre for resultaterne af et EU/trojka-besøg på ministerniveau i Armenien,
Georgien og Azerbajdjan den 20.-21. februar 2001. Rådet ventes at tage rede-gørelsen til efterretning.
Ministertrojkaens besøg er et led i EU{{PU2}}s bestræbelser på at styrke forbindelserne til Det sydlige
Kaukasus. EU ønsker inden for de eksisterende rammer at fremme Unionens interesser i stabilitet, samarbejde
inden for regionen og sikkerhed for energitilførsler. EU vil i denne forbindelse også bygge på sin erfaring som
den største yder af gavebistand til regionen (1.000 MEURO siden 1992).
Det sydlige Kaukasus er fortsat præget af manglende politisk stabilitet og en svag økonomisk udvikling, først
og fremmest på grund af de uløste regionale konflikter. EU-trojkaen vil indhente de regionale lederes
synspunkter vedrørende forebyggelse og løsning af konflikter, initiativer til regionalt samarbejde, udnyttelse af
de Kaspiske energiressourcer og EU{{PU2}}s frem-tidige rolle i regionen. EU-trojkaen vil understrege, at
fremskridt vedr h;rende bekæmpelse af korruption, styrkelse af demokratiske institutioner og civilsamfundet
samt økonomiske og politiske reformer er vigtige elementer i konfliktløsning. Endvidere ventes dagsordenen at
omfatte relationerne mellem landene i regionen og Rusland.
Det vil fra EU{{PU2}}s side ikke blive stillet i udsigt, at landene kan se frem til medlemskab af Unionen,
ligesom der ikke lægges op til vedtagelse af en stabilitetspagt eller en fælles strategi for regionen. EU vil
imidlertid fortsat yde støtte til regionen i takt med fremskridt hen imod løsning af de regionale konflikter. EU
vil i denne forbindelse også styrke samarbejdet med relevante internationale organisationer som FN, OSCE og
Europarådet.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
7. (Evt.) WTO - 4. Ministerkonference
Nyt notat.
På mødet i WTO{{PU2}}s Generelle Råd den 30. januar 2001 blev det besluttet, at WTO{{PU2}}s 4.
Ministerkonference skal finde sted den 9.-13. november 2001 i Qatar.
Forhandlingerne om indledning af en ny frihandelsrunde i WTO blev suspenderet på WTO{{PU2}}s tredje
ministerkonference i Seattle i december 1999. Årsagerne til suspensionen blev gennem-gået i regeringens
halvårlige orientering om WTO til Folketingets Europaudvalg af 10. marts 2000 (Alm. del; bilag 727).
Et af problemerne med hensyn til en snarlig igangsættelse af en ny runde består i den fortsatte kløft, der
eksisterer mellem i- og u-lande. Udviklingslandene har hidtil afvist emner, der ikke hører til den klassiske
handelspolitiske dagsorden. Det drejer sig bl.a. om arbejdstagerrettig-heder, miljø, forbrugerbeskyttelse samt
investerings- og konkurrenceregler. Fra EU{{PU2}}s side har man på den anden side ønsket en bred
dagsorden, der ogs&arin atter en række nye emner, ud fra det synspunkt, at alene inddragelsen af alle
handelspolitiske emner kan sikre vedtagelse af en samlet pakke med fordele for alle parter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0006.png
Ligeledes har USA og EU indtaget forskellige holdninger til spørgsmålet om dagsordenen for en ny runde.
USA har således tilstræbt en relativt smal runde koncentreret om afvikling af landbrugssubsidier, nedsættelse af
industritoldsatser, regler for offentligt udbud, elektronisk handel og arbejdsrettigheder.
Grundlaget for EU{{PU2}}s forhandlingsposition er fortsat de Rådskonklusioner, der blev vedtaget den 26.
oktober 1999, og som i vid udstrækning afspejler det danske regeringsgrundlag og Folketingets vedtagelser af
11. maj 1999 (V81) og 4. november 1999 (V16).
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
8. GSP: Udvidelse af toldfri adgang til produkter, som stammer fra mindstudviklede lande
Nyt notat.
KOM 2000 561 (final).
Kommissionen vedtog på sit møde den 20. september 2000 et forslag til øget adgang til EU{{PU2}}s marked
for produkter fra de 48 mindst udviklede lande. Forslaget indebærer told- og kvotefri adgang for alle produkter
(med undtagelse af våben og ammunition), idet der for ris, bananer og sukker blev foreslået en tre-årig
indfasningsperiode.
EU er den største aftager af produkter fra mindst udviklede lande med en importandel på 56%.
Den ændring, der ligger i forslaget i forhold til den nuværende ordning, vedrører især antallet og arten af
produkter, der vil få fordel af øget adgang til EU{{PU2}}s marked. Hidtil har 10% af de 10500 linjer i EF
{{PU2}}s toldliste været undtaget fri adgang, dækkende 1% af EU{{PU2}}s import fra mindst udviklede
lande. Det har navnlig drejet sig om produkter, som i særlig grad konkurrerer med EU-produkter, f.eks. på
tekstil- og landbrugsomr&ar
Rådet (udenrigsministre) gav på sit møde den 9.-10. oktober 2000 bred, generel støtte til Kommissionens
forslag og henviste det til videre behandling. Senere drøftelser af bl.a. de budgetmæssige konsekvenser af
forslaget har imidlertid vist vanskeligheder med hensyn at opnå den fornødne enighed om forslaget blandt
medlemslandene.
På denne baggrund fremsatte Kommissionen den 7. februar 2001 en ramme for et evt. kom-promis.
Rammerne for dette kompromis omfatter en udsættelse af markedsåbning for ris og sukker til 2006-2009, med
begrænsede toldfri kvoter allerede nu, samt en udsættelse for markedsåbning for bananer til 2002-2006.
Fra formandskabets side er der på rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001 lagt op til en
drøftelse af forslaget indenfor de af Kommissionen foreslåede rammer for et kom-promis og en evt.
vedtagelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000 og rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.
9. (Evt.) Udvidelsen - Tiltrædelsesforhandlinger
Nyt notat.
Det kan ikke udelukkes, at Rådet vil have en drøftelse af udvidelsesforhandlingerne, herunder af enkelte
forhandlingskapitler.
Under det svenske formandskab vil forhandlingerne især omfatte kapitlerne: Fri bevægelighed for varer, fri
bevægelighed for personer, fri bevægelighed for tjenesteydelser, fri bevægelighed for kapital, selskabsret, kultur
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0007.png
og audiovisuel politik, beskæftigelse og sociale anliggender, miljø samt eksterne relationer. Herudover vil
forhandlingerne fortsætte om øvrige kapitler på grund-lag af de hidtidige forhandlinger.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 22.-23. januar 2001.
10. (Evt.) Offentlig adgang til dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen
Punktet er taget af dagsordenen.
• (Evt.) Finansiering af NGO-forbindelseskomiteen (CLONG)
Nyt notat.
Den europæiske NGO paraplyorganisation "Liaison Committee of Development Non-Governmental Organisation to the
EU" har været underlagt en større revision af Kommis-sionen i løbet af år 2000. EU-kommissionen har hidtil støttet
driften af CLONG's sekretariat i Bruxelles og administrationen af nationale platforme. CLONG har til formål at
repræsentere europæiske NGO{{PU2}}ers interesser overfor EU og lette deres kontakt til EU sionen generelt samt bistå
NGO{{PU2}}erne vedr. ansøgning om EU midler.
Et udkast til revisionsrapport udarbejdet af Ernst &Young i slutningen af 2000 konkluderer, at der er en række
forsømmelser og fejlfinansiering både i CLONG sekretariatet i Bruxelles og i nogle af de nationale platforme. De
skyldtes oftest uklare kontraktuelle forhold mellem Kommissionen og CLONG og mellem CLONG og platformene. En
anden årsag var mangel på fastlagte fælles regler for procedure og regnskabsførelse. Dog var der ingen tegn p&ar ing;
svindel. På baggrund af konklusionerne anbefaler revisionsrapporten foreløbig, at CLONG skal tilbagebetale ca. 1 mio.
euro til EU-Kommissionen. Ifølge revisionsrapporten har administra-tionen af den danske platform været stort set
uproblematisk.
CLONG's reaktion på revisionsrapporten anfægter det grundlag, revisorerne benytter i deres revision og
overvejer sagsanlæg mod Kommissionen for at få udbetalt de midler, som CLONG har til gode fra år 2000.
Sideløbende har CLONG foretaget de indledende øvelser til nedlukning per 1. april 2001, hvor beslutning om
nedlukning vil blive endelig vedtaget. Dette med mindre en rednings {{SPA}} og rekonstruktionsløsning af
CLONG kunne findes i mel en.
EU-Kommissionen har afvist anmodning om finansiering til CLONG det seneste halve år, før en endelig
version af revisionsrapporten foreligger i midten af februar 2001. EU-Kommis-sionen har givet sin fulde støtte
til EU-kommissær Poul Nielson om at fastholde, at dårlig finansforvaltning ikke under nogen omstændigheder
kan tolereres. Kommissærens holdning er, at det er platformene, der, som ejere, må stå som garanter for
CLONG's overlevelse, såfremt det er det, de ønsker. CLONG er ifølge EU-kommissæren blevet tilbudt en
4-årig afdragsordning.
Den danske platform, hvis administration går på tur mellem de større NGO{{PU2}}er (senest Ibis), ønsker at bevare
CLONG (dog i et noget reduceret format med koncentration om kerneområderne) eller et lignende netværksalternativ.
På Coreper II mødet den 7. februar 2001 drøftedes en erklæring, hvor det henstilledes, at Kommissionen fandt en løsning på
forholdet til CLONG. Med muligheden for en moderklæring fra Kommissionen og inden en endelig revisionsrapport forelå,
blev vedtagelsen om en erklæring indtil videre udsat.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.
12. Fastlæggelse af EU-holdning til associeringsrådet med Estland
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til mødet i associeringsrådet med Estland, der finder sted i
tilknytning til rådsmødet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0008.png
Associeringsrådet forventes især at drøfte Estlands forberedelse af EU-medlemskab, herunder
tiltrædelsespartnerskabet og Estlands nationale program for overtagelse af EU{{PU2}}s acquis. EU vil
anerkende de skridt, Estland har taget hen imod opfyldelse af Københavnskriterierne og udtrykke støtte til
reformprocessen i Estland, herunder styrkelsen af de administrative institu-tioners kapacitet og fortsættelsen af
reformer vedr. pensioner og fordel af jord. Derud-over vil EU fremhæve den positive rolle, Estland spiller for
regional stabilitet og samarbejde.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
13. Fastlæggelse af EU-holdning til associeringsrådet med Litauen
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til mødet i associeringsrådet med Litauen, der finder sted i
tilknytning til rådsmødet.
Associeringsrådet forventes især at drøfte Litauens forberedelse af EU-medlemskab, herunder
tiltrædelsespartnerskabet og Litauens nationale program for overtagelse af EU{{PU2}}s acquis. EU vil
anerkende de skridt, Litauen har taget hen imod opfyldelse af Københavnskriterierne og ud-trykke støtte til
reformprocessen i Litauen, herunder reformer af den offentlige administration, retsvæsnet og den finansielle
sektor. Derudover vil EU fremhæv positive rolle, Litauen spiller for regional stabilitet og samarbejde.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
14. Fastlæggelse af EU-holdning til associeringsrådet med Letland
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til mødet i associeringsrådet med Letland, der finder sted i
tilknytning til rådsmødet.
Associeringsrådet forventes især at drøfte Letlands forberedelse af EU-medlemskab, herunder
tiltrædelsespartnerskabet og Letlands nationale program for overtagelse af EU{{PU2}}s acquis. EU vil
anerkende de skridt, Letland har taget hen imod opfyldelse af Københavnskriterierne og ud-trykke støtte til
reformprocessen i Letland, herunder fuldførelsen af privatiseringsprocessen og reformer af den offentlige
administration og retsvæsnet. Der vil EU fremhæve den positive rolle, Letland spiller for regional stabilitet og
samarbejde.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
15. Fastlæggelse af EU-holdning i.f.m. det fælles EU/Mexico-møde
Nyt notat.
EU og Mexico undertegnede den 8. december 1997 i Bruxelles en aftale om økonomisk partnerskab og politisk samordning
og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske
Stater på den anden side (globalaftalen). Globalaftalen er ratificeret af alle lande og trådte i kraft den 1. oktober 2000.
Kommissionen har i overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne, godkendt af Rådet den 25. maj 1998, forhandlet om
etablering af en frihandelsaftale. Udover liberalisering af handel med varer omfatter aftalen liberalisering af handel med
tjenesteydelser, åbning af markederne for offentlige indkøb, en investeringsaftale samt regler vedr. konkurrence og
intellektuel ejendomsret.
Frihandelsaftalen omfatter såvel områder med fællesskabskompetence som områder med medlemsstatskompetence. Den del
af frihandelsaftalen, som er omfattet af fællesskabs-kompetencen, blev tiltrådt af Rådet den 20.-21. marts 2000, mens de
øvrige dele (medlemslandenes kompetence) har skullet afvente ratifikationen af den globale aftale og forelægges til Rådets
endelige formelle godkendelse ved rådsmødet den 26.-27. febr uar 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0009.png
Ved rådsmødet skal også fastlægges Fællesskabets holdning til møde i Det Fælles Råd EU-Mexico, der finder sted i margin af
rådsmødet. Holdningen omfatter EU's position m.h.t. iværksættelse af artiklerne, der omhandler medlemsstatskompetence
(tjenesteydelser, investeringer, intellektuelle ejendomsrettigheder og tvistbilæggelsesprocedure), samt en fælles erkl& aelig;ring
om samarbejde i landbrugssektoren og en fælles erklæring vedr. alternativ tvist-bilæggelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 13.-14.
maj 1998, forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 25. maj 1998, forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 6.-7.
december 1999, forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 14.-15. februar 2000), samt forud for rådsmøde
(udenrigsminister) den 20.-21. marts 2000.
16. Rådets sikkerhedsplan
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.
Udviklingen i den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension, ESDP, nødvendiggør udveksling af
informationer mellem EU og NATO. Forudsætningen for at NATO vil udveksle informationer med EU er
indgåelse af en permanent sikkerhedsaftale med EU.
Et element i en kommende, samlet sikkerhedsplan for Rådet er en rådsafgørelse om sikkerheds-forskrifter.
Rådsafgørelsen ventes vedtaget med hjemmel i Rådets forretningsordens art. 24 og TEF art. 207, stk. 3, og vil
dermed kunne vedtages med simpelt flertal. Afgørelsen ventes at træde i kraft 1. januar 2002. I forbindelse med
rådsafgørelsen ændres Rådets forretningsorden, hvorefter fremtidige ændringer i sikk erhedsreglementet sker
med kvalificeret flertal.
Formålet med sikkerhedsforskrifterne er at sikre, at beskyttelsen af informationer i Rådet, Rådets
Generalsekretariat og medlemslandene lever op til standarder, der kan godkendes af NATO. Afgørelsen vil
derfor gøre det muligt at udveksle klassificerede informationer med NATO og bidrage til, at der kan indgås en
permanent sikkerhedsaftale mellem EU og NATO, som led i udviklingen i den europæiske sikkerheds- og
forsvarsdimension. Den 26. juli 2000 blev der indgået en provisorisk sikkerhedsaftale mellem EU og NATO,
der dog alene omfatter Rådssekretariatet, og som løber ind til den permanente aftale indgås.
Drøftelsen har generelt været baseret på en kalkering af sikkerhedsforskrifterne fra WEU. De kommende
sikkerhedsforskrifter indeholder dels et sæt grundlæggende principper og minimumsstandarder for sikkerhed,
dels et sæt detailforskrifter på forskellige delområder som fysisk sikkerhed, herunder vedrørende bygninger, IT,
personale, reglerne for videregivelse af dokumenter m.v. Alle EU-medlemslande har allerede tiltrådt WEU
{{PU2}}s sikkerhedsfor er. Danmark tiltrådte WEU{{PU2}}s sikkerhedsreglement den 20. februar 1996.
Sikkerhedsreglerne skal gælde såvel i Rådssekretariatet, i Rådet som i medlemslandene. Rådsafgørelsen vil
udover bl.a. klassificerede oplysninger fra NATO om forsvars- og sikkerhedsanliggender også komme til at
omfatte øvrige klassificerede EU-oplysninger, idet det vil være meget vanskeligt for EU at operere med
forskellige klassifikationssystemer. Dermed opretholdes et e get system for beskyttelse af klassificerede
informationer uanset på hvilket område, informationerne måtte befinde sig.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet må anses for overholdt, bl.a. fordi sikkerheden for de fælles
informationer i forbindelse med fælles beslutninger nødvendiggør fælles sikkerheds-standarder.
Danmark tiltrådte WEU{{PU2}}s sikkerhedsreglement den 20. februar 1996. Bl.a. derfor forventes det ikke,
at der vil være lovgivningsmæssige konsekvenser af selve rådsafgørelsen. F.s.v.a. klassifi-cerede informationer
vedrørende forsvars- og sikkerhedsanliggender opfylder Danmark generelt allerede forskrifterne i den
forventede rådsafgørelse, som følge af Danmarks tiltrædelse af WEU{{PU2}}s sikkerhedsreglement.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fuld klarhed over de samlede statsfinansielle konsekvenser ved at foretage
de nødvendige tilpasninger i centraladministrationer, herunder vedrørende IT.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 22.-23. januar 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0010.png
17. Forbindelserne med Rusland: Meddelelse fra Kommissionen vedr. EU og Kaliningrad
Nyt notat.
Rådet ventes at tage Kommissionens meddelelse om Kaliningrad til efterretning uden debat. Meddelelsen har
karakter af et idépapir med anbefalinger til den videre drøftelse mellem EU, kandidatlandene og Rusland om
Kaliningrad.
Kommissionens meddelelse om Kaliningrad indeholder en analyse af, hvordan Unionens udvidelse kan
forventes at påvirke Kaliningrad. Spørgmålet skal ses i lyset af, at Kaliningrad efter optagelse af Polen og
Litauen i Unionen geografisk vil være omgivet af EU-lande. Det understreges generelt i meddelelsen, at
udvidelsen vil gavne Kaliningrad ikke mindst på handelsområdet, hvor regionen vil kunne drage fordel af
lavere toldtariffer i Polen og Litauen. Kom missionen påpeger, at EU og kandidatlandene har en interesse i at
sikre, at udvidelsen forløber så uproblematisk som muligt i forhold til Kaliningrad. Det fastslås dog ligeledes, at
det er Rusland selv, herunder de lokale myndigheder i Kaliningrad, som bærer hovedansvaret for, at regionen
vil kunne drage fordel af udvidelsen.
Kommissionen identificerer samtidig de områder, hvor det vil være nyttigt at undersøge nærmere effekten af
udvidelsen på Kaliningrad, og hvor det eventuelt være hensigtsmæssigt fra EU{{PU2}}s side at overveje
pragmatiske ordninger inden for rammerne af acquis{{PU2}}et. Det drejer sig bl.a. om grænsekontrol og
visumregler, transport, fiskerirettigheder og energiforsyning. Det foreslås, at EU igangsætter en række studier
ove rammet med henblik herpå. Den danske indsats overfor Kaliningrad anerkendes ligeledes i meddelesen,
idet Danmark frem-hæves som det EU-land, der har været mest aktiv i forhold til regionen.
Kommissionen lægger op til, at man fra EU{{PU2}}s side søger at styrke dialogen med Rusland om
Kaliningrad inden for rammerne af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen (PSA).
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
18. Implementering af Schengen-acquis i de nordiske lande den 25. marts 2001
Nyt notat.
Rådet forventes som A-punkt at bekræfte rådsafgørelsen af 1. december 2000 om den fuld-stændige
gennemførelse af Schengen-reglerne i de nordiske lande med virkning fra den 25. marts 2001.
Rådsafgørelsen fra 1. december 2000 indebar, at det fulde Schengen-regelsæt bringes i anvend-else med
virkning for Danmark og de øvrige nordiske lande den 25. marts 2001, dog således at reglerne om Schengen-
informationssystemet (SIS) allerede blev bragt i anvendelse fra den 1. januar 2001.
Rådsafgørelsen forudsatte dog, at det inden den 25. marts 2001 sikres, at SIS fungerer tilfreds-stillende i de
nordiske lande, og at de nordiske lande fuldt ud lever op til Schengen-reglernes krav vedrørende kontrollen ved
de ydre Schengen-grænser.
På denne baggrund har Schengen-landene i januar 2001 gennemført evalueringsbesøg i de nordiske lande
vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS), ligesom Schengen-landene i februar 2001 har gennemført
supplerende evalueringsbesøg med henblik på at kontrollere, at det forberedende arbejde, herunder
bygningsmæssige og andre nødvendige foranstaltninger med henblik på Schengen-reglernes anvendelse, er
gennemført. Rapporterne fra diss e besøg vil blive forlagt Rådet med henblik på, at Rådet inden den 1. marts
2001 kan bekræfte afgørelsen fra den 1. december 2001 om Schengen-reglernes fulde iværksættelse i forhold til
de nordiske lande.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0011.png
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøder-ne (retlige og
indre anliggender) den 2.-3. december 1999, den 29. maj 2000 og den 28. septem-ber 2000 samt den 30.
november {{SPA}} 1. december 2000.
Endvidere er en redegørelse vedrørende det forberedende arbejde med henblik på Danmarks indtræden i det
praktiske Schengen-samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2000 og en revideret
redegørelse herom oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. februar 2001 som besvarelse på
Europaudvalgets spørgsmål nr. 103 af 18. januar 2001 (Alm.del {{SPA}} bilag 658).
19. De oversøiske lande og territorier (OLT)
Nyt notat.
KOM (2000) 732.
Kommissionen har fremlagt et forslag til rådsafgørelse om de oversøiske landes og territoriers (OLT)
associering med Det Europæiske Fællesskab. Forslaget skal erstatte Rådets tidligere afgørelse om OLT
{{PU2}}s associering med Fællesskabet, som udløber den 28. februar 2001. Da det ikke har vist sig muligt at
opnå enighed om det fremlagte forslag med henblik på vedtagelse i februar måned 2001, har Kommissionen i
et spapir fremsat forslag om forlængelse af den gældende rådsafgørelse indtil udgangen af juni måned 2001.
Det forventes, at der vil kunne opnås enighed om at supplere den midlertidige forlængelse med en beslutning
om at åbne op for de oversøiske lande og territoriers deltagelse også i nye faser af programmer på
undervisnings- og forskningsområdet, som ikke er nævnt i den gældende afgørelse. Grønland er omfattet af
forslaget med visse undtagelser, der følger af protokollen af 13. marts 1984 om den særlige ordning for
Grønland.
Kommissionen har ikke redegjort for forslaget i henhold til nærhedsprincippet og proportion-alitetsprincippet.
Rådsafgørelsen regulerer de oversøiske lande og territoriers associering med Fællesskabet.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.
• Rapid Reaction Mechanism (RRM)
Nyt notat.
KOM (2000) 119 endelig udg.
I formandskabets rapport til Det Europæiske Råd i Helsingfors om udviklingen af EU{{PU2}}s civile
krisestyringskapacitet i forbindelse med den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik blev Kommissionen
opfordret til at oprette en hurtig reaktionsmekanisme med det formål at gøre EU i stand til at gribe hurtigt og effektivt
ind og fremskynde tilvejebringelse af finansiel støtte til EU-aktiviteter i tilfælde af nød- og krisesituationer eller i ndelse
med en begyndende krise.
Kommissionen udarbejdede i april 2000 et forslag til en rådsforordning om oprettelse af en sådan hurtig
reaktionsmekanisme (KOM (2000) 119 endelig udg.). På baggrund af drøftelser af dette forslag har det svenske
formandskab nu fremlagt et revideret udkast til rådsforordning om oprettelse af en hurtig reaktionsmekanisme, Rapid
Reaction Mechanism, der indskrænker anvendelsesområdet for reaktionsmekanismen i forhold til det oprindelige forslag.
Dette udkast vil bl ive behandlet på rådsmødet den 26.-27. februar 2001.
Baggrunden herfor er erfaringen med, at beslutningsprocedurerne inden for de eksisterende fællesskabspolitikker og
{{SPA}}programmer ikke altid muliggør, at der med tilstrækkeligt kort varsel kan mobiliseres finansielle midler i
tilfælde af kriser eller konfliktsituationer.
Den hurtige reaktionsmekanisme forudses anvendt inden for en række af de eksisterende instrumenter og programmer
under søjle I inden for områder som udviklingsstøtte, makro-finansiel bistand, økonomisk, regionalt og fagligt
samarbejde, genopbygning, bistand til flygtninge og internt fordrevne samt støtte til fordel for konsolidering af
demokrati og respekt for menneskerettigheder. Aktiviteter omfattet af Rådets forordning om humanitær bistand (ECHO-
foro rdningen) kan ikke finansieres på grundlag af denne forordning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0012.png
Forordningen har hjemmel i traktatens artikel 308 og kan bringes i anvendelse til civile aktioner i berørte modtagerlande
- såvel i udviklingslande som i andre tredjelande - når der opstår en reel eller begyndende krise, en trussel mod den
offentlige orden, personers sikkerhed eller en truende situation, der kan udarte sig til en konflikt, og når disse aktioner
ikke kan iværksættes inden for en rimelig frist i henhold til de eksisterende instrumenter og programm er.
De aktioner, der gennemføres på grundlag af forordningen, skal være tidsbegrænsede og kan ikke overstige seks
måneder.
Hvert år fastsætter budgetmyndigheden det samlede budget for finansieringen af interventioner, der kan gennemføres i
henhold til forordningen.
Forordningen indeholder bestemmelser om tæt koordination med de eksisterende instrumenter og programmer samt
mellem Kommissionen og medlemsstater, Rådet og internationale organisationer. Endvidere indeholder forordningen
bestemmelser om evaluering af de aktioner, der er gennemført på grundlag af forordningen, samt om at forordningen
tages op til fornyet overvejelse inden udgangen af 2005 på baggrund af en samlet evalueringsrapport om forordningens
anvendelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
21. Revisionsretten rapport om Menneskerettigheder
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.
Rådet ventes at vedtage et sæt rådskonklusioner om Revisionsrettens særrapport nr. 12/2000 om
Kommissionens forvaltning af EU-støtte til udvikling af menneskerettigheder og demokrati (MRD-bistand) i
tredjelande. Revisionsrettens rapport gennemgår udviklingen i EU-bistanden til menneskerettigheds- og
demokratiområdet og fremkommer med en række forslag til forbedringer, som Kommissionen har svaret på.
Rådskonklusionerne tager afsæt i b&arin g;de Revisionsrettens rapport og Kommissionens svar.
Rådet fremhæver indledningsvis, at Kommissionen har taget initiativ til en omfattende reform af Fællesskabets
bistand til tredjelande. Rådet udtrykker sin støtte til Kommissionens indsats på dette område og opfordrer
Kommissionen til i denne sammenhæng at rette særlig opmærksom-hed på MRD-området.
Menneskerettighedshensyn bør desuden systematisk integreres i den øvrige fællesskabsbistand til tredjelande.
På baggrund af Revisionsrettens anbefalinger anbefaler Rådet,
• at projekter i højere grad skal relatere sig til EU{{PU2}}s øvrige indsatser i landet, bl.a. via
landestrategier, for derved at sikre en sammenhæng i indsatserne,
• at MRD-bistanden skal baseres på klare prioriteringer,
• at metoden til at identificere nye projekter skal forbedres,
• at der i højere grad skal ske resultatorientering og evaluering af bistanden, for derved at sikre
bæredygtighed af indsatserne,
• at der skal sikres langsigtet planlægning, herunder programmer snarere end projekter,
• at Kommissionen i højere grad skal samarbejde og søge at samfinansiering med andre donorer,
• at god administrativ praksis skal sikres, samt
• at administrationen af MRD-bistanden bør delegeres til Kommissionens delegationer i
samarbejdslandene samt relevante organisationer.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 22.-23. januar 2001.
22. Udkast til rådsbeslutning om underskrift af tillægsprotokol til den europæiske aftale om etablering af
forbindelse mellem de europæiske fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og den Tjekkiske
Republik på den anden side vedr. vurdering af overensstemmelse og godkendelse af industriprodukter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0013.png
Nyt notat.
På basis af forhandlingsdirektiver udstedt af Rådet den 21. september 1992 og en særlig afgørelse af Rådet
truffet i juni 1997 om retningslinjer til Kommissionen for forhandling om aftaler med de central- og
østeuropæiske lande om overensstemmelsesvurdering, har Kommis-sionen forhandlet om og paraferet en
tillægsprotokol til Europaaftalen med den Tjekkiske Republik.
Tillægsprotokollen følger de generelle principper i Kommissionens meddelelse om fælles-skabets
handelspolitik over for tredjelande i spørgsmålet om standarder og overensstemmelses-vurdering. Den
medfører en udvidelse af visse fordele ved det indre marked i allerede tilpassede sektorer. Tillægsprotokollen
letter således markedsadgangen ved at fjerne tekniske handels-hindringer for industrivarer.
Den Tjekkiske Republik har overtaget Fællesskabets tekniske lovgivning i de sektorer, der er omfattet af
protokollen, og deltager i europæiske organisationer på området standarder, måling, prøvningslaboratorier og
akkreditering.
Sagen om fællesskabets handelspolitik over for tredje lande i spørgsmålet om standarder og
overensstemmelsesvurderinger har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. februar
1997.
23. Udkast til rådsbeslutning om underskrift af tillægsprotokol til den europæiske aftale om etablering af
forbindelse mellem de europæiske fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken
Ungarn på den anden side vedr. vurdering af overensstemmelse og godkendelse af industriprodukter
Nyt notat.
På basis af forhandlingsdirektiver udstedt af Rådet den 21. september 1992 og en særlig afgørel-se af Rådet
truffet i juni 1997 om retningslinjer til Kommissionen for forhandling om aftaler med de central- og
østeuropæiske lande om overensstemmelsesvurdering, har Kommissionen forhandlet om og paraferet en
tillægsprotokol til Europaaftalen med Republikken Ungarn.
Tillægsprotokollen følger de generelle principper i Kommissionens meddelelse om fælles-skabets
handelspolitik over for tredjelande i spørgsmålet om standarder og overensstemmelses-vurdering. Den
medfører en udvidelse af visse fordele ved det indre marked i allerede tilpassede sektorer. Tillægsprotokollen
letter således markedsadgangen ved at fjerne tekniske handels-hindringer for industrivarer.
Republikken Ungarn har overtaget Fællesskabets tekniske lovgivning i de sektorer, der er omfattet af
protokollen, og deltager i europæiske organisationer på området standarder, måling, prøvningslaboratorier og
akkreditering.
Sagen om fællesskabets handelspolitik over for tredje lande i spørgsmålet om standarder og
overensstemmelsesvurderinger har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. februar
1997.
24. Tillægs- og ændringsbudget 2001 vedr. personale til Rådet
Nyt notat.
Baggrund
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463784_0014.png
Rådssekretariatet har fremlagt et udkast til tillægs- og ændringsbudget (TÆB) for Rådet for budget 2001. TÆB
{{PU2}}et omfatter midler til nye stillinger i Rådet som følge af iværksættelsen af det sikkerheds- og
forsvarspolitiske samarbejde i EU.
Der er tale om i alt 52 nye stillinger i Rådssekretariatet. Hovedparten af stillingerne er til administrativt arbejde
med gennemførelsen af tiltag i forbindelse med militær og civil krise-styring. Herudover anmodes om et
mindre antal stillinger i forbindelse med det administrative arbejde på det militære område. Halvdelen af
stillingerne tænkes besat med akademikere og lignende (A-stillinger), mens de resterende stillinger er til
støttepersonale hovedsage ligt på det sikkerhedsmæssige område (B- og C-stillinger). Konkret er der tale om
stillinger inden for områderne "politiske relationer", "operationer og øvelser" samt "generelle instrumenter for
EU{{PU2}}s indsats udadtil". Opgaverne omfatter bl.a. styring af militære operationer, juridisk råd-givning og
civil krisestyring. Alle A-stillingerne er faste stillinger, hvoraf ca. 7 stillinger forventes at indgå i en ordning om
udveksl tjenestemænd mellem Rådssekretariatet og medlems-landene.
Foruden midler til finansiering af de nye stillinger, omfatter det fremlagte udkast til TÆB midler til
telekommunikation, satellitcenter (udgifterne er til software, der gør det muligt at modtage billeder fra WEU
{{PU2}}s satellitcenter) og særligt IT-udstyr (primært med henblik på højnelse af sikkerhedsniveauet).
I alt beløber TÆB{{PU2}}et sig til 9,85 mio. euro i 2001 svarende til 73,5 mio. kr. De samlede administrative
udgifter til EU{{PU2}}s institutioner beløber sig herefter i 2001 til 4.914 mio. euro. Udgiftsloftet for de
administrative udgifter fastlagt i Berlin i 1999 i forbindelse med Dagsorden 2000 er på 4.939 mio. euro (incl.
justering for personalets indbetalinger til pension). Helårs-effekten de yderligere personaleressourcer til
Rådssekretariatet de kommen vurderes til ca. 12-13 mio. euro.
Der er tale om administrative udgifter. I henhold til traktatens bestemmelser (TEU art. 28) afholdes de
administrative udgifter til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik over EU{{PU2}}s budget.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Tillægs- og ændringsbudgettet har ikke lovmæssige konsekvenser.
F.s.v.a. statsfinansielle konsekvenser vil Danmark skulle bidrage med sin sædvanlige andel på ca. 2% af
udgifterne, hvorfor de nye stillinger isoleret set vil betyde et dansk merbidrag på 1,5 mio. kr. til EU{{PU2}}s
budget i 2001.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke fundet grundlag for en nærmere vurdering af nærheds- og proportionalitets-princippet, da der er
tale om en afgørelse, som alene retter sig mod EU{{PU2}}s institutioner.
Forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.