Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 78)
sundhedsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets
Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
16. oktober 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Sundhedsministeriets notat og grundnotat om
forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet "PORCILIS AR-T
DF {{SPA}} protein d0, inaktiverede Bordetella bronchiseptica celler".
Notat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning
om udstedelse af markeds-føringstilladelse for lægemidlet "PORCILIS
AR-T DF {{SPA}} protein d0, inaktiverede Bordetella bronchiseptica
celler".
Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.
Forslaget behandles i skriftlig procedure, og Kommissionen har oplyst, at medlemsstaternes stillingtagen skal være
formanden for forskriftskomitéen i hænde senest den 26. oktober 2000.
Porcilis AR-T DF er en vaccine til aktiv immunisering af grise mod nysesyge. Nysesyge hos svin skyldes to forskellige
bakterier, der kan vokse i næseslimhinden hos smågrise, og som fremkalder sygdom i næsebrusken, således at brusken
forsvinder, trynen bliver skæv og smågrisene bliver mere modtagelige for luftvejsinfektioner og andre sygdomme.
Vaccinen skal anvendes til vaccination af drægtige søer og gylte. Antistoffer udskilles i råmælken og optages af de nyfødte
pattegrise straks efter fødslen, således at pattegrisene bliver beskyttet mod de to bakterier.
Som for andre lignende vacciner kan der ses en temperaturstigning og nedsat ædelyst den første dag hos de vaccinerede dyr.
Der kan i nogle tilfælde ses en hævelse på injektionsstedet. Hævelsen forsvinder i løbet af 1 til 2 uger.
Porcilis AR-T DF er receptpligtig (gruppe B).
Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at det pågældende lægemiddel fuldt ud lever op til de krav, der stilles til lægemidlers
effekt, sikkerhed og kvalitet. Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at markedsføringen af det pågældende lægemiddel vil
indebære behandlingsmæssige fordele.