PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 782
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 782)

udenrigsministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

ERU, Alm. del - bilag 233 (Løbenr. 11077)

FLF, Alm. del - bilag 607 (Løbenr. 11370)

URU, Alm. del - bilag 197 (Løbenr. 11474)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

16. februar 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i henhold til beretning om Folketingets behandling af WTO-sager, afgivet af Europaudvalget den 14. marts 1997, regeringens

halvårlige orientering (1. halvår 2001) om de væsentlige sager, der forventes behandlet i WTO-regi, herunder i WTO{{PU2}}s komiteer.

Halvårlig orientering om WTO

NOTAT

1. Indledning

2. Status for de internationale handelspolitiske forhandlinger i WTO

i) WTO efter den tredje ministerkonference

ii) Andre internationale fora

3. Gennemgang af enkeltområder inden for WTO{{PU2}}s arbejde

i) Handel og udvikling.

ii) Handel og arbejdstagerrettigheder

iii) Handel og miljø

iv) Landbrug

v) Sundhed og plantesundhed (SPS)

vi) Handel med tjenesteydelser (GATS)

vii) Handel og konkurrence

viii) Handel og investeringer

ix) Intellektuelle rettigheder (TRIPs)

x) Tekniske handelshindringer (TBT)

xi) Offentlige indkøb

xii) Elektronisk handel

xiii) Aftalen om informationsteknologi

4. Optagelse af nye medlemmer i WTO

i) Optagelsesforhandlingerne generelt

ii) Forhandlingerne om optagelse af Kina og Taiwan

iii) Forhandlingerne om optagelse af Rusland

5. Åbenhed i WTO

6. Sager i WTO{{PU2}}s tvistbilæggelsessystem

i) Bananer

ii) Hormonkød

iii) Foreign Sales Corporations (FSC)

7. Codex alimentarius

i) Komitéen vedrørende fedtstoffer og olier

ii) Komitéen for analyse- og prøveudtagningsmetoder

iii) Task Force vedrørende levnedsmidler fremstillet ved hjælp af bioteknologi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iv) Komitéen vedrørende tilsætningsstoffer og forureninger

v) Komitéen for restindhold af pesticider i fødevarer

vi) Komitéen vedrørende generelle principper

vii) Komitéen vedrørende mærkning af levnedsmidler

viii) Task Force vedrørende god praksis i forbindelse med foder til dyr

8. Grønland og Færøernes forhold til WTO

9. Arbejdet i EU med WTO-sager

10. Status for arbejdet med EU{{PU2}}s tredjelandsaftaler

Indledning

WTO{{PU2}}s arbejde koncentrerer sig om opfølgning af WTO{{PU2}}s tredje ministerkonference, der fandt sted i Seattle, USA, den 30. november {{SPA}} 3. december 1999, og de fortsatte

bestræbelser på at indlede en ny runde af handelspolitiske forhandlinger samt forhandlinger inden for områderne landbrug og tjenesteydelser, der er igangsat i henhold til Uruguay-Runde-resultatet.

I afsnit 2 gives en oversigt over status for de handelspolitiske forhandlinger i WTO efter Seattle-ministerkonferencen samt i andre handelspolitiske fora, der har betydning for WTO{{PU2}}s arbejde.

I afsnit 3 foretages en sektorvis gennemgang af de væsentligste sager og spørgsmål, som forventes behandlet i WTO-regi i det kommende halve år. I gennemgangen er hovedvægten lagt på de danske

hovedinteresser, herunder specielt områder, der kan have en sammenhæng med beskyttelsesniveauet i Danmark på sundheds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og forbrugerbeskyttelsesområdet.

I afsnit 4 orienteres om forhandlinger om optagelse af nye medlemmer i WTO, herunder Kina og Rusland, idet bilag 2 samtidig giver en samlet oversigt over ansøgere til medlemskab af WTO.

Afsnit 5 omhandler spørgsmålet om åbenhed i WTO.

Visse konkrete sager i WTO{{PU2}}s tvistbilæggelsessystem tages separat op i afsnit 6, idet der samtidig i bilag 1 findes en samlet oversigt over panelsager med Danmark/EU (EF) som part.

I afsnit 7 redegøres for udviklingen i arbejdet i Codex Alimentarius.

Grønlands og Færøernes forhold til WTO er omtalt i afsnit 8.

I afsnit 9 beskrives arbejdet i EU med handelspolitiske spørgsmål, herunder specielt sager, der behandles i artikel 133-komiteen.

Endelig vedrører afsnit 10 indgåelse af tredjelandsaftaler med en række lande og landegrupper.

•

Status for de internationale handelspolitiske forhandlinger i WTO

i) WTO efter den tredje ministerkonference

Forhandlingerne om lancering af en ny frihandelsrunde blev suspenderet på WTO{{PU2}}s Tredje ministerkonference i Seattle den 3. december 1999. Årsagerne til suspensionen blev gennemgået i

regeringens WTO-redegørelse til Folketinget af 10. marts 2000. Siden da har mulighederne for indledning af en ny runde været diskuteret i en lang række fora, herunder EU, OECD, i EU{{PU2}}s

samarbejdsfora med henholdsvis USA og Asien, WTO{{PU2}}s Generelle R&arin rse internationale topmøder. Arbejdet har generelt i høj grad været rettet mod imødekommelse af udviklingslandenes

ønsker til en ny handelsrunde, at genopbygge tilliden til WTO samt at skabe en fælles forståelse af handelspolitiske emner.

På mødet i Det Generelle Råd den 30. januar 2001 blev det formelt besluttet at acceptere Qatars tilbud om værtsskab for Den Fjerde Ministerkonference i WTO. Qatar var det eneste land, der havde

tilbudt værtsskab for konferencen. På det efterfølgende møde i Det Generelle Råd den 8. februar blev det besluttet at ministerkonferencen, der skulle afholdes senest to år efter den sidst afholdte

ministerkonference (dvs. senest i de cember 2001), vil finde sted den 9.-13. november 2001. Fra dansk side arbejder man for, at der snarest iværksættes en ny bred runde af frihandelsforhandlinger i WTO.

Det er dog vurderingen, at en række handelspolitiske forhold vil skulle undergå hurtig positiv udvikling for, at en ny runde vil kunne iværksættes allerede ved den kommende ministerkonference.

Et af problemerne med hensyn til en snarlig igangsættelse af en ny runde består i den fortsatte kløft, der eksisterer mellem i- og u-lande, og som er kendetegnet ved, at udviklingslandene i høj grad afviser

emner, der ikke hører til den klassiske handelspolitiske dagsorden. Det drejer sig bl.a. om arbejdstagerrettigheder, miljø, forbrugerbeskyttelse samt investerings- og konkurrenceregler. Fra EU{{PU2}}s

side har man på den anden side ø en bred dagsorden, der også omfatter en række nye emner, ud fra det synspunkt, at alene inddragelsen af alle handelspolitiske emner kan sikre vedtagelse af en samlet

pakke med fordele for alle parter.

Ligeledes har der været en forskel i USA{{PU2}}s og EU{{PU2}}s ønsker om bredden af dagsordenen for en ny runde. Fra USA{{PU2}}s side har man således tilstræbt en relativt smal runde

koncentreret om afvikling af landbrugssubsidier, nedsættelse af industritoldsatser, regler for offentligt udbud, elektronisk handel og arbejdsrettigheder. Hertil kommer USA's optagethed af valgkamp i år

2000, der har medvirket til at gøre det sværere at finde ansatlantisk platform for en ny runde af frihandelsforhandlinger.

Arbejdet omkring imødekommelse af udviklingslandene fortsætter i Genève, og der ventes bl.a. vedtaget en arbejdsplan vedrørende arbejdet omkring overgangsordninger for u-landenes

liberaliseringsforpligtelser. Fra dansk side har man indtaget en imødekommende holdning over for udviklingslandene, og Danmark fremstår bl.a. som en af de største donorer af handelsrelateret faglig

bistand, samt som en af de stærkeste fortalere for fri markedsa dgang for alle produkter fra de mindst udviklede lande til EU. Generelt er der behov for at tilstræbe en balance, således at positive tiltag, for

eksempel med hensyn til implementering af tidligere påtagne forpligtelser, ikke mindsker udviklingslandenes interesse i at indlede en ny handelsrunde.

For Danmark er det positivt, at det i forbindelse med Seattle-konferencen og i det efterfølgende forløb er lykkedes at påvirke EU-holdningen, så danske mærkesager, herunder ønsket om at gøre WTO-

arbejdet åbent for offentligheden samt inddragelse af f.eks. miljø og arbejdstagerrettigheder i WTO-drøftelserne, stadig er en del af EU{{PU2}}s forhandlingsposition.

I december 2000 fremlagde Kommissionen et oplæg til en mere fleksibel EU-holdning i spørgsmålet om igangsættelse af en ny multilateral forhandlingsrunde i WTO. Oplægget er fremsendt til

Folketingets Europaudvalg den 5. januar 2001 (bilagsnummer 612). Det er efterfølgende slået fast i 133-komiteen, at Kommissionen i videre konsultationer med WTO-medlemslande vil kunne benytte

fleksibilitetsoplægget sammenholdt med de skriftlige bemærk ninger, som en række medlemslande er fremkommet med. Fleksibilitetsoplægget ændrer ikke ved, at grundlaget for EU{{PU2}}s arbejde

fortsat er de Rådskonklusioner, der blev vedtaget den 26. oktober 1999, og som i vid udstrækning afspejler det danske regeringsgrundlag og Folketingets vedtagelser af 11. maj 1999 (V 81) og 4.

november 1999 (V 16).

Forløbet efter ministerkonferencen i Seattle har ikke alene været koncentreret om bestræbelserne på at indlede en ny runde af forhandlinger. En velkommen begivenhed har været afslutningen af

henholdsvis USA{{PU2}}s og EU{{PU2}}s forhandlinger med Kina om medlemskab af WTO. Kinas optagelse i WTO afventer nu de tekniske drøftelser i forbindelse med færdiggørelse af bl.a.

optagelsesprotokollen for optagelsen i WTO. Det er fortsat forventning vil kunne optages i WTO i løbet af første halvår af 2001, hvilket vil medføre, at verdenshandelsorganisationen i højere grad vil

fremstå som en global institution. Ligeledes er der gjort fremskridt med hensyn til Ruslands optagelse i WTO, selvom russisk WTO-medlemskab ikke er umiddelbart forestående.

Forud for Seattle-konferencen blev der i Danmark etableret en særlig konsultativ kreds til forberedelse af de kommende handelspolitiske forhandlinger og herunder en række arbejdsgrupper med

deltagelse af berørte ministerier, styrelser, interesseorganisationer og NGO{{PU2}}er (Beach Club-kredsen). Arbejdet i dette forum har medvirket til at skabe en bred forståelse for dansk handelspolitik

og til at fastlægge et bredt funderet dansk forhandlingsmandat. Med he på identifikation og vurdering af særlige danske interesser i forhold til WTO har man efter Seattle fortsat dette udvalgsarbejde efter

behov. Op til og under en ny runde forventes det, at arbejdet i Beach Club regi vil blive intensiveret.

ii) Andre internationale fora

OECD

OECD befinder sig for tiden i en vanskelig situation, idet organisationen efter den seneste større optagelsesrunde i 1994-96, hvor Mexico, Polen, Tjekkiet, Ungarn samt Sydkorea blev medlemmer, har

måttet gennemgå en række reformer, nedskæringer og budgetreduktioner. I april 2000 indgik man et kompromis om en større pensionsreform med sigte på etablering af budgetstabilitet fremover.

OECD opfattes fortsat som en anerkendt international organisation, som på en række sektorområder leverer analyser af høj faglig kvalitet og opstiller regler og retningslinier for medlemslandene. Blandt

andet udarbejdede OECD i 2000 på opfordring af G8 en større analyse af bioteknologi og fødevaresikkerhed, og en aftale vedrørende retningslinier for multinationale virksomheder blev underskrevet ved

den årlige ministerkonference. P&a ring; det handelspolitiske område må det dog konstateres, at organisationen ikke har kunnet spille rollen som et forberedende forhandlingsforum, således som det var

tilfældet i forbindelse med Uruguay-Runden og tidligere liberaliseringsrunder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OECD{{PU2}}s årlige ministermøde blev afholdt i Paris den 26.-27. juni 2000 under det overordnede tema "globaliseringens udformning". De handelspolitiske drøftelser drejede sig særligt om

udsigterne for igangsættelse af en ny runde af frihandelsforhandlinger, hvor der var generel enighed om behovet for at iværksætte en sådan.

Ultimo juli 2000 nåede OECD{{PU2}}s medlemslande til enighed om at optage Slovakiet som organisationens 30. medlem. Undervejs i forløbet har Danmark arbejdet aktivt for Slovakiets optagelse i

OECD, idet man fra dansk side indtager en principielt åben holdning til en udvidelse af organisationen med lande, som deler de samme samfundsværdier som kredsen af eksisterende OECD-

medlemslande. Den danske holdning skal i øvrigt ses i sammenhæng med ønske ECD-medlemskab for de baltiske lande.

Professor ved Københavns Universitet Niels Thygesen blev medio 2000 valgt til formand for OECD's Economic and Development Review Committee, der bl.a. foretager analyser af medlemslandenes

makroøkonomiske og strukturelle politik. Erhvervsministeriets departementschef Jørgen Rosted blev i foråret 2000 valgt til formand for OECD{{PU2}}s industrikomité.

Danmark skal i maj 2001 være formand for OECD's næste ministermøde, som vil fokusere på bæredygtig udvikling. Det forventes, at der under mødet vedtages en samlet OECD-strategi for bæredygtig

udvikling, som anbefaler inkorporeringen af dette princip i generelle økonomiske principper, anbefalinger og beslutningsprocesser.

ASEM

ASEM (Asia-Europe Meeting) har til formål at styrke samarbejdet mellem Europa og Asien og omfatter såvel politisk, økonomisk og handelsmæssigt, som kulturelt og uddannelsesmæssigt samarbejde.

Der er siden dannelsen af ASEM i 1996 holdt tre topmøder på udenrigsminister- og regeringschefsniveau. Det seneste topmøde fandt sted i Seoul i oktober 2000, medens det fjerde møde vil finde sted i

København i andet halvår af 2002 .

Dialogen om de økonomiske og handelspolitiske aspekter udgør en stadig stigende del af ASEM-samarbejdet. Særligt har ASEM siden den mislykkede WTO-ministerkonference i Seattle i stigende grad

været anvendt til at søge en fælles europæisk/asiatisk forståelse om handelspolitiske emner, hvilket vil kunne få stor betydning i forbindelse med opnåelse af enighed om at indlede en, ny global

handelsrunde. Fra dansk side er der lagt op til, at WTO-spørgsmål vil stå centralt på dagsordenen for det kommende topmøde i København i 2002.

UNCTAD

UNCTAD (United Nations Conference on Trade and Development) blev oprettet i 1964 som et alternativt handelsforum for udviklingslandene til GATT, som på daværende tidspunkt kun i begrænset

omfang omfattede udviklingslande. UNCTAD spiller fortsat i dag en væsentlig rolle for udviklingslandenes deltagelse i det internationale handelssystem, dog ikke længere som alternativ til WTO, hvis

medlemsskare i 2001 tæller mere end 100 udviklingslande.

UNCTAD spiller en vigtig rolle som koordinerende sekretariat i forbindelse med afholdelsen af FN{{PU2}}s 3. konference for de mindst udviklede lande, der finder sted i maj 2001 i Bryssel. På

konferencen ventes vedtaget et handlingsprogram og en politisk erklæring. Hovedformålet er at vurdere resultaterne af det handlingsprogram, der blev vedtaget på FN-konferencen om de mindst

udviklede lande i 1990 og at formulere nye politikker og tiltag, der kan fremme de fattig ndes bæredygtige udvikling.

EU-AVS-samarbejdet

Lomé IV-Konventionen udløb den 1. marts 2000. EU har indgået en ny aftale (Cotonou-aftalen) med 77 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Handelsregimet under denne aftale er baseret på en

undtagelse fra de gængse WTO-regler. Disse regler tilsiger, at markedsadgang skal udstrækkes til alle WTO-medlemmer. EU{{PU2}}s anmodning om en sådan undtagelse for Cotonou-aftalen behandles

fortsat i WTO.

•

Gennemgang af enkeltområder inden for WTO{{PU2}}s arbejde

i) Handel og udvikling.

Det er alment erkendt, at globaliseringen medfører risiko for marginalisering af de svageste udviklingslande. Der er endvidere bred enighed om, at øget frihandel for u-landenes produkter vil være af

afgørende betydning for udviklingslandenes integration i det multilaterale handels-system. I årene fremover må det forventes, at der vil blive stillet krav til en stadig tættere sammenhæng mellem

udviklingspolitik og handelspolitik.

Fra dansk side ønsker man, at WTO skal tage større hensyn til udviklingslandene. Dels taler danske udviklingspolitiske holdninger med styrke for bedre handelsvilkår for de fattige lande. Dels

nødvendiggør danske ønsker om, at WTO skal yde et større bidrag til fremme af miljøet og arbejdstagernes fundamentale rettigheder, at der gives indrømmelser til udviklingslandene. Hertil kommer, at

danske handelspolitiske mål om grad vis liberalisering af international handel indebærer, at produkter fra udviklingslandene bør have bedre adgang til de rige landes markeder. Man vil fra dansk side

fortsat presse på, for at EU i WTO indtager positioner, der afspejler de nævnte danske holdninger, herunder i relation til det af Kommissionen fremlagte forslag om told- og kvotefri adgang til EU for alle

produkter, undtaget våben og ammunition, fra de mindst udviklede lande.

ii) Handel og arbejdstagerrettigheder

Der er fortsat uenighed mellem industri- og udviklingslande om, hvorvidt spørgsmålet om handel og arbejdstagerrettigheder bør inddrages i internationale handelsforhandlinger.

Emnet har været rejst i flere samarbejdsfora som f.eks. ASEM, OECD og UNCTAD, men der har ikke under disse drøftelser vist sig nævneværdige tilnærmelser mellem synspunkterne. Til trods for, at de

i-lande, der ønsker spørgsmålet drøftet, understreger, at formålet med forhandlingerne ikke skal være indførelsen af negative sanktioner, hævder de skeptiske lande, at emnet handel og

arbejdstagerrettigheder kan v& aelig;re egnet til indførelse af skjulte protektionistiske foranstaltninger.

Indikationer fra nogle udviklingslande synes at pege på, at en vej frem kunne være at drøfte de fundamentale arbejdstagerrettigheder i en bredere sammenhæng, der åbner for inddragelse af sociale

spørgsmål (handelspolitikkens positive sociale virkninger), som udviklingslandene gerne ser drøftet.

Det vil i de kommende måneder blive søgt afklaret, om en sådan bredere dialog om handel og social udvikling skal ses som et skridt på vejen til behandling af emnet i en Runde (som Danmark og et antal

andre industrialiserede lande lægger stor vægt på) eller om dialogen (som udviklingslandene ønsker) skal have et forløb, der er adskilt fra en Runde.

iii) Handel og miljø

Også på området handel og miljø er der aktuelt tale om ringe bevægelse. Fra dansk side fastholder man, at de EU-holdninger vedrørende handel og miljø, der blev formuleret med henblik på

Ministerkonferencen i Seattle i december 1999, fortsat er gældende. Det betyder, at EU lægger vægt på en afklaring af forholdet mellem WTO og multilaterale miljøaftaler, på spørgsmålet om virkningen

p&a ring; miljøet af den måde, hvorpå en vare fremstilles, samt på forsigtighedsprincippet. Desuden peger EU på vigtigheden af hensynet til udviklingslandenes interesser og på bæredygtig udvikling som

et overordnet mål for forhandlingerne i en ny runde. EU ønsker, at Runden skal have miljøvenlige konsekvenser på alle forhandlingsområder.

Danmark fremlagde i foråret 2000 et papir om forsigtighedsprincippet med henblik på at igangsætte en diskussion i EU-kredsen af, hvorledes denne sag bedst fremmes i WTO. Papiret (fremsendt til

Europaudvalget (bilagsnr. 1009) den 5. maj 2000) indgik i forberedelserne til den erklæring om forsigtighedsprincippet, som Det europæiske Råd vedtog på Nice-mødet den 7.-9. december 2000.

WTO{{PU2}}s Komité for Handel og Miljø vil fortsætte arbejdet på grundlag af det eksisterende arbejdsprogram. EU ønsker, at dette arbejde fører til, at beslutningen om iværksættelse af en Runde

indeholder det af EU ønskede handel og miljøelement. Samtidig vil EU søge at sikre en reel rolle for Komiteen i forhold til de igangsatte WTO-forhandlinger om tjenesteydelser og landbrug.

I arbejdet i OECD{{PU2}}s Handel og Miljøkomité søger EU at fastholde et arbejdsprogram, som understøtter EU{{PU2}}s handel og miljømål for Runden.

På området handel og miljø fortsætter endvidere det nordiske samarbejde om at fremme fælles mål i relation til Runden.

iv) Landbrug

I henhold til artikel 20 i WTO{{PU2}}s landbrugsaftale blev der den 1. januar 2000 indledt forhandlinger på landbrugsområdet ("indbygget dagsorden"). Formålet er at realisere aftalens langsigtede

målsætning om, at væsentlige, gradvise nedsættelser af støtte og beskyttelsesniveauer skal føre til en grundlæggende reform på landbrugsområdet.

WTO{{PU2}}s landbrugskomité afholdt fire møder i år 2000, hvor man med udgangspunkt i landbrugsaftalens artikel 20 har drøftet en række formelle forhold og procedurer, ligesom man på et

indledende plan har fremlagt og diskuteret overordnede synspunkter fra forskellige lande og landegrupperinger. Der vil blive afholdt en særlig samling i landbrugskomitéen den 5.-7. februar 2001 med

henblik på at give medlemmerne mulighed for at pr&a entere deres indsendte forslag.

Den 28.-30. marts 2001 er der fastsat møde i landbrugskomitéen med henblik på at gøre status for første fase af forhandlingerne.

v) Sundhed og plantesundhed (SPS)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På mødet i WTO{{PU2}}s SPS-komité den 20.-22. juni 2000 opnåede man formel enighed om retningslinjerne for den praktiske anvendelse af artikel 5.5 i SPS-aftalen. Artikel 5.5. i SPS-aftalen

omhandler spørgsmålet om konsistens i WTO-medlemslandenes valg af beskyttelsesniveau i forskellige situationer. De vedtagne retningslinjer er ikke i deres form juridisk bindende for det enkelte WTO-

medlemsland, men må betragtes som vejledende.

Danmark har i forhandlingerne om de praktiske retningslinjer for SPS-artikel 5.5 været med til at sikre, at forsigtighedsprincippet kan anvendes i fastlæggelsen af et ønsket konkret beskyttelsesniveau i det

enkelte medlemsland.

Danmark har i en årrække sammen med en række andre lande arbejdet for, at ovennævnte retningslinjer for konsistens sikrer, at et lavt beskyttelsesniveau på et område af et lands lovgivning ikke fører til

krav om sænkning af beskyttelsesniveauet på andre områder af lovgivningen i det pågældende land. Retningslinjerne vil ikke kunne danne basis for krav om sænkning af det enkelte medlemslands

beskyttelsesniveau.

vi) Handel med tjenesteydelser (GATS)

På samme måde som med landbrugsforhandlingerne, havde man for tjenesteydelser en "indbygget dagsorden", der betingede at nye forhandlinger skulle indledes den 1. januar 2000. Forhandlingerne

gennemføres i særlige samlinger i WTO{{PU2}}s Tjenesteydelsesråd. Der har i løbet af sidste halvår været afholdt to særlige samlinger i Tjenesteydelsesrådet. Man har arbejdet på at tilvejebringe

retningslinier og procedurere or forhandlingerne. Det er lykkedes at opnå enighed om, at WTO-sekretariatet udarbejder et første udkast til forhandlingsretningslinier. Målet er, at der opnås enighed om

forhandlingsretningslinierne under den "stock taking" af første fase af tjenesteydelsesforhandlingerne, der forventes afholdt den 28.-30. marts 2001.

En række lande, herunder EU, USA, Japan Indien og Australien, har præsenteret de første egentlige forslag til forhandlinger i en række sektorer, og der kan forventes sektorforhandlingsforslag fra flere

lande. Der er således skabt nogen fremdrift på området, men egentlige substansforhandlinger forventes at afvente iværksættelsen af en ny WTO-runde.

Arbejdet med de øvrige opgaver, der påhviler Tjenesteydelsesrådet, vil desuden fortsætte. Disse opgaver omfatter bl.a. muligheden for at tilføje en generel sikkerhedsklausul til GATS, der giver mulighed

for, at et land i en krisesituation midlertidigt kan suspendere sine indgåede forpligtelser i medfør af GATS. Fortalerne for en sådan sikkerhedsklausul er især en række udviklingslande, som frygter, at

deres svagt udviklede tje nesteydelsessektorer bliver løbet over ende, når de åbner for deres markeder for tjenesteydelser. Fristen for afslutning af dette arbejde er blevet udskudt til marts 2002. Øvrige

opgaver, som påhviler Tjenesteydelsesrådet, omfatter mulige regler om subsidier og offentlige indkøb samt om visse utilsigtede handelsforvridende virkninger af national regulering. Det må imidlertid

forventes, at dette arbejde næppe afsluttes, før de generelle tjeneste ydelsesforhandlinger har fået mere momentum og substantielt indhold.

vii) Handel og konkurrence

WTO{{PU2}}s ministerkonference i Singapore i december 1996 besluttede at etablere en arbejdsgruppe til at vurdere forholdet mellem handels- og konkurrencepolitik. På grund af den øgede

internationale samhandel har national konkurrencelovgivning (eller mangel på samme) betydning for andre landes virksomheder. På EU-plan eksisterer en effektiv fælles konkurrencelovgivning, der har

til formål at beskytte forbrugerne imod urimeligt høje priser, som ash;lger af monopoler, karteller o.l. De fleste industrialiserede lande har en lignende lovgivning, men mange udviklingslande har ingen

eller kun begrænset lovgivning på området. Der har således i takt med globaliseringen vist sig et stigende behov for at få vedtaget visse internationalt gældende minimumskrav og fælles retningslinier for

området. WTO{{PU2}}s generelle Råd vedtog i 1998 at forlænge arbejdsgruppens mandat uden at sætte en frist n eventuel afslutning af arbejdsgruppens virke.

Der er i 2. halvår af 2000 afholdt to møder i arbejdsgruppen. Møderne, som var det 13. og 14. i gruppen, fandt sted henholdsvis den 2.-3. oktober og den 21. november 2000. På oktobermødet drøftedes

bl.a. mulige elementer i en evt. multilateral aftale om konkurrencepolitik, herunder definitionen af hovedprincipper. Det væsentligste punkt for drøftelserne på november-mødet var gruppens rapport til

WTO{{PU2}}s Generelle R&ar De næste møder i gruppen er fastlagt til henholdsvis den 22.-23. marts og 5.-6. juli 2001.

viii) Handel og investeringer

WTO-arbejdsgruppen vedr. handel og investering blev oprettet ved WTO{{PU2}}s ministerkonference i Singapore i 1996. Multilaterale regler for internationale investeringer kan bidrage til at skabe et

stabilt og forudsigeligt investeringsklima, hvilket især er betydningsfuldt for små og mellemstore virksomheder. Arbejdsgruppen har søgt at afdække sammenhængen mellem handel og investeringer, og

arbejdet har været af faktuel, analytisk karakter. Hidtil er m e kommet nærmere en enighed i forsøget på at konkretisere, hvor der eventuelt måtte være behov for bindende internationale regler.

På det seneste møde i arbejdsgruppen, der blev afholdt den 16. november 2000, drøftede man udkast til rapport for år 2000. Rapporten blev generelt godt modtaget. Arbejdsgruppen skal herefter

rapportere om resultatet til WTO{{PU2}}s Generelle Råd. I første halvår af 2001 afholdes der møder den 7. - 8. marts 2001 og den 13. {{SPA}} 14. juni 2001. Der foreligger endnu ingen dagsorden for

disse møder.

ix) Intellektuelle rettigheder (TRIPs)

Arbejdet i WTO{{PU2}}s råd for Handelsrelaterede aspekter af Intellektuelle Ejendomsrettigheder (Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights {{SPA}} TRIPs) består hovedsagelig af en

detaljeret gennemgang af lovgivning om bl.a. ophavsret og patenter med henblik på at sikre gennemførelsen af TRIPS-aftalens bestemmelser.

I henhold hertil blev der pr. 1. januar 2000 indledt en gennemgang af aftalen på en lang række områder. Det gælder bl.a. bestemmelserne om geografiske betegnelser, herunder oprettelsen af et

multilateralt register, hvor en række lande har fremsat ønske om en udvidelse af dækningsgraden til at omfatte flere produkter end blot vin og spiritus, samt reglerne om beskyttelse af plantenyheder.

Endvidere udløb overgangsperioden for en lang r&aeli g;kke udviklingslande den 1. januar 2000 med hensyn til implementering af aftalen. I løbet af år 2000 er TRIPs-Rådet påbegyndt gennemgangen af

den nationale implementering af disse landes lovgivning.

Der blev afholdt i alt fire TRIPs rådsmøder i år 2000. Det første rådsmøde fandt sted den 21. marts 2000, hvor man drøftede tilrettelæggelsen af arbejdet i TRIPs-Rådet, herunder arbejdet med

gennemgangen af implementering af aftalen. Det andet møde i TRIPs-Rådet fandt sted den 26.-29. juni 2000 og vedrørte gennemgangen af national lovgivning. Det tredje TRIPs rådsmøde blev afholdt

den 21.-22. septe mber 2000. På mødet fortsatte drøftelserne vedrørende implementeringen af aftalen, herunder blandt andet gennemgangen af artikel 27, stk. 3, litra b, om patentering af biologisk

materiale, og spørgsmålet om rådets mandat i forbindelse med geografiske indikationer. Endvidere diskuterede TRIPs-Rådet muligheden for observatørstatus til en række internationale organisationer.

Disse emner er fortsat på dagsordenen i år 2001. Det fjerde og sidste TRIPs rådsmøde fandt sted i perioden den 27.-30. november 2000, hvor hovedtemaet for mødet var rådets gennemgang af den

nationale implementering af TRIPs-aftalen i yderligere et antal landes lovgivning.

Der påregnes afholdt 3-4 møder i TRIPs-Rådet i år 2001. Første møde finder sted den 2.-6. april 2001, andet møde den 25.-29. juni 2001, og tredje møde finder sted i september i forbindelse med WIPO's

Generelle Rådsmøde. Her vil rådet fortsætte gennemgangen af yderligere et antal medlemslandes nationale implementering af TRIPs-aftalen.

x) Tekniske handelshindringer (TBT)

I overensstemmelse med TBT-aftalens bestemmelser har medlemsstaterne i år 2000 gennemført den anden treårlige gennemgang af aftalen. Gennemgangen har ikke medført ændringer af aftalen.

Samarbejdet vedrørende tekniske handelshindringer inden for rammerne af aftalen vil fortsat have som mål, at alle medlemmerne opfylder deres forpligtelser i henhold til aftalens regler, herunder opretter

nationale kontaktpunkter for spørgsmål i relation til tekniske forskrifter og til tekniske handelshindringer.

Notifikationsproceduren drager i stigende grad nytte af informationsteknologi og anvendelse af elektronisk post, hvilket rationaliserer og effektiviserer proceduren.

TBT-komiteen arbejder for at fremme international gensidig anerkendelse af forskrifter og standarder. Det tilstræbes fortsat at skabe transparens og åbenhed mellem WTO-medlemmerne om

overensstemmelsesvurdering og prøvning af certifikater.

Endelig ventes det, at TBT-komiteen vil overveje en gennemgang af aftalens bestemmelse om mærkning og etikettering, herunder muligheder for at opstille klarere retningslinjer for mærkningsordninger.

xi) Offentlige indkøb

Den igangværende gennemgang af den plurilaterale aftale om offentlige indkøb (GPA) fortsætter. Den tekniske gennemgang af aftalen med henblik på efterfølgende forhandlinger om en ny og forbedret

aftale fortsætter i indeværende år og forventes afsluttet i slutningen af 2001/starten af 2002, eventuelt i forbindelse med den kommende WTO-Ministerkonference. Sideløbende med gennemgangen af

GPA vil der blive arbejd et på en udvidelse af aftalens anvendelsesområde samt fjernelse af diskriminerende foranstaltninger mellem aftaleparterne.

Arbejdet i arbejdsgruppen om transparens i offentlige indkøb fortsætter.

xii) Elektronisk handel

WTO's anden ministerkonference i maj 1998 vedtog på amerikansk foranledning en særskilt erklæring om elektronisk handel. Erklæringen betød, at der blev vedtaget et arbejdsprogram, hvorunder alle

handelsrelaterede aspekter af elektronisk handel skulle belyses. Desuden indeholdt erklæringen et tilsagn om at fastholde den gældende praksis, hvorefter der ikke lægges told på elektroniske

handelstransaktioner.

En status over arbejdsprogrammet inden den tredje ministerkonference i Seattle viste, at man reelt ikke var nået særligt langt med arbejdet. Blandt andet har det ikke været muligt at nå til enighed om,

hvorvidt såkaldte elektroniske transmissioner {{SPA}} hvor handel og levering foregår samtidigt over nettet {{SPA}} skal klassificeres som tjenesteydelser eller som varer. Inden for EU arbejder

Danmark aktivt for at skabe en fælles forhandlingsposit r for at tilgodese u-landenes adgang til e-handel.

På mødet i Det Generelle Råd i juli 2000 blev det besluttet at genoptage arbejdet med e-handel. Der er indledt drøftelser i rådene for varer, tjenesteydelser og TRIPS samt komiteen for handel og

udvikling. Af centrale tværgående spørgsmål, der vil danne grundlag for det kommende arbejde med e-handel, kan bl.a. nævnes aftalen om toldfrihed på elektronisk handel, der formelt udløb med

afslutningen af Seattle-minist erkonferencen, og spørgsmålet om klassifikation af elektroniske transmissioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

xiii) Aftalen om informationsteknologi

I forbindelse med ministerkonferencen i Singapore i 1996 blev der indgået en aftale om gradvis afskaffelse inden år 2000 af told og andre importafgifter på en lang række IT-produkter. Aftalen omfatter

computere, teleudstyr, halvledere, software, videnskabelige instrumenter, måle- og kontrolinstrumenter m.m. Ved udgangen af år 2000 var der enkelte lande, der fortsat endnu ikke fuldt havde gennemført

aftaleforpligtelserne.

I 1998 tog parterne skridt til nye forhandlinger om en udvidelse af ITA med inkludering af yderligere IT-produkter. Der er ikke opnået fremskridt i forhandlingerne, da der ikke kan opnås enighed om

typen af produkter, der skal omfattes af en revideret aftale. Uenigheden har blandt andet drejet sig om, hvorvidt forbrugerelektronik bør være omfattet af aftalen.

I november 2000 blev der vedtaget et etårigt arbejdsprogram vedrørende kortlægning af ikke-toldmæssige handelshindringer på ITA-området. I november 2001 forventes det, at man vil gøre status med

henblik på at overveje videre tiltag.

Optagelse af nye medlemmer i WTO

i) Optagelsesforhandlingerne generelt

WTO havde ved indgangen til 2001 140 medlemmer. Senest har man afsluttet forhandlingerne med Kroatien om optagelse. Kroatien optages, når national ratifikation er gennemført.

Forhandlinger pågår for tiden med 28 lande, mens der for to landes vedkommende (Iran og Forbundsrepublikken Jugoslavien) endnu ikke er taget stilling til deres ansøgning om optagelse. For så

vidt angår Forbundsrepublikken Jugoslavien, blev det dog på mødet i WTO{{PU2}}s Generelle Råd den 8. februar 2001 besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge forholdene

vedrørende landets optagelse. En liste over an sh;gerne er gengivet i bilag 2.

ii) Forhandlingerne om optagelse af Kina og Taiwan

Kina forventes i nær fremtid at afslutte sine bilaterale forhandlinger med Mexico, hvorved Kina vil have afsluttet sine bilaterale forhandlinger om optagelse i WTO med samtlige 37 lande, der havde

anmodet om forhandlinger. En samlet godkendelse af Kinas optagelse i WTO afventer derefter kun de tekniske drøftelser i forbindelse med færdiggørelse af optagelsesprotokollen samt rapporten

fra WTO-arbejdsgruppen om Kinas optagelse. Udfordringen for optagelsesforhandlin gerne som helhed har været at finde en acceptabel balance mellem den detaljeringsgrad, som WTO-

medlemmerne ønsker, og den fleksibilitet, som Kina ønsker at bevare. Det er fortsat forhåbningen, at Kina kan blive medlem i løbet af første halvår 2001.

Folketingets Europaudvalg er orienteret om afslutningen af EU{{PU2}}s bilaterale forhandlinger med Kina om optagelsesforhandlingerne ved notat af 22. maj 2000, fremsendt til Europaudvalget

den 23. maj 2000 (bilagsnr. 1083).

For Taiwans vedkommende gælder, at forhandlingerne om optagelse reelt er tilendebragt. Taiwans optagelse er imidlertid politisk knyttet sammen med en afklaring af tidsplanen for Kinas

optagelse.

iii) Forhandlingerne om optagelse af Rusland

Rusland er den største økonomi og i politisk forstand det mest betydningsfulde land, hvis endelige medlemskab fortsat ligger et par år ud i fremtiden.

Optagelsesforhandlingerne, der blev indledt i 1993, er hidtil skredet overordentligt langsomt frem. Den nye russiske regering har imidlertid bibragt forhandlingerne fornyet momentum. Man har

således bl.a. fra russisk side arbejdet på at forbedre toldlovgivningen og nedsætte et kontroludvalg i Duma-regi, som skal sikre, at al ny lovgivning er i overensstemmelse med WTO{{PU2}}s

regler. Der vil muligvis kunne indledes en ny fase i optagelsesforhandlingerne i første h ing;r af 2001 med egentlige detaildiskussioner.

EU{{PU2}}s bilaterale prioriteter for forhandlinger med Rusland forventes {{SPA}} når disse bliver fastlagt {{SPA}} også at ville gælde i forhandlingerne med Hviderusland og Kazakstan,

eftersom de tre lande er omfattet af en fælles toldunion.

Åbenhed i WTO

Efter suspensionen af forhandlingerne i Seattle var der bred erkendelse af, at forhandlingerne i WTO og under ministerkonferencen var for lukkede og ikke inddrog udviklingslandene i tilstrækkelig

grad. På baggrund heraf har der siden Seattle både i WTO{{PU2}}s Generelle Råd og internt i EU foregået en diskussion af mulige måder til forbedring af åbenhed i organisationens arbejde.

Blandt andet på foranledning af udviklingslandene har drøftelserne først og fremmest drejet sig om såkaldt intern transparens, herunder særligt spørgsmålet om, hvordan udviklingslandene i højere

grad kan inddrages i WTO-drøftelser. Formanden for WTO{{PU2}}s Generelle Råd har foretaget uformelle konsultationer med en lang række medlemslande om dette emne. Konsultationerne har

vist, at der er bred interesse for at forbed ektiviteten og åbenheden i WTO (uden dog at gå bort fra hovedprincippet i WTO om, at beslutninger træffes ved konsensus), men at der samtidig er

uenighed om, hvorledes dette bedst gøres. Konsulationerne om intern transparens fortsætter i 2001.

Formanden for WTO's Generelle Råd gennemfører endvidere konsultationer om ekstern transparens, herunder forholdet til NGO{{PU2}}er og parlamentarikere. EU har fremlagt ideer herom. Disse

vedrører blandt andet forslag om forbedret adgang til WTO-dokumenter og forstærket inddragelse af det civile samfund i WTO{{PU2}}s arbejde, herunder NGO{{PU2}}er. Endvidere er den

danske idé om oprettelse af en rådgivende parlamentarisk forsamling inkluderet. Konsult rn transparens forventes at fortsætte i 2001.

For så vidt angår større parlamentarisk involvering i handelspolitikken og WTO overvejer henholdsvis Europaparlamentet og IPU (Inter-Parliamentary Union) at afholde konferencer herom i 2001.

Sager i WTO{{PU2}}s tvistbilæggelsessystem

Som bilag 1 er vedlagt en oversigt over verserende sager i WTO{{PU2}}s tvistbilæggelsessystem med EU som part. For en beskrivelse af procedurerne i forbindelse med WTO{{PU2}}s

tvistbilæggelses-system henvises til udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 2. oktober 1996 fra Folketingets Europaudvalg (Alm. del; bilag 10) oversendt den 9. oktober 1996.

Blandt de verserende sager kan nedenstående særligt fremhæves.

i) Bananer

WTO{{PU2}}s tvistbilæggelsesorgan fandt i foråret 1999, at dele af den med virkning fra 1. januar 1999 ændrede EU-importpolitik for bananer ikke var fuldt forenelig med WTO-reglerne. Såfremt

EU{{PU2}}s bananpolitik på importområdet ikke bringes i overensstemmelse med WTO-reglerne, vil USA kunne fastholde sin retaliering mod EU på USD 191 mio. Danmark er for indeværende

ikke ramt af retalieringen.

Kommissionen har udarbejdet et forslag til ændring af den fælles markedsordning for bananer, der vil medføre en ændring i to faser. I Kommissionens forslag til 1. fase bibeholdes de tre

kontingenter stort set som under den nuværende ordning. Kontingentet på 857.700 tons, som i den eksisterende ordning udelukkende er forbeholdt AVS-landene, åbnes imidlertid nu for samtlige

WTO-medlemslande. Kommissionens forslag til 2. fase indebærer en over gang til anvendelse af standardtoldsatser fra år 2006. Importen af bananer vil således ikke længere være mængdemæssigt

begrænset, idet der betales en ensartet toldsats for al import. Der skal dog efter nærmere forhandlinger fortsat gælde en vis toldpræference for AVS-bananer.

Rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000 konkluderede, at Kommissionens forslag udgjorde et grundlag for en bilæggelse af tvisten. Forslaget opnåede efterfølgende tilslutning på

rådsmødet (landbrugsministre) den 19. december 2000.

USA har meddelt, at man ikke finder forslaget WTO-medholdeligt, og det vil derfor kunne forventes, at USA atter vil indklage EU for tvistbilæggelsesorganet.

ii) Hormonkød

Ved en WTO-appelafgørelse i 1998 blev EU{{PU2}}s importforbud mod hormonbehandlet kød fra USA og Canada fundet WTO-stridigt, fordi forbuddet ikke var videnskabeligt dokumenteret. EU

så sig ikke i stand til at yde markedsadgang for hormonbehandlet kød inden udløbet af fristen for at hæve forbuddet (maj 1999). Et WTO-voldgiftspanel gav derefter i juli 1999 USA ret til at indføre

gengældelsesforanstaltninger i form af straftold over for EU p til 116,8 mio. USD. Canada fik lov til at indføre gengældelsesforanstaltninger i form af straftold med op til 11,3 mio. CAD (ca. 7,6

mio. USD).

Den amerikanske liste over gengældelsesforanstaltninger, som blev indført på grundlag af WTO-panelafgørelsen, omfattede dansk eksport til USA på 136 mio. kr. (ca. 16 pct. af det samlede beløb).

EU har løbende arbejdet for en forhandlingsløsning, der ville medføre kompensation til USA i form af en midlertidig forhøjelse af toldkontingentet for hormonfrit oksekød af høj kvalitet. Disse

bestræbelser har indtil videre ikke ført til en aftale. Danmark arbejder på en løsning, der styrker anvendelsen af forsigtighedsprincippet og respekterer EU{{PU2}}s importforbud og har konkret

foreslået en tidsubegrænset bling af toldkontingent for import af hormonfrit kød fra USA.

USA{{PU2}}s regering er af Kongressen blevet pålagt at gennemføre en løbende revision af produkt-sammensætningen i forbindelse med retalieringen (den såkaldte karusselretaliering) i både

banan- og hormonsagen. De reviderede retalieringslister skulle have været fremlagt i juni 2000, men dette er endnu ikke sket.

iii) Foreign Sales Corporations (FSC)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den amerikanske regering indførte i 1971 et subsidieprogram, der yder eksportstøtte til egne virksomheder. Programmet blev underkendt i GATT og efterfølgende afløst i 1984 af det nuværende

Foreign Sales Corporations Scheme (FSC). I oktober 1999 fastslog WTO{{PU2}}s tvistbilæggelsesorgan, at FSC brød med WTO{{PU2}}s aftale om subsidier og udligningstold samt med WTO

{{PU2}}s landbrugsaftale.

USA{{PU2}}s Kongres vedtog en revideret FSC-lov den 14. november 2000. EU-Kommissionen erklærede på et møde i tvistbilæggelsesorganet den 28. november 2000, at man ikke fandt den

reviderede FSC-lov WTO-medholdelig. EU varslede derfor retaliering til ca. 4 mia. USD årligt og fremlagde en tilhørende liste med angivelse af indenfor hvilke bredt definerede vare-kategorier,

man påtænker at retaliere. Med et varslet retalieringsbeløb p&ar a. 4 mia. USD er der tale om en sag, der i beløbsstørrelse langt overstiger både banansagen (ca. 191 mio. USD årligt) og

hormonsagen (ca. 117 mio. USD årligt).

USA har som ventet anmodet om voldgift vedrørende retalieringens beløbsstørrelse. På et møde i tvistbilæggelsesorganet den 15. december 2000 blev det besluttet at nedsætte et panel til evaluering

af den reviderede FSC-lov. Panelet skal afgive rapport senest efter 90 dage, dvs. i marts 2001.

iv) TRIPs-aftalens artikel 50

Konsultationerne mellem USA og Danmark vedr. mulighederne for bevisoptagelse i sager vedrørende intellektuelle ophavsrettigheder fortsætter. USA finder, at de danske regler ikke lever op til

TRIPs-aftalens art. 50, hvilket er blevet afvist fra dansk side. På baggrund af konsultationerne har kulturministeren nedsat et udvalg med deltagelse af interesserede parter, som har undersøgt de

særlige omstændigheder, der gør sig gældende ved beviss ikring i sager om krænkelse af immaterialrettigheder, navnlig på edb-området samt behovet for eventuelle regelændringer på området.

Udvalget afsluttede sit arbejde i juni 2000. På grundlag af udvalgets arbejde samt en efterfølgende høring fremsatte justitsministeren den 4. oktober 2000 et lovforslag til lov om bevissikring ved

krænkelse af immaterialrettigheder m.v. Efter lovforslagets 1. behandling afholdt Folketingets Retsudvalg en hørin g den 6. december 2000 med deltagelse af en række uafhængige eksperter.

Codex alimentarius

i) Komitéen vedrørende fedtstoffer og olier

Komitéen drøfter forslag til fastsættelse af standarder for vegetabilske og animalske fedtstoffer samt olier. Diskussionen vedrørende standarder drejer sig om udarbejdelse af definitioner for de

forskellige fedtstoffer og olier, samt hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes i fremstilling af produkterne. Desuden arbejdes der på at revidere retningslinierne for transport og lagring af

fedtstoffer og olier som bulkvarer.

ii) Komitéen for analyse- og prøveudtagningsmetoder

På grundlag af forslag og anbefalinger fra Codex komitéer og andre internationale organer, der arbejder inden for samme område, vurderer, bearbejder og specificerer komitéen analysemetoder og

prøveudtagningsprocedurer, der kan finde anvendelse inden for rammerne af Codex Alimentarius.

På det kommende møde fortsætter komitéen arbejdet med en række aktiviteter, der er blevet iværksat på forudgående møder. Ud over vurdering af forslag til konkrete analysemetoder er komitéens

arbejde igennem de seneste år blevet rettet mod mere horisontale emner, med henblik på at fremme accept og forståelse af den kontrol, de enkelte medlemslande udfører i forbindelse med

eksport/import af føde varer. Dette omfatter aktuelt udarbejdelse af en generel vejledning for prøveudtagning samt en række emner, der er relateret til troværdighed og kvalitetssikring af

analysearbejdet.

iii) Task Force vedrørende levnedsmidler fremstillet ved hjælp af bioteknologi

I juni 1999 nedsatte Codex-Kommissionen en særlig Task Force, der fik til opgave at udarbejde retningslinier for fødevarer, som er fremstillet ved hjælp af bioteknologi. Japan blev udpeget som

værtsland for opgaven. Den særlige Task Force afholder sit andet møde i Japan i marts 2001, hvor den skal drøfte to udkast til retningslinier, dels udkast til principper for risikoanalyse for

fødevarer, der er fremstillet ved hjælp af biotekn ologi og dels udkast til retningslinier for gennemførelse af sikkerhedsvurdering af fødevarer, som fremstilles af genmodificerede planter. Arbejdet

skal færdiggøres i 2003 og udføres under hensyntagen til det arbejde, der foregår på området i andre internationale fora.

iv) Komitéen vedrørende tilsætningsstoffer og forureninger

Denne komité fortsætter bestræbelserne frem imod at fastlægge den generelle standard for tilsætningsstoffer og specifikationer for tilsætningsstoffer ("den globale positivliste"), samt den generelle

standard for forurenende stoffer i fødevarer.

Den generelle standard for tilsætningsstoffer er listen over, hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes i levnedsmidler, som udmøntes i præcise regler for, hvilke levnedsmidler de enkelte stoffer må

bruges til, hvilket formål de må anvendes til, og i hvilke mængder de må anvendes. Den vil således i princippet svare til den danske positivliste, når den er færdiggjort.

Der arbejdes med at udforme principperne for opbygningen af listen. Grundlaget er, at det er de samme principper, som har ligget til grund for den danske regulering af tilsætningsstoffer, siden den

første positivliste blev udgivet i 1973, som også er de principper, der ligger til grund for EF{{PU2}}s direktiver om tilsætningsstoffer. Det indebærer, at tilsætningsstoffer skal være

sundhedsmæssigt acceptable, der skal være et teknologis v for anvendelsen, og forbrugeren må ikke vildledes.

I arbejdet med at sikre de sundhedsmæssige krav arbejdes der med den "danske budget metode" som en screeningsmetode. Dette er en restriktiv beregningsmetode til vurdering af, hvor der er risiko

for, at de foreslåede anvendelser indebærer sundhedsmæssige betænkeligheder. For stoffer, der ikke er sundhedsmæssigt acceptable ved den første screening, skal anvendelses-området og mængder

vurderes nærmere med henblik på at sikre, at anvendelsesbestemmelserne for de enkelte stoffer er sundhedsmæssigt acceptable og hermed i overensstemmelse med de generelle principper for

anvendelsen af tilsætningsstofferne.

Der skal arbejdes videre med principperne for vurdering af det teknologiske behov.

Den konkrete udformning af Codex-positivlisten bygger på oplysninger om hvilke stoffer, hvilke mængder og hvilke anvendelser samtlige medlemstater tillader, men disse bliver kun indarbejdet i

Codex-forslaget, såfremt de er sundhedsmæssigt vurderet og fundet sundhedsmæssigt acceptable af JECFA (FAO/WHO's Joint Expert Committee on Food Additives and Contaminants). Som sagen

foreligger, kan der blive tale om en mere omfattende Codex-positivliste end den nuv&aeli g;rende danske liste.

På mødet i 1999 blev en kort liste over tilsætningsstoffer med anvendelsesbetingelser accepteret og videresendt til Codex Kommissionen, hvor de ligeledes blev accepteret til indarbejdelse i Codex

positivlisten. Arbejdet med vurdering af disse forslag til anvendelsesbetingelser blev ikke afsluttet på mødet i marts 2000 og fortsættes derfor på mødet i marts 2001.

Komitéen skal herudover fortsætte arbejdet med udarbejdelse af specifikationer for tilsætningsstoffer, hvilket sker på baggrund af videnskabelige udtalelser fra JECFA. Disse specifikationer danner

også baggrund for EU-direktiverne vedr. tilsætningsstoffer.

Vedrørende forureninger, er det den vedtagne generelle standard for forureninger, der indeholder de overordnede betingelser for fastlæggelse af globale grænseværdier for forurenende stoffer og

beskriver proceduren for fastlæggelse af konkrete grænseværdier i levnedsmidler. Den generelle standard indeholder ingen grænseværdier.

Med henblik på at fastlægge konkrete grænseværdier skal komitéen drøfte et antal diskussionspapirer og herunder vurdere behovet for grænseværdier og andre initiativer. Disse diskussionspapirer

gennemgår de relevante forurenende stoffer og foreslår, hvilke tiltag der eventuelt bør iværksættes. Der er diskussionspapirer for dioxiner og som noget nyt også for chloropropanoler. Der arbejdes

desuden med udar bejdelse af "code of practice" for mykotoksiner i korn samt patulin i æblejuice for at få reduceret mykotoksinindholdet ved kilden.

Derudover vil der være diskussion af grænseværdiforslag for mykotoksinerne aflatoksin M1 i mælk og ochratoksin A i korn samt for tungmetallerne bly og cadmium i basisfødevarerne. Tin i

dåsemad har været diskuteret tidligere år, men ventede sidste år på en ny JECFA-vurdering. Tin er ikke på dagsordenen for i år.

Et særskilt element på mødet er en fortsat drøftelse af spørgsmålet om, hvordan man foretager indtagsberegninger, som sammenholdt med de videnskabeligt fastlagte ADI-værdier (Acceptable

Daglige Indtag) gør det muligt at fastlægge grænseværdier.

v) Komitéen for restindhold af pesticider i fødevarer

Komitéen fortsætter på sit årlige møde i april det løbende arbejde med fastsættelse af globalt accepterede maksimal grænseværdier (MRL-værdier) for restindholdet af pesticider i fødevarer,

herunder især i frugt og grønt. Arbejdet omfatter ligeledes, om end i mindre omfang, afgrøder beregnet til foder.

På det kommende møde i CCPR-komitéen er der på normal vis fremlagt en lang række konkrete forslag til MRL-værdier for en række pesticid/afgrøde kombinationer. Drøftelserne af disse forslag

vil være den helt dominerende opgave på det forestående møde, og de vil især være knyttet til den sundhedsmæssige risikovurdering. Som et vigtigt led i denne risikovurdering vil komitéen

forts&ael ig;tte sit arbejde med udarbejdelsen af retningslinier for beregning af det daglige indtag af pesticidrester gennem maden. Risikovurderingen har traditionelt været rettet mod en vurdering

af langtidseffekterne opstået efter indtagelse gennem en livslang periode (kronisk påvirkning), men i de senere år er der samtidig kommet stigende opmærksomhed omkring risikovurderingen af

korttidseffekter opstået efter indtag af et enkelt måltid eller i løbet af en enkelt d ag (akut påvirkning). Indtagsberegninger er en nødvendig forudsætning for en nærmere vurdering af den

sundhedsmæssige betydning af de foreslåede MRL-værdier. Komitéen arbejder i den forbindelse med kriterier for accept på det internationale niveau af forslag til MRL-værdier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tilknytning til grænseværdifastsættelsen fortsætter CCPR-komitéen desuden det løbende arbejde med standarder og anbefalinger vedrørende metoder til analyse og prøveudtagning til brug for en

overvågning og kontrol af fastlagte MRL-værdier for restindholdet af pesticider i de mange forskellige afgrødetyper. Komitéen vil ligeledes fortsætte diskussionen om fastsættelse af MRL for

GMO-produkter, og om pesticider, der også anvendes til veterinære lægemidler, samt hvorvidt der skal fastsættes særlige MRL for børnemadsprodukter.

Endelig skal komitéen fortsætte de drøftelser, der blev påbegyndt sidste år, vedrørende videnskabens rolle i CCPRs-beslutningsprocedurer og i hvilket omfang "andre legitime faktorer", det vil sige

forhold ud over den videnskabelige sikkerhedsvurdering, kan lægges til grund for MRL-fastsættelsen. Drøftelserne er endnu på et meget indledende stadium, hvor der sigtes mod en mere principiel

afklaring af, hvilke faktorer der legitimt kan lægges til grund for Codex-beslutninger, idet der lægges op til en karakterisering af andre faktorer, der kan indgå på linie med de videnskabelige

principper. Sådanne legitime faktorer kunne eksempelvis være miljømæssige forhold, herunder risikoen for grundvandsforurening.

vi) Komitéen vedrørende generelle principper

Komitéen skal fortsætte det igangværende arbejde med udarbejdelse af retningslinier for principper vedrørende risikoanalyse. Et af elementerne i risikoanalysen er risikohåndtering,

det vil sige den lovgivningsmæssige og praktiske håndtering af fødevarepolitikken. Her er der lagt op til en drøftelse af en definition af forsigtighedsprincippet, samt efter hvilke

retningslinier dette princip skal ku nne anvendes; nemlig ud fra en overordnet målsætning om, at grundlaget for udarbejdelse af Codex-normer bør baseres på videnskabelige

principper kombineret med forsigtighedsprincippet, navnlig i de tilfælde, hvor der hersker videnskabelig usikkerhed, og hvor det af hensyn til det højest mulige beskyttelsesniveau

skønnes nødvendigt at gøre brug af forsigtighedsprincippet.

Komitéen skal på mødet fortsætte drøftelser vedrørende videnskabens rolle i Codex-beslutningsprocedurerne og i hvilket omfang "andre legitime faktorer", det vil sige faktorer eller

hensyn, som ikke knytter direkte an til videnskabelige sikkerhedsvurderinger, kan lægges til grund for Codex regler, bl.a. med henblik på at styrke forbrugernes tillid til de fødevarer,

der markedsføres {{SPA}} uanset hvilke lande de ko ra.

Komitéen skal dernæst fortsætte drøftelserne vedrørende revision af etiske retningslinier for international handel, idet der er behov for en opdatering af de eksisterende

retningslinier, selv om der gøres et stort arbejde i komitéen vedrørende import/eksport kontrol og certificering med udvikling af systemer til gavn for den internationale handel med

levnedsmidler. Det forventes, at det reviderede forslag bl.a. vil indeholde retningsl inier for håndtering af varepartier, der er afvist af sikkerhedsmæssige grunde, eksport af

underlødige produkter m.v.

vii) Komitéen vedrørende mærkning af levnedsmidler

Komitéen skal fortsætte drøftelserne vedrørende forslag til mærkning af fødevarer, som er fremstillet ved anvendelse af genteknologi.

Mærkningskomitéen nedsatte på sit møde i april 1999 en arbejdsgruppe under canadisk formandskab til at udarbejde et revideret forslag til mærkning af fødevarer, som er fremstillet

ved anvendelse af bioteknologi. Danmark deltager i arbejdsgruppen. Forslag udarbejdet af arbejdsgruppen vil blive fremlagt til drøftelse i komitéen. Det centrale spørgsmål er

fortsat, hvorvidt produkterne kun skal mærkes med relevante oplys ninger, hvis de adskiller sig fra de traditionelle produkter i sammensætning, næringsværdi eller tiltænkt

anvendelse, eller om forbrugerne skal informeres om genteknologianvendelsen, hvis der kan påvises genmodificeret materiale i produkterne.

Vedrørende anvendelse af sundhedsanprisninger skal komitéen drøfte et nyt forslag til definitioner af sundhedsanprisninger og betingelser for en mulig anvendelse af disse

Et forslag om at udvide "den korte" næringsdeklaration, som angiver energi, kulhydrater, protein og fedt til yderligere at omfatte fire andre væsentlige stoffer, nemlig sukkerarter,

mættet fedt, kostfibre og salt (natrium) forventes behandlet videre. "Den lange" deklaration skal ifølge forslaget anvendes, hvis et eller flere af næringsstofferne er anprist.

Det forventes, at et diskussionsoplæg fra Storbritannien om oprindelsesmærkning vil blive diskuteret på mødet.

Regler vedrørende biavl og tilsætningsstoffer til animalske fødevarer er stadig til drøftelse. Det forventes, at en liste vedrørende tilsætningsstoffer til animalske fødevarer bliver en del

længere, end den liste Danmark har i øjeblikket. Nitrit til bl.a. kødprodukter forventes at blive det mest kontroversielle forslag til tilsætningsstof.

viii) Task Force vedrørende god praksis i forbindelse med foder til dyr

Arbejdsgruppen for udarbejdelse af retningslinier for god praksis på foderstofområdet (Task Force on Animal Feeding) afholdt sit første møde i København 13. {{SPA}} 15. juni

2000 med Danmark som vært og under formandskab af Plantedirektoratet. Det primære mål med arbejdet er at udarbejde retningslinier for beskyttelse af menneskers sundhed.

På det næste møde i Task Force arbejdsgruppen skal der arbejdes videre med et nyt udkast til retningslinier, udarbejdet af det danske formandskab i samarbejde med Codex

sekretariatet. Hovedelementerne i det nye udkast til retningslinier for god praksis på foderstofområdet handler om sporbarhed, mærkning og positiv/negativlister for indholdsstoffer

i foder.

Arbejdsgruppen skal udarbejde en foreløbig rapport i år 2001 og en endelig rapport i år 2003.

Grønland og Færøernes forhold til WTO

I forbindelse med etableringen af WTO valgte Grønland og Færøerne at blive omfattet af WTO-overenskomsten i kraft af Danmarks ratifikation. Grønland og Færøerne er således

gennem Danmarks medlemsskab omfattet af de rettigheder og forpligtelser, som tilkommer medlemslandene i henhold til WTO-aftalesættet.

Grønlands og Færøernes deltagelse i WTO-arbejdet sker inden for rammerne af Rigsfællesskabet. Følgelig er Grønland og Færøerne bl.a. inddraget i danske handelspolitiske

forhandlinger gennem medlemskab af Det Handelspolitiske Specialudvalg. Repræsentanter for Grønland og Færøerne deltog i den danske delegation til WTO{{PU2}}s 3.

ministerkonference i Seattle i 1999.

I løbet af 2001 vil der blive arbejdet videre med det initiativ, der har til formål at bringe Grønlands erhvervslovgivning og industristøtteordninger i overensstemmelse med WTO-

regelsættet. Konsultationer herom vil fortsat finde sted i et snævert samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og Udenrigsministeriet.

Færøerne har taget initiativ til etablering af en række bilaterale frihandelsaftaler, herunder med Estland, Polen og Rusland. Konsulationerne herom finder sted i samarbejde mellem

Færøernes Hjemmestyre, Udenrigsministeriet og tredjepart. Foreløbigt har man færdigforhandlet aftaler med Estland og Polen. De færdigforhandlede frihandelsaftaler er genstand

for eksamination i WTO's komité for regionale aftaler. Eksaminationerne vil fortsætte i løbet af 2001.

Arbejdet i EU med WTO-sager

Forberedelse og drøftelse af EU-beslutninger på WTO-området sker i artikel 133-komiteen og øvrige relevante rådsgrupper.

Det vil i de kommende måneder fortsat være en vigtig opgave at drøfte mulighederne for at indlede en ny runde af handelspolitiske forhandlinger og forberede EU{{PU2}}s

deltagelse i den fjerde WTO-ministerkonference. Art. 133-komiteen vil desuden løbende skulle følge forhandlingerne på de allerede aftalte områder, landbrug og tjenesteydelser samt

forberede Rådets stillingtagen til forslag om at indlede eller afslutte forhandlinger i WTO-re nye aftaler.

Endvidere vil der i art. 133-komiteens regi løbende finde en drøftelse sted af det arbejde, som i øvrigt foregår inden for WTO. Det drejer sig primært om at vurdere mulighederne

for forhandlinger inden for nye områder og om at sikre gennemførelsen af allerede indgåede aftaler. Hertil kommer drøftelse af nye landes optagelse i WTO.

Herudover bemærkes, at artikel 133-komiteen behandler en række handelspolitiske emner, som ikke direkte sigter mod WTO-samarbejdet. Det drejer sig bl.a. om forholdet til

handelspolitiske partnere (se endvidere afsnit 10 herom) samt løbende drøftelser af markedsadgang.

Herudover vil der fortløbende i medfør af EU{{PU2}}s anti-dumpingforordning blive truffet beslutning om iværksættelse af foranstaltninger efter de gældende regler over for

import til dumpingpriser af varer fra tredjelande.

Det handelspolitiske forhold mellem EU og USA indgår fortsat med stor vægt i art. 133-komiteens arbejde. Dette arbejde og USA{{PU2}}s forhold til WTO må fortsat forventes at

blive præget af de handelspolitiske holdninger bl.a. i Kongressen, og herunder navnlig af de aktuelle handelspolitiske sager mellem EU og USA, i første række banansagen,

hormonsagen og FSC-sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for arbejdet med EU{{PU2}}s tredjelandsaftaler

EU og Mexico afsluttede i marts 2000 en omfattende handelsaftale (i rammen af aftalen fra 1997 om politisk og økonomisk samarbejde), som dækker varer, offentlige indkøb, konkurrence,

tjenesteydelser, investeringsområdet og intellektuelle rettigheder. Aftalen har karakter af et frihandelsområde i GATT- og GATS-forstand og dækker 95 pct. af samhandelen. Aftalen trådte i kraft 1. juli

2000.

Ved Rio-topmødet i juni 1999 blev der indledt forhandlinger mellem EU og henholdsvis Mercosur og Chile med henblik på indgåelse af bilaterale associeringsaftaler. Målet er en bilateral, gradvis og

gensidig handelliberalisering inden for alle handelssektorer i overensstemmelse med WTO{{PU2}}s regler om frihandelsaftaler. Aftalerne ventes at komme til at omfatte varehandel, tjenesteydelser,

offentlige indkøb, intellektuelle rettigheder, konkurre nvesteringer samt tvist-bilæggelse. Den seneste forhandlingsrunde blev afholdt i november 2000. Forhandlingerne befinder sig fortsat i en indledende

fase for så vidt angår de væsentlige handelspolitiske emner, og de egentlige handelsforhandlinger forventes først for alvor at tage fart fra midten af 2001.

EU og Sydafrika undertegnede i oktober 1999 en handels-, samarbejds- og udviklingsaftale. Aftalen trådte midlertidigt i kraft den 1. januar 2000. Ifølge aftalen vil 95 pct. af EU{{PU2}}s import fra

Sydafrika blive liberaliseret over en periode på 10 år, mens 86 pct. af Sydafrikas import fra EU vil blive liberaliseret over en periode på 12 år. I tilknytning til den generelle aftale vil man indgå særlige

aftaler inden for områder og spiritus samt fiskerisektoren.

Udenrigsministeriet (N.4), den 12. februar 2001

Bilag 1

WTO-panelsager med EU som anklager, sagsøgte eller tredje part.

Titel og ref. nr.

Sagsøger Tredje Part

Kort beskrivelse af foranstaltningerne

Relevante WTO

bestemmelser

Konsulta-

tioner

Panel -

Dato for:

Appel -

Dato for:

Vedtagelse Imple

tering

Dato for Anmodning Nedsættelse Cirkulation Anmodning Cirkulation

anmodning

af rapport

WT/DS121

Argentina Paraguay

Uruguay

Brazil

Safeguard measures

Indonesia

Argentina imposed a provisional safeguard Safeguards (2, 4, 5, 6, 12)

measure followed by a definitive one, in the

form of minimum specific duties on imports GATT (Art. XIX)

of footwear effective respectively as of 25

Feb. 1997 and 13 Sep. 1997.

Definitive countervailing duties imposed by Subsidies (11.11)

Argentina on imports of wheat gluten from

the EC. The investigation exceeded 18

months, in breach of the Subsidies

Agreement.

3-4-1998

10-6-1998

23-7-1998

25-6-1999 15-9-1999

14-12-1999

Panel / AB rep

12-1-2000

on footwear

WT/DS145

Argentina

23-9-1998

Countervailing

duties on imports of

wheat gluten from

WT/DS155

Argentina

Measures on the

Export of Bovine

Hides

and

the

Import of Finished

Leather

WT/DS157

Argentina

De facto export prohibition on raw and GATT (Art.III:2, X:3, XI:1)

semi tanned bovine hides. Discriminatory

internal taxes on imported leather products.

23-12-1998 4-6-1999

26-7-1999

#######

Anti-dumping

measures on imports

of drill bits from

Italy

WTDS189

Argentina Japan

Turkey

Definitive anti-dumping measures on Anti-Dumping (art. 5.10)

imports of drill bits from Italy (12 Sep.

1998).

The investigation exceeded 18 months, in

breach of the Anti-Dumping Agreement.

14-1-1999

Definitive

anti-

dumping measures

imports

ceramic floor tiles

from Italy

WT/DS142

Canada

Definitive anti-dumping measures on Anti-Dumping (art. 2, 6.5, 6.8, 26-1-2000

imports

ceramic

floor

tiles 6.9, 6.10)

("porcellanato") from Italy imposed by

Argentina on 12 November 1999.

14-9-2000

17-11-2000

India

Korea

Certain

measures

affecting

the

automotive industry

WT/DS87 - WT/DS110

Chile

Canadian legislation implementing the GATT (I:1, III:4)

Automotive Products Agreement (Auto

Pact) between the US and Canada. Only a TRIMs (2)

limited number of motor vehicle

manufacturers are eligible to import vehicles Subsidies (3)

into Canada duty free.

GATS (II, VI and XVII)

Chile's Special Sales Tax on spirits imposes a GATT (III:2)

higher tax on imported spirits than on Pisco,

a locally brewed spirit.

17-8-1998

14-1-1999

1-2-1999

11-2-2000

2-3-2000

31-5-2000

19-6-2000 19-2-

Canada

Mexico

Peru

4-6-1997

3-10-1997

18-11-1997

15-6-1999

13-9-1999

13-12-1999

12-1-2000 21-3-

Taxes on alcoholic

beverages

WT/DS193

Chile

Australia

Canada

Ecuador

India

Norway

Iceland

Measures affecting

the

transit

and

importations

swordfish

WT/DS120

India

Under Chilean legislation, Community GATT (V, XI)

fishing vessels are not allowed to unload

their swordfish in Chilean ports either to

land them for warehousing or to tranship

them onto other vessels.

26-4-2000

6-11-2000

#######

Measures affecting

export of certain

commodities (raw

hides and skins)

WT/DS146

India

Japan

India's EXIM Policy (1997-2002) sets up a GATT (XI)

negative list for the export of several

commodities. Under this policy, raw hides

and skins are listed as products the export of

which requires an export licence. This

requirement acts as an export prohibition.

Imports of complete automobiles and of GATT (III and XI)

certain parts are subject to a system of non-

automatic import licenses. Import licenses TRIMs (2)

may be granted only to local joint venture

manufacturers that have signed an MoU

with the Indian Government, whereby they

undertake, inter alia, to comply with certain

16-3-1998

23-10-2000

6-10-1998

23-10-2000

17-11-2000

Measures affecting

the

automotive

sector

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

local content

requirements.

WT/DS149

India

and

export

balancing

Import restrictions

Import restrictions maintained by India GATT (III, X, XI, XIII and 28-10-1998

under its EXIM Policy, 1997-2002, for XVII)

reasons other than Article XVIII:B of

Agriculture (4.2)

GATT (balance of payment provisions).

Licensing (1,2 & 3)

WT/DS150

India

Australia

Japan

Switzerland

Measures affecting

customs duties

WT/DS108

A serie of taxes and surcharges applies to GATT (II:1(b) & III:2)

imported products in violiation of India's

tariff commitment and of the national

treatment clause.

The FSC scheme provides for an exemption Subsidies (3)

to the general rules established in the US

Internal Revenue Code (sections 921-927) Agriculture (8, 9, 10)

which results in substantial tax savings for

US companies exporting through FSCs.

30-10-1998

Barbados

Canada

Japan

18-11-1997 1-7-1998

22-9-1998

8-10-1999

26-11-1999

24-2-2000

20-3-2000 1/10/

Tax treatment for

"Foreign

Sales

Corporation"

1-11-

WT/DS118

Canada

Japan

Norway

Harbor Maintenance

Tax

WT/DS136

US HMT (harbour maintenance tax) is a GATT (I, II, III, VIII, X)

governmental fee on goods (0,125% of the

value of the goods) moved through US

harbours. All imported goods and some

domestic shimpments are taxed while

exports are completely exempt from the fee.

The 1916 Act renders unlawful the GATT (III:4, VI:1 and VI:2)

importation of goods and their sale in the

US market when the price is lower than the WTO (XVI:4)

one in the country of production or in other

foreign countries where the goods are Anti-Dumping (1,2,3,4 & 5)

exported.

Japan

Section 110(5) of the US Copyright Act TRIPS (9(1))

permits, under certain conditions, the

Switzerland playing of radio and television music in

public places (bars, shops, restaurants, etc.)

without the payment of a royalty fee.

6-2-1998

India

Japan

Mexico

9-6-1998

11-11-1998

1-2-1999

31-3-2000

29-5-2000

28-8-2000

26-9-2000

Anti-dumping

of 1916

WT/DS160

Act

Australia

Brazil

Canada

26-1-1999

15-4-1999

26-5-1999

15-6-2000

27-7-2000

Section 110(5) of

WT/DS165

Ecuador

India

Jamaica

Japan

St. Lucia

Dominica

Import measures on

certain

products

from the EC

On 3 Mar. 99, the US started to withhold DSU (3, 21, 22 and 23)

liquidation and impose a contingent liability

for 100% duties on $520 million of imports GATT (I, II, VIII and XI)

from the EC. The US took this measure

based upon its unilateral determination that

the EC had failed to implement the Bananas

ruling correctly and before the completion

of the arbitration procedure.

Definitive safeguard measures in the form of Safeguards (2.1, 4, 5, 8, 12)

a quantitative restriction on imports of

Agriculture (4.2)

wheat gluten.

GATT (I and XIX)

4-3-1999

11-5-1999

16-6-1999

17-7-2000 12-9-2000

11-12-2000

10-1-2001

WT/DS166

Australia

New Zeland

Canada

17-3-1999

3-6-1999

26-7-1999

31-7-2000 26-9-2000

#######

19-1-2001

Definitive safeguard

measure on imports

of wheat gluten

from EC

WT/DS176

Canada

Japan

Nicaragua

Section

211

Omnibus

Appropriations Act

Section 211 provides that the registration or TRIPS (2, 15, 16, 41, 42, 62)

renewal in the US of a trademark previously

abandoned by a trademark owner whose

business and assets have been confiscated

under Cuban law is no longer permitted

without consent of previous owner. It also

sets forth that no United States Court shall

recognize or enforce any assertion of such

rights.

Under Section 337 the importation of GATT (III)

articles that allegedly infringe US intellectual

property rights can be barred from entry TRIPS (2, 3, 9)

into the US. In 1989, a GATT panel found

that important aspects of Section 337

violated the obligations to accord national

treatment to imported goods under art. III

of the GATT. Section 337 was amended by

1994 UR Agreement. EC considers that it

continues to breach GATT and TRIPS

obligations.

Honduras

Japan

Panama

Santa Lucia

"US Carousel legislation". Section 306 DSU (3, 21, 22, 23)

provides for a mandatory modification

(every 6 months) of the list of products GATT (I, II, XI, XXIII)

subject to sanctions imposed against a WTO

member which has not complied with a

WTO panel ruling.

8-7-1999

30-6-2000

26-9-2000

WT/DS186

Canada

Japan

12-1-2000

Section 337 of the

Tariff Act of 1930

and

amendments

thereto

WT/DS200

Australia

Canada

Dominican

Rep.

Ecuador

Guatemala

Jamaica

5-6-2000

Section 306 of the

Trade Act of 1974

and

amendments

thereto

("carousel")

WT/DS212

Brazil

Israel

Countervailing

measures

concerning certain

products from the

WT/DS213

US application of countervailing duties SCM (10, 19, 21)

based on an irrebuttable presumption that

non-recurring subsidies granted to a former

producer of goods, prior to a change of

ownership, "pass through" to the current

producer of the goods following the change

of ownership. 14 cases are included in this

request.

Final results of a full sunset review which SCM (10, 11.9, 21)

maintains CV duties. The original duty was

imposed prior to entry into force of WTO

agreements. EC considers, in view of the

provisions of the SCM agreement, that it

would not have been possible to impose this

duty of less than 1% ad valorem if the

investigation had been governed by this

agreement.

US safeguard legislation and its application Safeguards (2, 3, 4, 5, 8, 12)

in two specific cases. EC considers that

######

India

######

Countervailing

Duties on Certain

Corrosion-Resistant

Carbon Steel Flat

Products

from

Germany

WT/DS214

Canada

######

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Definitive Safeguard

Measures

Imports of Steel

Wire

Rod

and

Circular

Welded

Carbon Quality Line

Pipe

WT/DS217

India

Sections 201 and 202 of the Trade Act of GATT (I, XIX)

1974 and Section 311 of the NAFTA

Implementation Act contain provisions

which prevent the US from respecting

Safeguards Agreement.

Continued Dumping

and Subsidy Offset

Act of 2000

Joint request by Australia, Brazil, Chile, AD (5, 8, 18)

India, Indonesia, Japan, Korea and Thailand.

SCM (11, 18, 32)

The Act mandates the US customs

authorities to distribute on an annual basis GATT (X)

the proceeds of duties levied pursuant to a

CVD, an AD order or a finding under the WTO (XVI)

Antidumping Act of 1921 to the affected

domestic producers for their qualifying

expenses.

Brazil imposes minimum import prices on a GATT (II, VIII, X and XI)

serie of products including textiles, Sorbitol

and Carboxymethylcellulose (CMC) through Agriculture (4.2)

non-automatic licences and customs

Licensing

valuation procedures.

######

WT/DS183

Brazil

14-10-1999

Measures on Import

Licensing

and

Minimum

Import

Prices

WT/DS114

Canada

Australia

Brazil

Columbia

Cuba

India

Israel

Patent protection of

pharmaceutical

products

Canada allows for start of commercial TRIPS (27.1, 28, 30, 33)

manufacture of patented medicines 6

Japan

months before the expiry of the patent

("stockpiling exception") as well as the use

Poland

of the patent and the manufacturing of the

product for the purpose of securing the

Switzerland approval of generic medecines ("regulatory

exception")

Thailand

19-12-1997 11-11-1998

1-2-1999

17-3-2000

7-4-2000

7-10-

WT/DS98

Korea

Australia

Definitive safeguard

measure on imports

of certain dairy

products

WT/DS138

Brazil

Mexico

Definitive safeguard measure imposed by GATT (XIX)

Korea in the form of quotas on imports of

certain dairy products (skimmed milk Safeguard (2, 4, 5 & 12)

powder preparations).

12-8-1997

10-6-1998

23-7-1998

21-6-1999

15-9-1999

14-12-1999

12-1-2000 20-5-

Imposition

countervailing

duties on certain

hot-rolled lead and

bismuth carbon steel

products originating

the

United

Kingdom

Methodology applied by the US in CVD Subsidies (1.1(b), 10, 14 and 30-6-1998

cases to determine whether a privatised 19.4)

company (British Steel Ltd) continues to

benefit from subsidies bestowed on the

previously state owned company (British

Steel Corporation).

14-1-1999

17-2-1999

23-12-1999

27-1-2000

10-5-2000

7-6-2000

SAGER DER ER AFGJORT ELLER STILLET

I BERO

WT/DS77

Argentina US

17-4-1997

10-9-1997

16-10-1997

Measures affecting

textiles, clothing and

footwear

WT/DS81

Brazil

7-5-1997

Measures affecting

trade and investment

in the automotive

sector

WT/DS116

Brazil

Australia

Japan

Korea

Switzerland

WT/DS117

Canada

20-1-1998

8-1-1998

Measures affecting

payment terms for

imports

Measures affecting

film

distribution

services

WT/DS79

India

28-4-1997

9-9-1997

16-10-1997

24-8-1998

22-9-1998

Patent Protection for

Pharmaceutical and

Agricultural

Chemical Products

TRIPS (70)

WT/DS96

India

Australia

Canada

Japan

New Zealand

Switzerland

18-7-1997

19-4-

Quantitative

restrictions

imports

agricultural, textiles

and

industrial

products

WT/DS54

Indonesia Canada

Korea

Japan

Certain

measures

affecting automobile

industry

WT/DS8

Japan

Indonesia's National Car Programme. Local GATT (I:1, III:2, III:4, X:3(a))

content requirements linked to certain sales

tax benefits and customs duty benefits.

TRIMs (2 and 5.4)

3-10-1996

12-5-1997

12-6-1997

2-7-1998

23-7-1998

23-7

Canada

21-6-1995

14-9-1995

27-9-1995

11-7-1996 8-8-1996

4-10-1996

1-11-1996

Taxes on alcoholic

beverages

14-0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WT/DS15

Japan

18-8-1995

Measures Affecting

the Purchase of

Telecommunications

Equipment

GATT (I:1, III:4,

XVII:1)

WT/DS42

Japan

24-5-1996

Measures

Concerning

Recordings

WT/DS66

Sound

Japan

Canada

15-1-1997

Measures affecting

imports of pork

WT/DS73

Japan

26-3-1997

Procurement of a

navigation satellite

WT/DS147

Japan

Management of the tariff quotas for leather Licensing (1, 3)

and the subsidies allegedly benefiting the

leather industry and "Dowa" regions in Subsidies (6)

Japan.

8-10-1998

Tariff quotas and

subsidies affecting

leather

WT/DS40

Korea

9-5-1996

Laws, Regulations

and Practices in the

Telecommunications

Sector

GATT (I, III, XVII )

WT/DS75

Korea

Canada

Discriminatory taxation of imported spirits. GATT (III:2)

2-4-1997

10-9-1997

16-10-1997

17-9-1998 20-10-1998

18-1-1999

17-2-1999

Taxes on alcoholic

beverages

WT/DS53

Mexico

31/1/

Norway

Switzerland

27-8-1996

Customs valuation

of imports

WT/DS107

Pakistan

7-11-1997

Export

measures

affecting hides and

skins

WT/DS38

3-5-1996

3-10-1996

20-11-1996

The Cuban Liberty

and

Democratic

Solidarity Act

WT/DS39

17-4-1996

19-6-1996

Tariff increases on

products from EC

(anti-hormones)

WT/DS63

28-11-1996

Anti-dumping

measures on imports

of solid urea from

the Former DDR

WT/DS85

Dominic.Rep Japan

Honduras

Pakistan

23-5-1997

Measures affecting

textiles and apparel

products

WT/DS100

Hong Kong Switzerland

India

18-8-1997

Measures affecting

imports of poultry

products

WT/DS88

Japan

Massachusetts Act of 25 June 1996. The Procurement (VIII(B), X and 20-6-1997

Law forbids public authorities of XIII)

Massachusetts from procuring goods and

services from any company currently doing

business with Myanmar. In practice, an

automatic price penalty of 10% is applied on

bids from such companies.

Hong

Kong

India

Columbia

Israel

Costa Rica

Jamaica

Cuba

Japan

Dominica

Korea

Dominic.Rep

St. Lucia

Ecuador

Thailand

WT/DS151

Dominic.

Rep

El Salvador

Honduras

Changes introduced by the US to its rules of ATC (2.4, 4.2 and 4.4)

origin for textiles and apparel products. EC

Japan

products (mainly flat products and fabrics in Origin (2)

cotton and silk) which have been dyed,

Pakistan

printed or finished in the EC are no longer GATT (III)

recognised in the US as being of EC origin.

Switzerland

TBT (2)

India

19-11-1998

By imposing strict time limits within which DSU (3, 21, 22 and 23)

unilateral determinations must be made and

trade sanctions taken, certain parts of WTO (XVI:4)

sections 301-310 of the Trade Act do not

GATT (I, II, III, VIII, XI)

allow the US to comply with the DSU.

8-9-1998

21-10-1998

Measure affecting

Government

Procurement

(Massachusetts-

Burma)

WT/DS152

Brazil

Canada

25-11-1998 26-1-1999

2-3-1999

22-12-1999

27-1-2000

Sections 301-310 of

the Trade Act of

1974

Measures Affecting

Textiles

and

Apparel Products

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hong Kong

Titel og ref. nr.

Sagsøger

Tredje

Part

Kort beskrivelse af foranstaltningerne

Relevante WTO

bestemmelser

Konsulta-

tioner

Panel - Dato for:

Appel - Dato for:

Vedtagelse Impleme

teringsfr

Dato for Anmodning Nedsættelse Cirkulation Anmodning Cirkulation

anmodning

af rapport

WT/DS208

Brazil

Measures applied under the EC's GSP scheme: a) GATT (I)

Graduation mechanism (preferential treatment has

been eliminated for Brazilian soluble coffee on Enabling clause

1/1/1999; b) drugs regime (products originating in

countries conducting a campaign to combat drugs are

granted duty-free treatment).

12-10-2000

Panel / AB report

Measures

affecting

soluble coffee

WT/DS219

Brazil

Anti-Dumping duties on

malleable cast iron tube

or pipe fittings from

Brazil

WT/DS48

Canada

Australia

New Zealand

Definitive anti-dumping duty adopted by the EU in AD (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 11,

#####

Council Regulation (EC) No. 1784/2000 of 11 August 12, 15)

2000.

Measures

Affecting

Livestock and Meat

(Hormones)

WT/DS135

Canada

EC measures prohibiting the importation of livestock GATT (III or XI)

and meat from livestock that have been treated with

SPS (2, 3 & 5)

growth hormones.

TBT (2)

Agriculture (4)

28-6-1996

16-9-1996

16-10-1996

18-9-1997

24-9-1997

16-1-1998

13-2-1998

Until

13/05/9

Brazil

Zimbabwe

Measures affecting the

prohibition of asbestos

and asbestos products

WT/DS27bis

Ecuador

Prohibition by France of the manufacture, processing, SPS (2, 3, 5)

import, placing on the domestic market, possession

for sale, offering, sale or transfer on any ground of TBT (2)

asbestos and any product containing asbestos.

GATT (II, XI, XIII)

28-5-1998

8-10-1998

25-11-1998

18-9-2000 #######

Import

regime

bananas-Art. 21.5

(compliance panel)

for

18 ACP and EC implementation of the DSB's recommendations in

Latin

the case WT/DS27.

America

countries Following a finding that certain parts of the revised

EC banana regime are still not WTO compatible,

Ecuador has requested authorisation to suspend

concessions under GATS and TRIPS.

DSU (21, 22)

GATT (I, II, XIII)

GATS (II, XVII)

Licensing (3)

17-9-1998

18-12-1998

12-1-1999

12-4-1999

art. 21.5

18-12-1999

WT/DS27

Import

bananas

regime

EC regime for the importation, sale and distribution

of bananas established by Council Reg. No. 404/93

for

Guatemala Dominic.Rep. on the common organization of the market in bananas

and subsequent EC legislation, regulations and

Honduras Nicaragua

administrative measures, including those reflecting the

provisions of the Framework Agreement on Bananas

Mexico

Jamaica

(the "BFA"), which implement, supplement and

amend that regime.

DSB recommendations were implemented by EC Reg.

1637/98 and 2362/98 (into force on 1/1/1999).

Complainants contended that the new EC regime

continued to violate WTO obligations.

US requested suspension of concessions (US$ 520

million); EC requested arbitration on this amount;

DSB authorized US to suspend concessions (US$

191,4 million) on 19/4/1999. EC requested a

compliance panel which did not issue a ruling.

Ecuador requested a compliance panel (see DS27bis).

Ecuador

Saint Lucia

GATT (I, II, III, X, XI, XIII)

Licensing (1, 3)

Agriculture

TRIMs (2)

GATS (II, XVI, XVII)

5-2-1996

11-4-1996

8-5-1996

22-5-1997

11-6-1997

9-9-1997

25-9-1997

until

1-1-199

WT/DS141

India

Pakistan

Egypt

Japan

Imposition of anti-dumping duties on imports of Anti-Dumping (2, 3, 4, 5, 12, 3-8-1998

cotton type bed linen from India.

15)

GATT (I and VI)

7-9-1999

27-10-1999

######

#####

Anti-dumping duties on

imports of cotton-type

bed-linen from India

WT/DS26

Measures

Affecting

Meat and Meat Products

(Hormones)

WT/DS210

New Zealand EC measures prohibiting the importation of meat and GATT (III or XI)

meat products that have been treated with growth

Canada

SPS (2, 3, 5)

hormones.

Australia

TBT (2)

Agriculture (4)

26-1-1996

25-4-1996

20-5-1996

24-9-1997

16-1-1998

13-2-1998

Until

13/05/9

Belgium

Administration

measures

establishing

customs duties for rice

SAGER DER ER AFGJORT ELLER

STILLET I BERO

WT/DS154

Brazil

Bolivia

Colombia

Costa Rica

Ecuador

Nicaragua

Peru

Venezuela

WT/DS69

Brazil

Belgian customs values and duties for rice would lead GATT (I, II, VII, VIII, X, XI) 12-10-2000

to a denial of duty rebates for US rice and to duties in

excess of the bound rate. Belgian measures (method CVA (1, )

to calculate duties, grading of rice and customs

valuation determination) would discriminate against TBT (2, 3, 5, 6, 7, 9)

US rice.

Agriculture (4)

7-12-1998

Measures

affecting

differential

and

favourable treatment of

coffee

24-2-1997

12-6-1997

30-7-1997

12-3-1998

29-4-1998

23-7-1998

until

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Measures

Affecting

Importation of Certain

Poultry Products

WT/DS7

Canada

Thailand

31-3-199

Chile

Iceland

Japan

Peru

19-5-1995

7-7-1995

19-7-1995

5-8-1996

Trade description of

scallops

France

(coquilles St-Jacques)

WT/DS9

Canada

10-7-1995

15-9-1995

11-10-1995

Duties on imports of

cereals

WT/DS137

Canada

17-6-1998

Measures

affecting

imports of wood of

conifers from Canada

WT/DS153

Canada

Australia

Switzerland

2-12-1998

Patent protection for

pharmaceutical

and

agricultural

chemical

products

WT/DS14

Chile

Canada

Peru

Japan

24-7-1995

25-9-1995

11-10-1995

Trade description

scallops

WT/DS158

Honduras Belize

20-1-1999

Regime for importation,

Guatemala Ecuador

sale and distribution of

Mexico

bananas II

Panama

WT/DS16

Honduras Saint Lucia

28-9-1995

Import

bananas

regime

for

Guatemala Colombia

Mexico

Dominic.Rep.

Venezuela

Nicaragua

Costa Rica

WT/DS134

India

28-5-1998

Measures

affecting

import duties on rice

WT/DS140

India

Pakistan

3-8-1998

Anti-dumping

investigations regarding

unbleached

cotton

fabrics from India

WT/DS72

New

Zealand

24-3-1997

6-11-1997

18-11-1997

Measures

affecting

butter products

WT/DS105

Panama

Colombia

Costa Rica

Dominic. Rep

Ecuador

Guatemala

Honduras

Ivory Coast

Mexico

24-10-1997

Regime for importation,

sale and distribution of

bananas

WT/DS12

Peru

Chile

Canada

Japan

18-7-1995

27-9-1995

11-10-1995

Trade description

scallops

WT/DS17

Thailand

3-10-1995

Import duties on rice

WT/DS25

Uruguay

18-12-1995

Implementation of U.R.

concerning rice

WT/DS13

19-7-1995

11-10-1995

21-11-1996

13-2-1997

30-4-1997

WT/DS37

Industrial Property Act of Portugal, which provided for a 15 years only term of patent 30-4-1996

protection, while Art. 33 TRIPs sets a 20-year-term.

Duties on imports of

grains

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Portugal

Patent

Protection under the

Industrial Property Act

WT/DS62

Japan

Korea

India

Singapore

WT/DS67

Japan

Korea

India

Singapore

Japan

Korea

India

Singapore

WT/DS80

Belgian measures on the provisions of commercial telephone directory services, 2-5-1997

including the imposition of conditions for obtaining a licence to publish commercial

directories, and the regulation of the acts, policies and practices with respect to

telephone directory services.

14-2-1997

10-3-1997

20-3-1997

5-2-1998

24-3-1998

5-6-1998

######

14-2-1997

10-3-1997

20-3-1997

5-2-1998

24-3-1998

5-6-1998

######

8-11-1996

13-2-1997

25-2-1997

5-2-1998

24-3-1998

5-6-1998

######

Customs classification

some

computer

equipment

United

Kingdom

Customs classification

some

computer

equipment

WT/DS68

Ireland

Customs

classification of some

computer equipment

Belgium - Measures

Affecting Commercial

Telephone