Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 784)
fiskeriministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
16. februar 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om
Kommissionens forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde protokol om betingelserne for det
fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den
danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side.
om Kommissionens forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde protokol om
betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side
KOM(2000) 865 endelig
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2000) 865 af 22. december 2000 fremsendt forslag om indgåelse af den fjerde
protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side.