Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 79)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
16. oktober 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets redegørelse fra
rådsmøde (miljøministre) den 10. oktober 2000.
MILJØstyrelsen
12. oktober 2000
Internationalt MEM 0307 MST
1034-0998
EJJ/6
Redegørelse for Rådsmøde (miljø) den 10. oktober 2000.
Ad punkt 1 - Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om luftens indhold af ozon
Rådet nåede enstemmigt til politisk enighed om en fælles holdning til forslaget. Rådet fastsatte målværdien til 120
mikrogram pr m3, og at denne ikke må overskrides i over 25 dage pr år.
Ad punkt 2 - Fællesskabets klimastrategi {{SPA}} rådskonklusioner
Rådet vedtog konklusionerne. Rådet tilføjede, at skovsektoren kan inkluderes i ECCP under hensyntagen til EU´s
skovstrategi som defineret i dets resolution fra den 14. december 1998, og at yderligere reduktioner i nye bilers CO2
emissioner må overvejes, hvis det vurderes nødvendigt for at nå Fællesskabets mål om 120 g/km i 2010. Endelig enedes
Rådet om en tilføjelse med hensyn til rammebestemmelserne om statsstøtte, hvorefter disse indenfor rammerne af
Traktaten bør tage hensyn til fleksibilitet med henblik på at sikre effektiviteten i politikker og foranstaltninger på
nationalt niveau til imødegåelse af klimaforandringer.
Ad punkt 3 a og b - Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr og Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige
stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
Formandskabet redegjorde for status i sagen. Danmark understregede behovet for at sikre at reglerne med hensyn til
tungmetaller ikke skabte problemer for lande, der allerede har etableret regler, der omfatter disse tungmetaller.