PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 799
Offentligt

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 799)

rådsmødereferater

(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Økofin den 12. februar 2001

Dette rådsmøde 2329 (5696/01 presse 35) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 9. februar 2001. Dansk delegationsleder: Ambassadør, fast repræsentant Poul

Skytte Christoffersen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

PUNKTAFGIFTER PÅ MINERALOLIER: Afsluttede drøftelser om - og godkendte konklusionerne vedrørende - den

generelle beslutning om forlængelse af undtagelserne fra punktafgifter på mineralolier

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM

- Produkt- og kapitalmarkedernes funktion: Påhørte kommissionens fremlæggelse af den tredje rapport fra december

2000 herom

- De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker: Havde en orienterende drøftelse herom og dokument vil

blive forelagt til vedtagelse den 12. marts 2001

ØMU

- Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

(FO):

Nåede til politisk enighed om forordning herom

- Spørgsmål vedrørende euromønterne - Rådets konklusioner: Se teksten

TILLÆGS- OG ÆNDRINGSBUDGET VEDRØRENDE BSE-RELATEREDE FORANSTALTNINGER

(FO):

Bekræftede den enighed, som er opnået i Coreper med kvalificeret flertal og fastlagde forslaget hertil

E-HANDEL - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN: Påhørte fremlæggelse af Kommissionens meddelelse om

e-handel

og finansielle tjenesteydelser

INVESTERINGSINSTITUTTER

(FO):

Rådet sendte direktivudkastet tilbage til Coreper til yderligere behandling med

henblik på at nå til enighed inden den 1. marts 2001

GENNEMFØRELSE AF STABILITETS- OG VÆKSTPAKKEN: Fortsatte sin årlige gennemgang af medlemsstaternes

stabilitets- og vækstprogrammer

- Danmarks opdaterede konvergensprogram, 2000-2005

- Irlands opdaterede konvergensprogram, 2001-2003

- Irland - Rådets henstilling

(FO)

- Grækenlands stabilitetsprogram, 2000-2004

- Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2004

- Italiens opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

- Østrigs opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

- Det Forenede Kongeriges opdaterede konvergensprogram, 2000-2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN: Formandskabet orienterede ministrene om situationen

med hensyn til kontakterne med tredjelande vedrørende beskatning af renteindtægter

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

- Tilskyndelses- og udvekslingsprogrammet for aktørerne inden for retsvæsenet for så vidt angår det civilretlige område -

Grotius-programmet (civilret): Vedtog en rådsforordning om videreførelse i 2001 heraf

FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE CØEL

- Oprindelsesregler - Afgørelser vedrørende Estland og Slovakiet: Nåede til enighed om, at Associeringsrådet EU-

Estland og Associeringsrådet EU-Slovakiet hver især skal vedtage afgørelser om oprindelsesregler ved skriftlig

procedure

- Slovenien - deltagelse i fællesskabsprogrammet Life: Vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning i

associeringsrådet vedrørende Sloveniens deltagelse heri

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

- Marokko - gennemførelse af artikel 73 i associeringsaftalen: Vedtog en afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal

indtage i associeringsrådet hertil

ANTIDUMPING

- Importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Folkerepublikken Kina: Vedtog en forordning om indførelse af en

endelig antidumpingtold på importen heraf

ANTISUBSIDIER

- Import af stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien: Vedtog ændring af forordning (EF) nr. 2450/98 om indførelse

af en endelig udligningstold herpå

LANDBRUG

- Direktiv om tilrettelæggelse af kontrol på foderstofområdet: Vedtog fælles holdning med henblik på ændring af direktiv

95/53/EF herom

- Direktiv om scrapie: Vedtog ændring af direktiv 91/68/EØF herom

DET INDRE MARKED OG FORBRUGERPOLITIK

- Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed: Vedtog fælles holdning med henblik på vedtagelse af direktivet

herom

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

- Handlingsprogrammet om social udstødelse: Vedtog fælles holdning om oprettelse af et EF-handlingsprogram til

fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse heraf

ÅBENHED

- Aktindsigt i Rådets dokumenter: Godkendte svaret på den bekræftende begæring om aktindsigt fra Adam CRAIG, idet

den

danske,

finske og svenske delegation stemte imod

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. økofin behandlet på andre rådsmøder siden det foregående

økofinministerrådsmøde den 19. januar 2001:

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 6. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 28. februar 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Press Release: Brussels (12-02-2001) - Press: 35 - Nr: 5696/01

5696/01 (Presse 35)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2329. samling i Rådet

- ØKONOMI OG FINANS -

den 12. februar 2001 i Bruxelles

Formand:

Bosse RINGHOLM

Kongeriget Sveriges finansminister

INDHOLD

DELTAGERE 4

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

PUNKTAFGIFTER PÅ MINERALOLIER

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM

- Produkt- og kapitalmarkedernes funktion

- De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker

ØMU

- Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Spørgsmål vedrørende euromønterne - Rådets konklusioner

TILLÆGS- OG ÆNDRINGSBUDGET VEDRØRENDE BSE-RELATEREDE FORANSTALTNINGER

E-HANDEL - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

INVESTERINGSINSTITUTTER

GENNEMFØRELSE AF STABILITETS- OG VÆKSTPAKKEN

- Danmarks opdaterede konvergensprogram, 2000-2005

- Irlands opdaterede konvergensprogram, 2001-2003

- Irland - Rådets henstilling

- Grækenlands stabilitetsprogram, 2000-2004

- Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2004

- Italiens opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

- Østrigs opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

- Det Forenede Kongeriges opdaterede konvergensprogram, 2000-2005

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

- Tilskyndelses- og udvekslingsprogrammet for aktørerne inden for retsvæsenet for så vidt angår det civilretlige område -

Grotius-programmet (civilret)

FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE CØEL

- Oprindelsesregler - Afgørelser vedrørende Estland og Slovakiet

- Slovenien - deltagelse i fællesskabsprogrammet Life

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

- Marokko - gennemførelse af artikel 73 i associeringsaftalen

ANTIDUMPING

- Importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Folkerepublikken Kina

ANTISUBSIDIER

- Import af stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien

LANDBRUG

- Direktiv om tilrettelæggelse af kontrol på foderstofområdet

- Direktiv om scrapie

DET INDRE MARKED OG FORBRUGERPOLITIK

- Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

- Handlingsprogrammet om social udstødelse

ÅBENHED

- Aktindsigt i Rådets dokumenter

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 64 23, 02/285 84 15 eller 02/285 63 19.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Didier REYNDERS

Danmark:

Poul Skytte CHRISTOFFERSEN

Tyskland:

Caio KOCH-WESER

Grækenland:

Yannos PAPANTONIOU

Spanien:

Rodrigo de RATO y FFIGAREDO

Frankrig:

Laurent FABIUS

Irland:

Charlie McCREEVY

Italien:

Vincenzo VISCO

Luxembourg:

Jean-Claude JUNCKER

Henri GRETHEN

Nederlandene:

Gerrit ZALM

Østrig:

Karl-Heinz GRASSER

Portugal:

Joaquim PINA MOURA

Manuel BAGANHA

Finland:

Sauli NIINISTÖ

Sverige:

Bosse RINGHOLM

Sven HEGELUND

Det Forenede Kongerige:

Gordon BROWN

***

Kommissionen:

Finansminister

Ambassadør, fast repræsentant

Statssekretær, Forbundsfinansministeriet

Økonomi- og finansminister

Anden viceministerpræsident samt

økonomiminister

Økonomi-, finans- og industriminister

Finansminister

Minister for statens finanser, budget og

økonomisk planlægning

Premierminister, finansminister

Økonomiminister, transportminister

Finansminister

Forbundsfinansminister

Finansminister

Statssekretær for statens finanser og finansielle

spørgsmål

Finansminister

Statssekretær, Finansministeriet

Finansminister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frits BOLKESTEIN

Pedro SOLBES MIRA

Michaele SCHREYER

***

Endvidere deltog:

Philippe MAYSTADT

Tomasso PADOA-SCHIOPPA

Mario DRAGHI

Norman GLASS

Medlem

Formand for Den Europæiske Investeringsbank

Medlem af Den Europæiske Centralbanks

direktion

Formand for Det Økonomiske og Finansielle

Udvalg

Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

PUNKTAFGIFTER PÅ MINERALOLIER

Under frokosten afsluttede Rådet sine drøftelser og godkendte konklusionerne vedrørende den generelle beslutning om

forlængelse af undtagelserne fra punktafgifter på mineralolier, hvilket baner vej for en tidlig vedtagelse af denne

afgørelse samt af en række specifikke undtagelser på området.

I hovedsagen

var Rådet enigt om:

- teksten til den generelle beslutning i bilag A til det kompromisdokument, som det franske formandskab havde forelagt

den 19. december 2000

- at der for så vidt angår undtagelserne for vejgodstransportvirksomheder i 2002 skal ske en relevant nedsættelse af det

årlige refusionsbeløb i forhold til 2001. Ved "det årlige refusionsbeløb" forstås resultatet af de to elementer kvotens

maksimale størrelse (40 000 l pr. køretøj pr. år) og/eller refusionsbeløbet pr. liter

- at i forhold til det indre markeds normale funktion rejser de sektorspecifikke undtagelser spørgsmålet om punktafgifter

og tilsvarende foranstaltninger. Der skal gøres fremskridt på dette område

- at den generelle beslutning vil blive endeligt vedtaget sammen med de 5 særbeslutninger, der tillader visse

medlemsstater at anvende differentierede punktafgiftssatser for mineralolie, når de parlamentariske

undersøgelsesforbehold med hensyn til særbeslutningerne er frafaldet.

Rådet noterede sig følgende erklæring fra Kommissionen til optagelse i Rådets protokol:

"Kommissionen mener, at fiskale subsidier til fordel for vejgodstransportsektoren og især en forlængelse af sådanne

subsidier ikke er i fuld overensstemmelse med målsætningerne for Fællesskabets miljø-, transport- og energipolitik.

Derfor agter Kommissionen ikke at foreslå yderligere forlængelser af undtagelserne til fordel for vejgodstransporten

efter 2002."

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM

Produkt- og kapitalmarkedernes funktion

Rådet påhørte kommissær BOLKESTEINs fremlæggelse af Kommissionens tredje rapport fra december 2000 om

produkt- og kapitalmarkedernes funktion, der imødekommer det ønske, som blev fremsat af Det Europæiske Råd i

Cardiff i juni 1998 som led i strukturreformen. Der vil blive taget hensyn til dette dokument ved udarbejdelsen af et

dokument om nøglespørgsmålene vedrørende de overordnede retningslinjer for de øko nomiske politikker med henblik

på Det Europæiske Råd i Stockholm i marts.

De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker

Rådet havde en orienterende drøftelse om udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker

på grundlag af en note fra formandskabet, bidrag fra Rådet (det indre marked) og Rådet (beskæftigelse og social- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsmarkedspolitik) og det forberedende arbejde, som er udført af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og

Udvalget for Økonomisk Politik.

Under drøftelsen gav ministrene udtryk for tilfredshed med formandskabets holdning til dokumentet om

nøglespørgsmålene, der bør være politikorienteret, koncist og målrettet, for at Det Europæiske Råd kan tage en

konstruktiv drøftelse om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker både med hensyn til

makroøkonomiske politikker og økonomiske reformer. Der var bred enighed mellem ministrene om de frems atte forslag

og udvælgelsen af de nøglespørgsmål, som der skal fokuseres på i de næste overordnede retningslinjer for de

økonomiske politikker, herunder:

- behovet for at opretholde makroøkonomisk stabilitet, navnlig for at undgå procykliske budgetpolitikker, således at der

kan skabes monetære betingelser, som fører til økonomisk vækst og fortsat jobskabelse. Samtidig er det helt afgørende,

at der er sunde offentlige finanser, for at man kan imødegå de budgetmæssige følger af den udfordring, som

befolkningernes stigende gennemsnitsalder frembyder på længere sigt;<>

- behovet for en arbejdsmarkedsreform med henblik på at mindske arbejdsløsheden og øge arbejdskraftudbuddet;

- behovet for fortsat at imødegå virkningerne af befolkningernes stigende gennemsnitsalder og, hvis det er nødvendigt, at

reformere pensionssystemerne;

- behovet for at fortsætte de økonomiske reformer af produktmarkederne for at styrke væksten og

beskæftigelsespotentialet i EU ved at fremme nyskabelser og konkurrenceevne, samtidig med at forbrugerne får øgede

fordele;

- behovet for at skabe et integreret europæisk finansielt marked, som vil bidrage mærkbart til øget vækst og

beskæftigelse ved at gennemføre de forskellige foranstaltninger i handlingsplanen vedrørende finansielle tjenesteydelser

og handlingsplanen for risikovillig kapital.

På baggrund af dagens drøftelser vil der blive udarbejdet et udkast til dokument om nøglespørgsmål i tæt samarbejde

mellem formandskabet, Kommissionen, sekretariaterne for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for

Økonomisk Politik samt Rådets sekretariat. Dette dokument vil blive drøftet i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og

for de relevante deles vedkommende i Udvalget for Økonomisk Politik på deres kom mende møder. Dokumentet vil

derefter blive forelagt til vedtagelse på samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 12. marts 2001.

ØMU

Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

Rådet nåede til politisk enighed om en forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Formålet med

forordningen er at sikre euroen et højt beskyttelsesniveau mod falskmøntneri. Den tager sigte på at forbedre den retlige

beskyttelse af eurosedler og euromønter i god tid inden deres indførelse pr. 1. januar 2002. Forordningen omfatter

behandling af tekniske og statistiske oplysninger om forfalskning, behandling af operationelle og s trategiske oplysninger

og samarbejde og gensidig bistand.

I henhold til forordningen er kreditinstitutter, og andre institutioner, der som led i deres virksomhed deltager i håndtering

og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder institutter, hvis aktivitet består i veksling af

pengesedler og mønter i forskellig valuta, som f.eks. vekselkontorer, forpligtet til at tage alle eurosedler og euromønter,

som de har fået i hænde, og som de ved eller har tilstrækkelige grunde til at tro er falske , ud af omløb. De overgiver dem

straks til de kompetente nationale myndigheder. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

institutter, der undlader at opfylde deres forpligtelser, kan pålægges sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Forordningen indeholder også bestemmelser vedrørende:

- De kompetente nationale myndigheders indsamling af og adgang til tekniske og statistiske oplysninger og ECB's rolle

- De kompetente nationale myndigheders forpligtelse til at videresende falske pengesedler og mønter til identifikation til

de nationale analysecentre (NAC) eller de nationale møntanalysecentre (NCAC) - der skal oprettes af medlemsstaterne -

og til at meddele ECB resultaterne heraf

- Samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Centralisering af oplysningerne på nationalt plan

- Definitionen af kompetente nationale myndigheder (det sidste udestående spørgsmål vedrørende dette punkt blev løst

ved vedtagelsen af en erklæring fra Rådet, som tager hensyn til den eksisterende situation i to medlemsstater med hensyn

til politiets og de retlige myndigheders kompetence)

- Forbindelserne med tredjelande og de relevante internationale organisationer

- Ikke-autoriserede pengesedler

Forordningen bygger på artikel 123, stk. 4, i TEF for så vidt angår medlemsstater inden for ØMU'en. En parallel

forordning, som bygger på artikel 308 i TEF, skal sikre, at forordningen ligeledes finder anvendelse på medlemsstater

uden for ØMU'en.

Den Europæiske Centralbank afgav udtalelse den 20. december 2000. Europa-Parlamentet er blevet hørt, men har endnu

ikke afgivet udtalelse. De tekster, som der er opnået enighed om, vil blive sendt til Europa-Parlamentet, så det kan tage

hensyn til dem ved udarbejdelsen af sin udtalelse. Teksten vil også blive sendt til ECB til orientering.

Det bemærkes, at beskyttelsen af euroen mod kriminel aktivitet inden for rammerne af medlemsstaternes strafferetlige

systemer vil blive sikret ved et søjle 3-instrument, som for øjeblikket drøftes i Gruppen vedrørende Retlige og Indre

Anliggender.

Spørgsmål vedrørende euromønterne - Rådets konklusioner

Brug af euromønter og prøveeksemplarer heraf med henblik på at gøre synshæmmede eller psykisk handicappede

fortrolige med euroen

1. Hvis euroen skal accepteres af den brede befolkning, er det væsentligt, at folk kan genkende eurosedler og

euromønter. Det er af særlig betydning at opøve sårbare befolkningsgrupper heri. I alle medlemsstaterne er der for

øjeblikket aktioner i gang med henblik herpå.

2. Den Europæiske Centralbank er i samarbejde med Kommissionen og de europæiske repræsentanter for sårbare

grupper ved at udfærdige prøvesedler med henblik på en sådan opøvning. Kommissionen er i samarbejde med

direktørerne for medlemsstaternes valutaer og de europæiske repræsentanter for sårbare grupper ved at udfærdige

passende prøveeksemplarer. Ministrene hilser disse initiativer velkomne.

3. Ministrene finder, at de sårbare grupper også bør have mulighed for at gøre sig fortrolige med de virkelige euromønter

i de pengeudstedende organers forhåndenværende lokaler, i Euromønttestcentrene eller på andre sikre steder, som

medlemsstaterne skal indrette i samarbejde med de nationale repræsentanter for sårbare grupper.

Tilpasning af betingelserne for udlån af euromønter og prøveeksemplarer heraf til relevante industrier

4. I forlængelse af Rådets konklusioner af 14. december 2000 om omstilling af møntautomater nåede ministrene til

enighed om en tilpasning af betingelserne for udlån af euromønter og prøveeksemplarer heraf til møntautomatindustrien.

Medlemsstaterne kan herefter fra henholdsvis den 1. april og den 1. juli 2001 nedsætte de finansielle garantier for

sådanne udlån til nærmere angivne niveauer.

TILLÆGS- OG ÆNDRINGSBUDGET VEDRØRENDE BSE-RELATEREDE FORANSTALTNINGER

Rådet, der bekræftede den enighed, som er opnået i Coreper med kvalificeret flertal, fastlagde forslaget til tillægs- og

ændringsbudget (FTÆB) 1/2001 til finansiering af et sæt BSE-relaterede foranstaltninger, som Rådet (landbrug) var nået

til enighed om på samlingen i januar.

FTÆB afsætter en bevilling til ekstraudgifter på 971 mio. EUR, hvoraf 726 mio. EUR vil være midler, som er taget fra

den disponible aktionsmargen under udgiftsområde 1a. De 726 mio. EUR vil blive dækket fuldstændigt af overskuddet

fra sidste år. De resterende 245 mio. EUR kommer fra de tilpasninger af overslagene for landbrugsudgifterne, som

skyldes en ajourført euro-dollar-vekselkurs i overensstemmelse med artikel 8 i Rådets forordning af 26. september 2000

om budgetdisciplin.

Efter vedtagelsen af FTÆB påhørte Rådet en redegørelse fra kommissær SCHREYER om de mulige fremtidige

budgetmæssige følger af BSE-krisen og havde en kort drøftelse om dette spørgsmål. Under drøftelsen understregede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flere ministre, at eventuelle nye BSE-relaterede udgifter ikke må overstige de øvre grænser, der er til rådighed under

udgiftsområde 1a. Andre delegationer gav udtryk for betænkel ighed med hensyn til den måde, hvorpå overskuddene fra

strukturfondbevillingerne for 1999/2000 blev anvendt til finansiering af ekstraudgifter på landbrugsområdet.

Formandskabet konkluderede, at:

- Rådet under henvisning til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice erindrer om, at det finansielle overslag skal

overholdes, selv hvis der bliver behov for supplerende foranstaltninger i relation til BSE;

- Rådet gør opmærksom på, at Kommissionen i overensstemmelse med Rådets forordning om budgetdisciplin straks og

senest ved vedtagelsen af FBF for 2002 bør forelægge forslag om besparelser, hvis prognoserne viser, at det finansielle

overslag er truet.

E-HANDEL - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Rådet påhørte kommissær BOLKESTEINs fremlæggelse af Kommissionens meddelelse om

e-handel

og finansielle

tjenesteydelser,

et nøglespørgsmål i udviklingen af et integreret europæisk marked for finansielle tjenesteydelser, der

som aftalt på Det Europæiske Råd i Lissabon skal være afsluttet inden 2005.

Direktivet om

e-handel

skal sikre, at online-tjenesteydelser der frit kan stilles til rådighed i Fællesskabet. Hjørnestenen i

direktivet er ''klausulen om det indre marked", der vil sætte leverandører af online-tjenester i stand til at stille deres

ydelser til rådighed overalt i EU på grundlag af de regler, der gælder i den medlemsstat, hvori de er etableret. Direktivet

indeholder en række undtagelser fra klausulen om det indre marked og skab er en ordning for elektronisk handel på tværs

af grænserne, som adskiller sig fra den ordning, der anvendes for andre former for fjernsalg. Kommissionen ser navnlig

på samspillet mellem det nyligt vedtagne direktiv om

e-handel

og den fremtidige lovgivning om finansielle

tjenesteydelser.

For at overvinde de betydelige forskelle mellem de nationale regler, der opsplitter det indre marked for finansielle

tjenesteydelser, foreslår Kommissionen en ny politikramme, som omfatter tre indsatsområder:

et program for harmonisering af bestemmelserne i og uden for kontraktforhold.

For at bane vej for en ordning,

hvor oprindelseslandsprincippet i praksis lægges til grund for samtlige finansservicesektorer og fjernsalgsformer, må

man sørge for en yderligere harmonisering ikke blot af de centrale markedsføringsregler, men også på service/sektor-

niveau, således at forbrugerne får adgang til indbyrdes sammenlignelig information af høj kvalit et. For så vidt angår

kontraktforpligtelser skal det overvejes, hvordan finansielle tjenesteydelser frit kan udbydes på detailsalgsniveau i hele

EU under retligt sikre forhold;

målrettede foranstaltninger til styrkelse af forbrugernes tillid til at deres rettigheder er sikret ved handel på

tværs af grænserne og i forbindelse med betalinger over internettet.

Der skal oprettes et EU-dækkende system af

instanser, der kan tage sige af klager over finansielle tjenesteydelser, således at man også uden at gå til retten får en

hurtig og effektiv bilæggelse af tvister i forbindelse med handel på tværs af grænserne. Der vil blive truffet

foranstaltninger til forbedring af sikkerheden, herunder forbrugernes retlige sikkerhed, i forbindelse med online-betaling

inden for EU;

udbygning af samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne.

Tilsynsmyndighederne i aftagerlandet afhænger i stadig

højere grad af tilsynsmyndigheden i det land, hvor leverandøren er etableret. Kommissionen agter i samarbejde med

medlemsstaterne at føre løbende kontrol med tilsynsordningerne for tjenesteydelser på tværs af grænserne.

Under den første drøftelse havde ministrene lejlighed til at fremsætte bemærkninger til de principper, der ligger til grund

for Kommissionens meddelelse, og navnlig hensigtsmæssigheden af klausulen om det indre marked, der bygger på

princippet om oprindelseslandet.

INVESTERINGSINSTITUTTER

Rådet overvejede kort et kompromis fra formandskabet om de udestående spørgsmål vedrørende andet direktivet om

investeringsinstitutter (om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om

visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer). Rådet sendte direktivudkastet tilbage til Coreper til yderligere

behandling med henblik på at nå til enighed inden den 1. marts 2001. En så dan aftale vil bane vej for en samtidig

vedtagelse inden denne dato af en fælles holdning vedrørende de to forbundne direktiver om investeringsinstitutter,

sådan som det blev aftalt under den orienterende drøftelse den 17. juli 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det direktiv, der drøftes i dag, sigter mod at øge forbrugerbeskyttelsen og forbrugernes tillid til finansielle produkter ved

at indføre bestemmelser om administrationsselskaber og et forenklet prospekt. Søsterdirektivet - hvis tekst Rådet nåede

til enighed om den 17. oktober 2000 - sigter navnlig mod at udvide listen over aktiver, som et investeringsinstitut må

investere i.

Under drøftelsen tog ministrene fat på de resterende udestående spørgsmål, navnlig kapitalkravene til

investeringsinstitutters administrationsselskaber. I den forbindelse søgte ministrene at nå til enighed om tre specifikke

spørgsmål, nemlig kravene til startkapitalens størrelse, hvorvidt og på hvilket niveau der skal kræves løbende kapital, og

endelig hvorvidt kravene til løbende kapital kan omfattes af banker ell er forsikringsselskabers garantier.

GENNEMFØRELSE AF STABILITETS- OG VÆKSTPAKKEN

Rådet, der fortsatte sin årlige gennemgang af medlemsstaternes stabilitets- og vækstprogrammer, gennemgik

programmerne for Danmark, Irland, Grækenland, Frankrig, Italien, Østrig og Det Forenede Kongerige og vedtog

udtalelser om disse programmer samt en henstilling vedrørende Irland og en afgørelse om offentliggørelse af denne

henstilling.

Rådet besluttede også at offentliggøre udtalelserne.

Teksterne til Rådets udtalelser og henstillingen vedrørende Irland er gengivet i det følgende:

Danmarks opdaterede konvergensprogram, 2000-2005

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 1), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg {{SPA}}

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2001 gennemgik Rådet Danmarks opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2000-2005.

Ifølge det opdaterede konvergensprogram forventes der budgetoverskud på mellem 2,6-2,9% af BNP for hele perioden,

og den konsoliderede bruttogæld antages at blive reduceret til 34% af BNP i 2005. I 2000 viste budgetoverskuddet sig at

blive større end oprindeligt beregnet og androg 2,7% af BNP, hvilket først og fremmest skyldtes, at væksten blev

stærkere end forventet.

Det makroøkonomiske scenario i det opdaterede program viser, at den årlige reale BNP-vækst, der blev opjusteret til

2,4% i 2000, vil falde til omkring 1,7% i årene 2001-2005. Rådet noterer, at dette vækstscenario er blevet nedjusteret i

forhold til den tidligere opdatering, og at programmets antagelser om produktivitetsstigninger er moderate efter

international målestok. I betragtning af den danske økonomis kraftige udvikling i de seneste år, s&aeli g;rlig de store

investeringer i maskiner og udstyr og de iværksatte strukturreformer, kunne der forventes en noget stærkere udvikling i

vækst og produktivitet. En sådan moderat produktivitetsstigning kan desuden medføre en yderligere forringelse af

omkostningskonkurrenceevnen for danske virksomheder, hvis de relative lønomkostninger igen bliver for høje.

Inflationen begyndte at stige i 1999 og forblev relativ høj i 2000. Ifølge det opdaterede program vil inflationen gradvis

falde frem til 2002, efterhånden som de udenlandsk inducerede prisstigninger vil aftage, ligesom lønstigningerne skulle

blive lidt mere moderate som følge af en svagere indenlandsk efterspørgsel. Rådet mener, at inflationsudsigterne som

antaget i det opdaterede program forekommer sandsynlige, men Rådet gentager sin henstilling til d en danske regering

om at træffe yderligere foranstaltninger i tilfælde af betydelige opadgående ændringer( 2), herunder budgetændringer, så

meget mere som medlemskabet af ERM2 klart begrænser den monetære politiks rolle i bekæmpelsen af inflationspresset.

Rådet noterer med tilfredshed, at Danmark fortsætter med at opfylde konvergenskriteriet vedrørende den lange rente, og

at valutakursen er forblevet stabil over for euroen, også efter folkeafstemningen den 28. september 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til de offentlige finanser konstaterer Rådet med tilfredshed, at de danske myndigheder fortsætter

bestræbelserne på at fastholde store budgetoverskud. Danmark opfylder dermed klart kravet i stabilitets- og vækstpagten

om en budgetstilling, der ligger "tæt på balance eller udviser overskud" i hele programperioden.

Budgetkonsolideringsstrategien, der blev skitseret i den tidligere opdatering af programmet, fastholdes i det store og

hele, idet de primære udgifter i forhold til BNP og skattebyrden falder over programperioden. For 2001 opererer det

opdaterede program imidlertid med en lille stigning i både de primære udgifter i forhold til BNP og skattebyrden. Rådet

ville have foretrukket en reduktion af begge størrelser i alle årene.

Rådet opfordrer til at udfolde bestræbelser på at begrænse realstigningen i de offentlige udgifter til målet på 1% pr. år. I

2001 forventes amterne og kommunerne desuden at hæve skatterne klart over de tærskler, der er aftalt med staten. Da

disse aftaler mellem staten og kommuner og amter, som tager sigte på at begrænse stigningerne i det offentlige forbrug

og skatterne, ofte tidligere er blevet brudt, opfordrer Rådet den danske regering til i overensstemmelse med

henstillingerne i de overordnede økonomiske retningslinjer at styrke den institutionelle ramme for at undgå

overskridelser i fremtiden.

Rådet noterer med tilfredshed, at de danske myndigheder fortsat sigter på at reducere bruttogælden i forhold til BNP

væsentligt med henblik på at tage højde for den fremtidige finansielle byrde som følge af befolkningens aldring.

Fokuseringen på spørgsmål om langfristet holdbarhed i det opdaterede program hilses velkommen, og Rådet opfordrer

den danske regering til at fortsætte sine bestræbelser på at tage højde for spørgsmålene i forbindelse med befolkningens

aldring.

Rådet opfordrer de danske myndigheder til fortsat at prioritere strukturreformerne højt på den økonomisk-politiske

dagsorden. Specielt kan det vise sig at være nødvendigt at udfolde bestræbelser for at øge arbejdsudbuddet. Rådet

opfordrer derfor myndighederne til at overveje skattenedsættelser på arbejdsindkomst også efter 2002, for hvilket år der

allerede er planlagt en skattenedsættelse. Da den danske økonomi i øjeblikket ser ud til at operere på et output-niveau,

der ligger lidt over den potentielle produktion, skulle en sådan skattenedsættelse imidlertid kompenseres af udlignende

budgetforanstaltninger for ikke at øge risikoen for overophedning.

Irlands opdaterede konvergensprogram, 2001-2003

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1977 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 3), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2001 gennemgik Rådet 2000-opdateringen af Irlands stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-

2003.

Rådet konstaterer, at den irske økonomi fortsat vokser hurtigt i 2000, med en forventet real BNP-vækst på 10,7% i 2000-

opdateringen. Væksten i beskæftigelsen i 2000 anslås til 4,5%, og arbejdsløsheden falder yderligere til gennemsnitlig

4,1%. Inflationspresset er taget til, og den gennemsnitlige forbrugerprisindeksinflation steg til - 5,3% i 2000. Mens dette

opsving i prisinflationen til dels skyldes eksterne og midlertidige faktorer, som efterhånde n ventes at falde ud af

forbrugerprisindekset, er den indenlandsk genererede inflation også steget, husprisinflationen er fortsat meget høj, og

lønningerne stiger hurtigt.

En stærk økonomisk vækst førte til, at fremskrivningerne i 1999-opdateringen af stabilitetsprogrammet med henblik på

en forbedring i budgetsituationen blev overskredet med en bred margin. Rådet konstaterer med tilfredshed, at den

offentlige balance for 2000 fortsat viser et stort overskud, som anslås til omkring 4,7% af BNP, og at der på ny blev

opnået en betydelig reduktion af den offentlige gældskvote.

Fremskrivningerne for perioden 2001 til 2003 viser en gennemsnitlig overskudskvote på 4,2%, idet gældskvoten falder

yderligere til under en fjerdedel af BNP senest i 2003. Rådet konstaterer med tilfredshed, at Irland, ligesom i det

oprindelige program og dets 1999-opdatering, fuldt ud opfylder forpligtelserne i stabilitets- og vækstpagten i hele den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfattede periode. Det forventede offentlige overskud er helt klart tilstrækkeligt i hvert enkelt år til at give en sikke

rhedsmargen, således at referenceværdien på 3% af BNP ikke overskrides under normale konjunktursvingninger.

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for disse fremskrivninger, forudsætter et mindre fald i den reale

BNP-vækst og i inflationen i perioden. Det positive produktionsgab forventes efter de anslåede 4,5% BNP-trend i 2000

at toppe i 2001 med 5,4% for derefter gradvis at falde. I den forbindelse mener Rådet, at den stimulerende karakter af

2001-budgettet indebærer en betydelig risiko for de positive udsigter for vækst og inflation, der tegnes i 2000-o

pdateringen. Rådet mener, at dette budget - hvis væsentligste foranstaltninger er indirekte og direkte skattesænkninger og

væsentlige stigninger i de løbende udgifter og kapitaludgifterne - er procyklisk. Rådet mener, at det vil øge

efterspørgslen med mindst 0,5% af BNP, og at dets eventuelle udbudsvirkninger sandsynligvis vil være små på kort sigt,

hvorved overophedningen og inflationspresset vil blive forværret, og det positive pro duktionsgab vil blive udvidet.

Især strategien med at opnå stigninger i arbejdsstyrken gennem en lempelse af den direkte skattebyrde, der blev anbefalet

i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2000 for så vidt angår arbejdsmarkedet, virker

formentlig ikke så effektivt som tidligere, og det stramme arbejdsmarked kan udmærket hindre yderligere bestræbelser

på at fremme løntilbageholdenhed gennem direkte skattesænkninger. Mens indirekte skattes&a elig;nkninger har en

engangsvirkning på prisniveauet, har de formentlig ingen varig virkning på inflationsraten, men virker klart stimulerende

på efterspørgslen.

Eftersom den monetære politik nu er fastlagt for euroområdet som helhed og ikke længere er til rådighed som instrument

på nationalt plan, skal de andre politikker, herunder budgetpolitikken, anvendes mere aktivt. På baggrund heraf mener

Rådet, at finanspolitikkens planlagte bidrag til det makroøkonomiske policy-mix i Irland ikke er hensigtsmæssigt. Rådet

gør opmærksom på, at det gentagne gange, senest i sine overordnede retni ngslinjer for de økonomiske politikker fra

2000, har opfordret de irske myndigheder til at sikre økonomisk stabilitet gennem finanspolitikken. Rådet beklager, at

denne anbefaling ikke blev fulgt i 2001-budgettet til trods for udviklingen i løbet af 2000, som tydede på en stigende

overophedning. Rådet mener, at den irske finanspolitik i 2001 ikke er i overensstemmelse med de overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker for så vidt angår bud getpolitikken. Rådet har derfor besluttet sammen med

denne udtalelse at rette en henstilling i henhold til artikel 99, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab med henblik på at bringe denne uoverensstemmelse til ophør.

Rådet glæder sig over, at 2000-opdateringen tager fat på spørgsmålet om en strukturreform. Rådet konstaterer især med

tilfredshed de fremskridt, der er sket med hensyn til den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser med oprettelsen

af "National Pensions Reserve Fund", som ved udgangen af 2000 allerede beløber sig til ca. 6,3% af BNP. Rådet glæder

sig også over de fortsatte bestræbelser på at forbedre de offentlige fi nansers tilstand gennem en reform af

skatte-/tilskudssystemet og tilsagnene om større kapitaludgifter til opfyldelse af Irlands infrastrukturelle behov.

- Irland - Rådets henstilling

med henblik på at bringe den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske politik i Irland og de

overordnede retningslinjer til ophør

Anvendelse af artikel 99, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 99, stk. 4,

som henviser til henstilling fra Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

Den 19. juni 2000 henstillede Rådet i sin henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og

Fællesskabets økonomiske politikker til de irske myndigheder, at de allerede i 2000 burde være klar til at anvende

budgetpolitikken til at sikre økonomisk stabilitet i betragtning af den betydelige overophedning af økonomien, og at

2001-budgettet skulle indrettes efter dette mål.

Den 6. december 2000 forelagde Irland 2000-opdateringen af sit stabilitetsprogram, som indeholder målsætningerne på

budgetområdet for perioden frem til 2003, og som skal læses sammen med 2001-budgettet, der blev offentliggjort

samme dato.

I sin udtalelse af 12. februar 2001 om 2000-opdateringen af det irske stabilitetsprogram i overensstemmelse med

artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97( 4), giver Rådet udtryk for, at de irske budgetplaner for 2001 ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for så vidt angår

budgetpolitikken.

Den rette virkemåde af samordningen af økonomiske politikker i euroområdet forudsætter, at de instrumenter, der er til

rådighed efter artikel 99, stk. 4, anvendes i rette tid.

Det Europæiske Råd i Helsingfors den 10. og 11. december 1999 understregede, at de eksisterende processer og

ordninger for Rådets samordning af den økonomiske politik bør anvendes effektivt, og at politikkernes gennemførelse

bør overvåges nøje.

Der er konstateret følgende:

1. Den irske økonomi har været meget succesfuld og fortsatte med at vokse meget hurtigt i 2000, idet der forventes en

real BNP-vækst på lige over 10% for 2000. Som følge heraf er de forventninger til budgettet, der var indeholdt i 1999-

opdateringen af stabilitetsprogrammet, blevet overopfyldt i betydeligt omfang. Gældskvoten forventes at falde til 24% af

BNP i 2003. Med et positivt produktionsgab øgedes inflationspresset i Irland i løbet af 2000. HIC P-inflationen var 5,3%

i gennemsnit i 2000. Mens den hurtige stigning i inflationsraten i løbet af 2000 til dels skyldes eksterne og midlertidige

faktorer, som forventes gradvis at falde ud af forbrugerprisindekset, har der også været et øget bidrag fra den

indenlandsk genererede inflation, hvilket fortsat giver anledning til bekymring.

2. Den 6. december 2000 blev det irske budget for 2001 fremlagt. De vigtigste foranstaltninger er: en direkte skattepakke

(bestående af skattesænkninger og øgede tilskud) med en helårsomkostning på omkring 1,5% af BNP; indirekte

skattesænkninger med en helårsomkostning på 0,4% af BNP; en 18% stigning i de bevilgede løbende udgifter i forhold

til det budgetterede resultat for 2000 (hvoraf ca. 40% går til lønudgifter) og en 29% stigning i de bevilgede

kapitaludgifter. Ifølge 2000-opdateringen af Irlands stabilitetsprogram forventes der en reduktion af det generelle

offentlige overskud i 2001 på 0,4% af BNP (tidligere 4,7% af BNP), hvilket medfører en forværring af den

underliggende budgetstilling.

3. Budgettet for 2001 vil sætte yderligere skub i efterspørgslen i Irland, og dets udbudsvirkninger vil sandsynligvis være

begrænsede på kort sigt. Det vil derfor forværre overophedningen og inflationspresset og udvide det positive

produktionsgab, som ifølge 2000-opdateringen vil toppe på 5,4% af BNP-trend i 2001.

4. Strategien med at opnå stigninger i arbejdsstyrken gennem en lempelse af den direkte skattebyrde, som blev anbefalet

for arbejdsmarkedets vedkommende i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2000, virker

formentlig ikke så godt som tidligere, fordi den blev brugt i forbindelse med en ekspansiv budgetpolitik, og det stramme

arbejdsmarked kunne udmærket tænkes at virke hæmmende på yderligere bestræbelser på at fremme l&osl

ash;ntilbageholdenhed gennem direkte skattesænkninger. Mens indirekte skattesænkninger har en engangsvirkning på

prisniveauet, har de derudover formentlig ingen varig indvirkning på inflationsraten, men virker klart stimulerende på

efterspørgslen. I betragtning af den førte fælles monetære politik for euroområdet som helhed er finanspolitikkens

planlagte bidrag til det makroøkonomiske policy-mix uhensigtsmæssigt.

5. Det irske budget for 2001 er ekspansivt og procyklisk og derfor ikke i overensstemmelse med Rådets overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker for 2000, hvori det hedder, at de irske myndigheder "allerede i 2000 bør være

klar til at anvende budgetpolitikken til at sikre økonomisk stabilitet i betragtning af den betydelige overophedning af

økonomien; 2001-budgettet skal indrettes efter dette mål". Kommissionen vurderer, at restriktive tiltag svarende til

mindst 0,5% af BNP ville kunne modvirke den ekspansive karakter af budgetplanerne for 2001.

HENSTILLER:

1. Med henblik på at fjerne den uoverensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der

ligger i budgetplanerne for 2001, bør den irske regering træffe udlignende budgetforanstaltninger i løbet af indeværende

finansår. Ifølge de makroøkonomiske antagelser i 2000-opdateringen af stabilitetsprogrammet skulle dette sikre, at der

ikke sker en reduktion af det underliggende budgetoverskud fra 2000.

2. Kommissionen opfordres til igennem 2001 at aflægge rapport om den økonomiske og budgetmæssige udvikling i

Irland. Rådet vil nøje overvåge denne udvikling og især vurdere overensstemmelsen med de overordnede retningslinjer

for de økonomiske politikker.

3. Denne henstilling er rettet til Irland.

Udfærdiget i Bruxelles, den [12. februar 2001].

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På Rådets vegne

Formand

- Grækenlands stabilitetsprogram, 2000-2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 5), særlig artikel 5, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den [12. februar 2001] undersøgte Rådet Grækenlands første stabilitetsprogram, der dækker perioden 2000-2004.

Stabilitetsprogrammet blev afleveret af den græske regering inden for seks måneder fra vedtagelsen af Rådets beslutning

( 6) af 19. juni 2000 om Grækenlands tilslutning til den fælles valuta den 1. januar 2001.

Stabilitetsprogrammets fremskrivninger tyder på en robust vækst i det reale BNP, som forventes at stige fra 4,1% i 2000

til 5,5% i 2004, og som vil blive understøttet at et højt investeringsniveau, en stærk eksport og et vedholdende

privatforbrug. Rådet er af den opfattelse, at stabilitetsprogrammets prognoser med hensyn til væksten i det reale BNP er

ambitiøse, og at de ligger på kanten af det realistiske. Programmet indeholder også et alter nativt scenario med en lavere,

men stadig kraftig vækst i det reale BNP. Dette scenario bygger på en formodning om højere priser på importeret olie.

Med udgangspunkt i et makroøkonomisk baseline-scenario forventes det offentlige at notere et overskud på 0,5% af BNP

i 2001, som vil stige til 2% af BNP i 2004. Programmet bygger på den finanspolitiske konsolideringsstrategi, som hidtil

har været grundlaget for de græske konvergensprogrammer, og som består i at sikre et stort overskud på den primære

balance, men dog understøttet af en betydelig reduktion i rentebetalingerne opgjort som en procentdel af BNP takket

være lavere rentesatser og en faldende gældsbyrde. Den offentlige gældsbyrde forventes at falde med 20 procentpoint til

84% af BNP i 2004.

Rådet mener, at den fremskrevne budgetstilling giver en tilstrækkelig sikkerhedsmargen til at forhindre det offentlige

underskud i at overskride 3% af BNP under normale omstændigheder og er i overensstemmelse med kravene i stabilitets-

og vækstpagten. Rådet bifalder programmets finanspolitiske konsolideringsstrategi, der er centreret omkring store

primære overskud, som er afgørende for en hurtig nedbringelse af den stadig meget høje offentlige gælds kvote og for

forberedelserne på de fremtidige udfordringer, navnlig den stigende ældreforsørgerbyrde. Rådet er imidlertid af den

opfattelse, at denne strategi primært bør bygge på passende kontrol med stigningen i de primære udgifter gennem klare

og bindende standarder med det formål at nedbringe de løbende udgifters andel af BNP.

Rådet advarer om, at i en situation med høj BNP-vækst, jf. fremskrivningerne i programmet, kombineret med en

lempelse af de monetære vilkår kan der opstå et nyt inflationspres. Rådet mener, at det er nødvendigt at dæmme op for

risikoen for en overophedning af økonomien gennem målrettet støtte fra indenlandske politikker, navnlig en stram

finanspolitik med tilbageholdenhed med de løbende udgifter og løntilbageholdenh ed.

Rådet noterer sig, at programmet omfatter en række markedsliberaliseringsforanstaltninger og taler om udformning af

passende lovgivningsmæssige rammer og strukturelle reformer på arbejds-, produkt- og kapitalmarkederne, og at der

bebudes en reform af socialsikringssystemet i 2001. Rådet mener imidlertid, at stabilitetsprogrammets ambitiøse mål for

væksten og beskæftigelsen samt de udfordringer, som fremtiden vil bringe, fordrer en mere målrette t reformindsats.

Rådet tilskynder den græske regering til at fremskynde gennemførelsen af de nødvendige reformer, navnlig på

arbejdsmarkedet og af socialsikringssystemet, med henblik på øge økonomiens potentiale, styrke dens konkurrenceevne

og forbedre vilkårene for holdbar vækst og jobskabelse.

Rådet finder, at Grækenlands stabilitetsprogram er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de

økonomiske politikker. Rådet opfordrer de græske myndigheder til at være særlig opmærksom på behovet for en reform

af pensionssystemet og tage fat på problemet med de budgetmæssige følger af befolkningens aldring i opdateringen af

stabilitetsprogrammet.

- Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 7), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2001 undersøgte Rådet Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2002-2004.

Den økonomiske vækst har været kraftig de sidste to år og stort set levet op til forventningerne i det opdaterede

stabilitetsprogram fra 1999. 2000 var det tredje år i træk, hvor den franske økonomi registrerede en kraftig BNP-vækst

med relativ lav inflation. Ledigheden fortsatte med at falde og nåede ned på 9,2% i november sammenlignet med 10,9%

et år tidligere. Trods dette betydelige fald i ledigheden var løn- og prisudviklingen fortsat meget moderat. Den samlede

inflation steg fra 0,5% i 1999 til 1,7% sidste år, hovedsagelig som følge af stigningen i oliepriserne.

Rådet noterer sig, at takket være bedre resultater end forventet i 1999 og en lavere vækst i udgifterne en oprindeligt

forudset vil det offentlige underskud i 2000, der anslås til 1,4% af BNP, blive lavere end oprindeligt forventet. Den

offentlige gældskvote i 2000, der anslås til 58,4% af BNP, var også et procentpoint lavere end det oprindelige mål. De

overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker sigter mod at benytte ekstra indtægt er til en hurtigere

nedbringelse af det offentlige underskud. Rådet finder derfor, at der kunne være opnået et bedre budgetresultat i 2000 i

betragtning af den gunstige udvikling i økonomien og de offentlige finanser.

De budgetmæssige fremskrivninger i det opdaterede program bygger, som tidligere, på to makroøkonomiske scenarier,

nemlig et forsigtigt scenario, under hvilket den potentielle vækst forbliver på sit nuværende niveau på 2,5% om året, og

et gunstigt scenario, under hvilket den potentielle vækst skønnes at stige gradvist til 3% takket være højere investeringer

og en større vækst i beskæftigelsen. Fra 2001 forventes den reale BNP-vækst at følge et af de to ikke-inflationære

scenarier. Det gunstige scenario fremstilles som det økonomisk-politiske mål og det mest sandsynlige udfald. I begge

tilfælde formodes inflationen at forblive på et lavt niveau i hele programperioden.

Rådet er af den opfattelse, at programmets to makroøkonomiske scenarier indeholder en række plausible værdier for

BNP-væksten mellem 2002 og 2004, og at Frankrigs makroøkonomiske resultater de seneste år tyder på, at landet vil

være i stand til at fastholde en højere ikke-inflationær vækst end tidligere, og dét takket være en stigning i

kapitalakkumulationen og et fald i den strukturelle ledighed. I betragtning af ove nstående mener Rådet, at det gunstige

scenarios makroøkonomiske fremskrivninger er realistiske.

Ifølge det opdaterede program forventes der et offentligt overskud på 0,2% af BNP i 2004 under det gunstige scenario og

et underskud på 0,5% under det forsigtige scenario. Alt afhængigt af det makroøkonomiske scenario forventes den

offentlige gældskvote at falde fra 58,4% i 2000 til 54,5% eller 53%. Denne udvikling afspejler hovedsageligt fremskridt

på den strukturelle front. Rådet beklager imidlertid, at der under det forsigtige scenario fortsat vil eksi stere et underskud

i 2004. Skønt den forventede budgetstilling giver en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride

underskudsreferenceværdien på 3% af BNP under normale omstændigheder, jf. kravet i stabilitets- og vækstpagten,

mener Rådet, at den franske regering også bør stræbe efter en situation med balance på budgettet i 2004 under det

forsigtige scenario og et budgetoverskud forud for 2004 under det gunstige scenario. Sådann e resultater vil også være på

linje med Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram fra 1999.

Rådet ser med tilfredshed på, at man er ved at gennemføre en omfattende skattereform, uden at den samlede fiskale trend

bringes i fare. Denne reform er i overensstemmelse med henstillingerne i de overordnede retningslinjer for de

økonomiske politikker vedrørende foranstaltninger til forbedring af den måde, som arbejdsmarkedet fungerer på. Rådet

bifalder budgetstrategien, der bygger på styring af væksten i de reale udgifter. Rådet mener imidlertid, at en

budgetpolitik, der bygger på udgiftslofter, forudsætter, at der findes effektive mekanismer til at holde igen på udgifterne i

tilfælde af, at de løber løbsk, navnlig i sundhedssektoren. Rådet opfordrer derfor den franske regering til at indføre

sådanne mekanismer, der gør det muligt at overholde udgiftsnormerne. Rådet noterer sig, at udgiftsstigningen i henhold

til finansloven for 2001 (opgjort til 1,8% i faste priser) t egner sig for en væsentlig del af normen for den samlede

stigning i hele perioden 2001-2003, som i henhold til det opdaterede program fra 1999 lyder på 4% opgjort i faste priser.

Desuden noterer Rådet sig, at normen for den samlede udgiftsstigning er blevet opjusteret til 4,5% i faste priser fra 2002

til 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter Rådets opfattelse ville en mindre stigning i udgifterne være ønskelig for at mindske det offentlige underskud

hurtigere. Rådet mener endvidere, at et eventuelt budgetmæssigt spillerum først og fremmest bør benyttes til at styrke

budgetstillingen og forebygge konsekvenserne af fremtidige udfordringer, navnlig den byrde, som befolkningens aldring

vil lægge på det offentlige budget. I den forbindelse vil yderligere fremskridt med pensionreformen være velkommen.

Italiens opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 8), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2001 gennemgik Rådet Italiens opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2000-2004. Rådet

konstaterer med tilfredshed, at målene for den offentlige budgetbalance i 2000 og årene derefter er blevet revideret som

anbefalet i de overordnede økonomiske retningslinjer. Rådet ser ligeledes positivt på, at reduktionen af gældskvoten til

under 100% af BNP i 2003 bekræftes på trods af, at m ålet i 2000 er højere i forhold til den første opdatering af

stabilitetsprogrammet. I betragtning af den fortsat høje gældskvote og de fremtidige udfordringer med hensyn til de

offentlige finansers langsigtede holdbarhed som følge af befolkningens aldring finder Rådet, at Italiens reviderede

finanspolitiske mål kunne have været mere ambitiøse.

Rådet noterer, at Italien vil fortsætte den budgetpolitiske strategi, der er skitseret i det oprindelige program, og som sigter

på at holde det primære overskud på et højt niveau og reducere de løbende udgifter i procent af BNP sideløbende med en

vis lempelse af skattebyrden. Højere skatteindtægter end forventet har understøttet de nedskæringer af skatten og

socialsikringsbidragene, der er skitseret i programmet. Det primæ re overskud forventes at stige i procent af BNP og at

komme til at ligge på 5,5% af BNP i gennemsnit for hele perioden. Den underliggende budgetstilling i programperioden

giver en sikkerhedsmargen mod at overskride underskudstærsklen på 3% af BNP under normale konjunkturudsving,

hvilket indebærer, at Italien vil fortsætte med at opfylde kravene i stabilitets- og vækstpagten indtil 2004.

Rådet bemærker, at der er risici for, at den budgetmæssige ramme, der er skitseret i det opdaterede stabilitetsprogram,

måske ikke vil blive som planlagt. De makroøkonomiske fremskrivninger, der viser en betydelig acceleration i BNP-

væksten fra en årlig stigning på 1,4% i 1999 til over 3% i 2002-2004, kan også være optimistiske i lyset af den seneste

udvikling i det eksterne miljø; på den anden side er antagelserne vedrørend e renteniveauet temmelig konservative på

baggrund af den seneste udvikling på kapitalmarkederne.

De foreliggende data giver endvidere ikke i øjeblikket mulighed for at foretage en endelig vurdering af gennemførelsen

af budgettet i 2000. Hvis det offentlige underskud var højere end det nye mål på 1,3% af BNP, ville Italien ikke fuldt ud

være på linje med udtalelserne fra Rådet sidste år og med henstillingerne i de overordnede retningslinjer for de

økonomiske politikker fra juni 2000. For 2001 og årene derefter er der bekymring for, at den stigning i de planlagte

indtægter, der har begrundet nedskæringen af skatter og socialsikringsbidrag, kan vise sig ikke at være rent strukturel, og

at de udgiftsreducerende foranstaltninger, der blev indført med finansloven for 2001, kan vise sig ikke at være fuldt ud

effektive.

I lyset af ovenstående betragtninger opfordrer Rådet Italien til resolut at forpligte sig til at overholde programmets mål.

De primære overskud bør ligge på de høje niveauer, der følger fremskrivningerne i programmet. Enhver afvigelse fra de

planlagte underskudsmål og målene for de primære overskud bør straks tages op til vurdering, og der bør træffes

korrigerende foranstaltninger. Dette bør sikres ved en stra m styring af de løbende primære udgifter. Rådet opfordrer

Italien til at supplere reduktionen af de løbende primære udgifter i forhold til BNP med en mere effektiv og mere

omfattende rationalisering af de offentlige udgifter med henblik på at forbedre udbudssidebetingelserne i økonomien.

Skønt Italien opfylder kravene i stabilitets- og vækstpagten, bør de italienske myndigheder desuden udnytte enhver

mulighed for at forbedre de fremtidige budgetmål og fremskynde konsolideringsprocessen for at accelerere reduktionen

af den offentlige gældskvote. Rådet henstiller, at fremtidige beslutninger om at reducere skatter og socialsikringsbidrag

bør modsvares af udlignende udgiftsnedskæringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På linje med både sin udtalelse( 9) om det oprindelige stabilitetsprogram og sin udtalelse om det første opdaterede

program( 10) bemærker Rådet, at Italien ikke har taget yderligere skridt til at imødegå de mellemfristede

strukturproblemer, som pensionsudgifter og andre aldersrelaterede budgetudgifter kan skabe for de offentlige finanser.

Den fornyede vurdering af parametrene for pensionssystemet, der efter planen skal finde sted senere i år, bør i kke

udsættes. Rådet tilskynder Italien til beslutsomt at gå i gang hermed. Finansloven for 2001 indeholder ganske vist nogle

få isolerede foranstaltninger om pensioner, men Rådet anbefaler en mere global tilgang til problemet. Revurderingen af

pensionssystemet burde finde sted inden for rammerne af en bredere gennemgang af det italienske velfærdssystem.

Østrigs opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 11), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2001 undersøgte Rådet Østrigs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2000-2004.

Ifølge det opdaterede program forventes det offentlige underskud at falde fra 1,4% af BNP i 2000 til en stilling med

balance på budgettet i 2002 og årene derefter. Den offentlige bruttogæld forventes at falde fra 61,1% af BNP til under

referenceværdien på 60% i 2002 og til 55,3% af BNP i 2004. Rådet noterer sig med tilfredshed, at det nuværende

program tilsigter en væsentlig hurtigere nedbringelse af det offentlige underskud i overensstemmelse med R& aring;dets

henstilling i udtalelsen om den sidste opdatering( 12). Desuden anerkender Rådet, at det er hensigten at nå de fastsatte

mål uden at gribe til de éngangsforanstaltninger, der indgik i den forrige opdatering.

Rådet noterer sig, at trods en vækst, der var højere end forudset, er det forventede underskud for 2000 i denne seneste

opdatering ikke lavere end forudset i den forrige opdatering, når der ses bort fra de UMTS-indtægter, der ikke

oprindeligt var budgetteret med. Rådet henstillede i sin udtalelse om den forrige opdatering og i de overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker fra juni 2000, at der i tilfælde af en højere vækst e nd forventet burde

tilstræbes et bedre resultat for underskuddet. De foreliggende oplysninger gør det for øjeblikket ikke muligt at forelægge

en endelig vurdering af gennemførelsen af budgettet i 2000. Hvis resultatet for statens samlede underskud ikke er lavere

end målet på 1,7% af BNP, vil Østrig ikke have levet fuldt op til Rådets udtalelse fra sidste år og henstillingerne i de

overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Programmets fremskrivninger af underskuddet bygger på et makroøkonomisk scenario, under hvilket output-væksten

forventes at falde fra sit cykliske højdepunkt på 3,5% i 2000 til 2,3% i 2003 for derefter igen at stige til 2,5% i 2004.

Denne udvikling svarer til en årlig gennemsnitsvækst på 2,6% over prognoseperioden. Rådet er af den opfattelse, at

forventningerne til væksten er realistiske i betragtning af de gode udbuds- og efterspørgsel sforhold, der kendetegner den

østrigske økonomi på nuværende tidspunkt.

Den underliggende budgetstilling, der implicit ligger i målene for underskuddets størrelse, er i overensstemmelse med

kravene i stabilitets- og vækstpagten fra og med 2001, hvilket vil sige, at de offentlige finanser er tilstrækkeligt solide til

at kunne klare normale konjunkturudsving uden at overskride underskudsreferenceværdien på 3% af BNP. Rådet noterer

sig med tilfredshed, at Østrig, i overensstemmelse med Rådets henstillinger, nu overholder s tabilitets- og vækstpagten

på et tidligere tidspunkt, hvilket er rimeligt i betragtning af de gunstige økonomiske vilkår på nuværende tidspunkt.

Rådet noterer sig imidlertid, at i de første år af programperioden hviler nedbringelsen af underskuddet først og fremmest

på foranstaltninger på indtægtssiden. Det betyder, at det allerede høje skattetryk i Østrig vil stige yderligere i 2001 og

mere end opveje virkningerne af indkomstskattereformen fra 2000. Rådet opfordrer derfor den østrigske regering til at

overveje andre foranstaltninger, der kunne bidrage til at sænke skatt etrykket væsentligt, navnlig foranstaltninger med

henblik på at mindske beskatningen af arbejdskraft, dog uden at fravige den aktuelle budgettilpasningskurs.

Rådet mener, at det for at opnå et budget i balance i 2002 er afgørende, at der bør føres en stram budgetpolitik på alle

regeringsniveauer. Det er især vigtigt i betragtning af den usikkerhed, der er forbundet med beregningen af besparelserne

inden for den offentlige forvaltning og med resultatet af pensionsreformen. Desuden er de udgiftsbegrænsninger, der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendige på delstatsniveau for at tilvejebringe det overskud, der kræves i henhold til den nationale stabilitetspagt,

stadig ikke nærmere specificeret.

Rådet anerkender, at over halvdelen af den samlede planlagte konsolidering i 2003 vil stamme fra udgiftsbegrænsninger.

Dette kræver, at resultaterne af budgetkonsolideringen befæstes og budgetdisciplinen fastholdes i 2003 og årene derefter.

Ethvert supplerende forbrug eller yderligere indtægtstab, herunder dem, der er omhandlet i programmet, vil

nødvendigvis skulle opvejes af tilsvarende udgiftsbegrænsninger. I betragtning af dels de mellem- og langsigtede

udfordringer for de offentlige finanser, ikke mindst som følge af den stigende ældrekvote, dels behovet for at gøre de

offentlige finanser mere befordrende for investering og vækst finder Rådet, at det er nødvendigt at fortsætte den fiskale

tilpasning med beslutsomhed.

Rådet anerkender de igangværende strukturelle reformer af den østrigske økonomi, der er i overensstemmelse med de

overordnede retningslinjer for de økonomiske politiske. Den seneste reform af førtidspensionsordningen hilses især

velkommen. Rådet opfordrer imidlertid den østrigske regering til at gå videre med sine reformbestræbelser for bedre at

sikre og bevare holdbare offentlige finanser på mellemlang og lang sigt. Navnlig er der behov for yderligere

omlægninger af pensionssystemet og en reform af sundhedssektoren. Rådet opfordrer myndighederne til at fremkomme

med flere oplysninger om dette spørgsmål i næste opdatering af programmet. Desuden bør den igangværende reform af

den offentlige sektor og ændringerne af overførselsindkomstsystemet forfølges med beslutsomhed. Rådet tilskynder den

østrigske regering til beslutsomt at gå videre med reformern e af produkt- og kapitalmarkederne med henblik på at øge

konkurrencen og dermed tiltrække risikovillig kapital, styrke iværksætterånden og opnå forbedret selskabsstyring.

Det Forenede Kongeriges opdaterede konvergensprogram, 2000-2005

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR {{SPA}}

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 13), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg {{SPA}}

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2001 gennemgik Rådet Det Forende Kongeriges opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden

1999-00 til 2005-06. Programmet opererer med et offentligt overskud på 1,1% af BNP i 2000-01, et mindre overskud i

2001-02, balance i 2002-03 og underskud på omkring 1% af BNP i de tre følgende år til 2005-06. Rådet konstaterer med

tilfredshed, at der satses på makroøkonomisk stabilitet på grundlag af sunde penge- og finanspolitis ke foranstaltninger

samt strukturreformer.

Programmet er baseret på en makroøkonomisk ramme, der implicerer, at BNP-væksten, der lå på 3% i 2000, derefter vil

komme til at ligge tæt på trenden - sat til 2�½% - hvilket Rådet finder er et realistisk, om end forsigtigt skøn. Endvidere er

fremskrivningerne i programmet af de offentlige finanser af forsigtighedsgrunde baseret på en lavere trendvækst end

antaget, nemlig 2¼%.

Med hensyn til inflation og rentesatser opfylder Det Forenede Kongerige fortsat konvergenskriterierne med en vis

margen. Rådet noterer, at den pengepolitiske ramme for inflationsmålsætningen, hvor Bank of England har det

operationelle ansvar for renteændringer, har været en vigtig betingelse for at sikre lave inflationsforventninger. Rådet

noterer, at Det Forenede Kongeriges inflationsmålsætning under de nuværende økonomisk-politiske rammevilk& aring;r

ifølge programmet vil blive realiseret i programperioden.

Det Forenede Kongerige har opfyldt konvergenskriteriet vedrørende den lange rente i nogen tid. Dette bidrager til at

bekræfte troværdigheden af Det Forenede Kongeriges stabilitetsorienterede rammevilkår for den makroøkonomiske

politik. Det noteres, at selv om der er tegn på reduceret valutakursvolatilitet, kan det ikke konkluderes, at denne

økonomisk-politiske ramme har skabt en stabil valutakurs. Derfor henstiller Rådet, at Det Forenede Kongerige fortsa t

fører en stabilitetsorienteret politik med henblik på at sikre valutakursstabilitet, der igen kan hjælpe til at befæste et

stabilt økonomisk miljø.

De offentlige finanser er i 2000/01, 2001/02 og 2002/03 samlet set tæt på balance i underliggende termer og således på at

opfylde kravene i stabilitets- og vækstpagten. Rådet noterer imidlertid, at der vil opstå et konstant underskud på 1% af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BNP i planens sidste år, der vil være større end underskuddene på omkring �½% af BNP i de to sidste år i den tidligere

opdatering. Dette vil ikke være i overensstemmelse med kravet o m, at budgetstillingen skal være "tæt på balance eller

udvise overskud" som fastsat i stabilitets- og vækstpagten. Rådet erkender, at det ifølge fremskrivningerne skyldes, at

der er anvendt et meget forsigtigt skøn for trendvæksten på 2,25% pr. år, samt at der er foretaget øgede offentlige

investeringer som procent af BNP. Hvis trendvæksten som forventet bliver højere, vil overholdelsen af de overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker kræve en mere ambitiøs budgetsaldo. Den specifikke henstilling til Det

Forenede Kongerige i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker anbefalede Det Forenede Kongerige at

fortsætte med at øge det offentlige overskud gennem en nedsættelse af de offentlige udgifter i forhold til BNP, men det

blev også anbefalet at gøre dette under nøje overholdelse af statens udgifter, således at statens underliggend e finanser i

det store og hele forbliver uændret. Rådet tilskynder derfor regeringen til at være opmærksom på enhver forringelse af de

offentlige finanser, der kan bringe dem ud af kurs i forhold til stabilitets- og vækstpagten, og til at træffe forebyggende

foranstaltninger, hvis det skulle blive nødvendigt.

Rådet konstaterer, at den offentlige gældskvote i Det Forenede Kongerige forbliver under 60% af BNP og forventes at

falde til 40% i 2000-01. Rådet noterer med tilfredshed, at bruttogældskvoten påregnes reduceret yderligere til 35% af

BNP i 2004-05.

Rådet hilser de strukturelle reformer i programmet velkommen. Det noterer med tilfreds, at fremskridtene med de

økonomiske reformer vil bidrage til at hæve produktiviteten til konkurrenternes produktivitetsniveauer og sikre

yderligere forbedringer på arbejdsmarkedet.

Rådet noterer sig, at programmet både indeholder langsigtede fremskrivninger af de offentlige finanser og en beskrivelse

af de politikker, som kan tages i anvendelse for at mindske følgerne af befolkningens aldring, og ser med tilfredshed på

den bæredygtige situation, som fremskrivningen munder ud i.

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN

Under frokosten orienterede formandskabet ministrene om situationen med hensyn til kontakterne med tredjelande

vedrørende beskatning af renteindtægter.

Eurogruppens formand, den belgiske finansminister Didier REYNDERS, aflagde rapport om Eurogruppens drøftelser

samme morgen om følgende emner: styrkelse af samordningen af den økonomiske politik i Eurogruppen, inddragelse af

fiskal koordination og strukturpolitikker samt den fremgangsmåde, der skal anvendes i forbindelse med de overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker med hensyn til Euroområdet. Eurogruppens ministre holdt også uformelle

dr&osla sh;ftelser om det irske stabilitetsprogram.

Philippe MAYSTADT, formand for EIB, gav en kort redegørelse for bankens aktiviteter i 2000: den samlede långivning,

aktiviteterne i tiltrædelseslandene og Innovation 2000-inititativet i relation til Luxembourg-processen.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Tilskyndelses- og udvekslingsprogrammet for aktørerne inden for retsvæsenet for så vidt angår det civilretlige

område - Grotius-programmet (civilret)

Rådet vedtog en rådsforordning om videreførelse - i 2001 - af tilskyndelses- og udvekslingsprogrammet for aktørerne

inden for retsvæsenet for så vidt angår det civilretlige område (Grotius-programmet (civilret) - fælles aktion

96/636/RIA).

Grotius-programmet (civilret) har navnlig til formål at fremme det gensidige kendskab til retssystemerne mellem

aktørerne inden for retsvæsenet og lette det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne på det civilretlige område.

Danmark deltager ikke i programmet i overensstemmelse med den protokol, der er knyttet til traktaten.

FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE CØEL

Oprindelsesregler - Afgørelser vedrørende Estland og Slovakiet

Rådet nåede til enighed om, at Associeringsrådet EU-Estland og Associeringsrådet EU-Slovakiet hver især skal vedtage

afgørelser om oprindelsesregler ved skriftlig procedure.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I første halvår af 1997 blev der vedtaget et system, hvorefter der for hele Europa blev foretaget en kumulation af

oprindelsesreglerne. I 1998 og 1999 blev dette system ændret to gange for at udvide dets anvendelsesområde og foretage

visse forbedringer af dets funktionsmåde. Formålet med Kommissionens nuværende forslag er at få gennemført en række

ændringer af teknisk art.

I oktober 2000 forelagde Kommissionen et sæt forslag for Rådet om ændring af protokollerne om definition af begrebet

"varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde med de associerede lande i Central- og

Østeuropa samt med EFTA- og EØS-landene.

For CØEL vil disse tilpasninger blive gennemført ved afgørelser truffet af de forskellige associeringsråd.

Slovenien - deltagelse i fællesskabsprogrammet Life

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning i associeringsrådet vedrørende Sloveniens deltagelse i

Fællesskabets finansielle instrument for miljøet (Life).

Der erindres om, at Life ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/2000 af 17. juli 2000 om det

finansielle instrument for miljøet (Life), særlig artikel 6, er åben for deltagelse fra ansøgerlandene i Central- og

Østeuropa på vilkårene i de associeringsaftaler, der er indgået med disse lande, og på grundlag af bestemmelserne i den

afgørelse, som det enkelte associeringsråd skal træffe.

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Marokko - gennemførelse af artikel 73 i associeringsaftalen

Rådet vedtog en afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i associeringsrådet

vedrørende gennemførelsen af artikel 73 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De

Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side.

Ifølge artikel 73 i associeringsaftalen skal der nedsættes en arbejdsgruppe til løbende og regelmæssig evaluering af

gennemførelsen af de sociale bestemmelser, herunder en regelmæssig dialog på det sociale område. Dialogen omfatter

alle problemer vedrørende migration og ulovlig indvandring. På grund af betydningen af migrationsspørgsmålene og

gennemførelsen af handlingsplanen for Marokko vedrørende asyl- og migrati on har Gruppen på Højt Plan vedrørende

Asyl og Indvandring opfordret til, at der hurtigt oprettes et forum, som skal drøfte disse spørgsmål, og til, at den gruppe,

som er omhandlet i artikel 73, anvendes til dette formål.

ANTIDUMPING

Importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Folkerepublikken Kina

Rådet vedtog en forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af kaliumpermanganat med

oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Denne forordning bestemmer, at de antidumpingforanstaltninger, som på nuværende tidspunkt gælder for importen af

kaliumpermanganat med oprindelse i Kina, skal videreføres.

Der indføres således en endelig antidumpingtold for importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Folkerepublikken

Kina.

Tolden fastsættes til 1,26 EUR/kg af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

ANTISUBSIDIER

Import af stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2450/98 om indførelse af en endelig udligningstold på

importen af stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien.

Efter denne forordning ændres artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2450/98 ved tilføjelse af følgende selskab til

listen over selskaber, som er omfattet af foranstaltningerne:

Producent

Toldsats (%)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Taric-

tillægskode

{{SPA}} Hindustan Stainless, Plot No.165, Road No.1,

Kalomboli Warehousing Complex, Kalamboli, Taluka

{{SPA}} Panvel, Dist {{SPA}} Raigad, Indien.

LANDBRUG

Direktiv om tilrettelæggelse af kontrol på foderstofområdet

Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet, samt direktiv

70/524/EØF, 96/25/EF og 1999/29/EF vedrørende foder.

Som følge af den alvorlige dioxinkontaminering af produkter til foderbrug, som for nylig har fundet sted, fandt man det

nødvendigt at forbedre styringen af de risici, der gør det umuligt at sikre det beskyttelsesniveau for menneskers eller dyrs

sundhed eller for miljøet, som er fastsat i forordningen vedrørende foder. Dette direktiv indfører bestemmelser, som

kræver, at medlemsstaterne skal udarbejde beredskabsplaner for håndtering af kriser i foderse ktoren.

Der er allerede indført et system, som gør det muligt for medlemsstaterne i alle led af foderstofproduktionskæden at blive

underrettet af de erhvervsdrivende om visse tilfælde, hvor lovgivningen om uønskede stoffer og produkter ikke er

overholdt. På baggrund af den indhøstede erfaring og de tilsvarende bestemmelser i fællesskabslovgivningen om

produktsikkerhed i almindelighed bør systemet forbedres og udvides, så det kan anvendes i alle de tilfælde, hvor en

erhvervsdrivende konstaterer, at et produkt til foderbrug udgør en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller

for miljøet.

For øjeblikket er der pligt til at underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvis et parti fodermidler eller

foderstoffer, som ikke overholder maksimalgrænseværdierne for uønskede stoffer eller produkter, kan forventes sendt til

andre medlemsstater. Dette system for hurtig udveksling af oplysninger er indarbejdet i direktiv 95/53/EF. Det fastsætter

standardiserede procedurer for dets funktion, så det i fremtiden kan anvendes i alle tilfælde, hv or et produkt bringer

menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet i fare, og for forbedring af kontrolordningen som helhed.

Direktiv om scrapie

Efter at der blev opnået enighed på samlingen den 19. december, vedtog Rådet direktivet om ændring af direktiv

91/68/EØF for så vidt angår scrapie.

Direktiv 91/68/EØF fastsætter de dyresundhedsmæssige betingelser vedrørende scrapie, herunder markedsføring af får

og geder. Direktiver tager bestemmelserne i direktiv 91/68 op til fornyet overvejelse på baggrund af videnskabelige

udtalelser om flere aspekter af transmissibel spongiform encephalopati.

DET INDRE MARKED OG FORBRUGERPOLITIK

Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed

Efter at der blev opnået enighed på samlingen den 30. november 2000, vedtog Rådet en fælles holdning med henblik på

vedtagelse af direktivet om produktsikkerhed (se pressemeddelelse 13633/00 (Presse 446 - G) af 30. november 2000 for

flere detaljer).

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Handlingsprogrammet om social udstødelse

På grundlag af den enighed, der var blevet opnået på samlingen i Rådet (beskæftigelse og social og

arbejdsmarkedspolitik) den 27.-28. november 2000, vedtog Rådet formelt en fælles holdning vedrørende den foreslåede

afgørelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social

udstødelse. Den fælles holdning vil nu blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med

proceduren for fælles beslutningstagning.

16,1

8407

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fællesskabets handlingsprogram er et led i Lissabon-strategien for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, der

blev udformet af Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000. Der blev fastlagt mål på EF-plan i oktober 2000.

Medlemsstaterne skal forelægge nationale handlingsplaner for første gang i juni 2001.

Programmet og de nationale handlingsplaner sigter mod at skabe større indsigt i social udstødelse, mainstreaming af

bekæmpelse af social udstødelse i medlemsstaternes og Fællesskabets politikker samt udformning af prioriterede

aktioner. Nærmere detaljer findes i pressemeddelelse nr. 13862/00 (Presse 454).

ÅBENHED

Aktindsigt i Rådets dokumenter

Rådet godkendte svaret på den bekræftende begæring om aktindsigt fra Adam CRAIG, idet den danske, finske og

svenske delegation stemte imod.

Footnotes:

( 1) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 2) Rådets udtalelse af 28. februar 2000 om Danmarks opdaterede konvergensprogram for perioden 1999-2005.

( 3) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 4) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 5) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 6) EFT L 167 af 7.7.2000.

( 7) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 8) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 9) EFT C 68 af 11.3.1999.

( 10) EFT C 98 af 6.4.2000.

( 11) EFT L 209 af 2.8.1997.

( 12) EFT C 162/1 af 10.6.2000.

( 13) EFT L 209 af 2.8.1997.