Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 809)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
23. februar 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Undervisningsministeriets referat af møde i rådet
(undervisningsministre/ungdomsministre) den 12. februar 2001.
Referat af møde i Rådet (undervisningsministre/ungdomsmini-stre) den 12. februar 2001.
1. De konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne. Fælles anliggender og prioriteter.
- Vedtagelse af rapporten til Det Europæiske Råd og debat.
Enkelte delegationer havde nogle mindre ændringsforslag til rapporten. Der blev blandt andet peget på, at uddannelse
ikke kun skulle bidrage til at forbedre beskæftigelsen. Den personlige, sociale og kulturelle dimen-sion var også et
vigtigt mål for uddannelse. Med disse ændringsforslag blev rapporten vedtaget.
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 vil rapporten
blive forelagt for Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm den 23.-24. marts 2001
Da nogle delegationer havde ønsket en væsentlige kortere version af rap-porten, vil rapporten blive fremsendt med et
følgebrev fra det svenske formandskab, der indeholder et kort resumé af rapporten.
2. Strategier for livslang uddannelse.
a. Virkeliggørelsen af beskæftigelsesretningslinjerne for 2001
.
a. Europa-Kommissionens memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000) 1832
). -
Udveksling af synspunkter.