Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 82
Offentligt
1464444_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 82)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
16. oktober 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Arbejdsministeriets grundnotat om forslag til
Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse,
forfremmelse samt arbejdsvilkår.
Notat
(Fremsendt elektronisk fra Arbejdsministeriet d. 21.09.00 til uåbnet postkasse.)
Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til
beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår
Resumé
Forslaget er et ændringsforslag til ligebehandlingsdirektivet fra 1976. Kommissionen anfører, at udviklingen på en række
områder berettiger til, at det oprindelige direktiv nu moderniseres. Ligebehandling af mænd og kvinder er i forbindelse med
Amsterdamtraktaten blevet et specifikt mål for Fællesskabet, jf. art. 2 og 3 i traktaten.
Med forslaget inkorporeres EF-Domstolens praksis siden 1976 på en række punkter. Herudover indeholder forslaget bl.a. en
bestemmelse hvori seksuel chikane defineres, og hvor det fastslås, at seksuel chikane udgør forskelsbehandling på grund af
køn.
1. Indledning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464444_0002.png
Europa-Kommissionen har den 7. juni 2000 vedtaget Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF
om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse,
erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår.
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 141. Kommissionens forslag kan således vedtages med kvalificeret flertal efter
indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet.
2. Baggrund
Kommissionen peger på, at udviklingen på en række områder berettiger til, at direktiv 76/207/EØF ændres:
1.
Mulighederne for at sikre lige muligheder inden for rammerne af traktaten er i høj grad blevet øget siden Amsterdam-
traktaten trådte i kraft. Lige muligheder for mænd og kvinder, der oprindeligt blev betragtet som et middel til at forhindre
konkurrenceforvridning, udgør nu et eksplicit mål i Fællesskabet, jf. traktatens artikel 2. Denne bestemmelse suppleres
desuden af artikel 3, hvorefter Fællesskabet er forpligtet til at arbej de for at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem
kvinder og mænd inden for alle de aktiviteter, der er nævnte i artiklen.
2.
Efter Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse har Fællesskabet via artikel 13 fået beføjelse til at træffe hensigtsmæssige
foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling af en række forskellige årsager, herunder køn. Kommissionen har forelagt
Rådet to forslag til direktiver for at sikre, at den bestemmelse får virkning. I begge forslag tages der hensyn til erfaringerne
med at bekæmpe forskelsbehandli ng på grund af køn som fastsat i direktiv 76/207/EØF. For at sikre kohærens er der
derfor behov for at ændre sidstnævnte direktiv.
3.
Kommissionen peger på, at det er nødvendigt på Fællesskabsplan at tage fat i emnet seksuel chikane. Kommissionen
understreger, at problemet med seksuel chikane på arbejdspladsen ikke er noget nyt problem, men at lovgivere på såvel
nationalt plan som fællesskabsplan hidtil ikke har taget hensyn til det. På baggrund af en række undersøgelser på området
peger Kommissionen på to problemer: dels at der mangler en definition af, hvad seksuel chikane er (hvilket gør det vanskeligt
at objektivt at måle omfanget af heraf), dels er der en meget ringe opmærksomhed omkring dette problem i de fleste
medlemsstater, hvilket igen afspejles i manglen på hensigtsmæssige retsforskrifter på området.
4.
EF-domstolen har i mere end 40 domme fortolket direktiv 76/207/EØF, og har herved fastlagt anvendelsesområdet for
nogle af de bestemmelser, der på nuværende tidspunkt ikke er klart formuleret, herunder for deres begrænsninger.
Kommissionen finder, at det er ønskeligt at tage hensyn til Domstolens retspraksis i selve direktivet for derved at opnå større
retssikkerhed.
3. Indhold
I direktivets
artikel 1
tilføjes et nyt stykke. Dette stykke vedrører direktivets målsætning og gennemfører konkret målet om i
forbindelse med alle Fællesskabets aktiviteter at tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder
som fastsat i artikel 3 i traktaten.
Der indsættes en ny
artikel 1a,
hvori det eksplicit fastsættes, at seksuel chikane udgør forskelsbehandling på grund af køn.
Definitionen af seksuel chikane er baseret på de definitioner, der findes i de direktiver, der har hjemmel i artikel 13 (vedr.
chikane som forskelsbehandling af andre grunde end køn).
I
artikel 2, stk. 1
indsættes et nyt afsnit, hvor der gives en definition af indirekte forskelsbehandling. Definitionen er i
overensstemmelse med definitionen i direktiv 97/80/EF (bevisbyrdedirektivet).
Artikel 2, stk. 2
i direktivet omformuleres på baggrund af Domstolens praksis så det specificeres, i hvilket omfang det er
tilladt at forskelsbehandle i forbindelse med regulære erhvervsmæssige kvalifikationer. "Regulær erhvervsmæssig
kvalifikation" skal opfattes i snæver betydning, dvs., at begrebet kun dækker erhvervsmæssige krav, som gør, at det er strengt
nødvendigt at have et bestemt køn for at kunne ud øve de pågældende aktiviteter.
I
artikel 2, stk. 3
indsættes et nyt afsnit, hvoraf det fremgår, at en kvinde, der har født, har ret til at vende tilbage til sit job
eller et tilsvarende job på samme arbejdsvilkår som dem der gjaldt før hun gik på barselsorlov. Denne bestemmelse supplerer
forbudet mod at afskedige kvinden fra barselsorlovens begyndelse til dens slutning (artikel 10 i direktiv 92/85/EF).
Artikel 2, stk. 4
i direktivet omformuleres. Det gældende stk. 4 (hvorefter direktivet i nærmere bestemt omfang ikke er til
hinder for positiv særbehandling) er siden direktivets vedtagelse blevet afløst af Traktatens artikel 141, stk. 4. Kommissionen
foreslår derfor, at Kommissionen efter det nye stk. 4 er forpligtet til regelmæssigt at rapportere om "bedste praksis" som
meddelt af medlemsstaterne i forbindelse med deres brug af den mulighed, d e har i henhold til traktatens artikel 141, stk. 4 til
at vedtage positive særforanstaltninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464444_0003.png
I
artikel 3, stk. 2
tilføjes et nyt litra d), hvori det sikres, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse
med medlemskab af arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer eller andre organisationer, hvis medlemmer udøver et
særligt erhverv. Denne bestemmelse er inspireret af forslaget til Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæft igelsesdirektivet).
Artikel 6
i direktivet omformuleres, så to væsentlige elementer af Domstolens praksis for så vidt angår
håndhævelsesprocedurer inkorporeres i direktivet. Det gælder for det første retten til retsbeskyttelse mod forskelsbehandling
også
efter ansættelsesforholdets ophør
For det andet sikres det, at en person, der har været udsat for forskelsbehandling, har ret til
ophør.
en erstatning af en størrelse, d er kan sikre en reel og effektiv retsbeskyttelse, herunder virke afskrækkende overfor
arbejdsgiveren.
Der indsættes en ny
artikel 8a.
Denne artikel skal styrke den retsbeskyttelse, der sikres i artikel 6. Artiklen indeholder en
rammebestemmelse om uafhængige organer på nationalt niveau, som kan bidrage til at fremme princippet om ligebehandling.
Der fastsættes en række minimumskrav til sådanne uafhængige organer. Retten til retsbeskyttelse styrkes via muligheden for
at lade disse uafhængige organer behandle klager.
Der indsættes en ny
artikel 8b.
Kommissionen går fortsat stærkt ind for at styrke arbejdsmarkedets parters rolle i forbindelse
med bekæmpelse af forskelsbehandling. Derfor foreslås det i dette forslag til direktiv - i lighed med de forslag til direktiver,
der har hjemmel i artikel 13 - at medlemsstaterne opfordrer arbejdsmarkedets parter til at bidrage til gennemførelsen af
princippet om lige behandling ved at indgå kollektive aftaler, der indeholder bestemmelser om bekæmpelse af
forskelsbehandling.
Direktivforslag skal implementeres senest den 31. december 2001.
Direktivet er vedlagt et bilag med konsekvensanalyse af forslagets konsekvenser for virksomhederne, herunder især små og
mellemstore virksomheder.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen finder, at anvendelsen af en fællesskabsforskrift er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Kommissionen finder således, at den eneste måde, hvorpå det kan sikres, at Domstolens omfattende retspraksis anvendes
ensartet og effektivt på nationalt plan, er ved at ændre direktiv 76/207/EØF. Der er endvidere behov for at sikre
sammenhængen på fællesskabsplan mellem retsforskrifter, der gennemfører pri ncippet om ligebehandling. I forbindelse med
kønsdiskrimination kan dette kun ske ved at ændre direktiv 76/207/EØF.
Kommissionen finder endvidere, at indholdet af direktivforslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet
der fastsættes en række minimumskrav, fx for så vidt angår seksuel chikane, hvorved medlemsstaterne opnår det størst
mulige spillerum, når de skal beslutte, hvorledes der i den forbindelse sikres en effektiv anvendelse af princippet om
ligebehandling.
5. Danske regler
Direktiv 76/207/EØF er i Danmark implementeret ved lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse og barselsorlov m.v.
Derudover er der med virkning fra 1. juni 2000 vedtaget lov om ligestilling af kvinder og mænd. Loven administreres af
Ligestillingsafdelingen.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvis direktivet gennemføres i sin foreliggende form, kan der eventuelt blive behov for en række mindre ændringer i
ligebehandlingsloven. På nogle områder er den danske retsstilling dog allerede tilstrækkelig, fx for så vidt angår spørgsmålet
om seksuel chikane, der efter dansk retspraksis anses for at være en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4 (forbud mod
forskelsbehandling for så vidt angår a rbejdsvilkår).
Til forslaget om et uafhængigt organ, bl.a. til behandling af klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, skal det
bemærkes, at sådanne sager efter gældende ret behandles dels i det fagretlige system, dels ved de almindelige domstole. Der
forventes ikke på baggrund af direktivet at være behov for ændringer heri.
Efter lov om ligestilling af kvinder og mænd er der som et 2-årigt forsøg nedsat et ligestillingsnævn, der bl.a. kan behandle
sager om forskelsbehandling efter ligebehandlingsloven i det omfang, sagerne ikke vil blive behandlet i det fagretlige system.
Direktivforslaget antages ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464444_0004.png
7. Samfundsmæssige konsekvenser
Det er ikke muligt at give et skøn over de samfundsmæssige konsekvenser af forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt til skriftlig høring hos specialudvalgets medlemmer.
DA
er positive overfor forslagets
art. 1, stk. 1a,
hvorved mainstreamingprincippet - der også fremgår af traktatens art. 3 -
1a
fastslås.
LO
hilser den forstærkede indsats til imødegåelse af
seksuel chikane (ny art. 1a)
velkommen. Man finder dog ikke, at
formuleringen af den nye art. 1a i tilstrækkeligt omfang skaber klarhed. Det foreslås, at den sidste del af artiklen (fra
"arbejdsklima."), der synes at definere en række skærpende omstændigheder i forbindelse med seksuel chikane, flyttes til et
særskilt stykke i artiklen.
FTF
konstaterer, at definitionen af seksuel chikane ligger i forlængelse af direktivet om ikke-forskelsbehandling på grund af
race og etnisk oprindelse. Man er enig med Arbejdsministeriet i, at seksuel chikane efter dansk retspraksis er omfattet af
ligebehandlingslovens § 4.
FTF
påpeger i den forbindelse, at man ved en eventuel ændring af ligebehandlingsloven må være
opmærksom på, om en sådan ændring vil være neutral i forhold til/forbedre den gældende retsstilstand.
DA
og
KL
finder, at man bør være tilbageholdende med at regulere spørgsmålet om seksuel chikane på fællesskabsplan.
DA
anfører, at seksuel chikane er et nationalt anliggende, og at man må tage højde for forskellige kulturelle og
samfundsmæssige forhold.
DA
finder endvidere, at definitionen i art. 1a er upræcis og uklar, og peger bl.a. på, at det ikke
klart fremgår, om bestemmelsen kun omfatter forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, eller om der også gælder et
arbejdsgiveransvar i tilfælde af, at den seksuelle chikane ud øves af en kollega.
Endelig henleder
DA
opmærksomheden på det arbejde, der i øjeblikket pågår i et underudvalg under
Implementeringsudvalget vedrørende implementering af bevisbyrdedirektivet.
ARF
foreslår til definitionen i art. 1a, at ordet "forstyrrende" udgår af bestemmelsen. Man peger på, at det vil være
overordentligt svært for en arbejdsgiver at løfte bevisbyrden i en sag, hvor anklagen er en uønsket adfærd, der virkede
forstyrrende.
DA, KL
og
ARF
er skeptiske overfor den del af forslaget, hvor
EF-domstolens praksis
inkorporeres i direktivet. Man finder det
generelt uhensigtsmæssigt, at retsstillingen på et område søges klarlagt ved udfærdigelse af direktivændringer. Der peges også
på, at en klarlæggelse af retsstillingen ofte kan resultere i, at retsstillingen faktisk ændres.
DA
og
KL
finder, at der i det foreliggende ændringsforslag ikke kun er tale om en indskrivning af domspraksis, men reelt om
en udvidelse af denne. Der peges særligt på forslaget om en tilføjelse til art. 2, stk. 3, hvorefter en kvinde, der har været på
barsel, har ret til at vende tilbage til sit job eller et tilsvarende job.
LO
er som udgangspunkt positive overfor direktivændringsforslaget, herunder overfor det bagvedliggende hensyn om at
tilpasse direktivet i forhold til retspraksis.
FTF
finder, at tilføjelsen til art. 2, stk. 3 er en klar forbedring af direktivet.
LO
finder, at forslagets
art. 3, stk. 2, litra d)
kan give problemer for et af LO{{PU2}}s største forbund, KAD, der
d),
udelukkende organiserer og forestå interessevaretagelsen for kvinder.
LO
finder, at bestemmelsen synes at udelukke en sådan
kønsopdelt interessevaretagelse, hvilket på det danske arbejdsmarked vil give anledning til utilsigtede problemer.
ARF
og
KL
finder, at denne bestemmelse er en retshåndhævelsesbestemmelse. Retshåndhævelse er et nationalt anliggende,
og forslaget bør derfor udgå.
DA
tager afstand fra forslagets
art. 6
om, at
erstatning
for overtrædelse af direktivet ikke nationalt kan begrænses til et på
forhånd fastsat maksimum. Et loft for godtgørelse er ikke nødvendigvis medvirkende til at forringe sanktioneringen, men kan
give et fingerpeg om, hvor alvorligt, man ser på overtrædelsen.
LO
peger på, at fastsættelsen af et loft for godtgørelser i lov eller aftale ikke nødvendigvis forringer sanktioneringen, men
tværtimod kan et højt loft tjene som vejledning for de dømmende myndigheder om, med hvilken alvor, man ser på forholdet.
DA
og
LO
peger på, at overtrædelser af ligebehandlingsprincippet i dansk ret er sanktioneret med godtgørelse og ikke
erstatning. Endvidere peges på, at der ikke beregnes renter af sådanne godtgørelser i det fagretlige system.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464444_0005.png
FTF
finder, at den del af art. 6, der vedrører retsbeskyttelse efter ansættelsesforholdets ophør, er en klar forbedring af
direktivet.
For så vidt angår forslags
art. 8a (et uafhængigt organ)
peger
LO, DA
og
FTF
på vigtigheden af, at dette ikke påvirker eller
organ),
ændre den måde, hvorpå sager i dag behandles i det fagretlige system (og ved domstolene/Ligestillings-nævnet).
LO
peger i
den forbindelse på, at det må sikres, at den subsidiære individuelle søgsmålsret, som forudsættes i det danske fagretlige syst
em, ikke påvirkes.
FTF
finder, at rækkevidden af
art. 8b
bør tages op i implementeringsudvalget.
9. Tidligere forelæggelser
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.