PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 821
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 821)

miljøministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

23. februar 2001

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. marts 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde

(miljøministre) den 8. marts 2001 {{SPA}} vedlægges Miljø- og Energiministeriets aktuelle notat over de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

MILJØstyrelsen

22. februar 2001

Internationalt kontor Kre/6

Foreløbig dagsorden for rådsmøde(miljø) den 8. marts 2001

1. Forslag til direktiv om udstødningsnormer for to- og s.1

trehjulede køretøjer

Eventuelt fælles holdning

2. Forslag til afgørelse om Fællesskabets s.5

miljøhandlingsprogram 2001-2010

Åben orienterende debat

3. Miljøintegration i Fællesskabets sektorpolitikker samt s.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU´s strategi for bæredygtig udvikling

Information fra Kommissionen om forhandlingsstatus

Information fra Formandskabet om den videre rådsbehandling

4. Kommissionens meddelelse om forberedelse af Rio + 10 s.15

Præsentation ved Kommissionen,

Information fra formandskabet og. konklusioner

5. Hvidbog om Fællesskabets kemikaliestrategi s.21

Orienterende debat

6. Klimastrategi s.22

Rådskonklusioner

Genoptagelse af COP-6

Status for EU´s ratifikation af Kyoto protokollen

7. Kommissionens meddelelse om badevand s.23

Orienterende debat

8. Kommissionens grønbog om integreret produktpolitik s.26

Præsentation ved Kommissionen

1. Formandskabets afrapportering om forhandlingsstatus på punkterne

a. Forslag til direktiv om adgang til miljøoplysninger s.31

b. Forslag til direktiv om offentlighedens deltagelse i beslutninger

På miljøområdet. s.37

c. Forslag til direktiver om elektronikaffald og om farlige stoffer i

elektriske og elektroniske produkter. s.43

d. Forslag til afgørelse om opstilling af en liste over prioriterede

Stoffer i vandrammedirektivet. s.52

e. Forslag til ændring af direktiv mhp. støj og udstødningsnormer

fra fritidsfartøjer. s.57

f. Forslag til direktiv om foranstaltninger mod emission af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer i

mobile ikke-vejgående maskiner. s.60

g. Forslag til henstilling om integreret kystzoneplanlægning s.65

1. (muligvis) Forslag til mærkning og sporing af GMOér. s.69

Præsentation ved Kommissionen

Miljø- og Energiministeriet

22. februar 2001

Miljøstyrelsen 111/17-0216

Internationalt kontor Kre/6

SAMLENOTAT

VEDRØRENDE RÅDSMØDE (MILJØ) DEN 8. MARTS 2001

Ad punkt 1 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/24/EF

om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer

COM (2000) 314 endelig

2000/0136 (COD)

Resumé

Forslagets formål er at skærpe Fællesskabets krav til begrænsning af emissionen af forurenende stoffer fra motorcykler og derved

medvirke til at opfylde målene for luftkvalitet og de nationale emissionslofter i 2010. De nuværende udstødningsnormer indgår i

direktiv 97/24, som trådte i kraft 17. juni 1999.

Det er især udslippet af kulbrinter (HC), som giver anledning til bekymring. I 1995 udgjorde udslippet fra motorcykler ca. 4% af

det samlede udslip fra vejtrafik. Såfremt der ikke gennemføres en skærpelse af de nuværende krav, skønnes andelen at stige til ca.

20% i 2020.

Kommissionen foreslår, at skærpede grænseværdier indføres i to trin. I modsætning til den nuværende situation foreslår

Kommissionen, at der indføres samme grænseværdier for 2- og 4-taktsmotorer. Forslaget forventes at medføre en reduktion i

udslippet af HC med 60-70% i forhold til de nuværende normer. Rent teknisk forventes grænseværdierne at kunne overholdes ved

anvendelse af oxydationskatalysato r og sekundær indsprøjtning i 4-taktsmotorer og ved anvendelse af direkte indsprøjtning i

2-taktsmotorer. Ikrafttrædelsestidspunktet er foreslået til 1. januar 2003 for nye typer og 1. januar 2004 for alle nye køretøjer.

I forslaget lægges op til, at der sker en yderligere skærpelse fra 2006. Kommissionen vil ikke på nuværende tidspunkt lægge sig fast

på egentlige talværdier, idet man også vil foreslå en ændring af den nuværende testcyklus, således at den bliver mere repræsentativ

for aktuelle kørselsforhold. Man afventer i den sammenhæng resultatet af et igangværende projekt under FN (ECE), hvor formåle

t er at definere en global testcyklus. Et forslag fra dette arbejde forventes at foreligge i 2002. Kommissionens forslag indeholder også

grænseværdier for 3-hjulede motorcykler og 4-hjulede quadricykler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til forslaget kan medlemslandene anvende økonomiske incitamenter til at fremme en hurtigere indførelse af de anførte

krav. Incitamenterne må dog ikke overstige ekstraomkostningerne ved opfylde disse krav. Kommissionen har også indbygget et sæt

vejledende grænseværdier, som vil kunne anvendes af medlemslande, som ønsker at fremme en speciel miljøvenlig teknologi.

1. Status

Kommissionen sendte den 22. juni 2000 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Forslaget er et resultat af den forpligtelse for Kommissionen, der indgår i direktiv 97/24/EF til inden den 17.

juni 1999 at fremlægge forslag til skærpede udstødningsnormer for luftforurening fra motorcykler. Det fremgår

af nævnte direktiv, at en endelig vedtagelse af forslaget skal ske inden 1. januar 2001, og at der i forslaget skal

medtages andre elementer end blot skærpede grænseværdier.

Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 31. oktober 2000.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. december 2000 forud for rådsmøde(miljø) den

18.-19. december 2000.

Kommissionen aflagde statusrapport på Rådsmødet den 18. december 2000.

Europa-Parlamentet har afsluttet sin 1. behandling af forslaget den 14. februar 2001.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på eventuel fælles holdning.

2. Formål og indhold

2.1 Kommissionens forslag

Miljømæssig vurdering

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at skærpe Fællesskabets krav til begrænsning af emissionen af

forurenende stoffer fra motorcykler og derved medvirke til at opfylde målene for luftkvalitet og de nationale

emissionslofter i 2010. De nuværende udstødningsnormer indgår i det såkaldte multidirektiv 97/24 af 17. juni

1997. De har skullet overholdes i forbindelse med typegodkendelse af motorcykler siden den 17. juni 1999.

Det fremgår af Kommissionens beregninger, at gennemførelsen af udstødningsnormerne i direktiv 97/24 vil

medføre et fald i det samlede udslip af CO og HC fra motorcykler. Faldet er dog ubetydeligt set i relation til

den reduktion, der samtidig sker for den øvrige vejtransport, og resultatet bliver derfor, at der fremover vil ske

en væsentlig forøgelse i motorcyklernes andel af det samlede udslip for alle de regulerede stoffer. Dette til trods

for at motorcyklerne kun skønnes at udgøre 2-3% af den samlede trafik. Kommissionen anfører, at udslippet

af partikler ikke indgår i vurderingerne på grund af manglende data.

Udstødningsnormer

For at give branchen tid til at tilpasse sig foreslår Kommissionen, at det mere langsigtede mål indføres i to

etaper.

Fase 1: Efter Kommissionens opfattelse vil man ved anvendelse af de teknikker, der i dag anses for

gennemførlige (oxidationskatalysatorer/sekundær lufttilførsel i 4-taktsmotorer og direkte indsprøjtning i

2-taktsmotorer) kunne anvende samme emissionsgrænser for 2- og 4-taktsmotorer. Der foreslås følgende

værdier (g/km):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CO HC NO

Nuværende grænseværdi (97/24)

2-taktsmotor 8 4 0,1

4-taktsmotor 13 3 0,3

Foreslået værdi (fælles) 5,5 1,2 0,3

Reduktion 2-taktsmotor 31% 70% -200%

4-taktsmotor 58% 60% 0%

Kommissionen foreslår, at de skærpede grænseværdier indføres i forbindelse med typegodkendelser fra 1.

januar 2003 og for alle nye køretøjer fra 2004.

Fase 2: Kommissionen fremhæver, at der allerede i dag eksisterer mere miljøvenlig teknologi end foreslået for

fase 1. Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at motorcykelbranchen har behov for mere tid, før man

kan fastlægge udstødningsnormer, som forudsætter anvendelse af regulerede 3-vejskatalysatorer og avanceret

direkte indsprøjtningsteknologi. Forslaget lægger op til, at indførelsen af sådanne normer f ørst sker fra 2006.

Det vil efter Kommissionens opfattelse ikke være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastlægge

egentlige talværdier, idet de ny værdier skal baseres på en revideret kørecyklus. De skærpede grænseværdier skal

derfor indgå i et forslag, som Kommissionen skal fremlægge i 2002.

3-hjulede motorcykler og quadricykler

Det eksisterende direktiv finder også anvendelse på 3-hjulede motorcykler og quadricykler. Der indgår

lempeligere krav til disse køretøjer, idet udstødningsnormerne i de nuværende regler er sat til 1,5 gange

normerne for de 2-hjulede motorcykler. Kommissionen henviser til, at der er et begrænset antal enheder af

disse køretøjer, og at der er specielle forhold vedrørende inerti og friktionstab. Man foreslår d erfor, at der

fortsat skal være mere lempelige krav til de 3-hjulede motorcykler og quadricykler. Man foreslår imidlertid, at

lempelsen for benzindrevne køretøjer reduceres til 1,25. Da man kan forvente, at der i fremtiden vil ske en

øget anvendelse af dieseldrevne køretøjer, foreslås separate værdier for denne kategori.

CO HC NO

Nuværende grænseværdi (97/24)

2-taktsmotor 12 6 0,15

4-taktsmotor 19,5 4,5 0,45

Forslag

Benzin 7,0 1,5 0,4

Diesel 2,0 1,0 0,65

CO-tomgang

I de nuværende regler indgår en grænseværdi for CO i tomgang på 4,5%. Kommissionen foreslår at slette

denne grænseværdi, dog således at prøvningsdata kommer til at indgå i den foreliggende dokumentation. Dette

svarer til proceduren for personbiler, og hensigten er, at prøvningsdataene kan anvendes i forbindelse med et

eventuelt periodisk syn.

Økonomiske incitamenter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligesom i bildirektiverne foreslår Kommissionen, at det bliver muligt for medlemslandene at indføre

afgiftslettelser for motorcykler, der opfylder de foreslåede grænseværdier, før disse bliver obligatoriske i 2003.

Da der allerede i dag eksisterer teknologi, som kan opfylde væsentlig lavere grænseværdier, foreslår

Kommissionen endvidere, at der indføres et sæt vejledende grænseværdier, som vil kunne anvendes af

medlemsstater, som gerne vil fremme en mere miljøvenlig teknologi ved hjælp af økonomiske incitamenter. De

vejledende værdier foreslås opdelt i to klasser, henholdsvis over og under 150 ccm.

CO HC NO

Obligatoriske værdier (2003) 5,5 1,2 0,3

Vejledende værdier < 150 ccm 2,0 0,8 0,2

> 150 ccm 2,0 0,3 0,1

Videre tiltag

Kommissionen anfører, at man vil overveje mulighederne for i fase 2 (2006) at indføre passende forslag om

holdbarhedskrav.

2.2. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har afsluttet sin 1. behandling af forslaget den 14. februar 2001 med vedtagelse af en

række ændringsforslag herunder vedrørende udskydelse af forslagets ikrafttrædelsesdato, fastsættelse af

bindende normer for 2006, indførelse af afgiftslettelse i forb.m. montering af katalysatorer, indførelse af

holdbarhedskrav og krav om obligatoriske CO2 målinger.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at formålet med de påtænkte foranstaltninger er at tilpasse de eksisterende

foranstaltninger til den tekniske udvikling såvel som til ny viden på miljøområdet. Tilpasningen af disse

foranstaltninger kræves udtrykkeligt i direktiv 97/24. Det blev også med vedtagelsen af dette direktiv besluttet

at harmonisere alle emissionsrelaterede krav i forbindelse med godkendelse af nye motorcykler på gru ndlag af

totalharmonisering. Området hører derfor under Fællesskabets enekompetance.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Godkendelse af motorcykler sker i henhold til bestemmelser i bekendtgørelse om detailforskrifter for

køretøjer, som udarbejdes af Færdselsstyrelsen med hjemmel i Færdselsloven.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Baseret på oplysninger fra motorcykelfabrikanternes brancheforening (ACEM) og fra det hollandske institut

TNO vurderer Kommissionen, at anvendelsen af de forskellige teknologier vil medføre følgende

meromkostninger:

Teknik Meromkostninger (gn.snit) - kr.

2-taktsmotorer oxidationskatalysator 1020

direkte indsprøjtning 1450

4-taktsmotorer sekundær lufttilførsel 600 oxidationskatalysatorer 1650

reguleret 3-vejs katalysator 3630

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er forholdsvis stor spredning inden for de enkelte kategorier, hvilket primært skyldes, at der er tale om

udviklingsomkostninger, og at seriestørrelserne for motorcykler kan være meget små. Meromkostningerne kan

sammenholdes med produktionspriserne (før afgifter) for 2-taktsmotorer og 4-taktsmotorer, som af

Kommissionen angives at være henholdsvis ca. 21.000 kr. og 24.000-60.000 kr.

De seneste tal for Danmark viser, at der sælges omkring 4.000 motorcykler om året. Meromkostningerne for

forbrugerne kan på den baggrund antages at ligge i størrelsesorden 6 mio. kr. pr. år før afgifter. Afgiften i

Danmark udgør 105% af beløb mellem 6.400 kr. og 11.700 kr. og 180% af beløbet over 11.700 kr. Der

skønnes ikke at være udgifter for amter og kommuner.

Beskyttelsesniveau

Forslaget skønnes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.

5. Høring

Forslaget blev den 30. august 2000 sendt i høring til 21 interessenter med svarfrist den 2. oktober 2000. Kun få

har fremsendt bemærkninger.

FDM

har meddelt, at man ikke har bemærkninger.

Danske Motorcyklisters Råd

kan

i store træk tilslutte sig forslaget.

Motorcykelbranchens Landsforbund

forventer, at forslaget om afgiftslettelser for

køretøjer, som opfylder emissionsgrænserne, snarest indføres i Danmark med henblik på at fremme mere

miljøvenlig teknologi.

Notatet har været sendt i høring i Specialudvalget (miljø) fra den 26. september til den 29. september 2000.

Der er indkommet høringssvar fra Det økologiske Råd, der støtter det generelle sigte med forslaget og anfører,

at Danmark bør arbejde for en opstramning af en række ikrafttrædelsesdatoer i forslaget.

På miljøspecialudvalgsmøderne den 29. november 2000 og 14. februar 2001 fremkom ingen bemærkninger.

Ad punkt 2 - Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Fællesskabets

miljøhandlingsprogram 2001-2010

2001/0029 COD samt KOM (2001) 31 endelig

Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Fællesskabets miljøhandlingsprogram 2001-

2010. Forslaget til afgørelse er ledsaget af Kommissionens Meddelelse om det sjette miljøhandlingsprogram for Det Europæiske

Fællesskab. Forslaget til afgørelse skal behandles af Parlamentet og Rådet efter proceduren om fælles beslutningstagen. For Rådets

vedkommende kræver vedtagel se af afgørelsen kvalificeret flertal.

Siden 1973 er der udarbejdet 5 miljøhandlingsprogrammer. Det seneste dækkede perioden 1993-2000. 6. miljøhandlingsprogram

foreslås at dække en 10 års periode (1.1.2001{{SPA}} 31.12.2010).

Forslaget til afgørelse opererer med overordnede formål for programmet, kvalitativt og bredt formulerede overordnede målsætninger,

strategiske fremgangsmåder/værktøjer til opfyldelse af de overordnede målsætninger, blokke af bredt formulerede, prioriterede

indsatsområder med angivelse af bredt formulerede, prioriterede tiltag, fokusering på nærmere udformning af miljøpolitikken på

grundlag af inddragels e af direkte berørte parter og veldokumenteret viden, midtvejsrapport og en endelig vurdering af programmet

fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet.

De overordnede målsætninger er knyttet til blokkene af prioriterede indsatsområder, der dækker 5 overordnede miljømæssige

temaer, nemlig a) klimaforandring, b) natur og biodiversitet, c) miljø og sundhed, d) bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og

håndtering af affald, og e) internationale spørgsmål. Herudover indgår tværgående overordnede målsætninger om fremme af

miljøpolitikken og bæredygtig udvikling i kandidatlandene og om dialog med berørte parter, omkostnings-effektivitet og

veldokumenteret viden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Status

Kommissionen har 31. januar 2001 til Rådet fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

Fællesskabets miljøhandlingsprogram 2001-2010 (2001/0029 COD; herefter benævnt "6MHP"). Forslaget til

afgørelse er ledsaget af Kommissionens Meddelelse om det sjette miljøhandlingsprogram for Det Europæiske

Fællesskab (KOM (2001) 31 endelig). Kommissi onen har foreslået følgende populærtitel for 6MHP: "Miljø

2010: Vores fremtid, vores ansvar".

Nærværende notat omhandler hovedsageligt forslaget til afgørelse.

Forslaget til afgørelse har hjemmel i artikel 175, stk 3, TEF og skal derfor behandles af Parlamentet og Rådet

efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 TEF. For Rådets vedkommende kræver vedtagelse af

afgørelsen kvalificeret flertal.

Forslaget til 6MHP har været afventet gennem nogle måneder. Folketingets Europaudvalg fik således forelagt

sagen til orientering den 6. oktober 2000 forud for Rådsmøde (miljø) den 10. oktober 2000 og tillige den 15.

december 2000 forud for Rådsmøde (miljø) den 18.-19. december 2000.

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 8. marts 2001 med henblik på

præsentation fra Kommissionen og åben debat med adgang for bl.a. medierne.

2. Formål og indhold

Baggrund

Siden 1973 er der udarbejdet 5 miljøhandlingsprogrammer. Det seneste dækkede perioden 1993-2000. 6MHP

foreslås at dække en 10 års periode (1. januar 2001 {{SPA}} 31. december 2010).

Forslaget til afgørelse udgør bl.a. en opfølgning på en opfordring fra Det Europæiske Råd, der på sit møde i

Helsinki den 11.-12. december 1999 anmodede Kommissionens om at udarbejde et forslag til sjette

miljøhandlingsprogram og fremlægge det inden udgangen af 2000. Det Europæiske Råd anmodede tillige om

udarbejdelse af en langsigtet strategi, der integrerer politikker for en økonomisk, socialt og ø ;kologisk

bæredygtig udvikling til forelæggelse for Det Europæiske Råd i juni 2001.

Miljøministrene vedtog på Rådsmødet (miljø) i marts 2000 konklusioner om de overordnede linjer for 6MHP.

Meddelelsen

Meddelelsen, som ledsager forslaget til afgørelse, indeholder bl.a. baggrundsoplysninger og {{SPA}}

vurderinger om de miljømæssige temaer, som Kommissionen foreslår at prioritere i 6MHP, forslag til

overordnede målsætninger og påtænkte tiltag samt en overordnet karakterisering af det foreslåede program.

Det anføres bl.a. i meddelelsen, at det nye program opstiller miljømæssige målsætninger for de n&ael 10 år,

peger på foranstaltninger, der skal træffes på fællesskabsplan, men også på den indsats, der skal gøres på

nationalt, regionalt og lokalt plan i de forskellige erhvervssektorer. Det anføres endvidere, at Kommissionen

ved udvælgelsen af de forskellige tiltag har taget fuldt hensyn til behovet for størst mulig harmonisering og

tilnærmelse af lovgivningerne for at sikre det indre markeds funktion.

Kommissionen har anført, at programmet omfatter et begrænset antal tematiske strategier på områder, hvor

kun en samlet pakke af koordinerede foranstaltninger vil give resultater. De tematiske strategier skal udstikke

en overordnet politik og en pakke af foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de langsigtede mål og

delmålene på en omkostningseffektiv måde, idet mål og delmål vil blive fastlagt senere på g rundlag af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

velfunderede videnskabelige og økonomiske lønsomhedsanalyser og gennem dialog med og høring af de

forskellige berørte parter.

Afgørelsens struktur, overordnede formål og tidshorisont

Forslaget til afgørelse opererer med følgende elementer:

1. præambel

2. overordnede formål og tidshorisont for programmet

3. kvalitativt og bredt formulerede overordnede målsætninger

4. strategiske fremgangsmåder/værktøjer til opfyldelse af de overordnede målsætninger

5. blokke af bredt formulerede, prioriterede indsatsområder med angivelse af bredt formulerede,

prioriterede tiltag ("aktioner")

6. fokusering på nærmere udformning af miljøpolitikken på grundlag af inddragelse af direkte berørte parter

og veldokumenteret viden ("sound knowledge")

7. midtvejsrapport og en endelig vurdering af programmet fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og

Rådet

De overordnede målsætninger er knyttet til blokkene af prioriterede indsatsområder, der dækker 5 overordnede

miljømæssige temaer, nemlig a) klimaforandring, b) natur og biodiversitet, c) miljø og sundhed, d) bæredygtig

udnyttelse af naturressourcer og håndtering af affald, og e) internationale spørgsmål. Herudover indgår

tværgående overordnede målsætninger om fremme af miljøpolitikken og bæredygtig udvikling i

kandidatlandene og om dialog med berørte parter, omkostningseffektivitet og veldokumenteret viden ("sound

scientific data and information").

Overordnede formål og tidshorisont

Der foreslås indført et miljøhandlingsprogram for Fællesskabet, som angiver de prioriterede målsætninger, der

skal nås. Programmet foreslås at løbe over en 10 års periode indtil 31. december 2010.

Kommissionen har foreslået, at programmet skal opstille de vigtigste miljømålsætninger og prioriteter på

miljøområdet i det nuværende og det fremtidige, udvidede Fællesskab, og at disse skal bidrage til Fællesskabets

strategi for bæredygtig udvikling. Dette foreslås at finde sted på basis af en vurdering af miljøtilstanden og

udviklingen heri og kortlægning af de vedvarende miljøproblemer, som kræver et initiativ på fællesskabsplan.

Kommissionen har dernæst foreslået, at programmet skal fremme fuldstændig integration af

miljøbeskyttelseskravene i Fællesskabets øvrige sektorpolitikker, samtidig med at der i de foranstaltninger, der

foreslås og træffes til fordel for miljøet, tages hensyn til den økonomiske og sociale dimension ved en

bæredygtig udvikling og til alle de foreliggende valgmuligheder og virkemidler, baseret på en omfattende dialog

og på seriøs forskning ("sound science").

Overordnede målsætninger

Klimaforandring

I forslaget anføres, at programmet tager sigte på at stabilisere atmosfærens koncentration af drivhusgasser på et

niveau, som ikke vil forårsage unaturlige svingninger i jordens klima, og at en forudsætning herfor er, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gøres fremskridt hen imod det langsigtede mål, der er opstillet af Det Mellemstatslige Panel for

Klimaændringer, hvorefter drivhusgasudledningerne skal nedskæres med 70% i forhold til 1990-niveauet. Som

overordnede målsætninger foreslås:

• Ratifikation af Kyoto-protokollen og opfyldelse af målet på 8% nedskæring i udledningerne frem til

2008-12 i forhold til 1990 for de nuværende medlemsstaters vedkommende.

• Placering af Fællesskabet i en troværdig position, hvor det kan lægge vægt bag kravet om en international

aftale om opstilling af et nyt mål for tiden efter Kyoto, som i så fald skulle sigte mod en væsentlig

nedskæring i udledningerne.

Natur og biodiversitet

I forslaget anføres, at programmet sigter mod at beskytte og genoprette natursystemernes normale funktion og

standse tabet af biodiversitet både i Den Europæiske Union og globalt. Som overordnede målsætninger

foreslås:

• Beskyttelse af det naturlige miljø mod skadelige udledninger af forurenende stoffer

• Beskyttelse af jorden mod erosion og forurening

• Beskyttelse af den biologiske diversitet i tråd med Fællesskabets biodiversitetsstrategi

• Beskyttelse af biodiversiteten og de landskabelige værdier i Fællesskabets landdistrikter

Miljø og sundhed

I forslaget anføres, at programmet sigter mod et miljø, hvor koncentrationen af menneskeskabte farlige stoffer

ikke indebærer væsentlige virkninger eller uacceptable risici for sundheden. Som overordnede målsætninger

foreslås:

• Øget indsigt i sundhedstruslerne

• Vurdering af alle kemikalier, der produceres i væsentlige mængder, efter en trinvis fremgangsmåde og

med fastsættelse af klare måldatoer og frister, idet der startes med kemikalier, der produceres i store

mængder, og med særlig problematiske kemikalier

• Sikring af, at koncentrationen af pesticider i miljøet ikke medfører væsentlige risici eller virkninger for

sundhed og miljø, og, mere generelt, at der sker en samlet nedskæring i anvendelsen af pesticider

• Sikring af et vandkvalitetsniveau, som ikke medfører væsentlige virkninger og risici for sundhed og miljø,

og sikring af, at indvindingen af vand fra vandressourcerne er bæredygtig på lang sigt

• Sikring af et luftkvalitetsniveau, som ikke medfører væsentlige virkninger og risici for sundhed og miljø

• Væsentlig begrænsning af antallet af mennesker, som regelmæssigt påvirkes af langvarige høje

støjniveauer.

Ressourceeffektivitet og affald

I forslaget anføres, at programmet sigter mod bedre ressourceeffektivitet og ressource- og affaldsforvaltning.

Som overordnede målsætninger foreslås:

• Sikring af, at forbruget af vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer og belastningen herfra ikke

overskrider miljøets bæreevne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Sikring af, at der i programmets løbetid sker en væsentlig reduktion i mængden af affald, der føres til

endelig bortskaffelse, og i produktionen af farligt affald

• Sikring af en væsentlig samlet reduktion i produktionen af affald gennem affaldsforebyggelsesinitiativer,

øget ressourceeffektivitet og overgang til mere bæredygtige forbrugsmønstre, hvorved der sker en

afkobling mellem økonomisk vækst og affaldsproduktion

• For den resterende affaldsproduktion: affald må ikke være farligt eller bør indebære mindst mulig risiko,

idet genanvendelse og navnlig genvinding bør prioriteres; mængden af affald til endelig bortskaffelse bør

minimeres, og destruktion eller bortskaffelse bør ske på en betryggende måde; affald bør behandles så tæt

som muligt ved stedet for dets opståen, for så vidt dette er i overensstemme lse med Fællesskabets

lovgivning og ikke mindsker affaldsbehandlingsoperationernes økonomiske og tekniske effektivitet.

Kandidatlandene

I forslaget anføres, at programmet skal fremme anvendelsen af politikker og fremgangsmåder, der giver

mulighed for bæredygtig udvikling i kandidatlandene. Som overordnede målsætninger foreslås:

• Øget dialog med administrationerne i kandidatlandene om bæredygtig udvikling

• Samarbejde med miljø-NGO'er og erhvervskredse i kandidatlandene med henblik på skærpelse af

miljøbevidstheden.

Internationale spørgsmål

I forslaget anføres, at programmet skal fremme udviklingen af et globalt partnerskab for miljø og bidrage til en

bæredygtig udvikling. Som overordnede målsætninger foreslås:

• krav og målsætninger med hensyn til miljø og bæredygtig udvikling integreres i alle aspekter af

Fællesskabets forbindelser udadtil

• at de internationale organisationer tager miljøspørgsmålene op og yder de nødvendige midler hertil

• at internationale konventioner med tilknytning til miljøet gennemføres

• at der aktivt søges konsensus om vurdering af sundheds- og miljørisikoen, herunder udveksling af

oplysninger, forskningssamarbejde og udvikling af afprøvningsprocedurer til fremme af international

konsensus om en risikostyringsstrategi, om nødvendigt baseret på forsigtighedsprincippet.

Dialog, omkostningseffektivitet, veldokumenteret viden

I forslaget anføres, at programmet skal sikre, at Fællesskabets miljøpolitik føres på en integreret måde, baseret

på en bred og omfattende dialog med de berørte parter, borgerinddragelse, en analyse af

omkostningseffektiviteten og veldokumenterede videnskabelige data og oplysninger, der bygger på den seneste

udvikling inden for forskning og teknologi.

Strategiske fremgangsmåder/værktøjer

I forslaget anføres

miljømålsætningerne.

strategiske

fremgangsmåder/værktøjer,

som

skal

medvirke

til

opfylde

i. Mere effektiv implementering af Fællesskabets lovgivning på miljøområdet, hvilket foreslås at ske

gennem a) udveksling af information om bedste praksis gennem IMPEL-netværket (EU samarbejdet

vedr. implementering og håndhævelse af EU´s miljølovgivning), b) foranstaltninger til bekæmpelse af

miljøkriminalitet og c) fremme af forbedrede standarder for medlemslandenes inspektioner og

overvågning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ii. Integration af miljøhensyn i alle Fællesskabets politikker og aktiviteter, hvilket foreslås at ske gennem a)

sikring af, at de forskellige Råds integrationsstrategier omsættes til konkret handling, b) regelmæssig

overvågning ved hjælp af relevante indikatorer og rapportering om sektorintegrationsprocessen og c)

integration af miljøkriterier i Fællesskabets støtteprogrammer.

iii. Fremme af forureneren betaler-princippet, hvilket foreslås at ske gennem brug af markedsbaserede

instrumenter, herunder forureningskvoter, miljøafgifter og -subsidier, med henblik på at internalisere

negative og positive virkninger på miljøet.

iv. Fremme af samarbejde og partnerskab med virksomheder og deres interesseorganisationer, hvilket

foreslås at ske gennem a) yderligere udbredelse af EMAS (miljøledelse og miljørevision), b) initiativer til

at anspore virksomhederne til at redegøre for deres indsats for miljø eller bæredygtig udvikling, c)

etablering af et bistandsprogram, navnlig for små og mellemstore virksomheder, med henblik på

overholdelse af lovgivningen, d) ordnin ger til belønning af virksomheder for deres miljøindsats, e)

fremme arbejdet med en strategi for miljømæssigt integreret produktpolitik og f) fremme af frivillige

aftaler til at opnå klare miljømålsætninger.

v. Lette forbrugernes mulighed for vælge på grundlag af miljøkriterier, hvilket foreslås at ske gennem a)

miljømærker, b) fremme af pålidelige, selvdeklarerede miljøanprisninger og forebyggelse af vildledende

miljøanprisninger, c) fremme af grønne indkøb, herunder en gennemgang af grønne indkøb i

Fællesskabets institutioner og d) værktøjer til fremme at lokale og regionale myndigheder eller andre

organisationers kommunikation med borgerne om miljøspørgsmål, herunder om husholdningernes

miljøindsats.

vi. Integration af miljøhensyn i finanssektoren, hvilket foreslås at ske gennem a) et frivilligt initiativ,

herunder retningslinier for oplysninger om miljøomkostninger i virksomhedernes årsregnskaber

overvejes, og b) tilskyndelse til, at Den Europæiske Investeringsbank øger integrationen af

miljømålsætninger og miljøhensyn i sin udlånsvirksomhed.

vii. Oprettelse af en fællesskabsordning for erstatningsansvar gennem lovgivning om ansvar for miljøskader.

viii. Fremme af effektiv fysisk planlægning og {{SPA}}forvaltning, hvilket foreslås at ske gennem a) fremme

af "bedste praksis" med særlig vægt på integreret kystzoneforvaltning, b) støtte til programmer og

netværk for udveksling af erfaringer med bæredygtig byudvikling og bæredygtig udnyttelse af havet, c)

øgede ressourcer og videre rammer for miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i den fælles landbrugspo

Prioriterede indsatsområder

Som allerede nævnt, foreslår Kommissionen 5 overordnede miljømæssige temaer gøres til prioriterede

indsatsområder i 6MHP. Kommissionen foreslår desuden en række prioriterede tiltag indenfor de prioriterede

indsatsområder. Indenfor hver af de prioriterede indsatsområder har disse prioriterede tiltag til formål at sikre

virkeliggørelsen af de ovenfor anførte overordnede målsætninger.

Klimaforandring

Indenfor dette indsatsområde har Kommissionen foreslået følgende prioriterede tiltag med henblik på

virkeliggørelse af de pågældende overordnede målsætninger:

• Ratifikation og gennemførelse af Kyoto Protokollen

• Opstilling af omkostningseffektive målsætninger for reduktion af udledninger af drivhusgasser i

forskellige sektorer i tråd med Det Europæiske Klimaændringprogram (ECCP)

• Oprettelse af en fællesskabsordning for handel med CO

kvoter

• Oversigt over energisubsidier i medlemslandene og sammenhæng til klimamålsætninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Fremme brændsler med lavt kulstofindhold til elfremstilling

• Fremme af vedvarende energikilder med henblik på det allerede eksisterende mål om 12% energi fra

vedvarende energikilder pr. 2010

• Fremme brugen af afgiftspolitiske foranstaltninger, også på fællesskabsplan, for at fremme renere energi

og transport samt teknologisk innovation, herunder vedtagelse af en ramme for energiafgifter

• Fremme miljøaftaler med industrien om energieffektivitet

• Kortlægning af særlige tiltag til at mindske drivhusgasudledningerne fra luftfarten, medmindre Den

Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) vedtager sådanne tiltag inden udgangen af 2002.

• Sikre, at klimaforandring indgår centralt i Fællesskabets politik for forskning og teknologisk udvikling og

i nationale forskningsprogrammer

• Udvikle redskaber til at bistå små og mellemstore virksomheder til at tilpasse sig og forbedre deres

præstationer.

• Incitamenter med henblik på øget anvendelse af kraft-varme

• Fremme miljøeffektiv adfærd og teknologi i industrien

• Fremme energibesparelser til opvarmning og afkøling af bygninger

Endvidere omtaler programmet behovet for forberedelse af foranstaltninger med henblik på tilpasning til

konsekvenserne af klimaforandring, hvilket foreslås at ske gennem a) revision Fællesskabets politik, navnlig

samhørighedspolitikken, så der i investeringsafgørelser tages fornødent hensyn til tilpasningsbehovet og b)

fremme af regionale klimaberegninger og -vurderinger til forberedelse af regionale tilpasningsforanstaltninger

og støt te til skærpelse af miljøbevidstheden hos borgere og virksomheder.

Natur og biodiversitet

Indenfor dette indsatsområde har Kommissionen foreslået følgende prioriterede tiltag med henblik på

virkeliggørelse af de pågældende overordnede målsætninger:

• Øget fællesskabskoordinering af medlemslandenes beredskabsindsats ved uheld og naturkatastrofer,

udformning af foranstaltninger til forebyggelse af alvorlige uheld i forbindelse med rørledninger,

minedrift samt foranstaltninger vedrørende mineaffald

• En tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse

• Fremme integration af landskabsbeskyttelse og -genoprettelse i andre politikker

• Videreudvikle de positive elementer i forholdet mellem miljø og landbrug i fremtidige revision af den

fælles landbrugspolitik

• Fremme af integration af miljøhensyn i den fælles fiskeripolitik ved revisionen i 2002

• Udforme strategier og foranstaltninger for skove, herunder a) udvikling af national og regional

bæredygtig skovforvaltning i forlængelse af arbejdet under Det Mellemstatslige Skovpanel og Den

Fælleseuropæiske Ministerkonference om beskyttelse af skove, b) videreførelse af nuværende

fællesskabsforanstaltninger til beskyttelse af skovene med øget vægt på overvågning af skovenes

flersidighed, c) udvikling af trovær dige skovcertificeringssystemer og d) fortsat aktiv

fællesskabsdeltagelse i gennemførelse af og internationale drøftelser og forhandlinger om skovrelaterede

spørgsmål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Udvikling af en integreret strategi for beskyttelse af havmiljøet

• Skærpelse af kontrollen med overvågning, mærkning og sporing af GMO{{PU2}}er

• Overvågning af gennemførelsen af Fælleskabets strategi og handlingsplaner for biodiversitet på grundlag

af et data- og informationsindsamlingsprogram.

Miljø og sundhed

Indenfor dette indsatsområde har Kommissionen foreslået følgende prioriterede tiltag med henblik på

virkeliggørelse af de pågældende overordnede målsætninger:

Med hensyn til forskning og viden foreslås følgende tiltag:

• Udbygning af Fællesskabets ekspertise og tilskyndelse til koordinering af nationale

forskningsprogrammer

• Identifikation af og henstillinger vedrørende prioriterede forsknings- og indsatsområder

• Udformning af indikatorer for miljø og sundhed

• Undersøgelse af behovet for at ajourføre nuværende sundhedsnormer og grænseværdier

• Undersøgelse af udviklingstendenserne og indførelse af en ordning for tidlig varsling af nye eller

begyndende problemer

Med hensyn til kemikalier foreslås følgende tiltag:

• Udvikling af et nyt enhedssystem til afprøvning, vurdering og risikostyring af nye og eksisterende

kemikalier

• Udvikling af kemikalieafprøvningsforskrifter baseret på producerede eller importerede kemikaliers

egenskaber, anvendelse og formål, eksponering og mængde

• Etablering af nye specifikke og hurtige risikostyringsprocedurer, som særlig problematiske stoffer skal

underkastes inden de anvendes til visse formål

• Ajourføring af virksomhedernes oplysninger om kemikaliernes egenskaber, herunder om farer i forhold

til miljø og sundhed

• Forbedring af forvaltningen af kemikalier på fællesskabsplan og i medlemsstaterne.

I forhold til pesticider foreslås følgende tiltag:

• En tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider

• Ratifikation af Rotterdamkonventionen om forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier

og pesticider i international handel (PIC) og deraf afledt revision af den relevante fællesskabslovgivning

• Forbedret forvaltning og bortskaffelse af kemikalier og pesticider i udviklingslande og kandidatlande.

I forhold til bæredygtig brug af vand og høj vandkvalitet foreslås følgende tiltag:

• Udfasning af udledningen af farlige stoffer til vand,

• Revision af badevandsdirektivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Sikre integration af vandrammedirektivets tilgang i den fælles landbrugspolitik og i regionalpolitikken

I forhold til luftforurening foreslås følgende tiltag:

• Forbedring af overvågningen af luftkvaliteten og af oplysningerne til offentligheden

• En tematisk strategi for luftforurening med prioritering af yderligere tiltag, gennemgang og opdatering af

luftkvalitetsnormerne og de nationale emissionslofter og udvikling af bedre systemer til dataindsamling,

modelberegninger og fremskrivninger

• Undersøgelse af indeluftens kvalitet og de sundhedsmæssige virkninger heraf, om nødvendigt ledsaget af

henstillinger til yderligere foranstaltninger på området

Med hensyn til støj er der i afgørelsen ikke omtalt konkrete tiltag, som skal medvirke til opfyldelse af

målsætningen om at reducere antallet af mennesker, der regelmæssigt påvirkes af langvarige høje støjniveauer.

Meddelelsen omtaler godkendelse og gennemførelse af det foreslåede fællesskabsdirektiv om støj som tiltag til

opnåelse af målsætningen.

Ressourceeffektivitet

Indenfor dette indsatsområde har Kommissionen foreslået følgende prioriterede tiltag med henblik på

virkeliggørelse af de pågældende overordnede målsætninger:

• En tematisk strategi for bæredygtig udnyttelse af ressourcer, herunder a) undersøgelse af mulighederne

for et program for "bedste praksis" rettet mod virksomheder, b) kortlægning af forskningsbehov, c)

økonomiske virkemidler, d) ophævelse af subsidier, der ansporer til overforbrug af ressourcer, e)

integration af ressourceeffektivitetshensyn i den integrerede produktpolitik.

• Integration af affaldsforebyggelsesmålsætninger og -prioriteringer i den integrerede produktpolitik

• Revision af lovgivningen om slam

• Henstillinger om bygge- og nedrivningsaffald

• Lovgivning om bionedbrydeligt affald

• En tematisk strategi om genanvendelse af affald

Internationale spørgsmål

Indenfor dette indsatsområde har Kommissionen foreslået følgende prioriterede tiltag med henblik på

virkeliggørelse af de pågældende overordnede målsætninger:

• Integration af miljø og bæredygtig udvikling i alle aspekter af Fællesskabets politikker udadtil

• Opstilling af et sæt sammenhængende miljø- og udviklingsmål til vedtagelse på topmødet for miljø og

udvikling i 2002 og arbejde hen imod en styrkelse af miljøforvaltningen på internationalt plan

• Fremme af forsvarlig miljøpraksis i forbindelse med direkte udenlandske investeringer og

eksportkreditter

• Skærpelse af indsatsen på internationalt plan for at nå til enighed om metoder til sundheds- og

miljørisikovurdering og om risikostyringsstrategier, om fornødent ud fra forsigtighedsprincippet

• Sikring af, at der foretages bæredygtighedsvurderinger af handelsaftaler.

Miljøpolitik på grundlag af inddragelse af direkte berørte parter og veldokumenteret viden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tillæg til forslagene til prioriterede tiltag med henblik på virkeliggørelse af de overordnede målsætninger for

disse 5 prioriterede indsatsområder, har Kommissionen foreslået prioriterede tiltag i relation til den ovenfor

omtalte målsætning om udformningen af miljøpolitikken gennem dialog, omkostningseffektivitet,

veldokumenteret viden, nemlig

• Ordninger, hvorved de berørte parter, navnlig dem, der er direkte berørt af forslag eller andre initiativer,

høres på alle stadier i forberedelserne hertil, så der kan træffes mere effektive valg og sikres bedre

resultater for miljøet af de foranstaltninger, der skal foreslås

• Fortsat finansiel støtte til miljø-NGO'er for at lette deres deltagelse i dialogen

• Sikring af, at miljøet forbliver et højt prioriteret emne i både Fællesskabets forskningsprogrammer og de

nationale forskningsprogrammer. Sikring af bedre koordinering af den miljørelaterede forskning i

medlemsstaterne

• Sikring af, at offentligheden regelmæssigt holdes underrettet om miljøet og hermed beslægtede spørgsmål

gennem årlige rapporter om de vigtigste miljøindikatorer og integrationsindikatorer, hvoraf værdien af

miljøskaderne så vidt muligt fremgår

• Gennemgang af oplysnings- og rapporteringssystemerne med henblik på indførelse af et mere

sammenhængende og effektivt system til sikring af rapportering af høj kvalitet og sammenlignelige

miljødata og oplysninger

• Fremskyndelse af udviklingen af geografiske informationssystemer og anvendelsen af telemåling til støtte

for udformning og gennemførelse af miljøpolitiske foranstaltninger

Midtvejsrapport og en endelig vurdering af programmet ved Kommissionen

Endelig foreslås det, at Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af programmet i løbet

programmets fjerde år og at Kommissionen forelægger denne midtvejsrapport for Europa-Parlamentet og

Rådet sammen med sine eventuelle forslag til ændringer.

Det foreslås tillige, at Kommissionen gennemfører en afsluttende vurdering af programmet og miljøtilstanden

og {{SPA}}udsigterne i løbet af programmets sidste år.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget er rettet mod miljøproblemer de steder, hvor der er brug for indgreb og

lederskab på europæisk plan, dvs. når der er tale om grænseoverskridende problemer, som i sagens natur

kræver grænseoverskridende løsninger.

En mere konkret vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet vil være relevant i forbindelse med

udmøntningen af programmet.

4. Konsekvenser for Danmark

Forslaget har til formål at fastlægge en overordnet ramme for Fællesskabets miljøpolitik over en 10 års periode.

Kommissionen har anført, at forslaget ikke beskriver nøjagtig, hvilke tiltag og foranstaltninger, der vil blive

behov for, og at der efterfølgende vil blive taget initiativer til konkrete foranstaltninger, hvor de finansielle

virkninger vil blive behandlet. Forslaget i sig selv har derfor ikke økonomiske eller admin istrative

konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Forslaget er den 8. februar 2000 udsendt i høring til en bred række interessenter med frist til 15. marts 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget den 14. februar 2001, hvor der er fremkommet følgende

bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening var enig i den danske holdning. DN finder det for uambitiøst, når der i

udkastet til miljøhandlingsprogram henvises til, at der kræves yderligere undersøgelser på forskellige områder,

inden man kan opstille konkrete målsætninger. Med hensyn til spørgsmålet om ubæredygtige subsider

fremførte DN, at man forestillede sig dette udsagn rettet mod landbrugsstøtten, so m i denne sammenhæng er

et væsentligt indsatsområde. DN fandt endeligt, at de mål, som ikke kan opfyldes indenfor en tiårs periode bør

fastholdes som mere langsigtede mål.

Det økologiske Råd var ligeledes enig i dansk holdning, og fandt, at der i Kommissionens udkast lægges for

meget vægt på cost-benefit beregninger. Der lægges også for stor vægt på frivillige aftaler. Det Økologiske Råd

anbefaler, at synspunktet vedrørende subsidier fastholdes men omformuleres. Herudover fandt Det

Økologiske Råd, at der skulle være en klarere målsætning om at f jerne pesticider fra landbruget, og fremførte

sammen med Greenpeace og Dansk Vandværksforening, at udtrykket bæredygtig anvendelse af pesticider var

misvisende.

Dansk industri hilser Kommissionens forslag velkomment, men finder programmet meget svagt og uden

ambitioner. DI mener, at Kommissionen har forsømt at etablere sammenhæng med den bredere strategi for

bæreddygtig udvikling, som er under udarbejdelse. DI mener endvidere, at forslaget mangler visioner med

hensyn til at sikre afkobling af økonomisk vækst og miljøbelastning. DI savner begrundelse for udvælgelsen af

de miljøpolitiske p rioritetsområder.

Punkt 3 {{SPA}} Miløintegration i EU´s sektorpolitikker

Der foreligger ikke dokumenter til punktet

1. Status

Med henblik på at udmønte Amsterdam.Traktatens artikel 6 iværksatte Det Europæiske Råd i forbindelse med

topmødet i Cardiff i juni 1998 en proces, hvorefter Rådet skulle udarbejde strategier for miljøintegration. DER

anmodede rådet (landbrug, transport og energi) om at indlede denne proces.

På topmødet i Wien i december 1998 modtog DER rapporter fra disse tre rådsformation, og man opfordrede

Rådet (industri, indre marked og udvikling) om ligeledes at udarbejde strategier for miljøintegration.

På det efterfølgende topmøde i Køln blev yderligere tre rådsformationer inddraget i processen: rådet (fiskeri,

ECOFIN og Generelle Anliggender).

Til topmødet i Helsingfors i december 1999 fremlagde rådene transport, energi og landbrug vedtagne strategier

for miljøintegration. DER besluttede at de øvrige rådsformationer skulle afslutte arbejdet med

integrationsstrategierne til topmødet i Göteborg i juni 2001.

På nuværende tidspunkt foreligger der fortsat kun tre egentlige integrationsstrategier, men en række råd har

fremlagt rapporter til Det Europæiske Råd.

Drøftelser af strategier for miljøintegration er sat på dagsordenen for en række rådsmøder i løbet af foråret.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 8. februar 2001 mhp information fra Kommissionen

og formandskabet om forhandlingsstatus og det forventede videre forløb op til topmødet i Göteborg.

Ad punkt 4 - Meddelelse fra Kommissionen: Ti år efter Rio: Forberedelse af Verdenstopmødet om

Bæredygtig udvikling i 2002

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (2001) 53 endelig udgave

Resumé

Kommissionen har den 6. februar 2001 vedtaget Meddelelsen om EU{{PU2}}s forberedelse af konferencen ti

år efter Rio, Verdenstopmødet om Bæredygtig udvikling i 2002.

Formålet med meddelelsen er ifølge Kommissionen at sikre et effektivt bidrag til verdenstopmødet om

bæredygtig udvikling i 2002 bl.a. gennem iværksættelse af en koordineret EU-forberedelsesproces, der tager

udgangspunkt i strategiske målsætninger og nøglespørgsmål samt synergier med tilknyttede processer.

Kommissionens meddelelse tager udgangspunkt i , at forventningerne fra Rio-konferencen i 1992 ikke er

blevet indfriet, herunder at de rige lande ikke har ændret deres ubæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre,

og at de ikke har levet op til målsætningerne for bistanden, at trykket på naturressourcerne er vokset, og at

fattigdommen er stadig mere udbredt globalt.

Kommissionen gør det klart, at meddelelsen ikke forsøger at udstikke , hvad indholdet bør være af EU-

holdningerne på konferencen og heller ikke at foregribe resultaterne af igangværende interne EU-processer

desangående.

Det foreslås af Kommissionen, at EU bør gå efter fire hovedemner på konferencen: beskyttelse af

naturressourcegrundlaget, integration af miljøbeskyttelse og fattigdomsbekæmpelse, globaliseringen skal gøres

bæredygtig og tilskynde til god regeringsførelse og folkelig deltagelse.

Kommissionen uddyber i redegørelsen indholdet af disse fire overskrifter.

1. Status

Kommissionen vedtog den 6. februar 2001 Meddelelsen om EU{{PU2}}s forberedelse af konferencen ti år

efter Rio, Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002.

Kommissionens meddelelse er relateret til det samlede EU initiativ for bæredygtig udvikling, som omfatter

forslaget til 6. miljøhandlingsprogram, der ligeledes er vedtaget af Kommissionen og sat på dagsordenen for

rådsmødet, Kommissionens forslag til handlingsplan for bæredygtig udvikling, som endnu ikke er vedtaget

samt strategier for miljøintegration i sektorpolitikker indenfor ni rådsformationer, hvoraf tre foreligger i

endelig form (l andbrug, transport og energi) og fem er under forberedelse (indre marked, industri, udvikling,

fiskeri og Generelle anliggender). ECOFIN-rådet udarbejdede en rapport til Det Europæiske Råd i Nice i

december 2000.

Kommissionens meddelelse kan endvidere ses i sammenhæng med de strategiprocesser, der er iværksat i

forbindelse med resultaterne af Rio-Topmødet i 1992, herunder den nordiske og den arktiske strategiproces,

samt OECD-processen vedr. bæredygtig udvikling.

Der er endnu ikke oversendt grundnotat til Folketinget.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelsen er sat på dagsordenen med henblik på orienterende drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner.

2. Baggrund og formål

Formålet med meddelelsen er ifølge Kommissionen at sikre et effektivt bidrag til Verdenstopmødet om

bæredygtig udvikling i 2002, bl.a. gennem iværksættelse af en koordineret EU-forberedelsesproces, der tager

udgangspunkt i strategiske målsætninger og nøglespørgsmål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt synergier med tilknyttede processer.

Forberedelserne til konferencen Rio+10 gik for alvor i gang med vedtagelsen af en beslutning i CSD (komiteen

for bæredygtig udvikling) i foråret 2000, som opfordrede FN{{PU2}}s generalforsamling til at træffe

beslutning om tid sted, forberedelsesproces og mulige emner for Rio+10.

Ved FN{{PU2}}s 19. særlige generalforsamling i 1997, Rio+5, besluttedes det, at FN{{PU2}}s Kommission

for Bæredygtig Udvikling (CSD) skulle foretage en samlet gennemgang af gennemførelsen af Dagsorden 21

ved sin samling i 2002.

FN{{PU2}}s Generalforsamling traf den 7. december 2000 beslutning om at konferencen under titlen

Verdenskonferencen for Bæredygtig udvikling skal afholdes i Sydafrika i midten af 2002. Det nøjagtige

tidspunkt er endnu ikke fastlagt, men det sandsynlige tidspunkt er ifølge oplysninger fra CSD sekretariatet og

fra den sydafrikanske regering slutningen af juli-begyndelsen af august 2002. Den egentlige dagsorden for

verdenstopmødet forventes først endeligt fa i forbindelse med CSD 10 i foråret 2002.

Endvidere besluttede Generalforsamlingen, at der skal gennemføres en forberedelsesproces der omfatter de

internationale, regionale, subregionale og nationale niveauer. FN{{PU2}}s Kommission for Bæredygtig

Udvikling (CSD) skal stå for forberedelsen heraf og for gennemgangen af Dagsorden 21. Rio +10 vil blive

drøftet i forlængelse af den CSD-samling der finder sted i april 2001. Der gennemføres endvidere to

forberedende møder i januar og marts 2 mt et yderligere forberedende møde, på ministerniveau, i maj 2002 i

Indonesien.

Kommissionens meddelelse tager udgangspunkt i, at forventningerne fra Rio-konferencen i 1992 ikke er blevet

indfriet herunder at de rige landes ikke har ændret ubæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, og at de

ikke har levet op til målsætningerne for bistanden, at trykket på naturressourcerne er vokset, og at

fattigdommen er stadig mere udbredt globalt.

Kommissionen gør det klart, at meddelelsen ikke forsøger at udstikke, hvad indholdet bør være af EU-

holdningerne på konferencen, og heller ikke at foregribe resultaterne af igangværende interne EU-processer

desangående.

Der foreslås i meddelelsen fire strategiske målsætninger for EU: øget global retfærdighed og effektivt

partnerskab, bedre koordination og sammenhæng på internationalt plan, vedtagelse af mål for miljø og

udvikling og mere effektiv indsats på nationalt plan og overvågning.

Det foreslås af Kommissionen, at EU bør gå efter fire hovedemner for konferencen:

• beskyttelse af naturressourcegrundlaget for økonomisk udvikling

• integration af miljøbeskyttelse og fattigdomsbekæmpelse

• globaliseringen skal gøres bæredygtig

• tilskynde til god regeringsførelse og folkelig deltagelse

Samtidig understreges det, at EU bør stille sig fleksibel med hensyn til en dagsorden, der støttes af

udviklingslandene.

Kommissionen erkender, at finansiel og teknisk bistand til udviklingslandene fortsat vil være et vigtigt

spørgsmål. EU må fokusere på at opnå fremskridt på dette punkt. Betydningen af indenlandske finansielle

ressourcer, handelsliberalisering og finansstrømme fremhæves som vigtige i denne forbindelse.

Kommissionen ser tiåret for Rio-konferencen som en mulighed for at puste nyt liv i solidariteten og det

politiske engagement fra Rio. Det vil kræve, at industrilandene reelt viser vilje til at ændre deres ubæredygtige

produktions- og forbrugsmønster. Industrilandenes manglende opfyldelse af målsætningen om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udviklingsbistand står centralt, og EU bør fortsætte med at tage førerskabet som katalysator i det globale

samfunds økonomiske samarbejde.

Under overskriften resultater og udfordringer beskriver Kommissionen den faktiske udvikling for en række

miljøparametre: energiforbrug, vandressourcer, jord, biodiversitet, skov kemikalier og fiskeressourcer, og

konstaterer, at der er tale om forhindringer, som det internationale samfund vil skulle klare for at sikre en mere

bæredygtig fremtid for menneskeheden.

Kommissionen konstaterer, at grænsen for udnyttelse af mange naturressourcer (såsom vand, land, jordbund,

skove og fiskeressourcer) allerede er nået eller overskredet. Affald og emissioner forårsager alvorlige trusler for

folkesundheden overalt i verden.

Ifølge Kommissionen er den globale indkomstskævhed vokset og antallet af mennesker, der lever i absolut

fattigdom, er ligeledes vokset. På det sociale område, incl. sundhed og uddannelse, er der positive udviklinger

at spore, men den globale skævhed er fortsat stor.

I analysen af gennemførelsen af Rio-dagsordenen peger Kommissionen på følgende nøgleproblemer: det er

ikke lykkes at ændre u-bæredygtige produktions og forbrugsmønstre, der er mangel på finansielle ressourcer

herunder udviklingsbistand, indsatsen fra internationale institutioner har været utilstrækkelig, og der er

betydelige svagheder i landenes interne regeringsførelse og kapacitet.

Når det gælder EU{{PU2}}s globale rolle lægger Kommissionen vægt på sammenhæng imellem de forskellige

processer, der er sat i gang indenfor EU, herunder processen vedrørende miljøintegration og Lissabon

processen om økonomisk og social udvikling, og det foreslås, at EU kan give væsentlige bidrag, når det gælder

integration af miljømålsætninger i sektorpolitik, og at EUs holdninger på rencen skal være baseret på internt

besluttede målsætninger og aktioner, når det gælder effektiv ressourceudnyttelse.

Under overskriften EU{{PU2}}s strategiske målsætninger beskriver Kommissionen lighed og partnerskab,

som indebærer, at øget global lighed bør afspejles i både topmødets forberedelser og resultat, styrkelse af

integration og sammenhæng på internationalt plan, miljø- og udviklingsmål, hvor Kommissionens foreslår

definition af mere specifikke mål , og effektiv indsats på nationalt plan, hvor der foresl&a etablering af en

kontinuerlig peer-review proces og en effektiv opfølgning.

Når det gælder egentlige emner for konferencen fastslår Kommissionen, at der skal være tale om emner der

kan tiltrække stats- og regeringschefer, at konferencen skal være fremadskuende, men at EU ikke skal fastlåse

sin holdning til dagsordenen for tidligt. Det slås fast, at vægten på fattigdom og udvikling er vigtig, men at

opmærksomheden også skal fokusere på miljøbeskyttelse og bæredygtig forvaltn ing af naturressourcer, da det

er hele Rio-processens berettigelse.

Kommissionen redegør nærmere for de fire emnekredse, som er omtalt indledningsvist. Med hensyn til

beskyttelse af naturressource grundlaget foreslår Kommissionen, at konferencen bør koncentreres om de

spørgsmål , der er af særlig betydning for økonomisk udvikling og om spørgsmål der ikke effektivt behandles i

andre internationale processer. Oceaner, have, skove, klimaændringer og biodiversitet bør sålede s ikke have

højprioritet. Afkobling af økonomisk vækst og miljøbelastning er et vigtigt omdrejningspunkt, og foreslås som

et nøgleelement i drøftelserne på verdenstopmødet. Energi, ferskvand, og land og jordforringelse foreslås som

konkrete problemområder. Kommissionen foreslår OECD målsætningerne om at vende tendensen til tab af

naturressourcer i 2015 som en konkret målsætning.

Med hensyn til integrationen af miljøbeskyttelse og fattigdoms bekæmpelse foreslår Kommissionen at målet

må være bedre og mere sammenhængende opfølgning af udviklingsmålene fra FN-konferencerne i 90-erne.

Selvom 2002-konferencen ikke bør gentage andre igangværende processer må spørgsmål som fattigdom i

centrum på verdenstopmødet. Kommissionen nævner, at forståelse af en positiv sammenhæng mellem

miljøbeskyttelse og bekæmpelse af fattigdom er vigtig, og at et af de vigtigste resultater fra Rio-konferencen

varenigheden om, at gå bort fra troen på, at miljøproblemer kun kan løses, når der er skabt økonomisk vækst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at verdenstopmødet må fremme en mere integreret og samlet opfølgning på

udviklingsmålene fra FN-konferencerne i 90-erne.

Hvad angår emnet globalisering påpeges handel som et afgørende middel til at opnå bæredygtig udvikling ved

at inddrage udviklingslandene i den globale økonomi. Øget markedsadgang for udviklingslandenes produkter

bør dog følges op af kapacitetsopbygning. Forholdet mellem miljø og handel skal styrkes bl.a. ved at skabe

adgang til eksport af miljøvenlige produkter fra udviklingslandene og gennem stærke politikker , der sikrer, at

handel og miljø bliver gensidigt understøttende. Der peges også på, at handel kan være med til at fremme den

sociale udvikling.

Samspillet med erhvervslivet påpeges som vigtigt, og Kommissionen nævner en række vigtige processer i den

sammenhæng. Informationssamfundet nævnes ligeledes som en vigtig faktor, hvor man især må undersøge

mulighederne for at styrke den økonomiske udvikling med mindre belastning af miljøet.

Når det gælder god ledelse og medindflydelse konstateres det, at der er stadig større tilslutning til at

konferencen behandler emnet global ledelse vedrørende bæredygtig udvikling ("global governance").

Når det gælder god regeringsførelse og deltagelse peger Kommissionen på vigtigheden af at vurdere CSD

{{PU2}}s rolle og FN strukturernes aktuelle egnethed til at tage sig af bæredygtig udvikling i betragtning af

FN{{PU2}}s overordnede udviklingsstruktur. Mulighederne for at styrke de institutionelle strukturer i FN

indgår som et element i overvejelserne ved Verdenstopmødet, ligesom de regionale og nationale strukturer

fremhæves som vigtige vervejelserne.

Civilsamfundet skal inddrages yderligere fremover, og der peges på, at Århuskonventionens principper bør

gøres globale og at man bør støtte strukturer i lighed med de regionale miljøcentre.

Under overskriften "Midler til gennemførelse" peges først og fremmest på udviklingsbistand,

teknologioverførsel og kapacitetsopbygning. Vigtigheden af overførsel af finansielle privatsektorressourcer fra

nord til syd fremhæves. Der peges også på at resultaterne af forhandlingerne om genopfyldning af Den Global

Miljøfacilitet (GEF) vil få indflydelse på Verdenstopmødet. Dødvandet i forhold til ud viklingslandenes

forventninger bør overvindes ved at se på udviklingsbistandens omfang, kvalitet og indhold og ved at bakke op

om specifikke forslag på konkrete områder.

Kommissionen foreslår, at EU fremskynder sin forberedelsesproces ved at der oprettes en styregruppe, og at

der afholdes en større offentlig begivenhed om vurdering af gennemførelsen af Rio-aftalerne hidtil. I den

forbindelse bør der hentes støtte fra NGOerne, civilsamfundet skal inddrages og hånden skal rækkes ud til

udviklingslandene.

Kommissionen vil udarbejde en rapport om EU{{PU2}}s opfyldelse af Rio-forpligtelserne, og der foreslås en

arbejdsdeling mellem EU-landene i det videre forløb, bedre sammenhæng med andre FN-processer og

inddragelse af Europa-Parlamentet.

Kommissionen foreslår konkret, at civilsamfundets inddragelse bør sikres gennem etablering af den omtalte

styregruppe, og at der ved udgangen af 2001 skal afholdes et omfattende civilsamfundsarrangement. EU skal i

sin forberedelsesproces trække på erfaringer fra andre processer, herunder UN-ECE og OECD , og dialogen

med udviklingslandene understreges som vigtig.

Kommissionen konkluderer, at EU fortsat bør vise lederskab. Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem de

forskellige processer mod bæredygtig udvikling i EU, at EU bør støtte en målrettet dagsorden for Rio+10, at

EU skal være troværdig, at der skal sikres midler til gennemførelse ( politiske initiativer skal bakkes op med

finansielle midler), at der skal ske fremskridt i vigtige internationale processer inden 2002, herunder konvent

ioner og "Finance for Development"- processen samt at civilsamfundet skal inddrages, og at EU bør give

støtte til de østeuropæiske landes forberedelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets forslag til rådskonklusioner

Det svenske formandskab har den 20. februar fremlagt forslag til rådskonklusioner. I konklusionerne hilses

Generalforsamlingens beslutning samt Kommissionens meddelelse velkommen. Rådet bekræfter viljen til at

bidrage til en åben vurdering af Agenda 21 og andre resultater fra Rio-konferencen, og til at identificere midler

herunder finansielle midler til den videre implementering. Det konstareres endvidere, at Rådet ser frem til en

fortsat dialog med {{SPA enere i andre regioner og blandt andre gruppe med henblik på at fiinde konstruktiive

tilgang til de nye udfordringer. Rådet anerkender betydningen af de regionale forberedelsesprocesser og af

arbejdet med nationale bæredygtighedsstrategier. Rådet hilser resultaterne af UNEP mødet velkommen,

herunder beslutningen om en styrket global miljøstruktur. Rådet understreger at verdenstopmødet må

genoplive den politiske vilje til bæredygtig udvikling, o g at der må sikres balance mellem den økonomiske, den

sociale og den miljømæssige dimension, og at dagsordenen skal være fremadrettet.

Rådskonklusionerner peger endeligt på fem fokusområder for EU{{PU2}}s forberedelser til

verdenstopmødet: øget global lighed og partnerskab for bæredygtig udvikling, bedre integration og bedre

samarbejde i det internationale samarbejde om bæredygtig udvikling, ratifikation og implementering af

konventioner og protokoller vedtaget siden Rio-konferencen, vedtagelse eller bekræftelse af miljø og

udviklingsmæssige målsæ r og mere effektiv opfølgning nationalt og internationalt.

Endelig lægger konklusionerne op til Rådet udarbejder yderligere forslag til Det Europæiske Råd i Göteborg

som forberedelse til Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling.

3. Konsekvenser for Danmark

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.

1. Høring

Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget den 14. februar 2001, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Greenpeace fremførte, at man var enig med synspunkterne under dansk holdning, men at de foreslåede

holdninger til WTO ikke stod i forhold til de seneste begivenheder, hvor EU har besluttet ikke at åbne

markedet for sukker fra udviklingslandene, og hvor EU har lagt en ekstra told på energisparepærer fra Kina for

at beskytte det europæiske marked.

Dansk Industri er enig i de fire hovedtemaer Kommissionen har skitseret, men finder at man ikke skal

overfokusere på miljødimensionen. DI efterlyser en klar definition af bæredygtig udvikling, og understreger de

tre dimensioner. DI finder endvidere, at målsætningen om afkobling af økonomisk vækst fra miljøødelæggelse

er central, og at teknologisk udvikling og inovation bør støttes på alle områ der og niveauer.

Ad punkt 5 - Kommissionens forslag til Fællesskabets kemikaliestrategi

1. Status

Der er ikke modtaget dokumenter på punktet.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en præsentation af strategien fra

Kommissionen.

Punktet har tidligere været behandlet på Rådsmøde (miljø) den 13.-14. december 1999, på Rådsmøde (miljø)

den 22. juni 2000 og på Rådsmøde (miljø) den 18.-19. december 2000 som status for arbejdet. Heller ikke ved

disse lejligheder har der været modtaget dokumenter på punktet.

Aktuelt notat om punktet er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 3. december 1999, den 2. juni 2000.

og den 8.december. 2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På miljøministrenes uformelle møde den 24.-26. april 1998 i Chester påtog Kommissionen sig at udarbejde en

rapport om Fælleskabets politik på kemiklaieområdet. Denne rapport - Kommissionens Meddelelse om status

for EU´s kemikalielovgivning, hvori der indgik en vurdering af nøgledirektiverne på området - blev forelagt for

Rådet den 11. december 1998.

Rådet (miljø) vedtog på samlingen den 20.-21. december 1998 en række proceduremæssige og generelle

konklusioner på baggrund af denne rapport. I konklusionerne gives der udtryk for behovet for at arbejde med

udviklingen af en integreret og sammenhængende strategi for Fællesskabets kommende kemikaliepolitik, som i

tilstrækkelig grad afspejler forsigtighedsprincippet og bæredygtighedsprincippet, og som præciserer de forpligt

elser, der påhviler de involverede parter, så det bliver muligt at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers

sundhed og for miljøet i et marked for kemikalier under hurtig udvikling, og så det indre marked kan fungere

effektivt.

Rådet besluttede desuden at udarbejde en række mere principielle konklusioner.

Rådet (miljø) vedtog på samlingen den 24.-25. juni 1999 sådanne principielle konklusioner. Heri påpeges bl.a.,

at der er en række mangler i udformningen og gennemførelsen af den nuværende EF-metode til vurdering og

regulering af kemikalier, herunder især risikovurderingen af stoffer. Rådet noterer sig endvidere med

tilfredshed Kommissionens planer om at fremlægge et politikdokument , hvori den ny kemikaliestrategi og fors

kellige reguleringsmuligheder vil blive skitseret. Rådet opfordrer bl.a. Kommissionen til at basere sin strategi på

forsigtighedsprincippet, målsætningen om bæredygtighed og det indre markeds effektive gennemførelse.

Kommissionen opfordres desuden til at fremlægge et politikdokument om en ny kemikaliestrategi senest ved

udgangen af 2000 og regelmæssigt fra anden halvdel af 1999 at rapportere til Rådet om de fremskridt, der er

gjort.

1. Høring

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 14. februar 2001, hvor økologisk råd fremførte, at en

undergrænse for revurdering af kemikalier på én tons var for høj, og at undergrænser ikke alene skulle omfatte

den producerede mængde men også den importerede. Dansk Industri har fremført følgende generelle

synspunkter: At kemikalier bør vurderes på deres egentlige sundhedsska delige effekter og ikke på deres indre

eller iboende effekt, som DI finder at Kommissionen lægger op til samt, at den nye strategi ikke bør skabe nye

bureaukratiske barrierer for virksomhederne.

Ad pkt 6 {{SPA}} Klimastrategi

Resumé

Genoptagelsen af den sjette partskonference (COP6) og EU{{PU2}}s interne arbejde på klimaområdet er på dagsordenen. I

forbindelsen med genoptagelsen af COP6 sigter EU som bekendt mod at opnå en aftale, der sikrer opretholdelsen af Kyoto-

protokollens miljømæssige integritet og troværdighed. Internt gøres status over planen for EU{{PU2}}s ratifikation af Kyoto-

protokollen og arbejdet med at styrke politikker og virkemidler på f&ael niveau og nationalt niveau. I Formandskabets udkast til

rådskonklusioner understreges vigtigheden af det europæiske klimaprogram (ECCP) og udkastet til det 6. det nye

miljøhandlingsprogram, hvor klimaspørgsmålet er inde som et centralt tema. Endelig fremhæves behovet for en styrket indsats på

klimaområdet i perioden op til det kommende Europæiske Rådsmøde i Göteborg til juni og behovet for samarbejde med

ansøgerlandene på klimaområdet

1. Status

Formandskabet har sat klima på dagsordenen med henblik på at diskutere to sammenhængende emner -

videreførelsen af den sjette partskonference (COP6) under Klimakonventionen fra den 13. -25. november

2000 i Haag, og status for EU{{PU2}}s ratifikation af Kyoto-protokollen , samt med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner. Formandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, som danner baggrund for de

efterfølgende kommentarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det lykkedes som bekendt ikke at opnå en aftale i Haag. Konferencen endte med at parterne besluttede at

genoptage COP6 i Bonn i forbindelse med det 14. møde i Klimakonventionens hjælpeorganer fra den 21.maj

til den 1.juni 2001, jf. pkt 5.

Miljø- og Energiministeren har, på baggrund af Folketingets forespørgsel nr. F 16 den 16. november 2000, bl.a.

oplyst Folketinget om regeringens forhandlingslinje forud for COP6. Ligeledes har Miljø- og Energiministeren

efter mødet i Haag fremlagt en mundtlig afrapportering fra COP6 til Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg. Heri redegjorde ministeren for grunden til at mødet i Haag endte uden en aftale, der

gjorde Kyoto-protokollen ratificerbar. Som nævnt lagde Rådet (miljø) i sine konklusioner forud for COP6

afgørende vægt på opretholdelsen af Kyoto-protokollens miljømæssige integritet og troværdighed. Folketinget

benyttede i sin vedtagelse efter forespørgselsdebatten den 16. november 2000 lejligheden til at henvise til disse

konklusioner. Da de sidste tekster på COP6 ikke opfyldte disse grundlæggende hensyn, valgte Miljø- og

Energiministeren - sammen med et overv&a elig;ldende flertal af EU-ministrene - ikke at støtte en aftale.

Rådet (miljø) har bedt Kommissionen om at forelægge forslag til EU's ratifikation inden udgangen af marts

2001. På den baggrund forventes Kommissionen at fremlægge en nærmere redegørelse for indholdet af

forslaget på det kommende rådsmøde og en redegørelse for, hvornår forslaget fremlægges. Kommissionen

afventer resultatet af den genoptagede COP6, før den fremlægger et egentligt forslag til ratifikation.

2. Formål og indhold

Udkastet til Rådskonklusioner henviser til rådets (miljø) konklusioner fra 19. december 2000, og nævner

behovet for, at EU arbejder for et tilfredsstillende resultat, når COP6 genoptages. Udkastet understreger, at

resultatet af COP6 både må imødekomme kravet om miljømæssig integritet og kravet om udviklingsmæssig

troværdighed. Det genkalder behovet for konsultationer mellem alle parter før COP6 genoptages. Samtidig

understreges det, at EU {{SPA}} uanset resultatet af de kommende forhandlinger {{SPA}} er besluttet på at

styrke arbejdet med politikker og virkemidler både på fællesskabsniveau og nationalt niveau. I den forbindelse

henviser udkastet til det europæiske klimaprogram (ECCP) samt udkastet til det 6. miljøhandlingsprogram.

Desuden nævner udkastet, at EU er besluttet på at intensivere arbejdet med at integrere klimaovervejelser i

andre rådsformationer i de ring;neder, og at klima bør være en vigtig komponent i EU{{PU2}}s strategi for

bæredygtig udvikling, der er sat på dagsordenen for det kommende Europæiske Rådsmøde til juni i Göteborg.

Endelig understreges vigtigheden af at inddrage ansøgerlandene i EU{{PU2}}s arbejde på klimaområdet.

3. Konsekvenser

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har hverken lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske

konsekvenser for Danmark, ligesom det ikke berører det danske beskyttelsesniveau.

4. Høring

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 14. februar 2001, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Greenpeace bemærkede, at man støtter protokollens ikrafttrædelse i 2002. At ikrafttrædelse ikke afhænger ikke

af at USA ratificerer, og at der derfor er et behov for, at Danmark i højere grad selvstændigt gør en indsats for

at splitte "Umbrella" gruppen. Greenpeace støttede endvidere, at Danmark påpeger de krav som

udviklingslandene ønsker opfyldt som et grundlag for at parterne kan opnå et forhandlingsresultat.

Ad punkt 7 - Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-parlamentet om udarbejdelse af ny

badevandspolitik

KOM (2000) 860 endelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

I meddelelsen vurderer Kommissionen manglerne ved det eksisterende direktiv og udstikker

hovedprincipperne for et forslag til et nyt badevandsdirektiv.

Kommissionen mener, at manglerne ved det gældende direktiv navnlig er, at en del af parametrene er enten

forældede eller ikke relevante. Der er udelukkende ført kontrol for at overvåge overholdelse af

grænseværdierne ikke, for at opbygge et kendskab til forureningskilder m.v. Der er dermed lagt

uforholdsmæssig stor vægt på, at et badeområdes overensstemmelse med kvaliteten udelukkende bedømmes

efter, hvorvidt en nærmere defineret del af de udtagne prøver opfylder kravværdierne.

Som sigtelinier for det nye badevandsdirektiv anfører Kommissionen:

Der skal stadig være ambitiøse og retligt bindende værdier for badevandskvaliteten.

En god badevandskvalitet er imidlertid ikke blot et spørgsmål om overvågning, men også et spørgsmål om

forståelse af de tilgrundliggende processer og de forureningskilder, der indvirker på den. Forureningskilderne

skal udpeges og indgå i de planer for vandløbsoplande, der indføres med vandrammedirektivet.

Kommissionen lægger op til, at man skal betragte hvert enkelt badeområdes kvalitet over en periode på 3-5 år i

modsætning til det nuværende direktiv, der vurderer badevandskvaliteten på grundlag af én badesæsons

prøveresultater.

Kommissionen anfører, at det er væsentligt at give offentligheden de oplysninger, der er nødvendige for at de

på et velinformeret grundlag kan træffe valg om, hvorvidt og hvor de vil bade. Det nye direktiv bør kræve, at

kompetente myndigheder aktivt informere offentligheden om badevandskvaliteten. Internettet nævnes som det

bedste informationsmedie.

Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale om en meddelelse.

Meddelelsen vil ikke sig selv påvirke beskyttelsesniveauet. Det er dog udtrykkeligt sagt i meddelelsen, at

beskyttelsesniveauet for sundhed og miljø ikke bliver lavere.

Meddelelsen er blevet udsendt i høring den 25. januar 2000.

1. Status

Kommissionen sendte den 21. december 2000 meddelelsen til Rådet.

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller været drøftet i Rådet.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en orienterende drøftelse og eventuel

vedtagelse af rådskonklusioner.

2. Formål og indhold

2.1. Kommissionens forslag

Kommissionen anfører, at meddelelsens formål er at indlede en åben høringsprocedure med inddragelse af alle

interessegrupper til brug for den endelige formulering af Kommissionens forslag til nyt badevandsdirektiv.

Høringsfristen er 1. marts 2001. Der afholdes en konference efter høringen i dagene 24-28. april 2001.

Kommissionen forventer, at forslaget til nyt direktiv fremlægges medio 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I meddelelsen vurderer Kommissionen manglerne ved det eksisterende direktiv og udstikker

hovedprincipperne for et forslag til et nyt badevandsdirektiv. Den anfører desuden, at det ofte vil være for sent

at gribe ind over for en forurening, fordi en mikrobiologisk analyse er tidkrævende.