Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 839
Offentligt
1463723_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 839)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
1. marts 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde
(retlige og indre anliggender) samt mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den
15.-16. marts 2001 {{SPA}} vedlægges Indenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen for rådsmødet.
Indenrigsministeriet
Dato: 26. februar 2001
Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2001/7360-320
INM0100
Dagsordenspunkt 16): Rådets direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold (EFT 2000/C 253/01)
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 17): Orientering om ulovlig indvandring via det vestlige Balkan
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0002.png
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 18): Kollektiv evaluering: Foreløbig landerapport om Malta
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Nærhedsprincippet
*
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 19): Rådets direktiv om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse (KOM (2000) 303 endelig)
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser
*
Dagsordenspunkt 20): Rådets direktiv om ret til familiesammenføring (KOM(1999) 638 endelig og KOM (2000) 624 endelig)
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 21): Rådets forordning om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum
ved passage af de ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (KOM(2000) 27 endelig, KOM(2000) 577
endelig, KOM(2000) 577 endelig/2 og KOM (2001) 61 endelig)
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0003.png
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 22): Rådets direktiv om harmonisering af retsstillingen for tredjelandsstatsborgere med længerevarende ophold i en
medlemsstat
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 23): Rådets forordning om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse
af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 24): Rådets forordning om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og
konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger (EFT/C 164/2000)
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 25): Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold (EFT/C 200/2000)
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0004.png
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 26): Rådets afgørelse om betingelserne for medlemsstaternes visumudstedelse
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 27): Rådets forordning om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og
konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt mødet i Det Blandede Udvalg med
Norge og Island på ministerniveau den 15. {{SPA}} 16. marts 2001
Dagsordenspunkt 16): Rådets direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold
(EFT 2000/C 253/01)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Det franske formandskab har den 3. august 2000 fremsat et forslag til direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og
rejse samt ulovligt ophold og et udkast til rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på
bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold.
Forslaget til direktiv fastlægger således, hvilke handlinger medlemsstaterne skal kriminalisere, mens forslaget til
rammeafgørelse vedrører de strafferetlige sanktioner i forbindelse med menneskesmugling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0005.png
Forslaget til direktiv har hjemmel i afsnit IV, artikel 61, litra a, og artikel 63, nr. 3, litra b, i EF-traktaten og skal vedtages af
Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter
bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden
seks måneder efter vedtagelsen afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis
Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige deltagende
medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et direktivforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Danmark deltager i vedtagelsen af den tilhørende rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på
bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold. Rammeafgørelsen, der har hjemmel i søjle tre i artikel 29, artikel
31, litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b, i EU-traktaten, skal vedtages af Rådet med enstemmighed.
Sagen skal drøftes i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau samt på rådsmødet med henblik på politisk enighed.
•
Indhold
Den bestemmelse i direktivet, som skal drøftes på rådsmødet, indeholder en definition af menneskesmugling.
Menneskesmugling defineres som hjælp,
der ydes forsætligt,
eller forsøg på at hjælpe en udlænding, der ikke er statsborger i en
EU-medlemsstat eller i Norge eller Island, til at trænge ind eller rejse
gennem
en medlemsstats eller Norges eller Islands
område og der ved overtræde den pågældende stats lovgivning vedrørende udlændinges indrejse
eller gennemrejse.
Bestemmelsen indeholder i modsætning til Schengen-konventionens artikel 27, stk. 1, ikke et krav om berigelsesforsæt i
forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse.
Baggrunden for ikke at fastsætte krav om berigelsesforsæt er at lette bevisbyrden for medlemsstaternes myndigheder i
forbindelse med straffesager mod personer, der er tiltalt for menneskesmugling.
Direktivet pålægger medlemsstaterne at iværksætte passende sanktioner over for enhver, som med vinding for øje
forsætligt
hjælper eller forsøger at hjælpe en udlænding, der ikke er statsborger i en EU-medlemsstat eller i Norge eller Island, med at
opholde sig på en medlemsstats eller Norges eller Islands område og derved overtræde den pågældende stats lovgivning
vedrørende udlæn dinges ophold.
Baggrunden for at fastsætte krav om berigelsesforsæt i forbindelse med hjælp til ulovligt ophold skal søges i ønsket om at
holde nære slægtninge til den pågældende tredjelandsstatsborger eller organisationer med et humanitært sigte uden for
direktivets anvendelsesområde.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen,
Udlændingestyrelsen
og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Udkastet til direktiv er forelagt for Europa-Parlamentet, der den 15. februar 2001 efter at have vedtaget en række ændringsforslag forkastede det
franske initiativ.
Som de væsentligste af disse ændringsforslag kan anføres:
◦ Indføjelse af en ny bestemmelse, der gør det muligt at pålægge arbejdsgivere, der ulovligt beskæftiger udlændinge, administrative eller
strafferetlige sanktioner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0006.png
◦ Fritagelse for sanktioner for fysiske og juridiske personer, der krænker direktivet i humanitært øjemed.
◦ Indførelse af en økonomisk udligningsordning mellem medlemsstaterne indbyrdes, således at de medlemsstater, der på grund af deres
geografiske beliggenhed og beskaffenhed er særligt hårdt ramt af ulovlig indvandring, kompenseres økonomisk.
Forslaget til direktiv er ikke undergivet samarbejdsproceduren i TEF artikel 251, jf. TEF, afsnit IV, artikel 67, hvorfor Europa-Parlamentet
alene høres over forslaget.
Europa-Parlamentets udtalelse vedrørende direktivforslaget har endnu ikke været undergivet behandling i rådsregi.
1.
Nærhedsprincippet
Direktivet er et led i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Hensynet til gennemførelsen af ensartede regler i medlemsstaterne
på dette område gør, at rent nationale tiltag må anses for utilstrækkelige. Forslaget findes derfor at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i
vedtagelsen.
Bistand til ulovlig indrejse eller gennemrejse
Ved en eventuel tilknytning på mellemstatsligt grundlag
vil direktivets gennemførelse i dansk ret nødvendiggøre en ændring af
udlændingelovens § 59, stk. 5, i relation til hjælp til ulovlig gennemrejse i Danmark med henblik på at indrejse ulovligt i
en anden stat og hjælp til ulovlig indrejse i en anden stat fra Danmark.
Bistand til ulovligt ophold
For så vidt angår spørgsmålet om berigelsesforsæt i relation til hjælp til ulovligt ophold i Danmark skønnes direktivets gennemførelse i dansk ret
ikke at ville medføre ændringer af udlændingelovens § 59, stk. 5, idet direktivet alene fastsætter minimumskrav til den nationale lovgivning, hvorfor
det fortsat vil være muligt at straffe for hjælp til ulovligt ophold i Danmark i t ilfælde, hvor der ikke foreligger berigelsesforsæt.
Endvidere bemærkes, at såvel artikel 27, stk. 1, i Schengen-konventionen som direktivet pålægger medlemsstaterne at
indføre passende sanktioner over for enhver, der bistår en tredjelandsstatsborger med at opholde sig ulovligt på en anden
medlemsstats territorium. Det kan i den forbindelse muligvis overvejes at præcisere ordlyden i udlændingelovens § 59,
stk. 5, således at det klart fremgår, at hjælp til ulovligt ophold i en anden stat ligeledes er omfattet af bestemmelsen.
For så vidt angår spørgsmålet om berigelsesforsæt i relation til hjælp til ulovligt ophold i en anden stat henvises til det
ovenfor anførte vedrørende hjælp til ulovligt ophold i Danmark.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes forsætlig bistand til ulovlig indrejse og ophold i Danmark med bøde, hæfte
eller fængsel i indtil to år.
På samme måde straffes den, der for vindings skyld bistår en udlænding med at indrejse i Danmark med henblik på
herfra at indrejse i et andet land, hvor udlændingen vil blive afvist eller tilbagesendt, eller som for vindings skyld bistår
en udlænding med at indrejse i et andet land, hvor udlændingen vil blive afvist eller tilbagesendt.
Efter straffelovens § 125 a straffes menneskesmugling efter udlændingelovens § 59, stk. 5, under skærpende
omstændigheder med fængsel i indtil fire år.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 125 a, at bestemmelsen alene forudsættes anvendt, når der foreligger
berigelsesforsæt.
En eventuel tilknytning på mellemstatsligt grundlag skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Sagen er tidligere blevet forelagt for Folketingets Rets- og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30.
november {{SPA}} den 1. december 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0007.png
Dagsordenspunkt 17): Orientering om ulovlig indvandring via det vestlige Balkan
Nyt notat.
1.
Indledning
Den 17. januar 2001 afholdt Kommissionen et møde med eksperter fra medlemsstaterne. På mødet præsenterede
Kommissionen en kortfattet analyse af situationen vedrørende illegal indvandring i hver af staterne på Balkan, en
gennemgang af forskellige initiativer på området både i og uden for Den Europæiske Unions regi, Den Europæiske Unions
muligheder for at finansiere kommende initiativer sam t endelig en liste over henholdsvis kortsigtede og langsigtede
forholdsregler, som Den Europæiske Union vil kunne tage med henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring via Balkan.
Kommissionen afholdt den 15. februar 2001 et nyt møde med ekspertgruppen med henblik på at drøfte spørgsmål
vedrørende implementeringen af de kortsigtede forholdsregler og spørgsmål vedrørende koordineringen af forskellige
igangsatte initiativer i relation til "Balkan-ruten".
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. {{SPA}} 16. marts 2001 forventes Kommissionen at orientere Det
Blandede Udvalg på ministerniveau om de påtænkte forholdsregler i relation til bekæmpelse af ulovlig indvandring via
Balkan, herunder spørgsmålet om koordinering af Den Europæiske Unions indsats.
•
Indhold
Ad hoc ekspertgruppen ledet af Kommissionen har anbefalet at koncentrere Den Europæiske Unions indsats til bekæmpelse
af ulovlig indvandring fra Balkan om staterne på det vestlige Balkan, det vil sige Forbundsrepublikken Jugoslavien, Bosnien-
Hercegovina, Kroatien, den tidligere Jugoslaviske republik Makedonien (FYROM) og Albanien.
Ekspertgruppen har peget på Bosnien-Hercegovinas porøse grænse til Forbundsrepublikken Jugoslavien og Bosnien-
Hercegovinas og Forbundsrepublikken Jugoslaviens visumpolitik i forhold til statsborgere fra Iran, Tyrkiet og Kina som
hovedårsager til den illegale indvandring til Vesteuropa og Den Europæiske Union via Balkan.
For at bremse den illegale indvandring foreslår ekspertgruppen, at der sættes ind på tre hovedområder i de ovennævnte stater
på det vestlige Balkan, nemlig forbedring af grænsekontrollen, opbygning af asylsystemer og styring af indvandring samt
indledning af en politisk dialog om løsning af disse problemer.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen,
Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres over initiativet, da der alene er tale om en orientering.
•
Nærhedsprincippet
Formålet med initiativet er bekæmpelse af ulovlig indvandring og den hermed forbundne organiserede grænseoverskridende
kriminalitet. Denne opgave kan på grund af sit omfang ikke løses tilfredsstillende af de enkelte medlemsstater, hvorfor
initiativet skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0008.png
Sagen skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 18): Kollektiv evaluering: Foreløbig landerapport om Malta
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Rådet vedtog den 29. juni 1998 en fælles aktion om en mekanisme for kollektiv evaluering af kandidatlandenes iværksættelse,
anvendelse og faktiske gennemførelse af EU{{PU2}}s acquis på området for retlige og indre anliggender.
Den pågældende mekanisme er nærmere beskrevet i det aktuelle notat, der blev sendt til Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. - 29. maj 1998.
Ekspertgruppen, der er nævnt i artikel 2 i den fælles aktion, blev nedsat den 10. juli 1998. Gruppen har til opgave at
forberede og ajourføre kollektive evalueringer af kandidatlandene på området for retlige og indre anliggender.
Ekspertgruppen afholder jævnlige møder.
Artikel 4 i den fælles aktion indeholder en bestemmelse, hvorefter Rådet skal orienteres om fremskridtene og resultaterne i
forbindelse med de kollektive evalueringer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. - 28. maj 1999 godkendte Rådet en rapport om fremskridtene og
resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. oktober 1999 fik Rådet forelagt to landerapporter fra ekspertgruppen om
kandidatlandene Estland og Polen. Rapporterne blev taget til efterretning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. marts 2000 fik Rådet forelagt to landerapporter fra ekspertgruppen om
kandidatlandene Tjekkiet og Ungarn. Rapporterne blev taget til efterretning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000 fik Rådet forelagt to foreløbige rapporter fra ekspertgruppen
om kandidatlandene Slovenien og Cypern. Rapporterne blev taget til efterretning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000 fik Rådet forelagt en foreløbig rapport fra
ekspertgruppen om kandidatlandet Rumænien. Rapporten blev taget til efterretning.
På rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000 fik Rådet forelagt foreløbige rapporter fra ekspertgruppen om kandidatlandene
Letland, Litauen, Bulgarien og Slovakiet. Rapporterne blev taget til efterretning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. {{SPA}} 16. marts 2001 eller på et snarligt efterfølgende møde vil Rådet få forelagt en
foreløbig rapport om kandidatlandet Malta til orientering.
Indhold
Rapporten indeholder information om og status på kandidatlandets iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af
EU{{PU2}}s acquis på området for retlige og indre anliggender opdelt i fem hovedområder; grænsekontrol, asyl, migration,
politisamarbejdet og retligt samarbejde.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0009.png
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen,
Udlændingestyrelsen
og Indenrigsministeriet (formand).
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27. - 28. maj 1999, den 4.
oktober 1999, den 27. marts 2000, den 29. maj 2000 og den 28. september 2000.
Dagsordenspunkt 19): Rådets direktiv om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse (KOM (2000) 303
endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Kommissionen har den 23. juni 2000 fremsat forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger til fremme af
en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af disse personer og følgerne heraf.
Kommissionens direktivforslag er fremsat
med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, nr. 2, litra a. Direktivet skal i henhold til
Traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages med enstemmighed efter høring i Europa-Parlamentet.
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. {{SPA}} 30. maj 2000. På mødet i Strategisk Komite (SCIFA) under Rådet
den 22. {{SPA}} 23. februar 2001 koncentreredes drøftelserne omkring artiklerne 4 (den midlertidige beskyttelses varighed), 5 og 6 (beslutningsprocedure), 16 (adgang til
asylprocedure) og kapitel VI (solidaritet). Det forventes, at drøftelserne på rådsm& retlige og indre anliggender) den 15. {{SPA}} 16 marts 2001 hovedsagelig vil koncentrere
sig om de samme emner.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
•
Indhold
Direktivforslaget indeholder bestemmelser om procedurerne for varighed, iværksættelse og ophør af den midlertidige beskyttelse. Endvidere reguleres medlemsstaternes forpligtelser over for de personer, der nyder
midlertidig beskyttelse, herunder adgang til arbejde, passende bolig, lægehjælp samt skolegang, adgang til familiesammenføring og forpligtelser over for mindreårige uledsagede personer, der nyder midler tidig
beskyttelse.
Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser vedrørende solidaritet medlemsstaterne imellem i forbindelse med modtagelse og fordeling af personer, der er berettiget til midlertidig beskyttelse. Desuden
forudsættes det, at de foranstaltninger, der er omhandlet i direktivforslaget, kan støttes økonomisk gennem Den Europæiske Flygtningefond, som blev vedtaget på rådsmødet den 28. september 2000.
Endelig omhandler direktivforslaget fordrevne personers adgang til asylproceduren, forholdene omkring tilbagevenden og foranstaltninger efter den midlertidige beskyttelses ophør.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty
International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsminister
iet, Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
Udvalgets medlemmer er blevet skriftligt hørt over forslaget. Høringssvarene fra organisationerne blev i forbindelse med fremsendelse af grundnotatet om direktivforslaget fremsendt til Folketingets Retsudvalg og
Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 10. og den 11. oktober 2000.
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget.
•
Nærhedsprincippet
Fællesskabets asyl- og flygtningepolitiske mål omfatter blandt andet fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og konsekvenserne heraf
(EF-traktatens artikel 63, nr. 2, litra b). Fællesskabet har således kompetence til at iværksætte foranstaltninger til at fremme dette mål.
Målet om at skabe en bedre balance mellem de forskellige medlemsstaters indsats vedrørende modtagelse af flygtninge og fordrevne kan blandt andet opnås ved, at der som foreslået på baggrund af et
frivillighedsprincip træffes afgørelse om fysisk fordeling af de fordrevne mellem medlemsstaterne.
Forslaget skønnes i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1 deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0010.png
Rådsdirektivet vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Såfremt tilsvarende regler ønskes indført i Danmark, vil det kræve ændringer i udlændingelovgivningen.
De statsfinansielle konsekvenser afhænger af omfanget af en eventuel beslutning om iværksættelse af midlertidig beskyttelse.
•
Tidligere forelæggelser
Sagen blev forelagt for Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. {{SPA}} 30. maj 2000.
Herudover er Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg tilsendt et grundnotat om forslaget henholdsvis den 10. og den 11. oktober 2000.
Dagsordenspunkt 20): Rådets direktiv om ret til familiesammenføring (KOM(1999) 638 endelig
og KOM (2000) 624 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Kommissionen har den 11. januar 2000 fremsat et forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføring.
Kommissionens direktivforslag om ret til familiesammenføring er fremsat med hjemmel i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, nr. 3, litra a.
Direktivet skal i henhold til traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages med enstemmighed efter høring i Europa-Parlamentet.
Forslaget blev forud for den officielle fremsættelse præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. december 1999.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det forventes, at spørgsmålet, om hvorvidt flygtninge skal være omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde, vil blive drøftet på rådsmødet den 15. {{SPA}} 16. marts 2001. Formandskabet forventer, at der
kan opnås politisk enighed herom.
•
Indhold
Formålet med direktivforslaget om familiesammenføring er at etablere en ret til familiesammenføring for de tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på en medlemsstats
område, samt for de unionsborgere, der ikke udøver deres ret til fri bevægelighed. Målet er, at retten til familiesammenføring kan udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstater.
Forslaget indeholder en fastlæggelse af, hvilke referencepersoner der kan opnå familiesammenføring, samt en angivelse af, hvilke familiemedlemmer der kan familiesammenføres.
Endvidere indeholder forslaget en opregning af de betingelser, der kan stilles for meddelelse af tilladelse til familiesammenføring. Medlemsstaterne kan således som udgangspunkt
bl.a. stille krav om, at referencepersonen råder over en passende bolig, en sygeforsikring samt stabile og tilstrækkelige midler. Herudover kan medlemsstaterne som udgangspunkt
kræve, at referencepersonen har haft lovligt ophold i medlemsstaten i en periode på op til et å r, inden der kan meddeles familiesammenføring.
Endvidere indeholder direktivforslaget bestemmelser om procedurerne for indgivelse og behandling af en ansøgning om familiesammenføring, bestemmelser om medlemsstaternes
adgang til at meddele afslag på ansøgningen eller inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis det konstateres, at tilladelsen er opnået gennem forfalskning af
dokumenter, svig, proformaægteskab eller proformaadoption. Forslaget indeholder desuden bestemmel ser om retsmidler i forbindelse med afslag på ansøgningen eller inddragelse
eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse.
Efter forslaget skal familiesammenførte ægtefæller, samlevere og børn, der er blevet myndige, senest efter fire års ophold, hvis den familiemæssige tilknytning stadig eksisterer,
meddeles en selvstændig opholdstilladelse, således at de ikke længere er afhængige af referencepersonens opholdstilladelse.
Efter direktivforslaget skal de familiesammenførte familiemedlemmer have samme rettigheder som unionsborgere for så vidt angår retten til undervisning, lønnet beskæftigelse,
selvstændig erhvervsvirksomhed, erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse og videre- og efteruddannelse.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk
Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen,
Udlændingestyrelsen
og Indenrigsministeriet (formand).
Udvalgets medlemmer er endvidere skriftligt blevet hørt over forslaget. Høringssvarene blev i forbindelse med fremsendelsen af grundnotatet om direktivforslaget fremsendt
til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 3. april 2000.
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet fremlagde den 6. september 2000 sin udtalelse om Kommissionens direktivforslag.
Europa-Parlamentet støtter den generelle fremgangsmåde og hovedlinjerne i Kommissionens forslag, især indførelsen af en ret til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, der allerede har ophold i
medlemsstaterne. Europa-Parlamentet vedtog 17 ændringsforslag.
Kommissionen udarbejdede på baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse et revideret forslag om ret til familiesammenføring, hvori Kommissionen har accepteret de fleste af Europa-Parlamentets ændringsforslag
helt eller delvist, i visse tilfælde med forbehold af ændringer i ordlyden.
Det væsentligste ændringsforslag, Europa-Parlamentet har vedtaget, og som Kommissionen har taget højde for i sit reviderede forslag, sigter på en begrænsning af anvendelsesområdet, idet Europa-Parlamentet finder,
at personer, der nyder subsidiær beskyttelse, bør udelukkes fra anvendelsesområdet. Europa-Parlamentet opfordrede samtidig til, at der hurtigt vedtages et forslag om modtagelse af disse personer og deres ophold.
•
Nærhedsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0011.png
Forslaget findes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed indebærer, at der skal vedtages fælles regler
vedrørende indvandringspolitikken.
Det specifikke formål med Kommissionens forslag er at indføre en ret til familiesammenføring, som kan udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstaterne, idet reglerne for indrejse
og ophold for tredjelandsstatsborgeres familiemedlemmer på nuværende tidspunkt varierer fra den ene medlemsstat til den anden.
Fastsættelsen af fælles kriterier vil kunne begrænse risikoen for, at tredjelandsstatsborgere udelukkende vælger bestemmelsesland afhængigt af, hvor de gunstigste betingelser findes,
og de fælles kriterier må således kunne begrænse bevægeligheden af personer mellem medlemsstaterne.
Det fremgår af direktivforslaget, at forslaget fastsætter en række rammeprincipper, mens det overlades til medlemsstaterne at vælge den form og de midler, der er mest
hensigtsmæssige, når principperne skal gennemføres inden for de nationale retlige rammer og i den nationale kontekst.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvis forslaget vedtages, vil direktivet som følge af Danmarks forbehold for samarbejdet om asyl og indvandring i søjle 1 ikke være bindende for Danmark.
Såfremt Danmark ved en parallel mellemstatslig aftale skulle beslutte at tilslutte sig direktivforslaget, vil gennemførelsen af parallelaftalen i dansk ret nødvendiggøre ændringer i
udlændingeloven m.v.
En eventuel parallel mellemstatslig aftale og gennemførelsen heraf i dansk ret vil endvidere medføre visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er
muligt at skønne endeligt over.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Sagen har tidligere til orientering været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. november 1999 og Folketingets Retsudvalg den 25. november 1999 forud for rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 2. december 1999.
Herudover er Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg den 3. april 2000 tilsendt et grundnotat om direktivforslaget.
Dagsordenspunkt 21): Rådets forordning om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i
besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
(KOM(2000) 27 endelig, KOM(2000) 577 endelig, KOM(2000) 577 endelig/2 og KOM ( 2001) 61 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Kommissionen har den 26. januar 2000 fremsat forslag til rådsforordning om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage
af de ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen).
Kommissionens forslag til forordning er fremsat med hjemmel i afsnit IV, artikel 62, nr. 2, litra b), nr. i) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten).
Forordningsforslaget skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, stk. 3, vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.
Det er hensigten, at den kommende forordning skal erstatte forordning (EF) nr. 574/99, der afløste forordning (EF) nr. 2317/95 efter sidstnævntes ophævelse af EF-Domstolen ved
dom af 10. juni 1997.
Det fremsatte forordningsforslag indeholder som bilag en landeliste, dels over lande, hvis statsborgere er visumpligtige {{SPA}} "negativlisten" (bilag I), og dels over lande, hvis
statsborgere er fritaget for kravet om visum {{SPA}} "positivlisten" (bilag II).
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Ifølge artikel 4 finder artikel 1 og 2 dog
bl.a. ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborg ere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser.
Sagen skal drøftes i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
På rådsmødet den 15. {{SPA}} 16. marts 2001 eller på et snarligt efterfølgende rådsmøde forventes forslaget til visumforordning vedtaget.
•
Indhold
Formålet med forordningsforslaget er at sikre en fuldstændig harmonisering af reglerne for, hvilke landes statsborgere der er visumpligtige, og hvilke landes statsborgere der er
fritaget for visum. Efter forslaget skal statsborgere fra tredjelande, der er opført på listen i bilag I, være i besiddelse af visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser, og
statsborgere fra tredjelande, der er opført p&ar ing; listen i bilag II, vil være fritaget for visumkrav ved passage af medlemsstaternes ydre grænser.
Vurderingen af, om et givet tredjeland skal opføres på listen over lande, hvis statsborgere er visumpligtige, eller listen over lande, hvis statsborgere er fritaget for visum, er ifølge
Kommissionens indledende bemærkninger til forordningsforslaget foretaget ud fra 3 hovedkriterier: kontrollen med illegal indvandring, hensynet til den offentlige orden og hensynet
til internationale relationer med tredjelandet.
Ifølge forslaget defineres et visum i forordningens forstand som en tilladelse, der er udstedt af en medlemsstat, eller en afgørelse, der er truffet af en medlemsstat, og som kræves før
indrejse på medlemsstatens område enten med henblik på et planlagt ophold i denne eller flere medlemsstater på højst tre måneder i alt eller med henblik på transit gennem en eller
flere medlemsstaters områder bortset fra lufthavnst ransit.
Forordningsforslaget vedrører alene spørgsmålet om anvendelse eller ikke-anvendelse af visumkravet ved passage af de ydre grænser.
Forslaget indeholder en opremsning af de personkategorier, inden for hvilke medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser fra visumpligten eller visumfritagelsen. Dette gælder for
indehavere af diplomatpas, tjenestepas og andre officielle pas, personale inden for civil luft- og skibsfart, flypersonale og ledsagende personale på nødhjælps- eller redningsflyvninger
og andet hjælpepersonale i katastrofe- og ulykkestilfælde, besætning på skib e i internationale farvande samt indehavere af officielle dokumenter udstedt af internationale
organisationer. Dette er i overensstemmelse med folkeretten og sædvane, hvor der gælder særlige regler for personer, der på grund af deres funktion har særlige rejsedokumenter,
eller som har særlige hverv eller funktioner.
Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0012.png
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk
Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen,
Udlændingestyrelsen
og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet afgav den 5. juli 2000
første gang
udtalelse om forslaget, i hvilken Parlamentet giver udtryk for stor tilfredshed med Kommissionens hurtige fremlæggelse af
forordningsforslaget efter Amsterdamtraktatens ikrafttræden.
Europa-Parlamentet finder herudover, at forslaget i store træk opfylder Parlamentets hovedkrav. Betænkningen indeholder derfor alene få ændringer, herunder et forslag om, at en
teknisk bestemmelse om sidestilling af opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat med et visum, udgår af forordningen.
På rådsmødet den 28. september 2000 blev der givet udtryk for, at Europa-Parlamentet skal høres på ny, idet forslaget har undergået væsentlige ændringer, siden Parlamentet
blev hørt første gang, herunder ændringen vedrørende udskudt ikrafttræden.
Efter opnåelsen af politisk enighed på rådsmødet den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 blev forslaget den 11. december 2000 på ny sendt til høring i Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets udtalelse
foreligger endnu ikke.
•
Nærhedsprincippet
Med EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), nr. i) har Fællesskabet enekompetence til at opstille listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, og de
tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.
Kommissionen finder, at der er behov for en forordning og ikke et direktiv, idet fastsættelsen af lister over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, og de
tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, har til formål at sikre en ensartet implementering i medlemsstaterne. Således vil en eventuel forsinket implementering i en
medlemsstat vanskeliggøre gennemførelsen af visumordningen. Kommissionen finder det derfo r nødvendigt og hensigtsmæssigt at anvende en forordning fremfor et direktiv.
Det skønnes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet fastsættelse af ensartede bestemmelser om, hvilke lande, hvis statsborgere er fritaget for visumkrav, og
de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, er nødvendigt som følge af indarbejdelsen af Schengen-reglerne i EU-regelsættet, og dette vil ikke kunne nås ved
nationale foranstaltninger alene.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forordningen vil indebære en tilpasning af udlændingelovens bestemmelser om visum.
Forordningen skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Grundnotat om visumforordningen blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2000 og til Folketingets Retsudvalg den 6. juni 2000.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000.
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 blev sagen forelagt Folketingets Retsudvalg til orientering og Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.
Dagsordenspunkt 22): Rådets direktiv om harmonisering af retsstillingen for tredjelandsstatsborgere med
længerevarende ophold i en medlemsstat
Nyt notat.
1.
Indledning
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. {{SPA}} 16. marts 2001 vil præsentere et forslag til retsakt om harmonisering af retsstillingen
for tredjelandsstatsborgere med længerevarende ophold i en medlemsstat.
Det kommende forslag forventes fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten, artikel 63, nr. 3, litra a, samt artikel 63, nr. 4. Direktivet skal i henhold til traktatens artikel 67, stk. 1,
vedtages med enstemmighed efter høring i Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
•
Indhold
Det forventes, at direktivforslaget vil indeholde bestemmelser om forslagets anvendelsesområde, betingelserne for at opnå status af længerevarende ophold, hvilke rettigheder der er
knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.
Endvidere forventes direktivforslaget at indeholde bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger til at opholde sig i en anden medlemsstat, kriterierne herfor, herunder for fri
bevægelighed og for, hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at opholde sig i en anden medlemsstat, skal have, herunder retten til familiesammenføring.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0013.png
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk
Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er endnu ikke hørt, da forslaget ikke foreligger.
•
Nærhedsprincippet
En nærmere vurdering af nærhedsprincippet afventer det kommende direktivforslag.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1 deltager Danmark ikke i den kommende vedtagelse af direktivforslaget, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Direktivforslaget vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet direktivet ikke får virkning her i landet.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kunne kræve ændringer i blandt andet udlændingelovgivningen. Det bemærkes, at forslaget endnu ikke er modtaget.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 23): Rådets forordning om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets
forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med
henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen
Nyt notat.
1.
Indledning
Udkast til Rådets forordning om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med
henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen blev fremsat den 21. december 2000.
Udkastet til forordning om gennemførelsesbestemmelser til Eurodac er fremsat med hjemmel i Eurodac-forordningens artikel 22, stk. 1.
Eurodac-forordningens artikel 22, stk. 1, bestemmer, at Rådet skal vedtage de gennemførelsesbestemmelser, der er nødvendige for henholdsvis at fastlægge den i artikel 4, stk. 7,
omhandlede procedure for indsamling, videregivelse og sammenligning af fingeraftryk og den i artikel 12, stk. 1, omhandlede procedure for blokering af oplysninger, samt udarbejde
de i artikel 12, stk. 2, omhandlede statistikker. Disse gennemførelsesbestemmelser skal vedtages af R&a ring;det med kvalificeret flertal.
Det fremgår yderligere af Eurodac-forordningens artikel 22, stk. 1, at i de tilfælde, hvor gennemførelsesbestemmelserne har indflydelse på de driftsomkostninger, som
medlemsstaterne skal afholde, træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.
Idet gennemførelsesbestemmelserne for visse medlemsstater vil kunne medføre øgede driftsomkostninger, forventes det, at forslaget vil skulle vedtages med enstemmighed.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Da udkast til forordning om gennemførelsesbestemmelserne henviser til Eurodac-forordningen, der er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, nr. 1, litra a),
deltager Danmark ikke i vedtagelsen af udkastet til forordning.
Danmark har på rådsmødet den 2. december 1999 (retlige og indre anliggender) tilkendegivet, at man ønsker at tilslutte sig Eurodac-systemet på mellemstatsligt grundlag.
Udkastet til forordning om gennemførelsesbestemmelser til Eurodac-forordningen forventes vedtaget enten på rådsmødet den 15. - 16. marts 2001 eller på et snarligt efterfølgende
rådsmøde.
•
Indhold
Forordningsforslaget indeholder definitioner og tekniske regler for videregivelse af fingeraftryk, herunder at fingeraftrykkene skal videregives ad elektronisk vej. Herudover
indeholder forslaget regler om gennemførelsen af sammenligninger af fingeraftrykkene og videregivelsen af resultater, herunder at enhver anmodning skal færdigbehandles af den
centrale enhed inden for 24 timer.
Det fremgår yderligere, at den centrale enhed skal sørge for en passende teknisk adskillelse af de registrerede oplysninger om henholdsvis asylansøgere og de udlændinge, der
pågribes i forbindelse med ulovlig passage af en ydre grænse.
Endvidere fremgår det, at den centrale enhed skal udarbejde statistik over asyl-ansøgere, der har søgt asyl i flere medlemsstater, og over hvilke medlemsstater det drejer sig om.
Endelig skal den centrale enhed føre protokol over al databehandling i enheden blandt andet med henblik på at oplyse formålet med behandlingen, tidspunktet og hvem, der er de
ansvarlige personer for indlæsningen og søgningen. Det fremgår, at protokollen kun må benyttes til kontrol af databehandlingens overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne og
til sikring af datasikkerheden.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0014.png
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk
Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres, jf. artikel 22, stk. 1, i Eurodac-forordningen.
•
Nærhedsprincippet
Gennemførelsesbestemmelserne til Eurodac-forordningen skal vedtages af Fællesskabet, da det drejer sig om et fælles regelsæt til gennemførelse af et fællesskabsinstrument.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1 deltager Danmark ikke i den kommende vedtagelse af forslag til forordning om gennemførelsesbestemmelser til Eurodac-forordningen, der således ikke vil
være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Forslaget til forordning vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet forslaget ikke får virkning her i landet.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, skønnes disse imidlertid ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser afhænger af, hvilken transmissionsform medlemsstaterne vælger i relation til formidling af oplysninger til og fra den centrale enhed.
Det skønnes, at en oprettelse af Eurodac-systemet herudover vil medføre statsfinansielle konsekvenser i relation til de foranstaltninger, der på nationalt plan skal gennemføres med
henblik på etablering og opretholdelse af en dansk kommunikationsforbindelse til den centrale enhed. Hertil kommer de udgifter, der vil være forbundet med videregivelse og
modtagelse af oplysninger fra den centrale enhed. Det er endnu for tidligt at angive det nøjag tige omfang af disse udgifter.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen. Vedtagelsen af Eurodac har været forelagt for Folketingets Europaudvalg med
henblik på forhandlingsoplæg i forbindelse med rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 4. {{SPA}} 5. december 1997 og den 3. {{SPA}} 4. december 1998.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er endvidere løbende blevet orienteret om arbejdet vedrørende Eurodac i forbindelse med rådsmøderne (retlige og indre
anliggender) den 20. {{SPA}} 21. juni 1994, den 22. {{SPA}} 23. november 1995, den 19. {{SPA}} 20. marts 1996, den 4. {{SPA}} 5. juni 1996, den 26. {{SPA}} 27. maj 1997,
den 28. {{SPA}} 29. maj 1998, den 24. september 1998, den 12. marts 1999, den 27. {{SPA}} 28. maj 1999, den 29. oktober 1999, 0.
Herudover har Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg modtaget grundnotat om Eurodac-forordningen den 14. september 1999.
Dagsordenspunkt 24): Rådets forordning om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne
vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af
visumansøgninger (EFT/C 164/2000)
Nyt notat.
1.
Indledning
Initiativ fra Republikken Finland med henblik på vedtagelse af Rådets forordning om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og
konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visum-ansøgninger blev fremsat den 18. november 1999 under finsk formandskab.
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2 og nr. 3, og skal vedtages med enstemmighed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold
til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder efter vedtagelsen afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis
Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige deltagende medlemsstater.
Det finske forslag til forordning omhandler procedurespørgsmål for ændringer i Schengen-dokumenter. Der er derfor tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Sagen skal drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
På rådsmødet den 15. {{SPA}} 16. marts 2001 forventes det, at man vedtager forslaget til forordning.
•
Indhold
Inden Schengen-acquiset med Amsterdamtraktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev gjort til en del af det EU-retlige regelsæt, blev opdateringen af blandt andet de fælles
konsulære instrukser om behandling af visumansøgninger i de diplomatiske missioner og faste konsulater foretaget ved en beslutning herom i Schengen Eksekutiv Komitéen.
Efter Schengen-reglernes inkorporering i EU ses der at være et behov for at fastlægge, hvem der har kompetencen til at foretage ændringer af blandt andet ovennævnte instrukser.
Formålet med forslaget til forordning er at forbeholde Rådet retten til i løbet af den femårige overgangsperiode omtalt i artikel 67, stk. 1, i EF-traktaten enstemmigt at vedtage, ændre
og ajourføre detailbestemmelser og konkrete procedurer vedrørende visse dele af:
◦ de fælles konsulære instrukser og bilagene hertil og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0015.png
• Schengen-konsultationsnettets tekniske specifikationer, der blandt andet indeholder vejledning om, hvordan medlemslandene foretager høringer og forespørgsler af de
øvrige medlemsstater inden for det kommunikationssystem, der bruges i forbindelse med udstedelse af et visum (Schengen-konsultationsnettet)
Rådet vil i løbet af femårs perioden undersøge, på hvilke betingelser sådanne gennemførelsesbeføjelser kan overdrages til Kommissionen efter overgangsperiodens udløb.
Af artikel 2 fremgår, at de enkelte medlemslande har kompetence til at foretage ændringer i visse dele af de fælles konsulære instrukser, i håndbogen over dokumenter, som kan
forsynes med visum, i håndbogen vedrørende udstedelse af Schengen-visa i tredjelande, hvor ikke alle Schengenlande er repræsenteret, samt i bilag 6 og 9 til Schengen-
konsultationsnettets tekniske specifikationer.
1.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk
Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Det finske forslag til forordning blev den 9. juni 2000 sendt til høring i Europa-Parlamentet. Man afventer for tiden Europa-Parlamentets udtalelse.
•
Nærhedsprincippet
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet visse ændringer i de fælles konsulære instrukser kun kan foretages på fællesskabsniveau af hensyn til
ensartetheden i et fælles arbejdsredskab for de visumudstedende myndigheder. På de områder i de fælles konsulære instrukser, hvor medlemsstaterne med fordel kan træffe afgørelse
om indholdet, e r kompetencen tillagt medlemsstaterne.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til forordning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Ved en eventuel tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag, skønnes forordningens gennemførelse i dansk ret hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 25): Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til
længerevarende ophold (EFT/C 200/2000)
Nyt notat.
1.
Indledning
Initiativ fra Den Franske Republik med henblik på vedtagelse af Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold blev fremsat den 23. maj
2000.
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2, litra b), nr. ii), og artikel 63, nr. 3, litra a), og skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af
Europa-Parlamentet.
Vedtagelsen af forordningsforslaget forudsætter vedtagelsen af initiativ fra Republikken Finland med henblik på vedtagelse af Rådets forordning om at forbeholde Rådet
gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger. Det finske initiativ er sat på rådsmødets
dagsordenen til vedtagelse, jf. punkt 24.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold
til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig
herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Sagen skal drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
På rådsmødet den 15. - 16. marts 2001 eller et snarligt efterfølgende rådsmøde forventes forslaget til forordning vedtaget.
•
Indhold
En person, der er indehaver af et nationalt visum til længerevarende ophold udstedt af en medlemsstat, kan med de gældende regler kun foretage en enkelt transitrejse gennem de
øvrige medlemsstaters transitområde til den visumudstedende stats område.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0016.png
Formålet med forslaget er at ligestille et nationalt visum til længerevarende ophold, der udstedes af visse medlemsstater med henblik på efterfølgende udstedelse af opholdstilladelse,
med et ensartet visum til kortvarigt ophold, således at en person med et nationalt langtidsvisum får samme ret til at indrejse i alle medlemsstater i de første tre måneder af visaets
gyldighedsperiode.
For at kunne indrejse i de øvrige medlemsstater skal indehaveren af langtidsvisaet som indehavere af et ensartet visum til kortvarigt ophold opfylde indrejsebetingelserne i artikel 5,
stk. 1, litra a), c), d), og e), i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen. Det vil sige, at den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt pas, skal kunne dokumentere
opholdets formål, have de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til opholdet og til hjemrejsen til hjemlandet eller til gennemrejse til et tredjeland, den pågældende må
ikke være indberettet til SIS som uønsket, og han/hun må ikke udgøre en trussel for den offentlige orden, nationale sikkerhed eller internationale forbindelser.
Forordningsforslaget vil ændre Schengen-konventionens artikel 18 og de fælles konsulære instruksers punkt 2.2.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk
Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet afgav den 18. januar 2001 udtalelse om forordningsforslaget, hvori Parlamentet blandt andet gav udtryk for, at man burde have valgt et andet hjemmelsgrundlag.
Parlamentet foreslår i udtalelsen, at forordningen som hjemmel i stedet bør henvise til EF-traktatens artikel 62, nr. 3, der vedrører de betingelser, på hvilke tredjelandsstatsborgere frit
kan rejse inden for medlemsstaternes område i højst tre måneder. Parlamentet finder, at dette hjemmelsgrundlag er i bedre overensstemmelse med det egentlige formål med det
franske initiativ, nemlig at gøre det lettere for indehavere af et nationa lt visum til længerevarende ophold, som endnu ikke har nogen opholdstilladelse, at rejse inden for
medlemsstaternes område i højst tre måneder.
•
Nærhedsprincippet
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet en ensartethed i retten til at rejse i medlemsstaterne med et langtidsvisum udstedt med henblik på
opholdstilladelse ikke ville kunne opnås uden fællesskabsregler.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til forordning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, jf. Protokollen om Danmarks Stilling.
Ved en eventuel tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag, vil forordningens gennemførelse i dansk ret kræve ændringer i udlændingelovgivningen.
Der vil således skulle ændres i lov nr. 410 af 10. juni 1997 (Lov om ændring af udlændingeloven (Schengenkonventionen m.v.), § 2b, stk. 3, 1. pkt, der omhandler udlændinges ret til
at gennemrejse Danmark, hvis de er i besiddelse af et visum med gyldighed begrænset til et andet Schengenland.
Med lovændringen skal der skabes hjemmel til, at en udlænding med et visum udstedt af et andet Schengenland med henblik på opholdstilladelse i dette land vil kunne opholde sig i
Danmark i en periode på op til tre måneder regnet fra tidspunktet for udlændingens indrejse i Schengen-området.
En eventuel gennemførelse i dansk ret skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 26): Rådets afgørelse om betingelserne for medlemsstaternes visumudstedelse
Nyt notat.
1.
Indledning
Frankrig præsenterede den 23. maj 2000 et forslag til en forordning - nu rådsafgørelse - om betingelserne for medlemsstaternes visumudstedelse.
Forslaget til rådsafgørelse er fremsat under henvisning til finsk initiativ til Rådets forordning (endnu ikke vedtaget) om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende
visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger, der er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2 og 3.
Vedtagelsen af rådsafgørelse om betingelserne for medlemsstaternes visumudstedelse forudsætter således vedtagelsen af nævnte finske initiativ, der er sat på rådsmødets dagsorden til
vedtagelse, jf. punkt 24.
Ifølge artikel 1, stk. 1, i det finske initiativ til forordning skal rådsafgørelsen om betingelserne for medlemsstaternes visumudstedelse vedtages af Rådet med enstemmighed uden
høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til rådsafgørelse om betingelserne for medlemsstaternes visumudstedelse, der emnemæssigt falder ind under EF-traktatens
artikel 62, nr. 2, litra b), nr. ii), og derfor er omfattet af det danske forbehold.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold
til artikel 5 i nævnte protokol inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil
afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de ø vrige medlemsstater.
Det fremgår af præamblen til rådsafgørelse om betingelserne for medlemsstaternes visumudstedelse, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Forslaget skal drøftes i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0017.png
På rådsmødet den 15. - 16. marts 2001 eller på et snarligt efterfølgende rådsmøde forventes forslaget til rådsafgørelse vedtaget.
•
Indhold
Formålet med rådsafgørelsen er at gennemføre en harmonisering af betingelserne for visumudstedelse, navnlig for den dokumentation, der vedlægges visumansøgningerne, hvad
enten det drejer sig om krav om rejseforsikring eller en vurdering af omfanget af subsistensmidler.
Visumansøgere skal således ifølge forslaget til rådsafgørelse kunne dokumentere, at de er i besiddelse af en rejseforsikring, der dækker hjemsendelses- og hospitalsudgifter i tilfælde af
sygdom eller ulykke. Der skal dog under det lokale konsulære samarbejde være mulighed for at undtage fra kravet i visse tilfælde.
Herudover skal ansøgere ifølge forslaget fremlægge dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler, der som udgangspunkt skal være i den størrelsesorden, der angives i bilaget til
rådsafgørelsen, 40 euro per dag. Dette beløb er et fælles, vejledende beløb, hvis omfang reguleres konkret og individuelt i forhold til opholdets varighed og formål. I vurderingen skal
i givet fald indgå det forhold, at en v&ae lig;rt i modtagerlandet helt eller delvist påtager sig visumansøgers underhold.
Indholdet af rådsafgørelsen er tænkt indføjet som en ændring i de Fælles Konsulære Instrukser, del V, punkt 1.4 og dermed af bilag 7, der indeholder de af Schengen-landene
nationalt fastsatte beløb til underhold.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk
Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
•
Nærhedsprincippet
Det skønnes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet udarbejdelsen af fælles betingelser for visumudstedelse med henblik på indrejse i medlemsstaterne er
nødvendig for at undgå forskelsbehandling af personer, der søger om visum til det fælles Schengen-område.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til rådsafgørelsen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen. En
eventuel tilknytning til rådsafgørelsen på mellemstatsligt grundlag vil kræve en ændring i udlændingebekendtgørelsen for så vidt angår krav om rejse-/sygeforsikring.
Udlændingebekendtgørelsen er for tiden under revision med henblik på Danmarks kommende indtræden i Schengen-samarbejdet. En af bestemmelserne omhandler betingelserne
for udstedelse af et ensartet visum. Kravet om en rejse-/sygeforsikring vil kunne indføjes som en del af denne bestemmelse.
En eventuel gennemførelse i dansk ret skønnes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 27): Rådets forordning om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse
detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning
Nyt notat.
1.
Indledning
Initiativet fra Den Portugisiske Republik med henblik på vedtagelse af Rådets forordning om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser
og konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2 (a) og (b), og skal vedtages med
enstemmighed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold
til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder efter vedtagelsen afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis
Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige deltagende medlemsstater.
Det portugisiske forslag til forordning omhandler procedurespørgsmål for ændringer i Schengen-dokumenter. Der er derfor tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Sagen skal drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
På rådsmødet den 15. {{SPA}} 16. marts 2001 forventes det, at man vedtager forslaget til forordning.
•
Indhold
Schengen-reglerne blev med Amsterdamtraktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 inkorporeret i EU. Forud herfor blev opdateringen af Den Fælles Håndbog om grænsekontrol og
overvågning af medlemsstaternes ydre grænser vedtaget i Schengens Eksekutivkomité.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463723_0018.png
Den nævnte håndbog anvendes til Schengenlandenes kontrol af de ydre grænser, og der er løbende behov for at ajourføre og tilføje håndbogen oplysninger, herunder i forbindelse
med nye medlemsstaters indtræden i Schengen.
Formålet med forslaget til forordning er at forbeholde Rådet retten til i løbet af den femårige overgangsperiode omtalt i artikel 67, stk. 1, i EF-traktaten enstemmigt at vedtage,
ændre og ajourføre detailbestemmelser og konkrete procedurer vedrørende visse dele af Den Fælles Håndbog. Rådet vil i løbet af 5-års perioden undersøge, på hvilke
betingelser sådanne gennemførelsesbef&osl ash;jelser kan overdrages til Kommissionen efter overgangsperiodens udløb.
Artikel 1 nævner de procedurer og bilag i Den Fælles Håndbog, som Rådet skal kunne ændre eller ajourføre. Der er tale om bilag vedrørende fælles procedurer for ydre
grænsekontrol, som Schengenlandene skal være enige om at ændre.
Artikel 2 nævner til forskel herfra de procedurer og bilag, som kan ændres af en medlemsstat, uden at Rådet behøver at træffe afgørelse herom. Der er hovedsagelig tale om bilag
indeholdende Schengenlandenes oplysninger om f.eks. nationale sanktioner for uautoriseret grænsepassage {{SPA}} oplysninger, som de øvrige Schengenlande blot skal orienteres
om.
Det bemærkes endvidere, at Den Fælles Håndbog indeholder en række bilag, som også er indeholdt i de fælles konsulære instrukser vedrørende visumudstedelse. Disse bilag skal
ajourføres i overensstemmelse med det finske initiativs retningslinier for opdatering af de fælles konsulære instrukser.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk
Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Rådet afventer Europa-Parlamentets udtalelse, der forventes at foreligge den 12. marts 2001.
•
Nærhedsprincippet
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet visse ændringer i Den Fælles Håndbog kun kan foretages på fællesskabsniveau af hensyn til ensartetheden
i et fælles arbejdsredskab for de grænsekontrollerende myndigheder. På de områder i Den Fælles Håndbog, hvor medlemsstaterne alene skal orientere de øvrige medlemsstater om
deres nationale lo vgivning eller praksis, er kompetencen tillagt medlemsstaterne.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til forordning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, jf. Protokollen om Danmarks Stilling.
Ved en eventuel tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag, skønnes forordningens gennemførelse i dansk ret hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.