Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 978
Offentligt
1463586_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 978)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 289 (Løbenr. 14214)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
21. marts 2001
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 14. marts 2001 (Alm. del {{SPA}} bilag 902) vedlægges
Udenrigsministeriets og Økonomiministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 135.
Udenrigsministeriet N.1, j.nr. 400.B.3-4-2-5
Økonomiministeriet Eksp.nr. 00139561
Den 21. marts 2001
Spørgsmål i Folketingets Europaudvalg nr. 135 af 14. marts 2001 til skriftlig besvarelse (Alm. del {{SPA}} bilag 902):
Spørgsmål 135:
"Ministeren bedes {{SPA}} som lovet på Europaudvalgsmødet den 9. marts 2001 {{SPA}} oversende et notat vedrørende
det retlige grundlag og komitologiproceduren i forbindelse med rapporten om regulering af de europæiske
værdipapirmarkeder (Lamfalussy-rapporten)".
Svar:
Der henvises til vedlagte skriftlige svar på spørgsmålet.
Det retlige grundlag og komitologiproceduren i forbindelse med Lamfalussy-rapporten.
1. Retsgrundlaget for gennemførelsesbeføjelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463586_0002.png
I henhold til EF-traktatens artikel 202 skal Rådet for at sikre virkeliggørelsen af de i EF-traktaten opstillede mål og de
deri fastsatte vilkår:
"- i de retsakter, det vedtager, tildele Kommissionen beføjelser til at gennemføre de af Rådet udfærdigede
retsakter. Rådet kan opstille visse nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser. Rådet kan ligeledes i
særlige tilfælde forbeholde sig retten til selv direkte at udøve gennemførelsesbeføjelser. Ovennævnte vilkår
skal være i overensstemmelse med de principper og regler, som Rådet, der træffer afgørelse med
enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, har fastsat i
forvejen."
Bestemmelsen giver Rådet hjemmel til at fastsætte de nærmere vilkår for Kommissionens udøvelse af de
gennemførelsesbeføjelser, som Rådet tildeler den. Det sker ved, at Rådet fastsætter dels, hvilke spørgsmål, der kan
afgøres i en komité, dels hvilken form for komité, der skal anvendes.
Sådanne komitéprocedurer har været anvendt i EU-samarbejdet i mange år, ikke mindst vedrørende landbrugspolitik, EU
{{PU2}}s handel med tredjelande, det indre marked, sundhed og miljø.
Rådet vedtog i 1987 sin første "komitologi-afgørelse". I juni 1999 blev 1987-afgørelsen erstattet med en ny og forenklet
afgørelse med henblik på at skabe større ensartethed og forudsigelighed i valget af de udvalg/de procedurer, der knyttes
til gennemførelsen af retsakterne.
Afgørelsens artikel 1 opstiller rammerne for tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser:
"Med undtagelse af særlige og begrundede tilfælde, hvor basisretsakten, giver Rådet ret til selv direkte at udøve visse
gennemførelsesbeføjelser, tillægges disse Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne herom i basisretsakten. Disse
bestemmelser skal indeholde de væsentligste bestanddele af de således tillagte beføjelser.
Når basisretsakten foreskriver særlige vilkår med hensyn til proceduren for vedtagelse af gennemførelse sforanstaltninger, skal disse
vilkår være i overensstemmelse med procedurerne i arti kel 3, 4, 5 og 6."
Afgørelsens artikel 3, 4 og 5 rummer de tre centrale procedurer:
Rådgivningsproceduren (artikel 3)
Forvaltningsproceduren (artikel 4)
Forskriftsproceduren (artikel 5)
Herudover findes en fjerde mere speciel procedure: beskyttelsesproceduren (artikel 6), der dog kun gælder i
tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger.
Af særlig relevans for den aktuelle sag er forskriftsproceduren:
"1. Kommissionen bistås af et forskriftsudvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har
Kommissionens repræsentant som formand.
2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver
udtalelse om udkastet inden for en frist, som formanden kan fastsætte alt efter, hvor meget spørgsmålet haster. Det
udtaler sig med det flertal, der efter traktatens artikel 205, stk. 2, gælder for afgørelser, som Rådet skal træffe på
forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget vægtes de s temmer, der afgives af repræsentanterne for
medlemsstaterne, som anført i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.
3. Med forbehold af artikel 8 vedtager Kommissionen de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med
udvalgets udtalelse.
4. Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen
udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger , der skal træffes, og underretter
Europa-Parlamentet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463586_0003.png
5. Er Europa-Parlamentet af den opfattelse, at et forslag, der er forelagt af Kommissionen i henhold til en
basisretsakt vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, indebærer en overskridelse af de
gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, underretter det Rådet om sin holdning.
6. Rådet kan, når det skønner det hensigtsmæssigt under hensyntagen til en sådan holdning træffe afgørelse om
forslaget med kvalificeret flertal og inden for en frist, der fastsættes i hver enkelt basisretsakt, men som under ingen
omstændigheder kan være på over tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet.
Har Rådet inden for denne frist med kvalificeret flertal tilkendegivet, at det er imod forslaget, behandler
Kommissionen forslaget på ny. Den kan forelægge Rådet et ændret forslag, forelægge sit forslag på ny eller
fremsætte forslag til en retsakt i henhold til traktaten.
Har Rådet ved udløbet af denne frist hverken vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller
tilkendegivet, at det er imod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, vedtager Kommissionen den
foreslåede gennemførelsesakt."
Af relevans for den aktuelle sag er endvidere afgørelsens artikel 8, der lyder som følger:
"Hvis Europa-Parlamentet med en begrundet beslutning gør opmærksom på, at et udkast til
gennemførelsesforanstaltninger, som forventes vedtaget, og som er blevet forelagt for et udvalg i henhold til en
basisretsakt vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, indebærer en overskridelse af de
gennemførelsesbeføjelser, som er fastlagt i basisretsakten, behandler Kommissionen udkastet på ny. Under hensyn til
denne beslutni ng kan Kommissionen under overholdelse af fristen for den igangværende procedure forelægge udvalget et
nyt udkast til gennemførelsesforanstaltninger, videreføre proceduren eller forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et
forslag til retsakt i henhold til traktaten.
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og udvalget om, hvad den agter at gøre på baggrund af Europa-
Parlamentets beslutning og om begrundelses herfor."
2. Lamfalussy-rapportens komitéer
Lamfalussy-gruppens forslag hviler på et ønske om at skabe mere hurtige, effektive og tilpasningsdygtige
reguleringsmekanismer på værdipapirområdet, der kan imødegå den hastige udvikling på det finansielle
marked.
Det foreslås derfor, at Rådet og Europa-Parlamentet skal kunne vedtage rammedirektiver, der fungerer som
overordnet regelværk. Disse direktiver skal fastlægge rammerne for den mere specifikke regulering af området i
form af retsakter udstedt af Kommissionen. Kommissionen skal samarbejde med to til formålet oprettede
komitéer: EU{{PU2}}s værdipapirkomité (EU Securities Committee - ESC) og en værdipapirtilsynskomité
(EU S ies Regulators Committee - ESRC).
Processen opdeles i 4 trin. De to komitéer involveres på trin 2 og 3. På trin 2 skal de på trin 1 vedtagne
rammedirektiver udmøntes i mere detaljerede regler. På trin 3 skal en mere konsistent og ensartet anvendelse af
det samlede regelværk sikres. Trin 4 vedrører reglernes håndhævelse.
ESC vil både skulle fungere som Kommissionens rådgiver og bistå i forbindelse med vedtagelsen af
foranstaltninger til gennemførelse af rammedirektiverne. ESC fungerer, når den bistår Kommissionen i
forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltningerne, som en forskriftskomité i komité-
afgørelsens forstand. Den eneste forskel er at der på forhånd er enighed om at ESC skal være en højniveaugr
uppe.
ESRC udgøres af nationale eksperter på området og skal dels fungere som rådgiver (på trin 2), dels sikre
ensartet og konsistent anvendelse af de vedtagne regler på bl.a. nationalt plan (på trin 3). ESCR er ikke en
komité i komitologi-afgørelsens forstand, og det lægges der ikke op til i Lamfalussy-raporten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463586_0004.png