PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 979
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 979)

Det Europæiske Råd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

22. marts 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råd i Stockholm

den 23.-24. marts 2001 Kommissionens arbejdsdokument vedr. første statusrapport over realiseringen af det

europæiske forsknings- og innovationsrum, 7254/01.

FØLGESKRIVELSE

fra:

David O'SULLIVAN, generalsekretær for Europa-Kommissionen

modtaget den:

16. marts 2001

til:

Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant

Vedr.:

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

Første statusrapport over realiseringen af det europæiske forsknings-

og innovationsrum

Rapport til Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2001) 465.

________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

: SEK(2001) 465

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 16.3.2001

SEK(2001) 465

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

Første statusrapport over realiseringen af det europæiske forsknings- og innovationsrum

Rapport til Det Europæiske Råd i Stockholm, den 23.-24. marts 2001

Fra idé til realitet

I det år, der er gået siden Det Europæiske Råds møde i Lissabon, er der taget nogle vigtige indledende skridt i retning af

virkeliggørelsen af de konkrete mål, der blev sat for realiseringen af det europæiske forsknings- og innovationsrum.

Den indsats, som medlemsstaterne, Kommissionen, de øvrige vesteuropæiske lande og ansøgerlandene har ydet, må

videreføres og intensiveres.

Det er baggrunden for denne rapport, som Det Europæiske Råd anmodede om på mødet i Nice. Den er udarbejdet med

følgende tre formål:

1. at gøre status over de opnåede resultater

1. at udpege, hvilke opgaver der ikke er afsluttet, og på hvilke punkter der stadig er brug for en særlig indsats

1. at afstikke kursen for de kommende års arbejde med realiseringen af det europæiske forskningsrum.

Rapporten indeholder en uddybning og supplering af de punkter, der er præsenteret i Kommissionens generelle bidrag til

Det Europæiske Råds møde i Stockholm, som har titlen

"Udnyttelse af den europæiske unions potentiale - konsolidering

og udbygning af Lissabon-strategien".

Den beskriver navnlig det vigtige bidrag, som EU's nye forskningsrammeprogram 2002-2006, foreslået af

Kommissionen i februar, vil yde til realiseringen af det europæiske forskningsrum. Rammeprogrammet er netop lagt

tilrette med dette mål, og det vil bidrage til dets realisering ved at understøtte medlemsstaternes indsats på de forskellige

områder, der passerer revy i dette dokument.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målene fra Lissabon

Benchmarking af forsknings- og innovationspolitikker

På sit møde i Lissabon opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde et system til

benchmarking af de nationale forskningspolitikker og opstille en række kvantitative indikatorer med udgangspunkt i en

åben koordineringsmetode.

I forlængelse af Rådets (forskningsministrene) resolution af 15. juni 2000 kunne Kommissionens tjenestegrene den 16.

november efter indgående drøftelser med medlemsstaterne forelægge Rådet en metode til benchmarking af

forskningspolitikkerne og 20 kvantitative indikatorer på følgende fire hovedområder:

1. menneskelige ressourcer

1. offentlige og private investeringer i forskning og udvikling

1. videnskabelig og teknologisk produktivitet

1. forskningens betydning for erhvervslivets konkurrenceevne og beskæftigelsen.

Der er i samarbejde med medlemsstaternes statistiske institutioner udarbejdet en metode til indsamling af data for de 15

indikatorer, det er let at få oplysninger om.

Der er for hvert af ovennævnte hovedområder nedsat en arbejdsgruppe bestående af sagkyndige på områderne. De har

haft til opgave at analysere dataene, se nærmere på de kvalitative aspekter af de forskellige spørgsmål og undersøge den

forskningspolitiske udvikling på de pågældende områder med henblik på at indkredse og videreformidle bedste praksis.

I en rapport, der bliver forelagt for Rådet (forskningsministrene) den 26. juni 2001, analyseres de første data for de 15

førnævnte indikatorer, som er indsamlet og ajourført af de nationale statistiske instanser. De første resultater af analysen

af forskningspolitikkerne kan fremlægges omkring udgangen af 2001 med henblik på Det Europæiske Råds møde i

foråret 2002.

Sagkyndige fra medlemsstaterne og Kommissionen vil sideløbende hermed indlede arbejdet med de sidste 5 indikatorer.

Der er derudover påbegyndt en kvalitativ analyse af spørgsmål i forbindelse med, hvad den almindelige befolkning ved

om forskning, og hvilken opfattelse den har af forskning.

Kommissionen præsenterede i sin meddelelse af september 2000 om

"Innovation i en videnbaseret økonomi"

foreløbig udgave af "resultattavlen for innovation", som Det Europæiske Råd bad om på sit møde i Lissabon.

Den består af 16 kvantitative indikatorer for innovationsspørgsmål, fordelt på 4 kategorier, der svarer til følgende

hovedområder:

1. menneskelige ressourcer

1. skabelse af ny viden

1. formidling og udnyttelse af viden

1. finansiering af innovation, output og markeder.

"Resultattavlen for innovation" omfatter også elementer til en kvalitativ benchmarking af innovationspolitikkerne.

Som ønsket af Det Europæiske Råd i Lissabon bliver der i juni 2001 fremlagt en ny udgave af "resultattavlen for

innovation".

1. Opnåede resultater

: Emner, metodologi og indikatorer for benchmarking af forskningspolitikker er fastlagt. Der er fremlagt

en foreløbig udgave af "resultattavlen for innovation".

1. Ikke afsluttede opgaver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

: Analyse af de første foreliggende data for de 15 indikatorer og forelæggelse af en ny udgave af

"resultattavlen for innovation" (juni 2001). Præsentation af de første resultater af analysen af

forskningspolitikkerne (ultimo 2001). Fastlæggelse af de fem nye indikatorer og indsamling af de første

dertil hørende data.

1. Langsigtede mål

: Hyppigere ajourføring af indikatorerne. Nye regelmæssige benchmarking-cyklusser, der også omfatter

lande, der er associeret til EU's forskning, bl.a. ansøgerlandene; det indebærer, at deltagerne fastlægger

kvantitative politiske mål, og at der indføres et rapporteringssystem om de dertil påkrævede

foranstaltninger.

Kortlægning af den videnskabelige ekspertise i Europa

Kommissionen og medlemsstaterne blev på Det Europæiske Råds møde i Lissabon opfordret til at kortlægge den

videnskabelige ekspertise i Europa og sørge for dens udbredelse, og har i forlængelse af Rådets resolution af 15. juni i

fællesskab fastlagt en metodologi hertil, som bygger på objektive indikatorer og peer review. Der er fastlagt følgende

fremgangsmåde i fire etaper, som er ved at blive sat i gang:

1. Indkredsning af ekspertiseområder og inden for hvert af dem nogle særlige emner, der skal analyseres

1. Undersøgelse af, hvad der offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter, og hvor ofte artiklerne citeres

1. Evaluering af data, som sagkyndige fra forskning og erhvervsliv har indsamlet

1. Sammenfatning og fremlæggelse af resultaterne.

I første omgang bliver kortlægningen begrænset til tre bredt definerede områder, nemlig nanoteknologi, livsvidenskaber

og økonomi. I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon koncentreres

opmærksomheden på nyopståede emner og sektorer, hvor videnforøgelsen sker særlig hurtigt.

Der er offentliggjort et arbejdsdokument med nærmere oplysninger om metoden, og de sagkyndiges analysearbejde

påbegyndes i løbet af april. Målet er at kunne præsentere det første kort over Europas forskningsekspertise på de

førnævnte områder henimod udgangen af 2001.

1. Opnåede resultater

: Metodologien er fastlagt og der er truffet beslutning om, hvilke områder der skal behandles først.

1. Ikke afsluttede opgaver

: Udarbejdelse og fremlæggelse af det første kort over disse tre områder (omkring udgangen af 2001).

1. Langsigtede mål

: Indkredsning af nye områder og udarbejdelse af kort over de områder, hvor videnforøgelsen sker.

Oprettelse af samarbejdsnet mellem nationale forskningsprogrammer

Der er taget følgende konkrete initiativer med henblik på at fremme oprettelse af samarbejdsnet mellem nationale

forskningsprogrammer og - i overensstemmelse med henstillingerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon - etablere

mekanismer med en sådan virkning:

1. En høring af medlemsstaterne om, hvordan og i hvor høj grad de har åbnet deres forskningsprogrammer for

andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelser til at oprette et informationssystem for forskere og politikere med detaljerede oplysninger om

nationale forskningspolitikker og -programmer

1. Indsamling af oplysninger om medlemsstaternes programmer og foranstaltninger til støtte for innovation.

I sammenhæng med den opfordring, Rådet fremsatte i resolutionen af 15. juni 2000, bliver der forelagt en statusrapport

herom for Rådet på mødet den 26. juni.

1. Opnåede resultater

: Der er gennemført en indledende analyse af situationen med hensyn til åbning af de nationale

forskningsprogrammer, og der er truffet forberedelser til oprettelse af et informationssystem om nationale

forskningsprogrammer.

1. Ikke afsluttede opgaver

: Igangsætning af informationssystemet og af tilbundsgående analyser.

1. Langsigtede mål

: Oprettelse af en eller flere mekanismer for netsamarbejde.

Oprettelse af et elektronisk højhastighedsnet for europæisk forskning

Der er, som Det Europæiske Råd fremsatte ønske om i Lissabon, taget betydningsfulde skridt hen imod oprettelse af et

højhastighedsnet for europæiske forskning.

GEANT-projektet, der startede i november 2000, går ud på at koble nettene i 30 europæiske lande sammen, hvilket ved

udgangen af 2001 skulle give den tværeuropæiske kommunikationsinfrastruktur på dette område en kapacitet på 2,5

Gbit/s, og for en særlig vigtig kernes vedkommende sågar 10 Gbit/s (det er mindst 16 gange den nuværende kapacitet).

Hensigten er, at ydelsesniveauet skal fordobles hvert år i de næste 4 år.

Lanceringen af det sideløbende arbejde med en distribueret højhastighedsarkitektur, GRID, skal på længere sigt gøre det

muligt at skridt for skridt nå op på de 100 Gbit/s, som er målet i Rådets henstilling af 15. juni 2000.

1. Opnåede resultater

: GEANT-projektet om udvikling af et tværeuropæisk kommunikationsnet, som skal blive operationelt med

en kapacitet på 2,5-10 Gbit/s ved slutningen af 2001, og arbejde med udgangspunkt i GRID-konceptet er sat

i gang.

1. Ikke afsluttede opgaver

: Forøgelse af kapaciteten af det net, der opbygges på dette grundlag, og videreførelse af arbejdet med

GRID-konceptet.

1. Langsigtede mål

: Videreførelse af disse initiativer og gradvis forøgelse af nettets kapacitet til 100 Gbit/s.

Stimulering af private investeringer i forskning og teknologisk udvikling

På dette område opfordrede Det Europæiske Råd på sit møde i Lissabon til brug af skattepolitik, risikovillig kapital og

støtte fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

I efteråret 2001 påbegyndes en undersøgelse af, hvad der er bedste skattepolitiske praksis, for at fremme brugen heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tre områder, hvor samarbejde mellem Kommissionen og EIB og fælles tiltag kan komme på tale. For EIB's

vedkommende gennemføres tiltagene inden for rammerne af dens initiativ "Innovation 2000", bl.a. via Den Europæiske

Investeringsfond, EIF.

Områderne er forskningsinfrastruktur, markedsnær industriforskning og -udvikling samt støtte til finansiering af

nystartede virksomheder og "væksthuse" med risikovillig kapital.

Endelig har Kommissionen i meddelelsen

"Innovation i en videnbaseret økonomi"

fra september 2000 analyseret

innovationssituationen og de innovationspolitiske hovedlinjer i Europa. På dette grundlag har den formuleret en række

anbefalinger om, hvad der bør gøres på nationalt og europæisk niveau.

1. Opnåede resultater

: Der er udpeget muligheder for samarbejde mellem Kommissionen og EIB/EIF, og innovationssituationen

og de innovationspolitiske hovedlinjer i Europa er analyseret.

1. Ikke afsluttede opgaver

: Iværksættelse af en undersøgelse af gængs praksis inden for støtte til forskning og innovation ved fiskale

foranstaltninger og opstilling af rammerne for samarbejde mellem Kommissionen og EIB/EIF i form af et

specifikt memorandum. Kritisk gennemgang af rammerne for statsstøtte til forskning og udvikling inden

udgangen af 2001.

1. Langsigtede mål

: Oprettelse af mekanismer for komplementære eller fælles tiltag fra Kommissionen og EIB/EIF, eventuelt

også med finansiering fra anden side.

Fjernelse af hindringerne for forskermobiliteten i Europa

Rådet (forskningsministrene) opfordrede den 15. juni 2000 medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde sammen om

at katalogisere de hindringer, der i dag er for forskernes mobilitet, og gøre det nødvendige for at fjerne dem, så der kan

skabes et ægte europæisk forskersamfund.

Der er indkredset følgende fire hovedgrupper af indbyrdes sammenhængende hindringer:

1. Lovgivningsmæssige og administrative hindringer for mobilitet på tværs af landegrænserne

1. Sociale, kulturelle og praktiske hindringer for mobilitet på tværs af landegrænserne

1. Hindringer for en europæisk dimension i karriereforløbene

1. Hindringer for mobilitet på tværs af faggrænser.

En gruppe på højt niveau bestående af nationale eksperter har gennemgået situationen i medlemsstaterne på

disse områder og iværksat en analyse heraf, bl.a. med henblik på at finde frem til god praksis.

Med udgangspunkt bl.a. i dette udrednings- og analysearbejde vil de første initiativer blive taget i juni 2001.

I tilknytning til de første resultater fra Arbejdsgruppen På Højt Niveau For Færdigheder Og Mobilitet, som

Kommissionen har foreslået nedsat i sin meddelelse om

"Nye arbejdsmarkeder i EU, der er åbne for alle og giver

adgang for alle",

fremlægger Kommissionen en strategi på området. Strategien tilrettelægges i lyset af

"aktionsplanen for mobilitet",

som Det Europæiske Råd godkendte i Nice, og skal iv&a elig;rksættes i samspil med

denne handlingsplan. Den vil munde ud i forslag til en første serie initiativer til ophæve hindringerne for

forskermobilitet og til en række foranstaltninger, der skal etablere et miljø, der fremmer mobiliteten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Opnåede resultater

: Hovedtyperne af hindringer for forskernes mobilitet er indkredset, og analysen heraf er

påbegyndt.

1. Ikke afsluttede opgaver

: Tilbundsgående analyse og fremlæggelse af dens resultater samt forslag til foranstaltninger

inden for rammerne af en strategi, som Kommissionen fremlægger i juni 2001.

1. Langsigtede mål

: Vedtagelse og iværksættelse af en første række foranstaltninger samt indkredsning af næste

række foranstaltninger. Udarbejdelse af statistik om international forskermobilitet.

Indførelse af et EF-patent

For at den juridiske beskyttelse af opfindelser ved hjælp af patent kan blive lige så let og billig at opnå i EU

som hos vore største konkurrenter, opfordrede Det Europæiske Råd på sit møde i Lissabon medlemsstaterne

og Kommissionen til at sørge for, at det fra udgangen af 2001 bliver muligt at opnå et egentligt EF-patent.

Med dette for øje forelagde Kommissionen i august 2000 et forordningsforslag om indførelse af et EF-patent,

som giver juridisk beskyttelse i hele EU til en lavere pris end det nuværende system gør. Forslaget drøftes for

tiden indgående i Rådet.

En særlig bestemmelse i Nice-traktaten, som er vedtaget på regeringskonferencen om de institutionelle

reformer, bemyndiger Rådet til at instituere en domskompetence til afgørelse af sager angående såvel

gyldigheden af et EF-patent som krænkelser af det. Hvor stort et område denne nye domskompetence skal

omfatte, er dog stadig i vidt omfang et åbent spørgsmål.

Der er endnu uenighed om flere aspekter ved iværksættelsen af det nye system, bl.a. de fremtidige relationer

mellem Fællesskabet og Den Europæiske Patentorganisation og ændring af den europæiske patentkonvention.

Hvis den tidsplan, der blev fastlagt i Lissabon, skal overholdes, kræves der meget hurtige fremskridt på de

nævnte områder.

1. Opnåede resultater

: Kommissionen har forelagt et forslag til rådsforordning om EF-patenter og indledt drøftelserne

heraf.

1. Ikke afsluttede opgaver

: Oprettelse af en domskompetence for sager angående EF-patentet inden udgangen af 2001.

1. Langsigtede mål

: Indførelse af et EF-patentsystem i hele EU og udbygning af den dertil krævede infrastruktur.

Andre dimensioner af det europæiske forskningsrum

Der er også sket fremskridt på de andre områder af det europæiske forskningsrum, som er omtalt i

Kommissionens meddelelse fra januar 2000

"Mod et europæisk forskningsrum"

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videnskab og samfund

I december 2000 fremlagde Kommissionens tjenestegrene et dokument med titlen

"Videnskab, samfund og borgere

i Europa",

som behandlede spørgsmål vedrørende relationerne mellem forskningen og samfundet inden for det

europæiske forskningsrum.

Hensigten med dokumentet var at fremme debatten om emnet på europæisk plan, og det behandlede en række

punkter såsom tilrettelæggelse af forskningspolitikken efter samfundets mål, risikostyring og

forsigtighedsprincippet, etik inden for videnskab og forskning, dialog mellem forskere og borgere,

befolkningens viden om forskning samt kvinders plads og rolle inden for forskning og videnskab.

Om disse emner er der opstået en bred debat i anledning af de overvejelser man har gjort sig i Kommissionen

internt og i medlemsstaterne over temaet "videnskab og samfundsforvaltning". Drøftelserne blev indledt på

det uformelle forsknings- og undervisningsministermøde i Uppsala den 2.-3. marts 2001 og skal fortsætte bl.a.

på undervisningsministermødet den 26. maj og forskningsministermødet den 28. juni. Bl.a. med udgangspunkt

i resultate rne heraf fremlægger Kommissionen en handlingsplan inden udgangen af 2001.

I denne forbindelse bliver der lagt særlig vægt på de samfundsmæssige aspekter af udviklingen inden for

frontlinjeteknologierne, især bioteknologi.

Forskningsinfrastruktur

Efter en bredt anlagt debat med forskningsorganisationer, forskerkredse og erhvervsliv fremlagde

Kommissionens tjenestegrene i februar 2001 et dokument om forskningsinfrastruktur i Europa.

På grundlag af en analyse af den europæiske situation og de konstaterede behov foreslås der nogle

retningslinjer for en europæisk tilgang til forskningsinfrastruktur.

De vedrører bl.a. mulige mekanismer for politiske udtalelser og beslutninger på europæisk plan, opbygning af

ny infrastruktur og tiltag til optimering af udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur.

For gennemførelsen af disse tiltag står medlemsstaterne, regionale og nationale forskningsorganisationer og

-myndigheder samt til dels EU's rammeprogram for forskning. Til nogle af tiltagene vil der kunne ydes støtte

fra strukturfondene og EIB.

Det europæiske forskningsrums regionale dimension og dets udsyn til verden omkring

I sin meddelelse af januar 2000 udpegede Kommissionen to andre vigtige dimensioner af det europæiske

forskningsrum, nemlig dets regionale dimension og dets udsyn til den verden omkring. Kommissionen vil

inden juni 2001 fremlægge meddelelser om disse to emner med de første overvejelser og handlingsforslag.

EU's rammeprogram for forskning 2002-2006

EU's rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling er et vigtigt instrument for realisering af det

europæiske forskningsrum. Siden Det Europæiske Råds møde i Lissabon har man bestræbt sig på at få målene

for det europæiske forskningsrum til at indgå i gennemførelsen af det nuværende rammeprogram.

I sin meddelelse af oktober 2000 om retningslinjer for EU's indsats inden for forskning i 2002-2006

præsenterede Kommissionen i øvrigt nogle retningslinjer for det kommende rammeprogram, som var stærkt

præget af dette projekt.

Med udgangspunkt i disse retningslinjer og efter indgående drøftelser heraf blandt de ansvarlige for

forskningen i medlemsstaterne og i forsker- og erhvervskredse fremlagde Kommissionen den 21. februar 2001

sine forslag til et nyt rammeprogram med det nævnte sigte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det omfatter tre store blokke af foranstaltninger. De er hver for sig med til at realisere det europæiske

forskningsrum, dog er nogle af dem i højere grad end andre med til at virkeliggøre de mål, Det Europæiske

Råd fastsatte i Lissabon.

Under overskriften "Integration af forskningen" planlægges der foranstaltninger inden for syv udvalgte

forskningsområder, hvor en indsats fra EU's side kan tilføre en betydelig merværdi. Indsatsen vil blive iværksat

ved hjælp af nye virkemidler, der kan virke strukturerende på forskningen i Europa: "ekspertisenet",

"integrerede projekter" og EU-tilskud til nationale programmer, der gennemføres i fællesskab. Desuden skal

deres gennemf øres en kohærent mobilisering af medlemsstaternes forskningspotentiale til støtte for EU's

politikker.

Under overskriften "Strukturering af det europæiske forskningsrum" foreslås der en række foranstaltninger, der

skal medvirke til realiseringen af forskningsrummet i dets vigtigste dimensioner. I denne henseende bemærkes

især det forøgede antal foranstaltninger og fordoblingen af midlerne inden for de to nøgleområder,

forskermobilitet og forskningsinfrastruktur, et skift for innovationsforanstaltningernes vedkommende i retning

af indirekte støtte til oprettelse af virksomheder samt iværksættelse af foranstaltninger vedrørende forholdet

mellem videnskab og samfund.

Endelig vil der under titlen "Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum" blive givet støtte til

foranstaltninger, der tager direkte sigte på at knytte nationale og europæiske forskningsaktiviteter og -politikker

tættere sammen, nemlig benchmarking af forsknings- og innovationspolitikkerne og samarbejdsnet mellem

nationale programmer og åbning af dem for andre, samt samarbejde med andre europæiske fora for

videnskabeligt og teknolog isk samarbejde.

Drøftelserne af det nye rammeprogram er i gang i institutionerne, således at Rådets og Europa-Parlamentets

afgørelse skulle kunne vedtages i begyndelsen af 2002.

Processen skal holdes i gang

Realiseringen af det europæiske forskningsrum kan kun komme i stand ved en fælles målrettet indsats fra EU's

og medlemsstaternes side og fra de andre vesteuropæiske landes og ansøgerlandenes side og forudsætter en

lang række foranstaltninger på nationalt, regionalt og europæiske plan.

De mål, Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon, må betragtes som de indledende faser.

På Det Europæiske Råds møde i foråret 2002 vil Kommissionen forelægge en ny statusrapport om det

kommende års resultater vedrørende realiseringen af det europæiske forsknings- og innovationsrum.