PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 101
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 23. januar 2001

Folketingets repræsentant ved EU

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Prodi præsenterede Kommissionens

arbejdsprogram 2001 med krav om folkelig

debat om EU’s fremtid

Europa-Kommissionens italienske formand Romano Prodi benyttede lejlighe-

den til at kræve en bred dagsorden for EU-regeringskonferencen i 2004, da

han præsenterede Kommissionens årlige arbejdsprogram

for Europa-

Parlamentet på februar-sessionen i Strasbourg.

”Det kan overhovedet ikke komme på tale at begrænse dagsordenen for rege-

ringskonferencen i 2004 til de fire emner, der blev fastlagt i Nice, erklærede

kommissionsformanden. De fire omtalte emner, er dem som EU-landenes

stats- og regeringschefer blev enige om i Nice og som Europa-Parlamentet

sammenfatter under betegnelsen ”konstitutionalisering af traktaterne”:



muligheden for et kompetencekatalog, der afgrænser kompetencefordelin-

gen mellem EU og medlemslandene



fastlæggelse af status for EU’s grundrettighedscharter



forenkling af EU-traktaterne



de nationale parlamenters rolle i den europæiske arkitektur.

Prodi kom ikke nærmere ind på, hvad det er for nye emner han ønsker tilføjet

til dagsordenen for Unionens fremtid, eller for den sags skyld hvad Kommis-

sionen mener om de fire emner, der blev fastlagt i Nicetraktaten. I det hele ta-

get rummer Prodis tale kun få nye ideer til, hvordan Kommissionen forestiller

sig forløbet frem mod regeringskonferencen i 2004 skal foregå.

Først bred folkelig debat om hvor EU skal gå hen

Kommissionens arbejdsprogram for 2001 er sendt til Europaudvalget som bilag 775 alm. del. Med

arbejdsprogrammet følger to nyttige bilag, der i skemaform angiver, hvilke nye forslag til lovgi v-

ning og andre initiativer Kommissionen påtænker at fremlægge i løbet af 2001. Man kan her også

se, hvilket retsgrundlag de pågældende forslag har, samt hvilke beslutningsprocedurer de vil bl i-

ve vedtaget efter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

I stedet opfordrede Romano Prodi til, at man frem mod EU-topmødet i Laeken

i december 2001 indleder en bred folkelig debat om, hvor Unionen skal bevæ-

ge sig hen.

Debatten skal ifølge Prodi ikke handle om krumme agurker, men om helt

grundlæggende spørgsmål for det europæiske projekt - som f.eks., hvorvidt vi

alle er parat til at udvikle Unionen til noget, ”der med tiden kan blive en ver-

densmagt. Ikke blot en handelsblok, men en politisk enhed”. Eller som kom-

missionsformanden udtrykte det: ”Hvor langt er vi villige til at gå med hensyn

til at vise hinanden økonomisk og social solidaritet i den udvidede Union? Og

hvad er den mest effektive måde for de europæiske folk til at beskytte værdier

som demokrati, solidaritet og retfærdighed?”

Skal debatten efter Laeken foregå i et konvent eller et forum?

Når den folkelige debat så har stået på et års tid, skal forberedelserne af rege-

ringskonferencen efter Laeken-topmødet, ifølge Prodi, lægges i mere struktu-

rerede rammer i et forum eller et konvent. Repræsentanter fra de nationale

parlamenter og regeringer samt Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet

skal her fortsætte diskussionen om Europas fremtid. Romano Prodi undgik

dog elegant at sige noget klart om, hvilken type forsamling han ønsker i denne

fase, samt hvad der præcis skal være forsamlingens mandat og opgave. Han

gav heller ikke forsamlingen nogen bestemt betegnelse såsom

konvent

eller

forum.

Han undlod på den måde at nedkalde Europa-Parlamentets vrede over

sig, som det skete for den franske kommissær Michel Barnier ugen forinden i

Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, da han afviste et konvent og i stedet

insisterede på det lidt svagere forum

Prodi gjorde det heller ikke klart i talen, hvilken rolle Kommissionen forestil-

ler sig, ansøgerlandene skal spille i denne fase. Han svarede dog efterfølgende

et europaparlamentsmedlem, at ansøgerlandene

vil blive hørt,

uden han dog

kom nærmere ind på hvordan dette kan ske.

Debatten om Europas fremtid skal, ifølge Prodi, afsluttes med en ny traktat

vedtaget på

en kort

regeringskonference i 2004.

Arbejdsprogram 2001

Romano Prodi ofrede i sin tale også nogle ord på Europa-Kommissionens øv-

rige aktiviteter, som de er skitseret i arbejdsprogrammet for 2001.

2001 vil bl.a. blive præget af udvidelsesforhandlingerne, indførelsen af euro-

Michel Barniers optræden i Europa-Parlamentets forfatningsudvalg er refereret i info-note nr.193

fra 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

sedler og mønter, udviklingen af en ny økonomisk og social dagsorden, der

skal gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede

økonomi i verden, oprettelsen af et Europæisk fødevareragentur, hvidbogen

om ”nye styreformer”, nye initiativer inden for asyl- og indvandrerområdet,

osv.

Arbejdsprogram 2001 blev kritiseret fra flere sider i Europa-Parlamentet for at

mangle en klar prioritering af de mange initiativer, det rummer, samt for at

være et stykke dårligt kommunikation. Den liberale gruppes leder ireren Pat

Cox kaldte (ikke helt ufortjent) arbejdsprogrammet for ”49 sider højintensiv

ikke-kommunikation”.

Alligevel skal der i det følgende gøres et forsøg på kort at skitsere hovedlini-

erne i Kommissionens prioriteringer for det kommende år. Arbejdsprogram-

met rummer mere end 500 initiativer, så alt kan naturligvis ikke nævnes i den-

ne info-note.

Arbejdsprogram 2001 tager udgangspunkt i de mål, som Kommissionen frem-

satte for et år siden i sit program for Kommissionens samlede 5-års periode.

Der fastlægges her fire overordnede mål for Kommissionens arbejde:



fremme af nye styreformer (new governance)

skabelse af et stabilt Europa og styrkelse af Europas rolle i verden

lancering af en ny økonomisk og social dagsorden

sikring af håndgribelige forbedringer af borgernes dagligliv

Fremme af nye styreformer

Hvidbogen om

”nye styreformer”

er en af Kommissions vigtigste prioriteter.

Den blev annonceret i februar 2000 af Romano Prodi, som et forsøg på at ”rej-

se spørgsmål om, hvilke politikker og institutioner en Union med op til 30

medlemmer har brug for”. Han erklærede dengang, at ”hvidbogen skal foreslå

en ny arbejdsdeling mellem Kommissionen, de andre institutioner, medlems-

staterne og det civile samfund”.

Prodi sagde intet nyt om arbejdet med hvidbogen, men understregede, at man

ikke skal forvente, at hvidbogen vil levere et færdigt kompetencekatalog, der

afgrænser EU’s og medlemsstaternes kompetence. Ifølge Prodi vil den dog

kunne give nogen inspiration til debatten om kompetencekataloget, idet den

skal komme med forslag til øget decentralisering af EU’s forvaltning. Hvidbo-

gen forventes at blive offentliggjort i begyndelsen af det kommende belgiske

EU-formandskab, der bliver indledt i juli 2001.

Ifølge Prodi er et andet vigtigt element i processen hen imod nye styreformer,

at Unionen får en mere åben og effektiv administration, hvilket bl.a. betyder,

at den administrative reform af Kommissionen, som påbegyndtes i 2000 under

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Neil Kinnocks ledelse, skal afsluttes i løbet af 2001. Kommissionen vil i de-

cember 2001 komme med et forslag til ændring af den eksisterende

”vedtægt

for tjenestemændene i Det Europæiske Fællesskab”.

Et andet led i Kommissionens plan om en mere åben administration bliver en

”meddelelse” om Unionens kommunikations- og informationspolitik, der for-

ventes offentliggjort i midten af 2001.

Skabelse af et stabil Europa med en styrket rolle i verden

EU’s udvidelse med nye lande fra Øst- og Centraleuropa samt Malta og Cy-

pern står centralt for Kommissionens aktiviteter i 2001. Under forhandlinger-

ne vil der blive taget hul på det vanskelige spørgsmål om overgangsordninger

til ansøgerlandene. Kommissionen vil i sidste kvartal af 2001 præsentere en

meddelelse om strategien for udvidelsen samt i november præsentere de årlige

rapporter om ansøgerlandenes fremskridt.

Også nord-syd samarbejdet inden for Barcelona-processen lægger Kommissi-

onen stor vægt på. Barcelona-processen skal op i omdrejninger, så målene om

fred, stabilitet og frihandel i Euro-Middelhavsregionen kan realiseres.

EU skal gøre et nyt forsøg på at lancere en handelsrunde i WTO efter sam-

menbruddet i Seattle. Kommissionen holder fast i, at man - trods modstand

fra USA og de fleste udviklingslande - skal forsøge at skabe enighed om en

bred dagsorden for handelsrunden, så der kan blive plads til at lave ”pakke-

løsninger” . I 3. eller 4. kvartal i 2001 vil Kommissionen præsentere et ar-

bejdspapir til brug for Rådets artikel 133-udvalg om forhandlingerne om tele-

kommunikationstjenesteydelser under GATS 2000.

Indenfor udviklingspolitikken er det emner som fattigdomsbekæmpelse og en

omlægning af GSP-ordningen

for de mindst udviklede lande (de såkaldte

LDC-lande), der vil stå i centrum. I maj 2001 afholder Kommissionen en

konference om omlægningen af GSP, og i februar/marts fremlægges en med-

delelse om et handlingsprogram for fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande-

ne.

En ny social og økonomisk dagsorden

Centralt for den nye sociale og økonomiske dagsorden står det ekstraordinære

møde i Det Europæiske Råd i Stockholm, der finder sted den 23.-24. marts. I

Stockholm skal EU-lederne arbejde videre på målsætningen fra foråret 2000,

om at

gøre Unionen til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske vi-

densbaserede økonomi inden 2010,

som det ambitiøst blev fastslået i konklu-

GSP står for ”Generel System of Preferences” . EF har siden 1971 haft et sådant generelt toldpref e-

rencearrangement til fordel for udviklingslandene. Det nuværende system opererer med differe n-

tierede toldsatser efter modtagerlandets udviklingsniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

sionerne fra Lissabon-topmødet i juni 2000.

EU-landenes stats- og regeringschefer vil i Stockholm bl.a. se på, hvad der er

sket af fremskridt med hensyn til at realisere disse mål. Dette vil ske på bag-

grund af den rapport, som Europa-Kommissionen fremlagde den 7. februar om

”konsolideringen og udvidelsen af Lissabon-processen”. Kommissionen fore-

slår her 10 indsatsområder, der bl.a. sigter på at skabe flere og bedre job

, stør-

re mobilitet af arbejdskraften, bekæmpelse af udstødelsen af mennesker fra

arbejdsmarkedet

, fremme af ligebehandlingen mellem kvinder og mænd, og

ikke mindst fremme af brugen af ny informations- og kommunikationstekno-

logi.

Initiativerne skal baseres på såvel lovgivning som

den nye åbne koordinati-

onsmetode,

som blev vedtaget i Lissabon.

Et andet område, hvor man vil afprøve metoden med åben koordination, er det

uddannelsespolitiske. Kommissionen har her fremlagt en rapport om de frem-

tidige mål for medlemslandenes uddannelsessystemer

. I rapporten foreslås

det, at EU’s ministerråd skal vedtage et langsigtet arbejdsprogram, der kon-

centrerer medlemsstaternes indsats om bl.a. at øge kvaliteten af undervisnin-

gen i skolerne, sikre lettere adgang til uddannelse i alle livets faser mv.

Alt i alt er Europa-Kommissionen ikke tilfreds med tempoet i Lissabon-

processen. Som kommissionsformanden udtrykte det: ”På nogle områder, som

vores Stockholm-rapport gør det klart, går det alt for langsomt med at gøre

fremskridt. De europæiske ledere må have en bedre forståelse for problemets

presserende karakter og større politisk vilje til at opfylde løfterne om f.eks. et

Fællesskabs patentsystem, Galileo-programmet og liberaliseringen af elektri-

citet og gas”.

På det økonomiske område står naturligvis forberedelserne til indførelsen af

euro-mønter og sedler højt på dagsordenen. Som Prodi udtrykte det: ”Euroen

som hård valuta i folks lommer vil få stor indflydelse på Europas borgeres liv.

Det vil gøre det europæiske borgerskab til en håndgribelig daglig realitet”.

Også en række andre økonomisk relaterede emner såsom gennemførelsen af

det indre marked for finansielle tjenesteydelser samt en ny strategi for skatte-

området bliver vigtige i det kommende år. I løbet af marts og juni ventes for-

slag til direktiver om tilsyn med finansielle sammenslutninger og regelmæssig

afrapportering (jf. handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser).

I juni vil Kommissionen fremlægge en ny udformning af sjette momsdirektiv.

På beskæftigelsesområdet kommer bl.a. i september Kommissionens forslag til retningslinier for

beskæftigelsen i EU-landene i 2002 samt i tredje kvartal Kommissionens anbefalinger til Rådets

anbefalinger for implementeringen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

I tredje kvartal af 2001 fremlægger Kommissionen og Rådet en fælles rapport om bekæmpelsen af

social udstødelse.

Rapporten blev offentliggjort den 31. januar og er optrykt som KOM(200 1)59.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Endelig vil den fælles landbrugs- og fiskeripolitik stå overfor store udfordrin-

ger i 2001. Landbrugspolitikken vil stå central, både i forbindelse med udvi-

delsesforhandlingerne med de 12 kandidatlande og i WTO-regi, hvor man skal

i gang med drøftelser af nye liberaliseringer på landbrugsområdet. Fiskeripoli-

tikken skal også revideres, og Kommissionen vil i løbet af året præsentere en

grønbog om fiskeripolitikken.

Forbedringer af borgernes dagligliv

Denne overskrift dækker primært EU’s indsats inden for det indre og retlige

område samt miljø- og forbrugerpolitik og fødevarersikkerhed. Prodi sagde

ikke meget om disse områder i sin tale til Europa-Parlamentet. Alligevel fyl-

der de godt, når man ser på Kommissionens prioriteter i arbejdsprogram 2001.

EU’s ambitioner om at oprette et område for frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed, som det hedder i TEU artikel 2, vil få høj prioritet. Kommissionen vil så-

ledes fremlægge en stribe forslag, der skal tilnærme medlemsstaternes lovgiv-

ning og praksis indenfor asyl- og indvandrerområdet. Bl.a. forventes Kommis-

sionen i første halvår af 2001 at fremlægge et direktivforslag om minimums-

standarder for modtagelse af asylansøgere i EU-landene og i marts et forslag

til beslutning vedrørende samarbejdet med tredjelande om indvandring samt

yderligere 8-10 forslag i årets løb med hjemmel i det overstatslige samarbejde

om asyl og indvandring (TEF art. 63), hvor Danmark har taget forbehold.

Også indenfor det mellemstatslige EU-samarbejde om ”politisamarbejde og

retligt samarbejde i kriminalsager” (TEU art. 34) har Kommissionen en række

initiativer i støbeskeen. Bl.a. vil Kommissionen i løbet af årets andet kvartal

fremlægge forslag til rammeafgørelser om bekæmpelsen af narkotikahandel,

racisme og fremmedhad og computer-hacking samt i tredje kvartal forslag om

udlevering (af kriminelle) og terrorismebekæmpelse mv.

Endelig er 2001 året, hvor forslaget til EU’s sjette miljøhandlingsprogram er

blevet fremlagt

. Programmet udgør miljødelen i den strategi for en bæredyg-

tig udvikling, som Kommissionen skal præsentere for Det Europæiske Råd på

topmødet i Göteborg i juni. Strategien skal forene hensynene til miljø, øko-

nomisk vækst og social samhørighed. Strategien skal som Prodi sagde i talen

”oversætte begrebet bæredygtig udvikling til mere konkrete termer og hand-

linger, som borgerne kan forstå”.

Også fødevarersikkerhed vil stå centralt. Kommissionen forventes at lancere

et flerårigt reformprogram for EU’s fødevarerpolitik, som det blev lovet i

hvidbogen om fødevarer fra 1999.

Forslaget til det sjette miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab

, ”Miljø 2010: Vores

fremtid, vores ansvar”

er fremlagt i KOM(2001) 31 fra den 24. januar 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen