Europaudvalget
(Info-note I 130)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
COSAC-møde i Stockholm 20-22 maj
Hermed fremsendes indbydelse til det 24. COSAC-møde, som finder sted i Riksdagen i Stockholm den
20.-22. maj 2001.
Der vedlægges foreløbigt program for mødet samt en vejledning på engelsk vedr. udformning af eventuelle
forslag til "bidrag" fra COSAC. Sådanne forslag skal sendes (på engelsk og fransk) før den 5. april, men
den danske delegation plejer ikke at sende sådanne forslag.
De flytider, der passer bedst med programmet, er:
Søndag den 20. maj SAS fra Kastrup kl. 16.30 med ankomst til Stockholm kl. 17.40.
Tirsdag den 22. maj SAS fra Stockholm kl. 18.25 lander i Kastrup kl. 19.40
for dem, der ønsker at være med på bådturen
Tirsdag den 22. maj SAS fra Stockholm kl. 16.25 lander i Kastrup kl. 17.35
for dem, der tager hjem efter frokost.
Vi vil bede jer om at indsende vedlagte sidste side med tilkendegivelse af, om I ønsker at deltage i
COSAC-mødet, så snart I ved det og
senest onsdag den 2 maj.
I kan også ringe til Europaudvalgets
sekretariat (att: Else Risum, lok. 3621). Så vil man på Europaudvalgsmødet den 4. maj tage stilling til
delegationens sammensætning.
Med venlig hilsen
Bjørn Einersen
COSAC-møde i Stockholm 20-22 maj 2001