Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 181
Offentligt
1455675_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 181)
(Offentligt)
_____________________________________________
MPU, Alm. del - bilag 1380 (Løbenr. 22502)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Udtalelse til Kommissionen vedr. grønbog om integreret
produktpolitik (KOM(01)68
På mødet den 19. juni 2001 for de ordførere, partierne udpegede i forbindelse med høringen den 28. maj
2001, blev de tilstedeværende ordførere enige om vedlagte udkast til udtalelse fra Folketingets
Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget vedrørende grønbogen om integreret produktpolitik
(KOM(01)68). Udkastet til udtalelse skal godkendes af Folketingets Europaudvalg og er derfor sat som
punkt 6 på dagsordenen for Europaudvalg ets møde i morgen fredag den 22. juni 2001 til godkendelse.
Med venlig hilsen
Irli Plambech
Til medlem af Europa-Kommissionen
Margot Wallström
Rue de la Loi 200,
B – 1049 Bruxelles
22.juni 2001
J.nr. 224/
UDKAST
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455675_0002.png
Udtalelse fra Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalg vedrørende grønbog om
en integreret produktpolitik, KOM(2001)68
Kære Kommissær Margot Wallström
Det danske Folketings Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalg har foreløbigt behandlet Kommissionens
grønbog om en integreret produktpolitik ved en fælles offentlig høring, hvor miljø- og energiministeren og
repræsentanter for forskellige interesserepræsentationer har deltaget. På denne baggrund ønsker vi at fremsætte følgende
overordnede synspunkter til nogle af de problemstillinger, som Kommissionen har behandlet i grønbogen:
Vi er meget glade for, at Kommissionen med grønbogen har taget de første vigtige skridt hen imod formuleringen af en
fælles europæisk integreret produktpolitik, hvor miljøhensyn inddrages på alle trin i produkters livscyklus. Grundtanken
i grønbogens forslag ligger fint i tråd med danske holdninger og politikker, især naturligvis Danmarks
produktorienterede miljøstrategi.
Det er meget væsentligt, at en integreret produktpolitik bliver baseret på en udnyttelse af markedskræfterne og vi er
enige med Kommissionen i, at de centrale aktører i den forbindelse er producenterne (designerne) og forbrugerne.
Samtidig er det dog væsentligt at pointere, at ikke alt ansvar uden videre bør lægges over på forbrugerne, som
eksempelvis skal kunne have en berettiget forventning om, at de varer de køber grundlæggende er i orden og ikke er
sundhedsskadelige.
Vi lægger desuden afgørende vægt på, at der skabes en større og langt mere udtalt sammenhæng imellem den integrerede
produktpolitik og EU’s øvrige miljøstrategier, herunder ikke mindst med kemikaliepolitikken og affaldspolitikken samt
hele Cardiff-processen med integration af miljøhensyn i sektorpolitikkerne.
Derudover ser vi gerne, at der bliver formuleret nogle klarere og mere konkrete mål for den integrerede produktpolitik
end tilfældet er i grønbogen. Samtidig bør der efter vores opfattelse defineres en række indikatorer, som kan bruges til at
måle indsatsen på området og ikke mindst gribe ind på områder, hvor der måtte vise sig behov for det.
"Grønne" offentlige indkøb er efter vores opfattelse et af de stærkeste instrumenter til gennemførelse af den integrerede
produktpolitik. Det er derfor uhyre væsentligt, at der i EU’s udbudsdirektiver er tilstrækkeligt råderum til, at der kan
lægges vægt på miljøhensyn i forbindelse med offentlige indkøb. Samtidig er det naturligvis vigtigt at finde den rette
balance i forhold til det indre marked, så der i iver tale om konkurrenceforvridning.
EU’s udbudsdirektiver skal efter vores opfattelse give mulighed for, at der ved offentlige indkøb kan – og bør – stilles
miljøkrav, både til selve produktet, fremstillingsprocessen, affaldsforhold m.v. Det er efter vores opfattelse ikke
tilstrækkeligt, at der alene kan stilles miljøkrav til selve produktet og dets udseende og kun i det omfang det har en
direkte økonomisk betydning. Den igangværende ændring af udbudsdirektiverne hed for at sikre, at der kan stilles
objektive miljøkrav i forbindelse med offentlige indkøb.
Miljømærker kan efter vores opfattelse være et godt redskab til at give forbrugerne reel information om en vares
miljøegenskaber. Det forudsætter dog, at forbrugerne har kendskab og tillid til miljømærket. Vi ser hellere, at der
fokuseres på nogle få gode og troværdige miljømærker, der koncentreres om centrale miljøkrav, fremfor at opfordre til
etablering og brug af en række private miljømærker eller sel vdeklarerede miljøpåstande.
Vi er enige med Kommissionen i, at lovgivning om den integrerede produktpolitik efter den såkaldte "ny metode"
forudsætter, at der sker justeringer af denne metode. Det er efter vores opfattelse væsentligt, at miljøhensyn inddrages
mere offensivt ved udarbejdelsen af nye produktstandarder. Vi lægger her vægt på, at civilsamfundet bliver inddraget i
processen med at udforme standarder, bl.a. for at skabe offentlighed og debat.
Endelig vil vi opfordre Kommissionen til at overveje, hvordan økonomiske instrumenter kan anvendes til at gøre
miljørigtige varer mere konkurrencedygtige.
Med venlig hilsen
Claus Larsen-Jensen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455675_0003.png