PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 81
Offentligt

Europaudvalget

(Info-note I 81)

(Offentligt)

_____________________________________________

MPU, Alm. del - bilag 660 (Løbenr. 9311)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Hovedprioriteter for Sveriges EU-formandskab er udvidelsen,

beskæftigelsen og miljøet

Sveriges statsminister Göran Perrson meddelte onsdag den 17. januar i Europa-Parlamentet, at man fra

svensk side i løbet af de næste seks måneders EU-formandskab vil lægge særlig vægt på tre politiske

prioriteter:

• EU{{PU2}}s udvidelse

• beskæftigelsen

• miljøet

Svenskerne har lidt smart lanceret prioriteterne på engelsk som de tre E'er: Enlargement,

employment og environment. Det gav anledning til stor opfindsomhed hos flere af deltagerne i

den efterfølgende debat i Europa-Parlamentet. Komissionsformanden Romano Prodi foreslog

let drillende, at E jo også kunne stå for "vores fælles projekt Europa" eller "Euro".

Perrson understregede, at Sverige foruden de tre emner har en meget omfattende dagsorden, der

bl.a. også omfatter en stærk euro, afslutningen af forhandlingerne om åbenhed i EUog

gennemførelsen af beslutningerne fra Nice vedrørende Unionens militære og civile

krisehåndteringskapacitet.

EU{{PU2}}s udvidelse står højt på Sveriges dagsorden

Det var åbenlyst, at Göran Perrson virkelig satser på, at udvidelsesforhandlingerne kan komme op i gear

med Sverige i formandsstolen. "Intet spørgsmål er så afgørende for EU{{PU2}}s fremtid og for

udviklingen i Europa som optagelsen af nye medlemslande i unionen", erklærede Göran Perrson overfor

Europa-Parlamentet. Det var dog småt med nye idéer fra Sverige. Den svenske statsminister understregede

i stedet, at Sverige er indstil aring; at trække i arbejdstøjet og skabe et virkeligt politisk gennembrud for

forhandlingerne med ansøgerlandene, så de første lande kan bydes velkommen inden udgangen af 2002 og

kan deltage i valgene til Europa-Parlamentet i sommeren 2004.

Denne vurdering er stemmer overens med, hvad EU{{PU2}}s udvidelseskommissær Günther Verheugen

stillede ansøgerlandene i udsigt i november sidste år.

Perrson afviste dog at fastsætte en præcis dato for, hvornår den første gruppe af ansøgerlande kan optages i

EU, før man ved om de igangværende vanskelige udvidelsesforhandlinger også resulterer i fremskridt. På

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den anden side kan man ifølge Perrson ikke udelukke, at stats- og regeringscheferne vil blive enige om en

sådan dato på EU-topmødet i Gøteborg den 15.-16. juni i år.

Den svenske statsminister glædede sig dog over, at EU{{PU2}}s stats- og regeringschefer med

Nicetraktaten fik ryddet en tung klods af vejen mod en udvidet union - nemlig reformen af EU{{PU2}}s

institutioner. Perrson tilkendegav, at han regner med, at Nicetraktaten vil blive undertegnet af

medlemslandene inden for den næste måned, og at ratifikationsprocessen derefter vil blive gennemført

hurtigt.

Han understregede desuden overfor Parlamentet, at stats- og regeringscheferne i Nice var enige om, at

afslutningen af den næste regeringskonference i 2004 om "Unionens fremtid" ikke udgør nogen betingelse

for udvidelsen.

Romano Prodi kritiserede brugen af regeringskonferencer

Netop spørgsmålet om Unionens fremtid fik både Europa-Kommissionens formand Romano Prodi og

lederne af Parlamentets politiske grupper op af stolene.

Trods skuffelsen over Nicetraktaten, mente Komissionens formand, at man nu må se frem mod den næste

runde af traktatændringer i 2004, hvor man skal beskæftige sig med bl.a. de fire såkaldte "konstitutionelle

spørgsmål", som det forudses i erklæringen til Nicetraktaten om "Unionens fremtid". Prodi mente i denne

forbindelse, at den mellemstatslige fremgangsmåde på regeringskonferencer havde vist store svagheder i

Nice og at ma n i stedet skal finde frem til en mere åben metode. Han foreslog på den baggrund, at man

lægger så stor en del af drøftelserne af de fire spørgsmål som muligt i en åben forberedende fase, hvor også

en række andre aktører kan involveres. Prodi understregede her, at det er vigtigt, at ansøgerlandene fra Øst-

og Centraleuropa deltager i processen. I sidste ende vil den egentlige regeringskonference så kunne

afsluttes hurti gt på baggrund af det forberedende arbejde, erklærede Komissionsformanden. Romano Prodi

understregede, at det vil være en fejl at begrænse sig til kun at drøfte de 4 spørgsmål fra Nicetraktatens

erklæring.

Prodi lagde op til, at processen frem mod regeringskonferencen skal foregå i tre faser:

1. Åben refleksion, der allerede er påbegyndt, og som skal involvere alle dele af civilsamfundet,

universitetsverdenen, europæiske politiske partier, mv.

2. Struktureret refleksion, der skal indledes efter Laekentopmødet i december 2001 under belgisk

formandskab. Denne fase bør ifølge Romano Prodi ikke foregå som mellemstatslige forhandlinger

bag lukkede dørere, men må være mere åben.

3. En kort regeringskonference i 2004.

Hans-Gert Pöttering og Enrique Barón Crespo, der er formænd for Europa-Parlamentets to

største politiske grupper PPE/DE og PSE, delte Kommissionsformandens negative vurdering af

Nicetraktaten. Som Pöttering udtrykte det over for Perrson: "Jeg kan ikke tilslutte mig Deres

opfattelse af Nicetraktaten som en succes". De to gruppeleder kritiserede ligesom Prodi kraftigt,

hvad de kaldte den mellemstatslige regeringskonferencemodel og opfordrede i stedet til, at man

etab lerer en model a´la det konvent, der udarbejdede grundrettighedscharteret ."Der bør her

være stærk deltagelse af Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og naturligvis de nationale

regeringer", erklærede Pöttering.

Beskæftigelsen og miljøet

Med hensyn til Sveriges to øvrige hovedprioriteter for EU-formandskabet, beskæftigelsen og miljøet, satte

Perrson også her et højt ambitionsniveau, mens vejen mod målene syntes mere svagt aftegnet.

Fuld beskæftigelse er ifølge den svenske statsminister et grundlæggende mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for EU og et centralt element i Det Europæiske Råds beslutning i Lissabon fra juni 2000, hvor

stats- og regeringschefer besluttede at gøre Unionen til verdens mest konkurrencedygtige og

vidensintensive økonomi inden ti år (Lissabon-processen).

Ifølge Perrson skal Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. {{SPA}}24. marts bruges til at

sætte yderligere skub i denne proces. Svenskerne foreslår ikke, at der sættes nye mål for

Lissabonprocessen, men i stedet, at man evaluerer, hvor langt medlemslandene er kommet med

hensyn til gennemførelsen af målsætningerne fra Lissabon samt eventuel udpeger nogle

prioriterede områder.

På miljøområdet satser Sverige på, at EU kan vedtage det 6. miljøhandlingsprogram, idet det

udgør et vigtigt element i EU{{PU2}}s overordnede strategi for en bæredygtig udvikling, der

skal vedtages af Det Europæiske Råd på topmødet i Gøteborg. Perrson fremhævede særligt

behovet for at gøre fremskridt på kemikalieområdet samt at få bragt spørgsmålet om

klimaændringer tilbage ng; den globale dagsorden.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen