Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 93
Offentligt
1455759_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 93)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
EU-kommissær advarer mod at regeringskonference i 2004 kan føre
til renationalisering af EU
Den franske EU-kommissær Michel Barnier advarer nu mod, at EU{{PU2}}s regeringskonference i 2004,
som skal se på spørgsmålet om en "konstitutionalisering" af EU-traktaterne, kan føre til en
renationalsiering af EU i stedet for at være endnu i skridt på vejen mod europæiske integration. Særligt
spørgsmålene om indførelsen af et kompetencekatalog, der afgrænser kompetencefordelingen mellem
medlemsstaterne og EU samt cute;en om at præcisere de nationale parlamenters rolle i EU{{PU2}}s
arkitektur, bekymrer kommissæren.
Som Barnier udtrykte det overfor Europa-Parlamentets forfatningsudvalg den 6. februar 2001: "De to
elementer skal naturligvis undersøges, men der kan være en skjult dagsorden. Det er her afgørende, at
traktatrevisionen i 2004 ikke giver mulighed for at gå tilbage i tiden med hensyn til den europæiske
integration".
Barnier kaldte arbejdet med konstitutionalisering af EU-traktaterne for sandhedens time for det europæisk
projekt, idet en forfatningstraktat eller en forfatning vil betyde overgangen fra et projekt under konstant
opbygning til et fuldendt projekt. Ifølge Michel Barnier vil EU-topmødet i Laeken i december 2001 vise,
om der eksisterer den fornødne vilje hos medlemsstaternes til at gå videre ad vejen mod fortsat europæisk
integration. Barnier understregede i den forbi ndelse, at man ikke bør begrænse arbejdet de næste tre år til
de fire emner om Unionens fremtid fra Nice-erklæringen, men bør sætte en bredere dagsorden.
De nationale parlamenters rolle
Flere af forfatningsudvalgets medlemmer delte Barniers frygt for en renationalisering. Det fremtrædende
britiske medlem af Socialistgruppen i Europa-Parlamentet Richard Corbett kaldte idéen om et 3. kammer
for de nationale parlamenter (ved siden af Rådet og Europa-Parlamentet)
meget farlig
og fandt det
unødvendigt med traktatændringer for at styrke de nationale parlamenters rolle i EU. I stedet foreslog han,
at de nationale parlamenter forbedrer deres egne n ationale kontrolsystemer overfor regeringerne.
Michel Barnier støttede Corbett i dette, idet han understregede, at der i hvert fald er andre løsninger end et
3. kammer, der skal afprøves før det kommer så vidt. F.eks. kunne man lade prominente repræsentanter
(udvalgsformænd) fra de nationale parlamenter ledsage ministre i Ministerrådet, hvilket ifølge Barnier
oven i købet kunne vise sig mere nyttigt end embedsmænd. Barnier mente, at dette samtidigt ville styrke
Ministerråde ts legitimitet som "staternes kammer" {{SPA}} modsat Europa-Parlamentet, der opfattes som
de europæiske folks kammer.
Kompetencekatalog
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455759_0002.png
Heller ikke idéen om et kompetencekatalog i EU-traktaterne, der skal afgrænse kompetencefordelingen mellem
medlemsstaterne og EU, vakte stor begejstring i forfatningsudvalget. Richard Corbett afviste kompetencekataloget i en
juridisk bindende form. Han ville dog ikke udelukke, at man kan udarbejde et sådant katalog i form af en erklæring, der
kan have en vigtig illustrativ funktion. Richard Corbett fandt hele øvelsen med at opdele kompetencen mellem EU og
medlemsstater ne temmelig håbløs, idet der næppe findes nogen politikområder i EU-traktaterne, som klart kan siges at
være enten nationale eller fællesskabsretlige. Ikke engang et område som uddannelse kan ifølge Corbette regnes for et
rent national anliggende, idet der også findes en lille men vigtig fællesskabskompetence her {{SPA}} f.eks. kompetence
til at vedtage regler, der sikrer gensidig anerkendelse af eksamensbeviser. Omvendt kan heller ikke et EU-ker aring;de
som landbrug, ifølge Corbett, siges udelukkende at være EU-kompetence.
Michel Barnier var ikke helt så afvisende som Corbett og opfordrede til, at man i det mindste gør et forsøg på at beskrive
kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne.
Konvent eller Forum?
Størst opstandelse i udvalget vakte Michel Barniers forslag om etableringen af et særligt
Europæisk
Forum
som et led i forberedelserne af regeringskonferencen i 2004. Barnier afviste således, at det
etableres et
konvent,
som det der forberedte EU{{PU2}}s charter for grundlæggende rettigheder {{SPA}}
og som Europa-Parlamentet flere gange har talt varmt for. Forumet skal sammensættes af repræsentanter
fra de nationale regeringer og parl 12 ansøgerlande, Europa-Parlamentet og Kommissionen samt
civilsamfundet, men skal ikke som konventet være beslutningstagende. Barnier erklærede, at han tvivlede
på, at konvents-opskriften med konsensus bag alle beslutninger, vil kunne fungere effektivt for de fire
emner, der er på dagsorden for regeringskonferencen i 2004. Han foreslog, at man nedsætter Forumet
umiddelbart efter Laeken-topmødet i december 2001. Det skal derefter arbejde i 1-2 år.
Kommissærens afvisning af konventsidéen fik flere udvalgsmedlemmer til at koge over. Den tidligere
formand for Europa-Parlamentet spanieren José María Gil-Robles Gil-Delgado konstaterede vredt, at hvis
han skulle bestemme, blev det et Forum uden Europa-Parlamentets deltagelse, idet Forumet vil
repræsentere et skridt tilbage for Europa-Parlamentet i forhold til konvents-idéen. Gil-Robles indlæg blev
mødt med klapsalver fra udvalgsmedlemmerne.
Lettere fortørnet svarede Kommissæren de vrede udvalgsmedlemmer, at han naturligvis er meget lydhør,
hvis Europa-Parlamentet ligger inde med bedre idéer end Kommissionen {{SPA}} og, tilføjede han, som
man mener regeringerne vil acceptere. Han mindede samtidig udvalget om, at en hvilken som helst
traktatændring {{SPA}} om man kan lide det eller ej {{SPA}} fortsat kræver afholdelsen af en
regeringskonference. Det handler så blot om at få en s&arin onference som muligt og at sikre, at
hovedparten af arbejdet foregår i forberedelsesfasen, hvor Europa-Parlamentet og Kommissionen ifølge
Nicetraktaten kommer til at spille en væsentlig rolle.
Regeringskonference i 2003?
Michel Barnier foreslog endeligt en fremrykning af regeringskonferencen, så den kan afsluttes allerede
inden udgangen af 2003 og ikke i 2004 som forudset
af stats- og regeringscheferne i Nice. Barnier finder 2004 problematisk, fordi Europa-
Parlamentet skal på valg, ligesom en ny Europa-Kommission skal udpeges.
.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen