Spm. nr. S 937
Til socialministeren (22/12 2000) af:
Kim Behnke
(FRI):
»Vil ministeren redegøre for, hvilke juridiske muligheder Danmark har for at stoppe betalingen af børnechecken til børn,
som ikke bor i Danmark?«
Begrundelse
Ministeren har til Berlingske Tidende den 13. december 2000 udtalt sig kritisk i forhold til, hvilke sociale ordninger i
Danmark der skal kunne tilfalde andre EU- borgere. Imidlertid har regeringen ved tidligere lejligheder af egen drift valgt
at lade danske ordninger omfatte EU-borgere, selvom det ikke var et krav fra EU. Inden der kommer flere tvungne pålæg
på det socialpolitiske område fra EU, så må det være på sin plads at få fjernet de social e goder i Danmark, som vi selv
har tilbudt andre EU-borgere.
Da Folketinget vedtog loven om børnechecken (lovbekendtgørelse 791 af 1. oktober 1995) fremgik det tydeligt af loven,
at den ikke er en social ordning (kap. 5, § 10). På finansloven bogføres børnechecken da også som en negativ
skatteindtægt. Loven foreskrev også, at kun børn, som bor i Danmark, kan udløse børnecheck (kap. 2, § 2, stk. 2).
Alligevel vælger den danske regering uden lovændring og uden at orientere Folketinget at meddele EU-systemet, at
Danmark synes at børnechecken skal være omfattet af reglerne i forordning 1408/71. Konsekvensen er, at engelske
borebisser, som er ansat i et dansk firma på Nordsøen, og som aldrig sætter fod på dansk jord, får børnecheck tilsendt til
deres børn hjemme i Storbritannien, blot fordi de har en dansk arbejdsgiver. Tyske chauff&o slash;rer, som bor i
Tyskland, får børnecheck sendt til deres børn i Tyskland, blot fordi de har en dansk vognmand som formel arbejdsgiver
o.s.v.
Det koster omkring 16 mio. kr. om året, at vi selv har udvidet børnechecken til at omfatte alle EU-borgere. De penge
kunne jo med fordel bruges på danske børn frem for til børn, som ikke bor i Danmark, og som ingen tilknytning har til
Damark.
Det kræver imidlertid, at ministeren tilbagetrækker erklæringen til EU, således at børnechecken ikke længere er omfattet
af forordning 1408/71.
Svar (5/1 2001)
Socialministeren
(Henrik Dam Kristensen):
Indledningsvis bemærkes, at lov om en børnefamilieydelse hører under skatteministerens område, men at reglerne om
familieydelser i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 hører under socialministerens område.
Børnefamilieydelse udbetales som hovedregel til personer, som er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, såfremt
barnet har hjemsted i Danmark. Personer med bopæl i en anden EU-medlemsstat, som er omfattet af dansk lovgivning
om social sikring i medfør af bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1408/71 er dog også berettigede til
børnefamilieydelsen.
Forordningens bestemmelser har til formål at muliggøre Traktatens grundlæggende princip om arbejdskraftens frie
bevægelighed, som ikke kan gennemføres, hvis de vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer mister retten til
sociale sikringsydelser, når de bliver udstationerede midlertidigt til en anden medlemsstat eller bliver beskæftiget i en
anden medlemsstat.
Da forordningens bestemmelser således har til formål at sikre, at vandrende arbejdstagere ikke får ret til sociale
sikringsydelser i to medlemsstater eller helt mister retten til ydelser, opstiller forordningen en række kriterier, som
bestemmer hvilken medlemsstat, der skal udbetale ydelserne. Det væsentligste kriterium er den vandrende arbejdstagers
beskæftigelse, således at arbejdstageren som hovedregel er omfattet af lovgivningen i beskæftigelsesstaten. Dette gælder
dog ikke for midlertidigt udstationerede, som forbliver omfattet af lovgivningen i den stat, hvorfra de udstationeres.
Medarbejdere, som udstationeres midlertidigt for en dansk arbejdsgiver bevarer således retten til børnefamilieydelsen,
hvorimod en arbejdstager fra en anden medlemsstat, som udstationeres til Danmark ikke har ret til børnefamilieydelse,
selv om denne bosætter sig med familien i Danmark og bliver fuldt skattepligtig i Danmark.