Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 137
Offentligt
1462681_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 137)
transportministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
2. november 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets grundnotat vedrørende forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 angående
fastlæggelse af generelle regler for tildeling af EU-støtte i forbindelse med de transeuropæiske transportnet
(TEN-T).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462681_0002.png
Trafikministeriet
Notat
Til Folketingets Europaudvalg
Dato
J.nr.
Sagsbeh.
Org. enhed
: 2. november 2001
: 104-7
: CLJ
:
Grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning
(EF) nr. 2236/95 angående fastlæggelse af generelle regler for tildeling af EU-støtte i forbindelse med de
transeuropæiske transportnet (TEN-T)
1. Baggrund og indhold
I henhold til unionstraktaten (art. 154-156 EF) er Fællesskabet forpligtet til at bidrage til etablering og udvikling af
transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiområdet.
De overordnede kriterier, der definerer transportinfrastrukturprojekter af fælles interesse er beskrevet i TEN-T
retningslinierne.
De generelle regler for tildeling af EU-støtte til de transeuropæiske transportnet er fastlagt i den finansielle forordning
(nr. 2236/95 af 18. september 1995) samt i den seneste ændring af den finansielle forordning (nr. 1655/1999 af 19. juli
1999).
Forslag til ændring af den finansielle forordning skal ses i sammenhæng med den foreslåede revision af retningslinierne
(jf. grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets beslutning om revision af
beslutning nr. 1692/96 angående udvikling af fælleseuropæiske retningslinier for de transeuropæiske transportnet
(TEN-T) KOM(2001) 544).
I øjeblikket er der store forsinkelser i færdiggørelsen af det transeuropæiske net. Især de grænseoverskridende projekter
er forsinket. Der er derfor efter Kommissionens opfattelse behov for en større fælles indsats, hvis nettene som planlagt
skal være færdige i 2010.
I den gældende forordning om generelle regler for finansiel støtte til de transeuropæiske transportnet kan fællesskabet
bidrage med 10 % af projektudgifterne. Kommissionen foreslår, at fællesskabsstøtten i særlige tilfælde hæves til 20 % af
projektudgifterne. Dette gælder navnlig når:
a. Projekterne vedrører grænseoverskridende jernbaneflaskehalse og/eller manglende strækninger, der kan bidrage til
en kraftig reducering af ubalancen mellem de forskellige transportformer og som kan fremme etableringen af
TEN-jernbanenettet i områder, hvor naturlige barrierer er en forhindring for den frie bevægelighed af personer og
varer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462681_0003.png
a. Andre projekter, der vedrører trafikale flaskehalse ved grænserne til EU-kandiderende lande, og hvor afkastet er
særlig stort i form af øget sikkerhed og mindsket kødannelse.
a. Projekter vedrørende satellitpositionerings- og navigationssystemer.
Kommissionens forslag til ændring af forordningen indebærer også implementering af den nye komitéprocedure (Rådets
afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999) om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
Forslaget skal vedtages under proceduren for fælles beslutningstagen.
2. Gældende dansk ret
Der findes ikke dansk lovgivning på området.
3. Høring
Forslaget er sendt i høring til en bred kreds af interessenter. Høringssvar er endnu ikke modtaget.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
5. Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser
Såfremt den danske regering og den tyske regering på et senere tidspunkt beslutter at etablere en fast Femern forbindelse,
vil der være mulighed for at opnå op til 20 % i TEN-støtte til anlægsudgifterne.
6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Bestemmelser vedrørende anvendelse af Fællesskabets midler til finansiering af transeuropæiske net kan efter deres
natur kun fastlægges på fællesskabsniveau.