Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 154
Offentligt
1462665_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 154)
indre marked
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
8. november 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende
grønbog om forbrugerbeskyttelse i EU, KOM(2001)531 endelig.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462665_0002.png
Grønbog om forbrugerbeskyttelse i EU –
KOM(2001) 531 endelig
Resumé
Kommissionen har 2. oktober 2001 vedtaget
en Grønbog om forbrugerbeskyttelse i EU.
Grønbogen indeholder en beskrivelse af,
hvordan forbrugerpolitikken i EU fremover
skal reguleres. Den opstiller to metoder, som
den beder medlemsstaterne om at vælge
imellem. Den beskriver forskellige muligheder
for at regulere markedsføringsområdet i EU.
Derudover opstiller den en række forslag til at
forbedre samarbejdet om at håndhæve EU´s
forbrugerdirektiver. Medlemslandene skal
aflevere høringssvar senest 15. januar 2002.
•
Baggrund og indhold
6. november 2001
Sag 01-874-6
/FS - GF
Kommissionen har 2. oktober 2001 vedtaget
en Grønbog om forbrugerbeskyttelse i EU.
Grønbogen indeholder en beskrivelse af,
hvordan forbrugerpolitikken i EU fremover
skal reguleres. Den opstiller to metoder, som
den beder medlemsstaterne om at vælge
imellem. Den beskriver forskellige muligheder
for at regulere markedsføringsområdet i EU.
Derudover opstiller den en række forslag til at
forbedre samarbejdet om at håndhæve EU´s
forbrugerdirektiver. Medlemslandene skal
aflevere høringssvar senest 15. januar 2002
På baggrund af analyser af den eksisterende
EU-lovgivning og de nationale regler om
forbrugerbeskyttelse og regulering af
kommerciel
kommunikation
og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462665_0003.png
markedsføring konstaterer Kommissionen, at
der er betydelige hindringer for at udvikle det
indre marked for forbrugerne.
•
Forslag til to måder at regulere
forbrugerpolitikken på fremover
Grønbogen angiver to metoder for den
fremtidige
regulering
af
EU´s
forbrugerpolitik, som der kan vælges
imellem:
•
Den hidtidige metode (kaldet den
specifikke
metode)
med specifikke regler på særlige
områder. Metoden har ifølge Kommissionen
visse fordele, da det er en velkendt og prøvet
metode, men den rejser tvivl om, hvorvidt den
er effektiv og fleksibel nok. Det begrænsede
antal forbrugerdirektiver har nødvendiggjort brug af minimumsklausuler. Hvis metoden fortsat skal anvendes, bør
medlemsstaterne efter Kommission ens opfattelse ændre politik fra minimumsregler til totalharmonisering både og i
relation til eksisterende og kommende direktiver.
• En ny metode, som Kommissionen kalder den
blandede metode
med et generelt EF-rammedirektiv, der kan suppleres
med særdirektiver. Fordelene ved denne metode er efter Kommissionens opfattelse, at den reducerer behovet for
detaljerede, specifikke forbrugerbeskyttelsesregler, og den tillader at forenkle den eksisterende lovgivning.
I sin beskrivelse af de to metoder angiver Grønbogen fordele og ulemper ved begge, men den er er mest positiv over for
den blandede metode. Kommissionen vurderer, at fleksibiliteten i et rammedirektiv vil fjerne begrundelsen for at
anvende minimumsharmonisering i EU´s forbrugerbeskyttelsesdirektiver.
Grønbogen slår fast, at et rammedirektiv ikke vil tilsidesætte sektorspecifikke direktiver, som fx direktivet om tv uden
grænser og direktivet om urimelige kontraktvilkår, og heller ikke fremtidig lovgivning, som fx forslaget til forordning
om salgsfremmende foranstaltninger og fremtidige ændringer af sådan lovgivning (fx direktivet om tv uden grænser). I
tilfælde af hindringer
for grænseoverskridende handel vil rammedirektivet fungere som et sikkerhedsnet for foranstaltninger, som falder uden
for de sektorspecifikke direktivers koordinerede anvendelsesområder.
Udover dette overordnede valg går Grønbogen konkret ind og giver forslag til, hvordan der fremover kan reguleres på
markedsføringsområdet.
A. Den "blandede metode" med fælles regler for god markedsføring
Grønbogen diskuterer, om fælles regler for god markedsføring skal have et bredt eller mere snævert
anvendelsesområde.
Den blandede metode med et bredt anvendelsesområde
Den bredeste regulering er ifølge Grønbogen den blandede metode med et rammedirektiv, der tager sit
udgangspunkt i en generel regel om forholdet mellem forbrugere og erhvervsdrivende. Den generelle regel kan
basere sig på de eksisterende modeller for "rimelig handelspraksis" eller "god markedsføringsskik" som fx § 1 i
den danske markedsføringslov. Erhvervsdrivende skal handle i overensstemmelse med dette princip.
Den blandede metode med et mere begrænset anvendelsesområde
Kommissionen anfører, at man i stedet for at tage udgangspunkt i den generelle regel kan benytte det mere
begrænsede princip om vildledende og svigagtig praksis. Rammedirektivet vil herved få et mere begrænset
anvendelsesområde og kan indebære, at der er behov for flere sektorspecifikke regler.
Information
De erhvervsdrivendes pligt til at give forbrugerne oplysninger er efter Grønbogen et vigtigt led i begge de ovenfor
nævnte alternativer. Krav om oplysning har stor betydning for forbrugerbeskyttelsen, og forbrugernes ret til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462665_0004.png
oplysning er knæsat i EF-traktatens artikel 153. Et af de vigtigste aspekter i den forbindelse vil være et krav om, at
erhvervsdrivende skal videregive alle væsentlige oplysninger til forbrugerne i rette tid og på en letforst&a ring;elig
måde. Oplysningspligten vil desuden vise et andet vigtigt aspekt ved god markedsadfærd, nemlig at undladelse af
at give oplysninger også kan være illoyal markedsføring.
Selvregulering, vejledninger og inddragelse af berørte parter
Kommissionen henviser til "Hvidbogen om nye styreformer i EU" KOM(2001) 428 endelig (EFT nr. C 287 af
12.10.2001), hvor der argumenteres for større brug af "samreguleringsmekanismer" og rammedirektiver".
Kommissionen vurderer, at et rammedirektiv om rimelig forretningspraksis, der giver mulighed for EU-
selvregulering og inddragelse af berørte parter følger Hvidbogens anbefalinger.
Rammedirektivet kan give mulighed for at udarbejde ikke-bindende vejledninger. Selv om vejledninger ikke er retligt
bindende, vil de efter Grønbogen bidrage til at øge retssikkerheden og reducere risikoen for uensartet praksis og
retsanvendelse. Vejledningerne kan udformes som henstillinger fra Kommissionen eller optages på ikke-udtømmende
liste. Grønbogen henviser til, at metoden med en vejledende og ikke-udtømmende liste kendes fra direktivet om
urimelige kontraktvilkår. For hurtigt at følge trit med udviklingen overvejer Grønbogen, at Kommissionen og
medlemsstaterne kan revidere listen i et forskriftsudvalg i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF.
Kommissionens vurdering
Det fremgår af Grønbogen, at et rammedirektiv med udgangspunkt i god markedsføring vil etablere ensartede og
brede EU-principper for god markedsadfærd. Principperne vil kunne anvendes til at imødegå nye former for
markedsføringsmetoder, fx nye urimelige forretningsmetoder på internettet. Der vil fortsat være behov for at regulere
særlige markedsføringsmetoder mere detaljeret. Det samtidigt fremsatte forslag til for ordning om salgsfremmende
foranstaltninger er et eksempel herpå. Der henvises til særligt grundnotat fremsendt den . november 2001.
A. Forslag om bedre samarbejde og håndhævelse
Grønbogen anfører, at der er et generelt problem med håndhævelsen af EU´s forbrugerdirektiver. Kommissionen
har undersøgt tre konkrete direktiver, og det afslørede, at de er gennemført forskelligt i medlemslandene, og at de
håndhæves forskelligt. Det er uheldigt, fordi det betyder, at forbrugerne i EU ikke har de samme rettigheder.
Kommissionen foreslår derfor, at der til alle reguleringsforanstaltninger skal være knyttet hensigtsmæssige
håndhævelsesstrukturer, som sikrer, at de anvendes på en ensartet måde. Det indebærer et behov for rammer for
et formelt samarbejde mellem offentlige myndigheder, som kendes fra andre områder, fx skatteområdet og
produktsikkerhedsområdet.
Kommissionen foreslår følgende muligheder for en øget og styrket håndhævelse:
• Udpegelse af én kompetent myndighed som koordinator.
• Gensidig fælles assistance mellem medlemsstaterne.
• Fælles databaser og kommunikationsnetværk.
• Afgivelse af informationer (statistikker, klager, risikomønstre, krisesituationer) til Kommissionen.
• Gennemførelse af fælles koordinerede håndhævelsesaktioner.
• Gennemførelse af fælles EU- og nationale projekter.
• Indgåelse af samarbejde med tredjelande om håndhævelse og fælles globale håndhævelsesnetværk.
Kommissionen foreslår endvidere nedsættelse af et rådgivende udvalg i overensstemmelse med Rådets afgørelse
1999/468/EF. Udvalget skal fungere som forum for analyse, tilsyn, problemløsning og ikke-lovgivningsmæs-sige tiltag.
•
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462665_0005.png
•
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er alene tale om en Grønbog fra Kommissionen, hvor formålet er at foretage en bred høring, om hvorvidt der er behov
for en harmonisering af europæisk markedsføringsret og om valg af metode til harmonisering. Der er endnu ikke fremsat
konkrete forslag, som kan vurderes i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
•
Gældende dansk ret
Lovgivningen på forbrugerbeskyttelsesområdet, herunder reglerne om god markedsadfærd, reguleres af markedsføringsloven,
der indeholder en generalklausul om god markedsføringsskik og regler om vildledende og sammenlignende reklame.
Derudover indeholder markedsføringsloven særlige regler om salgsfremmende foranstaltninger som fx tilgift, rabatkuponer
og præmiekonkurrencer.
Til udfyldning af markedsføringsloven er der udstedt en række bekendtgørelser samt retningslinjer og vejledninger, der er
udarbejdet af Forbrugerombudsmanden efter forhandling eller høring af erhvervs- og forbrugerorganisationerne. Hertil
kommer branchernes frivillige aftaler og kodeks.
Markedsføringsloven suppleres af speciallovgivning som fx fødevareloven, radio/tv-lovgivningen, kemikalielovgivningen og
lægemiddelloven.
•
Høring
Grønbogen er sendt i høring i en bred kreds af erhvervs- og forbrugerorganisationer. Et efterfølgende høringsnotat vil blive
fremsendt.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Da der er tale om en Grønbog, foreligger der ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Hvis resultatet af høringen over Grønbogen medfører, at Kommissionen fremsætter forslag om den blandede metode til
regulering af markedsføringsretten i EU, må det forventes, at de generelle regler i markedsføringsloven skal revideres,
men at hovedprincipperne formentlig kan bevares.
•
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Da der er tale om en Grønbog, foreligger der ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.
•
Folketingets Europaudvalg
Grønbogen har ikke tidligere været forelagt.
I forbindelse med Rådsmøde (Indre Marked/Forbruger/Turisme) den 30.-31. maj 2001 blev punktet
"Nye former for markedsregulering og administrativt samarbejde – udveksling af synspunkter"
forelagt Europaudvalget til orientering. Notat blev fremsendt den . april 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462665_0006.png