Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 31
Offentligt
1462781_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 31)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
10. oktober 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om danske synspunkter
vedrørende Kommissionens grønbog om den fremtidige fælles fiskeripolitik.
Notatet er udarbejdet som svar på Kommissionens offentlige høring om grønbogen og er i overensstemmelse
med den orientering om grønbogen, som fødevareministeren har givet Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462781_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
København, den 1. oktober 2001
LFM 2094
Memorandum
om
danske synspunkter vedrørende Grønbogen
1. Indledning.
EU-Kommissionen har som optakt til revisionen fremlagt en grønbog om den fremtidige fælles fiskeripolitik samt tre
rapporter til Rådet og Parlamentet om fiskeriets situation i Fællesskabet og gennemførelsen af fiskeripolitikken.
Danmark har med stor interesse studeret grønbogen, der har været bidragende til en bred debat om fremtidens fælles fiskeripolitik. Bl.a. har det danske parlament (Folketinget) afholdt en høring om
emnet.
Grønbogen betoner behovet for en fiskeriforvaltning, der tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og præges af hensyn
til økosystemet. Danmark er enig heri. Der er et stigende behov for, at den fælles fiskeripolitik både kan sikre en bæredygtig
forvaltning af fiskebestandene og samtidig tage hensyn til fiskeriets påvirkning af havmiljøet. Efter dansk opfattelse er der her
tale om en overordnet prioritet fo r den fremtidige den fælles fiskeripolitik, hvis retsgrundlag bør fremgå tydeligt i de
revisionsbeslutninger, som Rådet skal vedtage.
2. EU’s ressource og bevaringspolitik
Adgang til farvande
Regimet inden for 12 sømil
12-sømilezonen beskytter ikke blot kystfiskernes traditionelle fiskerirettigheder, men bidrager også til, at fiskeriet forbliver en
vigtig del af det lokale erhvervsliv.
"Shetlandskassen" og andre "kasser"
Som en naturlig del af revisionen af fiskeripolitikken bør der foretages en revision af Shetlandskassen og de andre kasser for
at sikre, at det videnskabelige grundlag for at opretholde kasserne er til stede og for at gennemføre eventuelle påkrævede
justeringer.
Nordsøen
Når adgangsbegrænsningerne til Nordsøen ophæves, kan der være behov for yderligere reguleringsforanstaltninger med
henblik på at undgå fiskeri efter bestande, der ikke kan udnyttes kommercielt uden bifangster af kvoteregulerede arter.
Yderligere belastning af i forvejen overfiskede bestande skal undgås.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462781_0003.png
Adgang til ressourcer
Relativ stabilitet
Den relative stabilitet afspejler det historiske fiskerimønster og hensynet til kyststaternes afhængighed af fiskeri. Den relative
stabilitet udgør et af grundelementerne i den fælles fiskeripolitik.
Der er ikke i dag et reelt alternativ til den relative stabilitet. Dette faktum udelukker dog ikke, at der måske kunne opnås en
mere optimal fordeling af ressourcerne, hvis mindre justeringer af fordelingerne af kvoterne skete på baggrund af det
eksisterende fiskerimønster, herunder erfaringer med kvoteudnyttelsen, discard og kvotebytte.
Det er endvidere Danmarks opfattelse, at fordelingsnøglerne, der er grundlaget for den relative stabilitet, blev endelig fastlagt
i 1983 og at Haag-præferencerne ikke længere har nogen berettigelse. Endvidere er TAC-niveauerne i dag væsentlig lavere
end i 70'erne, hvor præferencerne blev beregnet, og flåde-strukturerne er helt anderledes i dag end dengang den fælles
fiskeripolitik blev etableret.
TAC/kvoter
TAC/kvotesystemet er på samme måde som den relative stabilitet et anerkendt forvaltningsinstrument. Instrumentet, der
anvendes på grundlag af videnskabelig rådgivning fra ICES, har ikke for tiden noget reelt alternativ, og det skal derfor fortsat
udgøre hovedinstrumentet i forvaltningen.
Forvaltningen af de fastsatte kvoter foregår i de enkelte medlemslande i overensstemmelse med de nationale politiske og
forvaltningsmæssige rammer. Kvoteforvaltning og tildelingen af fiskerirettigheder til fiskerne skal også fremover forblive en
del af den nationale fiskeriforvaltning.
Videnskabelig rådgivning
Problemerne med uklare og skiftende vurderinger af ressourcesituationen i bl.a. Nordsøen og Østersøen illustrerer behovet
for bedre videnskabelig rådgivning.
Den biologiske rådgivning skal være troværdig, den bør præsenteres på en brugervenlig måde, og den bør redegøre for
metode og eventuelle afvigelser i forhold til tidligere års rådgivning. I modsat fald mister erhvervet tilliden til det fundament,
som forvaltningen baseres på.
Der er behov for at overveje, hvordan både ICES, medlemslandene og Kommissionen igennem STECF kan bidrage til at
forbedre den videnskabelige rådgivning.
Tekniske bevaringsforanstaltninger
Det overordnede mål med reglerne er at sikre et mere ansvarligt og bæredygtigt fiskeri ved især brug af mere selektive
redskaber.
Med den kritiske situation for nogle af de vigtigste bestande er det mere vigtigt end nogensinde, at fiskeriet forvaltes på et
bæredygtigt grundlag. Omfanget af discard er stadig uacceptabelt i mange fiskerier. Vidensgrundlaget og data om omfanget af
discard er stadig ikke dækkende i EU, og der bør investeres kraftigt i udbygningen af den tilgængelige viden på området.
Danmark opfordrer Kommissionen til arbejde aktivt for en reduktion af discarden. Overvejelserne kan bl.a. omfatte
mulighederne for at indføre discardforbud i visse fiskerier, temporære lukninger af områder og pligt til at flytte fangstplads,
når der forekommer fisk, der ikke lovligt kan beholdes om bord.
Det bør overvejes at udvikle en smidigere beslutningsproces, der i en forenklet procedure giver EU mulighed for at træffe
beslutninger, ikke kun i nødssituationer, men også i mere lokalt prægede forhold, hvor lokale hensyn sikres størst mulig
indflydelse på beslutningerne ("real time"-closures).
3. Flådepolitik
Danmark er stærk fortaler for en effektiv, enkel og let gennemskuelig flådepolitik, der som formål har en fjernelse af
overkapaciteten, fremme af udvikling, fornyelse i fiskerierhvervet samt skabelse af et grundlag for en bedre
ressourcebevaring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462781_0004.png
Det er vigtigt, at flådepolitikken samordnes med støttepolitikken. Forvaltning af fiskeriindsats vil ikke kunne løse det
eksisterende strukturelle problem med overkapacitet i sektoren.
Hvis kapacitetspolitikken skal virke, skal der ske en reel eliminering af den overkapacitet, der kan konstateres. Målet bør være,
at alle medlemslande gennemfører reelle og mærkbare reduktioner.
Danmark finder, at der generelt bør ses mere kritisk på støtten til fiskerisektoren. Subsidier har en tendens til at virke
konkurrenceforvridende og tilskynde til overinvestering og overkapacitet i en sektor. Støtte bør derfor anvendes med
tilbageholdenhed, og kun hvor det er et særligt velegnet instrument eller kan fremme særlig vigtige mål, f.eks. ved ophugning
af overskydende kapacitet eller på sundhedsområdet.
Også subsidier til investeringer i forarbejdningsindustrien og akvakultursektoren bør fjernes. Støtte til private investeringer
har som oftest en konkurrenceforvridende effekt til skade for hele erhvervet på især længere sigt. Forsknings- eller
udviklingsorienterede programmer kan dog retfærdiggøre et begrænset område for støtte.
4. "Good governance"
Danmark mener, at den overordnede beslutningskompetence for den fælles fiskeripolitik bør ligge i Rådet.
Der er imidlertid behov for at inddrage viden og synspunkter fra lokale og regionale erhvervsrepræsentanter i udarbejdelsen
af de fiskeripolitiske og –forvaltningsmæssige beslutninger.
Danmark går ind for at udvikle regionale eller lokale rådgivende fora til supplement af det eksisterende rådgivningssystem
(Den rådgivende Komité), som der allerede er gode erfaringer med i Østersøområdet.
5. Kontrol
Kontrol er et af de bærende elementer i fiskeripolitikken, og der bør derfor ske en styrkelse af kontrollen. Et dansk krav til en
velfungerende kontrolpolitik er, at kontrollen i medlemslandene forvaltes ensartet, og at kontrollen er effektiv og
gennemsigtig. Det er vigtigt, at Kommissionen har tilstrækkelige ressourcer og kompetence til at løfte opgaven med
overvågning af kontrollens gennemførelse i medlemslandene. F iskerierhvervets tillid og opbakning til kontrolopgaverne er af
stor betydning, hvis målet er at sikre en ensartet og effektiv kontrol i alle medlemslandene.
Det bør overvejes at tildele EU øgede beføjelser for at opnå en mere effektiv kontrol. Danmark er derfor enig i behovet for
at harmonisere kontrol- og sanktionspraksis, så ensartede overtrædelser af lovgivningen også sanktioneres ensartet i EU.
I regionale fiskeriorganisationer går Danmark ind for en model, hvor flagstaterne har ansvaret for at gennemføre inspektion
og kontrol af egne fartøjer. Kommissionens opgave ligger i formulering og koordinering af de relevante kontrolopgaver.
6. Eksterne relationer
Indledningsvis skal man holde sig for øje, at der er afgørende historisk forskel på EU’s nordlige og sydlige aftaler, idet de
nordlige aftaler er baseret på gensidig adgang og viderefører traditionelle fiskerimønstre. Fordelingen og udnyttelsesgraden af
Fællesskabets fiskerimuligheder under de nordlige aftaler bør således fortsat afspejle de historiske rettigheder og fastholde
den relative st et.
Derudover bør EU tage ansvar og gå i spidsen, når det internationale samfund skal forbedre bevaring og forvaltning af de
levende marine ressourcer på globalt plan.
Det er i den forbindelse væsentligt at tage højde for udviklingslandenes stigende interesser i udviklingen af eget fiskeri.
Udviklingselementet, som udgør en stigende del af de sydlige aftalers omkostninger, bør fastholdes, og der bør sikres en
kohærens mellem EU's fælles fiskeripolitik i forbindelse med tredjelandsaftaler og EU's generelle udviklingspolitik. Dette
indebærer bl.a., at fiskere fra tredjelande sikres rimelige ansættelsesforhold med hensyn til løn og arbejdsforhold.
I takt med at flere tredjelande er i gang med at udvikle deres fiskerisektorer, bør den overskudskapacitet i EU-flåden, som
ikke længere kan fiske i tredjelandsfarvande, udfases.
Et andet aspekt er øget handel og bedre markedsadgang for fisk og fiskeriprodukter til EU. Et mere liberalt EU
markedsregime ville kunne mindske behovet for nye fiskeriaftaler og samtidig indirekte bidrage til udviklingen af det
nationale fiskeri i de udviklingslande, der i stigende grad ønsker at udvikle eget fiskeri og udnytte egne ressourcer.
Bedre markedsadgang til EU i form af bortfald af told og importkontingenter vil være til gavn for store dele af EU's
forarbejdningssektor, der er afhængig af importen af råvarer fra tredjelande.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462781_0005.png
7. Andet
Af hensyn til fremtidens fiskeri er det vigtigt, at der også tænkes på næste generation af fiskere. Uddannelse og rekruttering til
erhvervet bør derfor indgå som en naturlig del af overvejelserne til den fremtidige fiskeripolitik, ligesom sociale og
sikkerhedsmæssige aspekter af erhvervet bør inddrages i en helhedsorienteret tankegang.