Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 32
Offentligt
1462780_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 32)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
8. oktober 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat om de større, væsentlige
EU-sager på Justitsministeriets område, der må forventes at komme op under det belgiske formandskab (2.
halvår af 2001).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0002.png
<DOCUMENT_START>
Vedlagt sendes et orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der forventes at komme
op under det belgiske formandskab (2. halvår 2001), idet Justitsministeriet skal anmode Udenrigsministeriet om at oversende
notatet til Folketingets Europaudvalg.
Tidspunktet for oversendelsen til Folketingets Europaudvalg bedes meddelt Justitsministeriet (kontorleder Tove Rune,
ministerens forkontor, lokal 22703), idet notatet herefter vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering.
/
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0003.png
<DOCUMENT_START>
Orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der må forventes at komme op
under det belgiske formandskab (2. halvår af 2001).
<DOCUMENT_START>Indre
marked
1. Direktivforslag om ændring af hvidvaskdirektivet
Rådet vedtog den 10. juni 1991 direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (hvidvaskdirektivet).
Det gældende hvidvaskdirektiv pålægger den finansielle sektor en række pligter med henblik på at få kendskab til og
efterfølgende underrette politiet om transaktioner, der kan have tilknytning til hvidvaskning af penge.
Set i lyset af udviklingen i kriminaliteten siden 1991 har Europa-Parlamentet i to rapporter anmodet Kommissionen om
at ajourføre og udvide hvidvaskdirektivet. Det Europæiske Råd har den 16.-17. juni 1997 godkendt en handlingsplan til
bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der bl.a. indeholder en henstilling om yderligere initiativer til bekæmpelse af
hvidvaskning af penge. Endvidere har der været afholdt en række møder i kontaktgruppen, der er nedsat i henhold til
hvidvaskdirektivet.
På denne baggrund har Kommissionen den 14. juli 1999 fremsat forslag til ændring af hvidvaskdirektivet.
Forslaget indeholder bestemmelser, der udvider reglerne om, hvilken kriminalitet der er relevant i forbindelse med
hvidvaskning. Det gældende direktiv indeholder alene en indberetningspligt ved mistanke om hvidvaskning af udbytte
fra narkotikakriminalitet, mens forslaget udvider indberetningspligten til også at omfatte kriminelle handlinger med
forbindelse til organiseret kriminalitet samt svig, bestikkelse eller andre ulovlige handlinger vedrørende EU-midler.
Endvidere udvider forslaget kredsen af virksomheder og private, der omfattes af pligten til at foretage indberetning ved
mistanke om hvidvaskning. Det gældende direktiv indeholder i princippet kun en indberetningspligt for den finansielle
sektor. Med forslaget lægges der op til, at direktivet udvides til også at omfatte følgende erhvervsgrupper: revisorer og
eksterne regnskabskyndige, ejendomsmæglere, advokater (dog kun for så vidt angår visse ak tiviteter), forhandlere af
meget værdifulde varer, pengetransportvirksomheder samt kasinoer.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg har den 26. januar 2000 afgivet en udtalelse om direktivforslaget.
Forslaget har været førstebehandlet i Europa-Parlamentet den 5. juli 2000.
Folketingets Europaudvalg har modtaget aktuelle notater af 21. september 1999 samt 31. maj, 7. juli og 5. oktober 2000.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2000 til orientering.
Forslaget har været på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000, hvor formandskabet orienterede om status i
forhandlingerne. Endvidere har forslaget været drøftet på ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000.
På ECOFIN-rådsmødet den 29. september 2000 blev der opnået politisk enighed om direktivforslaget.
På ECOFIN-rådsmødet den 27. november 2000 blev der som A-punkt fastlagt fælles holdning med henblik på vedtagelse af
direktivforslaget.
Ved Europa-Parlamentets andenbehandling af direktivforslaget den 5. april 2001 blev 15
ændringsforslag vedtaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0004.png
Ændringsforslagene har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe vedrørende finansielle tjenesteydelser den 18. maj og 18.
juni 2001. På baggrund af disse drøftelser forventes det, at Rådet ikke vil kunne godkende Europa-Parlamentets
ændringsforslag.
Den 13. juni 2001 afgav Kommissionen en udtalelse om Europa-Parlamentets ændringsforslag. Det fremgår heraf, at
Kommissionen afviser samtlige ændringsforslag.
Den formelle forligsprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 251 er herefter påbegyndt i september 2001.
Direktivforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for ECOFIN-rådsmødet den 16. oktober 2001 med henblik på
endelig vedtagelse.
Forbrugerbeskyttelse.
2. Direktivforslag om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser.
Kommissionen har den 14. oktober 1998 fremsat et direktivforslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser (KOM (1998)
468 endelig udgave). Det er hensigten, at forslaget skal supplere det "generelle" direktiv om forbrugerbeskyttelse ved
fjernsalg, som ikke gælder finansielle tjenesteydelser.
Kommissionen har fremlagt et ændret forslag (KOM (1999) 385 endelig udgave), som har været drøftet på en række møder i
Rådets arbejdsgruppe.
I modsætning til det "generelle" fjernsalgsdirektiv indeholder Kommissionens ændrede forslag ikke en generel
minimumsklausul, hvorefter medlemslandene kan gennemføre eller opretholde strengere bestemmelser med henblik på
beskyttelse af forbrugerne.
Det svenske formandskab fremsatte i januar 2001 et kompromisforslag, der er udtryk for delvis totalharmonisering, delvis
minimumsharmonisering. Det vil efter forslaget være muligt for medlemslandene at opretholde eller gennemføre strengere
regler om oplysningspligt til forbrugerne på direktivets område.
Direktivforslaget om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser har senest været på Rådets dagsorden den 30. maj 2001 (Indre
Marked). Der blev ikke opnået politisk enighed om direktivforslaget.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. oktober 1998, den 8. april, den 3. december 1999,
den 7. april, den 24. november 2000 og den 23. maj 2001. Sagen har endvidere været forelagt Europaudvalget med henblik på
forhandlingsoplæg den 5. november 1999, den 9. marts 2001 og den 21. september 2001.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Indre Marked) den 27. september 2001 med henblik på opnåelse af politisk
enighed/fastlæggelse af fælles holdning.
3. Forbrugerkredit – Forslag til ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om forbrugerkredit (87/102/EØF)
Kommissionen har den 8. juni 2001 sendt et oplæg til debat om ændring af forbrugerkreditdirektivet i høring. På baggrund af
høringen vil Kommissionen overveje, om der er behov for en ændring af direktivet og i givet fald fremsætte et
ændringsforslag til direktivet.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 26. november 2001 med henblik på
præsentation af et forslag til ændring af direktivet.
Miljø
4. Forslag til direktiv om erstatning for miljøskader
Kommissionen offentliggjorde den 9. februar 2000 en hvidbog om erstatningsansvar for miljøskader (KOM (2000) 66
endelig udgave).
I hvidbogen redegør Kommissionen for sine overvejelser om formålet med et miljøerstatningsansvar og for, hvilke typer
miljøskader der bør være omfattet heraf. Det angives, hvilke hovedelementer en eventuel EU-regulering om
miljøerstatningsansvar bør indeholde, ligesom det drøftes, hvilken form en eventuel regulering bør have.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0005.png
Hvidbogen har været i høring, og regeringen fremsendte den 11. juli 2000 sit høringssvar til Kommissionen.
Kommissionen har tilkendegivet, at man agter at fremsætte et forslag til direktiv om erstatningsansvar for miljøskader inden
udgangen af 2001.
Sagen om hvidbogen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. marts og den 15. december 2000.
Grundnotat og aktuelt notat (genoptryk af grundnotat) om hvidbogen er sendt til Europaudvalget den 16. marts 2000,
revideret grundnotat den 7. juni 2000, kopi af regeringens høringssvar den 4. august 2000 og aktuelt notat den 8. december
2000.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Miljø) den 29. oktober 2001 med henblik på eventuel
præsentation af Kommissionens forslag og den 12.-13. december 2001 med henblik på en orienterende drøftelse.
Aftaleret
5. Meddelelse om europæisk aftaleret
Kommissionen har den 11. juli 2001 sendt en meddelelse om europæisk aftaleret (KOM (2001) 398 endelig) i høring.
Formålet med meddelelsen er at få skabt en bredere debat om europæisk aftaleret med deltagelse af Europa-Parlamentet,
Rådet og interesserede parter, herunder virksomheder, jurister og andre sagkyndige fra den akademiske verden.
Kommissionen ønsker med debatten at få belyst, om der som følge af forskelle i medlemsstaternes aftaleretlige
bestemmelser er forhold, der hindrer, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, og i givet fald at f&a ring; forslag
til, hvordan disse problemer kan løses.
Høringsfristen udløber den 15. oktober 2001. Justitsministeriet har til brug for udarbejdelsen af den danske regerings
høringssvar sendt meddelelsen i høring hos en række myndigheder og organisationer.
Grundnotat er sendt til Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg den 13. september 2001.
Civilretligt samarbejde (retlige og indre anliggender)
6. Forslag til Rådets forordning om gensidig fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed,
samværsret m.v.
Frankrig har den 3. juli 2000 fremsat et forslag til Rådets forordning om gensidig fuldbyrdelse af afgørelser om
samværsret.
Forordningen har til formål at lette udøvelsen af samværsret. Ved forordningen indføres et princip om gensidig
anerkendelse af eksegibiliteten af afgørelser om samværsret inden for EU´s medlemsstater. En afgørelse om samvær, der
er truffet i en medlemsstat, og som er erklæret eksegibel der, skal derfor kunne fuldbyrdes i en anden medlemsstat på
lige fod med nationale afgørelser.
Det oprindelige forordningsforslag omfattede kun samværsafgørelser, der træffes i forbindelse med en ægteskabssag. På
baggrund af drøftelserne på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. december 2000 blev der
imidlertid udarbejdet et ændret forslag, som skal omfatte alle samværsafgørelser.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 4. september 2000.
EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet en udtalelse om forslaget den 19. oktober 2000.
Europa-Parlamentet vedtog den 17. november 2000 en betænkning over forordningsforslaget med en række
ændringsforslag bl.a. med det formål at udvide forordningens anvendelsesområde.
Aktuelt notat blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 16. november 2000, og
forordningsforslaget blev forelagt for Europaudvalget og Retsudvalget til orientering forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 30. november – 1. december 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0006.png
I forlængelse af det franske initiativ har Kommissionen den 6. september 2001 vedtaget et forslag til en forordning fra
Rådet om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende forældremyndighed og
samvær m.v. ("parental responsibility"), uanset om forældrene er gift eller ej. Forslaget fastsætter navnlig regler om,
hvilken ret der er kompetent til at behandle sådanne sager, og at en afg&o slash;relse herom, der er truffet i en
medlemsstat, skal anerkendes og fuldbyrdes i hele Fællesskabet.
Grundnotat vedrørende Kommissionens nye forslag til forordning vil blive sendt til Europarådet og Retsudvalget.
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten.
Da retsgrundlaget for forslaget er EF-traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende
vedtagelse af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
7. Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en generel ramme for Fællesskabets aktiviteter med henblik
på at fremme gennemførelsen af et europæisk civilretligt område
Kommissionen har den 15. maj 2001 fremsat et forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en
generel ramme for Fællesskabets aktiviteter med henblik på at fremme gennemførelsen af et
europæisk civilretligt område.
Formålet med forordningen er at fastsætte en generel ramme for ydelse af finansiel støtte til
Fællesskabets aktiviteter til fremme af det retlige samarbejde, til fremme af kendskabet til de andre
medlemslandes juridiske systemer og retssystemer, til at sikre en korrekt gennemførelse og
anvendelse af Fællesskabets instrumenter på området civilretligt samarbejde, og til at forbedre
informationen til offentligheden om adgangen til domstolene, retligt samarbejde og
medlemsstaternes retssystemer.
Forordningen skal gælde for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006. Der opereres med et årligt
budget på 3 millioner EUR. Støtte kan ydes til foranstaltninger truffet af Kommissionen, til
driftsudgifter for europæiske ikke-statslige organisationer og til specifikke projekter forestået af
institutioner og offentlige eller private organisationer.
Forordningen erstatter to gældende finansieringsprogrammer (Grotius-programmet og Schumann-
programmet), der begge udløber med udgangen af 2001. Der er dog tale om en væsentlig
budgetforhøjelse i forhold til de to programmer, ligesom kredsen af støtteberettigede foreslås udvidet.
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager
Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-
traktaten.
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager
Danmark ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller
finde anvendelse i Danmark. I konsekvens heraf vil Danmark heller ikke skulle bidrage til
finansieringen af forordningen.
Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 2. juli og den
26. juni 2001.
Det forventes, at forordningen kan vedtages inden udgangen af 2001.
8. Retshjælp og andre finansielle aspekter i borgerlige sager
Kommissionen forventes i september/oktober 2001 at fremsætte et forslag til direktiv om tilnærmelse af visse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om retshjælp (fri proces mv.) og andre finansielle
aspekter i borgerlige sager.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0007.png
Ifølge Kommissionens foreløbige udkast vil formålet med forslaget være at sikre et vist minimumsniveau i EU for
ydelse af fri proces, herunder fastsættelse af en forpligtelse til at yde fri proces, når visse økonomiske betingelser
er opfyldt og med ret til at afslå fri proces, når visse materielle betingelser ikke er opfyldt.
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten.
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag forventes at blive EF-traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65,
deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller
finde anvendelse i Danmark.
9. Indgåelse af mellemstatslige aftaler vedrørende fællesskabsretsakter, der er omfattet af det danske forbehold om
retlige og indre anliggender, og som ikke vedrører udbygning af Schengen-reglerne
Siden Amsterdamtraktaten trådte i kraft den 1. maj 1999, er der vedtaget en række fællesskabsretsakter, der er
omfattet af det danske forbehold, og som Danmark ikke har mulighed for at tilslutte sig efter den særlige
Schengen-procedure i artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling. En eventuel dansk tilknytning til disse
retsakter vil derfor alene kunne ske ved konkrete mellemstatslige aftaler mellem Danmark og Fællesskabet om de
enkelte fællesskabsret sakter.
På det civilretlige område har Danmark efter forudgående drøftelser i Folketingets Europaudvalg indtil videre
anmodet om sådanne "parallelaftaler" i relation til følgende 4 retsakter:
• Bruxelles I
-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (ikrafttræden den 1. marts
2002).
•
Forkyndelsesforordningen
: Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (ikrafttræden den 31. maj 2001).
• Konkursforordningen
: Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (ikrafttræden den 31. maj 2002).
•
Bruxelles II-forordningen
: Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn
(ikrafttræden den 1. marts 2001).
Kommissionen forventes i september/oktober 2001 at tage politisk stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der bør indledes
egentlige forhandlinger med Danmark om indgåelse af parallelaftaler og i givet fald for hvilke fællesskabsretsakter.
Hvis Kommissionen beslutter, at der bør indledes forhandlinger med Danmark for en eller flere af de 4 retsakter,
forventes Kommissionen snarest herefter at anmode Rådet om at godkende et forhandlingsmandat.
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg er senest orienteret om status i sagen ved et fælles notat af 31. maj 2001 fra
Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet og Justitsministeriet (oversendt samme dag).
10. Indgåelse af aftale mellem Fællesskabet og Luganostaterne om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
Den såkaldte Luganokonvention blev indgået i 1988 mellem de daværende 12 EU-stater og 6 EFTA-stater.
Lugano-konventionen vedrører jurisdiktionskompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse i EU af domme
mv. afsagt i en EFTA-stat og omvendt. Luganokonventionen svarer i det væsentlige til EF-domskonventionen,
der regulerer de samme forhold mellem EU-medlemslandene. Luganokonventionen er trådt i kraft for alle EU-
landene sa mt Norge, Island, Schweiz og Polen.
Med virkning fra den 1. marts 2002 erstattes EF-domskonventionen af Rådets forordning af 22. december
2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretslige område (EF-domsforordningen eller Bruxelles I-forordningen). Forordningen er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0008.png
indholdsmæssigt udtryk for en revision af den gældende EF-domskonvention, og har navnlig har til formål at
forenkle formaliteterne vedrørende gensidi g anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.
EF-domskonventionen vil dog fortsat være gældende i forholdet mellem Danmark og de øvrige 14
medlemslande, idet Danmark ikke deltager i Bruxelles I-forordningen.
Kommissionen forventes i efteråret 2001 at anmode Rådet om forhandlingsmandat til at indlede forhandlinger
med Lugano-staterne og eventuelt visse andre lande, herunder kandidatlande, om en revision af den gældende
Lugano-konvention. Revisionen vil navnlig have til formål at opnå en forenkling svarende til den, der er
opnået med Bruxelles I-forordningen.
Da Kommissionens kompetence til at forhandle på vegne af Fællesskabet hviler på Bruxelles I-forordningen,
som Danmark ikke deltager i, deltager Danmark heller ikke i en kommende vedtagelse af et sådant
forhandlingsmandat, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Spørgsmålet er dog forbundet med det i punkt 9 ovenfor omtalte spørgsmål om indgåelse af en særskilt "parallelaftale" med
Danmark på forordningens område.
Dyrebeskyttelse
11. Direktivforslag om konstruktion og typegodkendelse af motorkøretøjer til transport af visse dyr
Kommissionen har den 7. juli 1997 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil til transport af visse dyr og om ændring af direktiv 70/156/EØF
for så vidt angår typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Forslaget indeholder tekniske forskrifter om bl.a. ventilation, gulvareal, på- og aflæsningsfaciliteter og materialevalg, og
formålet er at sikre fri bevægelighed for typegodkendte motorkøretøjer til transport af dyr via en harmonisering af
reglerne og på en måde, der tager hensyn til dyrenes velfærd under transporten. Der foreslås bestemte krav til
typegodkendelse af sådanne køretøjer med henblik på e n fakultativ harmonisering af disse regler inden for EU.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet en kritisk udtalelse om direktivforslaget den 10. december 1997.
Europa-Parlamentet har godkendt forslaget med 24 ændringer den 16. juli 1998.
Kommissionen har fremsat et ændret direktivforslag den 4. marts 1999, hvori 9 af Europa- Parlamentets ændringsforslag
er medtaget.
Forslaget har senest været drøftet i Økonomigruppen (Motorkøretøjer) den 10. september 2001, hvor der fortsat var stor
uenighed om visse af forslagets elementer blandt medlemsstaternes delegationer og Kommissionen. Næste møde
forventes afholdt den 16. oktober 2001.
Grundnotat er fremsendt til Europaudvalget den 3. oktober 1997.
Forslaget har endnu ikke været drøftet på rådsmøder, men har været sat på dagsordenen for flere rådsmøder (Indre
Marked, Forbruger og Turisme).
Politimæssigt og strafferetligt samarbejde
<DOCUMENT_START>
12. Indledning.
Det belgiske formandskab forventes at fortsætte arbejdet med henblik på gennemførelse af handlingsplanen for et område
med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Wien i december måned 1998.
Dette vil ske i overensstemmelse med de politiske målsætninger og prioriteter, der er fastlagt i konklusionerne fra Det
Europæiske Råds møde i Tampere i oktober m&ari ng;ned 1999.
På Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14. – 15. december 2001 vil der blive gjort status over gennemførelsen af de
politiske målsætninger og prioriteter, som er indeholdt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. –
16. oktober 1999. Nye politiske målsætninger og prioriteter må i den forbindelse forventes fastsat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0009.png
Der vil under det belgiske formandskab blive afholdt rådsmøder (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. –
28. september og den 6. – 7. december 2001. Endvidere vil der den 16. oktober 2001 blive afholdt et fælles rådsmøde (retlige
og indre anliggender samt civilbeskyttelse og økonomi- og finans) vedrørende indsatsen overfor økonomisk kriminalitet og
hvidvaskning af penge samt beskyttelsen af euroen. Det f man på det fælles rådsmøde den 16. oktober 2001 vil behandle
gennemførelsen af konklusionerne fra det tilsvarende rådsmøde den 17. oktober 2000 og relevante vedtagelser på området.
Endelig vil der blive afholdt et rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. november 2001
vedrørende gennemførelsen af konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 og som
led i forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14. – 15. december 2001, ligesom der muligvis vil blive
afholdt et fælles rådsmøde (generelle anliggende ge og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. november 2001
vedrørende civil krisestyring.
I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. september 2001 vil der blive
afholdt et møde på ministerniveau med kandidatlandene, hvorunder der vil være en åben debat om bekæmpelse af
menneskehandel.
Det belgiske formandskab har i øvrigt til hensigt at afholde en konference om nationale foranstaltninger med henblik på
kontrollen med private vagtværn.
13. Narkotika m.v.
1. . Gennemførelse af EU´s Narkotikahandlingsplan 2000-2004.
På Det Europæiske Råds møde i Helsinki den 10. – 11. december 1999 godkendte stats- og regeringscheferne Den
Europæiske Unions Narkotikastrategi 2000-2004. Strategien har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 4. oktober 1999 og den 2. december 1999. Aktuelle notater blev
oversendt til udvalgene henholdsvis den 23. september 1999 og den 18. november 1999.
Efterfølgende er der udarbejdet en omfattende handlingsplan, der tager sigte på at udmønte strategien i konkrete tiltag.
Handlingsplanen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlig og indre
anliggender) den 29. maj 2000 samt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (generelle anliggender) den 13. – 14.
juni 2000. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene henholdsvis den 17 og den 18. maj 2000. Handlingsplanen blev
godkendt på Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira den 19. – 20. juni 2000, og det forventes, at det belgiske
formandskab vil fortsætte arbejdet med henblik på for handlingsplanens gennemførelse samt påbegynde forberedelsen af
midtvejsevalueringen af handlingsplanens gennemførelse, der skal finde sted i efteråret 2002.
13.2. Indførelse af en ordning for særlig retskemisk profilanalyse af syntetisk narkotika samt fremsendelse af
udtagne prøver af ulovlig narkotika (CASE-projektet).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001 besluttede Rådet, at der bør
udarbejdes en ordning med henblik på udveksling mellem medlemslandene af resultaterne af retskemiske profilanalyser af
syntetisk narkotika. Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001. Aktuelle no versendt til Folketingets Retsudvalg den 15. maj 2001
og til Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2001.
Det belgiske formandskab forventes at fortsætte arbejdet med henblik på etablering af en ordning, som skal muliggøre
udvekslingen af de retskemiske profilanalyseresultater. Indtil en permanent ordning bliver etableret, har Sverige som et
pilotprojekt tilbudt at udføre sammenlignende profilanalyser af syntetiske stoffer for de medlemslande, der måtte ønske det.
Danmark har udtrykt interesse for at deltage i pilotprojektet.
1. Gensidig evaluering af medlemsstaternes retshåndhævelse på narkotikaområdet.
Rådet vedtog den 5. december 1997 en fælles aktion vedrørende indførelse af en ordning for evaluering af, hvordan de
internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte
medlemslande.
Emnet for den første evalueringsrunde var gensidig retshjælp i straffesager, mens emnet for den anden evalueringsrunde, som
for tiden gennemføres, er medlemslandenes retshåndhævelse på narkotikaområdet.
Et ekspertbesøg som led i evalueringen af den retshåndhævende indsats i Danmark på narkotikaområdet blev gennemført i
perioden fra den 26. februar til den 2. marts 2001, og en evalueringsrapport vedrørende Danmark forventes forelagt for
Rådet under det belgiske formandskab.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0010.png
Den fælles aktion vedrørende indførelse af en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser
med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemslande, har
været forelagt for Folketingets Europa- og Retsudvalg forud for rådsmødet den 5. december 1997. Et aktuelt
notat blev oversendt til udvalgene den 21. november 1997.
13.4. Narkotikakriminalitet
Kommissionen har den 28. juni 2001 forelagt et forslag til Rådets rammeafgørelse om fastsættelse af mindsteregler for,
hvad der udgør kriminelle handlinger og for straffene for ulovlig narkotikahandel.
Forslaget forventes færdigbehandlet med henblik på vedtagelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt
civilbeskyttelse) den 6. –7. december 2001.
Forslaget tillige med et grundnotat om forslaget vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
14. Politisamarbejde.
14.1. Operativt politisamarbejde.
Under det svenske formandskab blev der indledt overvejelser om mulighederne for at styrke det operative samarbejde
mellem medlemslandenes politimyndigheder. Det belgiske formandskab forventes at fortsætte dette arbejde.
14.2. Bekæmpelse af fodboldhooliganisme.
I maj måned 2001 blev der afholdt et seminar, hvor medlemslandenes politimyndigheder havde lejlighed til at udveksle
erfaringer vedrørende den politimæssige indsats i forbindelse med europamesterskaberne i fodbold i 2000, som blev
afholdt i Holland og Belgien. På seminaret drøftedes endvidere mulige initiativer til bekæmpelse af
fodboldhooliganisme.
Det forventes, at det belgiske formandskab på baggrund af drøftelserne på seminaret vil fremsætte forslag til en
rådsafgørelse om oprettelse af nationale kontaktpunkter vedrørende fodboldhooliganisme, ligesom det belgiske
formandskab vil fremlægge et udkast til en håndbog om bekæmpelse af fodboldhooliganisme. Håndbogen skal i givet
fald erstatte den håndbog, der er medtaget som bilag til Rådets resolution af 21. juni 1999 vedrørende forebyggelse og
bekæmpelse af vold og uroligheder i forbindelse med internationale fodboldkampe.
Det forventes, at forslagene vil kunne vedtages på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. –
7. december 2001.
14.3. Det Europæiske Politiakademi.
Ved Rådets afgørelse af 22. december 2000 om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi blev der etableret et netværk
blandt nationale politiskoler med henblik på at styrke samarbejdet om efteruddannelse af ledende personale ved de
retshåndhævende myndigheder i medlemslandene og i kandidatlandene.
Det forventes, at det belgiske formandskab vil arbejde for, at Rådet i løbet af 2. halvår af 2002 godkender
finansforordningen for Det Europæiske Politiakademi samt akademiets arbejdsprogram og budget. Det forventes
endvidere, at det belgiske formandskab vil tage initiativ til drøftelser om videreudviklingen af Det Europæiske
Politiakademi.
14.4. Task Force af Europæiske Politichefer.
På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 blev det besluttet, at der bør etableres en europæisk
operativ taskforce af politichefer, der i samarbejde med Europol kan udveksle erfaringer, oplysninger om bedste praksis og
information om aktuelle tendenser i den grænseoverskridende kriminalitet samt medvirke til planlægningen af operative
aktioner.
Der har været afholdt halvårlige møder blandt de europæiske politichefer under de tidligere portugisiske, franske og svenske
formandskaber.
Det forventes, at de europæiske politichefer på et møde under belgisk formandskab bl.a. skal drøfte beskyttelsen af euroen.
Det belgiske formandskab forventes endvidere at tage initiativ til drøftelser om en styrkelse af taskforcen.
14.5. Beskyttelse af euroen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0011.png
I Rådets forordning nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen fastsættes det, at eurosedler og
euromønter skal sættes i omløb fra den 1. januar 2002, og at de deltagende medlemslande skal sikre, at der
findes passende sanktioner mod efterligning og forfalskning af eurosedler og euromønter.
Den 28. maj 1999 vedtog Rådet en resolution om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse
med indførelsen af euroen, ligesom Rådet den 29. maj 2000 vedtog en rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlig og anden
beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen.
Endvidere har det tidligere franske formandskab fremlagt et udkast til Rådets afgørelse om beskyttelse af euroen mod
falskmøntneri.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001 blev der opnået politisk enighed om
forslaget til Rådets afgørelse om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Samtidig blev der opnået enighed om, at der bør
vedtages en supplerende rammeafgørelse om styrkelse af den strafferetlige beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med
indførelsen af euroen.
Såvel rådsafgørelsen som den supplerende rammeafgørelse forventes vedtaget under det belgiske formandskab.
Forslaget til Rådets afgørelse om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri tillige med et grundnotat om forslaget blev
oversendt til Folketingets Retsudvalg den 17. april 2001 og til Folketingets Europaudvalg den 19. april 2001. Sagen har
endvidere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001. Aktuelle notater blev overse l Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg henholdsvis den 15. maj 2001 og den 17. maj 2001.
Herudover forventes det, at det belgiske formandskab vil tage initiativ til drøftelser om den sikkerhedsmæssige beskyttelse af
euroen i forbindelse med euroens indførelse den 1. januar 2002.
14.6. Oprettelsen af et netværk vedrørende forsvundne børn.
Under det tidligere svenske formandskab besvarede medlemslandene et spørgeskema om forsvundne børn. Det belgiske
formandskab har på denne baggrund fremsat et forslag til Rådets resolution om oprettelse af et netværk vedrørende
forsvundne børn. Det forventes, at resolutionen vil kunne vedtages på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt
civilbeskyttelse) den 27. – 28. september 2001.
14.7. Miljøkriminalitet.
På dansk initiativ er der i rådsregi indledt overvejelser om mulighederne for at styrke såvel det politimæssige som det
strafferetlige samarbejde vedrørende bekæmpelse af miljøkriminalitet.
Under det tidligere portugisiske formandskab besvarede medlemslandene et spørgeskema om bekæmpelsen af
miljøkriminalitet. Medlemslandenes besvarelser blev herefter drøftet på et seminar i Frankrig i november måned 2000, hvor
medlemslandenes politimyndigheder havde lejlighed til at udveksle erfaringer og drøfte muligheden for at udarbejde fælles
standarder for efterforskning af alvorlig miljøkriminalitet.
På denne baggrund har det tidligere svenske formandskab fremlagt et forslag til fælles standarder for den politimæssige
indsats overfor alvorlig miljøkriminalitet. Det forventes, at det belgiske formandskab vil fortsætte arbejdet med forslaget.
14.8. Forbindelsesofficerer.
Under det svenske formandskab blev der indledt drøftelser på ekspertniveau vedrørende mulighederne for at etablere et
tættere samarbejde mellem medlemslandenes forbindelsesofficerer i tredjelande. Det forventes, at det belgiske formandskab
vil fortsætte disse drøftelser.
14.9. Civil krisestyring.
På Det Europæiske Råds møde i Køln den 3. – 4. juni 1999 og på Det Europæiske Råds møde i Helsinki den 15. – 16.
december 1999 besluttede EU's stats- og regeringschefer at styrke EU's og medlemslandenes ikke-militære
krisestyringskapacitet. På Det Europæiske Råds møde i Nice i december måned 2000 vedtog stats- og regeringscheferne
endvidere en række konklusioner vedrørend af politifolk på internationale missioner.
Konklusionerne indebærer, at medlemslandene forpligter sig til at stille 5000 politifolk til rådighed for internationale
missioner. Samtidig vil der blive oprettet en særlig styringsenhed under Rådets generalsekretær.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0012.png
Under det tidligere svenske formandskab blev der udarbejdet fælles standarder for udrustning og uddannelse af politifolk, der
udsendes på internationale missioner, ligesom de enkelte landes bidrag til det samlede antal politifolk, som vil være til
rådighed for internationale missioner, blev behandlet. Det forventes, at det belgiske formandskab vil fortsætte arbejdet med
henblik på en styrkelse af den civile krisestyring. Emnet vil muligvis blive behandl et på et fælles rådsmøde (generelle
anliggender samt retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. november 2001.
1. Europol.
15.1. Revision af Europol-konventionen.
Det følger af artikel 24(2) i Traktaten om Den Europæiske Union, at Rådet skal fremme samarbejdet via Europol, og at Rådet
inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal træffe en række foranstaltninger vedrørende Europol.
Endvidere er det i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober måned 1999 fremhævet, at Europols
rolle bør styrkes.
Rådet har på denne baggrund vedtaget en henstilling af 28. september 2000 om Europols mulighed for at anmode
medlemslandene om at indlede efterforskning samt en henstilling af 30. november 2000 om Europols støttefunktion i
forhold til fælles efterforskningshold, der oprettes af medlemslandene.
Under det svenske formandskab blev der indledt overvejelser om en egentlig revision af Europol-konventionen af 26. juli
1995, som trådte i kraft den 1. oktober 1998, idet Europol påbegyndte sine aktiviteter den 1. juli 1999.
Det forventes, at det belgiske formandskab vil fortsætte drøftelserne om en revision af Europol-konventionen, og at
formandskabet i den forbindelse vil fremsætte forslag til protokol om ændring af konventionen.
15.2. Udvidelse af Europols kompetence.
Sverige og Belgien har fremsat forslag til Rådets afgørelse om udvidelse af Europols mandat til at
omfatte de former for grov international kriminalitet, som er anført i bilaget til Europol-konventionen.
Forslaget tager således bl.a. højde for det danske oplæg af 1. februar 1999 med henblik på en
udvidelse af Europols mandat til at omfatte alvorlig miljøkriminalitet.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 2, stk. 2, i Europol-konventionen, hvorefter Rådet efter proceduren i afsnit VI i
Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) med enstemmighed kan beslutte at pålægge Europol at beskæftige sig med
andre af de former for kriminalitet, der er anført i bilaget til Europol-konventionen, eller særlige aspekter af disse former for
kriminalitet.
Forslaget om udvidelse af Europols mandat til at omfatte de former for grov international kriminalitet, som er anført i bilaget
til Europol-konventionen, er tillige med et grundnotat om forslaget oversendt til Folketingets Retsudvalg og Folketingets
Europaudvalg henholdsvis den 6. juli 2001 og den 11. juli 2001.
Det forventes, at forslaget vil kunne vedtages på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. – 7.
december 2001.
15.3. Europols forbindelser med tredjelande, EU-organer og eksterne organisationer.
Det forventes, at det belgiske formandskab vil fortsætte arbejdet med henblik på indgåelse af samarbejdsaftaler, herunder om
udveksling af oplysninger, mellem Europol og en række tredjelande, EU-organer og eksterne organisationer.
Rådet bemyndigede den 27. juni 2001 Europols direktør til at indgå samarbejdsaftaler med henholdsvis Norge, Island og
Interpol. Herudover har Rådet tidligere bemyndiget Europols direktør til at indlede forhandlinger om samarbejdsaftaler, bl.a.
vedrørende udveksling af oplysninger, med Polen, Ungarn, Tjekkiet, Estland, Slovenien og Schweiz.
Det tidligere svenske formandskab har fremlagt et udkast til Rådets retsakt om ændring af Rådets retsakt af 12. marts 1999
om fastsættelse af regler for Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer.
Forslaget til Rådets retsakt om ændring af Rådets retsakt af 12. marts 1999 om fastsættelse af regler for Europols
videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer tillige med et grundnotat om forslaget blev
oversendt til Folketingets Retsudvalg den 20. juni 2001 og til Folketingets Europaudvalg den 28. juni 2001.
Det forventes, at det belgiske formandskab vil arbejde for, at forslaget vedtages på rådsmødet (retlige og indre anliggender
samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. december 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0013.png
15.4. Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001 vedtog Rådet en række konklusioner
vedrørende Europols rolle i forbindelse med beskyttelse af euroen.
Sagen vedrørende Rådets konklusioner om Europols rolle i forbindelse med beskyttelse af euroen blev forelagt for
Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt
civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
henholdsvis den 15. maj 2001 og den 17. maj 2001.
Det forventes, at det belgiske formandskab vil fortsætte arbejdet med henblik på at sætte Europol i stand til at yde den
nødvendige bistand til medlemslandene i forbindelse med beskyttelsen af euroen mod falskmøntneri m.v.
15.5. Kontrollen med Europol.
Det tidligere svenske formandskab har taget initiativ til drøftelser om kontrollen med Europol, herunder Europa-
Parlamentets rolle, kompetencen for Europa-Parlamentets ombudsmand samt retten til aktindsigt i Europol-dokumenter.
Det forventes, at det belgiske formandskab vil fortsætte drøftelserne med henblik på vedtagelsen af de fornødne
foranstaltninger, herunder eventuelt i forbindelse med en revision af Europol-konventionen.
16. Strafferetligt samarbejde.
16.1. Eurojust.
Med henblik på at styrke bekæmpelsen af grov organiseret kriminalitet besluttede Det Europæiske Råd på sit møde i
Tampere den 15. – 16. oktober 1999, at man inden udgangen af 2001 bør tage skridt til at oprette en enhed (Eurojust)
bestående af nationale offentlige anklagere, retsembedsmænd eller polititjenestemænd, der udstationeres af hver enkelt
medlemsstat i henhold til national ret.
Eurojust skal have til opgave at lette den passende koordinering mellem medlemsstaternes retsforfølgende myndigheder og
støtte efterforskningen i straffesager vedrørende organiseret kriminalitet, især med udgangspunkt i Europols analyser.
Eurojust skal endvidere arbejde tæt sammen med det europæiske retlige netværk, der blev oprettet mellem medlemslandene i
1998, med henblik på forenkling af behandlingen af anmodninger om retshjælp i straffesager.
Under det franske formandskab udarbejdede Frankrig i samarbejde med Portugal, Sverige og Belgien et forslag om oprettelse
af Eurojust. Behandlingen af forslaget blev påbegyndt under det franske formandskab og vil blive fortsat under det belgiske
formandskab, der lægger vægt på, at forslaget forelægges for Rådet med henblik på vedtagelse på rådsmødet (retlige og indre
anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. december /P>
Den midlertidige Eurojust-enhed, der i henhold til Rådets afgørelse af 14. december 2000 påbegyndte sine aktiviteter under
det svenske formandskab, vil fortsætte sit arbejde under det belgiske formandskab. Det er hensigten, at erfaringerne fra den
midlertidige enheds arbejde skal indgå i forhandlingerne om oprettelsen af Eurojust.
Oprettelsen af Eurojust har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene henholdsvis den 17. maj og 18.
maj 2000. Forslaget om oprettelsen af Eurojust samt et grundnotat herom er oversendt til Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg den 22. september 2000.
Oprettelsen af den midlertidig Eurojust-enhed har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 2. december 2000. Aktuelle notater blev oversendt til
Folketingets udvalgene den 16. november 2000. Endvidere har gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råds
møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999, herunder de dele af konklus vedrører oprettelsen af Eurojust, været forelagt for
Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 29. oktober
og 2. december 1999. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene henholdsvis den 20. oktober og den 18. november 1999.
16.2. Gensidig retshjælp i straffesager.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000 undertegnede medlemslandene EU-konventionen om gensidig
retshjælp i straffesager. Formålet med konventionen er at smidiggøre og forenkle samarbejdet i straffesager mellem EU-
landene samt at gennemføre bestemmelser vedrørende begæringer om visse særlige former for gensidig retshjælp, herunder
aflytning af telekommunikation og afhøring ved hjælp af videokonference. Den forklarende rapport vedrørende
konventionen blev godkendt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. december 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0014.png
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 opfordrede stats- og
regeringscheferne medlemslandene til fuldt ud at yde gensidig retshjælp i efterforskningen og retsforfølgningen af grov
økonomisk kriminalitet, herunder i sager med skatte- og afgiftsmæssige aspekter.
Frankrig har på denne baggrund fremlagt et udkast til en konvention om forbedring af gensidig retshjælp i straffesager,
navnlig for så vidt angår bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og økonomisk
kriminalitet. Formålet med konventionsudkastet er bl.a. at sikre, at medlemslandene ikke under henvisning til bestemmelser
om bankhemmelighed afslår at imødekomme anmodninger om retshjæ lp. Endvidere er formålet at sikre, at medlemslandene
ikke kan afslå anmodninger om retshjælp med den begrundelse, at anmodningen vedrører overtrædelser af fiskal karakter.
Endelig vil konventionen skulle sikre, at medlemslandene på anmodning kan give hinanden oplysninger om bankkonti
oprettet i de enkelte medlemslande.
I konklusionerne vedtaget på det fælles rådsmøde (retlige og indre anliggender/økonomi og finans) den 17. oktober 2000
bekræftede Rådet sin tilslutning til princippet om, at navnlig bankhemmelighed ikke kan gøres gældende i forbindelse med
anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, ligesom Rådet fandt det nødvendigt at forbedre det eksisterende
samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet m.v. ved at fjerne hindringerne for gennemførelse af efterforskning i
sager af fiskal karakter.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001 blev der opnået politisk enighed om
forslaget, der under forhandlingerne er blevet ændret til en protokol til EU-konventionen af 29. maj 2000 om gensidig
retshjælp i straffesager.
Protokoludkastet er forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse og forventes vedtaget på rådsmødet (retlige og indre
anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. december 2001.
Udkastet til protokol til EU-konventionen om gensidig retshjælp i straffesager (tidligere konvention om forbedring af
gensidig retshjælp i straffesager, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra
strafbart forhold og økonomisk kriminalitet) har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17. oktobe r 2000 og rådsmødet (retlige og indre anliggender samt
civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene henholdsvis den 5. oktober 2000 og
den 15. maj 2001.
16.3. Gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager.
Gensidig anerkendelse af retsafgørelser er i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 15. – 16. oktober 1999 i
Tampere omtalt som hjørnestenen i det strafferetlige samarbejde inden for EU.
Rådet vedtog på sit møde den 30. november – 1. december 2000 et program for foranstaltninger med henblik på
gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Det fremgår af programmet, at gensidig
anerkendelse af afgørelser om beslaglæggelse og gensidig anerkendelse af bødeafgørelser skal have førsteprioritet.
Det tidligere svenske formandskab har sammen med Frankrig og Belgien fremlagt et forslag til rammeafgørelse om gensidig
anerkendelse af afgørelser om beslaglæggelse, og Sverige, Frankrig og Storbritannien har fremlagt et forslag til
rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af bødeafgørelser.
Det forventes, at det belgiske formandskab vil tillægge forhandlingerne om de to initiativer vedrørende gensidig anerkendelse
høj prioritet. Det forventes endvidere, at det belgiske formandskab vil inddrage et tysk forslag om samarbejde vedrørende
færdselsforseelser i forhandlingerne vedrørende gensidig anerkendelse. Det er hensigten, at forslaget til rammeafgørelse om
gensidig anerkendelse af afgørelser om beslaglæggelse vil bli ve forelagt for Rådet med henblik på vedtagelse på rådsmødet
(retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. december 2001.
Programmet for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i
straffesager har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 30. november – 2. december 2000. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene den 16. november
2000.
Gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser om beslaglæggelse har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000. Aktuelle notater blev
oversendt til udvalgene henholdsvis den 17. maj og den 18. maj 2000. Forslaget til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse
af afgørelser om beslaglæggelse er tillige med et grundnotat om forslaget frems endt til Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg den 31. maj 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0015.png
Gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999, herunder de dele
af konklusionerne, der vedrører gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser, været forelagt for Folketingets Retsudvalg
og Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 29. oktober og den 2. december
1999. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene henholdsvis . oktober og den 18. november 1999.
16.4. Gensidig evaluering (udlevering).
Rådet vedtog den 5. december 1997 en fælles aktion vedrørende indførelse af en ordning for evaluering af, hvordan de
internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte
medlemslande.
Efterfølgende blev det besluttet, at emnet for den første evalueringsrunde skulle være forsinkelser i forbindelse med
gennemførelse af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager og hasteanmodninger om beslaglæggelse af formuegoder
med særligt henblik på tilfælde, hvor der er tale om organiseret kriminalitet. Denne evalueringsrunde blev afsluttet under det
svenske formandskab, idet Rådet den 29. maj 2001 godkendte den end elige evalueringsrapport, der indeholder forslag til
opfølgende initiativer på EU-plan.
Den anden evalueringsrunde, der endnu ikke er afsluttet, vedrører bekæmpelse af narkotikakriminalitet. Det forventes, at den
tredje evalueringsrunde, der vedrører medlemslandenes bistand og samarbejde i forbindelse med udlevering af
lovovertrædere, vil blive påbegyndt under det belgiske formandskab, ligesom det belgiske formandskab vil tage initiativ til
nærmere drøftelser af mulighederne for at forenkle evalueringsprocedurerne.
Evalueringen af det enkelte medlemsland foretages af en særligt udpeget ekspertgruppe på tre personer i samarbejde med
Rådssekretariatet. På baggrund af besvarelsen af et omfattende spørgeskema samt en uges besøg i det pågældende
medlemsland udarbejdes en evalueringsrapport, der dels indeholder en række henstillinger til det pågældende medlemsland
dels en række generelle anbefalinger, f.eks. med henblik på ini tiativer på EU-plan.
På baggrund af de enkelte evalueringsrapporter og de årlige rapporter, der løbende udarbejdes om status for evalueringen,
fremlægges ved afslutningen af en evalueringsrunde en endelig statusrapport, der indeholder forslag til opfølgende initiativer
på EU-plan.
Sagen vedrørende evaluering af medlemslandene har senest været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til
orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001. Aktuelle notater
blev oversendt til udvalgene den 15. maj 2001.
Den fælles aktion vedrørende indførelse af en ordning for evaluering af, hvordan de internationale
forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de
enkelte medlemslande, har været forelagt for Folketingets Europa- og Retsudvalg forud for
rådsmødet den 5. december 1997. Et aktuelt notat blev oversendt til udvalgene den 21. november 1997.
1. Strafferet.
1. Bekæmpelse af svigagtig adfærd i forbindelse med offentlige kontrakter.
Tyskland fremsatte den 20. marts 2000 et forslag til en rammeafgørelse om strafferetlig beskyttelse mod
bedragerisk og anden konkurrenceforvridende adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige aftaler i det indre
marked. Forhandlingerne om forslaget forventes at fortsætte under det belgiske formandskab.
Forslaget tillige med et grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
henholdsvis den 30. oktober 2000 og den 6. november 2000.
1.
Miljøkriminalitet.
Det belgiske formandskab agter at fortsætte arbejdet med det danske forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse
af alvorlig miljøkriminalitet, som blev fremsat den 28. januar 2000. Europa-Parlamentet har den 7. juli 2000
afgivet udtalelse om forslaget, men vil skulle høres på ny, idet forslaget efterfølgende er ændret på en række
punkter.
Et notat om udmøntningen af det danske initiativ om bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet bilagt det
daværende forslag til en fælles aktion om bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet blev den 21. januar 1999
oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0016.png
Endvidere er forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet den 23. september 1999
oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg. Herudover blev sagen forelagt for Folketingets
Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september
2000. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 14. september 2000.
Endelig blev sagen forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 15. marts 2001. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets retsudvalg og
Europaudvalg den 1. marts 2001.
Forslaget til rammeafgørelse forventes forelagt for Rådet med henblik på politisk enighed på rådsmødet (retlige
og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27.- 28. september 2001.
1.
Menneskesmugling.
Det belgiske formandskab har til hensigt at færdiggøre arbejdet med det forslag til rammeafgørelse om styrkelse
af de strafferetlige rammer i forbindelse med bistand til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold, der med
enkelte parlamentariske forbehold blev opnået politisk enighed om på rådsmødet (retlige og indre anliggender
samt civilbeskyttelse) den 28.- 29. maj 2001. Europa-Parlamentet har den 15. februar 2001 afgivet udtalelse
vedr& oslash;rende forslaget til rammeafgørelse.
Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen oversendt til Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg henholdsvis den 18. og den 22. december 2000. Endvidere blev sagen forelagt for Folketingets
Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november
– 1. december 2000. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 16.
november 2000. Herudover blev sagen fo for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. marts 2001. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets
Retsudvalg og Europaudvalg den 1. marts 2001. Endelig blev sagen forelagt for Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28.- 29.
maj 2001. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 15. og
16. maj 2001.
1.
Menneskehandel.
Kommissionen fremsatte den 22. december 2000 et forslag til en rammeafgørelse om bekæmpelse af
menneskehandel. Formålet med forslaget er at sikre effektive strafferetlige regler på området. Europa-
Parlamentet har den 12. juni 2001 afgivet udtalelse vedrørende forslaget til rammeafgørelse.
Det belgiske formandskab har tilkendegivet, at bekæmpelse af menneskehandel er et af det belgiske
formandskabs største prioriteter, og at man bl.a. planlægger en åben debat med kandidatlandene om emnet i
forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27.- 28. september 2001.
Det forventes, at det belgiske formandskab vil forsøge at opnå politisk enighed om rammeafgørelsen inden
udgangen af 2001.
Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen oversendt til Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg henholdsvis den 17. maj 2001 og den 22. maj 2001. Endvidere blev sagen forelagt for
Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28.- 29. maj
2001. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 15. og 16.
maj 2001.
1.
Seksuel udnyttelse af børn.
Kommissionen fremsatte den 22. december 2000 et forslag til en rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel
udnyttelse af børn samt børnepornografi. Formålet med forslaget er at sikre effektive strafferetlige regler på
området. Europa-Parlamentet har den 12. juni 2001 afgivet udtalelse vedrørende forslaget til rammeafgørelse.
Det forventes, at det belgiske formandskab vil forsøge at opnå politisk enighed om rammeafgørelsen inden
udgangen af 2001.
Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen oversendt til Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg henholdsvis den 17. maj 2001 og den 22.maj 2001.
1.
Bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0017.png
Kommissionen forventes under det belgiske formandskab at fremsætte et forslag til en rammeafgørelse om
bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Formålet med forslaget, som forventes at bygge på Rådets fælles aktion af 15.
juli 1996 om bekæmpelse af racisme og fremmedhad, vil være at sikre, at der i alle EU-lande er effektive strafferetlige
regler på området.
17.
Kriminalitetsforebyggelse.
1. Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk.
Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk blev etableret ved Rådets afgørelse af 28. maj 2001 om oprettelse
af et europæisk kriminalpræventivt net.
Netværket omfatter alle former for kriminalitet, men skal navnlig beskæftige sig med ungdoms- og
bykriminalitet samt narkotikarelateret kriminalitet.
Det første møde for netværkets nationale repræsentanter blev afholdt den 25. – 26. juni 2001. På mødet vedtog
de nationale repræsentanter et arbejdsprogram for perioden juli 2001 - december 2002. Arbejdsprogrammet
indeholder bl.a. en række mål for netværkets arbejde på kort sigt.
Under det belgiske formandskab forventes netværket således bl.a.
- at udarbejde en standard for rapporter vedrørende kriminalitetsforebyggende arbejde,
- at etablere et system for indsamling og analyse af information om kriminalitetsforebyggende projekter,
- at etablere et system for sammenligning af statistiske oplysninger,
- at identificere områder, hvor der er behov for forskning,
- at udvikle metoder for samarbejde med relevante EU-institutioner og -organer.
1.
Det Europæiske Forum for Forebyggelse af Organiseret Kriminalitet.
Det Europæiske Forum for Forebyggelse af Organiseret Kriminalitet er etableret af Kommissionen på baggrund
af et oplæg i Kommissionens meddelelse af 29. november 2000 om forebyggelse af kriminalitet i EU.
Det Europæiske Forum afholdt sit første møde den 17. – 18. maj 2001. På mødet blev nedsat fire
arbejdsgrupper vedrørende henholdsvis 1) forebyggelse af menneskehandel, 2) forebyggelse af svig i forbindelse
med andre betalingsmidler end kontanter, 3) den private sektors rolle i forbindelse med forebyggelse af
økonomisk kriminalitet og 4) forebyggelse af handel med kulturelle skatte.
Det forventes, at Det Europæiske Forum i 2. halvår af 2001 vil blive indkaldt af Kommissionen til et møde i
plenum. Herudover forventes der under det belgiske formandskab at blive indkaldt til mindst et møde i hver af
de fire arbejdsgrupper.
1.
Overordnet strategi for kriminalitetsforebyggelse.
Det belgiske formandskab forventes at fremlægge et forslag til en overordnet strategi for kriminalitetsforebyggelse. Hensigten
med den overordnede strategi er at sikre den fornødne koordination mellem kriminalitetforebyggende initiativer på EU-plan,
herunder at styrke samarbejdet mellem medlemslandene og de forskelle fora, der beskæftiger sig med
kriminalitetsforebyggelse, og at skabe større sammenhæng mellem de forskellige tiltag på områd et.
19. Kriminalitetsbekæmpelse.
19.1. Førtiltrædelsespagten.
Ved henstilling nr. 3 i handlingsplanen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der blev godkendt på mødet i Det
Europæiske Råd den 16. og 17. juni 1997 i Amsterdam, blev Rådet og Kommissionen opfordret til i fællesskab med EU-
ansøgerlandene i Central- og Østeuropa at udarbejde en førtiltrædelsespagt om samarbejde om bekæmpelse af organiseret
kriminalitet.
EU’s medlemsstater og kandidatlandene opnåede efterfølgende på et møde den 28. maj 1998 enighed om en
førtiltrædelsespagt vedrørende organiseret kriminalitet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0018.png
Det belgiske formandskab forventes i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. -
7. december 2001 at gøre status over gennemførelsen af førtiltrædelsespagten vedrørende organiseret kriminalitet.
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg blev på et møde den 27. januar 1998 forud for det uformelle møde den 29. - 30.
januar 1998 mellem EU’s justits- og indenrigsministre orienteret om forhandlingerne om førtiltrædelsespagten. Endvidere
blev sagen forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 28. - 29. maj 1998. Et aktuelt notat blev oversendt til Folketinget paudvalg og Retsudvalg den 13. maj 1998.
19.2. Seksuel udnyttelse af børn.
Den 1. Verdenskongres vedrørende seksuel udnyttelse af børn fandt sted i Stockholm i perioden 27.- 31. august 1996 med
deltagelse af regeringsrepræsentanter fra 122 lande. Kongressen vedtog en handlingsplan samt en sluterklæring, der
forpligtede de deltagende lande til at prioritere bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn højt.
Den japanske regering har nu indvilliget i at afholde den 2. Verdenskongres vedrørende seksuel udnyttelse af børn.
Kongressen finder sted i perioden 17.- 20. december 2001 i Yokohama. Formålet med kongressen er at evaluere de
fremskridt, der er sket siden den 1. Verdenskongres. Hovedtemaerne for den 2. Verdenskongres er børnepornografi, seksuel
udnyttelse af børn og handel med børn.
Det belgiske formandskab forventes at fremsætte et forslag til en fælles holdning vedrørende medlemsstaternes deltagelse i
den 2. Verdenskongres vedrørende seksuel udnyttelse af børn.
19.3. Korruption.
Ved resolution 55/61 af 4. december 2000 besluttede FN’s Generalforsamling at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på
udarbejdelse af et internationalt instrument om bekæmpelse af korruption. En ekspertgruppe mødtes i perioden 30. juli - 3.
august 2001 til indledende drøftelser angående det nærmere indhold af instrumentet. De egentlige forhandlinger forventes
påbegyndt af arbejdsgruppen i december 2001.
Det belgiske formandskab forventes at fremsætte et forslag til en fælles holdning vedrørende medlemsstaternes position
under de kommende forhandlinger i FN. Det forventes endvidere, at Kommissionen vil fremsætte et forslag til en
rådsafgørelse, hvorved Kommissionen bemyndiges til i nærmere bestemt omfang at deltage i forhandlingerne på
Fællesskabets vegne.
19.4. Vidnebeskyttelse.
Rådet har ved to resolutioner af henholdsvis 23. november 1995 og 20. december 1996 fastsat nærmere retningslinier for
beskyttelsen af vidner og personer, der samarbejder med retsvæsenet med henblik på bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
Det belgiske formandskab har tilkendegivet, at man i lyset af Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 agter at
fremsætte forslag med henblik på fornyet vedtagelse af de to resolutioner i passende retsaktsform.
19.5. Udveksling af oplysninger om forstraffe.
Gensidig anerkendelse af retsafgørelser er i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 15. - 16. oktober 1999 i
Tampere omtalt som hjørnestenen i det strafferetlige samarbejde inden for EU.
Rådet vedtog på sit møde den 30. november – 1. december 2000 et program for foranstaltninger med henblik på
gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Det fremgår af programmet, at udveksling
af oplysninger om straffedomme, som en person er idømt i en af EU’s medlemsstater, skal have høj prioritet.
Det forventes, at det belgiske formandskab vil tage initiativ til udarbejdelse af en standardformular på alle fællesskabssprog til
brug for anmodninger om oplysninger om tidligere straffedomme. Derudover forventes det belgiske formandskab at
iværksætte en undersøgelse med henblik på at fastslå, hvorledes man bedst under fuld hensyntagen til kravene om den
enkeltes rettigheder og om databeskyttelse vil kunne underrette de kompetente myndigheder i EU om straffedomme, som en
person er blevet idømt.
Programmet for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i
straffesager har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 30. november – 2. december 2000. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene den 16. november
2000.
20. Schengen-samarbejdet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0019.png
20.1. Schengen-evaluering.
Det belgiske formandskab forventes at fortsætte arbejdet med henblik på gennemførelsen af handlingsplanen for
evalueringen af Schengen-reglernes gennemførelse og anvendelse, som blev godkendt af Rådet den 28. maj 2001.
Udkastet til handlingsplan blev forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets
Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 15. og 16. maj 2001.
20.2. SIS II
Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem (Schengen-informationssystemet), der ved hjælp
af elektronisk søgning giver de myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetning om personer og
genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af
udlændingelovgivningen. Schengen-informationssystemet består af en national del i hve rt medlemsland (N.SIS) og en central
teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.
Det eksisterende Schengen-informationssystem (SIS) er dimensioneret til maksimalt at indeholde oplysninger for så vidt
angår 18 lande (de 15 deltagende Schengen-lande samt yderligere tre lande) og giver således ikke mulighed for at medtage
oplysninger fra yderligere lande i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union.
Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med mulighed for tilslutning af yderligere lande
er på denne baggrund en forudsætning for, at kandidatlandene til sin tid vil kunne deltage i Schengen-samarbejdet.
Etableringen af SIS II vil endvidere give mulighed for at gennemføre forbedringer inden for en række områder for så vidt
angår anvendelsen af Schengen-informationssystemet. De relevante arbejdsgrupper i R&a ring;dets regi har derfor påbegyndt
de indledende overvejelser vedrørende udviklingen og etableringen af SIS II.
Rådet drøftede på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. -29. maj 2001, hvordan udviklingen
af SIS II skulle finansieres. Rådet besluttede, at udgifter til udvikling af SIS II i 2001 afholdes over anlægsbudgettet for C.SIS.
Endvidere vedtog Rådet en række konklusioner vedrørende udviklingen af SIS II, hvori det bl.a. anføres, at der i
Fællesskabets budget for 2002 bør afs&ael ig;ttes de fornødne midler med henblik på udviklingen af SIS II, ligesom der bør
udarbejdes udkast til de fornødne retsakter med henblik på gennemførelse af udviklingsarbejdet.
Under henvisning hertil har Sverige og Belgien udarbejdet to forslag til retsakter vedrørende udviklingen af SIS II. Et udkast
til en forordning, der er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab samt et
udkast til en rådsafgørelse, der er fremsat med hjemmel i afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union.
Forslagene er forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse, ligesom forslagene tillige med et grundnotat om forslagene vil
blive oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Forslagene forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. –28. september 2001
med henblik på vedtagelse.
20.3. Irlands deltagelse i dele af Schengen-reglerne.
Under fransk formandskab blev der indledt forhandlinger om Irlands deltagelse i dele af Schengen-reglerne. Det forventes, at
det belgiske formandskab vil fortsætte disse forhandlinger.
20.4. Storbritanniens tilslutning til Schengen-informationssystemet (SIS).
Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. – 30. maj 2000 at give Storbritannien mulighed for at
deltage i en række af Schengen-reglerne.
Rådet vil skulle træffe afgørelse om de retlige og tekniske betingelser for Storbritanniens deltagelse i en række bestemmelser
vedrørende Schengen-informationssystemet, inden disse bestemmelser bringes i anvendelse i forhold til Storbritannien.
Det belgiske formandskab forventes at fortsætte arbejdet med henblik på en afklaring af spørgsmålet om betingelserne for
Storbritanniens deltagelse i reglerne vedrørende Schengen-informationssystemet.
Sagen vedrørende Storbritanniens deltagelse i dele af Schengen-samarbejdet har været forelagt for Folketingets Europaudvalg
med henblik på forhandlingsoplæg og for Folketingets Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 2. december 1999. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 18.
november 1999. Sagen vedrørende Storbritanniens deltagelse i dele af Schengen-samarbejd et har endvidere været forelagt for
Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. – 30. maj
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0020.png
2000. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 17. maj 2000 og den 18.
maj 2000.
21. Databeskyttelse.
Det belgiske formandskab forventes at fortsætte det igangværende arbejde med henblik på inden for det politimæssige og
strafferetlige samarbejde at sikre en effektiv beskyttelse af personlige oplysninger. Arbejdet tager sigte på, at Rådet under det
belgiske formandskab vil kunne vedtage en resolution om principperne for beskyttelse af personoplysninger inden for
politimæssige og strafferetlige samarbejde.
22. Kollektiv evaluering.
Det belgiske formandskab forventes på grundlag af den fælles aktion vedtaget af Rådet den 29. juni 1998 at fortsætte den
kollektive evaluering af det forberedende arbejde i kandidatlandene for så vidt angår retlige og indre anliggender. Som led i
dette arbejde vil der blive taget skridt til at ajourføre allerede udarbejdede lande-rapporter.
23. Eksterne relationer.
Samarbejdet med kandidatlandene vedrørende retlige og indre anliggender vil være en prioritet under det belgiske
formandskab, og der vil især blive fokuseret på institutionelle reformer, efterlevelse af retsstatsprincippet og et styrket
operativt samarbejde med kandidatlandene.
Kandidatlandene er blandt de prioriterede lande med hensyn til indgåelse af samarbejdsaftaler med Europol, og samarbejdet i
forbindelse med førtiltrædelsespagten af 28. maj 1998 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet vil blive fortsat med fokus
på bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Der planlægges endvidere aktiviteter vedrørende samarbejdet om bekæmpelse af
terrorisme, herunder eventuelt afholdelse af et trojka-møde med k andidatlandene for at forberede en konference om
terrorisme under spansk formandskab.
Det belgiske formandskab vil videreføre arbejdet i forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen for Sydøsteuropa
og vil blandt andet i forbindelse med Stabiliseringspagten fremme drøftelserne om bl.a. menneskehandel, organiseret
kriminalitet og korruption.
Det belgiske formandskab har til hensigt at invitere kandidatlandene til at deltage i en række møder og konferencer, herunder
et møde på ministerniveau i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28.
september 2001, mødet blandt de europæiske politichefer den 30. – 31. oktober 2001 og en konference om beskyttelse af
politiets integritet den 14. – 16. november 2001.
Det belgiske formandskab vil fortsætte forbindelserne med Rusland på grundlag af EU’s handlingsplan for samarbejdet med
Rusland om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, der blev vedtaget af Rådet den 27. marts 2000.
Udkastet til handlingsplan blev forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 2. december 1999. Aktuelle notater blev oversendt lketingets Retsudvalg og Europaudvalg
den 18. november 1999. Udkastet til handlingsplan blev endvidere forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til
orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. marts 2000. Aktuelle notater blev oversendt til
Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 16. marts 2000 og den 17. marts 2000.
Det belgiske formandskab vil derudover tage initiativ til udarbejdelse af en handlingsplan for samarbejdet med Ukraine
vedrørende retlige og indre anliggender.
Samarbejdet med landene i Middelhavsområdet vil blive videreført inden for rammerne af EU’s strategi i forhold til
Middelhavsområdet, som blev godkendt af Det Europæiske Råd på mødet i Feira den 19. - 20. juni 2000.
I forbindelse med den transatlantiske dialog vil bl.a. bekæmpelse af hvidvaskning af penge, menneskehandel og IT-
kriminalitet blive drøftet.
For så vidt angår Norge og Island vil det belgiske formandskab fortsætte forhandlingerne mellem Norge og Island og
medlemslandene vedrørende Norge og Islands eventuelle tiltrædelse af relevante instrumenter inden for samarbejdet om
retlige og indre anliggender.
Som led i samarbejdet med Schweiz vil drøftelserne om Schweiz’ eventuelle tilknytning til Schengen-samarbejdet og
forhandlingerne om en aftale om bekæmpelse af svig fortsætte.
Forbindelserne til Mellemøsten, herunder Tyrkiet, vil fortsætte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462780_0021.png
I forbindelse med samarbejdet med internationale organisationer vil det belgiske formandskab lægge særlig vægt på at
koordinere medlemslandenes positioner forud for FN’s verdenskonference mod racisme og fremmedhad den 30. august - 8.
september 2001, ligesom der vil blive iværksat koordination forud for andre internationale møder og konferencer.
Det belgiske formandskab vil endvidere fortsætte trojka-dialogen med Europarådet.
Det belgiske formandskab vil endvidere prioritere samarbejdet med tredjelande om bekæmpelse af menneskehandel. Det
belgiske formandskab vil i den forbindelse tage emnet op som led i dialogen med Kina, Thailand, Filippinerne, Rusland,
Ukraine, USA og landene i Balkan-området. Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og korruption er andre emner, der vil
blive taget op i dialogen med tredjelande, herunder især i forhold til kandidatlandene og Rusland.
På baggrund af terrorangrebene i USA den 11. september 2001 vil der blive truffet en række foranstaltninger med henblik på
at styrke samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme.
24. Terrorisme
På et ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 vedtog Rådet en
række konklusioner med henblik på en styrkelse af terrorismebekæmpelsen. Tilsvarende blev der på Det Europæiske Råds
ekstraordinære møde i Bruxelles den 21. september 2001 opnået enighed om konklusioner, som tager sigte på en styrkelse af
indsatsen på området. Der er samtidigt fastlagt en meget stram tidsplan for gennemførelsen af de nævnte konklusioner.
Som led i den øgede indsats mod terrorisme vil Rådet i løbet af det belgiske formandskab i 2. halvår af 2001 skulle tage
stilling til forslag, der bl.a. skal sikre, at medlemslandene råder over effektive strafferetlige regler og strafferetlige sanktioner,
når det gælder terrorisme, samt hurtige, enkle og smidige procedurer for samarbejdet om efterforskning og retsforfølgning i
forhold til terrorister.