Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1462769_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 44)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
11. oktober 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 – dagsordenspunkt ekstraordinært
rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. oktober 2001 – vedlægges
Justitsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462769_0002.png
Kære<DOCUMENT_START> udenrigsminister.
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes vedlagt aktuelle notater vedrørende de sager inden for
Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt
civilbeskyttelse) den 16. oktober 2001.
Det bemærkes, at de aktuelle notater ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
<DOCUMENT_START>
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462769_0003.png
<DOCUMENT_START>Oversigt over aktuelle notater vedrørende de sager inden for Justitsministeriets
ansvarsområde, der forventes behandlet på det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt
civilbeskyttelse) den 16. oktober 2001.
Side:
2-7
Dagsordenspunkt 1
Rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og
overgivelsesprocedurerne mellem Den Europæiske
Unions medlemsstater.
Rammeafgørelse om strafferetlige foranstaltninger
med henblik på bekæmpelse af terrorisme.
8-13
Dagsordenspunkt 2
Vedrørende:
Rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og overgivelsesprocedurerne mellem Den Europæiske Unions
medlemsstater
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
• Baggrund.
Det følger af artikel 29 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at Unionen har som mål at give borgerne et højt
tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det følger endvidere af artikel 29, at dette mål skal
nås både ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, især terrorisme, menneskehandel og overgreb
mod børn, ulovlig narkotikahandel og ulovlig våbenhan del, korruption og svig, gennem tættere samarbejde mellem
medlemsstaternes retlige og andre kompetente myndigheder.
Efter TEU artikel 31, litra a og b, omfatter det strafferetlige samarbejde bl.a. initiativer til fremme af samarbejdet
vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser samt lettelse af udlevering mellem medlemsstaterne.
Endelig følger det af TEU artikel 34, stk. 2, litra b, at Rådet på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med
enstemmighed kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser. Rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til de tilsigtede mål, men overlader det til
de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelse. De indebærer ikke u middelbar
anvendelighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462769_0004.png
Den 10. marts 1995 vedtog Rådet en konvention om forenklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i EU,
ligesom Rådet den 27. september 1996 vedtog en konvention om udlevering mellem EU’s medlemsstater.
På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan udarbejdet af Rådet og
Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed. Et af formålene med planen er, at der gennem fælles handling inden for det politimæssige og
strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats for bl.a . at forebygge og bekæmpe organiseret
kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.
Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de retlige
myndigheder.
I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 blev rammerne for det fremtidige
arbejde med henblik på gensidig anerkendelse af kendelser og domme i straffesager fastlagt, jf. konklusionernes pkt. 35,
der har følgende indhold:
"35. På det strafferetlige område opfordrer Det Europæiske Råd medlemsstaterne til snarest at ratificere EU-
udleveringskonventionerne fra 1995 og 1996. Det finder, at den formelle udleveringsprocedure bør afskaffes
medlemsstaterne imellem for så vidt angår personer, der unddrager sig straffuldbyrdelse efter at være blevet
endeligt domfældt, og erstattes af en overførelse af såd anne personer under overholdelse af artikel 6 i TEU.
Der bør ligeledes overvejes hurtige udleveringsprocedurer, uden at dette berører princippet om retten til en
retfærdig rettergang. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag herom på
baggrund af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen."
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. november 2000 godkendte Rådet et program for foranstaltninger med
henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager.
Det følger af programmet, at medlemsstaterne skal undersøge mulighederne for – i det mindste for så vidt angår de groveste
lovovertrædelser – at indføre en udleveringsordning, som skal bygge på princippet om anerkendelse og øjeblikkelig
fuldbyrdelse af den arrestordre, som den anmodende retsmyndighed har afgivet. Ordningen skal især fastsætte, på hvilke
betingelser arrestordren vil udgøre et tilstr&ae grundlag for, at de anmodede kompetente myndigheder kan udlevere den
pågældende person, således at der kan skabes et fælles retsområde for udlevering.
Endvidere har stats- og regeringscheferne i en erklæring af 14. september 2001 i forbindelse med terrorhandlingerne i USA
den 11. september 2001 opfordret til en styrkelse af samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme, herunder ved vedtagelsen af
foranstaltninger med henblik på gensidig anerkendelse af anholdelsesbeslutninger.
På denne baggrund har Kommissionen den 19. september 2001 fremsat et forslag til en rammeafgørelse om
den europæiske arrestordre og overgivelsesprocedurerne mellem medlemsstaterne (KOM(2001) 522).
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001
orienterede Kommissionen om forslaget til rammeafgørelse. I konklusionerne fra det ekstraordinære rådsmøde
er det anført, at forhandlingerne om rammeafgørelsen skal fremskyndes mest muligt, således at Rådet på
rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. ber 2001 kan nå til betydelig politisk
enighed om forslaget.
Herudover er det i konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 21. september 2001
anført, at Det Europæiske Råd i tråd med konklusionerne fra Tampere tilslutter sig indførelsen af en europæisk
arrestordre. Det fremgår endvidere af konklusionerne, at arrestordren skal træde i stedet for den nuværende
ordning for udlevering mellem medlemsstaterne.
Det forventes, at det belgiske formandskab på det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt
civilbeskyttelse) den 16. oktober 2001 vil orientere om status for forhandlingerne om forslaget til
rammeafgørelse. Det forventes endvidere, at Rådet vil få lejlighed til at drøfte anvendelsesområdet for
rammeafgørelsen.
•
Indhold.
Kommissionens forslag til rammeafgørelse, der er fremsat i medfør af TEU artikel 29, artikel 31, litra a og b,
og artikel 34, stk. 2, litra b, har til formål at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse inden for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462769_0005.png
udleveringsområdet med henblik på at smiddiggøre og effektivisere udleveringsprocedurerne mellem
medlemslandene. Der foreslås derfor indført en europæisk arrestordre, som sk al erstatte de traditionelle
anmodninger om udlevering mellem medlemslandene.
Grundtanken i forslaget er, at når en judiciel myndighed i et medlemsland anmoder om at få overgivet en
person med henblik på strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, skal denne afgørelse automatisk kunne
anerkendes og fuldbyrdes i alle medlemsstater. Det vil efter forslaget kun i begrænset omfang være muligt at
nægte at imødekomme en europæisk arrestordre.
Kommissionens forslag til rammeafgørelse er opdelt i følgende ni kapitler:
Kapitel I (artikel 1 – 6): Almindelige principper, herunder anvendelsesområde.
Kapitel II (artikel 7 – 25): Procedure
Kapitel III (artikel 26 – 32): Grunde til at nægte fuldbyrdelse
Kapitel IV (artikel 33 – 34): Grunde til at afvise overgivelse
Kapitel V (artikel 35 – 42): Særlige tilfælde
Kapitel VI (artikel 43 – 44): Forholdet til andre retlige instrumenter
Kapitel VII (artikel 45 – 48): Gennemrejse, fremsendelse, sprog og udgifter
Kapitel VIII (artikel 49): Beskyttelsesklausul
Kapitel IX (artikel 50 – 53): Almindelige og afsluttende bestemmelser
Et grundnotat, der gennemgår de centrale bestemmelser i forslaget, vil i løbet af kort tid blive oversendt til
Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. oktober 2001 vil
Rådet imidlertid alene skulle drøfte forslagets artikel 2, der vedrører rammeafgørelsens anvendelsesområde.
Efter artikel 2 kan en europæiske arrestordre udstedes med henblik på:
1. fuldbyrdelse af en endelig dom i en straffesag eller en udeblivelsesdom, der medfører frihedsberøvelse, eller en sikkerhedsforanstaltning af
mindst fire måneders varighed i udstedelsesstaten (straffuldbyrdelse)
1. fuldbyrdelse af andre eksigible retsafgørelser i straffesager, der medfører frihedsberøvelse og vedrører en lovovertrædelse, der straffes med
frihedsberøvelse, eller en sikkerhedsforanstaltning af mindst tolv måneders varighed i udstedelsesstaten (strafforfølgning).
Bestemmelsen indebærer således, at en europæiske arrestordre i lighed med de gældende regler om udlevering af lovovertrædere kan udstedes både med
henblik på fuldbyrdelse af en dom og med henblik på strafforfølgning.
Efter forslaget skal den lovovertrædelse, der ligger til grund for den europæiske arrestordre, alene være strafbar efter lovgivningen i det land, der
udsteder arrestordre. Princippet om dobbelt strafbarhed vil derfor efter forslaget ikke længere finde anvendelse på udlevering af lovovertrædere mellem
medlemsstaterne. Strafferammekravet i forslaget til artikel 2 svarer til de regler, der gælder efter den europæiske konvention af 13. december 1957
om udlevering.
Med henblik på at lette afskaffelsen af kravet om dobbelt strafbarhed foreslås det imidlertid i artikel 27, at enhver medlemsstat kan udarbejde en
udtømmende liste (negativ liste) over handlinger, for hvilke den på forhånd afviser at fuldbyrde en europæisk arrestordre. Listen kan udelukkende
omfatte handlinger, der ikke er strafbare i den medlemsstat, som udarbejder listen.
Endvidere kan de judicielle myndigheder i fuldbyrdelseslandet efter artikel 28 afvise at fuldbyrde en europæiske arrestordre, der er udstedt for en
handling, som ikke betragtes som en lovovertrædelse i fuldbyrdelseslandet, og som end ikke delvist er begået på udstedelseslandets område. Denne
bestemmelse gør det således muligt for medlemslandene at afslå fuldbyrdelse, når et andet medlemsland udøver en eksterritorial strafferetl ig
kompetence.
•
Europa-Parlamentet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462769_0006.png
Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse
vedrørende forslaget.
•
Høring.
Forslaget vil tillige med et grundnotat om forslaget blive sendt i høring hos relevante myndigheder og
organisationer.
•
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Forslaget har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
•
Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet. Det er i præamblen til forslaget anført, at
rammeafgørelsen ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at smidiggøre udleveringsprocedurerne
mellem medlemslandene.
• Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Der vil i løbet af kort tid blive udarbejdet et grundnotat om forslaget til rammeafgørelse. Grundnotatet vil
indeholde en gennemgang af de centrale bestemmelser i forslaget og en redegørelse for de relevante dele af
dansk ret samt forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser. Det er ikke muligt allerede på nuværende
tidspunkt at redegøre for de lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget til rammeafg&os lash;relse.
Hvis anvendelsesområdet fastlægges som foreslået af Kommissionen, og kravet om dobbelt strafbarhed i den
forbindelse afskaffes, vil rammeafgørelsen allerede af denne grund få lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark.
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for det ekstraordinære rådsmøde
(retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001. Aktuelle notater blev oversendt til
udvalgene den 18. september 2001. De konklusioner, der blev vedtaget på det ekstraordinære rådsmøde, er
oversendt til udvalgene den 21. september 2001.
Gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999, herunder de dele
af konklusionerne, der vedrører gensidig anerkendelse af retsafgørelser, har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 29. oktober og den 2. december 1999.
Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene henholdsvis den 20. er og 18. november 1999.
Programmet for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i
straffesager har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 30. november – 1. december 2000. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene den 16. november
2000.
Vedrørende: Rammeafgørelse om strafferetlige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1. Baggrund.
Det følger af artikel 29 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at Unionen har som mål at give borgerne et
højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det følger endvidere af artikel 29, at dette mål
skal nås ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, herunder særligt terrorisme.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462769_0007.png
Efter TEU artikel 31, litra e, omfatter det strafferetlige samarbejde mellem EU-landene bl.a. gradvis vedtagelse af
foranstaltninger til fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for
organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel.
Endelig følger det af TEU artikel 34, stk. 2, litra b, at Rådet på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med
enstemmighed kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser. Rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til de tilsigtede mål, men overlader det
til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelse. De indebærer ikke u middelbar
anvendelighed.
På det Europæiske Råds møde i Wien i december måned 1998 godkendte stats- og regeringscheferne en handlingsplan
for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed. Det fremgår af punkt 18 i handlingsplanen, at bl.a. terrorisme bør være omfattet af et mindstemål af
regler for, hvad der udgør en strafbar handling, og at retsforf&oslas h;lgelsen bør foregå med samme intensitet overalt
i EU.
På denne baggrund har Kommissionen den 19. september 2001 afgivet et forslag til en rammeafgørelse om
strafferetlige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme (KOM(2001) 521 endelig).
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001
orienterede Kommissionen om forslaget til rammeafgørelse om strafferetlige foranstaltninger med henblik på
bekæmpelse af terrorisme. Rådet nåede i den forbindelse til enighed om, at Rådets forhandlinger om forslaget
til rammeafgørelse skal fremskyndes mest muligt, således at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender
samt civilbeskyttelse) den 6.- 7. december 2001 kan nå til betydelig politisk enighed om forslaget.
Herudover er det i konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 21. september 2001
anført, at Det Europæiske Råd i tråd med konklusionerne fra Tampere tilslutter sig fastlæggelse af en fælles
definition af terrorisme.
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. oktober 2001
forventes det belgiske formandskab at orientere om status for forhandlingerne om forslaget til rammeafgørelse.
•
Indhold.
Retsgrundlaget for forslaget til rammeafgørelse er TEU artikel 29, artikel 31, litra e) og artikel 34, stk. 2, litra b).
Formålet med rammeafgørelsen er ifølge artikel 1 at fastsætte mindsteregler for, hvad der udgør strafbare
handlinger i forbindelse med terrorisme samt at sikre strafferetlige sanktioner, der afspejler grovheden af disse
handlinger.
I artikel 2 fastsættes anvendelsesområdet for rammeafgørelsen. Det fremgår således af artikel 2, at
terrorhandlinger, der begås eller forberedes helt eller delvist i en medlemsstat, der begås af en person, som er
statsborger i en medlemsstat, til gavn for en juridisk person med hjemsted i en medlemsstat samt
terrorhandlinger, der begås imod en medlemsstats institutioner eller befolkning, er omfattet af
rammeafgørelsen.
Efter artikel 3 skal medlemsstaterne betragte en række nærmere opregnede handlinger, som terrorhandlinger,
når de begås forsætligt af enkeltpersoner eller grupper mod et eller flere lande, deres institutioner eller
befolkning med henblik på at true dem og i alvorlig grad forstyrre eller ødelægge de politiske, økonomiske eller
sociale strukturer.
Blandt de opregnede handlinger er manddrab, vold, bortførelse eller gidseltagning, afpresning, tyveri, røveri,
ulovlig tilegnelse eller hærværk mod stats- og regeringsfaciliteter, offentlige transportmidler og infrastrukturer,
fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport eller levering af våben eller sprængstof samt udslip af forurenede
stoffer eller forårsagelse af brande, eksplosioner eller oversvømmelser, der bringer mennesker, dyr eller miljøet
i fare, forstyrrelse eller afbrydelse vand- eller elforsyningen eller andre grundlæggende ressourcer, angreb ved
påvirkning af edb-systemer, samt trusler om at ville begå de handlinger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462769_0008.png
Blandt de opregnede handlinger er endvidere ledelse af en terroristgruppe samt fremme af, støtte til og
deltagelse i en sådan gruppe.
En terroristgruppe defineres i artikel 3, stk. 2, som en struktureret sammenslutning af en vis varighed,
bestående af mere end to personer, som handler i forening med henblik på at begå terrorhandlinger som
omhandlet ovenfor.
Efter artikel 4 forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at også forsøg på og medvirken til de i artikel 3 nævnte
lovovertrædelser kan straffes.
Artikel 5 forpligter medlemsstaterne til at sikre, at strafferammen for terrorhandlinger, der indebærer
manddrab, som minimum er fængsel indtil 20 år, mens strafferammen for terrorhandlinger, der består i at lede
en terroristgruppe, som minimum skal være fængsel indtil 15 år.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at strafferammen for terrorhandlinger, der indebærer bortførelse,
gidseltagning, fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport eller levering af våben eller sprængstof, udslip af
forurenede stoffer eller forårsagelse af brande, eksplosioner eller oversvømmelser, som bringer mennesker, dyr
eller miljøet i fare eller forstyrrelse eller afbrydelse af vand- eller elforsyningen eller andre grundlæggende
ressourcer, som minimum er fængsel indtil 10 år.
Herudover skal medlemsstaterne sikre, at strafferammen for terrorhandlinger, der indebærer fremme af, støtte
til eller deltagelse i en terroristgruppe, som minimum er fængsel indtil 7 år, mens strafferammen for
terrorhandlinger, der indebærer ulovlig tilegnelse eller hærværk mod stats- og regeringsfaciliteter, offentlige
transportmidler og infrastrukturer, eller angreb ved påvirkning af edb-systemer, skal være fængsel indtil 5 &
aring;r.
Endelig forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at strafferammen for terrorhandlinger, der indebærer anvendelse
af vold, afpresning, eller trusler om at ville begå terrorhandlinger, som minimum er fængsel indtil 2 år.
Efter artikel 5, stk. 2 og 3, forpligtes medlemsstaterne endvidere til at sikre, at der i forbindelse med den i
artikel 3 og 4 omhandlede adfærd kan idømmes supplerende eller alternative sanktioner i form af
samfundstjeneste, fratagelse af borgerlige eller politiske rettigheder, helt eller delvis offentliggørelse af en dom
samt bøde.
Det fremgår af artikel 6, at medlemsstaterne skal sikre, at de i artikel 5 omhandlede straffe og sanktioner kan
skærpes, hvis terrorhandlingen er begået med særlig hensynsløshed, påvirker et stort antal personer, er af særlig
farlig og vedvarende art eller begås mod bl.a. statsoverhoveder, ministre og andre internationalt beskyttede
personer, folkevalgte parlamentsmedlemmer, domstolene eller politiet.
Medlemsstaterne forpligtes efter artikel 7 til at sikre, at de i artikel 5 opregnede sanktioner kan nedsættes, hvis
gerningsmanden opgiver sin kriminelle aktivitet og har ydet myndighederne bistand med henblik på
efterforskningen eller retsforfølgningen af den strafbare handling eller med henblik på at forebygge yderligere
terrorhandlinger.
Artikel 8 indeholder nærmere regler for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter
medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er
beskrevet i rammeafgørelsen, i det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding og
er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person.
Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor f.eks.
utilstrækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en person, der er
underlagt den juridiske persons myndighed, at begå de nævnte lovovertrædelser.
Ifølge artikel 9 er medlemslandene forpligtede til at sikre, at der overfor juridiske personer kan iværksættes
sanktioner, der er effektive, proportionelle og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller andre
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462769_0009.png
sanktioner som f.eks. udelukkelse fra offentlige ydelser og tilskud og forbud mod at udøve kommerciel
virksomhed.
Artikel 10 indeholder bestemmelser om straffemyndighed, og artikel 10 forpligter bl.a. medlemsstaterne til at
etablere straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på medlemsstatens territorium.
Herudover følger det af artikel 10, at en medlemsstat kan vælge at lade sin straffemyndighed omfatte tilfælde,
hvor gerningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat, hvor lovovertrædelsen er beg&ar ing;et til
fordel for en juridisk person, der har sit hovedsæde på den pågældende medlemsstats territorium, eller hvor
handlingen er begået mod medlemsstatens institutioner eller befolkning.
I artikel 11 fastsættes, at en medlemsstat, som i henhold til national ret ikke udleverer egne statsborgere, skal
træffe de nødvendige foranstaltninger for at etablere straffemyndighed med hensyn til de i artiklerne 2 og 3
nævnte handlinger, når disse begås af medlemsstatens egne statsborgere uden for dens område.
Det følger af artikel 12, at medlemsstaterne – i overensstemmelse med gældende konventioner samt multi- og
bilaterale aftaler – i så vid udstrækning som muligt skal yde hinanden bistand i forbindelse med
efterforskningen og retsforfølgningen af terrorhandlinger. I tilfælde, hvor flere medlemsstater måtte have
straffemyndighed med hensyn til en lovovertrædelse, der er omfattet af rammeafgørelsen, skal medlemsstater
rge for at koordinere deres videre handlinger med henblik på at sikre en effektiv retsforfølgning.
Efter artikel 13 skal medlemsstaterne råde over operationelle kontaktpunkter med henblik på udveksling af
oplysninger eller anden formidling af kontakt mellem medlemsstaterne med henblik på gennemførelsen af
forslaget til rammeafgørelse.
I henhold til artikel 14 skal medlemsstaterne sikre, at efterforskning eller retsforfølgning, i det mindste i de
tilfælde, hvor der er territorial straffemyndighed, ikke er betinget af, at den forurettede har indgivet anmeldelse.
Medlemsstaterne skal efter artikel 15 senest den 31. december 2002 have gennemført de nødvendige
foranstaltninger for at gennemføre rammeafgørelsen i national ret, og rammeafgørelsen træder efter artikel 16 i
kraft på dagen for offentliggørelsen i EF-Tidende.
Kommissionens forslag indeholder bestemmelser, som definerer de strafbare forhold i forbindelse med
terrorisme og forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere disse forhold, herunder forsøg og medvirken i
relation til de strafbare forhold.
Retsgrundlaget for Kommissionens forslag til rammeafgørelse erTEU artikel 29, artikel 31, litra e) og artikel 34,
stk. 2, litra b).
Forslaget til rammeafgørelse indeholder endvidere bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at de strafbare forhold i forbindelse med
terrorisme som minimum er undergivet nærmere opregnede strafferetlige sanktioner.
Herudover indeholder forslaget til rammeafgørelse bestemmelser vedrørende strafskærpende og strafreducerende omstændigheder.
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om juridiske personers strafansvar samt om medlemsstaternes straffemyndighed.
•
Europa-Parlamentet.
Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse
vedrørende forslaget.
•
Høring.
Forslaget til rammeafgørelse vil tillige med et grundnotat om forslaget blive sendt i høring hos relevante
myndigheder og organisationer inden for kort tid.
•
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462769_0010.png
•
Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget til rammeafgørelse ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Der vil i løbet af kort tid blive udarbejdet et grundnotat om forslaget til rammeafgørelse. Grundnotatet vil
indeholde en gennemgang af de centrale bestemmelser i forslaget og en redegørelse for dansk ret. Det er ikke
muligt allerede på nuværende tidspunkt at redegøre for de lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget til
rammeafgørelse.
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for det
ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001. Aktuelt
notat blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 18. september 2001.
Gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 har
været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og
indre anliggender) den 29. oktober og den 2. december 1999. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene
henholdsvis den 20. oktober og 18. november 1999.