PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 98)

udenrigsministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

UPN, FT del - bilag FT 38 (Løbenr. 1929)

URU, Alm. del - bilag 49 (Løbenr. 1930)

FOU, Alm. del - bilag 42 (Løbenr. 1931)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

22. oktober 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Kommissionens beretning vedrørende

sammenfatning af EU’s indsats som reaktion på begivenhederne den 11. september og vurdering af deres

forventede økonomiske konsekvenser, KOM(2001)661.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 17.10.2001

KOM(2001) 661

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Sammenfatning af EU's indsats som reaktion på begivenhederne den 11. september og vurdering af

deres forventede økonomiske konsekvenser

I Sammenfatning af EU's reaktion på begivenhederne den 11. september

Den Europæiske Union har efter de tragiske begivenheder den 11. september handlet hurtigt og beslutsomt både internt

og internationalt. EU har vist solidaritet med USA's regering og befolkning og har understreget sin støtte til den

igangværende militære aktion. Alle tretten kandidatlande var hurtigt ude med støtte til den holdning, EU havde givet

udtryk for.

Kommissionen og Rådet har arbejdet intensivt med at udforme en reaktion, som udgør et samlet hele, på den

diplomatiske, den økonomiske, den finansielle, den politiske og den sikkerhedsmæssige front. Der har været afholdt

møder på ministerplan med USA og et topmøde med Rusland. Kommissionens formand Romano Prodi og

premierminister Guy Verhofstadt har været i Washington efter Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 21.

september.

EU-trojkaen har været i Pakistan, Iran, Saudi-Arabien, Egypten og Syrien som led i en samordnet indsats fra EU's side

og sideløbende med medlemsstaternes egen indsats for at opbygge den internationale koalition mod terrorisme.

Europa-Parlamentet har to gange drøftet situationens udvikling og har også ved konkret handling vist sin politiske

solidaritet. Det godkendte således blot to dage efter Kommissionens vedtagelse forordningsforslaget om indefrysning af

midler, der indehaves af organisationer og enkeltpersoner, der er mistænkt for at støtte eller finansiere

terroristvirksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtlige aktioner, der er iværksat, og deres omfang fremgår af den plan for EU's reaktion på begivenheder den 11.

september, som Rådet (almindelige anliggender) har vedtaget. Planen er et levende dokument, som ajourføres løbende.

EU har reageret på disse begivenheder med stor beslutsomhed. Ved et tæt samarbejde og ved at udforme én

sammenhængende reaktion, der omfatter en lang række foranstaltninger, har EU været med til at forme den nye

internationale dagsorden. Ved at tage hånd om bekymringen hos borgerne i såvel nuværende som kommende EU-

medlemsstater er EU's indsats med til at genopbygge tilliden og mindske den økonomiske uro.

EU's indsats

Stabilisering af de finansielle markeder

• Den Europæiske Centralbank (ECB) traf straks foranstaltninger for at sikre markeders likviditet i kølvandet på

angrebet og nedsatte den 17. september i lighed med andre centralbanker rentesatserne med 0,5 %.

• Rådet og Det Europæiske Råd søgte aktivt at styrke tilliden til markedet i deres konklusioner i dagene umiddelbart

efter den 11. september.

Fælles indsats mod terrorisme

• Rådet (retlige og indre anliggender) har vedtaget en omfattende handlingsplan, og Kommissionen har allerede

fremsat forslag om fælles bestemmelser om terrorisme (definition og sanktioner) og om en europæisk arrestordre,

som skal erstatte nationale udleveringsprocedurer.

• Der er enighed om, at der hurtigt skal ske en styrkelse af efterretnings- og politisamarbejdet (Europol og Eurojust)

såvel internt i EU som med tredjelande, bl.a. USA.

• Kommissionen har foreslået foranstaltninger, der styrker sikkerhedselementer ved det fælles visum.

• Der er overvejelser i gang om, hvordan de eksisterende EU-bestemmelser (om f.eks. asyl eller finansielle

markeder) kan gøres "terrorismesikre".

Finansiering af terrorisme og økonomisk kriminalitet

• I overensstemmelse med resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd er der indført indefrysning i hele EU af midler, der

indehaves af enkeltpersoner og organisationer, der er mistænkt for at finansiere eller støtte terroristangrebene.

• Arbejdet med at nå til enighed om ændringer af direktivet om hvidvaskning af penge er blevet intensiveret.

Ændringerne går ud på, at flere transaktioner bliver omfattet, og at flere erhverv får indberetningspligt.

• Der arbejdes mere intensivt med direktivforslaget om markedsmisbrug, der skal forhindre, at de finansielle

markeder misbruges af terrorister eller andre kriminelle grupper.

• Ved hjælp af peer review, der inddrager medlemsstaternes finanstilsyn og Kommissionen, skal det undersøges,

hvordan kandidatlandene gennemfører foranstaltningerne mod hvidvaskning af penge. Dette vil ske som led i den

normale undersøgelse af, hvordan de gennemfører bestemmelserne om finansieringstjenesteydelserne.

• Kommissionen vil spille en ledende rolle i styrkelsen af Taskforcen for Finansielle Aktioner (FATF), bl.a. ved at

ajourføre dens kommissorium og de eksisterende henstillinger med henblik på at imødegå finansiering af

terrorisme.

• Man er i gang med at overveje, hvordan store bevægelser af kontante beløb på tværs af EU's grænser udadtil kan

toldkontrolleres. Dette er måske nødvendigt for at udbedre huller i hvidvaskningsreglerne.

Humanitær bistand

• EU har mobiliseret over 310 mio. EUR (over 100 mio. EUR fra Kommissionen) i støtte for at lette den afghanske

befolknings lidelser i de kommende måneder.

• Som en umiddelbar reaktion har Kommissionen frigivet 5,5 mio. EUR i nødhjælp. Efter anmodning fra

Kommissionen har Europa-Parlamentet og Rådet tilladt, at der frigives yderligere 40 mio. EUR til humanitær

bistand, og ser positivt på, at Kommissionen fremsætter endnu en anmodning om yderligere 10 mio. EUR. Det kan

blive nødvendigt med yderligere anmodninger afhængigt af udviklingen i den internationale situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Via ECHO (kontoret for humanitær bistand) har Kommissionen iværksat en koordinering, der skal optimere den

samlede virkning af Europas støtte.

• Der er blevet frigivet yderligere 6 mio. EUR i fødevarehjælp til Verdensfødevareprogrammet.

Luftfartssikkerhed

• Kommissionen har fremsat et forordningsforslag om ensartede EU-sikkerhedsnormer. Der vil blive foreslået

yderligere foranstaltninger vedrørende sikkerheden for luftfarten og i lufthavnene på basis af rapporten fra den

højtstående ekspertgruppe, som blev forelagt transportministrene den 16. oktober.

• Kommissionen har desuden foreslået nogle foranstaltninger, der kan træffes for at hjælpe luftfartsselskaber i EU

med at klare de direkte konsekvenser af angrebene, herunder virkningerne for passagerernes tillid (f.eks. højere

forsikringspræmier, ringere dækning, mistet fortjeneste i den periode, USA's luftrum var lukket, og supplerende

udgifter til sikkerhed).

• Kommissionen vil sætte mere fart i indsatsen for at opbygge et fælles transatlantisk luftrum. Indtil der foreligger et

forhandlingsmandat fra Rådet, vil Kommissionen som et første skridt søge at fastlægge en adfærdskodeks sammen

med USA for sikre lige konkurrencevilkår.

• For at stramme de internationale regler for sikkerhed i lufthavne og hos luftfartsselskaber er der blevet fremsat en

række anbefalinger over for Organisationen for International Civil Luftfart, som på EU's foranledning nu går

videre med emnet.

• På foranledning af Det Europæiske Råd forestår Kommissionen et peer review af sikkerheden i lufthavnene.

Medlemsstaterne er imidlertid tilbageholdende med at stille inspektører til rådighed til denne opgave. Sammen

med USA nedsættes der en højtstående gruppe, der skal koordinere luftfartssikkerhedsforanstaltninger og

støtteforanstaltninger for luftfartsselskaberne med henblik på at undgå konkurrenceforvrid ning.

Styrkelse af de internationale regler

• Det Europæiske Råd opfordrede den 21. september til en hurtig gennemførelse af de eksisterende konventioner om

terrorisme og støttede det indiske forslag om en generel rammekonvention mod international terrorisme. Der er

arbejde i gang for at fremskynde tilslutningen til de eksisterende FN-instrumenter i EU-landene og i tredjelande.

Disse specifikke konventioner skal dog styrkes og kompletteres. EU har en aktiv rolle i arbejdet med det indiske

initiativ, der begyndte i New York den 15. oktober.

Civilbeskyttelse

• Der blev den 11. september iværksat et døgnberedskab hos Kommissionens civilbeskyttelseskontor. Kontoret har

opstillet en række områder, hvor der tilbydes hjælp til USA, f.eks. eftersøgnings- og redningshold, lægebistand,

identifikationshold og psykologhjælp.

• Lederne af civilbeskyttelsen i medlemsstaterne mødtes den 12. oktober. De bekræftede, at de agtede at udbygge

samarbejdet mellem civilbeskyttelsesmyndighederne i forbindelse med større terroristangreb inden for rammerne

af EU-ordningen for civilbeskyttelse, der forventes etableret pr. 1. januar 2002.

Trusler fra biologiske og/eller kemiske stoffer

• Kommissionen og medlemsstaterne er i gang med at udforme et EU-system til overvågning og kontrol af

overførbare sygdomme, som bl.a. omfatter et system for hurtig varsling og reaktion. Der findes i forvejen EU-

bestemmelser om bekæmpelse af overførbare dyresygdomme, herunder dyresygdomme, der kan overføres til

mennesker.

Sikring af vitale infrastrukturer og forsyninger

• Kommissionen er allerede gået i gang med at se nærmere på behovet for øget samarbejde på EU-plan for at

garantere sikkerheden for centrale forsyninger og net. Dette supplerer den snart afsluttede høringsrunde om

grønbogen fra sidste år om energiforsyningssikkerhed. Rådet vil i december overveje, hvordan der kan ske en

opstramning af sikkerheden ved kommunikationsnet efter Kommissionens meddelelse fra foråret.

< l="">

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begivenhederne den 11. september omdefinerer det udenrigspolitiske verdensbillede og stiller EU

over for nye udfordringer. Rådet (almindelige anliggender) har allerede taget fat på spørgsmålene. Der

er straks blevet truffet foranstaltninger med hensyn til krisen i Afghanistan og nabolandene, også på

multilateralt plan. Kommissionen har fremlagt nogle indledende elementer til bredere anlagte

overvejelser om hensigtsmæssige reaktioner p&arin g; mellemlang og lang sigt for så vidt angår de

eksterne forbindelser, som formandskabet har iværksat.

Dette har vidtrækkende konsekvenser for prioriteringen af indsatsen og ressourcerne på EU-plan.

Følgende elementer kan nævnes:

◦ Krisen indebærer en ny dynamik i

dialogen med den arabiske/islamiske verden.

◦ I forbindelse med

fredsprocessen i Mellemøsten

skal EU, i tæt samarbejde med USA, insistere på, at

Mitchell-rapporten føres ud i livet, og at parterne får et langsigtet politisk perspektiv, ved at forhandlingerne

genoptages vedrørende såvel de palæstinensiske som de syriske aspekter.

◦ Krisen er en grund mere til at sætte mere fart i

Barcelona-processen,

bl.a. vedrørende demokratisering,

social retfærdighed, opbygning af institutioner og styreformer, som er blevet endnu vigtigere på den aktuelle

baggrund. Dette vil medvirke til at fremskynde og udbygge reformer, der tager sigte på at forbedre

udviklingsresultaterne og fremme demokrati.

◦ EU’s politik over for nabolandene

er først og fremmest gået ud på at fremme stabilitet ved at give kandidatlandene udsigt til medlemskab. Der

bør nu ses ud over EU's fremtidige grænse til resten af Europa og overvejes nye typer af forbindelser, der

hverken

automatisk fører til medlemskab

eller

danner grobund for fremtidige gnidninger og spændinger

mellem dem, der sidder trygt og godt indenfor, og dem, der er lukke Barcelona-processen kan f.eks. være

med til at vise, hvad der kan lade sig gøre.

◦ På det mere overordnede plan bør der ske en styrkelse af EU's samhandel og samarbejde med

Pakistan,

Indien

Iran

samt med

Saudi-Arabien

Golfstaterne.

EU har for Pakistans vedkommende vedtaget en

omfattende pakke af handelsforanstaltninger, som oprindeligt blev foreslået i marts i år. De har til formål at

lette Pakistans eksport til EU. EU bør fortsætte med at revidere samhandelen og samarbejdet med Pakistan.

Der bør iværksættes forhandlinger om fremtidig samhandel og samarbejde med Iran på grundlag af et

mandat, som Kommissionen vil fremsætte forslag om senere på året. I Golf-regionen bør EU søge at opnå

hurtige fremskridt i forbindelse med frihandelsforhandlingerne i Samarbejdsrådet for EU/Golfstaterne, som

der for nylig blev vedtaget et nyt mandat for. Dette bør suppleres med en bredere politisk dialog.

◦ Centralasien

bliver dybt berørt af udviklingen i de kommende måneder, og EU bliver nødt til at følge udviklingen her

nøje og forsøge at støtte især regionale projekter og samarbejde om retlige og indre anliggender (bl.a.

vedrørende narkotika og grænsekontrol).

◦ Begivenhederne har endvidere medført fornyet interesse i en multilateral indsats via FN og andre instanser.

Det er blevet ekstra tydeligt, at der er behov for hurtige

WTO-fremskridt.

Begivenhederne har vist, at der

med en koordineret, international indsats kan opnås resultater, der ellers ville have være umulige, hvis

enkeltstater handlede på egen hånd.

◦ Det ser nu ud til, at der er en erkendelse af, at indsatsen imod international terrorisme skal understøttes af

politikker, der tager sig af nogle af kilderne til den ekstreme utilfredshed - som dog aldrig kan retfærdiggøre

terrorhandlinger. Disse kilder berører regeringers udemokratiske adfærd såvel som den uacceptable kløft

mellem rig og fattig, miljøødelæggelser og spørgsmål vedrørende kriminalitet , korruption, narkotika og

sundhed. EU har nu mulighed for at udnytte sine erfaringer og fremme samarbejdet om de

nye tværgående

spørgsmål på den internationale scene,

såsom fattigdom og migration, miljø, kriminalitet, narkotika og

smitsomme sygdomme samt sikkerhedsspørgsmål vedrørende våbenspredning og terrorisme.

◦ EU's bilaterale politiske

dialog med tredjelande,

som ofte har fokuseret på menneskerettigheder og

demokrati, skal ligeledes suppleres med en mere vægtig dialog om regional udvikling og sikkerhed,

herunder terrorismen og dens årsager.

◦ Endelig er Kommissionen af den opfattelse, at begivenhederne har understreget behovet for at forbedre EU's

krisestyringsproceduer, bl.a. ved i højere grad at udnytte den

hurtige reaktionsmekanisme.

Den bør

fungere lige så hurtigt og fleksibelt, som ECHO gør det inden for humanitær bistand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund fokuserer dette arbejdsdokument nu på de mulige økonomiske konsekvenser af

begivenhederne, og der fremsættes nogle anbefalinger vedrørende indsatsen fremover. Det udgør en

første rapport om opfølgningen på den 11. september. Kommissionen vil fortsat holde øje med

situationen og fremsætte relevante anbefalinger.

II Konsekvenserne af begivenhederne den 11. september for økonomien og specifikke sektorer i

Den globale økonomiske situation før den 11. september

Før de dramatiske begivenheder den 11. september var der i alle vigtige områder i verden en

afmatning. Afmatningen skyldtes for det første stigningen i oliepriserne i 1999/2000, der satte gang i

inflationen, som centralbankerne reagerede på ved at hæve rentesatserne. For det andet brast dot.com-

boblen og medførte dramatiske fald i aktiekurserne. Det resulterede tilsammen i afmatningen i den

internationale samhandel, der steg 13 % sidste &ari ng;r, men kun er steget 2 % i år.

Disse rystelser har meget hurtigt forplantet sig som følge af globaliseringen af de finansielle markeder

og erhvervslivets internationalisering.

På trods af sunde nøgletal havde EU derfor ikke kunnet undgå afmatningen. Navnlig stigningen i

oliepriserne, som euroens svaghed forværrede, og den pludselige stigning i de europæiske

fødevarepriser gik ud over den disponible realindkomst og privatforbruget i EU. BNP ophørte næsten

med at vokse i andet kvartal i år.

Afmatningens konsekvenser for beskæftigelsen kunne allerede mærkes i anden halvdel af 2000 i

nogle medlemsstater og i varierende omfang i de forskellige økonomiske sektorer. Arbejdsløsheden

holdt op med at falde i foråret 2001 og er siden begyndt at stige. Den forventes også at stige i 2002.

Væksten i beskæftigelsen forventes at stagnere eller endda falde i 2001 og det meste af 2002.

Konsekvenserne på kort sigt af den 11. september

Begivenhederne den 11. september og den efterfølgende politiske udvikling forstærker den

usikkerhed, der i forvejen kunne spores hos markederne, virksomhederne og forbrugerne.

Angrebenes direkte skade på USA's infrastruktur er begrænset, når man tager størrelsen af USA's

økonomi i betragtning. Mange mennesker mistede imidlertid livet, hvilket sammen med den

igangværende militære aktion skaber en følelse af usikkerhed, ikke kun i USA, men i hele verden. Der

er øget modvilje mod at tage risici, og tilliden er mindsket. De fleste observatører regner i deres

prognoser for USA med en konjunkturnedgang i 6-9 måneder fra tredje kvartal i år.

Japan, der i forvejen har lidt under deflation og strukturproblemer, forventes at stagnere i en længere

periode.

I EU's økonomi er der ikke nogen væsentlige ubalancer, og strukturreformer har gjort økonomien

mere fleksibel. Væksten i EU forventes imidlertid nu at blive på ca. 1,5 % i år, og et midlertidigt fald i

BNP kan ikke udelukkes.

Fleksibiliteten i EU's økonomi ses af, at erhvervslivets og forbrugernes tillid ganske vist er faldet

drastisk, men niveauet er stadig højere end det, der er set under tidligere lavkonjunkturer.

Konsekvenser for specifikke sektorer

For de

finansielle markeder

var der en mærkbar, men midlertidig, afbrydelse, som resulterede i

mindre risikovillige investorer og potentielt mindre markedslikviditet og højere spreads. Som reaktion

på begivenhederne nedsatte centralbanker overalt i verden rentesatserne, f.eks. nedsatte USA's

centralbank og ECB dem med en halv procent, og USA's renteniveau nedsattes den 1. oktober til det

laveste niveau siden 1962. Der er ikke desto mindre ny frygt for indtjen ingen, og lavere aktiekurser

kan få stor betydning for forbrugernes købelyst.

Der har også været konsekvenser for

forsikrings- og genforsikringssektoren.

De samlede

erstatningskrav forventes at udgøre 20-80 mia. USD. De konkrete erstatningskrav som følge af

angrebene forventes generelt ikke at skabe store problemer for den pågældende sektors økonomiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

situation, men virkningerne af de faldende værdipapirkurser er af større betydning. Dette forårsagede

allerede problemer før den 11. septe mber (værdipapirer udgør ca. 30 % af forsikringsselskabernes

investeringer).

luftfartssektoren

er passagertallet faldet med 10 % i Europa, og flykapaciteten er blevet reduceret

med 5 % siden den 11. september. Det har alvorlige følger for de europæiske luftfartsselskaber, der

allerede før angrebene i USA stod over for alvorlige problemer. Det faldende passagertal og den

reducerede flykapacitet vil sandsynligvis kunne mærkes i andre tilknyttede sektorer, men det afhænger

af afmatningens længde og den overordn ede politiske situation, hvilke virkninger det konkret vil få.

Såvel

turismesektoren og turistdestinationerne

forventes at blive påvirket, men med varierende

effekt. Rejsearrangører og rejsebureauer, der sælger ferierejser til oversøiske destinationer, der er

berørt af begivenhederne, flybilletter til fjerne destinationer og dyre storbyhoteller rammes hårdest.

Det er dog vanskeligt at spå om de nøjagtige virkninger af begivenhederne, ligesom man heller ikke

kan sige noget om, i hvilket omfang europæerne i 2002 hellere vil rejse inden for EU fremfor at holde

ferie længere væk.

III Perspektiver for 2002

Der er mulighed for en bedring i 2002, forudsat at den politiske situation ikke forværres

yderligere.

De sunde økonomiske nøgletal, der i vidt omfang skyldes indsatsen i forbindelse med Den

Økonomiske og Monetære Union og indførelsen af euroen, betyder, at forudsætningerne for en

bedring i 2002 er til stede.

Medlemsstaternes offentlige finanser er i en sådan tilstand, at der er plads til en vis fleksibilitet, og

betalingsbalancen er for øjeblikket i ligevægt. I forhold til USA har de private husholdninger mindre

gæld og større opsparing. Overinvesteringen i IKT-sektoren var mindre betydelig, hvilket betyder, at

Europa i de øvrige sektorer har været mindre udsat for uroen i Internet- og IKT-sektoren. Efter faldet

forventes det at blive muligt for vi rksomhederne at genopbygge deres lagre i forventning om en

kommende stærkere efterspørgsel.

Endvidere har den makroøkonomiske stabilitet fået inflationen til at falde hurtigt: fra det højeste punkt

på 3,4 % i maj faldt den til 2,5 % i september i euroområdet. Inflationen forventes fortsat at falde.

Stigningen i arbejdsløsheden forventes at stagnere i 2002 som følge af udsigterne til et opsving.

Set i lyset heraf forventes det, at der på ny kommer gang i privatpersoners og husholdningers forbrug

godt hjulpet af de skattenedsættelser, som mange medlemsstater har indført eller bebudet i det seneste

år. Da der fortsat kun er begrænset økonomisk kapacitet tilovers, og da renten er lav for tiden,

forventes det, at der atter kommer gang i investeringerne, når efterspørgslen kommer tilbage.

Vækstraten i 2002 forventes derfor at li gge på omkring samme niveau som i 2001.

Baggrunden for den forsigtige optimisme skal ses i nøje sammenhæng med udviklingen i de politiske

begivenheder og deres betydning for erhvervslivets og forbrugernes tillid. Hvis privatforbruget i USA

falder kraftigt, vil perspektiverne for EU være meget mere dystre, og væksten kan blive endnu lavere.

Indsatsen bør dog tage udgangspunkt i det mere sandsynlige scenario, nemlig at der kommer en

økonomisk opgang i anden halvdel af næste år og en årlig vækstrate på niveau med vækstraten i 2001.

IV Anbefalinger om indsatsen

På grundlag af denne korte analyse er Kommissionen af den opfattelse, at det har afgørende

betydning, at EU gør noget ved de økonomiske og politiske konsekvenser af angrebene i USA,

primært ved en indsats, der fokuserer på at genoprette forbrugernes tillid og intensivt forfølger EU's

langsigtede økonomiske mål.

IV.1 En afbalanceret kombination af forskellige indsatstyper i EU ("policy mix")

ECB øgede i lighed med andre centralbanker straks likviditeten for at stabilisere markedet og nedsatte

den 17. september de vigtigste rentesatser med 0,5 procentpoint til 3,75 %. Pengemarkedsforholdene i

euroområdet synes rimelige under de givne omstændigheder. Hvis inflationen fortsat falder og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lønaftalerne fører til moderate stigninger (der er planlagt omfattende lønforhandlinger i starten af

næste år), vil det sandsynligvis & oslash;ge spillerummet for pengepolitikken yderligere.

Skattepolitikken bidrager allerede til at stabilisere økonomien. Takket være stabilitets- og vækstpagten

giver den hidtidige indsats mulighed for et vist finanspolitisk spillerum, uden at det går ud over målet

på mellemlang sigt om, at statsfinanserne skal være i balance eller give overskud. Det er et afgørende

led i indsatsen mod nedgangen at fastholde dette mål på mellemlang sigt. I modsat fald risikerer

langtidsrenten at sti ge.

Adskillige medlemsstater gennemførte i starten af 2001 omfattende skattelettelser, som i alt udgjorde

0,5 % af BNP for EU som helhed. For første gang siden 1993 var der samlet en vis skattepolitisk

lempelse i EU's økonomi, der udgjorde ca. 0,3 %.

Dertil kommer den måde, de såkaldte automatiske stabilisatorer fungerer på. Lavere vækst medfører

mindre skatteprovenu og større udgifter for det offentlige (f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse). De

seneste skøn viser et underskud på de offentlige finanser på 1 % af BNP i euroområdet i 2001 og

0,5 % af BNP i EU15, hvilket er 0,3-0,4 % af BNP lavere end niveauet i sidste års ajourførte

stabilitets- og konvergensprogrammer.

Afmatningens budgetmæssige virkninger vil også kunne mærkes i 2002. Afhængigt af hvor længe

væksten er om at komme i gang i 2002, vil de automatiske stabilisatorer atter fungere med varierende

effekt i de forskellige lande.

Som led i en finanspolitisk konsolidering er det vigtigt at investere i menneskelig og social kapital for

at øge EU's vækstpotentiale. Hvis afmatningen trækker længere ud, bør skattepolitikkerne give plads

til øget finansiering af udfarende politikker, navnlig dem, der hurtigere kan føre til opfyldelse af

målene i Lissabon-strategien. En sådan udvikling kan kun forekomme inden for rammer, alle er enige

om, og på en måde , der til fulde overholder stabilitets- og vækstpagten.

IV.2 Strukturreformer og Lissabon-strategien

Lissabon-strategien lægger vægt på det positive, gensidigt forstærkende samspil mellem økonomi-,

beskæftigelses- og socialpolitikken. Strategien er fortsat gyldig, da den fokuserer på at skabe en

konkurrencedygtig, dynamisk og sammenhængende vidensbaseret økonomi.

De økonomiske reformer, reformerne af arbejdsmarkedet og moderniseringen af socialpolitikken er

allerede med til at forbedre den måde, EU's økonomi og arbejdsmarkeder fungerer på. Det er så meget

mere vigtigt at fortsætte med reformerne, nu hvor EU står over for økonomiske vilkår, som er meget

forskellige fra dem, der var fremherskende, da Lissabon-strategien blev søsat.

Strukturreformer.

Man har alt for ofte set, at sådanne reformer på mellemlang sigt i økonomisk

betrængte perioder med urette opfattes som en supplerende byrde fremfor som et led i løsningen af de

aktuelle problemer. Erhvervslivet har udtryk tvivl om, hvorvidt der på baggrund af afmatningen i

USA og kortsigtede valgspekulationer er vilje til at presse på for at gennemføre centrale reformer, der

fuldfører det indre marked, bl. a. vedrørende energi, transport og finansielle tjenesteydelser samt

forenkling af administrationen.

Der er mere end nogen sinde behov for strukturreformer. Navnlig vil effektive finansielle markeder,

der understøttes af et håndfast tilsyn, kunne hjælpe EU med at genfinde stabiliteten. Det vil styrke

EU's evne til at reagere over for anslag udefra. EU vil kunne få fuldt udbytte af euroen. Robuste og

stabile retlige rammer er også af overordentlig betydning, når det gælder om at imødegå trusler mod

stabiliteten, som kan opstå e fter udvidelsen af EU.

Der er dog opstået tvivl, som er blevet bestyrket af sendrægtigheden i arbejdet med centrale forslag,

som er under behandling i Rådet og Europa-Parlamentet, og af den forskelligartede kvalitet, hvormed

de foranstaltninger, der allerede er opnået enighed om, gennemføres.

Som situationen nu er, skal EU vedkende sig sin forpligtelse vedrørende sit langsigtede mål og de

fornødne strukturreformer. Dette vil understøtte skatte- og pengepolitikken og give mere spillerum.

For at dette kan blive til virkelighed, bør Det Europæiske Råd bekræfte sit engagement i at

gennemføre Lissabon-strategien efter den tidsplan, der allerede er aftalt. Men engagementet skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følges op af troværdige handlinger, f.eks. hurtige fremskridt vedrørende centrale foranstaltninger

inden Det Europæiske Råds møde i Barcelona næste forår.

For at give et håndfast og troværdigt signal om EU's vilje til forandring bør Det Europæiske Råd

anmode Rådet om

at fremskynde arbejdet med inden Barcelona-topmødet at nå til endelig

enighed

om telekommunikationspakken, EF-patentet og, vedrørende finansielle tjenesteydelser,

UCITS-direktivet (investeringsinstitutter), regler om betalinger på tværs af grænserne og

markedsmisbrugsdirektivet.

Endvidere bør der

inden Barcelona-topmødet opnås politisk enighed

om pakken vedrørende det

fælles europæiske luftrum, pensionsfondedirektivet, de nye regler for transeuropæiske net og den

foreslåede pakke vedrørende offentlige aftaler.

Dertil kommer, at medlemsstaterne skal øge tilliden

ved i praksis at anvende de EU-regler, der er

opnået enighed om,

f.eks. de regler om at indføre mere konkurrence på de lokale

telekommunikationsmarkeder, som trådte i kraft i januar i år, eller de nye regler om e-handel, som

skal anvendes fra januar 2002. Hvis disse regler blev anvendt konsekvent i alle medlemsstater, ville

det sætte gang i udviklingen af en vidensbaseret økonomi.

Indsatsen for at fuldføre det indre marked bør ses i nøje sammenhæng med indsatsen for at forbedre

kvaliteten over for offentligheden af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, som for en

dels vedkommende får større betydning i økonomiske nedgangstider.

Den Europæiske Investeringsbank kan også i høj grad bidrage til at støtte Lissabon-strategien (jf.

punkt IV.4).

Beskæftigelse.

Lissabon-strategien udstikker de grundlæggende retningslinjer, som medlemsstaterne

bør følge for at nå beskæftigelsesmålene og imødegå de beskæftigelsesmæssige følger af den aktuelle

afmatning. De arbejdsmarkedsreformer, der skal gennemføres ifølge Lissabon-strategien og de

efterfølgende retningslinjer for 2002, skal videreføres uden tøven.

Ved sådanne reformer bør indsatsen tage sigte på, at der ved ændringerne tages hensyn til balancen

mellem fleksibilitet og sikkerhed. Kommissionen vil desuden inden årets udgang iværksætte et

yderligere initiativ, der har til formål at forbedre arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed og

tilpasningsevne i tilfælde af fusioner og omstrukturering af virksomheder.

Der skal fortsat gennemføres reformer af skatteordninger og sociale ordninger, føres en aktiv

beskæftigelsespolitik, tilskyndes til mobilitet og investeres i menneskelig kapital, navnlig via livslang

læring. Der bør i særdeleshed lægges vægt på at gennemføre konkrete foranstaltninger, der kan sikre,

at indsatsen fører til de forventede resultater med hensyn til øget deltagelse og erhvervsfrekvens.

Medlemsstatern e bør ikke anvende ordningerne med førtidspensioner og lignende for at bekæmpe

stigende arbejdsløshed.

EU skal endvidere sikre, at forpligtelsen fra Lissabon om at bekæmpe social udstødelse og sikre alle

adgang til arbejdsmarkedet og til samfundet som helhed videreføres - uanset afmatningen - for at

fremme den sociale samhørighed. Der skal samtidig tages hensyn til behovet for økonomisk

bæredygtighed.

Endelig kan øgede investeringer i livslang læring og i social- og sundhedstjenester, ud over at bidrage

til alles deltagelse i samfundslivet, også medvirke til at skabe nye beskæftigelsesmuligheder i

sektorer, hvor stigningen i beskæftigelsen har været særligt lav i nogle medlemsstater.

Hvis medlemsstaterne og EU følger disse retningslinjer, som de bl.a. kommer til udtryk i

retningslinjerne for beskæftigelsen for 2002, vil det være med til at underbygge forventningerne og

begrænse stigningen i arbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden, mens arbejdsstyrken forberedes til

det næste opsving. Det vil medvirke til at tilpasse arbejdsmarkedspolitikkerne i EU.

IV.3 Sektorer med særlige problemer

Det står klart, at en række sektorer, der i forvejen mærkede virkningerne af den økonomiske

afmatning inden den 11. september, er blevet alvorligt berørt af disse begivenheder. EU skal være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

åben over for fleksible metoder til at hjælpe de pågældende sektorer og yde enhver form for bistand,

der er i overensstemmelse med EF-traktaten.

Kommissionen har for så vidt angår luftfartssektoren sagt, at den vil se positivt på støtte fra

medlemsstaterne, der skal kompensere for tabene i de fire dages lukning af USA's luftrum og den

deraf følgende direkte indvirkning på passagerernes tillid. Kommissionen vil også overveje at tillade

fortsat støtte til forsikringsudgifterne ud over de 30 dage, der indtil videre er blevet tilladt, eller resten

af året, hvis forholdene p&arin g; forsikringsmarkedet tilsiger det. Endvidere vil Kommissionen i

hvert enkelt tilfælde se nærmere på behandlingen af øget samarbejde mellem luftfartsselskaber, der

går ud på at fastholde regelmæssig beflyvning af mindre anvendte ruter eller at koordinere

afgangstider uden for de travleste tidspunkter.

De nylige begivenheder må dog ikke bruges som en undskyldning for foranstaltninger på nationalt

plan, der undergraver konkurrenceevnen for EU og EU's erhvervsliv. For luftfartssektorens

vedkommende bør der f.eks. ikke sættes spørgsmålstegn ved grundlaget for tilladelsen til den seneste

omgang statsstøtte til sektoren. Samtidig følges der nøje med i forholdene for den europæiske

luftfartssektor i det nuværende klima. Al le andre fremgangsmåder ville ganske enkelt bremse den

konsolideringsproces, der er nødvendig for en række centrale erhvervsgrene. Et sådan konsolidering

er vigtig, hvis virksomhederne, de ansatte og forbrugerne skal kunne få fuld gavn af det indre marked

og de igangværende strukturreformer.

Endelig bliver det vigtigt, at der i reaktionen på krisens økonomiske virkninger på specifikke sektorer

holdes øje med indsatsen andre steder i verden. Det er af afgørende betydning med en koordinering,

bl.a. med USA, af eventuelle reaktioner for at sikre, at EU-virksomheder ikke udsættes for

diskrimination, eller der opstår fordrejning af den internationale konkurrence. I første omgang kunne

sådanne rammer udmønte sig i en adfærdskodeks.

IV.4 EIB's bidrag

EIB er EU's vigtigste kilde til langsigtet finansiering. Den kanaliserer opsparing over til investering i

nøglesektorer i økonomien, herunder investeringer til fordel for små og mellemstore virksomheder.

Kommissionen opfordrer EIB til at intensivere sine aktiviteter til støtte for EU's indsats for at

understøtte økonomisk aktivitet i Europa. Der bør især fokuseres på at skaffe finansiering af

infrastrukturprojekter, at st&osl ash;tte den vidensbaserede økonomi og at hjælpe med at stabilisere

langsigtede investeringer i sektorer, der er særlig hårdt ramt af afmatningen.

EIB bør fremskynde gennemførelsen af infrastrukturprojekter og fastholde en proaktiv holdning til at

yde lån til sektorer, der i særlig grad er ramt af nedgangen, f.eks. telekommunikationssektoren og

luftfartssektoren. EIB bør også fremskynde mobiliseringen af instrumenter, der skal finansiere mere

risikobetonede aktiviteter, bl.a. støtte til EU's indsats for et vidensbaseret samfund. Ved at tage risici

sideløbende med den private banks ektor ville EIB bidrage til at opretholde tilliden i finanssektoren.

IV.5 Genoprettelse af tilliden, herunder økonomisk samarbejde, på internationalt plan

Udvidelse uden tøven.

Udvidelsen af EU er et kraftfuldt redskab til at skabe et område med stabilitet,

sikkerhed og velfærd i Europa. Kandidatlandenes og medlemsstaternes indsats for at udvide EU skal

fremmes, såvel ved forhandlingerne som i forbindelse med førtiltrædelsesindsatsen. Kandidatlandenes

solidaritet med EU i kølvandet for angrebene på USA har vist, at de er parat til at deltage i

samarbejdet om den internationale in dsats mod terrorisme.

Iværksættelse af en ny handelsrunde.

Et vellykket startskud for en ny handelsrunde i november bliver

også en vigtig brik i opbygning af tilliden, ikke kun for virksomheder overalt i verden, men også for i-

og ulande i hele verden. Den nuværende økonomiske usikkerhed betyder, at liberaliseringen af

samhandelen kombineret med en reel udviklingsdimension er vigtigere end nogen sinde både

økonomisk og politisk.

EU skal bekræfte sit ønske om, at der hurtigt iværksættes en ny runde, og indtage en endnu mere

udfarende holdning, der fokuserer på multilateralisme, samtidig med at der også skal pustes nyt liv i

regionale ordninger, navnlig Barcelona-processen, der vedrører EU's naboer i Middelhavslandene.

Udvikling og fattigdomsbekæmpelse.

Alle politiske eller militære reaktioner på begivenhederne den

11. september skal knytte an til indsatsen for at gøre noget ved begivenhedernes økonomiske og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sociale virkninger. Koalitionen mod terrorisme skal suppleres af en koalition for udvikling. Denne

sammenkobling indgår i forvejen i EU's politik for fred og forebyggelse af konflikter.

Udviklingssamarbejdet er med til at mindske etniske, sociale og regio nale spændinger.

Virkningerne af begivenhederne er ganske vist betydelige i EU, men de kan være meget mere

markante uden for EU og navnlig i udviklingslandene. Lavere global vækst, mindre private

investeringsstrømme på internationalt plan og risikoen for, at ressourcer omlægges fra

udviklingsbistand til andre prioriteringer, vækker med god grund bekymring.

Denne kombination af begivenheder understreger behovet for, at EU reagerer på en måde, der kan

hjælpe de pågældende lande og sikre, at globalisering bidrager til vækst og social retfærdighed i hele

verden. EU skal

◦ tage prioriteringerne og støtteniveauerne i EU's eksterne indsats op til revision

◦ opfylde løfter og sætte gang i gennemførelsen heraf med henblik på at opfylde de syv internationale

udviklingsmål for 2015, som statscheferne har aftalt

◦ gøre noget ved den offentlige udviklingsbistand (ODA) på den kommende FN-konference om finansiering

af udvikling (marts 2002)

◦ gøre noget ved ulandenes behov for bæredygtig udvikling i forbindelse med Rio+10-konferencen i

Johannesburg i september 2002.

Internationalt retligt og politimæssigt samarbejde.

De nylige begivenheder har føjet en ny

"sikkerhedsdimension" til EU's internationale perspektiv. EU bør gå i spidsen og ikke blot tænke på

den nærmeste fremtid, men prøve at udvikle redskaber, der bringer et effektivt samarbejde mellem

politi- og retsmyndigheder på det internationale plan. En sådan udvikling vil være med til at bekæmpe

terrorisme såve l i EU som i resten af verden. Den vil også bidrage til, at alle lande integreres i et

globalt system med sikkerhed, velfærd og bedre udsigter for investeringer og udvikling.

Umiddelbart efter Det Europæiske Råds møde i Gent afholdes der en udvidet europæisk konference,

der samler udenrigsministrene fra EU, de associerede lande, EFTA-landene og de lande, der er

involveret i stabiliserings- og associeringsprocessen. Her vil man drøfte nogle af spørgsmålene

vedrørende et sikkerhedsmæssigt og retligt samarbejde set i lyset af kampen mod terrorisme. Desuden

er Rusland, Ukraine og Moldova blevet inviteret me d til den efterfølgende arbejdsfrokost, hvor man

vil drøfte de samme emner.

Humanitær bistand.

Hvad angår situationen i Afghanistan har EU mobiliseret over 310 mio. EUR

(over 100 mio. EUR fra Kommissionen) for at imødegå den humanitære krise, der berører den

afghanske civilbefolkning. Bevillingerne vil sammen med bevillingerne fra USA og andre lande sikre

en rimelig støtte i de kommende måneder til den humanitære indsats, som FN, Røde Kors/Røde

Halvmåne og ngo'er har planlagt, ogs å for det værst tænkelige scenario (op til 1,5 mio. flygtninge fra

Afghanistan). EU skal hurtigt lade bevillinger komme til konkret udbetaling for i rette tid at støtte den

humanitære indsats.

EU's humanitære indsats skal fortsat udelukkende være styret af de grundlæggende humanitære

principper om neutralitet, åbenhed og upartiskhed. Det er af afgørende betydning for, at der kan

skabes adgang og sikkerhed for hjælpearbejdere og den befolkning, der skal modtage hjælpen.

Afhængigt af hvordan situationen udvikler sig, ikke kun i Afghanistan, men i hele regionen, bør EU

være parat til at bidrage med yderligere støtte, bl.a. ved at tillade, at Kommissionen kan hente ekstra

midler fra nødhjælpsreserven på EU-budgettet.

Endelig skal EU fortsat være opmærksom på de potentielle humanitære konsekvenser af angrebene i

USA for andre "følsomme" steder i verden. Det gælder navnlig lande, hvor der i forvejen er en

problematisk politisk og humanitær situation, eller hvor der forekommer voldshandlinger blandt

civilbefolkningen. Sådanne omstændigheder danner grobund for terroristaktiviteter, og de kan bidrage

til yderligere destabilisering. Hvis sådanne s ituationer skulle forekomme, er det nødvendigt, at EU

viser samme beslutsomhed og energi, også på det humanitære område, som for øjeblikket i

forbindelse med Afghanistan-krisen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

V. Konklusion

EU har reageret effektivt over for de direkte konsekvenser af begivenheder den 11. september. Nu

gælder det om, at EU's indsats ikke taber fart, og at der udformes en strategi over for de kommende

politiske og økonomiske udfordringer på mellemlang og lang sigt.

De aktuelle økonomiske forhold, og navnlig den hidtil usete usikkerhed, er alvorlige. Det er derfor

vigtigt, at EU reagerer på grundlag af visse centrale budskaber:

◦ EU befinder sig ganske vist i en alvorlig situation, men sunde økonomiske nøgletal betyder, at EU har en

god udgangsposition over for den aktuelle krise. Medmindre det politiske klima forværres yderligere, er der

grund til behersket forventning om, at der kan komme en begyndende økonomisk opgang fra anden halvdel

af 2002. Det er vigtigt at bibeholde disse sunde nøgletal ved at bruge den rette kombination af indsatstyper.

◦ EU skal styrke indsatsen for at fokusere på målene på mellemlang og lang sigt, der er fastlagt i Lissabon-

strategien. Dette bør inden Det Europæiske Råds møde næste forår følges op af vedtagelser af centrale

forslag, der nu befinder sig på Rådets og Europa-Parlamentets bord.

◦ Der skal løbende holdes øje med de aktuelle begivenheders konsekvenser for enkeltsektorer.

Foranstaltninger (navnlig generelle støtteordninger), som skader udsigterne for vækst og konkurrenceevne

på lang sigt, skal imidlertid undgås. Der skal især lægges vægt på at styre de sociale og

beskæftigelsesmæssige virkninger af forværringen af den økonomiske situation.

◦ Den Europæiske Investeringsbank bør øge sit bidrag ved at yde lån, især til infrastrukturprojekter, for at

fremme den vidensbaserede økonomi og for at hjælpe til at stabilisere langsigtede investeringer, også i

sektorer, der er særlig hårdt ramt af afmatningen.

◦ Det er også vigtigt at opbygge tilliden på verdensplan. Et vellykket startskud for en ny handelsrunde i

november skal være en vigtig brik i opbygning af tilliden. Samtidig skal EU bedst muligt udnytte sin

samarbejds- og udviklingspolitik, navnlig over for de partnerlande forskellige steder i verden, som er mere

sårbare over for den nuværende situation. Koalitionen mod terrorisme skal suppleres af en koalition for

udvikling, og EU skal føre an i det te arbejde.

◦ Der skal fortsat arbejdes energisk på den vifte af foranstaltninger, der har til formål at forbedre samarbejdet

om at bekæmpe terrorisme og at styrke sikkerheden for og beskyttelsen af Europas borgere (jf. de planer, der

er opstillet af Rådet (almindelige anliggender og retlige og indre anliggender)). Man bør også overveje

supplerende foranstaltninger, der ajourfører og tilpasser EU-bestemmelser, der eksisterer i forvejen, eller

som blev for eslået inden begivenhederne i USA, f.eks. nye regler om hvidvaskning af penge og

bestemmelser om asyl.

◦ EU's evne til at reagere på begivenheder, der omfatter biologiske eller kemiske stoffer, der truer menneskers

sundhed, bør hurtigt styrkes, idet der skal bygges på erfaringerne fra det allerede eksisterende, meget

stærkere system vedrørende trusler mod dyresundheden.

◦ Der skal sættes gang i dybtgående overvejelser om EU's politiske og udenrigspolitiske reaktioner på

mellemlang og lang sigt med henblik på at styrke globale styreformer for at sikre en bæredygtig og retfærdig

udvikling og fremme dialogen mellem civilisationerne.

Kommissionen vil fortsat holde øje med og rapportere om, hvordan situationen udvikler sig, og

fremsætte relevante anbefalinger på grundlag af vurderingen. Den årlige økonomiske beretning og

efterårsprognoserne senere på året giver endnu en anledning til at vurdere den økonomiske udvikling,

når der foreligger mere håndgribelige oplysninger om markedernes, erhvervslivets og befolkningens

reaktion i kølvandet på ; den 11. september.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files