Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0079
Offentligt
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN UDNYTTELSE AF DEN EUROPÆISKE UNIONS
POTENTIALE: KONSOLIDERING OG UDBYGNING AF LISSABON-STRATEGIEN - Bidrag fra
Europa-Kommissionen til Det Europæiske Råds forårsmøde i Stockholm den 23.-24. marts
2001
RESUMÉ
Det Europæiske Råd i Lissabon fastlagde en ambitiøs strategi for forandring. En strategi,
der i tiden frem til 2010 skal gøre EU "til den mest konkurrencedygtige og dynamiske
videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst
med flere og bedre job og større social samhørighed".
Ifølge Lissabon-strategien bør Det Europæiske Råd mødes hvert forår for at drøfte
økonomiske og sociale spørgsmål set i lyset af EU's strategiske mål. Denne rapport er led i
dette arbejde. Heri gøres der rede for resultaterne siden Lissabon med udgangspunkt i
økonomiske og sociale indikatorer, som er aftalt med medlemsstaterne. Der peges på,
hvilke beslutninger og foranstaltninger der er nødvendige i de kommende 12 måneder for
at konsolidere og udbygge Lissabon-strategien, og for at der kan opnås resultater. Det er
op til Det Europæiske Råd i Stockholm at lægge den fornødne vægt bag for at sikre, at
beslutningerne realiseres.
2000 har været et godt år for økonomien i EU. Regeringerne og erhvervslivet har haft gavn
af den kraftige vækst, den fortsat lave inflation og de sunde offentlige finanser. Der er
blevet skabt 2,5 mio. nye job. Heraf tegner kvinderne sig for over to tredjedele.
I årets løb er der også blevet skabt betydelige politiske resultater, idet Kommissionen har
været aktiv på alle de områder, Lissabon-strategien omhandler. Men der har også været
områder, hvor det er gået for langsomt fremad - hvor centrale forslag fra Kommissionen af
forskellige grunde, f.eks. manglende politisk vilje, risikerer at blive forsinket eller udvandet.
Ved årets udgang var arbejdsløsheden faldet markant i hele EU, euroen var styrket, og
økonomien havde klaret sig gennem de voldsomme stigninger i brændstofpriserne og
uroen på aktiemarkederne. Der ventes en økonomisk vækst i et stabilt tempo i de
kommende år. Der er ved at blive lagt sidste hånd på indførelsen af euroen, og Nice-
aftalen om institutionelle reformer har banet vej for udvidelsen. Alle dette peger på, at den
kurs, der blev udstukket i Lissabon, var den rette.
Men EU har ikke råd til efterladenhed. EU's relative økonomiske styrke skal udnyttes til at
fremskynde - og ikke udskyde - vanskelige reformer. På trods af de fine resultater er der
behov for en målrettet indsats, hvis EU's strategiske mål skal nås:
- Beskæftigelse. Der er ganske vist skabt nye job, men der er fortsat 14 mio. mennesker
uden arbejde. Den generelle erhvervsfrekvens i EU som helhed er stadig langt fra
Lissabon-målene, og der er ikke gjort tilstrækkeligt for at fastlægge tilsvarende mål på
nationalt plan. Der er tegn på mangel på arbejdskraft og kvalifikationskløfter, som risikerer
at sætte grænser for den fremtidige vækstkapacitet. Og der findes for mange hindringer,
der får folk til at lade være med at indgå i arbejdsstyrken, eller som begrænser mobiliteten
for dem, der erhvervsaktive.
- Økonomiske reformer. Arbejdet med de økonomiske reformer er ganske vist skredet
frem, men der skal stadig gøres en indsats for yderligere at åbne centrale økonomiske
sektorer (telekommunikation, energi, transport, posttjenester, udbud). Det indre marked
for tjenesteydelser er stadig ikke blevet til virkelighed. Statslig sektorstøtte og ad hoc-
støtte forekommer stadig for ofte. Integreringen af de finansielle markeder og
investeringer på tværs af grænserne hæmmes af den omstændelige regulering af
sektoren, og tilvejebringelsen af risikovillig kapital udgør kun en tredjedel af, hvad der er til
rådighed andre steder, og den fokuserer ikke tilstrækkeligt på finansiering på et tidligt
stadium.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- Forskning og innovation i videnssamfundet. EU's erhvervsliv investerer fortsat mindre i ny
teknologi og mindre i forskning end konkurrenterne i USA, hvilket er en af årsagerne til, at
EU halter bagefter med hensyn til produktivitet og innovation - på trods af sagkundskab og
dygtighed. Patentering af gode idéer foregår stadig på nationalt plan, og det er stadig for
dyrt. Der skal gøres mere for at lave klynger af kompetence vedrørende forskning,
erhvervsliv og finansielle markeder - navnlig med henblik på avanceret teknologi. Desuden
er erhvervsliv, borgere og regeringer ikke hurtige nok til at være med i den nye e-økonomi.
- Social samhørighed. Der findes fortsat fattigdom og social udstødelse i EU, og det bliver
ikke bedre af, at der er store regionale forskelle i beskæftigelse og levestandard. De sociale
beskyttelsessystemer skal moderniseres og forbedres. På grund af befolkningens stigende
gennemsnitsalder er det nødvendigt med en indsats nu for at sikre, at fremtidens
pensioner er sikre og bæredygtige, og at sundhedssystemerne er parate til de ændrede
plejebehov.
For at imødegå disse problemer er der behov for en indsats inden for ti prioriterede
områder.
De foranstaltninger, der foreslås inden for de enkelte områder, udgør en integreret
reaktion via foranstaltninger, der understøtter hinanden. De skal videreføre Lissabon-
strategien i det kommende tiår. De forudsætter vanskelige beslutninger og kræver politisk
vilje og vision. Hvis der imidlertid kan ske fremskridt på alle disse områder, vil Den
Europæiske Union være godt på vej til at udnytte og frigøre sit fulde potentiale.
Ti indsatsområder
(1) Flere og bedre job
(2) Nye europæiske arbejdsmarkeder - med adgang for alle
(3) Økonomiske reformer vedrørende varer og tjenesteydelser
(4) Integrerede finansielle markeder
(5) De rette lovgivningsmæssige rammer
(6) eEuropa 2002
(7) IT-kvalifikationskløften
(8) Forskning, innovation og initiativ
(9) Avanceret teknologi
(10) Effektiv social beskyttelse af en befolkning med stigende gennemsnitsalder
INDHOLDSFORTEGNELSE
RESUMÉ
I LISSABON - ET ÅR SENERE
II DEN ØKONOMISKE OG SOCIAL SITUATION
III VEJEN FREMAD I 2001
1. Flere og bedre job
2. Nye europæiske arbejdsmarkeder - med adgang for alle
3. Økonomiske reformer vedrørende varer og tjenesteydelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Integrerede finansielle markeder
5. De rette lovgivningsmæssige rammer
6. eEuropa 2002
7. IT-kvalifikationskløften
8. Forskning, innovation og initiativ
9. Avanceret teknologi
10. Effektiv social beskyttelse af en befolkning med stigende gennemsnitsalder
IV FRA STOCKHOLM TIL GÖTEBORG: EKSTRA FOKUS PÅ HOLDBARE LØSNINGER
V HOLD DAMPEN OPPE
Bilag 1: Foreløbig status over Lissabon-strategien
Bilag 2: Strukturelle indikatorer
I LISSABON - ET ÅR SENERE
For et år siden i Lissabon fastlagde stats- og regeringscheferne og Kommissionen en 10-
årig strategi for forandring. Med udgangspunkt i det nye vidensbaserede samfund blev de
enige om en fælles vision for økonomisk og social udvikling i EU. En vision om at omlægge
økonomi og samfund ved at sætte mennesker og idéer i centrum. En vision om fornyelse
og initiativ.
Kommissionen gik straks i gang med at føre strategien ud i livet. Den har taget initiativer
inden for alle de relevante områder [1]. Lissabon-strategien er også nu, et år senere, den
rette vej fremad. I denne rapport gør Kommissionen rede for, hvilke fremskridt der er sket,
og baserer sin redegørelse på Lissabon-resultatindikatorerne, som er aftalt med Rådet [2].
Med der peges også på områder, hvor indsatsen skal intensiveres eller udbygges. Det
gælder bl.a. nye europæiske arbejdsmarkeder, integrerede finansielle markeder og
avanceret teknologi.
[1] I bilaget findes en oversigt over nye tiltag og lovgivningsinitiativer, som Kommissionen
har taget skridt til, samt lovgivning og andre initiativer, der allerede er vedtaget.
[2] En komplet liste over de strukturelle indikatorer findes i bilaget.
Kernen i Lissabon-strategien er målsætningen om at styrke konkurrenceevnen, søge mod
fuld beskæftigelse og fremme social samhørighed og samtidig føje økonomisk dynamik og
social fornyelse til den økonomiske stabilitet, der er blevet opnået.
For at målet kan nås, skal der anvendes en integreret fremgangsmåde, der indebærer
sideløbende tiltag på tværs af indbyrdes forbundne områder, så der kan skabes en god
cirkel med flere og bedre job, stærkere økonomiske reformer, inddragelse af innovation og
videnssamfundet samt stærkere social samhørighed.
Det var den fremgangsmåde, der blev fastlagt i Lissabon. Der er nu behov for, at der
træffes beslutninger, der kan konsolidere og udbygge strategien, så EU's potentiale fuldt
ud kan udnyttes i det kommende tiår.
II DEN ØKONOMISKE OG SOCIAL SITUATION
2000 var et godt år for økonomien i Europa. Man er ved at vænne sig til, at den fælles
mønt er blevet til virkelighed, og at der dermed er behov for stærkere koordinering af den
økonomiske politik. Der er arbejde i gang for at styrke en sådan koordinering, så den bliver
mere effektiv og kan medvirke til at fastlægge, hvordan de forskellige politikker bedst
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kombineres. Konvergens i konjunkturudviklingen i forskellige omvåder af EU bliver
tydeligere.
Regeringerne og erhvervslivet har været i stand til at udnytte den kraftige økonomiske
vækst, den fortsat lave inflation og de sunde offentlige finanser. Der er blevet skabt 2,5
mio. nye job. Heraf tegner kvinderne sig for over to tredjedele. EU høster frugterne af et
integreret indre marked, af fornuftig pengepolitik og skatte- og afgiftspolitik samt af
beskæftigelsespolitikkens og samhørighedspolitikkens stigende effektivitet.
Forudsat at medlemsstaterne forfølger målsætningerne på mellemlang sigt om at styre
inflationen og forbedre kvaliteten af de offentlige finanser, vil denne positive udvikling
fortsætte fremover. Det er vanskeligt at gennemføre forandringer af de offentlige finansers
kvalitet, men der er mulighed for store gevinster [3]. Det Europæiske Råd skal i Stockholm
fastholde og styrke de makroøkonomiske rammer og dermed bidrage til at skabe et
dynamisk Europa for alle. Det bør komme til udtryk i de kommende overordnede
retningslinjer for den økonomiske politik for 2001.
[3] EU-instrumenterne til koordinering af den økonomiske politik skal hjælpe
medlemsstaterne med fortsat at forsøge at nedbringe de offentlige underskud, gøre skatte-
og understøttelsessystemerne mere beskæftigelsesorienterede, støtte F&U, innovation og
IT samt forberede pensionsordningerne på befolkningernes stigende gennemsnitsalder.
De sunde makroøkonomiske vilkår er blevet suppleret af løbende økonomiske og
strukturelle reformer på såvel nationalt som europæisk plan og af det nye videnssamfund.
Der vil gå et vist tidsrum, før man kan måle resultaterne for EU's økonomi af nye tiltag, der
er en følge af Lissabon-strategien, men man har allerede set betydelige politiske resultater
på europæisk plan - samt nogle områder, hvor det er gået for langsomt fremad.
DER ER OPNÅET VIGTIGE RESULTATER SIDEN LISSABON.....
- Nogle centrale redskaber for den økonomiske politik og for beskæftigelsespolitikken er
blevet omlagt på grundlag af målsætningerne fra Lissabon, bl.a. de overordnede
retningslinjer for den økonomiske politik for 2000, rapporten om det indre marked (Cardiff-
rapporten) og retningslinjerne for beskæftigelsen i 2001.
- Der er opnået enighed om de overordnede retlige rammer for elektronisk handel, om
regler for retlige tvister på tværs af grænserne og om, hvem der kan udstede "elektroniske
penge". Det er blevet lettere at eksportere krypteringsprodukter i og fra EU.
- Der vil blive mere konkurrence for lokale teletjenester som følge af reglerne om ubundtet
adgang til abonnentledninger, der som berammet blev indført i januar 2001. Det bliver
dermed billigere at bruge Internettet.
- Efter over 30 års forhandlinger er der opnået enighed om regler, der gør det muligt for
virksomheder at fungere som et europæisk selskab, og om regler for de ansattes
medbestemmelse. De forventes formelt vedtaget i løbet af foråret.
- Efter drøje forhandlinger er der sket fremskridt med hensyn til den såkaldte skatte- og
afgiftspolitiske pakke.
- Kommissionen har ajourført sin meddelelse fra 1996 om forsyningspligtydelser, som går
ud på at øge retssikkerheden for de berørte organisationer.
- Man er nået et skridt videre med første fase af liberaliseringen af jernbanedriften efter
vedtagelse af bestemmelser, der senest 2008 sikrer helt fri adgang til international
godstransport via det europæiske net.
- Den europæiske sociale dagsorden, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Nice,
opstiller rammerne for, hvordan de sociale mål fra Lissabon skal nås. Samtidig blev der
godkendt en strategi mod social udstødelse, som udvider den åbne koordineringsmetode til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
også at omfatte dette område, navnlig ved at medlemsstaterne udarbejder nationale
handlingsplaner senest juni 2001.
- Der er blevet vedtaget to direktiver og en handlingsplan om forskelsbehandling, en aftale
om en rammestrategi og en handlingsplan vedrørende lige muligheder.
- Den Europæiske Investeringsbank har indgået forpligtelser for over 2 mia. EUR af de 12-
15 mia. EUR, den har planlagt ifølge dens Innovation 2000-initiativ, med henblik på at
omlægge udlånsaktiviteterne for at støtte videnssamfundet. På nationalt plan forventes der
at blive brugt mindst ca. 6 mia. EUR under strukturfondene på investeringer vedrørende
videnssamfundet og eEuropa i de kommende 6 år.
- Man er godt på vej med en tidobling af hastigheden på net, der forbinder ledende
forskningscentre i 30 europæiske lande, takket være 80 mio. EUR fra EU's
forskningsmidler.
MEN DER HAR OGSÅ VÆRET OMRÅDER, HVOR DET ER GÅET FOR LANGSOMT FREMAD
- Der er dødvande i Rådets drøftelser af posttjenester, og der har ikke været tilstrækkelige
fremskridt vedrørende nye regler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Der er risiko
for, at forslaget om overtagelsestilbud forsinkes yderligere.
- På trods af ambitiøse forslag er der sket for få fremskridt med hensyn til nye
udbudsregler og EF-patentet, så de tidsfrister, der blev fastsat i Lissabon, muligvis ikke kan
overholdes.
- Der er ikke opnået politisk enighed om strukturen for at videreføre udviklingen af Galileo i
anden fase.
- Liberaliseringen af gas- og elsektoren er i visse medlemsstater endnu ikke gennemført
fuldt ud og realiseret.
- På trods af de positive resultater med hensyn til liberalisering af international
jernbanegodstransport er det fortsat et problem med personbefordring og indenlandsk
jernbanegodstransport.
- Inden for den europæiske beskæftigelsesstrategi er man ikke nået langt nok med hensyn
til livslang uddannelse, navnlig hvad angår fastlæggelse af nationale mål.
På trods af de generelt positive perspektiver skal man ikke sidde med hænderne i skødet.
EU's relative økonomiske styrke set i forhold til afmatningen i USA's økonomi må ikke blive
brugt som et påskud for at udskyde nødvendige strukturelle reformer.
EU skal træffe beslutninger nu for at opnå vækstresultater fremover, og den sunde
økonomi skal bruges til afbøde virkningerne af reformerne. Der må ikke ske en gentagelse
af fortidens fejltagelser ved et langsommere tempo for de økonomiske reformer i
økonomisk gode tider. Uden en permanent indsats for strukturelle og sociale forandringer
sker der en alvorlige forringelse af mulighederne for bæredygtig vækst, yderligere fald i
arbejdsløsheden og større samhørighed.
Den fortsatte indsats for Lissabon-strategien i 2001 har også betydning i bredere forstand.
Euroens betydningen understreges, nu hvor der lægges sidste hånd på den endelige
indførelse i eurolandene. Det kan give yderligere dynamik i udviklingen af et åbent og
stærkt system af regler for verdenshandelen som et supplement til økonomiske og sociale
reformer i EU. Enhver handelsdagsorden bør tage udgangspunkt i de mål og anvende de
metoder, der blev fastlagt i Lissabon. En stærk økonomi er også en afgørende faktor i
forberedelsen af udvidelsen. Også ansøgerlandene skal inddrages i Lissabon-strategien og
om muligt overtage de mål, EU har fastlagt.
III VEJEN FREMAD I 2001
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I Stockholm har Det Europæiske Råd mulighed for at gøre status, opstille prioriteringer og
tage fat på nye opgaver. Der skal ske en kortlægning af, hvilke beslutninger der skal
træffes de kommende 12 måneder for at videreføre Lissabon-strategien.
Kommissionen peger som en integreret reaktion på ti prioriterede områder i 2001. De
understøtter hinanden. De bygger på makroøkonomisk stabilitet, økonomiske og sociale
reformer, integrerede finansielle markeder, de rette lovgivningsmæssige rammer og e-
økonomiens opblomstring for at skabe et gunstigt miljø for forskning, innovation og
initiativ. Et miljø, hvor idéer og øgede investeringer - navnlig i den vidensbaserede
økonomi - omsættes til nye produkter og tjenester og dermed fremmer
produktivitetsforbedringer. Et miljø, der virker som drivkraft for vækst og
konkurrenceevne, idet det skaber flere og bedre job og styrker den sociale og regionale
samhørighed.
Men der vil være nye job, der ikke kan besættes, medmindre EU investerer mere i
uddannelse og kvalifikationer, fortsætter reformen af skatte- og understøttelsessystemerne
og fremmer arbejdsstyrkens mobilitet på de nye europæiske arbejdsmarkeder.
Videnssamfundet og avanceret teknologi bliver bremset, hvis IT-kvalifikationskløften ikke
fjernes, hvis der ikke investeres mere i innovation og forskning, og hvis der ikke findes
lovgivningsmæssige rammer, som sikrer befolkningens tillid, suppleret af en god portion
risikovillig kapital på et tidligt stadium.
Der kan ikke ske fremskridt med hensyn til at styrke den sociale samhørighed og
modernisere de sociale beskyttelsessystemer som reaktion på økonomiske forandringer og
befolkningens stigende gennemsnitsalder uden en stærk økonomi, der kan betale for
forandringerne, og offentlige finanser, der er bæredygtige på lang sigt.
Kommissionen anbefaler derfor, at Det Europæiske Råd i Stockholm godkender følgende
indsatsområder:
1. Flere og bedre job
Centralt i Lissabon-strategien ligger indsatsen for at opnå fuld beskæftigelse. Det er af
afgørende betydning for at sikre større deltagelse i samfundslivet. EU står over for en
dobbelt udfordring. For det første skal erhvervsfrekvensen øges i almindelighed og for
kvinder i særdeleshed. Erhvervsfrekvensen er for lav i sammenligning med EU's vigtigste
konkurrenter. For det andet skal arbejdsløsheden fortsat bekæmpes, ved at der tages fat
på de udtalte regionale forskellige og de unges og de langtidslediges særlige problemer.
Der er blevet skabt 2,5 mio. job om året i de seneste tre år, men der er stadig 14 mio.
arbejdsløse i EU. Den gennemsnitlige arbejdsløshed i EU er på 8,1 %. Det er mere end det
dobbelte af USA. Gennemsnitstallet viser dog ikke, at nogle medlemsstater har resultater,
der er blandt de bedste i verden.
EU skal bekæmpe arbejdsløsheden og øge erhvervsfrekvensen
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Samtidig skal der ydes mere hjælp til enkeltpersoner, så de kan komme ind i eller forblive i
arbejdsstyrken [4]. Det gælder især for kvinder og for gruppen af 55-64-årige, hvoraf kun
37 % indgik i arbejdsstyrken i 1999. Det er også af afgørende betydning at øge
erhvervsfrekvensen, hvis vi skal kunne klare de velfærds- og sundhedsplejeopgaver,
befolkningens stigende gennemsnitsalder medfører i medlemsstaterne.
[4] De seks "beskæftigelseskløfter" (køn, servicesektor, regionale skævheder,
langtidsledighed, kvalifikationer og alder), som der blev peget på i Kommissionens bidrag
til Det Europæiske Råd i Lissabon, er fortsat aktuelle (se
http://europe.eu.int/comm/commissioners/prodi/lisbon_en.htm).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er behov for nationale mål, navnlig for ældre arbejdstagere (55-64) og for kvinder
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>TABELPOSITION>
En af de veje, man skal gå, er at fortsætte bestræbelserne på at udforme en aktiv
beskæftigelsespolitik, som gør det attraktivt - og ikke afskrækkende - at deltage i
arbejdsstyrken. Effektive skatte- og understøttelsessystemer vil spille en central rolle i
indsatsen for atter at opnå fuld beskæftigelse i EU. Samtidig fokuserer Lissabon-strategien
også på kvaliteten af de eksisterende job. Det er et område, hvor der er behov for bedre
forståelse og klare indikatorer.
BESKÆFTIGELSE - FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER
Det Europæiske Råd bør
* vedtage mål for erhvervsfrekvensen på mellemlang sigt i EU (pr. januar 2005) på 67 %
generelt og på 57 % for kvinder.
Rådet bør
* sikre, at målene kommer til udtryk i de overordnede retningslinjer for den økonomiske
politik for 2001 og i retningslinjerne for beskæftigelsen i 2002.
Medlemsstaterne bør
* i samråd med arbejdsmarkedets parter og for at medvirke til, at EU-målene kan nås,
opstille nationale mål for opfyldelse af Lissabon-målsætningerne og især mål for en
betydelig forøgelse af antallet af ældre (55-64-årige), der forbliver i arbejdsstyrken
* sikre, at foranstaltningerne for at nå målene indarbejdes i deres nationale
beskæftigelsesplaner.
Arbejdsmarkedets parter bør
* medvirke til den europæiske beskæftigelsesstrategi, navnlig med hensyn til
foranstaltninger, der skal fremme beskæftigelsesegnetheden og tilpasningsevnen.
2. Nye europæiske arbejdsmarkeder - med adgang for alle
Som følge af globaliseringen og den nye vidensbaserede økonomi er der ved at opstå nye
europæiske arbejdsmarkeder. Det er udtryk for, at det bliver mere og mere almindeligt at
udnytte det indre marked til at leve og arbejde i andre medlemsstater. Det er således et
meget konkret eksempel på europæisk integration.
De offentlige myndigheder bør være med til at sikre, at disse arbejdsmarkeder er så åbne
som muligt, ved at fjerne hindringer, der skyldes bureaukrati, skatte- og
understøttelsessystemer, pensioner og gensidig anerkendelse af kvalifikationer. Ved at
fjerne hindringerne og øge oplysningen om mobilitet kan der skabes en bedre evne til
fleksibilitet på det europæiske arbejdsmarked. Det bør være lettere at overføre
kvalifikationer på tværs af grænserne, og udbuddet af kvalificeret arbejdskraft kan i højere
grad stemme overens med efterspørgslen.
For at de nye europæiske arbejdsmarkeder kan være åbne for alle, er kvalifikationer også
af fundamental betydning - og det lige fra grunduddannelse til specialiserede og faglige
kvalifikationer. Næsten 80 % af de nye job har været inden for områder, der kræver en vis
uddannelse (ledere, fagfolk, teknikere osv.). Men Lissabon-indikatorerne viser, at et
betydeligt antal unge ikke kvalificerer sig yderligere ud over den grundlæggende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skolegang. Samtidig skal der gøres mere, hvis livslang uddannelse skal blive til virkelighed
frem for blot et slagord.
Livslang uddannelse vinder kun langsomt frem i de fleste medlemsstater (målt ved voksnes
deltagelse i uddannelse i de 4 uger forud for undersøgelsen) - og mange af dem, der går
ud af skolen kvalificerer, sig ikke yderligere
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
NYE EUROPÆISKE ARBEJDSMARKEDER - FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER
Det Europæiske Råd bør
* godkende Kommissionens oprettelse af en taskforce for højere kvalifikationer og
mobilitet, som skal udnytte sagkundskaben hos erhvervslivet, uddannelsessektoren og
arbejdsmarkedets parter for at undersøge incitamenter og barrierer og særlige træk ved
det europæiske arbejdsmarked. Denne taskforce bør udarbejde en rapport inden Det
Europæiske Råds møde i foråret 2002.
Rådet og Europa-Parlamentet bør
* inden juni 2001 vedtage henstillingen om mobilitet for studerende, personer under
erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere; og samtidig bør
medlemsstaterne gennemføre handlingsplanen for mobilitet
* inden juni 2001 vedtage forslag om modernisering af socialsikringen for vandrende
arbejdstagere.
Kommissionen vil
* på Det Europæiske Råds møde i foråret 2002 fremlægge en handlingsplan om udvikling
og åbning af nye europæiske arbejdsmarkeder frem til 2005
* i 2002 fremlægge forslag til en mere ensartet, gennemsigtig og fleksibel ordning for
gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer baseret på den eksisterende
generelle ordning, herunder metoder til at sikre mere udbredt automatisk anerkendelse
* inden udgangen af 2001 forelægge et forslag om mulighederne for at overføre
tillægspensioner, som er en opfølgning på en meddelelse fra marts 2001 om afskaffelse af
hindringer for udbetaling af tillægspensioner på tværs af grænserne, som skyldes
skattesystemerne
* samarbejde med nationale og lokale myndigheder, arbejdsformidlinger og andre
relevante aktører for inden udgangen af 2001 at vurdere, om det er muligt at oprette en
informationscentral med oplysninger om mobilitet i Europa.
3. Økonomiske reformer vedrørende varer og tjenesteydelser
En konkurrencedygtig økonomi, der giver vækst, beskæftigelse og social samhørighed,
forudsætter klare prioriteringer for den økonomiske og strukturelle reformproces i 2001.
Lissabon-indikatorerne viser, at integrationen af de europæiske markeder generelt kommer
til udtryk i en større prisudligning i EU og et stadigt stærkere samhandel mellem
medlemsstaterne. Strategien for det indre marked har med sine klare mål og regelmæssige
ajourføringer været et vigtigt element i den proces.
I Lissabon blev der peget på, at en af EU's højeste prioriteringer er etableringen af det
indre marked for tjenesteydelser, som tegner sig for ca. tre fjerdedele af EU's BNP. Den
succes, hvormed foregående reformer i servicesektoren er blevet gennemført, burde i høj
grad anspore til en yderlige indsats. For eksempel er erhvervslivets og forbrugernes
udgifter til telekommunikation og elektricitet faldet markant som følge af mere effektiv
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konkurrence, samtidig med at udvalget og kvaliteten af tjenesterne er blevet bedre.
Samtidig skal medlemsstaterne gøre mere for at sikre, at de eksisterende regler
gennemføres på ensartet vis i hele EU.
Større konkurrence har generelt positive virkninger for priserne
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>TABELPOSITION>
Det er nødvendigt med en klar tidsfrist for at fremtvinge yderligere strukturreformer i
energi- og transportsektoren. Større liberalisering af jernbane- og luftfartsmarkederne
forventes at gavne forbrugere og erhvervsliv. De nuværende problemer, f.eks. manglende
effektivitet og forsinkede fly i lufttransportsektoren, skønnes at medføre ekstraudgifter på
5 mia. EUR om året. Indførelsen om nogle år af Galileo, Europas eget
satellitnavigeringssystem, forventes også at give gevinst. Visse skøn tyder på, at det kan
give mere end 140 000 job frem til 2010.
Det er også nødvendigt igen at tage fat på spørgsmålet om posttjenester og offentlige
indkøbskontrakter. Ved liberaliseringen af offentlige tjenester skal der tages fuldt hensyn til
forsyningspligtydelsernes betydning i EU.
Økonomiske reformer vil medføre konkurrence, men et konkurrenceorienteret marked
forudsætter også, at EU's og medlemsstaternes konkurrencepolitik styrkes via den reform
af EU's konkurrenceregler, der under udarbejdelse. Dertil kommer, at statsstøtte i EU
fortsat udgør mere end 1 % af BNP. Denne andel skal yderligere indskrænkes, og systemet
skal gøres mere gennemskueligt. Der skal især fokuseres på en yderligere reduktion af
omfanget af sektorstøtte og ad hoc-støtte for at minimere muligheden for
konkurrenceforvridning og hindringer for adgangen.
ØKONOMISKE REFORMER - FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER
Det Europæiske Råd bør
* godkende den strategi for tjenester i det indre marked, som Kommissionen for nylig har
vedtaget
* godkende den komplette åbning af gas- og elmarkederne for kunder fra erhvervslivet
senest henholdsvis 2003 og 2004 og for alle forbrugere senest 2005
* godkende etableringen af et fælles europæisk luftrum inden udgangen af 2004 på
grundlag af anbefalingerne fra gruppen på højt niveau, herunder fastlæggelse af fælles
aktioner inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Rådet og Europa-Parlamentet bør
* senest maj 2001 nå til enighed om den organisatoriske opbygning af næste fase af
udviklingen af satellitnavigeringssystemet Galileo
* senest juni 2001 nå til enighed om en afbalanceret åbning af postmarkederne i EU med
henblik på endelig vedtagelse inden udgangen af 2001
* senest juni 2001 nå til enighed om udbudsregler med henblik på vedtagelse inden
udgangen af 2001.
Medlemsstaterne bør
* forpligte sig til at sætte mere fart i gennemførelsen af bestemmelserne om det indre
marked
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
* fortsat reducere omfanget af statslig sektorstøtte og ad hoc-støtte.
Kommissionen vil
* senest marts 2001 foreslå de fornødne foranstaltninger vedrørende åbning af energi- og
transportsektorerne samt foranstaltninger i energisektoren, der skal danne en ramme for
udvikling af reelle energimarkeder på tværs af grænserne understøttet af en passende
infrastrukturkapacitet
* senest juni 2001 forelægge et samlet forslag om revision af regler om tildeling af slots i
lufthavne
* senest juni 2001 fremlægge anden pakke af foranstaltninger til åbning af de
indenlandske markeder for godstransport og personbefordring ad jernbane
* sikre, at der senest juli 2001 findes et offentligt tilgængeligt statsstøtteregister og
resultattavle online, og stramme kontrollen af tilfælde af sektorstøtte og ad hoc-støtte.
4. Integrerede finansielle markeder
Et effektivt og integreret europæisk finansielt marked vil medvirke til at fremme vækst og
jobskabelse i en konkurrenceorienteret økonomi. I det år, der er gået siden Lissabon, har
euroen fået større betydning, og konsolideringsprocessen i den europæiske sektor for
finansielle tjenesteydelser er fortsat - det er mest synligt blandt de europæiske børser. Men
selv om markedet forandrer sig stadig hurtigere, findes der fortsat hindringer for
gennemførelsen af det indre marked. I handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser blev
der opstillet 43 foranstaltninger for at fjerne hindringer som følge af indbyrdes forskellige
nationale bestemmelser. Sådanne bestemmelser gør det f.eks. vanskeligere og dyrere at
tilvejebringe kapital, de reducerer afkastet fra pensionsfonde uden at øge sikkerheden, og
de mindsker investorernes tillid og virker dermed afskrækkende over for investeringer på
tværs af grænser. Udviklingen af online-tjenester indebærer samtidig nye udfordringer.
På trods af at sektoren i høj grad har bidraget positivt til økonomien gennem de sidste ti
år, må et EU uden integration på området klart bære omfattende makroøkonomiske
omkostninger i form af lavere vækst og færre job. Der bør gennemføres en mere
dybtgående undersøgelse af omkostninger og fordele, og der bør sættes tal på dem, og
resultatet skal formidles bredt.
Centralt i Lissabon-strategien er ønsket om at fastlægge de rette lovgivningsmæssige
rammer for de finansielle markeder senest 2005. Gruppen på højt plan har med Alexandre
Lamfalussy som formand understreget diskrepansen mellem EU's ambitioner og de
lovgivningsmæssige redskaber, som EU råder over. Det tager alt for lang tid, fra forslagene
ligger på tegnebrættet til de er realitet, og for lang tid at tilpasse dem, når de først er sat i
værk. Og bestemmelserne indeholder ofte for mange uklarheder eller er gennemført uden
konsekvens.
Der er behov for et stærkt politisk engagement i en mere fleksibel og ansvarlig
indfaldsvinkel til finansielle bestemmelser, som respekterer EU-institutionernes forskellige
roller. Det bør ske en vigtig nyskabelse med etableringen af et europæisk
værdipapirudvalg, der skal hjælpe Kommissionen med at sikre, at EU's
lovgivningsprocesser kan hamle op med de komplekse og omskiftelige finansielle
markeder. Der bør endvidere nedsættes et udvalg for de myndigheder, der regulerer det
europæiske værdipapirmarked. En sådan konstruktion ville være en hjælp ved
udformningen af de tekniske detaljer i forordninger og direktiver (som fremover i højere
grad bør fokusere på overordnede principper).
FINANSIELLE MARKEDER - FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER
Det Europæiske Råd bør
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
* godkende den generelle fremgangsmåde i Lamfalussy-rapporten, navnlig behovet for en
ny metode for værdipapirmarkedet, der giver markederne og investorerne det tempo og
den sikkerhed, de kræver, samtidig med at det demokratiske ansvar fuldt ud bevares.
Rådet og Europa-Parlamentet bør
* fremskynde arbejdet med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, bl.a. med
henblik på forslag om tillægspensioner, internationale regnskabsstandarder og
sikkerhedsstillelse, for at sikre fuld gennemførelse af handlingsplanen for finansielle
tjenesteydelser senest i 2005
* snarest muligt vedtage de rammebestemmelser, der er en følge af den nye metode,
herunder etablering af et europæisk værdipapirudvalg senest i begyndelsen af 2002.
Kommissionen vil
* inden udgangen af 2001 reagere på Lamfalussy-gruppens anbefalinger, herunder
etablering af et udvalg for de myndigheder, der regulerer det europæiske
værdipapirmarked
* fremsætte de forslag, der er opstillet i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser,
bl.a. om kapitalgrundlag, markedsmisbrug, prospekter og engros-investeringsservice.
5. De rette lovgivningsmæssige rammer
EU's erhvervsliv og borgere har brug for lovgivningsmæssige rammer, der er klare og
effektive og til at arbejde med på et omskifteligt, globalt marked. Det er en faktor, der er
afgørende, hvis EU skal blive det sted i verden, hvor det er billigst og nemmest at drive
virksomhed.
Lissabon-strategien medvirker hertil, fordi den sætter klare frister for de fornødne tiltag. I
det forløbne år er der således opnået enighed om centrale bestemmelser, f.eks. om e-
handel, idet der blev skåret igennem vanskelige drøftelser med forskellige sektoren, som
hidtil havde medført store forsinkelser og få resultater.
Samtidig bliver der fortsat udtrykt ønske om enklere og mere gennemskuelige regler og
om, at der foretages en mere effektiv vurdering af virkningerne af foreslåede
bestemmelser.
Det blev endvidere understreget i konklusionerne fra Lissabon, at regulering ikke altid skal
foregå ved formelle bestemmelser. Mere effektive løsninger kan sommetider opnås ved
hjælp af alternativer, såsom samregulering, selvregulering eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter. Det gælder om at sikre høje beskyttelsesniveauer, samtidig med
at overregulering undgås. Det er vigtigt, at de eksisterende regler på EU-plan bliver gjort
enklere og mere strømlinede, men for de fleste borgere og virksomheder er det endnu
vigtigere, at det også sker på nationalt og lokalt plan.
Indsatsen for de rette lovgivningsmæssige rammer udgør en del af en mere overordnet
drøftelse om, hvordan EU-institutionerne fungerer. Kommissionen vil om kort tid give en
klar oversigt over sin fremgangsmåde, som der vil komme mere kød på inden årets
udgang. Den kommende hvidbog om styreformer vil bidrage til debatten.
LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER - FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER
Rådet og Europa-Parlamentet og medlemsstaterne bør
* fortsat revidere, forenkle og modernisere lovgivningen på nationalt og europæisk plan.
Kommissionen vil
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
* inden udgangen af 2001 på grundlag af drøftelserne om sit bidrag til Det Europæiske
Råd i Stockholm fremlægge en koordineret strategi for forenkling af de
lovgivningsmæssige rammer.
6. eEuropa 2002
Omlægningen til en vidensbaseret økonomi er af afgørende betydning for konkurrenceevne
og vækst. Virksomhederne og borgerne i EU har været langsommere til at tage den nye
økonomi til sig, end det har været tilfældet i USA. Lissabon-indikatorerne bekræfter, at
investeringerne i udvikling og indførelse af ny teknologi er lavere end i USA, selv om de
skønnes at have bidraget med 0,5-0,7 %-point pr. år til EU's økonomiske vækst siden
midten af 90'erne. Virkningerne af sådanne investeringer er mærkbare i hele økonomien.
Men produktiviteten pr. time er steget langsommere i EU siden midten af 90'erne, og i de
fleste medlemsstater halter den stadig bagud i forhold til USA.
Hovedformålet med handlingsplanen eEuropa 2002 er at skabe gode betingelser for den
nye vidensbaserede økonomi. Indsatsen for at nå planens centrale mål skal intensiveres,
og der bør gives støtte til, at ansøgerlandene vedtager lignende planer.
Det vigtigste mål for lovgivning i 2001 er vedtagelse hurtigst muligt af alle elementer i
telekommunikationspakken, som Kommissionen fremsatte forslag om i juni 2000. De
bestemmelser, der bliver slutresultatet, skal sikre lige konkurrencevilkår i EU. Dette er
nødvendigt for at undgå det kludetæppe, der er resultatet af landenes forskellige
fortolkninger af, hvordan de eksisterende regler skal anvendes.
Det haster at få vedtaget regler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og om ophavsret
i informationssamfundet. Arbejdet på disse områder er forsinket i forhold til Lissabon-
tidsplanen.
Et centralt element i eEuropa 2002 er Lissabon-målsætningen om IT-kundskaber. Det
kommer til udtryk i eLearning-initiativet og i retningslinjerne for beskæftigelsen for 2001,
hvor der opstilles en målsætning om, at alle arbejdstagere senest i 2003 skal have
mulighed for at opnå IT-kundskaber.
Internettet er ved at være en realitet i hjem og skoler
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>TABELPOSITION>
Der er sket reelle fremskridt i indsatsen for at koble alle skoler i EU til Internettet i 2000.
Fra marts til oktober blev der registreret en stigning på 10 % i antallet af hjem i EU med
internetadgang. Men de unge får stadig ikke systematisk de IT-færdigheder, de har brug
for for at deltage i videnssamfundet. Det er ikke nok med basisadgang for skoler - der skal
opstilles mål for bedre og mere generaliseret adgang og anvendelse. Alle undervisere skal
have gennemgået en uddannelse inden udgangen af 2002.
Nye metoder til at tilskynde til anvendelse af Internettet bør nyde fremme, f.eks. online
venskabsaftaler mellem skoler i hele EU og i ansøgerlandene.
Virksomhederne er længe om at få gang i den elektroniske handel, navnlig de små og
mellemstore virksomheder, og det samme gælder forbrugerne. Det vækker bekymring. Der
har ellers været betydelige fremskridt med hensyn til de lovgivningsmæssige rammer og
indsatsen for at styrke forbrugernes tillid. Kun 66 % af de små og mellemstore
virksomheder har internetadgang mod 76 % af de store virksomheder. Men langt færre
benytter Internettet til salgsaktiviteter, og kun 6 % kan gennemføre ægte e-handel.
Arbejdet med at fastlægge den rette indsats modvirkes imidlertid af, at der ikke findes
ajourførte, sammenlignelige data for elektronisk handel.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forbrugerne bremses fortsat i at foretage e-handel som følge af udgifterne til at købe en
pc og de høje telekommunikationsgebyrer for at bruge Internettet, samtidig med at de er
usikre med hensyn til sikkerhed, fortrolighed og rettigheder på Nettet. Arbejdet med
alternative ordninger for bilæggelse af tvister på tværs af grænserne og med sikkerheden
ved transaktionerne skal intensiveres. De offentlige myndigheder skal sammen med
branchen gøre noget - dels via formelle regler, dels via samregulering - for at sikre, at
forbrugerne føler sig sikre og trygge, når de bruger Internettet. Det er af afgørende
betydning, at e-handel-direktivet gennemføres hurtigt og konsekvent.
Regeringerne og de offentlige myndigheder skal anvende ny teknologi til at modernisere
den offentlige forvaltning, forbedre tjenesterne og gøre EU-borgernes hverdag bedre. For
handicappede personer gør online-tjenester det lettere i dagligdagen at få adgang til
forvaltningen, som samtidig sparer penge. Den offentlige sektors anvendelse af e-udbud
skal intensiveres. Det offentlige skal udnytte det potentiale, som mange private
virksomheder allerede har opdaget.
eEUROPA 2002- FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER
Rådet og Europa-Parlamentet bør
* intensivere arbejdet med alle elementer i telekommunikationspakken for at sikre
vedtagelse tidligst muligt i 2001
* senest juni 2001 vedtage forslaget om ophavsret i informationssamfundet og inden
udgangen af 2001 vedtage forslagene om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser samt
momsreglerne for elektronisk handel og elektronisk fakturering
* træffe de fornødne beslutninger for at sikre, at der findes et .eu internetdomænenavn
inden Det Europæiske Råd i december 2001
* inden udgangen af 2001 (parallelt med Kommissionen og medlemsstaterne) gennemføre
WWW Consortiums retningslinjer for nettilgængelighed for at gøre deres internettjenester
mere tilgængelige for personer med handicap.
Kommissionen vil
* senest juni 2001 fremlægge en plan, der skal hjælpe ansøgerlandene med at tilslutte sig
målene i eEuropa 2002
* inden udgangen af 2001 foreslå mål, der går videre end blot skolernes opkobling til
Internettet
* støtte eSchola, en aktion, der dækker hele Europa, til fremme af ny teknologi og
udvikling af online venskabsaftaler mellem skoler
* iværksætte Go Digital-initiativet, der skal fremme små og mellemstore virksomheders
anvendelse af e-handel
* inden udgangen af 2001 for at øge forbrugernes tillid til onlinetjenester fremlægge
meddelelser om fremme af onlineordninger for bilæggelse af tvister og elektroniske
netværkers sikkerhed, herunder forslag til et system til hurtig varsling blandt
medlemsstaterne af virusangreb eller andre farer for netværkssikkerheden.
7. IT-kvalifikationskløften
I takt med den vidensbaserede økonomis opblomstring konkurrerer virksomheder og det
offentlige i mange sektorer om personale, hvilket er begyndende tegn på
flaskehalsproblemer vedrørende kvalifikationer og mangel på arbejdskraft. I den
vidensbaserede økonomi udgør manglen på kvalificerede IT-fagfolk et særligt problem. En
nyere undersøgelse fra International Data Corporation tyder på, at efterspørgslen efter IT-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erfaring og -kvalifikationer stiger fra 10 mio. i dag til 13 mio. i 2003, hvilket medfører en
mangel på kvalificeret arbejdskraft svarende til 1,7 mio. job.
Når næsten halvdelen af arbejdsstyrken bruger computere på arbejdet - for kontoransatte
og funktionærer gælder det to tredjedele - kan egentlig pc-undervisning hjemme eller på
arbejdspladsen være et effektivt redskab til at sætte skub i IT-færdighederne. Mindre end
22 % af arbejdsstyrken har dog haft en formel edb-undervisning. Antallet af personer, som
har fået deres edb-undervisning betalt af arbejdsgiveren, er endnu mindre.
Der er behov for løsninger på både kort og mellemlang sigt. Næsten en tredjedel af de
ledige stillinger er for personer med fem eller flere års erhvervserfaring efter endt
uddannelse. Der er behov for 6-12 måneders uddannelse af IT-teknikere.
Kvalifikationskløften kan ikke uden videre fjernes fra den ene dag til den anden. Det er i
højere grad erhvervslivet end de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at løse disse
problemer.
Regeringerne har dog - ud over målene for IT-kundskaber i eEuropa 2002 - klare opgaver,
når det drejer sig om at forbedre de grundlæggende kvalifikationer i EU. For det første skal
de fjerne de strukturbestemte årsager til manglen på IT-kvalifikationer ved at fremme en
udfarende uddannelsespolitik og livslang uddannelse, støtte reelle eller virtuelle centre for
IT-uddannelse og -omskoling og fremme afskaffelsen af hindringer for, at fagfolk er mobile
og arbejder i hele EU. For det andet er der som en løsning på kort sigt behov for i højere
grad at åbne Europa for kvalificerede og dygtige mennesker fra andre lande. Det bør ske
som led i den fælles immigrationspolitik, hvor det erkendes, at den økonomiske migration i
så høj grad som muligt skal gavne medlemsstaterne, oprindelseslandene og immigranterne
selv.
IT-KVALIFIKATIONSKLØFTEN - FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER
Medlemsstaterne bør
* gøre noget ved de strukturbestemte årsager til kvalifikationskløften, navnlig via
undervisning og livslang uddannelse
* på kort sigt kortlægge kvalifikationsbehovene og vurdere, i hvor høj grad de kan opfyldes
via en mere åben immigrationspolitik over for mennesker med de ønskede kvalifikationer.
Arbejdsmarkedets parter bør
* bidrage til at fjerne kvalifikationskløften ved at videreføre dialogen om livslang
uddannelse, kvalifikationer og informationsteknologi.
Kommissionen vil
* udstikke rammerne for en EU-immigrationspolitik i overensstemmelse med
Kommissionens nye meddelelse om emnet.
8. Forskning, innovation og initiativ
Europa skal gøre mere for at udnytte kompetencen inden for forskning, finans- og
erhvervsliv til at sikre, at europæiske idéer når først til det europæiske marked. Innovation,
initiativ og viden får større og større betydning for konkurrenceevnen og for, om Lissabon-
strategien lykkes. Der bør fortsat i særlig grad fokuseres på små og mellemstore
virksomheder.
Men en af de faktorer, der giver anledning til bekymring, er den fortsatte tendens til, at
erhvervslivet og det offentlige i EU bruger mindre til F&U i sammenligning med USA.
Forskellen i udgiftsniveauet steg fra 40 mio. EUR pr. år i midten af 90'erne til 75 mio. EUR i
1999. Problemet forværres af overlapning, manglende sammenhæng og opsplitning i
forskningsindsatsen i EU og af den begrænsede konkurrence i visse sektorer, hvilket gør
virksomhederne mindre tilbøjelige til at bruge penge på forskning. Det sker, samtidig med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at forskningens tværfaglighed bliver mere og mere tydelig. Kortlægningen af menneskets
genom er blot et eksempel på fremskridt inden for biovidenskab, som ikke ville have været
muligt uden parallelle spring fremad inden for informations- og kommunikationsteknologi.
Virksomheder bruger ikke penge nok på F&U
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: Eurostat / OECD // * = 1997-tal.
= ingen opdeling til rådighed for Østig
Derfor er udformningen af et europæisk forskningsområde, som blev godkendt i Lissabon,
så vigtigt for en styrkelse af Europas forskningsgrundlag. Det bør sætte EU i stand til at
kortlægge ekspertisen, styrke samarbejdet på tværs af Europa og fastlægge klarere og
mere sammenhængende prioriteringer for offentlig forskning. Det kommende sjette
rammeprogram for forskning bør stadfæste denne nye, mere strategiske og koordinerede
fremgangsmåde set i lyset af den stadigt voksende tværfaglighed, der præger forskningen
i avanceret teknologi. Programmets nye og ambitiøse fremgangsmåde vil medvirke til at
virkeliggøre det europæiske forskningsområde.
Der er også andre faktorer, der er vigtige. For det første er der - som på andre økonomiske
områder - en kvalifikationskløft og mobilitetsproblemer. Der skal ydes en ekstra indsats for
at gøre karrierer inden for videnskab og forskning mere attraktive. Det er en opgave, der
især skal løses af erhvervslivet, men det offentlige kan også bidrage. For det andet er det
af afgørende betydning, at videnskaben i højere grad bliver hørt, når den offentlige politik
fastlægges, men befolkningen også at høres i forbindelse med den løbende debat om
videnskab og samfund. Endelig er Lissabon-strategien til hjælp med dens benchmarking og
resultattavler for forskning, innovation og initiativ, men det giver kun en ekstragevinst, hvis
medlemsstaterne har lært lektien og drager konsekvenserne heraf.
FORSKNING, INNOVATION OG INITIATIV - FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER
Rådet og Europa-Parlamentet bør
* senest juni 2002 vedtage det sjette EF-rammeprogram for forskning efter forslag fra
Kommissionen, som forventes fremsat i februar 2001.
Kommissionen vil
* senest juni 2001 fremlægge en særlig strategi for mobilitet i det europæiske
forskningsområde og inden udgangen af 2001 fremsætte forslag, der skal styrke samspillet
mellem videnskab og samfund og gøre videnskabelige karrierer mere interessante, navnlig
via partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor.
* senest juni 2001 fremlægge den første europæiske resultattavle for innovation og i
december 2001 de første resultater af dens benchmarking af forskning og en kortlægning
af forskningsekspertise.
9. Avanceret teknologi
EU må i Stockholm ikke gå glip af den næste bølge af vidensteknologi, der skal udnyttes i
samfundets tjeneste. Det, der i dag er avanceret teknologi, bliver morgendagens Internet.
Ved at kombinere biovidenskaber, materialeteknologi og det nyeste på computer- og
informationsområdet lukkes der op for nye områder med tværfaglige videnskombinationer.
Fra proteomik, bioinformatik og nanoteknologi til mere velkendte begreber som nye
brændstoffer og "ren" teknologi, der kan være med til at bekæmpe forringelsen af miljøet,
har Europa vist sin ekspertise.
Disse former for teknologi understøtter nye brancher. De bliver centrum for fremtidens
vækst og jobskabelse. De kommer til at spille en vigtig rolle for at sikre bæredygtig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udvikling i EU. Men deres særkende - som vi kan se det med dagens informations- og
kommunikationsteknologi - er, at de har en evne til gennemgribende at forandre andre
erhvervssektorer, ja selve samfundet.
FOKUS PÅ BIOTEKNOLOGI
Bioteknologi er et af de mest prominente eksempler på en avanceret teknologi.
Bioteknologien forandrer lægemiddelsektoren. Teknikker, såsom anvendelse af mikrober til
at fjerne forurening, kan hjælpe miljøet. Bioteknologien bidrager til bedre ernæring og
reduktion af behovet for sprøjtemidler i landbruget. Den kan tilbyde industriprocesser med
lavt energiforbrug og lav forurening. Den har allerede direkte betydning for markedet og
for samfundsdebatten. Det forudsætter en regulering, der endnu ikke kendes inden for
andre nye brancher.
Alligevel halter EU's bioteknologiske erhvervsliv i dag efter USA's, når det gælder udgifter
til forskning, antal godkendte patenter, risikovillig investeringskapital og salgstal. Det
skønnes, at USA's bioteknologisektor beskæftiger 160 000 mennesker, mens det
tilsvarende tal er 50 000 i Europa, selv om antallet af virksomheder rundt regnet er det
samme. Dette forhold forstærkes af, at de rette lovgivningsmæssige rammer endnu ikke er
fastlagt. Selv i de tilfælde, hvor der findes regler, f.eks. vedrørende patentering af
bioteknologiske opfindelser, har medlemsstaterne endnu ikke fuldt ud gennemført dem i
deres nationale lovgivning.
Dertil kommer, at befolkningens accept og anvendelse af visse af disse former for teknologi
forudsætter en åben og velinformeret dialog, hvor deres mere overordnede økonomiske og
sociale betydning tages i betragtning, og somme tider skal man også drøfte vigtige etiske
emner i samfundet som helhed.
Mange af de barrierer, bioteknologiske virksomheder står over for, er i realiteten fælles for
de fleste former for avanceret teknologi. Det kan f.eks. være høje udviklingsomkostninger,
virksomheder, der ofte er skabt af unge akademikere med begrænset erhvervserfaring,
begrænset 'klyngedannelse' af forretningsmæssig og videnskabelig erfaring samt et
erhvervsklima, der ikke er tilstrækkelig gunstigt for innovation og vovemod.
Dertil kommer, at manglen på en omfattende og økonomisk overkommelig EU-dækkende
patentbeskyttelse fortsat i høj grad er en hæmsko for at tilvejebringe ekstern finansiering.
Det Europæiske Råd i Nice banede vej for en aftale om de rette institutionelle strukturer til
løsning af patenttvister. Der er nu behov for en virkelig indsats for at fremskynde aftalen
om et EF-patent inden udgangen af 2001.
På trods af den positive udvikling i tilvejebringelsen af risikovillig kapital i EU (en stigning
på 70 % i 1999) udgør det blot en tredjedel af niveauet i USA. Desuden blev kun ca. en
fjerdedel af den samlede investerede risikovillige kapital anvendt til finansiering i nye
virksomheders opstartsfase, selv om omfanget af risikovillig kapital til højteknologiske
projekter steg med over 40 %.
En for lille del af den risikovillige kapital anvendes til finansiering i opstartsfasen
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: EVCA // * udv. & udsk. = udvidelse og udskiftning af aktivitet
Det er imidlertid netop sådanne investeringer i opstartsfasen, der er afgørende for, at
teknologien kommer fra laboratoriet og ud på markedet. De institutionelle investorer har
en central funktion med henblik på at vende denne situation. EIB's Innovation 2000-
initiativ og EIF's arbejde er et vigtigt skub i den rigtige retning. De bør fortsætte med at
udforme kreative støtteordninger, der er tilpasset til den nye vidensbaserede økonomi,
navnlig med henblik på små og mellemstore virksomheder.
De offentlige myndigheder - og den offentlige forskning - kan også spille en rolle ved at
støtte nye projekter, især ved at fjerne hindringer på markedet, som afskrækker
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
institutionelle investorer - men samtidig skal der være klare linjer for at sikre, at offentlig
støtte ikke medfører konkurrenceforvridning.
AVANCERET TEKNOLOGI - FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER
Rådet og Europa-Parlamentet bør
* fremskynde arbejdet med EF-patentet med henblik på vedtagelse inden udgangen af
2001.
Medlemsstaterne skal sikre
* at direktivet om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser gennemføres hurtigt.
Kommissionen vil
* udforme sit kommende forslag til det sjette EF-rammeprogram for forskning, så det
styrker Europas videnskabelige basis for udvikling af avanceret teknologi, og der fokuseres
herpå i Kommissionens benchmarking af forskning og innovation
* inden udgangen af 2001 på grundlag af drøftelserne af de første retningslinjer på Det
Europæiske Råd i Göteborg at forelægge en meddelelse om en strategisk vision for
biovidenskab og bioteknologi frem til 2010, herunder metoder til behandling af etiske
spørgsmål.
* senest juni 2001 fremlægge retningslinjer for, hvordan den vil anvende
statsstøttereglerne på foranstaltninger, der skal tilvejebringe risikovillig kapital. Den vil
endvidere inden udgangen af 2001 revidere rammerne for statsstøtte til forskning og
udvikling.
10. Effektiv social beskyttelse af en befolkning med stigende gennemsnitsalder
En forbedring og modernisering af den europæiske samfundsmodel er afgørende for, om
den integrerede strategi, der blev vedtaget i Lissabon, skal lykkes. Det betyder, at
samhørigheden skal styrkes, og at alle borgere skal kunne deltage i videnssamfundet. Det
betyder også, at de offentlige finansers holdbarhed skal sikres.
Der findes fortsat fattigdom og social udstødelse i EU. Der mangler dog også på dette
område opdaterede, sammenlignelige statistikker, idet mange af Lissabon-indikatorerne
kun kan belyse situation i 1996. Dette skal forbedres, hvis man skal kunne udveksle
erfaringer og måle virkningerne af de sociale forandringer.
En forbedring og modernisering af de sociale beskyttelsessystemer i EU er et vigtigt skridt
fremad for at styrke den sociale samhørighed. Især skal Kommissionen og
medlemsstaterne samarbejde om sikre og bæredygtige pensioner set i lyset af
befolkningens stigende gennemsnitsalder.
Denne aldring medfører nye udfordringer for de europæiske samfund. EU skal også finde
på nye metoder til at udnytte og ajourføre sagkundskab og kvalifikationer hos en
arbejdsstyrke med stigende gennemsnitsalder - navnlig i forbindelse med en vidensbaseret
økonomi, hvor erfaring er et plus. De eksisterende social- og sundhedssystemer skal
tilpasses til en ældre befolknings forskellige behov og til andre familiestrukturer. Antallet af
personer på 85 eller derover forventes at blive tredoblet fra 7 mio. i 2000 til 19 mio. i
2050.
En vigtig konsekvens af aldringen bliver den ændrede balance mellem de erhvervsaktive og
pensionisterne ("forsørgerbyrden"). I 2010 vil den erhvervsaktive befolkning være stabil,
men lidt ældre, og forsørgerbyrden vil ikke være drastisk anderledes. I 2020 vil den
erhvervsaktive befolkning fortsat være af stort set samme størrelse, men den er blevet
ældre med 16 mio. flere over 50. Og forsørgerbyrden vil også være anderledes, idet den
del af befolkningen, der er over 65, i 2020 vil være steget med ca. 18 mio.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Disse forandringer har stor betydning for de sociale beskyttelsessystemer. Virkningerne på
lang sigt af stigende udgifter til pensioner og sundhedspleje kan komme til at udgøre 5-8
% af BNP i de fleste lande. De økonomiske konsekvenser kan variere i EU, men alle
medlemsstaterne bør forberede sig nu.
Disse ekstraudgifter vil imidlertid til en vis grad blive udlignet, hvis Lissabon-målene for
beskæftigelsen nås - navnlig ved at ældre arbejdstagere tilskyndes til at blive i
arbejdsstyrken. Det, der er brug for i medlemsstaterne, er en samlet fremgangsmåde, der
indebærer, at tendensen til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet lægges om, at den
offentlige gæld nedbringes hurtigere, så rentebesparelserne kan bidrage til pensioner og
sundhedspleje, og at pensionsreformerne i medlemsstaterne fortsætter, herunder at de
private pensionsordninger får mulighed for fuldt ud at drage fordel af det indre marked.
SOCIAL INTEGRATION/SOCIAL BESKYTTELSE - FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER
Rådet og Europa-Parlamentet bør
* senest juni 2001 nå til enighed om forslaget om handlingsprogrammet for social
integration.
Medlemsstaterne bør
* intensivere indsatsen mod social udstødelse i overensstemmelse med den europæiske
sociale dagsorden og inden udgangen af 2001 nå til enighed om indikatorer for social
udstødelse.
Kommissionen vil
* i september 2001 vedtage en meddelelse om fremme af europæisk samarbejde om
pensionsspørgsmål.
IV FRA STOCKHOLM TIL GÖTEBORG: EKSTRA FOKUS PÅ HOLDBARE LØSNINGER
Alt i alt har vi med Lissabon-strategien udstukket kursen mod større social integration og
økonomisk vækst. Men der er fare for, at strategien ikke kan bevirke fremgang på lang
sigt, hvis den ikke indkredser og imødegår uholdbare tendenser, som risikerer at
underminere Lissabon-visionen om et konkurrenceorienteret og vidensbaseret samfund for
alle. Det er f.eks. nødvendigt, at øget mobilitet og mere avancerede transportsystemer
bygger på en afbalanceret udnyttelse af traditionelle og nye energikilder og på rationel
arealanvendelse. Befolkningernes stigende gennemsnitsalder vil som nævnt blive en
udfordring for social- og sundhedssystemerne og kan reducere det finanspolitiske
spillerum.
Lissabon-strategiens økonomiske og sociale dimensioner skal suppleres ved at integrere en
miljødimension for at medvirke til en EU-strategi for en bæredygtig udvikling. Det er en
strategi, der fokuserer på innovation og større investeringer og udnytter mulighederne ved
den avancerede teknologi. En strategi, der understøttes af yderligere markedsreformer,
f.eks. målrettet beskatning, som tager sigte på at få priserne til i højere grad at afspejle
udgifterne forårsaget af miljøforringelse og tilskynde til forandring. En strategi, der bygger
på et solidt analytisk grundlag.
Det bliver en opgave for Det Europæiske Råd i Göteborg at fastlægge denne overordnede
fremgangsmåde. Et af hovedmålene bør være at møde frem til Det Europæiske Råds
forårsmøde i 2002 efter at have kortlagt de beslutninger, der skal træffes for at tilpasse
Lissabon-strategien til de mål, der bliver fastlagt i Göteborg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
V HOLD DAMPEN OPPE
Hovedopgaven for Det Europæiske Råd i Stockholm er at fortsætte og udbygge den
strukturreformproces, der begyndte i Lissabon. Stockholm skal bygge videre på den
arbejdsmetode, der blev lanceret i Lissabon. Efter Kommissionens mening er chancerne
for, at det lykkes, bedst, hvis det er fællesskabsmetoden, der bliver anvendt til at klare de
fremtidige økonomiske og sociale udfordringer. Der er dog risiko for, at det tempo,
fremskridtene kan ske i, vil variere på grund af de forskellige beslutningsgange, der er
gældende for de ti områder.
Lissabon-strategien indeholder den åbne koordineringsmetode som et supplerende
redskab. Et redskab, der kan fremme erfaringsudveksling og sammenligning af resultater.
Denne arbejdsmetode bør videreføres. Men der bør også drages visse konsekvenser. Der
skal gøres noget ved svaghederne i Europas statistiske grundlag, så resultaterne fremover
kan måles mere effektivt.
I Stockholm skal EU uden tøven fortsætte den integrerede fremgangsmåde for at skabe et
dynamisk Europa for alle. Indsatsen skal afspejle balancen fra Lissabon mellem den rette
kombination af makro- og mikroøkonomiske politikker centreret om en vilje til at investere i
mennesker og deres idéer for at fremme den økonomiske og social fornyelse.
Hvis det lykkes, vil Den Europæiske Union være godt på vej til at udnytte og frigøre sit
fulde potentiale.
Foreløbig status over Lissabon-strategien
Bilag 1 til Stockholm-rapporten
>TABELPOSITION>
>TABELPOSITION>
>TABELPOSITION>
>TABELPOSITION>
Strukturelle indikatorer Bilag 2 til Stockholm-rapporten
Dette bilag til Europa-Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råd i Stockholm
(Udnyttelse af Den Europæiske Unions potentiale - konsolidering og udbygning af
Lissabon-strategien) indeholder oplysninger om alle de strukturelle indikatorer, der er aftalt
med medlemsstaterne.
Det bygger på Kommissionens meddelelse af 27.9.2000, KOM(2000) 594 endelig, hvor de
fleste af indikatorerne er beskrevet nærmere.
Indikatorer for den generelle økonomiske baggrund
a. BNP pr. indb. (i KKS) og real BNP-vækst
b. Økonomiens energiintensitet
c. Arbejdskraftproduktiviteten (pr. beskæftiget person og time)
d. Inflation
e. Vækst i realomkostninger pr. arbejdsenhed
f. Konjunkturkorrigeret budgetbalance
g. Konsolideret offentlig bruttogæld
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I. Beskæftigelse
1. Erhvervsfrekvens
2. Vækst i beskæftigelsen (generelt/mænd/kvinder)
3. Mænds og kvinders erhvervsfrekvens
4. Ældre arbejdstageres erhvervsfrekvens (generelt/mænd/kvinder)
5. Ledighedsprocent (generelt/mænd/kvinder)
6. Skatteprocent for lavtlønnede
7. Livslang uddannelse (voksnes deltagelse i uddannelse og erhvervsuddannelse)
II. Innovation og forskning
1. Offentlige udgifter til uddannelse
2. Udgifter til F&U
3. Udgifter til informations- og kommunikationsteknologi
4. Antal Internet-opkoblinger
5. Patenter
6. Eksport af højteknologiske produkter
7. Risikovillig kapital
III. Økonomisk reform
1. Handelsintegration
2. Virksomhedsinvesteringer
3. Relative prisniveauer og priskonvergens
4. Priser i netværksindustrierne
5. Offentlige udbud
6. Sektorspecifik statsstøtte og ad hoc-støtte
7. Kapital rejst på aktiemarkederne
IV. Social samhørighed
1. Indkomstfordeling (kvintilsatsen)
2. Fattigdomsprocent før og efter overførselsindkomster
3. Vedholdende fattigdom
4. Jobløse husstande
5. Regional samhørighed (regionale forskelle i arbejdsløshedsprocenten)
6. Personer med kort skolegang, som ikke deltager i videreuddannelse eller
erhvervsuddannelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Langtidsledighedsprocent
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: Eurostat
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: Eurostat
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: Eurostat (1) Prognose
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
(*) Ingen data for FIN, P, EL, DK Kilde: Kommissionens tjenestegrene
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: Kommissionens tjenestegrene
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: Kommissionens tjenestegrene
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: Kommissionens tjenestegrene
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: Eurostat // (1) Skøn: B, FIN og S ikke medregnet
(2) 1997-tal baseret på national undersøgelse
(3) Foreløbige tal
(4) B-tal under revision, ingen tal for FIN
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: Eurostat // (1) Skøn: B, A, FIN og S ikke medregnet (2) 1997-tal baseret på national
undersøgelse (3) Foreløbige tal (4) B-tal under revision, ingen tal for A, FIN, S
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
Kilde: Eurostat (1) Skøn: B, A, FIN og S ikke medregnet
(2) Foreløbige tal (3) B-tal under revision, ingen tal for A, FIN, S
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
(1) 1997-tal i stedet for 1999-tal for IRL og A Kilde: Eurostat
(2) 1996-tal i stedet for 1995-tal for D og NL
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>