MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN UDNYTTELSE AF DEN EUROPÆISKE UNIONS
POTENTIALE: KONSOLIDERING OG UDBYGNING AF LISSABON-STRATEGIEN - Bidrag fra
Europa-Kommissionen til Det Europæiske Råds forårsmøde i Stockholm den 23.-24. marts
2001
RESUMÉ
Det Europæiske Råd i Lissabon fastlagde en ambitiøs strategi for forandring. En strategi,
der i tiden frem til 2010 skal gøre EU "til den mest konkurrencedygtige og dynamiske
videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst
med flere og bedre job og større social samhørighed".
Ifølge Lissabon-strategien bør Det Europæiske Råd mødes hvert forår for at drøfte
økonomiske og sociale spørgsmål set i lyset af EU's strategiske mål. Denne rapport er led i
dette arbejde. Heri gøres der rede for resultaterne siden Lissabon med udgangspunkt i
økonomiske og sociale indikatorer, som er aftalt med medlemsstaterne. Der peges på,
hvilke beslutninger og foranstaltninger der er nødvendige i de kommende 12 måneder for
at konsolidere og udbygge Lissabon-strategien, og for at der kan opnås resultater. Det er
op til Det Europæiske Råd i Stockholm at lægge den fornødne vægt bag for at sikre, at
beslutningerne realiseres.
2000 har været et godt år for økonomien i EU. Regeringerne og erhvervslivet har haft gavn
af den kraftige vækst, den fortsat lave inflation og de sunde offentlige finanser. Der er
blevet skabt 2,5 mio. nye job. Heraf tegner kvinderne sig for over to tredjedele.
I årets løb er der også blevet skabt betydelige politiske resultater, idet Kommissionen har
været aktiv på alle de områder, Lissabon-strategien omhandler. Men der har også været
områder, hvor det er gået for langsomt fremad - hvor centrale forslag fra Kommissionen af
forskellige grunde, f.eks. manglende politisk vilje, risikerer at blive forsinket eller udvandet.
Ved årets udgang var arbejdsløsheden faldet markant i hele EU, euroen var styrket, og
økonomien havde klaret sig gennem de voldsomme stigninger i brændstofpriserne og
uroen på aktiemarkederne. Der ventes en økonomisk vækst i et stabilt tempo i de
kommende år. Der er ved at blive lagt sidste hånd på indførelsen af euroen, og Nice-
aftalen om institutionelle reformer har banet vej for udvidelsen. Alle dette peger på, at den
kurs, der blev udstukket i Lissabon, var den rette.
Men EU har ikke råd til efterladenhed. EU's relative økonomiske styrke skal udnyttes til at
fremskynde - og ikke udskyde - vanskelige reformer. På trods af de fine resultater er der
behov for en målrettet indsats, hvis EU's strategiske mål skal nås:
- Beskæftigelse. Der er ganske vist skabt nye job, men der er fortsat 14 mio. mennesker
uden arbejde. Den generelle erhvervsfrekvens i EU som helhed er stadig langt fra
Lissabon-målene, og der er ikke gjort tilstrækkeligt for at fastlægge tilsvarende mål på
nationalt plan. Der er tegn på mangel på arbejdskraft og kvalifikationskløfter, som risikerer
at sætte grænser for den fremtidige vækstkapacitet. Og der findes for mange hindringer,
der får folk til at lade være med at indgå i arbejdsstyrken, eller som begrænser mobiliteten
for dem, der erhvervsaktive.
- Økonomiske reformer. Arbejdet med de økonomiske reformer er ganske vist skredet
frem, men der skal stadig gøres en indsats for yderligere at åbne centrale økonomiske
sektorer (telekommunikation, energi, transport, posttjenester, udbud). Det indre marked
for tjenesteydelser er stadig ikke blevet til virkelighed. Statslig sektorstøtte og ad hoc-
støtte forekommer stadig for ofte. Integreringen af de finansielle markeder og
investeringer på tværs af grænserne hæmmes af den omstændelige regulering af
sektoren, og tilvejebringelsen af risikovillig kapital udgør kun en tredjedel af, hvad der er til
rådighed andre steder, og den fokuserer ikke tilstrækkeligt på finansiering på et tidligt
stadium.