PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 205)

rådsmødereferater

(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde ALMINDELIGE ANLIGGENDER den 19. og 20. november 2001

Dette rådsmøde 2386 (13802/01 Presse 414) blev behandlet af Europaudvalget på

mødet den 16. november 2001. Dansk delegationsleder: Direktør, Udenrigsministeriet,

Friis Arne PETERSEN; Afdelingschef, Justitsministeriet Lise-Lotte NILAS og

Departementschef, Forsvarsministeriet Anders TROLDBORG

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

WTO: På baggrund af en mundtlig orientering ved kommissær LAMY gav Rådet under henvisning til konklusionerne

fra det ekstraordinære møde i Doha den 9.- 14. november 2001 udtryk for sin tilfredshed med resultaterne af WTO's

fjerde ministerkonference i Doha

DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER: Rådet noterede sig status over de vigtigste spørgsmål,

der i øjeblikket drøftes i Rådets øvrige sammensætninger

UDVIDELSEN: Rådet noterede sig kommissær VERHEUGENs præsentation af Kommissionens strategidokument

m.m.vedrørende udvidelsen

EU'S FREMTID: På grundlag af et nyt bidrag fra formandskabet (non-paper) fortsatte Rådet arbejdet med forberedelsen

af Laeken-erklæringen om EU's fremtid

MELLEMØSTEN: Under frokosten drøftede ministrene situationen i området

FUSP

-ERKLÆRING OM FORBEDRING AF DEN EUROPÆISKE MILITÆRKAPACITET: Se tekst

-KONFERENCEN OM POLITIKAPACITETSBIDRAG - ERKLÆRING: Se tekst

DET VESTLIGE BALKAN

-DET VESTLIGE BALKAN - Konklusioner: Se tekst

-STABILITETSPAGTEN -Konklusioner: Se tekst

AFRIKA - Konklusioner: Se tekst

BEKÆMPELSE AF TERRORISME - DEN EUROPÆISKE UNIONS AKTIONER EFTER ATTENTATERNE I USA:

(FO)

Rådet har i kraft af sin rolle som koordinator og igangsætter undersøgt, hvor langt arbejdet er kommet med hensyn

til de forskellige aktioner, der er indledt eller påtænkt

AFGHANISTAN -Konklusioner: Rådet udtrykker tilfredshed med Sikkerhedsrådets vedtagelse af resolution 1378 og

giver på ny udtryk for sin fulde støtte til FN's generalsekretærs særlige udsendings indsats

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIERS ASSOCIERING MED DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB: Rådet

er efter lange forhandlinger på grundlag af et endeligt kompromisforslag fra formandskabet nået til politisk enighed om

dette

MØDE MELLEM FORMANDEN FOR RÅDET OG FAGFORENINGERNE OG DE FAGLIGE

SAMMENSLUTNINGER FOR PERSONALET VED DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER: Formanden orienterede

Rådet om sine møder med fagforeningerne og de faglige sammenslutninger for personalet ved de europæiske

institutioner

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

FORBINDELSERNE UDADTIL

Fremme af konventionen om visse konventionelle våben: Se tekst

-Adfærdskodeks for våbeneksport i Den Europæiske Union - tredje årsberetning: Rådet noterede sig den

tredje årsberetning i henhold til adfærdskodeksen for våbeneksport i Den Europæiske Union

-Den Europæiske Unions særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten: Rådet vedtog en fælles

aktion om forlængelse af mandatet for den særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten

-Rwanda - fælles holdning: Rådet vedtog en ny fælles holdning vedrørende Rwanda, hvori der tages hensyn

til udviklingen i situationen i landet

-Burundi - fælles holdning: Rådet vedtog en fælles holdning om EU's støtte til etablering af en midlertidig

multinational tilstedeværelse til varetagelse af sikkerheden i Burundi

-EU-Kroatien: Rådet vedtog forordningen om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og

associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Republikken Kroatien

-Estland og Den Slovakiske Republik - Gennemførelsesbestemmelser for statsstøtte: Se tekst

-Forberedelse af møderne i associeringsrådene med Bulgarien, Polen og Den Tjekkiske Republik: Se tekst

-EKSF - Rusland, Ukraine og Kasakhstan: Rådet vedtog henstillingen med henblik på at bemyndige

Kommissionen til at indlede forhandlinger om fornyelse af aftalerne mellem Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab og henholdsvis Rusland, Ukraine og Kasakhstan

ØKOFIN

-Hvidvaskning af penge*: Efter afslutning af forligsproceduren med Europa-Parlamentet vedtog Rådet

direktivet om ændring af direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det

finansielle system til hvidvaskning af penge

GENNEMSIGTIGHED

-Aktindsigt i Rådets dokumenter: Rådet gav sin tilslutning til svaret på den anden bekræftende begæring om

aktindsigt i Rådets dokumenter i 2001 fra Steve PEERS. Den

danske

delegation stemte imod

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

-Hvidvaskning af penge*

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Almindelige Anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det

foregående Udenrigsministerrådsmøde den 29. oktober 2001:

Rådsmøde Kultur/Audiovisuelle spørgsmål d. 5. november 2001 (alm. del – bilag Endnu ikke udgivet)

Forbindelser med Tredjelande

-restriktive foranstaltninger overfor Taliban.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-Økonomiske forbindelser med FRJ.

-Euro-Middelshavs-partnerskabet

Handelsepolitik

-WTO - Vanuatus tiltrædelse.

-Indførsel af pulverkaffe.

Rådsmøde Sundhed d. 15. november 2001 (alm. del – bilag Endnu ikke udgivet)

Forbindelser med Tredjelande

-AVS - Zimbabwe - indledning af konsultationer i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen

-Cambodja - Håndskydevåben og lette våben.

Forbindelserne med Kandidatlandene

-Common Communications Network/Common Systems Interface ( CCN/CSI).

Handelspolitik

-Den fælles Toldtarif - hvidløg.

-Medlemsstaternes aftaler - videreførelse og opretholdelse af handelsbestemmelser.

Rådsmøde Retlige og Indre Anliggender samt Civilbeskyttelse d. 16. november 2001 (alm. del – bilag Endnu ikke

udgivet)

Forbindelserne med landene i Central- og Østeuropa

-Revideret rapport om Den Tjekkiske republik

Handelspolitik

-Ordningen for indførsel af visse teksilvarer med oprindelse i Taiwan.

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:

-Udkast til GSP - forordning

(FO)

-Forberedelse af EU-Indien topmøde i New Delhi 23. november 2001

-Israel: Fastlæggelse af EU's holdning med henblik på mødet i Associeringsrådet den 20. november 2001

-Forslag til Rådets afgørelser om ansøgerlandenes deltagelse i Fællesskabets programmer.

-Rådsbeslutning om forlængelse af håndvåbenprojekt i Cambodja

Bruxelles, den 8. januar 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Press Release: Brussels (19-11-2001) - Press: 414 - Nr: 13802/01

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13802/01 (Presse 414)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2386. samling i Rådet

- ALMINDELIGE ANLIGGENDER -

den 19. og 20. november 2001 i Bruxelles

Formænd:

Louis MICHEL

Kongeriget Belgiens vicepremierminister

og udenrigsminister

André FLAHAUT

Kongeriget Belgiens forsvarsminister

Antoine DUQUESNE

Kongeriget Belgiens indenrigsminister

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

WTO

DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER

UDVIDELSEN

EU'S FREMTID

MELLEMØSTEN

FUSP

-ERKLÆRING OM FORBEDRING AF DEN EUROPÆISKE MILITÆRKAPACITET

-KONFERENCEN OM POLITIKAPACITETSBIDRAG - ERKLÆRING

DET VESTLIGE BALKAN

-DET VESTLIGE BALKAN - Konklusioner

-STABILITETSPAGTEN -Konklusioner

AFRIKA - Konklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEKÆMPELSE AF TERRORISME - DEN EUROPÆISKE UNIONS AKTIONER EFTER ATTENTATERNE I USA

AFGHANISTAN -Konklusioner

DE OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIERS ASSOCIERING MED DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

MØDE MELLEM FORMANDEN FOR RÅDET OG FAGFORENINGERNE OG DE FAGLIGE

SAMMENSLUTNINGER FOR PERSONALET VED DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORBINDELSERNE UDADTIL

Fremme af konventionen om visse konventionelle våben

-Adfærdskodeks for våbeneksport i Den Europæiske Union - tredje årsberetning

-Den Europæiske Unions særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten

-Rwanda - fælles holdning

-Burundi - fælles holdning

-EU-Kroatien

-Estland og Den Slovakiske Republik - Gennemførelsesbestemmelser for statsstøtte

-Forberedelse af møderne i associeringsrådene med Bulgarien, Polen og Den Tjekkiske Republik

-EKSF - Rusland, Ukraine og Kasakhstan

ØKOFIN

-Hvidvaskning af penge*

GENNEMSIGTIGHED

-Aktindsigt i Rådets dokumenter

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02 285 64 23, 02 285 87 04 02 285 82 39 eller 02 285 81 11.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Louis MICHEL

André FLAHAUT

Antoine DUQUESNE

Annemie NEYTS

Danmark:

Friis Arne PETERSEN

Lise-Lotte NILAS

Anders TROLDBORG

Tyskland:

Ludger VOLMER

Vicepremierminister og udenrigsminister

Forsvarsminister

Indenrigsminister

Viceminister under udenrigsministeren

Direktør, Udenrigsministeriet

Afdelingschef, Justitsministeriet

Departementschef, Forsvarsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Walther STÜTZLE

Grækenland:

Giorgos PAPANDREOU

Yannos PAPANTONIOU

Michalis CHRISOCHOÏDIS

Anastasios GIANNITSIS

Spanien:

Josep PIQUÉ I CAMPS

Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende

forbundskansler

Statssekretær, Forbundsforsvarsministeriet

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Minister for offentlig orden

Viceudenrigsminister

Udenrigsminister

Federico TRILLO-FIGUEROA Y MARTINEZ Forsvarsminister

CONDE

Ramón DE MIGUEL Y EGEA

Statssekretær for Europaspørgsmål

Santiago LOPEZ VALDIVIELSO

Frankrig:

Hubert VEDRINE

Alain RICHARD

Pierre MOSCOVICI

Patrice BERGOUGNOUX

Generaldirektør, "police nationale"

Pierre STEINMETZ

Generaldirektør, "gendarmerie nationale"

Irland:

Brian COWEN

Michael SMITH

Michael MELLETT

Italien:

Renato RUGGIERO

Salvatore CICU

Alfredo MANTOVANO

Luxembourg:

Lydie POLFER

Charles GOERENS

Michel WOLTER

Indenrigsminister

Nederlandene:

Jozias VAN AARTSEN

Frank de GRAVE

Gijs de VRIES

Dick BENSCHOP

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Statssekretær for indenrigsspørgsmål og

forbindelserne inden for kongeriget

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Vicegeneralsekretær, Justitsministeriet,

Ministeriet for ligestilling og lovreformer

Udenrigsminister

Statssekretær for forsvarsspørgsmål

Statssekretær for indenrigsspørgsmål

Udenrigsminister

Minister for udviklingssamarbejde, humanitær

bistand og forsvar

Generaldirektør, "Guardia Civil",

Indenrigsministeriet

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Viceminister under udenrigsministeren, med

ansvar for Europaspørgsmål

Østrig:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Benita FERRERO-WALDNER

Herbert SCHEIBNER

Ernst STRASSER

Portugal:

Jaime GAMA

Rui PENA

Nuno SEVERIANO TEIXEIRA

Teresa MOURA

Finland:

Erkki TUOMIOJA

Jan-Erik ENESTAM

Ville ITÄLÄ

Kimmo SASI

Sverige:

Anna LINDH

Björn VON SYDOW

Thomas BODSTRÖM

Det Forenede Kongerige:

Jack STRAW

Geoffrey HOON

Peter HAIN

Jim DANIEL

Kommissionen:

Neil KINNOCK

Michel BARNIER

Pascal LAMY

Christopher PATTEN

Günther VERHEUGEN

António VITORINO

Forbundsudenrigsminister

Forbundsforsvarsminister

Forbundsindenrigsminister

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Indenrigsminister

Statssekretær for Europaspørgsmål

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Indenrigsminister

Minister for udenrigshandel og Europaminister

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Justitsminister

Minister for udenrigs- og Commonwealth-

spørgsmål

Forsvarsminister

Viceminister for Europaspørgsmål

Direktør, Indenrigsministeriet

Næstformand

Medlem

Generalsekretariatet for Rådet:

Javier SOLANA

Generalsekretær/højtstående repræsentant for

FUSP

Deltagere fra de europæiske stater, der er medlemmer af NATO, men ikke af EU, samt de øvrige kandidatlande i

ministermøderne den 20. november 2001 vedrørende forbedringen af militærkapaciteten og politikapacitetsbidragene:

Bulgarien:

Solomon PASSY

Nikolay SVINAROV

Georgi PETKANOV

Cypern:

Ioannis KASOULIDES

Udenrigsminister

Forsvarsninister

Indenrigsminister

Udenrigsminister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socrates HASIKOS

Nicos KOSHIS

Estland:

Toomas Hendrik ILVES

Jüri LUIK

Mart KRAFT

Ungarn:

János SZABÓ

Béla SZOMBATI

Lászlo FELKAI

Letland:

Girts Valdis KRISTOVSKIS

Maris RIEKSTINS

Andris PIEBALGS

Litauen:

Antanas VALIONIS

Linas LINKEVI*IUS

Jonas LIAUDANSKAS

Malta:

Joseph BORG

Joseph GRIMA

Louis CILIA

Polen:

Wlodzimierz CIMOSZEWICZ

Jerzi SZMAJDZIŃSKI

Andrzej BARCIKOWSKI

Danuta HÜBNER

Stefan MELLER

Januzs ZEMKE

Den Slovakiske Republik:

Eduard KUKAN

Jan MICHALKO

Rastislav KACER

Den Tjekkiske Republik:

Jan KAVAN

Stefan FÜLE

Stanislav GROSS

Rumænien:

Mircea GEOANA

Ioan Mircea PAŞCU

Alexandru FARCAS

Forsvarsminister

Justitsminister og minister for offentlig orden

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Generalsekretær, indenrigsministeriet

Forsvarsminister

Statssekretær under udenrigsministeren

Statssekretær, indenrigsministeriet

Forsvarsminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Overordentlig og befuldmægtiget ambassadør,

Chef for Letlands mission ved EU

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Viceindenrigsminister

Udenrigsminister

Statssekretær, Premierministerens kabinet (med

ansvar for forsvarsspørgsmål)

Statssekretær, Indenrigsministeriet

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Viceindenrigsminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Statssekretær, Udenrigsministeriet

Stedfortrædende minister

Udenrigsminister

Indenrigsminister

Statssekretær for forsvarsspørgsmål

Vicepremierminister og udenrigsminister

Viceforsvarsminister

Indenrigsminister

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Statssekretær for indenrigsspørgsmål

Slovenien:

Dimitrij RUPEL

Anton GRIZOLD

Rado BOHINC

Tyrkiet:

Sabahattion ÇAKMAKOĢLU

Nihat AKYOL

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Indenrigsminister

Forsvarsminister

Overordentlig og befuldmægtiget ambassadør,

Chef for Tyrkiets mission ved EU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Island:

Sólveig PETURSDOTTIR

Gunnar Snorri GUNNARSSON

Justits- og kirkeminister

Overordentlig og befuldmægtiget ambassadør,

Chef for Islands Mission ved Den Europæiske

Union

Forsvarsminister

Justitsminister

Norge:

Kristin KROHN DEVOLD

Odd Einar DØRUM

WTO

På baggrund af en mundtlig orientering ved kommissær LAMY gav Rådet under henvisning til konklusionerne fra det

ekstraordinære møde i Doha den 9.- 14. november 2001 (jf. pressemeddelelse, dok. 14171/01 Presse 425) udtryk for sin

tilfredshed med resultaterne af WTO's fjerde ministerkonference i Doha, der har gjort det muligt at opfylde det centrale

mål om at indlede en ny runde af multilaterale handelsforhandlinger.

Rådet har over for kommissær LAMY og FISCHLER givet udtryk for sin store påskønnelse af deres afgørende indsats,

som har gjort det muligt at opnå en række resultater, der som helhed er afbalancerede og tilfredsstillende for Den

Europæiske Union.

Rådet bekræftede på ny, at Unionen er fast besluttet på at deltage aktivt og konstruktivt i runden.

DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER

Rådet noterede sig status over de vigtigste spørgsmål, der i øjeblikket drøftes i Rådets øvrige sammensætninger.

Formandskabet fandt, at arbejdet som helhed skrider tilfredsstillende frem for så vidt angår gennemførelsen af de fleste

af mandaterne fra Det Europæiske Råd, navnlig for så vidt angår Lissabon-strategien.

Formandskabet understregede, at det finder det vigtigt, at der inden udløbet af dets mandat gøres væsentlige fremskridt

vedrørende Galileo, EF-patentet, grænseoverskridende betalinger i euro og Den Europæiske Fødevareautoritet.

UDVIDELSEN

Rådet noterede sig kommissær VERHEUGENs præsentation af Kommissionens strategidokument vedrørende

udvidelsen, rapporterne om de fremskridt de enkelte kandidatlande har gjort hen imod tiltrædelsen og de reviderede

udkast til tiltrædelsespartnerskab, samt ministrenes første politiske reaktioner.

Rådet vil foretage en grundigere gennemgang af disse dokumenter på samlingen den 10. december 2001 med henblik på

forberedelsen af Det Europæiske Råd i Laeken. Formandskabet oplyste i den forbindelse, at det i rette tid vil forelægge et

udkast til konklusioner, så Rådets instanser og især De Faste Repræsentanters Komité får mulighed for at forberede

drøftelserne grundigt.

EU'S FREMTID

På grundlag af et nyt bidrag fra formandskabet (non-paper) fortsatte Rådet arbejdet med forberedelsen af Laeken-

erklæringen om EU's fremtid.

Formanden konstaterede efter debatten, at formandskabets idé om at opdele erklæringen i tre afsnit var blevet vel

modtaget. De tre dele drejer sig om:

– politisk analyse af EU's tilstand, offentlighedens opfattelse af den og borgernes forventninger

– henvisning til indholdet af Nice-erklæringen; en præsentation af et oplæg til konventet med udgangspunkt

i Nice

– en beslutning om indkaldelse af et konvent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formanden nævnte desuden, at de fire led i Nice-erklæringen stadig var udgangspunktet for de emner, som konventet

skal tage stilling til, underforstået at de vil skulle "fortolkes forstandigt" - fra og med "bl.a.", der henviser til emnerne i

Nice-erklæringen. Man vil således kunne regne med, at der vil være en positiv forhåndsindstilling til disse emner, som

samtidig vil være de spørgsmål, som konventet skal undersøge nærmere.

Formanden oplyste, at formandskabet vil tage behørigt hensyn til medlemsstaternes bidrag, når det omsætter det oplæg

til konventet, der netop er blevet drøftet, til et udkast til erklæring, som det vil forelægge for medlemsstaterne inden

formanden for Det Europæiske Råd begynder sin runde i hovedstæderne. Udkastet bør allerede være så fuldstændigt som

muligt for så vidt angår den indledende analytiske del s amt bestemmelserne vedrørende konventets sammensætning og

funktion.

Med hensyn til emnerne for konventet, bør tekstudkastet være så detaljeret som muligt, så delegationerne føler sig

velorienterede, når de skal forberede mødet i Laeken. Emnerne formuleres som spørgsmål.

I øvrigt fandt formanden, at han på baggrund af debatten burde tilføje nogle flere referencepunkter, nemlig

– subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne

– Europa-Parlamentets legitimitet, sammenhængen mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og de

nationale parlamenters voksende rolle

– at gældende fællesskabsret ikke kan anfægtes

– Unionens styrkede dimension udadtil

– effektiviteten af Unionens beslutningsproces.

MELLEMØSTEN

Under frokosten drøftede ministrene situationen i området på baggrund af de kontakter, der fandt sted i forbindelse med:

- Euromed-ministerkonferencen i Bruxelles (den 5. november);

- møderne sideløbende med ministermøderne i FN's generalforsamling i New-York (9.-16. november);

- møderne i forbindelse med det besøg, formanden for Det Europæiske Råd, premierminister Guy

Verhofstadt, formanden for Kommissionen, Romano Prodi og GS/HR, Javier Solana har aflagt i området.

Ministrene afsluttede ligeledes forberedelsen af Unionens holdning på andet møde i Associeringsrådet EU-ISRAEL (jf.

14271/01 Presse 433), navnlig for så vidt angår spørgsmålet om oprindelsesreglerne.

FUSP

Efter samlingen med deltagelse af forsvarsministrene vedtog Rådet følgende erklæring:

ERKLÆRING OM FORBEDRING AF DEN EUROPÆISKE MILITÆRKAPACITET

I. UDVIKLING AF MILITÆRKAPACITETEN

1. For at nå FUSP's mål har den indsats, der er gjort siden Det Europæiske Råds møder i Köln, Helsingfors, Feira, Nice

og Göteborg, haft til formål at give Den Europæiske Union de nødvendige midler til i fuldt omfang at spille sin rolle på

den internationale scene i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers charter og at påtage sig sit

ansvar i forbindelse med kriser ved at udvikle spektret af allerede disp onible instrumenter og udvide det med en militær

kapacitet med henblik på at udføre alle opgaver i forbindelse med konfliktforebyggelse og krisestyring, som defineret i

traktaten om Den Europæiske Union (Petersberg-opgaverne). Denne udvikling omfatter også et egentligt strategisk

partnerskab mellem EU og NATO om krisestyring under hensyn til de to organisationers selvstændige

beslutningstagning.

2. I forbindelse med kapacitetsforbedringskonferencen den 19. november 2001 i Bruxelles( 1) bekræftede

forsvarsministrene på ny deres ansvar i udviklingen af det overordnede mål (60 000 personer, som kan deployeres i løbet

af mindre end 60 dage til en opgave af mindst et års varighed). Ved denne lejlighed understregede de, at de er fast

besluttet på at søge tilvejebragt løsninger og nyt samarbejde for at udvikle den nød vendige militærkapacitet og afhjælpe

de konstaterede mangler og samtidig udnytte ressourcerne bedst muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne bekræfter på ny, at de er fast besluttet på fuldt ud at leve op til de mål, der blev opstillet i Helsingfors,

og afhjælpe de konstaterede mangler. Deres reviderede nationale bidrag indebærer en styrkelse af realiseringen af det

overordnede mål. Medlemsstaterne nåede desuden til enighed om en "europæisk kapacitetshandlingsplan" (jf. kapitel

III), der omfatter alle de nationale og multinationale bestræbelser, investeringer, udvikli nger og

samordningsforanstaltninger, der er iværksat eller påtænkt med henblik på at forbedre de eksisterende ressourcer og

gradvis udbygge den kapacitet, der er nødvendig for EU's indsats.

Konferencen udgør en vigtig etape i en krævende proces til styrkelse af EU's militærkapacitet, hvis formål det er at nå

det overordnede mål inden 2003, og som efter denne dato vil fortsætte med henblik på at opfylde de strategiske

kapacitetsmål i en dynamisk og vedvarende tilpasningsproces for styrker og kapacitet.

II. BIDRAG

Generelle betragtninger

Medlemsstaterne bekræftede på kapacitetsforbedringskonferencen de frivillige bidrag, som de på konferencen i

november 2000 havde tilkendegivet, at de ville yde, idet de forbedrede dem betydeligt, både kvalitativt og kvantitativt og

således bidrog til at afhjælpe visse mangler. Visse dele af kapaciteten kan anvendes til flere formål, og dette kombineret

med substitutionsprocessen vil også helt eller delvis kunne afhjælpe andre mangler.

Den evaluering, der er foretaget af de reviderede nationale bidrag, bekræfter, at EU inden 2003 skal være i stand til at

gennemføre hele spektret af Petersberg-opgaver.

Der skal dog gøres en indsats, for at Unionen kan gennemføre de mest komplekse operationer optimalt og reducere

eventuelle begrænsninger og restriktioner med hensyn til operationens omfang, udsendelsens varighed samt

risikoniveauet.

Styrkerne

Bidrag og gennemførte forbedringer

Omfanget af medlemsstaternes frivillige bidrag betyder, at der nu findes en pulje på over 100 000 mand, ca. 400 kampfly

og 100 fartøjer, der opfylder de behov, der er identificeret i det overordnede mål til gennemførelse af forskellige typer

krisestyringsoperationer. Landstyrkebidragene opfylder de væsentlige krav til styrkerne samt til støttefunktionerne.

Kravene til søværnet er rigeligt dækket ind. Luftstyrkekapaciteten opfylder de kvan titative krav til luftforsvaret og til

støtte til landstyrkerne.

Medlemsstaterne har ydet betydelige supplerende bidrag og har dermed helt eller delvis afhjulpet flere fejl og mangler.

For så vidt angår landstyrkerne drejer det sig navnlig om flerskudsraketkasterenheder, transmission, elektronisk

krigsførelse, panserinfanteri og brobygningsingeniørtropper. For så vidt angår søværnet er situationen forbedret inden for

søværnets flyvetjeneste. For de luftbårne styrker er der ydet supplerende bidrag in den for eftersøgning og redning i

kampsituationer samt præcisionsvåben.

Yderligere indsats

Der skal gøres en yderligere indsats for at beskytte de deployerede tropper samt forbedre den operative kapacitet og

logistikken. Desuden skal landstyrkernes beredskab og den deployerede styrkes operationelle mobilitet og fleksibilitet

forbedres.

Der skal også ske kapacitetsforbedringer inden for søværnets flyvetjeneste og søværnets sygetransportmidler. For

flyvevåbnets vedkommende er der stadig problemer, der skal løses, navnlig i forbindelse med eftersøgning og redning i

kampsituationer samt præcisionsvåben.

Strategisk kapacitet

Bidrag og fremskridt

For så vidt angår ressourcer til kommando, kontrol, kommunikation og information (C31) tilbyder medlemsstaterne et

tilstrækkeligt antal operative, styrke- og enhedshovedkvarterer, samt deployerbare kommunikationsmoduler.

Medlemsstaterne har også tilbudt en række efterretningsressourcer, der kan bidrage til EU's analyse- og

overvågningskapacitet. De disponible luft- og søtransportmidler gør det muligt at indsætte fortropper. Den strategiske

mobilitet er også blevet forbedret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er gjort fremskridt på C31-området og inden for maritimstrategisk mobilitet.

Yderligere indsats

Der er endnu ikke foretaget en kvalitetsanalyse af visse C31-midler. Hvis denne analyse skulle afsløre visse mangler, bør

disse anses for at være kritiske. Der er desuden fortsat mangler i forbindelse med deployerbare kommunikationsmoduler.

Der skal gøres en øget indsats for at støtte den strategiske beslutningstagning, for mulighederne for efterretning,

målsøgning, overvågning og rekognoscering (ISTAR) er fortsat begrænsede.

For så vidt angår den strategiske mobilitet mangler der først og fremmest store transportfly og roll-on-roll-off-fartøjer.

Konsekvenserne af disse mangler vil dog kunne begrænses gennem en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende midler

(samordnet eller fælles udnyttelse af midlerne, planlægning af bevægelserne...) og organiseret anvendelse af

kommercielle midler.

Kvalitative forbedringer

Ud over disse kvantitative forbedringer har det vist sig, at alle medlemsstaterne uden undtagelse har truffet

foranstaltninger, der uden tvivl vil bidrage til at nå det overordnede mål for krisestyring ved at forbedre de kvalitative

aspekter af deres væbnede styrker. Disse mange tiltag er koncentreret om følgende otte områder: de væbnede styrkers

struktur, budgetter, personel, multinationalt samarbejde, logistik, uddannelse og træning, forskning og tekno logi,

industrielt samarbejde, offentlige kontrakter samt civilt-militært samarbejde. Medlemsstaternes indsats, som de regner

med at fortsætte, tager sigte på at forbedre de væbnede styrkers beredskab, deployeringsevne, beskyttelse, udholdenhed

og interoperabilitet.

Analysen af de fremskridt og den indsats, der skal gøres, navnlig for at sikre en høj disponibilitet for visse enheder af de

styrker, som er defineret i det overordnede mål fra Helsingfors, skal fortsættes.

Bidrag fra de 15 og de 6

De europæiske stater, der er medlemmer af NATO og ikke af EU, og de øvrige lande, der har ansøgt om at tiltræde EU,

har også bidraget til forbedringerne af den europæiske militærkapacitet gennem de meget værdifulde supplerende bidrag,

der blev givet tilsagn om på ministermødet den 21. november 2000, og som er medtaget i et tillæg til styrkekataloget.

Disse lande blev på ministermødet den 20. november 2001 opfordret til at ajourføre deres bidrag og ligesom sidste år

efter en procedure, der er parallel med den, der gælder for de 15 medlemsstater. Deres kvalitativt og kvantitativt

reviderede tilbud betragtes som en supplerende kapacitet, der bidrager til den kapacitet, som er til rådighed til de

operationer, der udføres af EU. Disse bidrag evalueres i samråd med de pågældende lande efter samme kriterier som for

medlemsstaterne.

Den kapacitetsudviklende mekanisme (CDM)

Som besluttet på Det Europæiske Råds møde i Göteborg og med henblik på at sikre en fortsat styrkelse af den kapacitet,

som EU har fastsat, understreger medlemsstaterne, at det er vigtigt at fastlægge en detaljeret mekanisme til overvågning

og evaluering af den militære kapacitet i overensstemmelse med konklusionerne fra Nice. For at undgå unødige

overlapninger for de berørte medlemsstaters vedkommende skal denne mekanisme t age hensyn til udviklingen inden for

NATO's forsvarsplanlægningsproces og inden for "partnerskab for fred"s planlægnings- og gennemgangsproces (PARP).

III. DEN EUROPÆISKE KAPACITETSHANDLINGSPLAN

Indledning

I overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet på Det Europæiske Råds møde i Helsingfors og på de senere

rådssamlinger, har medlemsstaterne frivilligt givet tilsagn om at fortsætte forbedringen af deres militærkapacitet med

henblik på at styrke udviklingen af den europæiske krisestyringskapacitet.

På militærkapacitetsforbedringskonferencen (CIC) den 19. november 2001 identificerede medlemsstaterne manglerne og

vedtog en handlingsplan, der kan rette op på dem, og som skal bidrage til at nå de mål, som Det Europæiske Råd satte

sig i Helsingfors. Denne handlingsplan bygger på en bottom-up-metode. Ved at rationalisere medlemsstaternes

respektive forsvarsindsats og styrke synergien i deres nationale og multinationale projekter skulle planen gøre de t muligt

at forbedre den europæiske militærkapacitet. Den europæiske kapacitetshandlingsplan tager sigte på at understøtte det

politiske projekt, der har affødt det overordnede mål, og som skal skabe den nødvendige dynamik til at føre de mål, som

EU satte sig i Helsingfors, ud i livet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den europæiske kapacitetshandlingsplan, som iværksættes i en ånd af åbenhed, tager først og fremmest sigte på at

afhjælpe de resterende mangler. Den kapacitetsudviklende mekanisme (CDM), der omfatter de nødvendige redskaber til

den permanente og detaljerede proces, vil gøre det muligt at sikre overvågningen af og dynamikken i udviklingen af den

europæiske militærkapacitet.

10.

Principperne i den europæiske kapacitetshandlingsplan

Handlingsplanen er følgelig baseret på følgende principper:

Forbedring af effektiviteten og funktionsdueligheden af den europæiske militærkapacitet.

Den nuværende fragmentering af forsvarsindsatsen giver medlemsstaterne mulighed for at rationalisere indsatsen. Dette

vil kunne ske ved at intensivere det militære samarbejde mellem medlemsstaterne eller mellem grupper af stater.

Bottom-up-metode for det europæiske forsvarssamarbejde.

Medlemsstaternes tilsagn er baseret på frivillighed og respekt for de nationale afgørelser. Den fornødne kapacitet opnås

dels ved at gennemføre de planlagte nationale og multinationale projekter, dels ved at udvikle nye projekter og

initiativer, der kan dække de resterende mangler.

Samordning mellem EU-medlemsstaterne og samarbejde med NATO.

Anvendelsen af dette princip er væsentlig for at målrette indsatsen mod de specifikke mangler, undgå unødvendige

overlapninger og sikre åbenhed og sammenhæng med NATO.

Betydningen af bred opbakning fra offentligheden.

Borgerne i medlemsstaterne skal have klar besked om den kontekst, som ESFP udvikler sig i, de eksisterende mangler og

den indsats, der skal gøres, hvis de fastsatte mål skal nås. Åbenheden i handlingsplanen vil medvirke til at gøre den mere

effektiv og styrke den bagvedliggende politiske indsats og vilje.

11.

Nationale og multinationale projekter

Analysen af de nationale og multinationale igangværende, planlagte eller påtænkte projekter viser, at hvis disse projekter

gennemføres, og midlerne stilles til rådighed for EU, vil de helt eller delvist kunne rette op på langt de fleste af de

nuværende mangler.

Denne analyse af projekterne og initiativerne viser imidlertid, at de ikke i øjeblikket er tilstrækkelige til at dække alle de

identificerede mangler. Det er derfor vigtigt at finde frem til metoder, der kan afhjælpe hver enkelt af de resterende

mangler på passende vis.

Handlingsplanen vil være virkningsløs, hvis ikke medlemsstaterne påtager sig at afhjælpe alle manglerne, gennemføre

deres nuværende og fremtidige projekter og initiativer og stille denne nye kapacitet til rådighed for EU. En betydelig og

vedvarende indsats fra medlemsstaterne er en forudsætning for, at denne proces kan lykkes.

12.

Gennemførelse af handlingsplanen

a. Der er udarbejdet et meget bredt udvalg af løsningsmuligheder for at afhjælpe de resterende mangler:

- Ved eventuelt at stille andre nationale styrker og anden national kapacitet end den allerede anmeldte til

rådighed og tage hensyn hertil i fremtidige projekter og initiativer vil man kunne afhjælpe nogle af

manglerne, herunder de mangler der vedrører styrkerne

- Det kunne også komme på tale dels at forbedre effektiviteten og funktionsdueligheden af den eksisterende

kapacitet og dels at finde kreative løsninger, der ligger uden for de traditionelle rammer for programmerne

for indkøb af militært materiel.

- Multinationale løsninger kan omfatte fælles produktion, finansiering og anskaffelse af kapacitet, navnlig

for meget omfattende projekter, men også for meget specifik kapacitet. Disse løsninger kan også udvides, så

de, når materiellet er i brug, også kommer til at omfatte forvaltningen og anvendelsen heraf.

b. Under hensyn til resultaterne af mødet mellem de højt kvalificerede nationale eksperter med ansvar for

indkøbsprogrammer eller forsvarsplanlægning, der spiller en vigtig rolle i denne forbindelse, vil såvel den kvalitative

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som den kvantitative analyse og vurdering af samtlige mangler blive fortsat under ledelse af Militærkomitéen. Denne

analyse skulle munde ud i detaljerede specifikationer, som gør det lettere at finde passende løsninger

c. Med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten og ansvarliggøre medlemsstaterne skal HTF for hver

kapacitetstype indkaldes i form af ekspertgrupper, som er tilpasset de konkrete tilfælde. Disse grupper skal analysere de

resterende mangler i en samlet kontekst og udarbejde en fortegnelse over alle nationale eller internationale løsninger,

som kan komme i betragtning. Ledelsen, samordningen og sammenfatningen i disse grupper vil kunne varetages af en

medlemsstat eller en gruppe af pilotnationer.

d. PSC vil inden for rammerne af sine beføjelser, som blev fastlagt i Det Europæiske Råds konklusioner i Nice,

vedrørende politisk styring af udviklingen af militærkapaciteten regelmæssigt aflægge rapport til Rådet på grundlag af

udtalelser fra Militærkomitéen.

IV. VÅBENINDUSTRIEN

13. Ministrene udtrykte tilfredshed med de fremskridt, der gøres i retning af en omstrukturering af den europæiske

forsvarsindustri og af en styrkelse af forsvarets industrielle og teknologiske grundlag, som skal være konkurrencedygtigt

og dynamisk. Dette er en positiv faktor, der betegner et stort skridt fremad og bidrager til styrkelsen af EU's kapacitet og

dermed til, at den europæiske kapacitetshandlingsplan kan lykkes.

Ministrene erkendte ligeledes betydningen af at forbedre harmoniseringen af de militære behov og planlægningen af

våbenindkøb i det omfang, medlemsstaterne skønner det nødvendigt.

Ministrene anerkendte ligeledes på betydningen af samarbejdet mellem forsvarsindustrierne.

Rådet drøftede, hvordan man bedst kan behandle forsvarsspørgsmål i Rådet.

Det besluttede at fortsætte drøftelserne af dette spørgsmål under det næste formandskab.

Efter samlingen med deltagelse af ministrene med ansvar for politiet vedtog Rådet følgende erklæring:

KONFERENCEN OM POLITIKAPACITETSBIDRAG - ERKLÆRING

1. Det Europæiske Råd har gentagne gange bekræftet, at det er fast besluttet på at udvikle de civile og militære

ressourcer og den kapacitet, som kræves for, at EU kan træffe og iværksætte afgørelser om alle de konfliktforebyggelses-

og krisestyringsmissioner, som er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Union, de såkaldte Petersberg-opgaver. EU vil

således blive i stand til i højere grad at bidrage til inte rnational sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-

pagten og Helsingfors-slutakten. EU anerkender, at FN's Sikkerhedsråd har hovedansvaret for opretholdelse af

international fred og sikkerhed.

2. Med hensyn til civil kapacitet fastlagde Det Europæiske Råd i Feira fire prioriterede arbejdsområder: politi, styrkelse

af retsstatsprincippet, styrkelse af den civile forvaltning og civil beskyttelse. EU's medlemsstater erkender politiets

centrale rolle i internationale krisestyringsoperationer og det stigende behov for politifolk i forbindelse med sådanne

operationer, og de har som led i et frivilligt samarbejde sat sig konkrete mål for den samlede EU-kapacitet, hurt ig

deployeringskapacitet og opstilling af standarder for internationale politiemissioner. Medlemsstaterne er navnlig enige

om, at de senest i 2003 som endeligt mål bør kunne bidrage med op til 5000 politifolk til internationale missioner som

led i kriseforebyggelses- og krisestyringsoperationer af enhver art og til afhjælpning af specifikke behov på de

forskellige stadier af sådanne operationer. Inden for rammerne af dette mål for den samlede EU-kapacitet har

medlemsstat erne desuden givet tilsagn om at kunne sammensætte og udsende en styrke på op til 1000 politifolk inden

for 30 dage.

3. Den politikapacitet, som EU er ved at udvikle, vil øge og forbedre effektiviteten af EU's evne til at handle i

krisesituationer. Dette vil gøre det muligt for EU at støtte politioperationer, der ledes af FN og OSCE, og at gennemføre

EU-ledede selvstændige operationer. Den Europæiske Union vil sikre, at dens egen indsats og De Forenede Nationers,

OSCE's og Europarådets indsats hænger sammen og er gensidigt forstærkende uden overlapning.

4. Der blev afholdt en konference på ministerplan om politikapacitetsbidrag den 19. november 2001 i Bruxelles, for at

danne sig et overblik over de nationale bidrag til de mål for politikapaciteten, som blev opstillet af Det Europæiske Råd i

Feira. Konferencen drøftede desuden det igangværende og det fremtidige arbejde med gennemførelse af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politihandlingsplan, som Det Europæiske Råd i Göteborg vedtog til opfølgning af fo rmandskabets konference med de

enkelte landes rigspolitichefer, som fandt sted den 10. maj 2001.

5. På konferencen gav medlemsstaterne på frivillig basis nedenstående kvantitative og kvalitative tilsagn med henblik på

opbygning af EU's politikapacitet til krisestyringsoperationer. De bidrager dermed til oprettelse af en ny og vigtig

krisestyringskapacitet, der kan dække alle de politimissioner, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Nice og

Göteborg, dvs. alt fra uddannelses-, rådgivnings- og overvågningsmissoner til udførelsesm issioner. Målene fra Feira er

dermed nået.

a) Kvantitative aspekter

Med hensyn til det overordnede mål har medlemsstaterne givet tilsagn om at stille 5000 politifolk til rådighed senest i

2003.

Med hensyn til målet for deployering af politifolk inden for 30 dage har medlemsstaterne givet tilsagn om at stille op til

1400 politifolk til rådighed senest i 2003.

Som en del af deres bidrag har nogle medlemsstater givet tilsagn om at stille hurtigt deployerbare, integrerede og

interoperable politienheder til rådighed.

b) Kvalitative aspekter

Med hensyn til de kvalitative aspekter vil de to missionstyper - styrkelse af og indsættelse i stedet for lokalt politi -

skulle trække på alle de specialiserede politifunktioner, som er til rådighed i medlemsstaterne. Der gives tilsagn om

kapaciteten på grundlag af individuelle politifolk eller integrerede politienheder. Sidstnævnte kan være et effektivt aktiv

på de tidlige stadier af komplicerede situationer som anført af Det Europæiske R&ari ng;d i Nice.

Politikapacitetsbidragene omfatter både civile politistyrker og militære politistyrker af gendarmeritypen. Dette er et

kvalitativt aktiv for Den Europæiske Union. I tilfælde af en operation, der omfatter deltagelse af både militær og politi,

kræver EU's indsats i forbindelse med Petersberg-opgaver et tæt samarbejde mellem sådanne deltagende enheder. Dette

vil rent konkret blive sikret ved en tæt samordning mellem de to enheder under hensyn til d e begrænsninger, der gælder

for deployering af medlemsstaternes politistyrker.

EU vil således kunne gennemføre eller præstere alle former for politimissioner på forskellige stadier af krisestyring og

konfliktforebyggelse. Sådanne missioner kan sammen med missioner, der tager sigte på at styrke retsstatsprincippet,

bidrage positivt til at sikre et demokratisk samfund, hvor menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

respekteres.

6. Medlemsstaterne har på grundlag af arbejdet i politienheden i Rådets sekretariat fremmet gennemførelsen af den

politihandlingsplan, som blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd i Göteborg. Bidragskonferencen udtrykte

tilfredshed med, at der indtil nu er gjort betydelige fremskridt med hensyn til de kvalitative krav i forbindelse med

uddannelses- og udvælgelseskriterier samt med hensyn til retningslinjer for kommando, kontrol og interoperabil itet, og

så frem til en yderligere indsats på disse områder.

Bidragskonferencen understregede betydningen af, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for politienheden,

navnlig for at sikre hurtig gennemførelse af politihandlingsplanen. Politienheden blev oprettet for at gøre det muligt for

EU at planlægge og gennemføre politioperationer (bl.a. ved integreret planlægning og samordning, situationsvurdering,

forberedelse af øvelser og udarbejdelse af retlige rammer og regler).

Det blev på Det Europæiske Råd i Nice vedtaget, at bidrag fra ikke-EU-medlemsstater til EU's krisestyringsoperationer,

navnlig EU's politimissioner, vil blive overvejet positivt efter procedurer, der skal fastlægges nærmere.

Det Europæiske Råd i Göteborg vedtog siden vejledende principper og retningslinjer for bidrag fra ikke-EU-stater til

EU's politimissioner.

Derfor hilses ikke-EU-staters interesse for EU's krisestyringsoperationer med civile midler samt de bidrag, de måtte være

rede til at yde varmt velkommen. På mødet den 20. november med europæiske NATO-lande, der ikke er medlemmer af

EU, og andre lande, som har søgt om EU-medlemsskab, vil der blive lejlighed til at orientere disse lande om de hidtidige

fremskridt på politiområdet, til at blive orienteret om deres egen indsats på området og for dem, der måtte ønske det, til

at meddele, at de er rede til at yde yderligere bidrag til EU's politimissioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DET VESTLIGE BALKAN

DET VESTLIGE BALKAN - Konklusioner

Forbundsrepublikken Jugoslavien/Kosovo

Rådet udtrykte sin tilfredshed med, at valghandlingerne i Kosovo som helhed forløb fredeligt og velordnet. Det

tilkendegav ligeledes sin tilfredshed med valgdeltagelsen blandt alle samfundsgrupper i Kosovo, herunder den serbiske

befolkning, hvilket var en væsentlig forudsætning for at sikre dem en passende og effektiv repræsentation i de nye

demokratisk valgte foreløbige institutioner. Rådet fremhævede, at der med valget den 17. november 2001 er taget et

vigtigt skridt hen imod gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244. Rådet påskønnede OSCE's aktion i

denne forbindelse.

Rådet opfordrede de nyvalgte kosovarer til at udøve deres nye hverv under nøje overholdelse af resolution 1244 og de

forfatningsmæssige rammer for det midlertidige selvstyre. Ved således at leve op til deres ansvar vil de myndigheder, der

blev valgt den 17. november, virke for et harmonisk, fredeligt og demokratisk forløb af den foreløbige selvstyreproces til

gavn for alle samfundsgrupper samt stabiliteten i Kosovo og i hele Sydøsteuropa. Rådet, der på ny gav udtryk for sin

fulde støtte til UNMIK, opfordrede desuden de valgte myndigheder i Kosovo til at samarbejde fuldt ud med UNMIK og

med myndighederne i Beograd i overensstemmelse med det fælles dokument, der blev undertegnet den 5. november

2001.

Forbundsrepublikken Jugoslavien/Montenegro

Rådet opfordrede endnu en gang indtrængende myndighederne i Beograd og Podgorica til at føre en demokratisk og

konstruktiv dialog, der gør det muligt hurtigt at opnå en aftale om forfatningsmæssige ordninger, der kan accepteres af

alle. Rådet påpegede på ny den betydning, det tillægger et demokratisk Montenegro i en demokratisk FRJ

(Forbundsrepublikken Jugoslavien), og understregede igen, at det er vigtigt at undgå enhver ensidig han dling, der kan

bringe den indre stabilitet i FRJ og stabiliteten i Sydøsteuropa i fare.

Rådet, der henviste til sine konklusioner af 8. oktober 2001 og fremhævede fordelene ved at undgå ny splittelse på

Balkan, gentog i denne forbindelse, at en ny forfatningsmæssig ordning vil forstærke den nødvendige samordning af

Serbiens og Montenegros bestræbelser på at sætte FRJ og delrepublikkerne i stand til fuldt ud at drage fordel af den

internationale bistand og reformprocessen, navnlig inden for rammerne af stabiliserings- og associerin gsprocessen.

Rådet anmodede generalsekretæren/den højtstående repræsentant om at tage til Beograd og Podgorica for at bekræfte

Den Europæiske Unions holdning og fremme den videre dialog. Den højtstående repræsentant aflægger rapport til Rådet

den 10. december 2001.

Rådet understregede kraftigt, at dersom den igangværende proces skulle føre til en folkeafstemning, skal denne afholdes

i overensstemmelse med de demokratiske retsstatsprincipper og Montenegros forfatning. I den forbindelse har Rådet

noteret sig de kritiske udtalelser fra hhv. OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder

(ODIHR) og Europarådets Venedig-Kommission om Montenegros forslag til lov om folkeafstemning og gør parterne

opmærksom på disse to dokumenter.

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

Rådet udtrykte tilfredshed med afstemningsresultatet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens parlament den

15. november. Vedtagelsen af de forfatningsmæssige bestemmelser i rammeaftalen og proklameringen af den nye

forfatning er et vigtigt skridt. Rådet opfordrer indtrængende alle de berørte parter til at fortsætte i denne retning og

snarest muligt at anvende rammeaftalen loyalt og i fuldt omfang, navnlig for så vidt angår gennemførels en af reformen

af love og forskrifter.

Våbenhvilen skal overholdes nøje. Voldshandlinger kan under ingen omstændigheder accepteres uanset hvilke forhold,

man måtte påberåbe sig. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens sikkerhedsstyrkers tilbagevenden skal finde

sted i tæt samarbejde med det internationale samfund.

Den Europæiske Union er rede til at yde støtte til den fulde gennemførelse af rammeaftalen af 13. august. Unionen er i

denne forbindelse rede til at yde en øget indsats til fordel for den indbyrdes tilnærmelse, der omhandles i stabiliserings-

og associeringsaftalen og til at tage aktivt del i et donormøde så snart betingelserne for at afholde det er til stede.

STABILITETSPAGTEN -Konklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Den Europæiske Union vil fortsat spille sin rolle som drivkraft bag stabilitetspagten. Under henvisning til

stabilitetspagtens politiske rolle er Rådet enigt om, at Unionens aktiviteter bør bygge på principperne om

koncentration/omprioritering og regionalt ejerskab og understreger betydningen af at styrke

komplementariteten mellem stabilitetspagten og stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP).

Konsolideringen af stabiliteten i hele Sydøsteuropa er en f&a elig;lles opgave, som fortsat vil inddrage alle

landene i området gennem stabilitetspagten.

2. Rådet anerkender, at de største fordele ved stabilitetspagten ligger i, at den giver mulighed for at fremme

et større regionalt samarbejde og i den henseende bidrage til at forebygge konflikter i regionen.

Stabilitetspagten bør derfor først og fremmest være rettet mod at sikre politisk enighed blandt landene i

regionen om klart definerede regionale samarbejdsspørgsmål, der sætter landene i stand til at nærme sig

europæiske og eu ro-atlantiske strukturer. Stabilitetspagtens tre arbejdspaneler bør bidrage til, at disse

aktiviteter gennemføres på en smidig og integreret måde.

3. I lyset af ovenstående opfordrer Rådet den kommende særlige koordinator til i samråd med formændene

for de tre paneler og de øvrige deltagere at vurdere stabilitetspagtens nuværende aktiviteter og

arbejdsmetoder og til med henblik på næste møde i Det Regionale Panel at foreslå forbedringer på Rådets

samling den 11. marts 2002. I denne forbindelse opfordrer Rådet også den kommende særlige koordinator ti

l - under hensyn til de prioriteter, der blev opstillet af Det Regionale Panel i juni 2001 - at fastlægge en

række (højst 5 eller 6) prioriterede målsætninger, der skal realiseres inden udgangen af 2002.

4. Den Europæiske Union har sat sig for ved hjælp af SAP at fremme integrationen af landene på det

vestlige Balkan i de europæiske strukturer. Stabilitetspagten skal her spille en vigtig rolle ved at understøtte

og fremme målsætningerne for denne proces. Pagtens aktiviteter og strukturer skal tage hensyn til de

fremskridt, der bliver gjort i udviklingen af SAP, og afspejle den væsentlige rolle, som stabilitetspagten

spiller i forbindelse med overgangen fra en konfliktpræget situation til SAP-landenes uigenkaldelige

integration i de euro-atlantiske strukturer.

5. For at sikre den bedst mulige samordning mellem aktiviteterne i stabilitetspagten og i SAP, bør der

nedsættes en uformel konsultativ komité, bestående af formandskabet for EU, den højtstående repræsentant,

Kommissionen og den særlige koordinator. En repræsentant for regionen, så vidt muligt udpeget af den

sydøsteuropæiske samarbejdsproces (SEECP), kan tilknyttes drøftelserne.

6. Rådet understreger, at impulsen til regionalt samarbejde skal komme fra regionen selv. SEECP viser sig

mere og mere som regionens stemme og bør opfordres til at bidrage til at føre stabilitetspagtens

målsætninger ud i livet. Rådet anmoder derfor den særlige koordinator om at udvikle tættere forbindelser til

den sydøsteuropæiske samarbejdsproces og om at søge at skabe størst mulig synergi med de øvrige

regionale init iativer.

AFRIKA - Konklusioner

De Store Søers Område

Rådet drøftede ministertrojkaens forestående mission til De Store Søers Område, der understreger Den Europæiske

Unions stærke engagement til støtte for Lusaka- og Arusha-fredsprocesserne samt Unionens solidaritet med

befolkningerne i dette så hårdt prøvede område. I de hovedstæder, der besøges, vil trojkaen undersøge, hvilke fremskridt

der er opnået, og hvilke spørgsmål der stadig er ude stående, og den vil forsøge at drage fordel af den dynamik, der er

blevet skabt efter, at man er kommet ud af krisen, og som stadig er til stede, ligesom den vil orientere sine

forhandlingspartnere om, hvilke støtteaktioner der er besluttet eller overvejet i EU.

Den Demokratiske Republik Congo (Lusaka-processen)

Rådet bekræftede sin støtte til Lusaka-processen og i forbindelse med denne aftale sin støtte til opretholdelsen af

dialogen i Congo. Rådet bekræftede EU's politiske og finansielle støtte til at fremme dette. Rådet henstiller, at det

plenarmøde, der er fastsat i Lusaka-aftalen, indledes så hurtigt som muligt. I denne forbindelse udtrykker Rådet

tilfredshed med de initiativer, der kan tilnærme deltagerne i dialogen til hinande n.

Rådet udtrykte tilfredshed med vedtagelsen af FN's sikkerhedsråds resolution 1376 og tilslutter sig kravene heri med

hensyn til de stater, der endnu ikke har indledt tilbagetrækningen af deres styrker fra Den Demokratiske Republik

Congo, jf. resolution 1304. Rådet mindede om sin dybe bekymring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med hensyn til støtten til de væbnede grupper i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo samt med hensyn

til menneskerettighedssituationen i hele området, navnlig i den østlige del af landet. Demilitariseringen af Kisangani og

forbedringen af den frie bevægelighed for personer og varer i Den Demokratiske Republik Congo udgør ligeledes

prioriterede områder, som Rådet ønsker at understrege.

Rådet mindede om betydningen af den operation, der er planlagt med henblik på afvæbning, demobilisering og

reintegration af de kæmpende, og henstiller, at MONUC, Verdensbanken og alle berørte FN-organisationer samordner

deres indsats. Rådet gav udtryk for sin store interesse for Verdensbankens og FN's fælles tiltag, som aftegner sig til

fordel for en regional trustfond for alle aktioner i forbindelse med afvæbning, demobilisering og reintegration i regione

Rådet glæder sig over, at der på Verdensbankens initiativ og som opfølgning af det informationsmøde, der blev afholdt

for donorlandene i Paris i juli, er berammet et møde i Bruxelles den 20. december for Den Demokratiske Republik

Congos donorlande. Det udtrykker tilfredshed med, at der den 21. december i Bruxelles skal afholdes et møde, der

navnlig vil gøre det muligt at sætte fart i oprettelsen af den regionale trustfond for afvæbning , demobilisering og

reintegration.

Burundi (Arusha-processen)

Rådet udtrykker sin tilfredshed med dannelsen af en overgangsregering for national enhed i Burundi den 1. november og

opfordrer til, at de øvrige overgangsinstitutioner etableres så hurtigt som muligt. Rådet er overbevist om, at denne nye

regering fremover råder over den nødvendige legitimitet og beslutsomhed til at føre forhandlinger om en våbenhvile og

tage de store udfordringer op, der navnlig ligger i målsætningerne om retfærdig hed for alle og bekæmpelse af fattigdom.

Rådet udtrykte sin dybe bekymring på grund af den nylige genopblussen af volden og fordømte kraftigt de angreb mod

sundhedscentre og de bortførelser af skoleelever, som de væbnede grupper har udført.

Da det er Rådets er faste overbevisning, at fredsprocessen kan og skal lykkes, har det vedtaget en fælles holdning og har

stillet et beløb på 9,5 mio. EUR til rådighed til støtte for deployeringen af en særlig beskyttelsesenhed, som midlertidigt

består af en sydafrikansk bataljon (se s. III i dette dokument). Rådet appellerer også til det internationale samfund om at

bidrage til finansieringen af denne enhed. Rådet udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at fortsætte

sin støtteaktion over for andre vigtige dele af fredsprocessen. Rådet opfordrer indtrængende de kæmpende parter til at

sætte sig til forhandlingsbordet og bekræfter EU's tilsagn om finansiel støtte til et program for afvæbning, demobilisering

og reintegration. Rådet glæder sig over Kommissionens undertegnelse af det vejledende nationale program. Rådet vil

sørge for, at EU deltag er aktivt i det kommende møde til opfølgning af Paris-konferencen om Burundi.

Rwanda - Uganda

Rådet glæder sig over den aftale, der er kommet i stand ved Det Forenede Kongeriges mellemkomst mellem præsident

Museveni og præsident Kagame, som har til formål at reducere kilderne til spænding mellem de to lande, og som således

bidrager til den regionale stabilitet. Rådet har i øvrigt vedtaget en fælles holdning vedrørende Rwanda, som ajourfører

den foregående fælles holdning fra september 2000 (se s. II i dette dokument).

En mere regional holdning

Ministertrojkaens næste besøg vil ligeledes give mulighed for at lade landene i området tilkendegive deres mening med

hensyn til hensigtsmæssigheden af at overveje at indlede en konference om De Store Søers område under De Forenede

Nationers og Den Afrikanske Enhedsorganisations auspicier, når der er gjort tilstrækkelige fremskridt i de to

fredsprocesser. Rådet vil på et senere tidspunkt overveje at ajourføre de fælles holdnin ger vedrørende hhv. Lusaka-

processen og Arusha-processen på baggrund af de oplysninger, der fremkommer efter ministertrojkaens besøg.

Rådet erindrede om sine konklusioner af 16. juli 2001 om nødvendigheden af sammenhæng i Den Europæiske Unions

tilgang.

Eritrea

Rådet erklærede sig stærkt foruroliget over de vedvarende krænkelser af oppositionens rettigheder, hindringerne for

pressefrihed og manglen på oplysninger om tilbageholdte personer.

Rådet beklager, at der endnu ikke er fundet nogen løsning på problemet med udvisningen af Italiens ambassadør i

Asmara, som var Den Europæiske Unions repræsentant. Det beklager, at Den Europæiske Unions missionschefer endnu

ikke er blevet modtaget af Eritreas statsoverhoved, Isaias Afworki.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet har noteret sig, at de eritreiske myndigheder har til hensigt at opretholde dialogen med Den Europæiske Union, og

det finder, at en sådan dialog bør finde sted hurtigst muligt i overensstemmelse med Cotonou-aftalens principper for

partnerskab, og at den navnlig bør vedrøre Den Europæiske Unions alvorlige betænkeligheder som nævnt ovenfor samt i

denne forbindelse spørgsmålet om overholdelse af en tidsplan, som giver mulighed for a t afholde frie og retfærdige

valg.

Rådet har i mellemtiden pålagt sine kompetente organer at undersøge, hvilke konkrete følger det vil kunne få for så vidt

angår støtte, hvis den nuværende situation i Eritrea fortsætter uændret.

BEKÆMPELSE AF TERRORISME - DEN EUROPÆISKE UNIONS AKTIONER EFTER ATTENTATERNE I

USA

Rådet har i kraft af sin rolle som koordinator og igangsætter undersøgt, hvor langt arbejdet er kommet med hensyn til de

forskellige aktioner, der er indledt eller påtænkt på baggrund af handlingsplanen til bekæmpelse af terrorisme. Det

konstaterede, at aktionerne gennemføres i hastigt tempo, navnlig for så vidt angår Unionens forbindelser med

tredjelandene, ikke-spredning, nedrustning og våbeneksport samt biologisk og kemisk ter rorisme (formandskabet har i

den forbindelse truffet foranstaltninger for at arbejdet i de forskellige grupper tilrettelægges, så man undgår at sprede

kræfterne). Rådet understregede at iværksættelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 stadig er en prioritet.

Rådet noterede sig i denne sammenhæng et forslag fra den franske delegation om nedsættelsen af et særligt forum for

spørgsmål vedrørende finansiering af terrorisme. Det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at behandle dette

forslag.

AFGHANISTAN -Konklusioner

Rådet udtrykker tilfredshed med Sikkerhedsrådets vedtagelse af resolution 1378 og giver på ny udtryk for sin fulde støtte

til FN's generalsekretærs særlige udsendings indsats for at få indsat en overgangsregering snarest muligt. Rådet minder

om, at disse bestræbelser har til formål at give Afghanistan en lovlig, repræsentativ, multietnisk regering, der vil arbejde

for at sikre respekten for menneskerettighederne i Afghanistan. Uni onen vil fortsat bidrage til at finde en politisk

løsning.

Rådet ser med tilfredshed på den seneste udvikling på stedet, der medvirker til at opfylde den internationale koalitions

mål i kampen mod terrorismen. Rådet giver sin uforbeholdne støtte til koalitionens indsats, der er baseret på lovligt

selvforsvar og i overensstemmelse med De Forenede Nationers resolution 1368. Rådet opfordrer Den Nordlige Alliance

til at udvise tilbageholdenhed i de regioner, den kontrollerer, og gøre hvad den kan for at fremme en aftale med de

politiske kræfter, der er inddraget i FN-processen, med henblik på hurtigt at indsætte en ny regering med bred støtte i

Afghanistan og på den internationale scene. Det appellerer ligeledes til de afghanske styrker om at overholde

menneskerettighederne og den humanitære folkeret. En ansvarlig adfærd på dette område fra de nye afghanske lederes

side vil være en afgørende faktor for den hjælp, Den Europæiske Union er rede til at yde til landets genopbygning.

Rådet understreger det hastende behov for humanitær bistand til det afghanske folk: den humanitære bistand har første

prioritet for Unionen. Tilvejebringelsen og distributionen af hjælpen vil blive nøje koordineret af medlemsstaterne og

Kommissionen i samarbejde med de specialiserede humanitære organisationer, støttegruppen for Afghanistan og de

ikke-statslige organisationer. Udviklingen på stedet bør udnyttes til at komme flygtningene og de fordrevne personer til

hjælp.

Rådet anerkender, at det afghanske folk først og fremmest har ret til selv at bestemme sin fremtid og opfordrer De

Forenede Nationer og de internationale finansielle institutioner til at udarbejde en plan for økonomisk, social og

institutionel genopbygning af Afghanistan, så det bliver muligt at sikre en effektiv koordinering af det internationale

samfunds indsats. Denne plan bør også give kvinderne større ligeberettigelse i det afghanske samfund. Udarbejdels en af

denne plan i samarbejde med alle de involverede stater og organisationer, herunder afghanerne selv, vil afspejle det

internationale samfunds vilje til at arbejde for en langsigtet genopretning af landet. Med henblik herpå vil Unionen

deltage aktivt i mødet den 20. november i Washington.

Rådet vil intensivere sin dialog med landene i regionen for at bidrage til stabiliteten i regionen: fred i Afghanistan er en

forudsætning for hele regionens sikkerhed.

Rådet beslutter at udnævne en særlig repræsentant for Afghanistan. Denne repræsentant skal arbejde med referat til den

højtstående repræsentant og støtte dennes og formandskabets aktioner.

DE OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIERS ASSOCIERING MED DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet er efter lange forhandlinger på grundlag af et endeligt kompromisforslag fra formandskabet nået til politisk

enighed om den nye afgørelse om de oversøiske lande og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab for

perioden 2001 - 2007.

Formandskabets kompromis vedrører bl.a. følgende spørgsmål, for hvilke de vigtigste resultater er angivet i parentes:

bevilling

(se skemaet)

OLT

NUVÆRENDE

AFGØRELSE

8. EUF TILDELING

EUR 000 000

I ALT

Ny Kaledonien

Fransk Polynesien

Wallis og Futuna-øerne

Mayotte

Saint-Pierre og Miquelon

De Nederlandske Antiller

Falklandsøerne

Turks og Caicosøerne

Anguilla

Montserrat

St. Helena og tilhørende

områder (Ascension,

Tristan da Cunha)

Pitcairn

I alt

Ikke-tildelt C-reserve

15,8

14,1

6,4

26,6

2,2

1,8

5,8

I ALT

13,75

13,25

11,5

15,2

12,4

20,0

8,4

8,6

NY AFGØRELSE

9. EUF INDLEDENDE

VEJLEDENDE

TILDELING

0,4

105

127

gradvis afvikling og størrelsen af sukkerkvoten

(en enkelt kvote på 28 000 tons for sukker og

sukkerblandinger for perioden 1. januar 2001 - 31. december 2007 og en årlig nedsættelse på 7 000 tons

indtil den 31. december 2010: 21 000 tons pr. 1. januar 2008, 14 000 tons pr. 1. januar 2009, 7 000 tons pr.

1. januar 2010 og 0 tons pr. 1. januar 2011)

riskvoten

(ud af det samlede antal importlicenser på 35 000 tons vil et antal importlicenser på i første

omgang 10 000 tons blive forbeholdt de mindst udviklede OLT

- beskatning af renteindtægter (en

afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

forsamlet i Rådet, i henhold til hvilken de berørte medlemsstater forpligter sig til at fremme vedtagelse i alle

de caribiske afhængige eller associerede områder af de samme foranstaltninger, som medlemsstaterne selv

vedtager)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

søtransport (Målet

for samarbejdet i denne sektor er at sikre en harmonisk udvikling af en effektiv og

pålidelig skibsfart på økonomisk tilfredsstillende vilkår ved at gøre det lettere for alle parter at deltage aktivt

under overholdelse af princippet om uhindret adgang til transportmarkedet på et handelsmæssigt grundlag.

Denne bestemmelse gælder ikke for Grønland)

omladning af fisk

(indtil 2 000 tons fisk - pighvar, amerikansk hummer og rejer - fra Saint Pierre og

Miquelon og indtil 10 000 tons specificeret fisk for Grønlands vedkommende).

Afgørelsen vedtages formelt på en kommende samling i Rådet inden udløbet af den nuværende afgørelse den 1.

december 2001 (denne udløb den 28. februar 2000 og er allerede blevet forlænget to gange indtil den 28. februar 2001 og

den 1. december 2001).

MØDE MELLEM FORMANDEN FOR RÅDET OG FAGFORENINGERNE OG DE FAGLIGE

SAMMENSLUTNINGER FOR PERSONALET VED DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER

Formanden orienterede Rådet om sine møder med fagforeningerne og de faglige sammenslutninger for personalet ved de

europæiske institutioner vedrørende deres bekymringer med hensyn til reformen af personalepolitikken.

Næstformanden for Kommissionen Niel KINNOCK orienterede Rådet om de vigtigste punkter i meddelelsen "Reformen

af personalepolitikken: en samlet pakke", der blev vedtaget af Kommissionen den 30. august.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse

betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer

findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

FORBINDELSERNE UDADTIL

Fremme af konventionen om visse konventionelle våben

"Rådet lægger stor vægt på konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle

våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, samt de dertil knyttede protokoller.

Denne konvention og protokollerne hertil er et vigtigt instrument til begrænsning af de lidelser, anvendelsen af disse

særligt inhumane våben påfører såvel civilbefolkningen som kombattanterne.

Den Europæiske Union glæder sig over, at et stort antal stater har tiltrådt denne konvention og/eller protokollerne hertil.

Den Europæiske Union opfordrer de stater, der endnu ikke har tiltrådt den, til at tage dette vigtige skridt.

Rådet understreger ligeledes betydningen af at fremme de humanitære principper på dette område og konstaterer med

tilfredshed, at anden konference mellem de kontraherende stater, der skal gennemgå konventionen, vil blive afholdt den

11.-21. december i Genève. Der vil på denne konference også blive lejlighed til at evaluere gennemførelsen af

konventionen og indgå nye forpligtelser.

Rådet støtter princippet om en udvidelse af anvendelsesområdet for konventionen og dens protokoller til også at omfatte

ikke-internationale væbnede konflikter og håber, at gennemgangskonferencen til december vil kunne integrere dette

princip i konventionen, og at denne ændring vil få størst mulig rækkevidde.

Rådet er i særlig grad bekymret over de humanitære problemer, "eksplosive krigsefterladenskaber" giver anledning til.

Den Europæiske Union betragter spørgsmålet om "eksplosive krigsefterladenskaber" som en førsteprioritet blandt de

forslag, de kontraherende stater har fået forelagt. Den går ind for, at gennemgangskonferencen nedsætter en

ekspertgruppe vedrørende "eksplosive krigsefterladenskaber", og finder det væsentligt, at denn e gruppe hurtigst muligt

indleder forhandlinger.

Den Europæiske Union støtter de elementer i De Forenede Staters og Danmarks forslag, der tager sigte på at styrke

regimet for andre landminer end personelminer. Der er tale om forslagene vedrørende disse miners sporbarhed samt

muligheden for at forsyne fjernleverede miner med selvdestruktions- eller selvneutraliseringsmekanismer samt

selvdeaktiverende reserveindretninger.

Rådet lægger desuden stor vægt på, at der findes ordninger, som sikrer respekt for bestemmelserne i de juridiske

instrumenter generelt, og understreger nødvendigheden af at indføje sådanne mekanismer i konventionen."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(dok. 13412/01)

Adfærdskodeks for våbeneksport i Den Europæiske Union - tredje årsberetning

Rådet noterede sig den tredje årsberetning i henhold til adfærdskodeksen for våbeneksport i Den Europæiske Union

(dok.

13657/01).

I henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i adfærdskodeksen, som Rådet vedtog den 8. juni

1998, skal der nemlig hvert år udarbejdes en status over kodeksen og aflægges beretning til Rådet.

I beretningen gøres der status over kodeksens tredje år, der var præget af, at de fleste af de prioriterede mål, der blev

fastlagt i den første og den anden beretning, er blevet gennemført, og at der er fastlagt nye retningslinjer for det videre

arbejde.

I beretningsperioden er antallet af afslag, som medlemsstaternes myndigheder har givet, og antallet af konsultationer

fortsat steget, hvilket ikke kun vidner om, at dialogen om fortolkningen af adfærdskodeksen er blevet intensiveret på

nationalt plan, men også at der er en øget tillid til dette instrument hos medlemsstaterne, hvilket bidrager til at skabe

konvergens mellem EU-medlemsstaternes politikker og procedurer for våbeneksport.

Den Europæiske Unions særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten

Rådet vedtog en fælles aktion om forlængelse af mandatet for den særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten

(dok. 13614/01).

Miguel Angel MORATINOS' mandat som Den Europæiske Unions særlige repræsentant for fredsprocessen i

Mellemøsten forlænges indtil den 31. december 2002.

Rwanda - fælles holdning

Rådet vedtog en ny fælles holdning vedrørende Rwanda, hvori der tages hensyn til udviklingen i situationen i landet; den

træder i stedet for den fælles holdning (2000/558/FUSP) af 18. september 2000

(dok. 13759/01).

EU's mål for den fælles

holdning er at stimulere og støtte processen med henblik på overvindelse af følgerne af folkedrabet og fremme af

national forsoning, genopbygning og udvikling, beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende

frihedsrettigheder og overgangen til demokrati.

I henhold til den fælles holdning skal EU føre en konstruktiv og kritisk dialog med den rwandiske regering, navnlig på

følgende grundlag:

- der mindes om de forpligtelser, der er indgået i Lusaka, Kampala og Harare om en forhandlingsløsning på

krisen i Congo;

- de rwandiske tropper, der befinder sig i Congo, opfordres til at opfylde deres forpligtelser i henhold til den

humanitære folkeret.

Med hensyn til situationen internt i Rwanda

- støttes forsoningen mellem alle rwandere;

- er demokratiseringen vigtig, navnlig affattelse af en ny forfatning og fastlæggelse af en

afstemningsmekanisme, der sikrer frie og retfærdige valg;

- erkendes den rolle, som domstole med folkelig deltagelse, der bygger på traditionel ret, kan spille som led i

retsopgøret efter folkemordet, men det er nødvendigt at gennemføre systemet så hurtigt som muligt i

overensstemmelse med de internationale standarder på menneskerettighedsområdet;

- tilskyndes den rwandiske regering til at fremme og konkret beskytte menneskerettighederne for alle

rwandere og fortsætte sit samarbejde med FN's højkommissær for menneskerettigheder;

- er det vigtigt, at det strategiske program til bekæmpelse af fattigdom gennemføres korrekt, og at de

overlevende efter folkedrabet, de demobiliserede soldater og fordrevne personer reintegreres i det rwandiske

samfund.

Burundi - fælles holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog en fælles holdning om EU's støtte til etablering af en midlertidig multinational tilstedeværelse til

varetagelse af sikkerheden i Burundi

(dok. 13816/01).

Denne tilstedeværelse skal beskytte de politiske ledere, der vender

tilbage til landet i forbindelse med dannelsen af en overgangsregering. EU's finansielle støtte i henhold til den fælles

holdning, hvis referencebeløb er på 9,5 mio. EUR, skal dække visse u dgifter ved deployeringen af den multinationale

tilstedeværelse.

I oktober anmodede mægleren for Burundi Nelson Mandela om finansiel støtte fra EU til dette initiativ.

FN's Sikkerhedsråd støtter i sin resolution 1375 af 29. oktober 2001 kraftigt etableringen af denne multinationale

tilstedeværelse som led i støtten til Arusha-processen.

EU-Kroatien

Rådet vedtog forordningen om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De

Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side samt af

interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kroatien

(dok. 13633/01).

Denne forordning fastlægger visse procedurer for vedtagelse af detaljerede gennemførelsesbestemmelser til visse

bestemmelser i stabiliserings- og associeringsaftalen samt i interimsaftalen.

Estland og Den Slovakiske Republik - Gennemførelsesbestemmelser for statsstøtte

Rådet gav sin tilslutning til,

- at Associeringsrådet EU-Estland ved skriftlig procedurer vedtager en afgørelse om

gennemførelsesbestemmelserne for statsstøtte

(dok. 13656/01);

- at Associeringsrådet EU-Den Slovakiske Republik ved skriftlig procedure vedtager en afgørelse om

gennemførelsesbestemmelserne for statsstøtte

(dok. 13470/01).

Forberedelse af møderne i associeringsrådene med Bulgarien, Polen og Den Tjekkiske Republik

Rådet fastlagde sin holdning med henblik på

- syvende møde i Associeringsrådet EU-Bulgarien (jf. pressemeddelelse dok. UE-BG 1917/01 Presse 427),

- ottende møde i Associeringsrådet EU-Polen (jf. pressemeddelelse dok. UE-PL 1428/01 Presse 428),

- syvende møde i Associeringsrådet EU-Den Tjekkiske Republik (jf. pressemeddelelse dok. UE-CZ 1728/01

Presse 429).

EKSF - Rusland, Ukraine og Kasakhstan

Rådet vedtog henstillingen med henblik på at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om fornyelse af

aftalerne mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab på den ene side og henholdsvis Rusland, Ukraine og

Kasakhstan på den anden side om handel med visse jern- og stålprodukter.

ØKOFIN

Hvidvaskning af penge*

Efter afslutning af forligsproceduren med Europa-Parlamentet vedtog Rådet direktivet om ændring af direktiv

91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (PE-

CONS 3654/01 + 13239/01).

Efter denne procedure anses retsakten for endeligt vedtaget.

Formålet med ændringen er at udvide anvendelsesområdet for det nuværende direktiv om hvidvaskning af penge, således

at medlemsstaterne især forpligtes til at bekæmpe hvidvaskning af udbytte hidrørende fra alle grove forbrydelser

(herunder terrorisme og svig med Fællesskabets budget), medens den nuværende tekst kun omhandler

narkotikarelaterede lovovertrædelser.

Ved ændringen udvides det nuværende direktivs rækkevidde (der kun omfatter finanssektoren) til forskellige aktiviteter

og erhverv uden for denne sektor, hvor der er en risiko for hvidvaskning. Forpligtelserne med hensyn til

kundeidentifikation, opbevaring af dokumentation og indberetning af mistænkelige transaktion gælder således nu også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for eksterne revisorer, ejendomsmæglere, notarer, advokater, forhandlere af genstande af høj værdi sås om ædelstene

eller -metaller eller af kunst, auktionsholdere, pengetransportfirmaer samt kasinoer.

GENNEMSIGTIGHED

Aktindsigt i Rådets dokumenter

Rådet gav sin tilslutning til svaret på den anden bekræftende begæring om aktindsigt i Rådets dokumenter i 2001 fra

Steve PEERS. Den danske, irske, nederlandske, finske, svenske og Det Forenede Kongeriges delegation stemte imod.

Footnotes:

( 1) Danmark har erindret om protokol nr. 5, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten.

13239/01 ADD 1 cs/am/SOL/pms 1

DG F III

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 25. oktober 2001 (30.10)

(OR. fr)

Interinstitutionel sag:

99/0152 (COD) 13239/01 ADD 1 CODEC 1073 EF 104 ECOFIN 292 CRIMORG 114

ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE

fra: Generalsekretariatet for Rådet

til: De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/Rådet

Komm. forsl. nr.: 10541/99 EF 27 ECOFIN 139 CRIMORG 117 CODEC 460 - KOM(1999)

352 endelig

Vedr.: Vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv

91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle

system til hvidvaskning af penge

– Fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen og erklæring fra Kommissionen

FÆLLES ERKLÆRING FRA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

OG EUROPA-KOMMISSIONEN

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen understreger betydningen af direktivet om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge i forbindelse med bekæmpelsen af

finansiering af terrorisme. Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, er enige om, at alle

strafbare handlinger i forbindelse med finansiering af terrorisme udgør en grov overtrædelse i den i nævnte dire ktiv

anførte betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

Kommissionen bekræfter - som anført i sit arbejdsprogram for 2001 - at den inden årets udgang

agter at udarbejde et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en sam-arbejdsmekanisme

mellem medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder og Kommissionen for at sikre beskyttelse af

Fællesskabernes finansielle interesser mod ulovlige aktiviteter, herunder spørgsmål som moms og hvidvaskning af

penge. Dette tilsagn blev bekræftet i Meddelelse fra Kommissionen - Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle

interesser - Bekæmp else af svig - Hand-lingsplan for 2001-2003

af 15. maj 2001.

________________________

KOM(2001) 254 endelig: se punkt 2.2.1.