Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 271
Offentligt
1462314_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 271)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SOU, Alm. del - bilag 166 (Løbenr. 3402)
AMU, Alm. del - bilag 73 (Løbenr. 3404)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
25. januar 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesministeriets notat med resumé af
høringssvar fra arbejdsmarkedets parter og interessenter til Kommissionens grønbog om virksomhedernes
sociale ansvar.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462314_0002.png
Notat
Til Folketingets Europaudvalg
Resumé af høringssvar fra arbejdsmarkedets parter og interessenter til Kommissionens grønbog om
virksomhedernes sociale ansvar
Fra arbejdsgiversiden har
DA
(Dansk Arbejdsgiverforening) og
FA
(Finanssektorens Arbejdsgiverforening) afgivet
høringssvar.
Begge organisationer er grundlæggende positive over for den debat, som Kommissionen har rejst med grønbogen. De to
organisationer gør herunder opmærksom på, at Kommissionens brug af begrebet social ansvarlighed i en dansk
sammenhæng bør oversættes med samfundsmæssigt engagement.
Begge fremhæver, at virksomhedernes konkurrenceevne bør være udgangspunktet for enhver diskussion om deres
samfundsmæssige engagement, og at det er en nødvendig forudsætning for at drive virksomhed, at man er engageret i
medarbejdernes velbefindende og i udviklingen i det omkringliggende samfund.
DA er af den opfattelse, at virksomhederne først og fremmest påtager sig et samfundsmæssigt engagement ved at leve op
til national lovgivning og internationalt anerkendte standarder – hertil kommer frivillige initiativer og samarbejdsformer,
der ligger ud over, hvad der lovgivningsmæssigt stilles krav om. En større fokusering på virksomhedernes sociale ansvar
vil således aldrig kunne træde i stedet for regler og lovgivning. Begge org ioner fremhæver, at der ikke er behov for
fælles EU-lovgivning på området
DA finder, at der i grønbogen fokuseres for lidt på det offentliges rolle i forbindelse med virksomhedernes sociale ansvar
og det samspil, der bør være mellem de offentlige myndigheder og virksomhederne. DA mener således, at enhver debat
om virksomhedernes samfundsmæssige engagement må være præget af den grundlæggende respekt for de
forskelligartede roller, som virksomheder, offentlige myndigheder m.fl. har, og at samarbejde m ellem de forskellige
aktører vil kunne være til gensidig fordel.
Endvidere fremføres det, at virksomhedernes engagement altid må finde sted på basis af frivillighed. DA tager afstand
fra forestillingen om, at der kan etableres én enkelt model, som alle virksomheder kan anvende til at håndtere deres
samfundsmæssige engagement. Det nævnes i den forbindelse, at det naturligvis er rimeligt, at der eksisterer mulighed for
at vurdere effektiviteten, men at metoden må være op til den enkelte virksomhed.<>
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462314_0003.png
Endeligt er det begge organisationers holdning, at EU kan spille en vigtig rolle som formidler af gode erfaringer mellem
virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og deres interessenter. Herudover finder DA, at EU vil kunne
spille en rolle i forhold til at sikre, at lande, som EU-virksomheder opererer i, stiller de nødvendige samfundsmæssige
rammebetingelser og sociale grundrettigheder for sine borgere til rådighed, som gør det muligt at drive virksomhed på en
hensigtsmæssig måde i disse lande.
Fra lønmodtagerorganisationerne har
LO
(Landsorganisationen i Danmark) og
FTF
(Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd) fremkommet med høringssvar. Begge organisationer er generelt positive over for
Kommissionens grønbog. De fremhæver begge det positive i, at Kommissionen på denne måde sætter spørgsmålet
vedrørende virksomhedernes sociale ansvar på dagsordenen.
Både LO og FTF mener dog, at det er nødvendigt med en mere præcis definition af begrebet social ansvarlighed. LO
mener i den forbindelse, at grønbogen mangler overvejelser vedrørende anerkendelse af faglige rettigheder, ligeløn og
ligebehandling, som efter organisationens mening kun berøres perifert. Derudover er begge organisationer af den
opfattelse, at miljømæssige og arbejdsmiljømæssige aspekter i højere g rad bør inddrages i begrebet. Det fremføres også,
at forebyggelse bør prioriteres højere i forbindelse med arbejdsmiljøet, således at fastholdelse bliver en vigtig del af
strategien.
FTF giver i høringssvaret udtryk for, at virksomhedernes frivillige arrangement ikke kan erstattes af lovgivning på
området, men at der er tale om et supplement til lovgivningen. Virksomhedernes sociale engagement må således være en
investering i mere end det, de i forvejen er forpligtet til i henhold til lovgivning og overenskomstmæssige aftaler. FTF
understreger samtidig, at frivillighed er et mere effektivt redskab end tvang.
LO foreslår i høringssvaret blandt andet følgende initiativer:
0. Der bør udvikles et enhedsregnskab for virksomhedernes sociale ansvar på EU-niveau. Dette bør i en opstartsfase
bygge frivillighed, men LO vil ikke afvise behovet for på sigt at indføre lovgivning på dette område. Der bør
ligeledes udvikles en uvildig verifikation af de udarbejdede regnskaber.
1. Der bør udvikles et enhedsmærke, der har udsagnskraft over alle de elementer, der er væsentlige for forbrugerne at
have kendskab til, herunder energi, ydre miljø, menneskerettigheder, social ansvarlighed, økologi og dyrevelfærd,
arbejdsmiljø og lønmodtagerrettigheder.
2. Fælles mål og værdier skal være synlige på markedet, og det offentlige skal stille krav til leverandørernes
samfundsansvar. LO er af den opfattelse, at sociale klausuler ikke er i modstrid med målsætningen om en effektiv
konkurrence, og at man på sigt vil kunne opnå en effektiv produktion, der samtidig bygger på samfundsmæssig
ansvarlighed.
Fælles for LO og FTF er, at de understreger nødvendigheden af medarbejderindflydelse, efteruddannelse af alle relevante
aktører samt kampagneaktiviteter, der skal fremme erfaringerne med virksomhedernes sociale ansvar.
Kommunernes Landsforening (KL) finder, at såfremt kommunale arbejdspladser inddrages i det videre arbejde med
Grønbogen, bør sprogbrugen tilpasses til at dække de forhold, der gør sig gældende i den kommunale sektor. KL nævner,
at der på det kommunale arbejdsmarked findes mange sociale initiativer, der især udspringer af samarbejdet med
lønmodtagerorganisationerne fx aftaler om seniorpolitik, aftaler om kompetenceudvik ling, rammeaftalen om socialt
kapitel, sygdomspolitikker mm.
KL peger på, at det skal være klart for virksomhederne, hvilke fordele de har af at være socialt ansvarlige. Omvendt har
kommunerne en opgave med at sparre og bidrage med konstruktive løsninger i samarbejde/partnerskab med
virksomhederne.
Efter KL’s opfattelse bør evaluering og kontrol ikke være fokuspunktet for virksomhedernes sociale ansvar.
Benchmarking kan være et godt redskab for virksomhedernes sociale ansvar, men bør ikke omfattes af kontrol. Små og
mellemstore virksomheder påtager sig ofte et socialt ansvar, men bruger det ikke i relation til promovering og lignende.
Udgifter til fx certificering vil således kunne fratage dem motivationen til at opføre sig so ansvarligt. EU’s rolle bør være
at henlede erhvervslivets opmærksomhed på fordelene ved at handle socialt ansvarligt og understøtte og formidle
metoder for god praksis.
De samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og Centret for ligebehandling af Handicappede (CLH) er grundlæggende
positive overfor at fremme en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar. Der gøres imidlertid opmærksom
på, at der kun kan etableres en meget overordnet ramme, da der er store forskelle på, hvad virksomhederne har mulighed
for. DSI er positive overfor det holistiske syn, EU-kommissionen har lagt til grund for grø ;nbogen og mener, at det er et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462314_0004.png
godt redskab at arbejde videre med, men udtrykker samtidig at den brede fortolkning kan gøre det uoverskueligt – især
for mindre virksomheder – at involvere sig. DSI finder på den baggrund, at der må etableres et EU-program til udvikling
af nationale og europæiske erfaringer med operationalisering af begrebet i samarbejde med relevante målgrupper som fx
handicaporganisationerne.
DSI og CLH gør gældende, at virksomhedernes sociale ansvar må bygge på frivillighed. De tager således klart afstand
fra tvang fx ved at lovgive eller kræve kvoteordninger. Konkret mener DSI, at EU kan støtte effektive metoder til
evaluering og kontrol af virksomhedernes foranstaltninger. Offentliggørelse af virksomhedernes årsberetninger, der
indeholder både økonomiske, miljømæssige og sociale resultater, kan være en god ide. Det er imidlertid vigtigt, at der
tages højde for de bløde og kvalitative værdier. Hvis der kun tages højde for hårde og kvantitative data, vil det indebære
en risiko for, at mennesker med handicap i ordinære stillinger flyttes til stillingstyper, som er omfattet af målingen af det
sociale ansvar.
Endelig finder begge parter, at en holdningsbearbejdning må omfatte alle aktører og foregå på alle niveauer.
The Copenhagen Center
(TCC) fremhæver, at virksomhederne samfundsmæssigt formes af mange forskellige
interessenter – ikke kun de traditionelt erhvervsorienterede, men også af interessenter repræsenterende andre sektorer i
samfundet. En fælles europæisk ramme for udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar må derfor være meget generel
og rummelig for på konstruktiv vis at kunne rumme de faktisk værende store lligheder i de europæiske lande og tage
højde for de forskellige definitioner af virksomhedernes sociale ansvar, der findes i medlemslandene.
Udøvelse af virksomhedernes sociale ansvar rummer et tvær-sektor samarbejde – nye sociale partnerskaber - med
offentlige myndigheder og civilsamfundet. Den fortsatte udvikling af virksomhedernes sociale ansvar er derfor afhængig
af, at de øvrige partnere I de nye sociale partnerskaber udfylder og udvikler deres respektive roller. Ikke mindst det
offentliges aktive rolle som facilitator og inspirator af virksomhedernes sociale ansvar er det vigtigt at sikre tsat
udvikling af.
TCC forventer, at der vil ske en udvikling fra fokus på virksomhedernes frivillige involvering til en vekselvirkning
mellem på den ene side frivillighed og på den anden side tendens til offentlig regulering. TCC peger i denne forbindelse
på, at en samling og forenkling af de mange – men ikke særligt forskellige – sæt frivillige standarder vil være ønskelig i
en form, der forsat giver rum for individuel tilpasning. De nuvær er og modeller for virksomhedernes sociale ansvar er
udviklet m.h.p. multinationale virksomheder. En "genudvikling" af koncepter og modeller på den lille virksomheds
præmisser er nødvendig.
Endelig anfører TCC, at Europa formentlig er toneangivende i udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar.
Udviklingen I Europa kunne med fordel overføres til andre dele af verdenen fx I forbindelse med støtte- og
udviklingsprojekter. Arbejdet med menneskerettigheder kunne være en samlende indgang på tværs af kulturer og
religioner.
Forbrugerrådet
angiver i deres høringssvar, at produktionsmetoder bag de varer, der udbydes, er blevet et stadigt
vigtigere element for forbrugernes valg af varer. De forskellige former for afrapportering, der eksisterer eller er under
udvikling, er imidlertid ikke umiddelbart relevante for forbrugerne. Forbrugerrådet er derfor enig med grønbogens
konklusion om, at følgerne af virksomhedernes sociale indsats ikke er begrænset til virksomhedern e selv, men også vil
berøre virksomhedernes økonomiske samarbejdspartnere. Der er således behov for uafhængige tredieparter kontrollerer
de informationer, der offentliggøres.
Forbrugerrådet finder endvidere, at EU kan spille en vigtig rolle ved at skabe et fora, hvor de forskellige interessenter
kan aftale regler og rammer for håndteringen af det sociale ansvar, herunder i forhold at støtte foranstaltninger til fremme
af mærkede varer, herunder gøre sociale mærkninger og miljømærkninger mere effektive.