Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 287
Offentligt
1462298_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 287)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 116 (Løbenr. 4263)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
31. januar 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat om den danske regerings
udtalelse om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om europæisk aftaleret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462298_0002.png
<DOCUMENT_START>Kære<DOCUMENT_START> udenrigsminister.
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg til orientering sendes vedlagt kopi af regeringens udtalelse om
Kommissionens meddelelse om europæisk aftaleret.
Det bemærkes, at udtalelsen ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg til orientering.
Med venlig hilsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462298_0003.png
Den danske regerings udtalelse
om
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om europæisk aftaleret
<DOCUMENT_START>
1. Indledning
1.
Kommissionen har den 11. juli 2001 sendt en meddelelse om europæisk aftaleret (KOM (2001) 398, i det følgende
"meddelelsen") i høring i medlemsstaterne og hos interesserede parter.
Formålet med meddelelsen er at undersøge, om eksisterende forskelle i de nationale formueretlige lovgivninger,
herunder de aftaleretlige regler, skaber vanskeligheder for udviklingen af EU´s indre marked, og - i givet fald - hvilke
løsningsmodeller der vil være mest hensigtsmæssige til at imødegå sådanne eventuelle vanskeligheder. Kommissionen er
særlig interesseret i at få oplyst, om der er behov for vedtagelse af fælle sskabsforanstaltninger på det aftaleretlige
område.
Kommissionen peger i meddelelsen selv på en række muligheder for fremtidige fællesskabsinitiativer. For det første
nævnes muligheden for, at Kommissionen forholder sig passiv og overlader det til markedet selv at foretage den
nødvendige regulering (løsningsmodel I); for det andet at Kommissionen søger at fremme udviklingen af ikke-bindende
fælles aftaleretlige principper, der kan anvendes i standardkontrakter eller ved udfor mningen af nationale regler mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462298_0004.png
(løsningsmodel II); for det tredje at der iværksættes et arbejde med at forenkle og tydeliggøre den eksisterende
fællesskabslovgivning på aftalerettens område (løsningsmodel III); og for det fjerde at Kommissionen tager initiativ til at
fremsætte forslag om nye generelle forskrifter på fællesskabsplan, der kan indebære en egentlig harmonisering af
aftaleretlige regler (løsningsmode l IV).
Den danske regering skal i den anledning udtale følgende:
2. Generelle bemærkninger
2.
Regeringen skal indledningsvis udtrykke tilfredshed med, at Kommissionen i overensstemmelse med konklusionerne
fra Det Europæisk Råds møde i Tammerfors nu har taget skridt til en undersøgelse af behovet for en indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger, for så vidt angår materiel ret, med henblik på at fjerne eventuelle
hindringer for, at civile retssager i det indre marked forløber tilfredsstillende (punkt 39 i formandskabets konklusioner).
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen udsender et debatoplæg, der giver medlemsstaterne mulighed for at
kommentere Kommissionens foreløbige overvejelser på området.
Regeringen er endvidere enig i Kommissionens fremgangsmåde. Der må i første omgang foretages en meget grundig
undersøgelse af, om forskelle i de nationale formueretlige lovgivninger, herunder de aftaleretlige regler, skaber reelle
vanskeligheder for det indre markeds funktion og navnlig hindringer for, at civile retssager forløber tilfredsstillende.
Denne undersøgelse bør bl.a. afdække, hvori forskellene består, og hvilke typer af vanskeligheder de medfører. Først
herefter bør det i lyset af undersøgelsen overvejes nøje, om der er et behov for fællesskabsinitiativer på området og i
givet fald hvilke.
Regeringen har sendt Kommissionens meddelelse i høring hos bl.a. universiteter og højere læreanstalter, domstole,
administrative myndigheder, erhvervsorganisationer, forbrugerorgani-sationer og andre interesseorganisationer med
henblik på en foreløbig vurdering af, om det nuværende system frembyder vanskeligheder, og om der eksisterer et behov
for nye fællesskabsinitiativer.
3. Resultatet af den iværksatte høring
3.
Det er et gennemgående træk i de høringssvar, som regeringen har modtaget, at der peges på, at det vil være forbundet
med meget store vanskeligheder at gennemføre en harmonisering af medlemsstaternes formueret, herunder aftaleretten.
Det skyldes ikke mindst, at der består ganske betydelige forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger, og at
formueretten indtager en særlig stilling i medlemsstaternes retsordener, idet den ty pisk er tæt forbundet med
medlemsstaternes forskellige kulturelle og retlige traditioner, ligesom en stor del af formueretten hviler på uskrevne
principper og på retspraksis, som er udviklet gennem årtier. Der bør derfor udvises stor varsomhed ved iværksættelse af
eventuelle initiativer på dette område.
Der er i de samme høringssvar peget på, at en harmonisering af grundlæggende formueretlige begreber og/eller
udarbejdelse af en fælleseuropæisk lovbog desuden vil indebære en betydelig risiko for indbyrdes uoverensstemmelser i
de nationale formueretlige regler og en komplicering af national ret. Harmoniseringen vil bl.a. kunne have den
konsekvens, at specielle områder af obligationsretten mister deres "base" i den traditionelle, alminde lige obligationsret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462298_0005.png
Et andet generelt synspunkt, som er blevet fremført, er, at selv om det antages, at en omfattende harmonisering af
medlemsstaternes aftaleretlige regler vil kunne indebære visse fordele for det indre marked, vil de vanskeligt kunne
opveje de betydelige ulemper af såvel administrativ som økonomisk art, en harmonisering vil medføre. Det bør således
nøje overvejes, om harmoniseringsinitiativer samlet set indebærer fordele for akt&osl ash;rerne på det indre marked og
desuden er i overensstemmelse med proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet.
På den baggrund er der i høringssvarene peget på, at der må stilles kvalificerede krav til, at vanskeligheder, der
udspringer af forskellige formueretlige ordninger, skal kunne begrunde harmoniseringsinitiativer. Behovet herfor synes i
øvrigt i nogen grad overvurderet. Hensynet til en tilfredsstillende udvikling af EU’s indre marked vil således også kunne
tilgodeses ved internationale privatretlige regler (dvs. lovvalgsregler), ved sektorv monisering, hvor der kan påvises et
særligt behov, f.eks. forbrugerområdet, og ved erhvervslivets egen handels- og kontraktpraksis. Det er i den forbindelse
blevet fremhævet, at selv om der i USA eksisterer betydelige forskelle mellem delstaternes formueretlige lovgivninger,
betragtes disse forskelle ikke som skadelige for udviklingen af et effektivt amerikansk indre marked.
4.
For så vidt angår Kommissionens ønske om at få oplysninger om eventuelle problemer som følge af medlemsstaternes
forskellige aftaleretlige regler, er det i den overvejende del af høringssvarene fra erhvervsorganisationerne anført, at der
ikke umiddelbart er grundlag for at fastslå, at de eksisterende forskelle mellem medlemsstaterne skaber nævneværdige
vanskeligheder for udviklingen af det indre marked eller afvikli ngen af civile retssager.
Det er i den forbindelse bl.a. blevet anført, at der på en lang række områder er opbygget sædvaner, internationale eller
fælles europæiske standardkontrakter og individuelle kontrakter, der sammen med klare internationale værnetings- og
lovvalgsregler effektivt og afbalanceret opfylder virksomhedernes behov. Inden for mange brancher findes der allerede i
dag velfungerende internationale standardkontrakter, og der er derfor i disse brancher ikke noget særligt påtrængende
behov for at fremme udviklingen af nye standardkontrakter, jf. meddelelsens punkt 56. Enkelte organisationer har
desuden anført, at visse erhverv i vid udstrækning reguleres af velfungerende internationale konventioner på det
kontraktretlige område, hvilket ikke mindst gælder søfartserhvervet.
5.
Det påpeges dog i høringssvarene, at små og mellemstore virksomheder kan støde på særlige vanskeligheder på det
indre marked som følge af forskelle i medlemsstaternes aftaleret. Som det også er anført i meddelelsens punkt 30, kan
manglende kendskab til aftaleretlige forhold være en demotiverende faktor, som afholder især små og mellemstore
virksomheder fra at deltage i grænseoverskridende tra nsaktioner. Årsagen hertil vil ofte være, at risikoen ved ukendskab
til de andre medlemsstaters regler, alternativt omkostninger til en afklaring af usikkerhederne, ofte ikke står mål med
værdien af den pågældende transaktion. Hertil kommer ifølge høringssvarene, at små og mellemstore virksomheder på
grund af en svagere forhandlingsposition ofte må acceptere medkontrahentens standardvilkår og lovgivningen i
sidstnævntes hj emland som lovvalg for kontrakten. Det bemærkes dog, at en stillingtagen til spørgsmålet om, hvilke
initiativer der er mest hensigtsmæssige, bør afvente udarbejdelsen af et bedre beslutningsgrundlag, herunder en
undersøgelse af, hvilke forskelle der er tale om, og hvor væsentlige disse er.
6.
Det er i øvrigt et gennemgående træk i flere høringssvar, at man opfordrer Kommissionen til at foretage nærmere og
grundige analyser af behovet for en harmonisering af formueretten, herunder aftaleretten, inden der tages initiativer på
området.
7.
Fra forbrugerorganisationers side er det blevet anført, at de eksisterende forskelle mellem medlemsstaternes
formueretlige ordninger ikke har givet anledning til særlige problemer eller synes at virke hæmmende på forbrugernes
lyst til at handle på tværs af grænserne i EU. Det er dog påpeget, at det er vigtigt, at den europæiske aftaleret er på
forkant med udviklingen, idet det med tiden vil blive mere aktuelt at kunne håndtere de problemer, der opstår i
forbindelse med indgåelse og afvikling af forbrugeraftaler inden for det indre marked. Forbrugerne bør bl.a. have
mulighed for at støtte ret på informationer, der gives via reklamer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462298_0006.png
8.
Det er i nogle høringssvar også påpeget, at Kommissionens meddelelse sigter meget bredt, idet der lægges op til en
debat om behovet for en harmonisering af stort set hele formueretten, hvilket som nævnt vil være en meget vanskelig
opgave. Der er i lyset heraf peget på, at man i stedet kunne overveje at drøfte behovet for harmonisering inden for et
mere afgrænset område af formueretten, eksempelvis reglerne vedrø ;rende aftalers indgåelse og gyldighed. Der er i den
forbindelse peget på de væsentlige forskelle, der eksisterer dels mellem de kontinentaleuropæiske retstraditioner og
common law-systemet,
dels mellem nordeuropæiske og mellem- og sydeuropæiske lande med hensyn til formkrav ved
aftaleindgåelse, herunder medvirken af notar. Det kunne overvejes at kortlægge disse forskelle og vurdere behovet for en
(delvis) harmonisering af dette mere afgrænsede om råde.
9.
Selv om det er en gennemgående tendens i høringssvarene, at der ikke er tilkendegivet noget særligt behov for
harmoniseringsinitiativer på formuerettens område, har enkelte organisationer dog tilkendegivet, at der - ikke mindst
som følge af IT-udviklingen - kan være behov for en vis aftaleretlig harmonisering inden for særlige sektorer, som f.eks.
på området for finansielle tjenesteydelser. Der er i den forbindelse pe get på, at direktivet om elektronisk handel
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF), der tilsigter at lette adgangen til at tilbyde tjenesteydelser online,
regulerer et såkaldt "koordineret område", der imidlertid ikke omfatter aftaleretten. De eksisterende forskelle i
medlemsstaternes aftaleretlige ordninger risikerer dermed at få relativt større betydning. Det er dog understreget, at der
er behov for et bedre oplyst beslutningsgrundlag, inden der tages stilling til spørgsmålet om en eventuel harmonisering.
4. Den danske regerings foreløbige bemærkninger til Kommissionens meddelelse
- Generelle bemærkninger til meddelelsens punkt 49 – 56 (løsningsmodel 1 og 2)
10.
Det fremgår som nævnt af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors, at det
bør undersøges, om der - for så vidt angår materiel ret - er behov for en indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes civilret for at fjerne hindringer for, at civile retssager forløber tilfredsstillende.
Efter regeringens opfattelse vil opfyldelsen af denne målsætning i vidt omfang kunne sikres gennem
velfungerende internationale værnetings- og lovvalgsregler samt i et vist omfang
standardkontrakter. På linje hermed er det også i høringssvarene, jf. punkt 3 ovenfor, anført, at det,
erhvervslivet først og fremmest har behov for, er klare værnetings- og lovvalgsregler og
velafbalancerede standardkontrakter.
I det omfang, det er nødvendigt at tage initiativer med henblik på at forbedre det indre markeds
funktion, bør Kommissionen derfor i første omgang fokusere på disse forhold.
11.
På den baggrund er den danske regering også enig i Kommissionens betragtninger i
meddelelsens punkt 56 og kan desuden støtte, at Kommissionen - på de områder hvor der er særligt
behov herfor – arbejder med at videreudvikle de eksisterende standardkontrakter, herunder støtter
udarbejdelsen af standardkontrakter beregnet på hele Fællesskabet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462298_0007.png
Regeringen kan - i lyset af de i høringssvarene påpegede problemer, som især små og mellemstore
virksomheder står over for - endvidere støtte, at Kommissionen tilskynder de berørte
interesseorganisationer til at udarbejde afbalancerede standardkontrakter, der i højere grad tager
hensyn til den svage kontraktparts interesser, eller tager andre initiativer, som kan motivere navnlig
små og mellemstore virksomheder til i større omfang at deltage i grænseoverskridende
transaktioner. I den forbindelse kan regeringen desuden støtte, at Kommissionen søger at fremme
udviklingen af ikke-bindende fælles aftaleretlige principper, der kan anvendes i standardkontrakter.
12. I meddelelsens punkt 30 er det anført, at manglende kendskab til aftaleretlige forhold også kan være en
demotiverende faktor, som afholder især forbrugere og små og mellemstore virksomheder fra at deltage i
grænseoverskridende transaktioner. Dette forhold er også nævnt i de høringssvar, som regeringen har modtaget.
Disse problemer kan imidlertid - som UK har påpeget i sit høringssvar (punkt 9) - i vidt omfang løses ved generelt at
forbedre kendskabet til de øvrige medlemsstaters aftaleret. Regeringen kan derfor støtte, at Kommissionen søger at
fremme virksomhedernes mulighed for at indhente oplysninger om de forskellige landes retssystemer. Hermed kan
virksomhedernes omkostninger i forbindelse med afklaring af aftaleretlige spørgsmål reduceres, o g der skabes bedre
muligheder for udnytte det indre marked fuldt ud.
- Bemærkninger til spørgsmålet om behovet for egentlige harmoniseringsinitiativer på formuerettens område
13.
Regeringen skal indledningsvis bemærke, at det fremgår af punkt 13 i meddelelsen, at den omfatter købekontrakter
og alle former for kontrakter om tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser. Meddelelsen tager navnlig sigte på
reglerne om indgåelse af kontrakter, kontraktens gyldighed, fortolkning og opfyldelse samt misligholdelsesbeføjelser.
Desuden omfatter meddelelsen regler om løsørepant, om ugrundet berigelse samt i et vist omfang regler om erstatning i
kontraktforhold mv., der kan være relevante for udviklingen af det indre marked.
Kommissionens meddelelse omfatter således ikke blot aftaleretten i snæver forstand, men store dele af den nationale
formueret, herunder obligationsrettens almindelige og specielle dele. Der er med andre ord tale om et meget stort
retsområde, som er gjort til genstand for Kommissionens foreløbige overvejelser om en eventuel harmonisering.
14.
For dansk rets vedkommende er der - når der ses bort fra navnlig aftalelovens og købelovens bestemmelser - i vidt
omfang tale om et ulovbestemt område, der navnlig reguleres af almindelige og uskrevne retsgrundsætninger og
sædvaner, som er udviklet gennem årtier.
Retsområdet er, som det også er nævnt i meddelelsens punkt 12, desuden tæt forbundet med medlemsstaternes
forskellige kulturelle og retlige traditioner, hvilket særligt må holdes for øje ved overvejelser om en eventuel
harmonisering.
Regeringen har i den forbindelse med tilfredshed noteret sig, at Kommissionen (i meddelelsens punkt 42) anfører, at alle
initiativer, der eventuelt træffes på området, skal være i overensstemmelse med principperne om nærhed og
proportionalitet som beskrevet i EF-traktatens artikel 5 og i protokol nr. 30 om nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet. Af sidstnævnte protokol fremgår som bekendt, at nærhedsprincippet har s&ae lig;rlig
betydning, når der som i dette tilfælde er tale om nationale retlige ordninger, der er veletablerede og velfungerende.
15.
Regeringen finder desuden - på linje med høringssvarene (jf. ovenfor afsnit 3, punkt 3) - at det bør indgå i
Kommissionens overvejelser, at en generel harmonisering af medlemslandenes formueret, herunder de aftaleretlige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462298_0008.png
regler, vil være et meget stort og vanskeligt projekt. Det skyldes ikke mindst, at der består betydelige forskelle mellem
medlemsstaternes lovgivninger, og at medlemsstaternes grundlæggende f ormueret i vidt omfang bygger på nationale
lovgivningstraditioner, sædvaner, uskrevne retsprincipper og de nationale domstoles mangeårige retspraksis.
En harmonisering af medlemsstaternes formueretlige ordninger bør på den baggrund – og i lyset af nærhedsprincippet -
alene overvejes, hvis det klart kan dokumenteres, at forskellene i de nationale regler i væsentlig grad hindrer en
tilfredsstillende udvikling af det indre marked. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør
harmoniseringsinitiativer kun gennemføres, hvis eventuelle problemer ikke kan løses med andre og m indgribende
midler. Fordelene ved en harmonisering skal endvidere klart overstige ulemperne. Som UK påpeger i sit høringssvar
(punkt 11), vil en harmonisering af formueretten også få betydning for den interne handel, hvor der måske ikke eksisterer
noget behov for ændringer. Det bør derfor nøje overvejes, om harmoniseringsinitiativer samlet set indebærer en fordel.
16.
Den danske regering har ikke på det foreliggende grundlag kunnet konstatere, at medlemsstaternes forskellige
aftaleretlige regler hindrer en tilfredsstillende udvikling af det indre marked. Regeringen finder i øvrigt ikke, at der på
nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der er behov for en harmonisering af de
formueretlige ordninger, f.eks. aftaleretten.
Regeringen skal derfor - som også Rådet har gjort i sin rapport om meddelelsen - opfordre Kommissionen til på
baggrund af alle de indkomne høringssvar at iværksætte en nærmere analyse af behovet for en harmonisering og
herunder undersøge, hvilke fordele og ulemper, f.eks. for den interne handel, der er forbundet med harmonisering. Der er
et klart behov for grundige analyser, f.eks. i form af en grønbog om emnet, inden der tages even tuelle initiativer på
området.
En sådant analysearbejde vil give medlemsstaterne et bedre grundlag for at vurdere, om forskellene i medlemsstaternes
aftaleretlige regler skaber så væsentlige problemer, at der er behov for at iværksætte harmoniseringsinitiativer.
Regeringen skal endvidere opfordre Kommissionen til at inddrage medlemsstaterne i analysearbejdet og give disse
lejlighed til at udtale sig på ny om behovet for harmoniseringsinitiativer, når arbejdet er færdiggjo rt.
- Foreløbige bemærkninger til meddelelsens punkt 61 – 69 (løsningsmodel 4)
17.
Som anført umiddelbart ovenfor, bør eventuelle generelle harmoniseringsinitiativer, herunder de løsningsforslag, der
er beskrevet i meddelelsens punkt 61 – 69, afvente færdiggørelsen af et grundigt analysearbejde i lyset af bl.a. de
indkomne høringssvar. Regeringen vil derfor på nuværende tidspunkt alene fremkomme med helt foreløbige
bemærkninger til dette afsnit i meddelelsen.
Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at Fællesskabet på dette vanskelige område bør agere med forsigtighed,
hvilket de modtagne høringssvar også synes at bekræfte. Det fremgår således af høringssvarene, at hensynet til en
tilfredsstillende udvikling af EU’s indre marked vil kunne tilgodeses ved internationale privatretlige regler (dvs.
lovvalgsregler), ved sektorvis harmonisering, hvor der kan påvises aelig;rligt behov, f.eks. forbrugerområdet, og ved
erhvervslivets egen handels- og kontraktpraksis.
Såfremt et kommende analysearbejde kan dokumentere reelle problemer for det indre markeds udvikling, bør man i
første omgang overveje at løse disse problemer gennem såkaldt "blød" harmonisering, f.eks. i form af henstillinger som
anført i meddelelsens punkt 65.
Der kan være tale om dels henstillinger, som opstiller ikke-bindende aftaleretlige principper, som
medlemsstaterne opfordres til at efterleve i deres lovgivning mv., dels en henstilling eller forordning,
der indeholder aftaleretlige regler, som parterne kan aftale at lade gælde for deres kontrakt. I den
forbindelse er det vigtigt at bemærke, at de nationale aftaleretlige systemer bygger på princippet om
aftalefrihed, og eventuelle initiative r bør - som også Kommissionen har anført i meddelelsens punkt
47 – respektere dette princip, således at de kontraherende parter fortsat har den nødvendige frihed
til selv at fastsætte de kontraktvilkår, der passer bedst til deres særlige behov.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462298_0009.png
Efter regeringens opfattelse bør Fællesskabet, inden der tages initiativ til egentlig lovharmonisering, indhøste erfaringer
fra sådanne initiativer.
18.
Kommissionen har i meddelelsens punkt 48 peget på, at en eventuel harmonisering også kunne tænkes at ske på et
bredere internationalt plan. Den danske regering er positivt indstillet over for, at det nærmere undersøges, om en generel
harmonisering af aftaleretten eller dele heraf med fordel kan ske i et bredere internationalt regi, f.eks. i FN.
I det omfang, der kan konstateres et behov for at tage initiativ til en international deklaratorisk aftaleretlig lovgivning, vil
det efter regeringens opfattelse være naturligt at inddrage erfaringer fra tidligere internationalt lovgivningsarbejde. Som
eksempel herpå kan nævnes De Forenede Nationers Konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
På baggrund af de erfaringer, man har fra sådanne arbejder, skal den danske regering således opfordre Kommissionen til
at overveje, om eventuelle initiativer på det aftaleretlige område mest hensigtsmæssigt tages i et bredere internationalt
forum.
- Justering og forbedring af eksisterende fællesskabslovgivning (meddelelsens punkt 57 – 60)
19.
Som det også fremgår af Kommissionens meddelelse, har Fællesskabet på det aftaleretlige område indtil nu vedtaget
enkelte harmoniseringsdirektiver vedrørende særlige aftaleretlige spørgsmål og markedsføringsmetoder, navnlig på
forbrugerområdet, når man har konstateret et særligt behov herfor.
Den danske regering er enig med Kommissionen i, at der fortsat er behov for en justering og forbedring af den
eksisterende fællesskabslovgivning.
Regeringen skal opfordre Kommissionen til i de kommende år fortsat at have fokus på dette område og eventuelt
overveje iværksættelsen af en særskilt analyse af behovet for en bedre koordinering af den eksisterende
fællesskabslovgivning.
20.
Den danske regering er desuden enig med Kommissionen i, at man bør fortsætte arbejdet med at forenkle og
tydeliggøre eksisterende EU-lovgivning. Ved udarbejdelse af ny lovgivning på det formueretlige område bør det
overvejes i højere grad at koncentrere sig om at fastsætte nogle overordnede principper for de nationale lovgivninger
frem for at fastsætte meget detaljerede regler på de enkelte områder. Dette vil formentlig kunne gøre det lettere for
medlemsstaterne at indpasse reglerne i deres generelle formueretlige ordninger, og man vil også kunne formindske den
risiko for inkonsekvens i lovgivningen, som Kommissionen er inde på i meddelelsens punkt 35.
5. Sammenfatning
21.
Sammenfattende er det den danske regerings opfattelse, at der på det foreliggende grundlag ikke umiddelbart kan
konstateres et behov for en harmonisering af medlemsstaternes generelle formueretlige ordninger, herunder aftaleretten.
Generelle harmoniseringsinitiativer på formuerettens område bør efter regeringens opfattelse alene overvejes, såfremt det
klart kan dokumenteres, at forskellene i de nationale regler i væsentlig grad skaber problemer for en tilfredsstillende
udvikling af det indre marked, og disse problemer ikke kan løses med andre, mindre indgribende midler. I lyset af, at en
harmonisering af formueretten også må antages at få betydning for den int erne handel, bør det endvidere nøje overvejes,
om harmoniseringsinitiativer samlet set indebærer en fordel for medlemsstaterne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462298_0010.png
Den danske regering skal opfordre Kommissionen til nærmere at analysere behovet for en harmonisering på
formuerettens område, eventuelt i form af en grønbog, således at medlemsstaterne efterfølgende mere specifikt kan
forholde sig til spørgsmålet herom.<DOCUMENT_START>