Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 289
Offentligt
1462296_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 289)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 99 (Løbenr. 2716)
Skatteministeriet
J.nr.2001-241-25
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
516 EU-Kommissionens forslag om energibeskatning - KOM(97)30
Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 10 af 7. december 2001 .
(Alm. del - bilag 16 )
Svend Erik Hovmand
/John Fuhrmann
Spørgsmål:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462296_0002.png
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. november 2001 fra Det Økologiske Råd om EU-Kommissionens direktivforslag om energibeskatning KOM(97)30.
Svar:
I et enslydende brev til samtlige Økonomi- og Finansministre i EU opfordrer de europæiske miljøorganisationer, repræsenteret i Danmark ved Det Økologiske Råd,
Rådet (ECOFIN) til at arbejde for, at Kommissionens forslag om energibeskatning vedtages uden yderligere udsættelser. Hvis forslaget forsat blokeres af enkeltlande,
opfordres landene til at arbejde for, at det gennemføres med anvendelse af principperne for forstærke t samarbejde mellem et flertal af EU lande. Udover at presse for
en hurtig gennemførelse af Kommissionens forslag om energibeskatning, anbefaler miljøorganisationerne, at der foretages en videre markant skatteomlægning fra
beskatning af arbejdskraft til beskatning af ressourceforbrug og forurenede adfærd.
I en gengivelse af forløbet omkring Kommissionens forslag om energibeskatning beretter miljøorganisationerne, at forslaget har været udsat for klare forsøg på at
trække sagen i langdrag, ligesom der har været gjort forsøg på at udvande indholdet af Kommissionens forslag.
Det skal fra regeringens side først oplyses, at et afgørende problem i forbindelse med forhandlingerne om Kommissionens direktivforslag om energibeskatning er at
flere lande vil blive tvunget til at hæve deres nationale afgiftssatser. Disse lande har forbeholdt sig retten til selv at bestemme niveauet for deres nationale afgiftssatser.
Forslaget er endvidere stødt på en række tekniske indvendinger fra de fleste medlemsstaters side, som alle gerne ser reglerne drejet i en retning som netop passer deres
nationale energiafgiftssystemer. Trods disse problemer har alle lande dog positivt indvilliget i at diskutere emnet, og der er da også sket visse fremskridt bl.a. i form af
en stigende enighed om principperne for beskatning af elektricitet og om behovet for at fremme energiproduktion baseret på vedvarende kilder.
Det skal dernæst bemærkes, at regeringen i sit grundlag har forpligtet sig til at arbejde for en styrkelse af den internationale miljøindsats. Regeringen vil i denne
sammenhæng arbejde aktivt for, at miljø- og energiafgifter aftales på internationalt plan og ser det som et første væsentligt skridt at der indføres fælles
minimumssatser i EU. Der vil således fra dansk side fortsat blive arbejdet positivt for Kommissionens forslag om energibeskatning.
Med hensyn til spørgsmålet om forstærket samarbejde er det regeringens holdning, at man ikke på nuværende tidspunkt bør stoppe drøftelserne om det eksisterende
direktivforslag til fordel for en sådan mulighed. Der er stadig stor usikkerhed omkring hvorvidt og hvordan reglerne om forstærket samarbejde kan anvendes i praksis,
og det er samtidig langt fra sikkert, at et flertal af lande rent faktisk kan blive enige om et nyt forslag. V ed at forhaste sig risikerer man kort sagt, at tabe
Kommissionens forslag om energibeskatning på gulvet uden at have noget konkret at sætte i stedet.
Med hensyn til spørgsmålet om grønne skattereformer skal det bemærkes, at regeringen har indført et skattestop. Efter at der er blevet skabt det fornødne råderum vil
målet være at lette på skatten på arbejde. Skattestoppet er dog ikke til hinder for, at der foretages nødvendige skatteomlægninger. Hvis der er tvingende grunde til at
indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske s&ar ing;ledes, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Dette princip vil også
blive anvendt, hvis det bliver nødvendigt at indføre eller forhøje en miljøafgift.
Endelig skal det bemærkes, at regeringen lægger afgørende vægt på at erhvervenes konkurrenceevne ikke yderligere svækkes i forbindelse med opfyldelsen af den
danske CO2-målsætning. Regeringen agter derfor at afsøge andre mulige, for erhvervene mindre omkostningsfulde, metoder til opfyldelse af målsætningen på. Her
tænkes især på anvendelse af Kyoto protokollens mekanisme for såkaldt ’jo plementation’, hvor CO2-reduktioner skabt for danske midler i andre lande, kan blive talt
med i Danmarks CO2-regnskab og dermed opfyldelsen af vore internationale forpligtigelser.