Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 296
Offentligt
1462289_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 296)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
5. februar 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets notat vedrørende
Konvergensprogram for Danmark. Opdatering for perioden 2001-2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0002.png
Konvergensprogram for
Danmark
Opdatering for perioden
2001-2005
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0003.png
Opdatering af konvergensprogram for Danmark
• Indledning
Danmark fremlægger hermed en opdatering af konvergensprogrammet fra december 2000.
Efter folketingsvalget den 20. november 2001 er den parlamentariske situation i Danmark ændret. Dannelsen af en ny
koalitionsregering bestående af Venstre og det Konservative Folkeparti har betydet, at finanslovforslaget som blev
fremlagt af den tidligere regering i august 2001 er bortfaldet. Den nye regerings finanslovsforslag er fremlagt den 29.
januar 2002.
Konvergensprogrammet er baseret på en konjunkturvurdering for dansk økonomi udarbejdet i januar 2002 for årene
2001-03. I konjunkturvurderingen er indarbejdet det nye forslag til finanslov. For 2004-05 er fremskrivningen baseret på
en gradvis tilpasning til et strukturelt forløb for dansk økonomi med specifikke krav til virkningen af den økonomiske
politik, som blandt andet er formuleret i regeringsgrundlaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0004.png
Forløbet i konvergensprogrammet er dermed i overensstemmelse med regeringens overordnede mål for den økonomiske
udvikling og indebærer:
• Fast kronekurs over for euroen
• Skattestop
• Solide overskud på de offentlige finanser, som sikrer finanspolitisk holdbarhed og en halvering af den offentlige gæld
i pct. af BNP fra 2000 til 2010
• Stigning i beskæftigelsen gennem højere erhvervsdeltagelse og lavere ledighed
• Skattelettelser på arbejdsindkomst
• Realvækst i det offentlige forbrug på 1 pct. om året i gennemsnit i perioden 2002-05
• Udlicitering og effektivisering i den offentlige sektor
• Lav og stabil inflation på knap 2 pct. om året
• Gode rammevilkår for privat opsparing, som sammen med overskuddet på de offentlige finanser medfører en gradvis
afvikling af udlandsgælden
Den økonomisk-politiske strategi og de økonomiske mål opfylder kravene i Stabilitets- og Vækstpagten og de af
Kommissionen anbefalede retningslinier for den økonomiske politik. På alle fire konvergensområder ligger Danmark
solidt inden for kriterierne.
Der er bred opbakning til fastkurspolitikken i det danske folketing, og regeringen lægger afgørende vægt på, at
troværdigheden omkring fastkurspolitikken fastholdes. Efter euroafstemningen i september 2000 fortsatte
fastkurspolitikken uændret inden for rammerne af ERM2-aftalen med et snævert bånd på ±2¼ pct., idet afvigelserne fra
centralkursen dog har været langt mindre end båndbredden. Rentespændet er ikke udvidet i forhold til niveauet før
udskrivningen af euroafstemningen, men er lidt højere end forventet ved et "ja" til euroen.
Fastkurspolitikken er et vigtigt instrument til at sikre lav inflation. Strategien indebærer, at euroområdets lave inflation
fungerer som et anker for de danske inflationsforventninger, og at renteniveauet helt overvejende fastlægges af ECB.
Lav og stabil inflation og rente er vigtige forudsætninger for, at virksomheder og husholdningers økonomiske
dispositioner kan foretages effektivt.
Med forslaget til finanslov for 2002 fremlægger regeringen sit første finanspolitiske udspil. Forslaget er afpasset efter
målsætningen om en stabil økonomisk udvikling og nedbringelse af den offentlige gæld og understøtter hermed også
fastkurspolitikken.
I forhold til den forrige regerings finanslovsforslag fra august 2001 er der tale om væsentlige omprioriteringer, og en
række planlagte afgiftsforhøjelser er udgået. Hovedlinien er et effektivt stop for stigninger i skatter og afgifter samt
større mulighed for frit valg mellem udbydere af offentlig service og flere ressourcer til sundhed og ældrepleje. Det
finansieres blandt andet gennem mærkbare reduktioner af puljer, subsidier og en rækk e administrative funktioner på de
forskellige ministerområder, herunder diverse råd og nævn. Desuden gennemføres en tilpasning af den danske
ulandshjælp, idet Danmark dog fortsat vil være det land i verden, som yder den største bistand i pct. af BNP.
Strukturpolitiske tiltag
De seneste 15 år er der gennemført reformer af det danske skattesystem og arbejdsmarkedspolitikken. Det har medført, at
Danmark et langt stykke af vejen har gjort op med uhensigtsmæssige strukturer, som har medvirket til en mindre stabil
økonomisk udvikling. Det betyder også, at de offentlige finanser hviler på et mere robust grundlag.
Ændringerne af skattesystemet har medført en nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst, lavere skatteværdi af negativ
kapitalindkomst, lavere selskabsskat, udvidelse af skattebaser samt større og flere grønne afgifter.
På arbejdsmarkedsområdet er den aktive arbejdsmarkedspolitik med ret og pligt aktivering udbygget og fremrykket,
ydelsesperioderne er reduceret og forskellige tilbagetrækningsordninger er reformeret eller afskaffet.
Der er fortsat brug for strukturforbedrende reformer på flere områder. På skatteområdet er det regeringens mål at sænke
beskatningen af arbejdsindkomst. Det kan medvirke til at indfri målet om en stigning i det effektive arbejdsudbud.
På arbejdsmarkedsområdet er der lagt op til en effektivisering af den aktive arbejdsmarkedspolitik med større fokus på
direkte jobkvalificerende aktiveringstilbud og flere i privat jobtræning. Formidlingen af job vil blive effektiviseret.
Samtidig skal ungeindsatsen udvides til de 25-29-årige. Et udvalgsarbejde skal klarlægge yderligere initiativer til at øge
arbejdsstyrken, som kan indgå i handlingsplanen "Flere i arbejde".
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0005.png
For at øge effektiviteten og sikre sund konkurrence på en række serviceområder, som traditionelt har været betjent af den
offentlige sektor, vil der i udvidet omfang blive givet mulighed for frit valg mellem offentlige og private udbydere af
serviceydelser.
Regeringen lægger endvidere vægt på fortsatte strukturreformer på produkt- og kapitalmarkederne med henblik på at
fremme væksten i det private erhvervsliv.
Der gennemføres allerede i 2002 flere initiativer blandt andet med henblik på at lette de administrative byrder, fremme
iværksætterkulturen, sænke de lovgivningsbestemte omkostninger samt fremme brugen af nye aflønningsformer. På lidt
længere sigt ønsker regeringen blandt andet at liberalisere el- og gasforsyningen for derigennem at mindske
erhvervslivets og husholdningernes omkostninger.
Regeringen har på en række områder nedsat udvalg, som skal komme med oplæg til den konkrete gennemførelse af de
skitserede tiltag.
• Mellemfristede målsætninger
De overordnede mellemfristede kriterier for finanspolitikken er et skattestop og en holdbar udvikling i den offentlige
gæld.
Skattestoppet indebærer som udgangspunkt, at ingen skat eller afgift, hvad enten den er fastsat i procentstørrelse eller
kronebeløb må stige. Desuden lægges et loft for den nominelle ejendomsværdiskat. Nominalprincippet for stykafgifter
og ejendomsværdiskat indebærer, at indtægterne fra disse områder stiger mindre end BNP og de offentlige udgifter, som
med de givne regler automatisk følger med op, når lønnin ger og priser stiger. Det kumulerede tab af provenu er omkring
0,3 pct. af BNP (i 2000-niveau) frem til 2005, hvilket kan indeholdes i den mellemfristede strategi samtidig med
fastholdelsen af finanspolitisk holdbarhed.
Allerede besluttede skatte- og afgiftsændringer falder uden for skattestoppet, ligesom aftalerne om kommunernes
økonomi for 2002 ikke berøres. Skatteomlægninger kan foretages inden for rammerne af skattestoppet i det omfang, de
er afstedkommet af udefrakommende beslutninger, herunder EU-regler som bortfaldet af den såkaldte 24-timers regel,
idet sådanne omlægninger ikke må indebære større skatteprovenu.
Målsætningen om holdbare offentlige finanser betyder, at fremtidige ekstra forpligtelser for den offentlige sektor skal
kunne finansieres uden senere behov for stramninger for at sikre et kontrolleret gældsforløb.
Den demografiske udvikling i retning af relativt færre erhvervsaktive og flere ældre vil på sigt medføre et betydeligt pres
på de offentlige finanser, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes. Dette pres imødegås ved at fastholde et
overskud på 2-3 pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010 med den hidtidige indretning af Særlig Pensionsopsparing.
Dermed sigtes efter samme styrke i gældsnedbringelsen som under den fo rrige regering.
Med regeringens forslag om at omlægge Særlig Pensionsopsparing fra en kollektiv til en obligatorisk, individuel
opsparingsordning sænkes niveauet for og kravet til de offentlige finanser med ca. �½ pct. af BNP fra 2001 og frem.
Dermed udgør målintervallet på mellemfristet sigt for de offentlige finanser 1�½-2�½ pct. af BNP mod tidligere 2-3 pct. af
BNP. Ændringen er alene en beregningsteknisk justering, som ikke påvirker de realøkonomis ke krav til
finanspolitikken, jf. afsnit 4.2. Justeringen indebærer imidlertid også en reel sænkelse af beskatning og marginalskat.
Der sigtes efter en stigning i den samlede beskæftigelse på 50.000 personer frem til 2005, som kan tilskrives stigende
erhvervsfrekvenser og dermed større arbejdsstyrke. Den demografiske udvikling trækker imidlertid isoleret set i retning
af faldende arbejdsstyrke. Desuden kan der ikke forventes større bidrag fra en yderligere reduktion i ledigheden, som i
øjeblikket er den laveste i 25 år.
En væsentlig del af bidraget til øget erhvervsdeltagelse vil komme fra den fremadrettede virkning af reformerne af blandt
andet overgangsydelse, efterløn og førtidspension. Men der må også forudsættes yderligere strukturforbedringer på
arbejdsmarkedet for at målet nås. I regeringsgrundlaget er der blandt andet lagt op til en effektivisering af den aktive
arbejdsmarkedspolitik med større fokus på direkte jobkvalifi cerende aktiveringstilbud og flere i privat jobtræning.
Formidlingen af job vil også blive effektiviseret. Samtidig skal ungeindsatsen udvides til de 25-29-årige og integrationen
af indvandrere på arbejdsmarkedet forbedres.
Inden for rammerne af skattestoppet og gældsnedbringelse sikrer stigningen i beskæftigelsen et yderligere finanspolitisk
råderum, som i fremskrivningen disponeres til lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004 og en begrænset årlig real vækst i
det offentlige forbrug.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0006.png
Forudsat at det fornødne råderum er tilvejebragt, vil regeringen reducere skatten på arbejdsindkomst fra 2004. I
fremskrivningen er der som en foreløbig beregningsteknisk forudsætning indregnet et beløb til lavere skat på
arbejdsindkomst på netto ca. ¼ pct. af BNP fra 2004 og frem. Den mulige størrelsesorden og sammensætningen af en
sådan sænkning af personskatterne vil blive undersøgt nærmere.
Herudover anvendes råderummet på offentlig service, især sundhed og pleje, hvorved udgifterne kan følge med
befolkningsgrundlaget og desuden rumme en vis vækst i standarder og dækningsgrader. Der forudsættes en
gennemsnitlig årlig realvækst på ca. 1 pct. i det offentlige forbrug frem til 2005. Det er i historisk sammenhæng
forholdsvis lavt og fordrer stram udgiftsstyring og klare prioriteringer inden for de økonomis ke rammer. En offentlig
real forbrugsvækst på 1 pct. frem til 2005 er uændret i forhold til den tidligere regerings målsætninger.
Skattestoppet spiller en central rolle i forhold til at realisere målsætningen, fordi det lægger op til en skarpere prioritering
af udgifterne, som medvirker til at bryde tendensen til opdrift i de faktiske udgifter i forhold til budgetterne. Med
målsætningen om fortsat gældsnedbringelse betyder skattestoppet endvidere, at usikkerheden ved eventuelle negative
afvigelser i de samfundsøkonomiske forudsætninger overføres til prioriterin gen af de offentlige udgifter frem for
beskatningen.
Der er som nævnt lagt op til en stram prioritering inden for den offentlige sektor. Finanslovsforslaget indeholder således
en styrket indsats på (amts)kommunale områder som sundhed og ældrepleje, herunder større muligheder for frit valg,
mens der på det statslige område sker en reduktion af puljer, subsidier og forskellige administrative funktioner i relation
til blandt andet råd og nævn.
Det er derudover regeringens intention at målrette og effektivisere den offentlige sektor. Det skal blandt andet ske ved
øget digitalisering, større offentlig-privat samspil og flere muligheder for frit valg for brugerne på en række offentlige
serviceområder. Samtidig forstærkes processen omkring privatisering af offentlige eller halvoffentlige selskaber,
liberaliseringen af forsyningsindustrien fortsættes, mens beskatnings- og subsidierin gspolitikken i forhold til
erhvervslivet gennemgås med henblik på at sikre en mere effektiv struktur.
•
Udsigter for den økonomiske udvikling til 2005
Danmark opfyldte i 2000 alle fire konvergenskriterier. For tre af kriterierne – renteniveau, offentlig saldo og offentlig
gæld – var marginen forholdsvis bred, mens stigningen i de danske forbrugerpriser på 2,7 pct. var tæt på
konvergenskriteriet, der er opgjort til 2,8 pct.,
jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1. Konvergenssituation i 2000.
Forbrugerpriser
1
Kapitalmarkedsrente
2
Offentlige Offentlig
saldo
gæld
(ult.)
Stigning, pct.
Danmark
EU
Eurolande
Konvergenskriteriet
•
•
2,7
2,1
2,4
2,8
Pct. p.a.
5,6
5,4
5,5
7,4
------------- Pct. af
BNP ---------
2,5
1,2
0,3
-3,0
46,8
64,4
70,2
60,0
Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).
10-årige statsobligationer.
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2001 og Danmarks Statistik.
I 2001 er inflationen i Danmark faldet mere end i eurolandene. Det skyldes især, at energi- og fødevareprisstigningerne
ikke har været så kraftige som i euroområdet. I det seneste halve år har Danmark derfor klart opfyldt konvergenskriteriet
for inflation. I den seneste 3-måneders periode (okt.-dec.), som er dækket af statistikkerne for både EU og Danmark, var
inflationen på 2,3 pct. i Danmark, mens konvergenskriteriet var p&ari ng; 3,3 pct.
Dansk økonomi ventes også i de kommende år at opfylde konvergenskriterierne med en bred margin.
Forudsætninger om udviklingen i udlandet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0007.png
Efter en kraftig fremgang især i 2000 skønnes svagere vækst i udlandet for 2001 og 2002. Afmatningen var tydelig
allerede før terrorangrebet 11. september 2001.
Væksten i udlandet ventes på den baggrund at falde fra godt 3�½ pct. i 2000 til knap 1�½ pct. i både 2001 og 2002,
jf. tabel
3.2.
Det dækker over forventninger om forholdsvist dårlige nøgletal i første halvdel af 2002, hvor virkningerne af øget
usikkerhed kan tænkes at forstærke de negative effekter på efterspørgslen, blandt andet i form af udskydelse af forbrug
og investeringer. Omvendt må de meget kr aftige lempelser af den økonomiske politik i de seneste kvartaler forventes at
give betydelige vækstbidrag på mere end et halvt års sigt, blandt andet understøttet af lave oliepriser. Især i USA er der
ført en meget ekspansiv politik, som kan slå tidligere og stærkere igennem end lagt til grund i konjunkturvurderingen.
I 2003 ventes en ganske pæn vækst i USA og EU, og en samlet vækst i udlandet på godt 2¾ pct. Herefter forudsættes
aftagende vækst frem til 2005.
Tabel 3.2. Udlandsforudsætninger.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
--------------------------- Pct. ----------------------
---
Realt BNP i udlandet (eksportvejet)
Real markedsvækst, industrivarer
Timeløn i udlandet (eksportvejet)
Tyskland, 10-årig eurorente (pct.
p.a.)
3,6
11,9
3,3
5,3
1,4
3,4
3,5
4,8
1,3
3,1
3,2
4,8
2,8
7,7
3,2
5,2
2,3
4,6
3,8
5,4
2,1
4,2
3,8
5,6
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2001, OECD og egne beregninger.
Verdenshandlen vokser erfaringsmæssigt kraftigere end de enkelte landes produktion, hvilket afspejler virkningerne af
øget international arbejdsdeling. Det er derfor forudsat, at eksportmarkedsvæksten ligger højere end væksten i
produktionen (BNP) i udlandet. Modstykket er, at importen vokser hurtigere end dansk BNP.
Blandt andet i lyset af de seneste pengepolitiske lempelser ventes renten på den 10-årige statsobligation i Tyskland at
blive 4¾ pct. i 2002 som i 2001, mens der skønnes en stigning til ca. 5¼ pct. i 2003 på grund af den ventede kraftigere
vækst. Frem til 2005 er forudsat en yderligere stigning til godt 5�½ pct.
Det dansk-tyske rentespænd for 10-årige statsobligationer har siden efteråret 2000 i gennemsnit været ca. 0,30 pct.enhed.
Det er ca. 0,15 pct.enhed mere end ventet ved deltagelse i eurosamarbejdet. Rentespændet forudsættes øget til ca. 0,60
pct.enhed frem mod 2005. Det svarer til en mérrente på omtrent �½ pct.enhed sammenlignet med skønnet ved deltagelse i
eurosamarbejdet. Det mellemfristede rentespænd er fastlagt ud fra historiske sammenhænge mellem rentespænd,
inflationsforskelle og andre forhold af betydning siden 1982, jf. Finansredegørelse 2000.
• Forløbet frem til 2005
BNP-væksten skønnes for 2001 og 2002 at blive henholdsvis 1,1 og 1,4 pct.,
jf. tabel 3.3.
Den moderate vækst skal
blandt andet ses i sammenhæng med det internationale konjunkturtilbageslag. Den svagere vækst forventes at medføre
en mindre stigning i ledigheden i 2002 fra det nuværende meget lave niveau.
Tabel 3.3. Nøgletal i konvergensprogrammet.
ESA
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Pct.
-----------------------
-----------------------
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0008.png
BNP-vækst, realt
BNP, løbende priser (mia.kr.)
BNP-deflator
B1g
B1g
3,0
1,1
1,4
2,4
1,9
1,9
1.296 1.348 1.391 1.450 1.507 1.567
3,7
2,8
1,8
1,8
2,0
2,1
Pct.
0,6
5,0
4,4
2,3
1,8
Realvækst,
1,5
1,3
1,6
-0,1
2,4
2,3
2,3
0,7
4,5
0,0
5,3
5,6
2,5
1,0
2,2
0,0
3,4
4,0
0,2
5,2
4,6
2,0
1,6
0,4
5,2
4,6
2,0
1,5
pct.
2,5
1,0
2,4
0,0
3,1
3,7
Arbejdsmarked
Beskæftigelsesvækst
Arbejdsløshed
arb.styrken.)
Do., EU-definition
Timeproduktivitet i byerhverv
Produktivitet (BNP pr. besk.)
(pct.
af
-----------------------
-----------------------
0,8
5,3
4,7
4,0
2,2
0,5
5,0
4,4
1,1
0,6
0,2
5,2
4,6
1,7
1,2
Vækstkomponenter
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Faste bruttoinvesteringer
Lagerændringer
1
Eksport
Import
P3
P3
P51
P52/3
P6
P7
-----------------
----------------
-0,4
0,6
10,7
0,2
11,5
11,2
1,1
1,7
-3,9
0,3
3,0
1,4
Vækstbidrag
Indenlandske efterspørgsel
Lagerændringer
Nettoeksport
P52/3
B11
2,3
0,2
0,6
----------------- Realvækst, pct.
----------------
0,0
0,3
0,8
1,4
-0,1
0,2
Pct.
1,9
1,9
42,9
2,9
10,7
2,1
1,9
40,1
3,2
7,1
2,3
-0,0
0,1
1,9
0,0
-0,1
af
2,1
2,0
37,6
3,4
3,5
2,0
0,0
-0,1
BNP
2,1
2,1
35,1
3,5
-0,1
Balancer og gæld
Offentlig sektors saldo
2
Do., strukturel
2
Offentlig ØMU-gæld (ultimo)
Betalingsbalancesaldo
Udlandsgæld (ultimo, netto)
------------------
-------------------
2,5
2,2
46,8
1,6
13,7
1,9
1,8
43,5
2,9
14,1
Priser, løn og rente
Forbrugerprisindeks (HICP)
Lønudvikling, privat sektor
Rente, p.a. (10-årig statsobl.)
•
Bidrag til BNP-vækst.
2,7
3,5
5,6
2,3
4,3
5,1
---------------------- Pct.
------------------------
1,6
3,8
5,2
1,9
3,9
5,6
1,6
3,8
5,9
1,6
3,8
6,1
• I 2001 og frem sænkes den offentlige sektors saldo (faktisk og strukturel) med �½ pct. af BNP som følge af omlægningen af den særlige
pensionsopsparing.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I forhold til Oktoberredegørelsen er væksten i dansk økonomi i 2002 nedjusteret en anelse – og noget mindre end for
udlandet. Det skal blandt andet ses i lyset af den høje indenlandske kapacitetsudnyttelse med betydeligt pres på
arbejdsmarkedet, og en gunstig eksportsammensætning som skønnes forholdsvis robust over for den internationale
afmatning. Desuden har muligheden for at finansiere boligkøb med korte, variabelt forrentede l ;n (fleks-lån) medført, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0009.png
privatforbrug og boligmarkedet må påregnes at reagere kraftigere på pengepolitiske lempelser end tidligere. Endelig har
privatforbruget i Danmark allerede i de foregående år foretaget den nedadgående tilpasning, som udestår andre steder.
De kraftige rentenedsættelser og det ventede internationale opsving forventes at bidrage til, at den danske BNP-vækst i
2003 stiger til 2,4 pct. Det er lavere end skønnet for BNP-væksten i EU som helhed, hvilket skal ses på baggrund af, at
vækstmulighederne i Danmark fremover er begrænset af den nuværende lave ledighed, aftalte nedsættelser af
arbejdstiden og udsigterne til en moderat vækst i arbejdsstyrken. Vækstskø ;nnet for 2003 vurderes således at ligge lidt
over de mellemfristede muligheder,
jf. boks 3.1.
Den høje vækst i 2003 indebærer en udvidelse af det skønnede såkaldte outputgab. Frem mod 2005 forudsættes
outputgabet at blive lukket, således at BNP og ledighed svarer til det anslåede potentiale.
Betragtes perioden fra 2001 til 2005 under ét, svarer væksten i BNP stort set til væksten i produktionspotentialet, dvs.
den underliggende produktivitetsudvikling, væksten i den effektive arbejdsstyrke samt væksten i den strukturelle
ledighed. Både den strukturelle og faktiske ledighed forudsættes således at svare til godt 4�½ pct. af arbejdsstyrken i 2005
(EU-definition).
I forhold til Oktoberredegørelsen er den offentlige sektors saldo nedjusteret med 0,1 pct.enhed i 2001. Det afspejler
primært den tekniske virkning af den foreslåede omlægning af den særlige pensionsordning, jf. afsnit 4, som delvist
opvejes af en markant opjustering af provenuet fra selskabsskatter.
I 2002 skønnes overskuddet på de offentlige finanser uændret 1,9 pct. af BNP. Højere udgifter som følge af stigningen i
ledigheden, lavere provenu fra selskabsskat og virkningen af den afsluttende indfasning af Pinsepakken modsvares
blandt andet af en stigning i provenuet fra pensionsafkastskatten.
Boks 3.1. Vækst i BNP og produktionspotentialet.
Væksten i BNP må forventes at udvikle sig svagere frem mod 2005 end i de sidste 8
år. Det skyldes især, at der ikke længere kan forventes samme kraftige fald i den
strukturelle ledighed, og at timeproduktiviteten i perioden 1993-2000 har ligget
noget over det historiske gennemsnit som følge af unormalt kraftig
produktivitetsvækst i 1994,
jf. tabel a.
For perioden 2001-2005 er væksten i BNP en anelse svagere end den forudsatte
fremgang i produktionspotentialet. Det afspejler, at niveauet for den faktiske
ledighed i 2001 skønnes at være lidt lavere end niveauet for den strukturelle
ledighed. Forholdene på arbejdsmarkedet styrker vækstpotentialet gennem en højere
erhvervsdeltagelse og et fortsat fald i den strukturelle ledighed. I modsat retning
trækker et fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Faldet i arbejdstiden skyldes
aftalerne om flere feriefridage samt en ændret aldersmæssig sammensætning af
arbejdsstyrken.
Tabel a. Bidrag til gennemsnitlig vækst i produktionspotentiale og BNP.
1993-2000
2001-2005
2004-2005
------------- Årlig realvækst, pct. ------------
Vækst i produktionspotentiale
2,6
1,9
2,0
Heraf bidrag fra
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0010.png
- timeproduktivitet
2,4
1,7
1,7
- strukturel ledighed
0,6
0,1
0,2
- arbejdsstyrke
-0,1
0,4
0,4
- arbejdstid
-0,3
-0,3
-0,3
Vækst i BNP
2,7
1,7
1,9
Heraf bidrag fra
- indenlandsk efterspørgsel
2,9
1,5
2,0
- lagerændringer
0,0
0,0
0,0
- nettoeksport
-0,2
0,2
-0,1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0011.png
Den gennemsnitlige produktivitetsvækst i hele økonomien udgør i forløbet 1,7 pct.
om året. Produktivitetsvæksten under ét er lavere end i den private sektor, fordi der
– rent statistisk – ikke registreres produktivitetsfremgang i den offentlige sektor.
Den forudsatte produktivitetsvækst i private byerhverv på ca. 2 pct. årligt svarer til
den historiske udvikling siden 1980.
Produktivitetsvækst i den private sektor kan ikke i sig selv forventes at styrke de
offentlige finanser på sigt, selv om produktivitetsvæksten medfører større
indkomster og dermed større offentlige indtægter i form af skatter og afgifter. Det
skyldes, at næsten alle offentlige udgifter reguleres med lønudviklingen i den private
sektor i kraft af satsreguleringen og de offentlige overenskomster. Større
produktivitetsvæk st i den private sektor kan derfor ikke finansiere den langsigtede
vækst i udgifterne til pensioner og ældrepleje.
I 2003 ventes opsvinget at føre til en forøgelse af overskuddet til 2,1 pct. af BNP, og i de efterfølgende år kan forventes
overskud i samme størrelsesorden. Overskuddene på de offentlige finanser indebærer, at den samlede offentlige
bruttogæld kan ventes reduceret til godt 35 pct. af BNP i 2005 mod knap 47 pct. af BNP i 2001.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster skønnes at blive knap 3 pct. af BNP i 2002, hvilket er det samme som
i 2001. I de efterfølgende år forudsættes overskuddet på betalingsbalancen at udgøre godt 3 pct. af BNP. De betydelige
betalingsbalanceoverskud vil – med forbehold for kursreguleringer ud over den skønnede opregulering på 50 mia.kr. i
2001 – betyde at udlandsgælden kan være afviklet i
Der forudsættes som nævnt kun mindre ændringer i ledighedsniveauet, og arbejdsmarkedet vil derfor fortsat være præget
af et vist pres i konjunkturårene. I 2003 skønnes ledigheden således ca. 0,4 pct.enhed under det beregnede niveau for den
strukturelle ledighed.
De danske timelønninger ventes på den baggrund at vokse lidt hurtigere end i udlandet i perioden 2001-2003. Det er en
fortsættelse af udviklingen gennem de senere år, hvor valutakurskorrektioner – blandt andet som følge af bevægelser i
euro-dollar forholdet – har neutraliseret virkningerne på lønkonkurrenceevnen. Det forventes ikke at ske i
konjunkturårene, hvor euroen forudsættes svagt styrket i forhold til dollar
Niveauet for den danske konkurrenceevne vurderes som holdbart set i lyset af kombinationen af høj beskæftigelse, lav
ledighed og betydelige overskud på betalingsbalancen. En mindre årrække med lønstigninger i overkanten af udlandets
har derfor været håndterbart, da det afgørende har været at forebygge en opgang i inflationen og dermed risikoen for en
løn-pris spiral.
Lønstigningerne i Danmark har ligget højt omkring 4,3 pct. i 2001. Frem mod 2005 ventes mere afdæmpede
lønstigninger, blandt andet som følge af aftagende inflation. Lønstigningerne forudsættes at svare til 3¾ pct. i 2004 og
2005. Det svarer til forudsætningerne for udlandet, og er afstemt med en gradvis lukning af outputgabet.
Stigningen i forbrugerpriserne (HICP) skønnes at falde til 1,6 pct. i 2002 efter en stigning på 2,3 pct. i 2001 og 2,7 pct. i
2000. Faldet i inflationen i 2002 kan især tilskrives negative inflationsbidrag fra energi og fødevarer. Desuden bidrager
skattestoppet til at dæmpe inflationen, i forhold til et forløb med uændrede reale afgifter.
I 2003 ventes stigningen i forbrugerpriserne at blive 1,9 pct., idet det negative inflationsbidrag fra energi bortfalder,
herunder antages priserne på olie og andre internationale råvarer m.v. at stige i 2003 som følge af det internationale
opsving. Beregningsteknisk antages omtrent uændrede råvarepriser i 2004 og 2005. Afgiftsstoppet bidrager til at trække
forbrugerprisstigningerne ned på 1,6 pct., mens nettopriserne vokser med 1,9 pct.,
jf. tabel 3.4.
Tabel 3.4. Deflatorer og prisindeks.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
--------------------------- Pct. ----------------------
---
BNP-deflator
Privatforbrugsdeflator
Forbrugerprisindeks
Do., EU-harmoniseret (HICP)
Nettoprisindeks
3,7
3,0
3,0
2,7
3,2
2,8
2,7
2,4
2,3
2,4
1,8
1,7
1,6
1,6
1,6
1,8
2,0
1,9
1,9
2,1
2,0
1,5
1,6
1,6
1,9
2,1
1,6
1,6
1,6
1,9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0012.png
Eurolandene (HICP)
2,4
2,6
1,8
1,8
-
-
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
• Finanspolitikkens aktivitetsvirkninger og de offentlige finanser
• Finanspolitikkens aktivitetsvirkninger
Det nye forslag til finanslov skønnes at indebære en førsteårs væksteffekt på ca. 0,2 pct. af BNP (finanseffekt).
Finanspolitikken giver dermed et begrænset positivt vækstbidrag i 2002, som skal ses i sammenhæng med forsinkede
afdæmpende effekter fra blandt andet Pinsepakkens tiltag i forhold til at styrke incitamentet til opsparing. Dermed er den
økonomiske politik under ét stort set aktivitetsn eutral i 2002,
jf. tabel 4.1.
For finanspolitikken i 2003 og fremover er
beregningsteknisk forudsat en omtrent neutral finanseffekt.
Finanspolitikken vurderes dermed at være velafpasset, trods nedjusterede vækstudsigter for 2002. Det skal ses i lyset af,
at kapacitetssituationen som nævnt fortsat er presset, og at de danske lønstigninger forventes at ligge noget over
udlandets i konjunkturårene. Desuden ville eventuelle finanspolitiske lempelser virke med stigende kraft i løbet af 2002
og i 2003, hvor virkningen i givet fald ville falde sammen med gennemslaget af den kraftige lempelse af pengepol
itikken og et mere usikkert positivt bidrag som følge af udskydelser af forbrug og investeringer i anden halvdel af 2001.
Tabel 4.1. Dekomponering af bidrag til BNP-vækst.
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
-------------------------------
--------------------------------
BNP-vækst
Etårig finanseffekt
Flerårige virkninger, heraf:
Økonomisk politik
- Flerårig finanseffekt
2,5
0,7
3,0
-0,5
2,8
0,1
2,1
0,3
3,2
-0,1
1,1
0,2
1,4
0,2
Pct.
2,4
-
---------------------------- Pct. enhed ------------------------
---
0,4
0,4
-0,7
-0,7
0,0
0,5
3,2
-1,3
-0,7
-0,4
0,7
3,4
-1,3
-0,4
-0,6
0,8
2,6
-1,1
-0,5
-0,5
0,2
4,1
-0,5
-0,2
-0,4
-0,4
2,0
-0,2
-0,2
-0,1
0,1
1,5
-
-
-
0,4
2,0
2
-
Opsparingsvirkninger 0,0
m.v.
Stedfundne
renteændringer
1
Andre forhold
0,1
2,0
• Den beregnede effekt af stedfundne renteændringer er opgjort som de isolerede virkninger på væksten af renteudviklingen siden 1993 og frem
til udgangen af 2001. Der er i beregningen ikke indregnet effekten af, at en stigende del af nye huslån optages som flekslån. Indregningen af en
sådan effekt vil øge de positive bidrag i 2002 og 2003.
•
Inkl. økonomisk politik.
Anm.: Den flerårige finanseffekt er virkningen af væksten fra finanspolitiske ændringer i både det pågældende og de forudgående
år. De flerårige finanseffekter er i årene 1997-2002 større og mere vækstdæmpende end de ét-årige effekter. Det skyldes, at de
stedfundne skattestigninger virker med forsinkelse.
Kilde: Egne beregninger.
I 2003 vurderes de stedfundne rentefald i sig selv at give et pænt vækstbidrag, som ikke modgås af aktivitetsbidrag fra
tidligere års finanspolitik eller af de anslåede opsparingsfremmende virkninger fra reduktionen af rentefradraget i
forbindelse med Pinsepakken fra 1998. Hvis det internationale tilbageslag får længere varighed end ventet, forventes
renterne fortsat at ligge lavt i 2003, mens eksporten stiger mindre end forudsat. Det vil først og fremmest ses på
betalingsbalancen og vækstens sammensætning, mens forventningen om en vækstfremgang fra 2002 til 2003 skønnes
forholdsvis robust.
Siden 1997 har den økonomiske politik under ét virket dæmpende på aktiviteten og dermed modgået de relativt kraftige
vækstbidrag fra renteudviklingen og andre forhold, herunder olieprisudviklingen, udlandsvækst og eftervirkningerne af
orkanen i Danmark i december 1999. Især i årene 1998 og 2000 ville væksten i efterspørgslen – og det afledte pres på
løn- og prisstigninger – have været væsentligt st&o fravær af de aktivitetsdæmpende bidrag fra den samlede økonomiske
politik.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0013.png
Dansk økonomi er grundlæggende sund og robust og dermed forholdsvist godt rustet i forhold til det konjunkturbillede,
som tegner sig. Der er pæne overskud på betalingsbalancen, som giver plads til tilpasning. Desuden er der pæne
overskud på de offentlige finanser med mulighed for at lade de automatiske stabilisatorer – dvs. lavere skatteindtægter
og større udgifter til dagpenge m.v. som følge af eventuelt lavere vækst – virke.
Overskuddet er dog ikke større end det, der i gennemsnit over konjunkturbevægelserne er nødvendigt for at sikre
finanspolitikkens langsigtede holdbarhed, jf. afsnit 6. Finanspolitiske tiltag, som alene har til formål at styrke aktiviteten,
bør derfor forbeholdes situationer med en oplagt lavkonjunktur, hvor der er højere og klart stigende ledighed og
samtidigt lav inflation. Endvidere skal der tages højde for, om Danmark er i fase med udlandet, dvs. om en sv ag
konjunktur imødegås med pengepolitiske lempelser og rentefald, som det er tilfældet i øjeblikket.
• Offentlige finanser
Der forventes i gennemsnit offentlige overskud i størrelsesorden 2 pct. af BNP i hele perioden 2001-2005,
jf. tabel 4.2.
Det ligger inden for det interval på 1�½ til 2�½ pct. af BNP, som skønnes at være foreneligt med en holdbar udvikling i
gælden.
Kommunerne er forpligtet til at have omtrentlig ligevægt mellem indtægter og udgifter, mens staten og de offentlige
fonde ventes at have overskud i hele perioden.
Det varige fald i fondenes overskud på ca. �½ pct. af BNP fra 2001 kan henføres til den foreslåede omlægning af Særlig
Pensionsordning fra en kollektiv til en obligatorisk, individuel opsparingsordning. Omlægningen vil reducere
overskuddet på de offentlige finanser med �½ pct. af BNP fra 2001 og frem, fordi beløbet efter omlægningen vil blive
betragtet som privat i stedet for offentlig opsparing i nationalregnskabet. Det beregnede skat tetryk reduceres også med
�½ pct. af BNP, fordi indbetalingerne til ordningen ikke længere vil blive opfattet som en skat. Tilsvarende opfattes de
senere udbetalinger fra ordningen heller ikke som en offentlig udgift. Faldet i skattetrykket er reelt, mens virkningen på
de offentlige finanser er rent teknisk i kraft af, at udbetalingerne på sigt ikke længere er offentlige.
Tabel 4.2. Offentlige finanser.
ESA
2000 2001 2002 2003 2004 2005
------------------- Pct. af BNP --------------
---
S13
2,5
1,9
1,9
2,1
2,1
2,1
Nettofordringserhvervelse
Offentlig sektor
1
Heraf:
- Staten
- Kommunerne
- Fonde
Offentlige indtægter
1
- heraf skatter
Offentlige udgifter
Offentlig saldo
1
Nettorentebetalinger
Primære saldo
1
ESA
B9
S1311
S1313
S1314
ESA
1,1
0,0
1,4
55,7
48,8
53,2
2,5
-1,8
4,3
0,9
0,0
1,0
54,9
48,0
52,9
1,9
-1,4
3,3
1,0
0,0
0,9
54,5
47,9
52,6
1,9
-1,3
3,2
1,4
0,0
0,7
54,0
47,6
51,9
2,1
-1,2
3,3
1,3
0,0
0,7
53,7
47,4
51,6
2,1
-1,1
3,2
1,4
0,0
0,7
53,3
47,1
51,2
2,1
-1,0
3,1
1) Fra og med 2001 sænkes størrelserne med �½ pct. af BNP som følge af omlægningen af den særlige pensionsopsparing.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Omlægningen har ingen betydning for udviklingen i statsgælden eller for de langsigtede krav til finanspolitikken.
Udviklingen i ØMU-gælden påvirkes derimod lidt, men kun fordi de offentlige fondes beholdning af statsobligationer
indgår i ØMU-gældsbegrebet,
jf. boks 4.1.
Kortsigtede bevægelser i aktiekurserne har meget begrænsede virkninger på privatforbruget i Danmark, fordi en stor del
af den danske aktieformue ejes af pensionskasser. Derimod er de offentlige finanser stærkt følsomme overfor ændringer i
aktiekurserne. Det skal ses i lyset af, at skatten på pensionskassernes aktieafkast blev sat op fra 5 til 15 pct. i 2000, mens
skatten på – det langt mere stabile – obligationsafkast omvendt blev sat ned fra 2 5 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0014.png
De kraftige aktiekursfald siden 2000 har derfor medført en svækkelse af de offentlige finanser på skønsmæssigt knap 11
og 6�½ mia.kr. i 2001 og 2002. Det er i vurderingen forudsat, at der er tale om et niveauskift i aktiekurserne, og at de vil
følge en mere normal bane i resten af fremskrivningsperioden. Aktiekursfaldet medfører dermed isoleret set et niveau-
løft i den offentlige gæld i forhold til en situation med "normale&qu ot; aktiekursstigninger, som modsvarer en fast årlig
mindreindtægt på i størrelsesorden 0,1 til 0,2 pct. af BNP.
Boks 4.1. Effekter af omlægningen af pensionsopsparingen.
En omlægning af den særlige pensionsopsparing fra en kollektiv ordning med et
betydeligt omfordelende element til en obligatorisk, individuel ordning baseret på
aktuarmæssige principper skønnes kun at have helt marginale samfundsøkonomiske
virkninger på opsparing og forbrug. Virkningerne af omlægningen er sammenfattet i
tabel a.
Tabel a. Isolerede konsekvenser af den foreslåede omlægning af Særlig
Pensionsopsparing.
2000
2003
2005
-------------- Pct. af BNP -----------------
Skattetryk
0,0
-0,5
-0,5
Offentlige finanser
0,0
-0,5
-0,5
Statens finanser
0,0
0,0
0,0
Primær offentlig saldo ekskl. fonde
0,0
0,0
0,0
Offentlig bruttogæld (ØMU)
0,0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0015.png
0,3
0,4
Statsgæld
0,0
0,0
0,0
Finanspolitisk holdbarhed
0,0
0,0
0,0
Anm.: Forudsat at omlægningen ingen nettoeffekt har på den private opsparing og
dermed forbruget.
Som nævnt reduceres den offentlige saldo med �½ pct. af BNP, hvilket modsvares af
tilsvarende højere privat opsparing. Skattetrykket falder tilsvarende, mens den
primære offentlige saldo eksklusiv fonde og dermed statsgælden er upåvirket.
Også de langsigtede krav til finanspolitikken vil være uændrede. Det skyldes, at
senere udbetalinger fra ordningen heller ikke medregnes som offentlige udgifter
(men er forbrug af privat opsparing).
Udviklingen i den offentlige gæld (ØMU-definition) påvirkes svagt af
omlægningen, fordi de offentlige fondes formue – og dermed deres beholdning af
statsobligationer – vokser langsommere (idet der er forudsat uændret
porteføljesammensætning fremadrettet). Det skyldes, at fondenes beholdning af
statsobligationer fradrages i opgørelsen af den offentlige gæld. Det skal bemærkes,
at den offentlige gæld er et brut m ikke har nogen entydig fortolkning i forhold til de
langsigtede realøkonomiske krav til finanspolitikken.
På baggrund af de historiske erfaringer kan det groft skønnes, at provenuet fra beskatningen af pensionsafkast vil svinge
med godt 1 pct. af BNP i gennemsnit med de nye regler. Det afspejler, at afkastet fra obligationer er forholdsvist stabilt,
mens ændringer i aktiekurserne giver anledning til store udsving i provenuet.
Til sammenligning har de årlige udsving på de samlede offentlige finanser været 1�½ pct. af BNP i gennemsnit i de sidste
25 år og under 1 pct. af BNP siden 1990. Aktieafkastskatten kan dermed op til fordoble udsvingene på de offentlige
finanser, og ændringerne er meget vanskelige at forudse.
De store udsving fra år til år i provenuerne fra pensionsafkastbeskatningen påvirker ikke den langsigtede holdbarhed af
de offentlige finanser og bør ikke kompenseres via ændringer i finanspolitikken, som i givet fald ville blive meget
ustabil. Udsvingene kan dog øge vigtigheden af de gennemsnitlige overskud på de offentlige finanser, så der ikke opstår
spekulation om finanspolitikkens holdbarhed som følge af tilfældige udsving.
De årlige udsving i provenuet fra forskellige typer af skatter, f.eks. pensionsafkastbeskatningen, betyder også, at det
teknisk opgjorte skattetryk (skatteindtægter i pct. af BNP) kan falde eller stige mærkbart i enkelte år på trods af
skattestoppet.
I efteråret 2001 blev de danske UMTS-licenser bortauktioneret med et samlet provenu for staten på ca. 3,8 mia.kr. Heraf
forfalder 25 pct. til betaling i 2001, mens resten betales i lige store rater over de næste 10 år. Statens DAU-saldo påvirkes
tilsvarende. I Danmarks Statistik er det valgt at indregne provenuet i nationalregnskabets opgørelse af de offentlige
finanser som en annuitetsydelse på knap 253 mio.kr. om året over de næste 20 år.
Overskuddet på de offentlige finanser i forløbet indebærer, at renteudgifterne falder som andel af BNP frem mod 2005.
Nettorenteudgifterne vil således reduceres med godt ¾ pct. af BNP fra 1,8 pct. af BNP i 2000 til 1,0 pct. af BNP i 2005.
De forudsatte overskud på de offentlige finanser indebærer desuden, at den offentlige gæld reduceres fra knap 47 pct. af
BNP i 2000 til godt 35 pct. af BNP i 2005,
jf. tabel 4.3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0016.png
Tabel 4.3. Dekomponering af ændringen i den offentlige gæld.
ESA 2000 2001 2002 2003 2004 2005
---------------- Pct. af BNP
-----------------
Offentlig gæld
Ændring i offentlig gæld
46,8
-5,9
43,5
-3,3
42,9
-0,6
40,1
-2,8
37,6
-2,5
35,1
-2,5
Bidrag til ændring i gæld
- Offentlig saldo
1
eeeeee
- heraf primær saldo
1
- heraf nettorenteudgifter
- Fondenes saldo
- Ændr. i fonde/DSP andel af
statsobl. .
- Finansielle poster m.v.
2
- Vækstbidrag
•
B1g
D41
-2,5
-4,3
1,8
1,4
-0,7
-0,8
-3,4
-1,9
-3,3
1,4
1,0
-0,9
-0,1
-1,8
-1,9
-3,2
1,3
0,9
0,2
1,5
-1,4
-2,1
-3,3
1,2
0,7
-0,1
0,5
-1,7
-2,1
-3,2
1,1
0,7
-0,1
0,5
-1,5
-2,1
-3,1
1,0
0,7
-0,1
0,5
-1,5
Fra og med 2001 sænkes tallene med �½ pct. af BNP som følge af omlægningen af den særlige pensionsopsparing.
• Denne post afspejler blandt andet indtægter fra salg af statslige aktiver (privatiseringer, nedbringelse af DSP’s formue m.v.),
betalingsforskydninger på skatteområdet, emissionskurstab m.v.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige saldo er relativt konjunkturfølsom. Det er vurderingen, at en stigning i BNP og beskæftigelsen på 1 pct.
over den trendmæssige udvikling – svarende til en udvidelse af outputgabet med 1 pct.enhed – vil forbedre de offentlige
finanser med ca. 0,8 pct. af BNP. For at korrigere for denne konjunkturafhængighed kan den såkaldte strukturelle saldo
beregnes.
Den strukturelle budgetsaldo – der angiver et skøn for de offentlige finanser renset for konjunkturernes påvirkning og
særlige poster som f.eks. aktiekursudsving – forventes teknisk set at falde med �½ pct. af BNP fra 2000 til 2001 på grund
af omlægningen af den særlige pensionsopsparing. Den offentlige saldo ventes i 2003 og 2004 at ligge lidt over den
strukturelle saldo, mens den i 2005 forudsættes at vende tilbage til sit strukturelle niveau,
jf /I>.
Tabel 4.4. Finanspolitikken 2000-2005.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
---------------------- Pct. af BNP -----------------
---
BNP, realvækst i pct.
Offentlig sektors saldo
1
(1)
Rentebetalinger
Potentiel BNP, realvækst i pct.
3,0
2,5
-1,8
3,2
1,1
1,9
-1,4
1,2
1,4
1,9
-1,3
1,7
2,4
2,1
-1,2
2,0
1,9
2,1
-1,1
1,5
1,9
2,1
-1,0
1,6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0017.png
Outputgab
Bidrag fra konjunktur (2)
Bidrag fra særlige poster (3)
Strukturel saldo
1
(1)-(2)-(3)
•
0,8
0,6
-0,3
2,2
0,6
0,5
-0,4
1,8
0,3
0,3
-0,3
1,9
0,7
0,5
-0,3
1,9
0,3
0,2
-0,1
2,0
0,0
0,0
0,0
2,1
Fra og med 2001 sænkes tallene med �½ pct. af BNP som følge af omlægningen af den særlige pensionsopsparing.
Anm.: De særlige poster omfatter primært nettorenteudgifternes afvigelse fra trend.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Skattetrykket ventes at falde med knap 1¾ pct.enhed fra 2000 til 2005,
jf. tabel 4.5.
Heraf reducerer den foreslåede
omlægning af den særlige pensionsordning skattetrykket med �½ pct.enhed.
Tabel 4.5. Sammensætning af de offentlige finanser.
ESA
2000
2001
2002
2003
2004 2005
------------------ Pct. af BNP
-------------------
Offentlig sektors saldo
1
Offentlige udgifter (udgiftstryk)
- Primære udgifter
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
- Indkomstoverførsler
- Renteudgifter
Offentlige indtægter
1
- Skatter (skattetryk)
- Personskat og AM-bidrag
- heraf ejendomsværdiskat
- Ejendomsskat
- Pensionsafkastbeskatning
- Selskabsskatter
- Obligatoriske bidrag
- Afgifter
- Renteindtægter
- Øvrige indtægter
•
D41
ESA
P32
P51
B9
ESA
2,5
53,2
49,0
25,1
1,7
17,1
4,2
55,7
48,8
25,0
0,7
1,0
0,7
2,4
2,2
17,2
2,4
4,5
1,9
52,9
49,1
25,4
1,8
17,0
3,8
54,9
48,0
25,0
0,7
1,1
0,0
3,2
1,6
16,9
2,4
4,5
1,9
52,6
49,1
25,5
1,8
16,9
3,5
54,5
47,9
24,8
0,8
1,1
0,4
2,9
1,6
16,8
2,2
4,4
2,1
51,9
48,6
25,3
1,8
16,7
3,3
54,0
47,6
24,7
0,7
1,1
0,7
2,6
1,6
16,7
2,1
4,3
2,1
51,6
48,5
25,4
1,8
16,6
3,2
53,7
47,4
24,6
0,7
1,1
0,9
2,4
1,6
16,7
2,1
4,3
2,1
51,2
48,2
25,4
1,8
16,3
3,0
53,3
47,1
24,5
0,7
1,1
0,9
2,3
1,6
16,6
2,0
4,3
Fra og med 2001 sænkes tallene med �½ pct. af BNP som følge af omlægningen af den særlige pensionsopsparing.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Desuden vil de forudsatte skattesænkninger i 2004 og 2005, som er indlagt i personskatterne, bidrage til et fald i
skattetrykket på i størrelsesordnen 0,1-0,2 pct.enhed. Skattestoppets fastfrysning af ejendomsværdiskat, vægtafgift og
punktafgifter i faste kronebeløb vil isoleret set reducere skattetrykket med knap 0,2 pct.enhed i 2005. Derimod vil
ophævelse af 24-timers reglen og de heraf forudsatte afgiftsneds&aeli g;ttelser på grænsehandelsfølsomme varer ikke
reducere skattetrykket, idet denne udefra kommende nødvendige tilpasning forudsættes finansieret.
•
Risiko, følsomhed og ændringer i skøn
Usikkerheden om den kommende tids økonomiske udvikling knytter sig især til de internationale forhold, som både kan
trække op og ned i forhold til det centrale forløb.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0018.png
Det er ikke usandsynligt, at virkningen af de stimulerende økonomisk-politiske foranstaltninger i form af navnlig serien
af rentenedsættelser og de bebudede skattelettelser i USA bliver kraftigere end ventet, både hvad angår hastighed og
styrke. Dermed kan de internationale konjunkturer vende hurtigere end lagt til grund i vurderingen. Hertil kommer, at
lagertilpasningerne må vurderes at være tilendebragt, ligesom den lavere oliepris vil stimulere efte rspørgslen i de fleste
lande.
Derudover har mange økonomier ligesom Danmark undergået strukturelle forbedringer i de senere år og befinder sig i en
fundamentalt sund position med hensyn til de offentlige finanser og betalingsbalancen og har lav inflation.
Der er også forhold, som kan trække væksten ned. Usikkerheden omkring det videre forløb af terrorbekæmpelsen og
eventuelle afledte virkninger på råvarepriser m.v. er mindre end den har været, men stadig betydelig. Samtidig står en
række lande i mellem- og lavindkomstgruppen over for finansieringsproblemer, hvortil kommer den akutte økonomiske
krise i Argentina. Desuden er Japans finansielle sektor plaget af strukturelle p roblemer.
Det må imidlertid vurderes, at den danske økonomi som følge af en stærk udgangsposition og sammensætningen af
eksporten umiddelbart står relativt godt rustet i forhold til yderligere svækkelser af den internationale konjunktur. En
svagere udvikling i den internationale efterspørgsel vil dog uundgåeligt påvirke udsigterne for produktion og
beskæftigelse herhjemme nedad. I et sådant forløb vil der imidlertid f ormentlig være modsat virkende kræfter i form af
lavere priser på råvarer og olie og lavere rente.
I forhold til sin åbenhed kan dansk økonomi derfor viser sig forholdsvis robust overfor en eventuel forlængelse af det
internationale tilbageslag. Baseret på en skønnet sammenhæng mellem international vækst og rente (Taylor regel) vil en
vækstnedgang på 1 pct. i 2003 i forhold til det forventede således kun slå igennem med 0,2 pct. på den danske vækst,
mens de offentlige finanser og betalingsbalancen svæ kkes med henholdsvis 0,1 og 0,3 pct. af BNP. Effekterne på
væksten forstærkes i sagens natur, hvis den større internationale afmatning ledsages eller er forårsaget af
råvareprisstigninger, som svækker mulighederne for pengepolitiske tilpasninger,
jf. boks 5.1.
Boks 5.1. Følsomhedsanalyse af en ændring i udlandsvæksten.
I Finansredegørelse 2000 blev der estimeret en reaktionsfunktion (en såkaldt
Taylor regel) for centralbankerne i USA og EU, som viser, at en udvidelse af
outputgabet på 1 pct.enhed typisk modsvares af en rentestigning på ca. 0,3
pct.enhed i både USA og EU. I kraft af kronens faste kurs indebærer det et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0019.png
tilsvarende fald i de danske renter. Rentefaldet betyder en større fremgang i
privatforbrug og investeringer, so m delvist modvirker virkningen på
eksporten af en svagere eksportmarkedsvækst,
jf. tabel a.
Tabel a. Ændring i udlandsforudsætninger og danske nøgletal.
2002
2003
2004
2005
Udlandsforudsætninger
Udlandets BNP-niveau.
0,0
-1,0
-0,5
0,0
Renter
-0,15
-0,23
-0,08
-0,00
Danske Nøgletal
BNP-niveau
0,0
-0,2
-0,1
0,1
Betalingsbalance, pct. af BNP
-0,1
-0,3
-0,2
0,0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0020.png
Offentlige finanser, pct. af BNP
0,0
-0,1
-0,1
0,0
Anm.: Det er antaget, at de lange renter ændrer sig i samme takt som den korte
rente. Det er desuden forudsat, at centralbankerne hos de øvrige
handelspartnere reagerer ligesom FED og ECB. Der regnes med en elasticitet
på 2 til eksportmarkedsvæksten for industrivarer, mens der for de øvrige
eksportkomponenter regnes med en elasticitet på 1.
I beregningen er det forudsat, at outputgabet i udlandet efterfølgende vender tilbage
til det tidligere niveau. Dermed vil der heller ikke være tale om en permanent
rentenedsættelse.
Overordnet set har en konjunkturbetinget lavere BNP-vækst i udlandet – som
ledsages af lavere rente – således begrænset betydning for BNP-væksten i Danmark.
Sammensætningen på væksten vil imidlertid ændres i retning af et mindre bidrag fra
nettoeksporten og et større fra indenlandsk efterspørgsel, hvorved betalingsbalancen
svækkes.
Hvis centralbankernes reaktion – og dermed rentenedsættelsen – blev udeladt i
beregningen ville virkningen på BNP være omtrent dobbelt så stor, mens effekten på
betalingsbalancen (i pct. af BNP) ville omtrent halveres.
Hvis den aktuelle vækstnedgang – f.eks. på grund af forøget usikkerhed – viser sig at være længerevarende, vil
virkningen på de offentlige finanser m.v. selvsagt være større. Bliver væksten i såvel Danmark som udlandet
eksempelvis �½ pct.enhed lavere i perioden 2002-2005 end ventet, samtidig med at renten forbliver uændret, vil de
offentlige finanser i 2005 svækkes med omtrent 1¼ pct. af BNP, og gæl lig;re knap 4�½ pct. af BNP større end forventet.
Idet den indenlandske efterspørgsel i en sådan situation vil være væsentligt afdæmpet, vil betalingsbalancen forbedres
lidt på trods af en lavere eksport,
jf. tabel 5.1.
Tabel 5.1. Virkning af �½ pct.enhed lavere vækst i Danmark og udlandet.
2002
2003
2004
2005
---------------------- Pct. af BNP -------------------
---
Betalingsbalance
Offentlige finanser
Offentlig gæld
0,1
-0,2
0,5
0,2
-0,6
1,4
0,3
-0,9
2,7
0,4
-1,2
4,4
Anm.: Reduktionen i BNP-væksten i Danmark på �½ pct.enhed er indlagt via eksogene justeringer i privat forbrug og investeringer.
Kilde: Egne beregninger.
Et samlet skøn for rentefølsomheden på de offentlige finanser er vist i
tabel 5.2.
Det fremgår, at en varig
(udefrakommende) rentestigning i Danmark og udlandet på 1 pct. (for uændret rentestruktur) vil svække de offentlige
finanser med ca. 1 pct. af BNP på 4-5 års sigt. Den samlede finanspolitiske holdbarhed påvirkes kun i begrænset omfang,
blandt andet fordi højere rente også medfører st&oslas h;rre værdi af de udskudte indkomstskattebetalinger, som er
akkumuleret i pensionskasserne som følge af, at indkomstbeskatningen af disse først sker på udbetalingstidspunktet.
Tabel 5.2. Virkning på de offentlige finanser og offentlig gæld af et rentefald på 1 pct.enhed.
2002
2003
2004
2005
---------------------- Pct. af BNP -------------------
---
Offentlige finanser
Offentlig gæld
0,1
-0,1
0,5
-1,0
0,9
-2,0
1,1
-3,2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0021.png
Kilde: Egne beregninger.
Samlet må det vurderes, at Danmark fortsat vil ligge indenfor konvergenskriterierne, selv om væsentlige forudsætninger
for prognosen ændres.
Ændringer i fremskrivningen
Afmatningen af den internationale økonomi og de tragiske begivenheder den 11. september har medført en nedjustering
af de økonomiske udsigter på kort sigt i forhold til konvergensprogrammet fra december 2000.
På mellemlangt sigt er der derimod ikke de store ændringer. Det skyldes primært, at den internationale afmatning
vurderes at blive forholdsvis kort, og at dansk økonomi i forvejen befinder sig tæt på produktionspotentialet.
BNP voksede ifølge nationalregnskabets seneste opgørelse med 3,0 pct. i 2000. Det er godt �½ pct.enhed højere end
skønnet i det forrige konvergensprogram,
jf. tabel 5.3.
Det skyldes en væsentlig højere vækst i maskininvesteringer og
nettoeksport end ventet. Den højere vækst bidrager til afvigelsen på skønnet for den offentlig gæld i pct. af BNP, men
den primære årsag til forskellen er st&oslas h;rre skattemæssige periodeforskydninger end forudsat. Omvendt blev
overskuddet på den offentlige sektors saldo mindre end ventet. Det dækker over afvigelser på både indtægts- og
udgiftssiden, herunder særligt lavere pensionsafkastskat end ventet.
Tabel 5.3. Ændringer i centrale skøn i forhold til forrige konvergensprogram.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
--------------------------- Pct. ----------------------
---
BNP-vækst
- Konvergensprogram, dec. 2000
- Konvergensprogram, jan. 2002
- Ændring
Prisinflation (forbrugerprisindeks)
- Konvergensprogram, dec. 2000
- Konvergensprogram, jan. 2002
- Ændring
Offentlig sektors saldo
1
- Konvergensprogram, dec. 2000
- Konvergensprogram, jan. 2002
- Ændring
Offentlig gæld
- Konvergensprogram, dec. 2000
- Konvergensprogram, jan. 2002
- Ændring
2,9
2,9
0,0
2,5
2,3
-0,2
1,8
1,6
-0,2
2,0
1,9
-0,1
2,0
1,6
-0,4
1,9
1,6
-0,3
2,4
3,0
0,6
1,8
1,1
-0,7
1,7
1,4
-0,3
1,7
2,4
0,6
1,6
1,9
0,3
1,7
1,9
0,1
-------------------- Pct. af BNP -------------------
---
2,7
2,5
-0,2
2,8
1,9
-0,9
2,6
1,9
-0,7
2,6
2,1
-0,5
2,7
2,1
-0,6
2,9
2,1
-0,7
-------------------- Pct. af BNP -------------------
---
48,3
46,8
-1,5
44,7
43,5
-1,2
41,8
42,9
1,0
39,2
40,1
0,9
36,8
37,6
0,8
33,7
35,1
1,4
1) De offentlige finanser ligger lavere i den nye fremskrivning, idet ændringerne netto stort set kan henføres til den tekniske virkning af
omlægningen af den særlige pensionsopsparing.
I 2001 og 2002 er væksten i BNP nedjusteret med henholdsvis 0,7 og 0,3 pct.enhed. Nedjusteringen i 2001 modsvares af
lavere vækst i den indenlandske efterspørgsel, primært i investeringerne. I 2002 kan nedjusteringen henføres til et mindre
vækstbidrag fra nettoeksporten og et større træk på lagrene. Konvergensprogrammet fra december 2000 var fra og med
2003 baseret på et strukturelt balanceret vækstforløb med &ari ng;rlige stigninger i BNP på knap 1¾ pct. I det nye
konvergensprogram skønnes en vækst i BNP i 2003 på 2,4 pct. blandt andet baseret på en forventning om forstærkede
internationale konjunkturer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0022.png
Skønnet for udviklingen i forbrugerpriserne er ligeledes påvirket af afdæmpningen af den internationale vækst. Hertil
kommer, at skattestoppet isoleret set indebærer lavere inflation, da afgifter i kronebeløb ikke længere pristalsreguleres.
Udover omlægningen af den særlige pensionsopsparing bidrager lavere provenu fra pensionsafkastbeskatning i
kølvandet på faldet i aktiekurserne til en lidt svagere udvikling på de offentlige finanser i både 2001 og 2002. I modsat
retning trækker et større selskabsskatteprovenu end ventet.
• Finanspolitisk holdbarhed
Et væsentligt element i den langsigtede strategi er at fastholde et overskud på de offentlige finanser mellem 1�½ og 2�½
pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010. Den offentlige gæld vil derved nedbringes og bidrage til at sikre robustheden
over for skiftet i befolkningens alderssammensætning i løbet af de næste 30-40 år i retning af flere ældre.
Det er først fra omkring 2010, at antallet af ældre begynder at stige kraftigt. For at kunne imødekomme det fremtidige
udgiftspres til blandt andet folkepension, ældrepleje m.v., er det derfor afgørende, at den offentlige gæld nedbringes
markant i de kommende 10 år.
Størrelsen af de offentlige overskud nu skal således vurderes i lyset af den offentlige sektors fremtidige forpligtelser.
Kravet til de offentlige finanser er genberegnet med udgangspunkt i den seneste konjunkturvurdering og et nyt forløb for
befolkningen. Beregningen viser, at der samlet skal sigtes efter et overskud på 1�½-2�½ pct. af BNP frem til 2010, når der
tages hensyn til omlægningen af Særlig Pensionsopsparing,
jf. tabel 6.1.
Tabel 6.1. Langsigtede krav til de offentlige finanser, pct. af BNP.
Nyt
grundlag
2002
Stigning i fremtidige nettoforpligtelser
Saldo i offentlige fonde
Beregnet krav til offentlig saldo inkl.
fonde
1,7
0,9
2,5
Nyt
grundlag
2003
1,6
0,7
2,3
Gennemsnit
(2002-10)
1
1,4
0,8
2,1
Målsætning for offentlig saldo
1�½ - 2�½
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Korrigeret offentlig saldo
2
Konjunkturrenset korrigeret offentlig
saldo
1,9
1,9
-0,7
-0,7
2,1
1,9
-0,2
-0,4
2,1
2,1
0,0
0,0
Anm.: Stigningen i de fremtidige nettoforpligtelser beregnes som nutidsværdien, opgjort som en annuitet, af følgende forhold: 1) De rent
befolkningsmæssige konsekvenser for de fremtidige offentlige udgifter og indtægter inkl. voksende udgifter til ældre og demografisk betingede
ændringer i beskæftigelsen. 2) Konsekvenserne af et skift i den private pensionssektor fra nettoindbetalinger til nettoudbetalinger . 3) Den
aktuelle offentlige gæld og 4) Aftagende indtægter fra selskabsskat som følge af et aktuelt højt niveau samt faldende produktion af olie og
naturgas på længere sigt. Beregningen af det nye grundlag er bl.a. baseret på nærværende konjunkturvurdering og den seneste
befolkningsprognose fra Danmarks Statistik, som isoleret set øger de fremtidige nettoforpligtelser med omkring 1 pct. af BNP i forhold til
tidligere opgørelser. I modsat retning trækker med omtrent samme størrelse to tekniske forbedringer af beregningsmetoden, som bl.a. omfatter
indregning af forventet merprovenu fra indirekte skatter af stigende transfereringer samt korrektion for, at den forventede stigning i levetiden
skønnes at reducere det aldersspecifikke træk på helbredsrelaterede offentlige serviceydelser som fx plejehjem, hjemmehjælp og
sundhedsvæsenet. Udviklingen for den private pensionssektor er genberegnet med udgang spunkt i en ny pensionsmodel.
1) Gennemsnitsberegningen er baseret på et holdbart forløb for de offentlige finanser med udgangspunkt i 2002.
2) Den korrigerede offentlige saldo angiver det beregnede krav til tilpasningen af finanspolitikken for at sikre en holdbar udvikling, hvis denne
tilpasning foretages umiddelbart, dvs. afstanden mellem den aktuelle offentlige saldo ekskl. overskuddet i de offentlige fonde og de beregnede
fremtidige nettoforpligtelser. Hvis den korrigerede offentlige saldo er præcis nul, vil den offentlige sektors intertemporale budgetbetingelse være
opfyldt, og den offentlige netto-gæ ld i pct. af BNP vil være stabil på langt sigt, givet de forudsatte regler og praksis for udviklingen i offentlige
udgifter og indtægter. Finanspolitikken vil dermed være holdbar.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0023.png
Kilde: Egne beregninger.
Kravet til de offentlige finanser kan opdeles i to komponenter. Den ene er væksten i de fremtidige nettoforpligtelser i
form af fremtidige merudgifter til ældrepleje, folkepension m.v. og merprovenu vedrørende beskatningen af stigende
pensionsudbetalinger m.v. Væksten i de fremtidige nettoforpligtelser kan skønsmæssigt omregnes til en fast årlig udgift
på 1,7 pct. af BNP i 2002. Desuden tager kravet højde for, at den del af det off entlige overskud, som hidrører fra de
offentlige fonde (på 0,9 pct. af BNP i 2002), er disponeret til højere pensionsudbetalinger fra disse fonde på længere sigt.
Omlægningen af Særlig Pensionsopsparing indebærer isoleret set en nedjustering af overskuddet i de offentlige fonde og
på de offentlige finanser af præcis samme størrelse (�½ pct. af BNP). I forhold til tidligere opgørelser reduceres kravet til
de offentlige finanser derfor med �½ pct. af BNP. Men da overskuddet på de offentlige finanser reduceres tilsvarende vil
kravene til finanspolitikken samlet set være uændrede.
Bereg ningsteknisk er målsætningen for de offentlige finanser
derfor ændret til mellem 1�½ og 2�½ pct. af BNP, mens det tidligere lå på 2-3 pct. af BNP.
Frem til 2010 kan det beregnede krav til den offentlige saldo i gennemsnit opgøres til godt 2 pct. af BNP, hvilket
understøtter det mellemfristede mål for de offentlige finanser. Målsætningen for de offentlige finanser er opstillet som et
interval på grund af den almindelige usikkerhed ved denne type beregninger.
Med finanslovsforlaget for 2002 forudses et overskud på de offentlige finanser på knap 2 pct. af BNP i 2002, såvel før
som efter korrektion for konjunkturforhold m.v. Det ligger inden for det opstillede målinterval, og finanspolitikken for
2002 er derfor på linie med de mellemfristede målsætninger (dvs. at den anses for at være holdbar). I 2003 forventes et
offentligt overskud, som ligeledes ligger inden for intervallet.
Det beregnede krav til de offentlige finanser er baseret på et grundforløb, hvor ledigheden og erhvervsdeltagelsen
fastholdes på niveauet i udgangsåret, og hvor skatteindtægterne underliggende følger udviklingen i BNP (fraset tekniske
bidrag). Med kravet om skattestop og holdbar finanspolitik giver den forudsatte stigning i beskæftigelsen frem til 2010
derfor et finanspolitisk råderum i øvrigt, som er udmøntet til lavere pers onskat og standardforbedringer af den offentlige
service.
Fremtidige nettoforpligtelser
Under forudsætning af uændrede beskæftigelsesfrekvenser – svarende til forudsætningerne i holdbarhedsberegningen –
kan det med de anvendte indtægts- og udgiftsregler anslås, at de samlede udgifter til offentlige overførsler og offentligt
forbrug øges med 7,4 pct. af BNP frem til 2035. Heraf udgør stigende udgifter til folkepension og helbredsrelaterede
offentlige udgifter hovedparten med på 5,4 pct. af BNP,
jf. tabel 6.2.
Den demografisk betingede stigning i de offentlige
udgifter topper omkring 2035, hvorefter udgiftspresset stabiliseres på omkring 5�½-6 pct. af BNP.
En del af det fremtidige demografiske udgiftspres vil kunne finansieres af beskatningen af de stigende udbetalinger fra
pensionssektoren. Nettoprovenuet herfra vil gradvist stige frem til 2040, hvorefter det vil udgøre omkring 2�½ pct. af
BNP. Hertil kommer, at de stigende udgifter til transfereringer vil modsvares af et større skatteprovenu. I modsat retning
trækker blandt andet lavere provenu fra selskabsskatter og provenuet fra olie- og gasudvindingen i Nordsø en. Samlet set
peger fremskrivningen på, at de samlede nettomerudgifter i 2035 vil toppe med omkring 4¾ pct. af BNP i forhold til
2002.
Omregnes de fremtidige nettomerudgifter til en hypotetisk årlig hensættelse, der skal til allerede nu for at kunne
finansiere disse nettomerudgifter, skal der hensættes i størrelsesorden 1,7 pct. af BNP. Her er samtidig taget højde for, at
den forudsatte stigning i produktion og prisniveau udhuler den offentlige sektors gældsbyrde. Dette permanente
opsparingsbehov genfindes i det beregnede krav til de offentlige finanser i tabel 6.1.
Tabel 6.2. Offentlige finanser på lang sigt i grundforløb, pct. af BNP.
2002 2005 2010 2020 2030 2035 2050
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0024.png
Niveau ----------- Ændring i forhold til 2002-----
--
Samlede offentlige udgifter, ekskl.
nettorenteudgifter
- Offentligt forbrug
- Sundhed og ældrepleje
- Offentlige overførsler
1)
- Folkepension
Samlede offentlige indtægter
- Skat af pensionsudbet., netto
51,3
25,5
7,4
16,6
4,4
54,5
-
112
0,0
-0,1
-0,1
0,0
0,2
-0,5
-0,1
126
1,1
0,0
0,0
1,0
1,1
-0,1
0,1
153
3,0
0,7
0,6
2,3
2,1
0,9
0,9
193
6,4
2,6
1,6
3,7
3,0
2,3
1,9
226
7,4
3,4
2,0
4,0
3,4
2,8
2,4
233
5,5
2,9
1,8
2,6
2,5
2,1
2,4
227
Pensionsformue
2)
Forudsætninger
Produktivitet (BNP pr. besk.)
Real BNP
Erhvervsfrekv., mænd (20-64 år)
Erhvervsfrekv., kvinder (20-64 år)
Erhvervsfrekvens, alle (20-64 år)
Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)
-------------------------- Pct. --------------------------
1,2
1,4
85,8
75,6
80,7
5,2
1,9
1,6
84,9
74,5
79,7
5,2
1,9
1,8
83,6
73,2
78,5
5,2
2,1
1,8
82,9
72,0
77,5
5,2
2,0
1,6
81,7
70,2
76,0
5,2
2,0
1,7
81,7
70,3
76,0
5,2
2,0
2,1
81,8
70,7
76,3
5,2
Anm.: Fremskrivningen afspejler grundforløbet for holdbarhedsberegningen for 2002, hvor ledighed og erhvervsdeltagelsen
opdelt på køn, alder og herkomst fastholdes på niveauet i udgangsåret og skatteindtægter underliggende følger udviklingen i BNP.
Ændringer i erhvervsdeltagelsen i tabellen afspejler udelukkende ændringer i befolkningens sammensætning på køn, alder og
herkomst.
1) Overførsler fra sociale kasser og fonde (ATP m.v.) er ikke medtaget.
2) Indeholder privat pensionsformue i individuelle og kollektive ordninger samt formuen i de sociale kasser
og fonde (ATP, LD m.v.).
Kilde: Egne beregninger.
I fremskrivningen forudsættes som nævnt et svagt fald i ledigheden og en styrkelse af erhvervsdeltagelsen frem mod
2010. Det indebærer, at BNP øges i forhold til grundforløbet, som holdbarhedsberegningen er baseret på. Desuden vil
trækket på overførslerne dæmpes. Indregnes disse virkninger i opgørelsen af det fremtidige udgiftspres, vil udgifterne til
offentligt forbrug og overførsle r kun stige med 4¾ pct. af BNP frem til 2035, mens stigningen i de samlede
nettoudgifter falder fra de tidligere nævnte 4¾ pct. til 2 pct. af BNP. I fremskrivningen er det som nævnt antaget, at det
finanspolitiske råderum – som skyldes øget erhvervsdeltagelse og lavere ledighed – prioriteres til lavere skat og bedre
service.
Bilag. Forudsætninger
B1. Hovedforudsætninger.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
--------------------------- Pct. ----------------------
---
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0025.png
Pengemarkedsrente
10-årig statsobligation
Pengemarkedsrente, USA
10-årig statsobligation, USA
USD/Euro
Kr./Euro
BNP-vækst, USA
BNP-vækst, Japan
BNP-vækst, EU-15
Markedsvækst
Oliepriser (USD) level
4,7
5,6
5,3
6,1
0,92
7,45
4,2
1,5
3,3
11,9
28,3
4,6
5,1
4,8
5,1
0,90
7,45
0,9
-0,6
1,7
3,4
24,5
3,6
5,2
4,8
5,0
0,92
7,46
0,5
-0,9
1,4
3,1
20,0
4,1
5,6
5,2
5,6
0,94
7,46
3,4
0,5
2,9
7,1
22,0
4,5
5,9
5,4
5,8
-
7,46
-
-
-
4,6
22,5
4,8
6,1
5,5
5,9
-
7,46
-
-
-
4,2
23,0
Rettelsesblad til Konvergensprogram for Danmark
(Ændringer i tabeller er understreget)
Side 7: Anden linie i tabel 3.1 erstattes med:
Tabel 3.1. Konvergenssituation i 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0026.png
Forbrugerpriser
1
Kapitalmarkedsrente
2
Stigning, pct.
EU
2,1
Pct. p.a.
5,4
Offentlige
saldo
Offentlig
gæld (ult.)
------------- Pct. af BNP
---------
1,1
64,4
Side 9: Første, anden og fjerde linie i tabel 3.2 erstattes med:
Tabel 3.2. Udlandsforudsætninger.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
--------------------------- Pct. ----------------------
---
Realt BNP i udlandet (eksportvejet)
Real markedsvækst, industrivarer
Tyskland, 10-årig eurorente (pct.
p.a.)
3,5
11,9
5,3
1,4
1,0
4,8
1,3
2,0
4,8
2,8
7,7
5,2
2,3
4,6
5,4
2,1
4,2
5,5
Side 9: Andet afsnit, sidste pkt.
"Frem til 2005 er forudsat en yderligere stigning til 5�½ pct."
Side 10: Linie 6, 9 og 24 i tabel 3.3 erstattes med:
Tabel 3.3. Nøgletal i konvergensprogrammet.
ESA
2000 2001 2002 2003 2004 2005
----------------------- Pct. --------------------
---
Do., EU-definition
4,7
4,5
4,6
4,5
4,6
4,6
Vækstkomponenter
Privat forbrug
P3
----------------- Realvækst, pct. ------------
----
-0,3
1,1
1,5
2,3
2,5
2,5
Priser, løn og rente
Lønudvikling, privat sektor
---------------------- Pct. ---------------------
---
3,6
4,3
3,8
3,9
3,8
3,8
Side 15: Første og sidste linie i tabel 4.1 erstattes med:
Tabel 4.1. Dekomponering af bidrag til BNP-vækst.
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
-------------------------------
--------------------------------
BNP-vækst
Andre forhold
2,5
2,0
3,0
3,2
2,5
3,1
2,3
2,8
3,0
3,9
1,1
2,0
1,4
1,5
Pct.
2,4
2,0
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0027.png
Side 20: Linie 7 i tabel 4.3 erstattes med:
Tabel 4.3. Dekomponering af ændringen i den offentlige gæld.
ESA 2000 2001 2002 2003 2004 2005
---------------- Pct. af BNP
-----------------
- Ændr. i fonde/DSP andel af
statsobl. .
-0,7
-0,4
0,2
-0,1
-0,1
-0,1
Side 21: Linie 10, 13 og 16 i tabel 4.5 erstattes med:
Tabel 4.5. Sammensætning af de offentlige finanser.
ESA
2000
2001
2002
2003
2004 2005
------------------ Pct. af BNP
-------------------
- Personskat og AM-bidrag
- Pensionsafkastbeskatning
- Afgifter
26,3
0,7
16,1
26,2
0,1
15,8
26,0
0,4
15,7
26,0
0,7
15,6
25,8
0,9
15,6
25,7
0,9
15,5
Side 26: Linie 4, 5 og 6 i tabel 5.3 erstattes med:
Tabel 5.3. Ændringer i centrale skøn i forhold til forrige konvergensprogram.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
--------------------------- Pct. ----------------------
---
- Konvergensprogram, dec. 2000
- Konvergensprogram, jan. 2002
- Ændring
2,9
3,0
0,1
2,5
2,4
-0,1
1,8
1,6
-0,2
2,0
1,9
-0,1
2,0
1,6
-0,4
2,0
1,6
-0,4
Side 31: Linie 9 og 10 i tabel 6.2 erstattes med:
Tabel 6.2. Offentlige finanser på lang sigt i grundforløb, pct. af BNP.
2002 2005 2010 2020 2030 2035 2050
Forudsætninger
Nominelt
-------------------------- Pct. --------------------------
BNP
pr.
3,0
3,6
3,7
3,9
3,7
3,7
3,8
beskæftiget
Nominelt
BNP
3,2
3,3
3,6
3,6
3,3
3,5
3,9
Side 32: Linie 10 i tabel B1 erstattes med:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462289_0028.png
B1. Hovedforudsætninger.
2000
2001
2002
2003
2004
2005
--------------------------- Pct. ----------------------
---
Markedsvækst
11,9
1,0
2,0
7,7
4,6
4,2