Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 304
Offentligt
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
7. februar 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesministeriets notat
om Kommissionens grønbog om virksomhedernes sociale ansvar og den danske regerings
høringssvar.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462282_0002.png
Notat
Til Folketingets Europaudvalg
Notat om Kommissionens grønbog om virksomhedernes sociale ansvar og den danske
regerings høringssvar.
Kommissionens grønbog har været sendt i høring hos arbejdsmarkedets parter og andre
interessenter og et resume af de indkomne høringssvar vedlægges til orientering.
Regeringens svar gør rede for den danske regerings opfattelse af EU's og virksomhedernes
roller i forbindelse med udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar (VSA) og angiver
mulige indsatsområde. Endvidere beskrives de danske initiativer på området.
Grønbog afspejler i høj grad de holdninger og tanker, der ligger bag den danske politik vedr.
virksomhedernes sociale ansvar. Det gælder bl.a. vægten på det frivillige medansvar, den sociale dialog,
brugen og udbredelsen af partnerskabsaftaler, udvikling af afrapporteringsformer mv. samt støtte til
metoder for god praksis.
Af regeringens svar på høringen fra kommissionen fremgår, at en EU-strategi med hensyn
til erhvervslivets samfundsansvar skal understøtte rammerne for, at virksomheder i højere
grad kan bruge deres samfundsansvarlige adfærd til at styrke deres konkurrenceevne og
medvirken til en bæredygtig udvikling.
Det er den danske regerings holdning, at virksomhederne naturligvis må leve op til de krav, som
international og national lovgivning stiller, og at virksomhedernes sociale ansvar må ses som et frivilligt
supplement til sådan lovgivning.
Der er således ikke tale om, at virksomhederne skal overtage ansvar fra det offentlige. Virksomhederne,
offentlige myndigheder, de sociale parter m.fl. bør indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Det er den
danske erfaring, at et sådant samarbejde kun kan etableres gennem en intens og fortsat dialog med
parterne baseret på frivillighed. Denne frivillige tilgang har der i Danmark været bred konsensus om og
opbakning til.
Der er i Danmark en lang tradition for, at arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til løsninger
angående arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål. Dermed tages der hensyn til de lokale forhold. Det er
derfor væsentligt, at udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar bygger på et partnerskab og
samarbejde mellem de sociale partnere og de offentlige myndigheder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462282_0003.png
Regeringen er af den opfattelse, at EU´s opgave i forbindelse med fremme af virksomhedernes sociale
ansvar bør være på internationalt plan at vedligeholde og udbrede den debat, der allerede er i gang i
medlemsstaterne, at medvirke til at metoder for god praksis udbredes, og at der udbredes metoder til
afrapportering, evaluering og verificering, som virksomhederne frivilligt kan vælge at bruge.
Regeringen foreslår i den forbindelse, at EU kan bidrage til at intensivere og udbrede dialogen med de
sociale parter, NGO’er og andre relevante aktører ved at etablere et forum, hvor de relevante parter kan
drøfte udviklingen af virksomhedernes samfundsmæssige ansvar.
Herudover foreslår regeringen, at EU bl.a. kan medvirke til:
1. at der sker en videnspredning om området, fx via benchmarking,
2. udarbejder indikatorer, der gør det muligt på tværs af lande at sammenligne, i hvilken grad
virksomhederne påtager sig et samfundsansvar,
3. iværksætter tværgående forskningsprogrammer
Notat
Til Folketingets Europaudvalg
Resumé af høringssvar fra arbejdsmarkedets parter og interessenter til Kommissionens
grønbog om virksomhedernes sociale ansvar
Fra arbejdsgiversiden har
DA
(Dansk Arbejdsgiverforening) og
FA
(Finanssektorens
Arbejdsgiverforening) afgivet høringssvar.
Begge organisationer er grundlæggende positive over for den debat, som Kommissionen har rejst
med grønbogen. De to organisationer gør herunder opmærksom på, at Kommissionens brug af
begrebet social ansvarlighed i en dansk sammenhæng bør oversættes med samfundsmæssigt
engagement.
Begge fremhæver, at virksomhedernes konkurrenceevne bør være udgangspunktet for enhver
diskussion om deres samfundsmæssige engagement, og at det er en nødvendig forudsætning for at
drive virksomhed, at man er engageret i medarbejdernes velbefindende og i udviklingen i det
omkringliggende samfund.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DA er af den opfattelse, at virksomhederne først og fremmest påtager sig et samfundsmæssigt
engagement ved at leve op til national lovgivning og internationalt anerkendte standarder – hertil
kommer frivillige initiativer og samarbejdsformer, der ligger ud over, hvad der lovgivningsmæssigt
stilles krav om. En større fokusering på virksomhedernes sociale ansvar vil således aldrig kunne
træde i stedet for regler og lovgivning. Begge org ioner fremhæver, at der ikke er behov for fælles
EU-lovgivning på området
DA finder, at der i grønbogen fokuseres for lidt på det offentliges rolle i forbindelse med
virksomhedernes sociale ansvar og det samspil, der bør være mellem de offentlige myndigheder og
virksomhederne. DA mener således, at enhver debat om virksomhedernes samfundsmæssige
engagement må være præget af den grundlæggende respekt for de forskelligartede roller, som
virksomheder, offentlige myndigheder m.fl. har, og at samarbejde m ellem de forskellige aktører vil
kunne være til gensidig fordel.
Endvidere fremføres det, at virksomhedernes engagement altid må finde sted på basis af
frivillighed. DA tager afstand fra forestillingen om, at der kan etableres én enkelt model, som alle
virksomheder kan anvende til at håndtere deres samfundsmæssige engagement. Det nævnes i den
forbindelse, at det naturligvis er rimeligt, at der eksisterer mulighed for at vurdere effektiviteten,
men at metoden må være op til den enkelte virksomhed.<>
Endeligt er det begge organisationers holdning, at EU kan spille en vigtig rolle som formidler af
gode erfaringer mellem virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og deres
interessenter. Herudover finder DA, at EU vil kunne spille en rolle i forhold til at sikre, at lande,
som EU-virksomheder opererer i, stiller de nødvendige samfundsmæssige rammebetingelser og
sociale grundrettigheder for sine borgere til rådighed, som gør det muligt at drive virksomhed på en
hensigtsmæssig måde i disse lande.
Fra lønmodtagerorganisationerne har
LO
(Landsorganisationen i Danmark) og
FTF
(Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) fremkommet med høringssvar. Begge
organisationer er generelt positive over for Kommissionens grønbog. De fremhæver begge det
positive i, at Kommissionen på denne måde sætter spørgsmålet vedrørende virksomhedernes sociale
ansvar på dagsordenen.
Både LO og FTF mener dog, at det er nødvendigt med en mere præcis definition af begrebet social
ansvarlighed. LO mener i den forbindelse, at grønbogen mangler overvejelser vedrørende
anerkendelse af faglige rettigheder, ligeløn og ligebehandling, som efter organisationens mening
kun berøres perifert. Derudover er begge organisationer af den opfattelse, at miljømæssige og
arbejdsmiljømæssige aspekter i højere g rad bør inddrages i begrebet. Det fremføres også, at
forebyggelse bør prioriteres højere i forbindelse med arbejdsmiljøet, således at fastholdelse bliver
en vigtig del af strategien.
FTF giver i høringssvaret udtryk for, at virksomhedernes frivillige arrangement ikke kan erstattes af
lovgivning på området, men at der er tale om et supplement til lovgivningen. Virksomhedernes
sociale engagement må således være en investering i mere end det, de i forvejen er forpligtet til i
henhold til lovgivning og overenskomstmæssige aftaler. FTF understreger samtidig, at frivillighed
er et mere effektivt redskab end tvang.
LO foreslår i høringssvaret blandt andet følgende initiativer:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Der bør udvikles et enhedsregnskab for virksomhedernes sociale ansvar på EU-niveau. Dette
bør i en opstartsfase bygge frivillighed, men LO vil ikke afvise behovet for på sigt at indføre
lovgivning på dette område. Der bør ligeledes udvikles en uvildig verifikation af de
udarbejdede regnskaber.
2. Der bør udvikles et enhedsmærke, der har udsagnskraft over alle de elementer, der er
væsentlige for forbrugerne at have kendskab til, herunder energi, ydre miljø,
menneskerettigheder, social ansvarlighed, økologi og dyrevelfærd, arbejdsmiljø og
lønmodtagerrettigheder.
3. Fælles mål og værdier skal være synlige på markedet, og det offentlige skal stille krav til
leverandørernes samfundsansvar. LO er af den opfattelse, at sociale klausuler ikke er i
modstrid med målsætningen om en effektiv konkurrence, og at man på sigt vil kunne opnå
en effektiv produktion, der samtidig bygger på samfundsmæssig ansvarlighed.
Fælles for LO og FTF er, at de understreger nødvendigheden af medarbejderindflydelse,
efteruddannelse af alle relevante aktører samt kampagneaktiviteter, der skal fremme erfaringerne
med virksomhedernes sociale ansvar.
Kommunernes Landsforening (KL) finder, at såfremt kommunale arbejdspladser inddrages i det
videre arbejde med Grønbogen, bør sprogbrugen tilpasses til at dække de forhold, der gør sig
gældende i den kommunale sektor. KL nævner, at der på det kommunale arbejdsmarked findes
mange sociale initiativer, der især udspringer af samarbejdet med lønmodtagerorganisationerne fx
aftaler om seniorpolitik, aftaler om kompetenceudvik ling, rammeaftalen om socialt kapitel,
sygdomspolitikker mm.
KL peger på, at det skal være klart for virksomhederne, hvilke fordele de har af at være socialt
ansvarlige. Omvendt har kommunerne en opgave med at sparre og bidrage med konstruktive
løsninger i samarbejde/partnerskab med virksomhederne.
Efter KL’s opfattelse bør evaluering og kontrol ikke være fokuspunktet for virksomhedernes sociale
ansvar. Benchmarking kan være et godt redskab for virksomhedernes sociale ansvar, men bør ikke
omfattes af kontrol. Små og mellemstore virksomheder påtager sig ofte et socialt ansvar, men
bruger det ikke i relation til promovering og lignende. Udgifter til fx certificering vil således kunne
fratage dem motivationen til at opføre sig so ansvarligt. EU’s rolle bør være at henlede
erhvervslivets opmærksomhed på fordelene ved at handle socialt ansvarligt og understøtte og
formidle metoder for god praksis.
De samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og Centret for ligebehandling af Handicappede
(CLH) er grundlæggende positive overfor at fremme en europæisk ramme for virksomhedernes
sociale ansvar. Der gøres imidlertid opmærksom på, at der kun kan etableres en meget overordnet
ramme, da der er store forskelle på, hvad virksomhederne har mulighed for. DSI er positive overfor
det holistiske syn, EU-kommissionen har lagt til grund for grø ;nbogen og mener, at det er et godt
redskab at arbejde videre med, men udtrykker samtidig at den brede fortolkning kan gøre det
uoverskueligt – især for mindre virksomheder – at involvere sig. DSI finder på den baggrund, at der
må etableres et EU-program til udvikling af nationale og europæiske erfaringer med
operationalisering af begrebet i samarbejde med relevante målgrupper som fx
handicaporganisationerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DSI og CLH gør gældende, at virksomhedernes sociale ansvar må bygge på frivillighed. De tager
således klart afstand fra tvang fx ved at lovgive eller kræve kvoteordninger. Konkret mener DSI, at
EU kan støtte effektive metoder til evaluering og kontrol af virksomhedernes foranstaltninger.
Offentliggørelse af virksomhedernes årsberetninger, der indeholder både økonomiske,
miljømæssige og sociale resultater, kan være en god ide. Det er imidlertid vigtigt, at der tages højde
for de bløde og kvalitative værdier. Hvis der kun tages højde for hårde og kvantitative data, vil det
indebære en risiko for, at mennesker med handicap i ordinære stillinger flyttes til stillingstyper, som
er omfattet af målingen af det sociale ansvar.
Endelig finder begge parter, at en holdningsbearbejdning må omfatte alle aktører og foregå på alle
niveauer.
The Copenhagen Center
(TCC) fremhæver, at virksomhederne samfundsmæssigt formes af
mange forskellige interessenter – ikke kun de traditionelt erhvervsorienterede, men også af
interessenter repræsenterende andre sektorer i samfundet. En fælles europæisk ramme for
udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar må derfor være meget generel og rummelig for på
konstruktiv vis at kunne rumme de faktisk værende store lligheder i de europæiske lande og tage
højde for de forskellige definitioner af virksomhedernes sociale ansvar, der findes i
medlemslandene.
Udøvelse af virksomhedernes sociale ansvar rummer et tvær-sektor samarbejde – nye sociale
partnerskaber - med offentlige myndigheder og civilsamfundet. Den fortsatte udvikling af
virksomhedernes sociale ansvar er derfor afhængig af, at de øvrige partnere I de nye sociale
partnerskaber udfylder og udvikler deres respektive roller. Ikke mindst det offentliges aktive rolle
som facilitator og inspirator af virksomhedernes sociale ansvar er det vigtigt at sikre tsat udvikling
af.
TCC forventer, at der vil ske en udvikling fra fokus på virksomhedernes frivillige involvering til en
vekselvirkning mellem på den ene side frivillighed og på den anden side tendens til offentlig
regulering. TCC peger i denne forbindelse på, at en samling og forenkling af de mange – men ikke
særligt forskellige – sæt frivillige standarder vil være ønskelig i en form, der forsat giver rum for
individuel tilpasning. De nuvær er og modeller for virksomhedernes sociale ansvar er udviklet
m.h.p. multinationale virksomheder. En "genudvikling" af koncepter og modeller på den lille
virksomheds præmisser er nødvendig.
Endelig anfører TCC, at Europa formentlig er toneangivende i udviklingen af virksomhedernes
sociale ansvar. Udviklingen I Europa kunne med fordel overføres til andre dele af verdenen fx I
forbindelse med støtte- og udviklingsprojekter. Arbejdet med menneskerettigheder kunne være en
samlende indgang på tværs af kulturer og religioner.
Forbrugerrådet
angiver i deres høringssvar, at produktionsmetoder bag de varer, der udbydes, er
blevet et stadigt vigtigere element for forbrugernes valg af varer. De forskellige former for
afrapportering, der eksisterer eller er under udvikling, er imidlertid ikke umiddelbart relevante for
forbrugerne. Forbrugerrådet er derfor enig med grønbogens konklusion om, at følgerne af
virksomhedernes sociale indsats ikke er begrænset til virksomhedern e selv, men også vil berøre
virksomhedernes økonomiske samarbejdspartnere. Der er således behov for uafhængige tredieparter
kontrollerer de informationer, der offentliggøres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forbrugerrådet finder endvidere, at EU kan spille en vigtig rolle ved at skabe et fora, hvor de
forskellige interessenter kan aftale regler og rammer for håndteringen af det sociale ansvar,
herunder i forhold at støtte foranstaltninger til fremme af mærkede varer, herunder gøre sociale
mærkninger og miljømærkninger mere effektive.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462282_0008.png
Europa-Kommissionen
CSR Green Paper Consultation
Rue de la Loi 200
B - 1049 Bruxelles
Belgien
Den danske regerings høringssvar vedr. Kommissionens grønbog om virksomhedernes sociale
ansvar
Kommissionen har forelagt en grønbog vedrørende "Fremme af en europæisk ramme for
virksomhedernes sociale ansvar." Den danske regering ønsker i den anledning at komme med følgende
høringssvar.
Den danske regering støtter den generelle europæiske indsats for at fremme og stimulere
virksomhedernes sociale ansvar. Udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar har gennem en årrække
været på dagsordenen i Danmark. Det er derfor positivt, at diskussionen om virksomhedernes sociale
ansvar nu også er taget op på europæisk plan, og det er den danske regerings håb, at danske erfaringer
vil kunne bidrage til at kvalificere den fremtidige europæiske debat på området.
Grønbogen definerer begrebet virksomhedernes sociale ansvar bredt. I en dansk sammenhæng har
virksomhedernes sociale ansvar især drejet sig om udviklingen af det rummelige arbejdsmarked – en
trebenet strategi om forebyggelse, fastholdelse og integration. Man skal således være opmærksom på, at
Grønbogens anvendelse af begrebet "virksomhedernes sociale ansvar" i realiteten omhandler
"virksomhedernes samfundsmæssige ansvar". <>
Den danske regering finder det rigtigt at se de forskellige områder for virksomhedernes
samfundsmæssige ansvar i en sammenhæng. Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar omfatter et
bredt spekter af emner, herunder f.eks. miljøpåvirkninger, det rummelige arbejdsmarked, etiske hensyn
mv. Den brede opfattelse ligger i tråd med den internationale udvikling på området.
Det er imidlertid vigtigt, at man i den konkrete udmøntning holder sig for øje, at der er tale om
forskellige områder med deres egne forudsætninger og dynamik – f.eks. miljøområdet versus det
rummelige arbejdsmarked. I forhold til den enkelte virksomheds konkrete arbejde med social
ansvarlighed må der tages hensyn til forskelle i virksomhedernes størrelse mv., og det bør derfor være
muligt for de enkelte virksomheder at arbejde med de ter af virksomhedernes samfundsmæssige ansvar.
Kommissionens grønbog afspejler de holdninger og tanker, der ligger bag den danske politik vedr.
virksomhedernes sociale ansvar. Det gælder bl.a. vægten på det frivillige medansvar, den sociale dialog,
brugen og udbredelsen af partnerskabsaftaler, udvikling af afrapporteringsformer mv. samt støtte til
metoder for god praksis.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU´s rolle
Den danske regering støtter det nødvendige i at opbygge en dynamisk, konkurrencedygtig og
sammenhængende vidensbaseret økonomi, som det blev formuleret i Lissabon. Regeringen anerkender
i den forbindelse den rolle, som virksomhedernes sociale ansvar har for en fortsat positiv europæisk
økonomisk udvikling.
Regeringen er af den opfattelse, at EU´s opgave i forbindelse med fremme af virksomhedernes sociale
ansvar bør være på internationalt plan at vedligeholde og udbrede den debat, der allerede er i gang i
medlemsstaterne, at medvirke til at metoder for god praksis udbredes, og at der udbredes metoder til
afrapportering, evaluering og verificering, som virksomhederne frivilligt kan vælge at bruge.
Der findes i dag mange forskellige former for afrapporteringer, regnskaber mm. Ikke mindst af hensyn
til virksomhedernes muligheder for at synliggøre deres indsats også på internationalt plan, ville det være
hensigtsmæssigt, om man kunne udvikle mere ensartede principper for afrapporteringer mm. EU kan
således spille en væsentlig rolle for udviklingen af fælles værktøjer og retningslinier for afrapportering,
der kan hjælpe virksomhederne med at udarbejde en afrapportering, der tager hensyn til
forskellighederne indenfor Europa, herunder tager hensyn til et europæisk arbejdsmarked, der
indeholder store regionale forskelle. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det er den danske regerings
opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt med EU-lovgivning på området.
Subsidaritetsprincippet bør være et centralt omdrejningspunkt i debatten om virksomhedernes sociale
ansvar. Det er den danske regerings opfattelse, at virksomhederne i samarbejde med lønmodtagerne og
andre relevante aktører, skal udvikle og udbrede virksomhedernes sociale ansvar. En proces hvor de
sociale parter har en meget væsentlig rolle at spille.
Der er i Danmark en lang tradition for, at arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til løsninger
angående arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål. Dermed tages der hensyn til de lokale forhold. Det er
derfor væsentligt, at udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar bygger på et partnerskab og
samarbejde mellem de sociale partnere og de offentlige myndigheder.
Udviklingen og udbredelsen af det sociale partnerskab er i Danmark bl.a. understøttet ved oprettelsen
af de lokale koordinationsudvalg på kommunalt niveau. De lokale koordinationsudvalg for den
forebyggende arbejdsmarkedsindsats er sammensat med bred lokal repræsentation, herunder lokale
repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, kommuner, læger m.fl. Udvalgene er således et godt
omdrejningspunkt for den lokale indsats. Det forudsætter naturligvis, at samtlige parter går ind i
udvalgene med en konstruktiv og positiv holdning og kan se fordelene ved at samarbejde.
Koordinationsudvalgene har mange steder stået for udviklingen af partnerskabsaftaler, dvs.
frivilligt forpligtende samarbejde mellem typisk en kommune og en virksomheds ledelse og
medarbejdere.
Partnerskabsaftaler har været og er et vigtigt redskab i den danske indsats på området. Det er imidlertid
den danske erfaring, at partnerskabet må udtrykke såvel de enkelte partneres særlige ansvar som det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fælles ansvar for at løse opgaven. Partnerskabet må beskrive i fællesskab, hvilke fælles problemstillinger,
der omfattes af samarbejde, og partnerskabet må udmønte sig i en aftale om konkrete mål og midler.
På europæisk plan kan EU bidrage til at intensivere og udbrede dialogen med de sociale parter, NGO’er
og andre relevante aktører ved at etablere et forum, hvor de relevante parter kan drøfte udviklingen af
virksomhedernes samfundsmæssige ansvar. De sociale parter og andre aktører på europæisk plan vil her
kunne spille en central rolle i forhold til at give input i processen og bidrage til formidlingen af de gode
erfaringer, som frem . En sådan proces ville naturligvis også skulle omfatte ansøgerlandene.
EU kan også positivt bidrage til udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar ved at fremhæve god
praksis og erfaringer. Det er regeringens opfattelse, at fremhævelse af det gode eksempel er fremmende
for en konstruktiv og frugtbar udvikling af virksomhedernes sociale ansvar. Ligeledes bør evalueringer
af virksomhedernes sociale ansvar bygge på lokale behov og muligheder. At skabe fælles
værktøjer/mærkninger er en proces, der bør gennemf&osl ash;res med inddragelse af relevante aktører
på området.
Virksomhederne og det sociale ansvar
Enhver diskussion om virksomhedernes sociale ansvar bør tage udgangspunkt i virksomhedernes
konkurrenceevne. Virksomhedernes konkurrenceevne er imidlertid afhængig af deres engagement i
medarbejdernes velbefindende og udviklingen i det omkringliggende samfund. Sikring af
medarbejdernes sundhed og sikkerhed, forebyggelse af nedslidning og andre skader er en væsentlig
forudsætning for at modvirke udstødning og fastholde eller &osl ash;ge arbejdsstyrken. Også
virksomhedernes tilbud om familievenlige ordninger – i forhold til såvel mænd som kvinder, ældre som
yngre – har indflydelse på virksomhedernes muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret
arbejdskraft. Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar må således ses som en investering i deres
fremtidige muligheder på markedet.
Som tidligere nævnt, er det afgørende, at udmøntningen af virksomhedernes sociale ansvar foregår i et
samarbejde mellem de relevante aktører. Det er derfor også nødvendigt, at der i højere grad fokuseres
på de offentlige myndigheders rolle i samspillet med virksomhederne. Virksomhedernes sociale ansvar
kan således ikke ses isoleret fra de lovgivningsmæssige og andre typer af rammebetingelser – og kan
naturligvis ræde i stedet for sådan lovgivning og rammebetingelser - som de offentlige myndigheder
stiller til rådighed for virksomhederne. Det offentliges rolle i forbindelse med virksomhedernes
samfundsansvar er som nævnt at opstille rammebetingelser, der kan understøtte aktørernes
handlemuligheder, så virksomheder i højere grad kan bruge deres samfundsansvarlige adfærd til at
styrke deres konkurrenceevne og medvirke til en bæredygtig udvikling. Et aspekt heri kan være at sikre
troværdig information, gennemsigtighed og overskuelighed for forbrugere og interessenter.
Det er den danske regerings holdning, at virksomhederne naturligvis må leve op til de krav, som
international og national lovgivning stiller, og at virksomhedernes sociale ansvar må ses som et frivilligt
supplement til sådan lovgivning.
Der er således ikke tale om, at virksomhederne skal overtage ansvar fra det offentlige. Virksomhederne,
offentlige myndigheder, de sociale parter m.fl. bør indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Det er
vigtigt at understrege, at hver aktør har en særlig rolle og et særligt ansvar. Det er f.eks. på den enkelte
arbejdsplads, at arbejdsmiljøet sikres, sygefraværet begrænses og nye medarbejdere bydes velkommen.
Tilsvarende har regering og offentlige myndigheder et ansvar for en rammelovgivning og aktiv hjælp til
virksomhederne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der må således fokuseres på de områder, hvor virksomhederne kan bidrage til en mere kvalificeret og
effektiv opgavevaretagelse, og det bør fremhæves, at den offentlige sektor og virksomhederne kan have
gensidig fordel af et samarbejde om udviklingen af virksomhedernes samfundsmæssige ansvar – et
samarbejde, der bygger på gensidig respekt for hinandens opgaver og de betingelser, de udføres under.
Det er den danske erfaring, at et sådant samarbejde kun kan etableres gennem en intens og fortsat
dialog med parterne baseret på frivillighed. Denne frivillige tilgang har der i Danmark været bred
konsensus om og opbakning til. Det er således den danske regerings opfattelse, at kvoteordninger og
lignende i en dansk sammenhæng ikke vil være hensigtsmæssigt for udviklingen af virksomhedernes
sociale ansvar.
I dansk sammenhæng er social ansvarlighed ikke i overvejende grad begrænset til store virksomheder
som Kommissionen fremfører i pkt. 23. En ny undersøgelse fra november 2001 udarbejdet af SFI
(Socialforskningsinstituttet) fremhæver blandt andet det faktum, at små virksomheder målt i forhold til
antal ansatte fastholder langt flere medarbejdere med langvarig sygdom/nedsat arbejdsevne end store
virksomheder. I forbindelse med virksomhedernes socia le ansvar er det væsentligt at huske, at mange
mindre virksomheder har en lang tradition for udøve socialt ansvar på det lokale plan. De kan
imidlertid være tilbageholdende med hensyn til at dokumentere og formidle deres indsats til deres
interessenter – herunder evt. at anvende tiltagene som konkurrenceparameter.
Regeringen finder det afgørende, at en EU strategi sætter fokus på at inddrage SMV’er og tager hensyn
til de særlige barrierer, problemer og muligheder, som de små og mellemstore virksomheder står
overfor.
Den danske regering er enig med Kommissionen i, at livslang læring er et vigtigt element for den
enkelte virksomhed, hvis den skal kunne tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Derudover
er en ansvarlig ansættelsespraksis også afgørende, hvis målene i den europæiske beskæftigelsesstrategi
om at mindske arbejdsløsheden, øge beskæftigelsesfrekvensen og bekæmpe social udstødelse skal nås.
S&ari ng;danne foranstaltninger eksisterer allerede i Danmark gennem frivillige overenskomster mellem
arbejdsmarkedets parter.
Det er i den forbindelse vigtigt, at det præciseres, at der er fordele forbundet med f.eks. en mangfoldig
ansættelsespraksis. Forskelle - det være sig mht. til køn, alder, etnisk baggrund mm. – må også betragtes
som en ressource, der fører til merværdi for virksomheden. Nødvendigheden af et sådant engagement
er ikke nyt, men er i de senere år blevet mere tydelig på grund af blandt andet demografiske æn r og den
øgede globalisering.
Mulige indsatsområder
En EU-strategi med hensyn til erhvervslivets samfundsansvar skal understøtte rammerne for, at
virksomheder i højere grad kan bruge deres samfundsansvarlige adfærd til at styrke deres
konkurrenceevne og medvirken til en bæredygtig udvikling.
Den markedsmæssige tilgang på området er relativ ung, og der er behov for en løbende udvikling af
den viden og de redskaber, der gør det muligt at lade markedet trække udviklingen i retning af et
erhvervsliv, der i øget grad tager et samfundsansvar.
Man kan forestille sig eventuelle mulige indsatsområder, hvor EU initiativer kan give en merværdi til
processen ved hjælp af formidling af øget viden og kompetence på området. Dette kan f.eks. opnås via:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Videnspredning om området, f.eks. via benchmarking og sammenligning af initiativer
internationalt og på tværs af medlemslandene med henblik på at formidle og udveksle best
practice. Dette kunne i særligt grad gøres med fokus på SMV’er.
Det kunne overvejes at udarbejde indikatorer, der gør det muligt på tværs af lande at
sammenligne, i hvilken grad virksomhederne påtager sig et samfundsansvar. En udfordring i et
sådant arbejde er at definere indikatorer, der ikke bliver misvisende som følge af forskelle i
nationale love og regelsæt eller forskelle i regionale socio-økonomiske forhold. En indsats fra
Kommissionen med hensyn til en frivillig benchmarking af virksomhede rnes samfundsansvar
vil kunne bidrage med en væsentlig merværdi.
Uddannelse og efteruddannelse af ledere og medarbejdere. I dag fokuserer uddannelser
hovedsageligt på økonomiske betragtninger med risiko for at nedtone værdier og holdningers
betydning i virksomhedsdriften. Virksomhedernes aktive tilgang til deres samfundsansvar stiller
nye krav til de ansatte, hvis området skal håndteres effektivt og på en måde, der kan være
gavnlig for virksomhedens markedsposition. Det synes således også vigtigt, at håndteringen af
virksomhedernes samfundsansvar forankres i virksomhedernes øverste ledelsesniveau og i de
forskellige rapporterings-, styrings- og ledelsessystemer, virksomheden anvender. Det skal i
denne forbindelse understreges, at uddannelses/efteruddannelses-aktiviteter bør rettes mod
såvel ledere, medarbejdere og tillidsvalgte. Ikke mindst parterne kan bidrage til en øget viden
om og fokus på virksomhedernes sociale ansvar gennem deres udbud af efteru
ddannelsesaktiviteter i forhold til medlemmer og tillidsrepræsentanter.
Tværgående forskningsprogrammer – herunder økonomisk forskning, der kan øge indsigten
mht. den værdibaserede konkurrence, f.eks. ved at blotlægge markedsområder, hvor der er
udviklingspotentiale i denne retning.
Forbedret markedskommunikation/oplysning – f.eks. ved at integrere samfundsansvarlige
hensyn i forbrugerinformationen.
Understøtte mulighederne for at opkvalificere efterspørgslen hos virksomhedens primære
interessenter f.eks. kunder, investorer m.fl. under hensyntagen til forskellene i
medlemslandene.
Fokus på SMV’ers mulighed for at påtage sig deres samfundsansvar.
•
•
•
•
•
•
Danske initiativer på området
I det følgende vil danske tiltag med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar blive beskrevet, således at
det kan tjene til inspiration for andre.
Der gøres dog opmærksom på, at den danske regering for tiden overvejer mulighederne for at
sammenlægge visse centre, råd og udvalg på det socialpolitiske område med beslægtede
arbejdsmarkedspolitiske centre, råd og udvalg med henblik på at sikre hensigtsmæssige rammer for
indsatsen vedrørende virksomhedernes sociale ansvar.
Udbredelse af den sociale dialog
The Copenhagen Centre
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
The Copenhagen Center (TCC) blev etableret i 1998 som en international institution med
udgangspunkt i den danske kampagne for virksomhedernes sociale ansvar. Centret arbejder for at
fremme udviklingen af partnerskaber for socialt ansvar, såvel politisk som praktisk, med særligt fokus
det rummelige arbejdsmarked i Europa. TCC har bl.a.:
•
Udviklet en meget anvendt analyse af nye sociale partnerskaber i Europa samt et 3-årigt bredt
anerkendt, tværnationalt udviklingsprojekt om lokale partnerskaber i Europa,
•
Oprettet et uformelt netværk af ministre i Europa og analyseret regeringernes rolle i fremme af
nye sociale partnerskaber i 7 europæiske lande
•
Stået bag en henvendelse fra 19 europæiske toperhvervsledere til EU’s stats- og regeringschefer
(topmødet i Lissabon). Henvendelsen blev anledningen til EU-kommissionens beslutning om at
udvikle en officiel politik vedrørende virksomhedernes sociale ansvar
•
Igangsat en 5-årig europæisk kampagne om virksomhedernes sociale ansvar sammen med to
ledende europæiske virksomhedsnetværk. Kampagnen støttes af EU-kommissionen.
•
Sammen med University of Cambridge og International Business Leaders Forum forestået
oprettelsen af et efteruddannelsesprogram i tværsektorielt partnerskab. Programmet retter sig mod
alle sektorer i samfundet, og er designet til at udvide forståelsen for partnerskabsbegrebet på det
strategiske og praktiske niveau.
Rådet for den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats
Rådet for den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats, bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, De Samvirkende Invalideorganisationer,
ministerier og kommuner, har som opgave at styrke og understøtte arbejdet med at udvikle et mere rummeligt arbejdsmarked. Arbejdet skal sikre, at der bliver
plads til så mange som muligt på de danske arbejdspladser, også til dem, der ikke har en fuld arbejdsevne.
Rådet er vejledende for ministeren i politiske tiltag, der vedrører den arbejdsmarkedsrettede socialpolitik. Derudover opsamler og vidensformidler Det Sociale
Råd lokale erfaringer for arbejdet mod et mere rummeligt arbejdsmarked.
De lokale koordinationsudvalg
Koordinationsudvalgene, der er etableret på lokalt niveau, skal bidrage til at samordne og udvikle den lokale forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Formålet
med udvalgenes arbejde er at sikre, at så mange som muligt fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet. Udvalgene skal således medvirke til at øge
beskæftigelsesmulighederne for personer, der er ved at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller personer, der ikke eller ku n vanskeligt kan opnå
beskæftigelse på almindelige vilkår.
Medlemmerne af koordinationsudvalgene kommer fra de involverede kommuner, lokale repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, lægerne,
invalideorganisationer og repræsentanter for arbejdsformidlingen.
Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere
Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere består af 15 topledere fra private og offentlige
virksomheder. Formålet er at fremme debatten om virksomhedernes sociale ansvar, rådgive Ministeren
og inspirere virksomheder til at tage initiativer på dette område. Det Nationale Netværk af
Virksomhedsledere tog i 1997 initiativ til at oprette 5 regionale netværk, som på regional plan arbejder
med virksomhedernes soci ale ansvar.
Initiativer, projekter og kampagner
Virksomhedspuljen
Fra virksomhedspuljen kan der ydes økonomisk støtte til projekter og initiativer, der udvikler
virksomhedernes sociale ansvar og det rummelige arbejdsmarked. Projekterne dækker en bred vifte af
tiltag fra beskæftigelsestiltag over for arbejdsløse, arbejdsfastholdelse og forebyggelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Netværksprisen
Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere uddeler en årlig pris til henholdsvis en privat og offentlig
virksomhed som har vist et særligt socialt ansvar. Prisen, som første gang blev uddelt i 1999, bliver
overrakt ved et arrangement hvor Ministeren holder åbningstalen, og hvor Hendes Kongelige Højhed
Prinsesse Alexandra overrækker priserne.
Kampagnen "Giv plads"
I september 2001 begyndte en landsdækkende kampagne vedrørende det rummelige arbejdsmarked.
Kampagnen "Giv plads" inkluderede tv-spots og det fokuserede på den vigtige rolle de enkelte
arbejdspladser spiller, samt det nødvendige samspil mellem relevante aktører såsom de lokale
myndigheder og de sociale parter.
Vejledningstjenesten for integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet
Hovedopgaven for Vejledningstjenesten er at deltage i en dialog og vidensudveksling med private og
offentlige virksomheder, offentlige myndigheder og interesserede organisationer, så høstede erfaringer
og lokal viden kommer ud til en bredere kreds. Vejledningstjenesten beskæftiger sig med alle aspekter af
arbejdsmarkedet – projekter på den enkelte virksomhed, lokale og regionale initiativer, samspil mellem
offentlige myndighe det private erhvervsliv – alt hvad der rører sig i krydsfelterne mellem de forskellige
parter i integrationsprocessen på arbejdsmarkedet.
Bestyrelseskulturen i Danmark
Projektet sætter fokus på bestyrelseskulturen i danske virksomheder og fremme en professionel og
internationalt orienteret bestyrelseskultur. Projektet tager udgangspunkt i diskussionen om Corporate
Governance, der drejer sig om den måde virksomheder ledes og kontrolleres på. Heri indgår elementer
som miljø, etik, socialt ansvar og andre udefrakommende krav til virksomheden. I arbejdet indgår også
spørgsm&ar ing;let om virksomheders etiske og sociale værdier og forholdet til øvrige interessenter
(stakeholders).
Etiske aspekter af genteknologi
I 1999 udkom debatoplægget "De genteknologiske valg", som i foråret 2000 blev fulgt op af den
daværende erhvervsministers redegørelse til Folketinget om etik og genteknologi. Redegørelsen blev
efterfølgende udmøntet som en fireårig BioTIK-handlingsplan.
Handlingsplanen sætter fokus på de etiske aspekter af både forskning i genteknologi og virksomheders
anvendelse af genteknologi, særligt på plante- og fødevareområdet. Der er især på plante- og
fødevareområdet en udbredt skepsis i befolkningen over for at anvende genteknologi. Det gælder især,
hvis der ikke kan påvises andre positive effekter end lavere omkostninger og bedre konkurrenceevne.
Derfor er de t nødvendigt at inddrage etiske hensyn i vurderingen af de nye anvendelser, som
udviklingen på det genteknologiske område giver mulighed for.
Afrapporteringer, væ rktøjer og evalueringer
Det Sociale Indeks
Det Sociale Indeks er et selvevalueringsværktøj, der kan anvendes af alle offentlige og private
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomheder. Det indeholder en række udsagn om socialt ansvar - både om forebyggelse, om
fastholdelse og om at være rummelige i forhold til omverdenen. Netop fordi indekset kommer godt
rundt om emnet, er værktøjet anvendeligt på alle arbejdspladser. Virksomheder, der ikke kender så
meget til emnet på forhånd, kommer til at diskutere nye temaer o g virksomheder, der kender til
området, kan anvende redskabet til at forbedre sig på udvalgte områder. Én af styrkerne ved værktøjet
er, at medarbejdere og ledere indgår i en dialog om det sociale ansvar. Det Sociale Indeks er samtidig et
redskab til at måle det sociale ansvar. Fra 2001 er det i den enkelte virksomhed blevet muligt at få
værdien af Det Sociale Indeks kontrolleret af et uvildigt verifikator-team. Såfremt virksomheden
opn&ari ng;r et tilfredsstillende resultat, opnår den i en 3-årig periode retten til at anvende logoet, der
symboliserer, at det er en socialt ansvarlig virksomhed.
Det Socialetiske regnskab
Det socialetiske regnskab er en opgørelse, der måler i hvilken udstrækning en organisation lever op til
en række værdier, der er aftalt med dens væsentligste interessenter.
Selve regnskabet er en periodisk afrapportering, som det finansielle regnskab. Det er imidlertid den
proces, som gennemføres i forbindelse med regnskabet, der er helt central. Et socialetisk regnskab er
baseret på vedligeholdelsen af en systematisk dialog omkring værdier mellem repræsentanter for
virksomheden og repræsentanter for – i princippet – alle de interessenter, som berører og berøres af
virksomhedens beslutninger.
Årbøger om virksomhedernes sociale ansvar
Socialforskningsinstituttet udgiver en række årbøger, som skiftevis belyser virksomhedernes og
medarbejdernes holdning til det sociale engagement. Rapporterne følger udviklingen på
arbejdsmarkedet på en lang række områder.
Indikatorer for udviklingen i det rummelige arbejdsmarked
I regi af Det Sociale Råd udgives der en årlig status, der viser udviklingen i det rummelige
arbejdsmarked gennem en række indikatorer, bl.a.:
•
•
•
•
udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen fordelt på køn, alder og oprindelsesland
udviklingen af langvarige kontanthjælpsmodtagere
udviklingen i antallet udlændinge som modtager overførselsindkomster, fordelt på
oprindelsesland og varighed, samt hvor mange der kommer i beskæftigelse
udviklingen i virksomhedernes sociale ansvar, herunder antallet af personer som er ansat på
særlige vilkår og virksomhedernes og medarbejdernes indsats for at fastholde allerede
beskæftigede personer på arbejdspladsen.
Sociale klausuler
Den daværende regering og Kommunernes Landsforening lancerede i december 2000 hjemmesiden
www.socialaftaler.dk. På denne hjemmeside kan medarbejdere i kommuner og andre offentlige
myndigheder udveksle erfaringer med sociale klausuler. Siden rummer også en række nyttige værktøjer,
der gør det lettere at komme i gang – herunder en Kontrakt-automat, der på baggrund af brugerens
svar på en række sp&o rgsmål giver et forslag til en tekst, der kan indgå direkte i udbudsmaterialet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Etikdatabasen
I foråret 2002 igangsættes en Etik Database på Internettet. Formålet med Etik Databasen er at forsyne
den enkelte forbruger med troværdige oplysninger om produkter og deres produktionsforhold ved at
opsøge en enkelt portal i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser.
Formålet med Etik Databasen er dels at give virksomhederne mulighed for at profilere sig på etiske
parametre over for fremtidige ansatte, forbrugerne, konkurrenter og investorer, og dels at forbrugerne
kan søge oplysninger om virksomhedernes samfundsansvarlighed, før de handler.
Deltagelse i Etik Databasen er frivillig for virksomhederne. Oplysninger kontrolleres af en uvildig part
(revisor eller advokat). Omkostningerne ved deltagelse i Etik Databasen afholdes af virksomhederne.
Etik i erhvervslivet
Projektet rummer fire elementer:
•
En undersøgelse af de vigtigste globale tendenser, som må forventes at påvirke danske virksomheder
og sætte rammerne for erhvervslivets arbejde med etik/etiske retningslinier i de kommende år
•
En undersøgelse af danske virksomheders arbejde med etik/etiske retningslinier, herunder hvorfor
virksomhederne arbejder med etik, og hvorledes de bruger etik som en konkurrenceparameter
•
En vurdering af de udfordringer, muligheder og problemer som dansk erhvervsliv – og særligt
mindre og mellemstore virksomheder – står overfor i forhold til arbejdet med etik/etiske retningslinier
•
Nogle bud på relevante initiativer, der kan understøtte erhvervslivets arbejde med etik.
Supplerende beretninger i årsregnskabsloven
Den 22. maj 2001 vedtog Folketinget en ny årsregnskabslov (Lov om erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab mv.), som trådte i kraft den 1. januar 2002.
I den nye årsregnskabslov er det erkendt, at det finansielle regnskab ikke er tilstrækkeligt til
at dække alle relevante behov. Det er nødvendigt også at dække interessegruppernes bredere
informationsbehov om virksomheden.
Derfor åbnes der for, at virksomhederne kan offentliggøre supplerende beretninger som en
del af årsrapporten. Supplerende beretninger kan blandt andet omfatte beretninger om
samfundsmæssigt ansvar eller etik.
Af hensyn til ønsket om, at området skal være præget af udvikling, er der ikke stillet krav om
revision af oplysningerne, men virksomhederne kan selvfølgeligt frivilligt lade beretningerne
revidere.
Det danske formandsskab
Afslutningsvis kan det bemærkes, at Danmarks kommende EU-formandskab i 2. halvår af 2002 betyder
store udfordringer og sætter i endnu højere grad fokus på den stadig stigende sammenhæng mellem
national politikformulering og EU-samarbejdet. Virksomhedernes sociale ansvar vil indgå i
dagsordenen for det danske formandskab.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen