Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 349
Offentligt
1462237_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 349)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
15. februar 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om forslag
til Kommissionens beslutning om revision af miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærket til tekstiler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462237_0002.png
MILJØstyrelsen
12. februar 2002
Internationalt kontor J.nr. M 1034-0051
FM/6
MEM-410-MST
Notat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til "Kommissionens
beslutning om revision af miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærket til tekstiler."
Forslaget indeholder kriterier for tildeling af EU's miljømærke til tekstiler. Miljømærkekriterierne er tredje generation af
kriteriesættet for produktgruppen. De tidligere kriterier var fastlagt i Kommissionens beslutning af 17. februar 1999 om
miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tekstiler (99/178/EF). I artikel artikel 4 og 6 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 200 0 bestemmes det at der fastsættes specifikke
miljømærkekriterier for hver produktgruppe for en given gyldighedsperiode.
Definition af produktgruppen og de specifikke miljøkriterier for denne vil være gældende for en periode fra 1. juni 2002
til 31. maj 2007.
Forslaget har i indhold og struktur stor lighed med de tidligere udarbejdede retningslinier for tildeling af miljømærker til
tekstiler. Retningslinierne har, da ordningen er frivillig, ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Det er
Danmark der i EU’s arbejdsgruppe har ledet revisionen af produktgruppen og det er dansk holdning at forslaget
indeholder en række forbedringer og opstramninger.
Forslaget vurderes at påvirke det danske miljøbeskyttelsesniveau i positiv retning.
Der skal træffes afgørelse om forslaget den 20. februar 2002 efter fremgangsmåden i art. 17, som er en
forskriftsprocedure (III), efter høring af Det Europæiske Miljømærkenævn.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
MILJØstyrelsen 12. februar 2002
Kontoret for renere produkter M 1034-0051
cp/10//fm/6
MEM-410-MST
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462237_0003.png
Forslag til Kommissionens beslutning om revision af miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærket til tekstiler.
1. Status.
Dok. ENV/2002/…, 10 January 2002.
Kommissionen har den 10. januar 2002 fremsendt endeligt forslag til Kommissionens beslutning om revision af miljøkriterier
for tildeling af EU-miljømærket til tekstiler.
Forskriftsudvalget skal behandle sagen på møde d. 19. februar. Der er afstemning d. 20. februar 2002.
De tidligere kriterier var fastlagt i Kommissionens beslutning af 17. februar 1999 om miljøkriterierne for tildeling af
Fællesskabets miljømærke til tekstiler (99/178/EF).
Forslaget til reviderede kriterier udgør en opfølgning af artikel 4 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af EF-miljømærke. I disse artikler bestemmes det at der
fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe for en given gyldighedsperiode.
Kriterier og gyldighedsperiode fastlægges i overensstemmelse med fremgangsmåden i art. 17, som er en forskriftsprocedure
(III), efter høring af Det Europæiske Miljømærkenævn.
Grundnotatet har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
2. Formål og indhold.
Beslutningsforslaget indeholder forslag til kriterier for tildeling af EU's miljømærke til tekstiler. Forslaget er udarbejdet af en
arbejdsgruppe under Kommissionen. Det er tredje generation af kriteriesættet for produktgruppen.
Definition af produktgruppen og de specifikke miljøkriterier for denne vil være gældende for en periode fra 1. juni 2002 til
31. maj 2007.
2.1 Definition og kriterier for tekstiler
Definition af produktgruppen er udvidet og dækker nu: "Tøj og tilbehør (f.eks. håndklæder, rygsække, poser, bælter) med
mindst 90% tekstilfibre, samt boligtekstiler med mindst 90% tekstilfibre, samt fibre, garn og stoffer til brug i ovennævnte
produkter". Dun, fjer, membraner og overfladelag skal ikke nødvendigvis regnes med i procentandelen af tekstilfibre.
Produktgruppen omfatter ikke tekstilf ibre til gulv- og vægbeklædning.
Kriterierne har især til formål at begrænse anvendelsen og emissionen af en række problematiske stoffer i materialer og
produktionsprocesser samt at fremme renere produkter. Kriteriesættet indeholder kriterier for beskyttelse af miljø og
sundhed samt kvalitet og brugsegnethed.
Kriterierne er inddelt i specifikke kriterier for hver type af fiber, procesrelaterede kriterier samt kvalitet og brugsegnethed. I
det følgende gennemgås de ændringer, der er gennemført i forslaget i forhold til de gældende kriterier.
Fiberrelaterede kriterier
Kravet til restindhold af pesticider i fibre er fastholdt på 0,05 ppm, hvilket er tæt på den praktisk mulige detektionsgrænse.
Listen af pesticider, som ikke må findes i højere koncentration end 0,05 ppm er udvidet til at dække hele PIC-listen (Prior
Inform Consent, listen dækker meget farlige stoffer, herunder pesticider, ved handel lande imellem). Undtaget er dog det
eneste tungmetal, kviksølv, på PIC-listen, i det dette ikke er relevant og desuden vil fordyre testomkostningerne
uforholdsmæssigt meget.
Alternativt skal mindst 50% af fibrene være af certificeret økologisk dyrkning, og her er der som noget nyt indført
overgangsbomuld, altså fra bedrifter, som er i registreret overgang fra konventionel til økologisk drift. Endelig er kravet om
95% økologiske fibre i det gældende kriteriesæt strammet til 100% før teksten "økologisk bomuld" må påføres produktet ved
siden af Blomst-mærket.
Zink, som i de gældende kriterier er begrænset, er forældet og benyttes ikke længere i produktionen. Der er nu indført forbud
mod indhold af organotin, som benyttes i visse processer i dag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462237_0004.png
Chlorpyriphos, diflubenzuron og triflumuron er tilføjet på listen over stoffer, der ikke må findes i mere end 2 ppm.
Flumethrin er tilføjet på listen over stoffer, der ikke må findes i mere end 0,5 ppm.
Kravet til svovlemissioner fra produktion af filamentfiber er skærpet fra 160 g/kg til 120 g/kg fibre produceret. Kravet til
zinkemissioner fra produktionen er skærpet fra 1 g/kg til 0,3 g/kg fibre produceret.
Emissionskravet til lattergas (N2O) har i det gældende kriteriesæt været for stramt. Desuden er der en procesmæssig forskel
på markedets to polyamid-typer, som gør at kriteriet er foreslået to-delt. Værdierne er således sat til 10 g/kg for "nylon 6" og
50 g/kg for "nylon 6.6".
Kravet til antimon-rester i fibrene er strammet fra 300 ppm til 260 ppm.
Proceskriterier
Kravene i de gældende kriterier til bionedbrydelighed af disse midler har vist sig for stramme for visse olier. Spindeolier,
strikkeolier og lignende er derfor undtaget fra kravet i forslaget. Undtagelsen for uorganiske forbindelser og silikoneolier er
desuden fjernet.
Kravet til aromatisk indhold i mineralolier på 1 ppm har vist sig for stramt. I forslaget er kravet ændret til 1% polyaromatiske
hydrocarboner i stedet.
Der er indført forbud mod klorfenoler, PCB og organotin til brug for beskyttelse af tekstiler under transport og opbevaring.
Der er indført generelt forbud mod brug af biocider og biostater til brugsfasen (f.eks. imod svedlugt).
Det gældende kriterium vedrørende TCP og PCP udgår, da det foreslåede kriterium for chlorphenoler indbefatter disse
stoffer.
LAS, DTPA og NTA er tilføjet listen over ikke-tilladte kemikalier. Dog må NTA benyttes til blegning af cellulosefibre,
og som
komponent i syrefarvestoffer for farvning af uld og /eller polyamid fibre.
Teksten i
kursiv
vil blive indføjet den endelige version.
Listerne over tungmetaller er udvidet og grænseværdierne strammet op for en række af disse.
Kromfarvning er ikke tilladt i forslaget.
Listen over ikke tilladte nedbrydningsprodukter fra azofarvestoffer er blevet opdateret. Dette udelukker nogle
azofarvestoffer.
Listen over forbudte farvestoffer er blevet opdateret, og listen over risikosætninger er blevet udvidet til også at gælde kategori
3-sætningerne, hvor der er tvivl om risikoen.
Listen er udvidet fra 8 til 18 stoffer, som ikke må anvendes.
Kravet for produkter, der har hudkontakt er skærpet fra 75 ppm til 30 ppm.
Listen over risikosætninger er blevet udvidet til også at gælde kategori 3-sætningerne, hvor der er tvivl om risikoen.
Der er indføjet en liste over risikosætninger svarende til ovenstående for flammehæmmere, som er gældende for
færdiggørelsesmidler.
Da fyld af f.eks. dun nu er tilladt, giver dette kriterium reference til, hvilke af de ovenstående kriterier, der desuden gælder for
fyld.
Anvendelsen af overfladelag, mellemlag og membraner er nu tilladt under en række nærmere fastsatte betingelser. Det
foreslås at der indføres forbud imod materialer, der skal klassificeres efter de samme risikosætninger som oplistet under
flammehæmmere.
Brugsegnethed
De resterende kriterier gælder kvalitet, herunder krymp ved vask og tørring og farveægthed ved vask, perspiration, gnidning
og lys. Især kriteriet om krymp har været en barriere for mange potentielle ansøgere og er nu blevet tilrettet med forskellige
niveauer for forskellige produkttyper.
Information til brugeren
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462237_0005.png
Miljømærket ledsages af følgende tekster: "reduceret vandforurening, farlige stoffer begrænset og hele produktionskæden er
dækket"
3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af miljømærkeforordningen.
4. Forslagets konsekvenser for Danmark.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Miljømærkeordningen er frivillig. Forslaget medfører derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Erhvervelse af miljømærket indebærer udgifter for producenter og importører, men disse udgifter forventes opvejet af de
konkurrencemæssige fordele ved erhvervelse af miljømærket. Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Det konkrete forslag til miljømærkning af tekstiler har en række ændringer som samlet set vurderes at påvirke det danske
miljøbeskyttelsesniveau i positiv retning.
Af især positive ændringer kan nævnes:
• Listen af pesticider, som ikke må findes i højere koncentration end 0,05 ppm i bomuld er udvidet til at dække hele PIC-
listen. Overgangsbomuld inddrages, hvilket øger incitamentet til at konvertere fra konventionel drift til økologisk drift.
•
•
•
•
•
•
Forbud imod organotin i elastan.
Krav til biocider er indført i stedet for blot to navngivne stoffer.
LAS, DTPA og NTA ikke længere tilladt.
Kromfarvning ikke længere tilladt
Generel opstramning på mange grænseværdier for problematiske stoffer.
Generel udvidelse af lister over problematiske stoffer.
• Generel udvidelse af lister over risikosætninger med kategori 3-sætninger. Dette er praktisk anvendelse af
forsigtighedsprincippet.
• Tilpasning af flere kriterier som i det gældende kriteriesæt afholder mange potentielle ansøgere fra at ansøge. Der kan
forventes en langt større tilslutning til det foreslåede kriteriesæt pga. disse justeringer.
Af især negative forhold kan nævnes:
Det er ikke lykkedes at få specifikke krav ind om begrænsning af brugen af PVC, men i praksis er kriteriet om plastisol-tryk
(tekstiltryk) en udelukkelse af PVC.
Det samme gør sig gældende for klorblegning, hvor AOX-kravet i praksis umuliggør klorblegning.
5. Høring.
Forslaget har været forelagt en dansk følgegruppe med medlemmer fra TEKO-center, Tekstil- og Beklædningsindustrien,
Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Danmarks Naturfredningsforening og nuværende indehavere af licenser til
produktgruppen i Blomsten. Der har været få, men positive tilbagemeldinger.
Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 30. januar 2002. Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening
og Danmarks Aktive Forbrugere (fælles høringssvar) har bemærket at der bør laves horisontale krav for miljømærkede
tekstiler i forhold til indhold og anvendelse af kemikalier. Kravene vil gøre det lettere for producenterne at gennemskue
kriterierne og gøre miljømærkerne mere trov& aelig;rdige i befolkningen. Det bemærkes at kravene bør omfatte forbud mod
en række nye stoffer udover dem der allerede er nævnt i kriterierne. Desuden bemærkes det at kemikalier der er på den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462237_0006.png
danske Effektliste, og den norske og den svenske OBS-liste, helt bør undgås i produktionen af tekstiler - sekundært at der
sættes tidsfrister for kemikaliernes udfasning. Det bemærkes at kravene under Blomsten bør være på linie med kravene under
Svanen. Endvidere bemærkes det at målet for tildelingen af kriteriet ikke kun bør være at sikre mere miljøvenlige tekstiler,
men også at inddrage sundhedsaspektet. Det bliver fremført at det ikke er tilfredsstillende at der under bilagets punkt 2 står,
at hvis mere end 50 % af bomuldsindholdet er økologisk, så gælder grænseværdien for indholdet af pesticider ikke. Alle
råfibre af bomuld skal være dyrk et uden bekæmpelsesmidler. Til bilagets punkt 5 bemærkes det at det udover de allerede
nævnte bekæmpelsesmidler, må indholdet af en række øvrige bekæmpelsesmilder ikke overstige 50 mikrogram/kg råfiber.
Derudover bemærkes det til bilagets punkt 8 at Blomsten bør sikre forbud mod brugen af antimon (Sb) ikke kun i polyester
men generelt. Til slut bemærkes det til bilagets punkt 33, at det ikke bør være frivilligt at rappor tere om vand og
energiforbrug.