Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 374
Offentligt
1462212_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 374)
indre marked
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 153 (Løbenr. 6190)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
25. februar 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat
vedrørende Kommissionens resultattavle
(scoreboard) for statsstøtte, 2. udgave - KOM(2001) 782, endelig udg.
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Kommissionens
resultattavle
(scoreboard) for statsstøtte, 2. udgave -
COM(2001) 782, end.udg.
Resumé
22. februar 2002
Sag 01-870-14
/hen
Europa-Kommissionen (Kommissionen)
har offentliggjort 2. udgave af den
såkaldte resultattavle (scoreboard) for
statsstøtte. Resultattavlen, der dækker
perioden
1997-1999,
indeholder
oplysninger om anvendelsen af statsstøtte
i medlemsstaterne og viser generelle
tendenser og sammenhænge.
Resultattavlen er bygget op omkring
følgende 5 hovedafsnit:
1.
Et generelt overblik over
medlemsstaternes anvendelse af
statsstøtte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462212_0002.png
2.
En analyse af horisontal-, regional- og
sektorstøtte til fremstillingssektoren og
servicesektoren.
Oplysninger om statsstøttekontrollen og
anvendelse af procedurereglerne.
En analyse af statsstøtten i forhold i
forhold til Det Indre Marked og
strukturreformerne.
Et statsstøtteforum med link til relevante
oplysninger i de enkelte medlemsstater.
Resultattavlen
har
ikke
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
•
Baggrund og indhold
3.
4.
5.
Baggrund
Kommissionen har primo januar 2002
offentliggjort den anden udgave af den
såkaldte resultattavle (scoreboard) for
statsstøtte. Resultattavlen, der dækker
perioden 1997-1999, indeholder oplysninger
om
anvendelsen
af
statsstøtte
i
medlemsstaterne og viser generelle tendenser
og sammenhænge. Det er dog kun statsstøtte, der er omfattet af EF-traktatens regler, som indgår i resultattavlen.
Resultattavlen tjener to formål. For det første medvirker den til at øge gennemsigtigheden på statsstøtteområdet. For det
andet er den et instrument, der gør det muligt at overvåge om medlemsstaterne opfylder de mål, der blev fastsat på Det
Europæiske Råds møde i Stockholm i marts 2001. På dette møde konkluderede man, at medlemsstaterne senest i år 2003
bør vise en nedadgåend e tendens i statsstøtten i forhold til BNP, idet der i den forbindelse skal tages hensyn til
nødvendigheden af at omdirigere støtten mod horisontale formål – herunder mod samhørighedsformål.
Indhold
Generelt viser resultattavlen, at medlemsstaterne – målt i forhold til BNP – anvender stadigt mindre statsstøtte.
Kommissionen understreger dog, at den samlede statsstøtte (79 mia. EURO i 1999) har betydelige
konkurrenceforvridende effekter i Det Indre Marked.
Derudover viser resultattavlen, at medlemsstaterne i stigende omfang anvender statsstøtten til horisontale formål.
Horisontale formål omfatter støtte til forskning og udvikling, beskæftigelse, miljø, uddannelse samt små og mellemstore
virksomheder. Denne form for støtte anses normalt for mindre konkurrenceforvridende end andre former for støtte,
ligesom den normalt anses for at være i fællesskabets interesse.
Resultattavlen er bygget op omkring følgende 5 hovedafsnit:
1. Et generelt overblik over medlemsstaternes anvendelse af statsstøtte.
2. En analyse af horisontal-, regional- og sektorstøtte til fremstillingssektoren og servicesektoren.
3. Oplysninger om statsstøttekontrollen og anvendelse af procedurereglerne.
4. En analyse af statsstøtten i forhold i forhold til Det Indre Marked og strukturreformerne.
5. Et statsstøtteforum med link til relevante oplysninger i de enkelte medlemsstater.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462212_0003.png
Med hensyn til den generelle anvendelse af statsstøtte i medlemsstaterne viser resultattavlen, at der i perioden 1997-1999
generelt er en nedadgående tendens i statsstøtteniveauet i forhold til BNP.
For Danmarks vedkommende viser resultattavlen dog, at der er sket en marginal stigning i anvendelsen af statsstøtte i
forhold til BNP. Målt i forhold til BNP er den danske støtte således steget med lidt mere end 0,2 %. Dette forklares i
resultattavlen med, at den danske jernbanestøtte er steget.
Også i Holland, Irland og Luxembourg er statsstøtten steget i forhold til BNP.
Som nævnt ovenfor viser resultattavlen derudover, at medlemsstaterne anvender en stadigt stigende andel af statsstøtten
til horisontale formål. Dette gælder også for Danmarks vedkommende, ligesom den danske sektorstøtte generelt er
faldet. Der er dog sket en lille stigning i anvendelsen af dansk støtte til servicesektoren – (det vil sige flysektoren, den
finansielle sektor, turisme, medier og kultur. Støtte til landbrug og fiskeri ernbanetransport indgår ikke i denne
opgørelse).
Af oplysningerne om statsstøttekontrol og anvendelse af procedurereglerne fremgår det, at Kommissionen i perioden
1997-1999 ikke har truffet negative beslutninger i danske statsstøttesager. Det vil sige, at der i perioden ikke er truffet
beslutninger om ikke at godkende dansk støtte. Derudover er der ikke i perioden truffet beslutninger om tilbagebetaling
af dansk støtte. Krav om tilbagebetaling kan rejses i sager, hvor der er udbetalt ulovlig statsst&osl ash;tte. Til
sammenligning kan det nævnes, at resultattavlen viser, at der i Tyskland udestår krav om tilbagebetaling af 1.739 mill.
EURO.
I den fjerde del af resultattavlen foretager Kommissionen en analyse af anvendelsen af statsstøtte til forskning og
udvikling, og der ses i den forbindelse på støttens effekter.
Resultattavlen viser, at målt i forhold til BNP anvendes 0,05 % af EU-landenes statsstøtte til forskning og udvikling.
Statsstøtten er derved relativt lille i forhold til opgørelser over virksomhedernes eget forbrug af midler til forskning og
udvikling.
I lyset af, at støtten til forskning og udvikling er relativt lille, vurderer Kommissionen, at det kun delvist er muligt at
vurdere støttens effekter på innovation og på Det Indre Marked. Dog forsøger Kommissionen alligevel at foretage en
sådan vurdering ved at sætte anvendelsen af støtte til forskning og udvikling i forhold til antallet af patenter.
Kommissionen tager dog det forbehold, at mange forskningsresultater ikke direkte leder t il udvikling af nye produkter
og processer.
Desuden sættes forsknings- og udviklingsstøtten i forhold til vækst i arbejdskraftens produktivitet.
Danmark er – sammen med Finland og Østrig – blandt de lande, der yder relativt mest statsstøtte til forskning og
udvikling. Den danske støtte til forskning og udvikling udgør 0,11 % af BNP. Samtidig er Danmark på en 6. plads, når
det opgøres, hvor mange patenter, der opnås i forhold til antal indbyggere, ligesom Danmark er i den halvdel af EU-
lande, der har mindst stigning i arbejdskraftens produktivitet.
•
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om resultattavlen.
•
Nærheds- og proportionalitets princippet
Resultattavlen berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.
•
Gældende dansk ret
Resultattavlen har ikke betydning for gældende dansk ret.
•
Høring
Resultattavlen har været i høring i EU-specialudvalget for Industri- og Regionalpolitik, hvor en række interesseorganisationer
og ministerier er repræsenteret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462212_0004.png
I forbindelse hermed har både Dansk Industri og Skibsværftsforeningen givet udtryk for, at resultattavlen er et vigtigt skridt i
retning af at skabe større åbenhed på statsstøtteområdet. Skibsværftsforeningen finder dog, at det ville være ønskeligt, at
resultattavlen indeholdt flere oplysninger om konkrete sager – f.eks. i relation til udestående krav på tilbagebetaling af støtte.
For så vidt angår resultattavlens fjerde afsnit om effekten af statsstøtte til forskning og udvikling finder Dansk Industri ikke,
at Kommissionens opgørelsesmetoder er retvisende. Dansk Industri anfører blandt andet, at det er korrekt, at antallet af
patenter kan give en indikation af effekten af statsstøtte til forskning og udvikling. Imidlertid er der betydelige forskelle
mellem landene – herunder i mulighederne for at beskytte opfin på andre og billigere måder end ved indhentelse af patenter.
Derfor siger opgørelsen af antal udtagne patenter efter Dansk Industris opfattelse ikke noget entydigt om støttens
nyttevirkning.
Der er ikke i øvrigt fremkommet bemærkninger til resultattavlen.
•
Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Resultattavlen medfører ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Grundnotat om 1. udgave af resultattavlen vedrørende statsstøtte KOM (2001) 412 blev oversendt den 4.
oktober 2001.